FIU alm. del - svar på MFU spm. 341 om ”ordinær uddannelse” udgør knap hvert tredje af de uddannelsesaktiveringsforløb, hvis beskæftigelsesvirkning undersøges af Humlum m.fl. (2023)

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. august 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 30. juni
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere studiet ”What Works for the Unemployed? Evidence
From Quasi-Random Caseworker Assignments” af Anders Humlum, Jakob R.
Munch og Mette Rasmussen, marts 2023 (https://bfi.uchicago.edu/wpcon-
tent/uploads/2023/03/BFI_WP_2023-43.pdf)? Ministeren bedes herunder kom-
mentere på følgende:
1) At den betydelige forskel i estimatet for beskæftigelseseffekten af uddannelses-
aktivering mellem IV-estimation, der finder store positive effekter, og OLS-re-
gressioner, der viser store negative effekter, understreger vigtigheden af at tage
højde for uobserverbare underliggende karakteristika blandt deltagerne, når man
skal vurdere beskæftigelseskonsekvenserne af at modtage uddannelse, jf. bl.a. svar
på FIU alm. del – spørgsmål nr. 291 (folketingsåret 2021-22),
2) At IV-estimation ligger højere i ”evidenshierarkiet”, som bl.a. omtalt i Ander-
sen et al. (2021), og den anvendte metode i Humlum et al. (2023) derfor i ud-
gangspunktet er bedre egnet til at tage højde for betydningen af uobserverbare un-
derliggende karakteristika hos modtageren af uddannelse end de studier på danske
data, som Finansministeriet henviser til i svar på FIU alm. del – spørgsmål 291
(folketingsåret 2021-22).
Svar
Finansministeriet har gennemgået arbejdspapiret af Anders Humlum, Jakob R.
Munch og Mette Rasmussen. Der er tale om en meget gennemarbejdet analyse
med en overbevisende estimationsstrategi. Finansministeriet vurderer derfor, at
analysen er et vigtigt bidrag til den samlede litteratur om virksomme indsatser i
den aktive arbejdsmarkedspolitik.
Som der også henvises til i spørgsmålet, viser analysen meget tydeligt, at den an-
vendte estimationsstrategi kan have stor betydning for analysernes resultater og
dermed troværdigheden af resultaterne, samt i hvor høj grad de kan generaliseres
til andre situationer.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 250
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 341
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Konkret underbygger analysens resultater, at der i udgangspunktet er forskel på de
ledige som visiteres til uddannelsestilbud og dem som ikke gør. De stærke ledige,
som fx allerede besidder relevante kompetencer, kommer hurtigt tilbage i job og
visiteres i mindre grad til uddannelsestilbud end de ledige, som måske har begræn-
sede eller forældende uddannelseskompetencer og derfor måske skal bruge læn-
gere tid på at finde et job.
Det ses i resultaterne på den måde, at de simple OLS-regressioner i første omgang
indikerer, at visitation til uddannelsestilbud faktisk er forbundet med langsommere
tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Og dernæst ved, at når der tages højde for uob-
serverbare gennemsnitlige forskelle mellem dem, der visiteres til uddannelsestilbud
og dem der ikke gør, i en såkaldt IV-regression, ser man, at fortegnet på sammen-
hængen ændres. Analysen peger på, at visitation til efteruddannelse alt andet lige
styrker sandsynligheden for at komme tilbage i beskæftigelse efter to år.
Finansministeriet er helt enige med Andersen m.fl. (2021), når de skriver, at IV-
estimation ligger højere i ”evidenshierarkiet” end fx OLS-estimationer. Denne po-
inte illustrerer Humlum m.fl. (2023) meget godt.
Det er dog svært at sammenligne studierne, der henvises til i besvarelsen af Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 291 (alm. del) af 28. april 2022, med Humlum m.fl.
(2023), da de søger at svare på forskellige spørgsmål. Hvor Humlum m.fl. (2023)
søger at undersøge effekten – for ledige – af at indgå i et kortere opkvalificerings-
kursus, så søger de andre studier at kvantificere effekten af at gennemføre en ordi-
nær uddannelse af højere niveau.
Der er således både forskel på målgruppe og uddannelsens varighed, men også ef-
fektmålet. I Humlum måles effekten på sandsynligheden for at opnå beskæftigelse
(samt timetal og indkomst) efter personen er blevet ledig, mens analyserne, der
henvises til i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 291 (alm. del) af 28.
april 2022, undersøger den gennerelle tilknytning til arbejdsmarkedet for personer
med de pågældende uddannelser.
Forskellene betyder også, at betydningen af uobserverbare karakteristika er for-
skellig i de to situationer. For ledige vil der være en tendens til, at uddannelsesef-
fekten undervurderes i en simpel OLS-regression, fordi det i gennemsnit er dem
med lavest sandsynlighed for at kunne finde et job på egen hånd, der visiteres til
denne indsats.
Omvendt, når man kigger på det ordinære uddannelsessystem, er det i gennemsnit
de stærkeste, som tager de længere uddannelser, og derfor vil en simpel OLS-re-
gression umiddelbart overvurdere effekten af uddannelse. Det er det Andersen
m.fl. (2021) omtaler som ability-bias og det der, som beskrevet i besvarelsen af Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 291 (alm. del) af 28. april 2022, leder til at Finansmi-
nisteriet vurderer, at et middelret skøn for uddannelsesgennemslaget bør ligge i
den lave ende af det spænd af resultater, som findes i de omtalte studier.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. november 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 341 (Alm. del) af 2.
oktober 2023 stille efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del – spørgsmål 250 bekræfte, at
”ordinær uddannelse” udgør knap hvert tredje af de uddannelsesaktiveringsforløb,
hvis beskæftigelsesvirkning undersøges af Humlum m.fl. (2023)? Ministeren bedes
endvidere bekræfte, at der indgår 2.731 anviste forløb på ”Erhvervsuddannelser” i
samplet, og at studiet dermed ikke kun undersøger ”effekten – for ledige – af at
indgå i et kortere opkvalificeringskursus”, som anført i svaret på spørgsmål 250.
Der henvises til “Table OA3: Training Classes and Activation categories in PLAN
data” og “Table OA5: Classroom Training Types” i Humlum m.fl. (2023) “What
Works for the Unemployed? Evidence From Quasi-Random Caseworker Assign-
ments.
Svar
Det kan bekræftes, at det fremgår af bilagstabellerne, at omkring en tredjedel af
uddannelsesaktiveringsforløbene klassificeres som ordinær uddannelse. De 2.731
anviste forløb på ”Erhvervsuddannelser” ser ud til at være opdateret i seneste ver-
sion ar arbejdspapiret fra december 2023. Det fremgår således af Table OA5:
Classroom Training Types” i den version af Humlum m.fl. (2023) at 2.379 forløb
klassificeres som erhvervsuddannelser (svarende til 2 pct. af alle uddannelsesakti-
veringsforløb).1
Det skal dog bemærkes, at der som nævnt i besvarelsen af Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 250 (Alm. del) af 30. juni 2023, er tale om kortere forløb, i den forstand at
den gennemsnitlige varighed er omkring 30 dage. Det gælder både forløb, der
klassificeres som opkvalificering og vejledning og forløb der klassificeres som or-
dinær uddannelse, jf. Table OA5: Classroom Training Types” i Humlum m.fl. (2023).
1 De 2.731 forløb på erhvervsuddannelser kan genfindes i en tidligere version af arbejdspapiret fra december
2022.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 341
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister