SAU alm. del - svar på spm. 317 om en opdatering af tabel 1 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 45 (folketingsåret 2017-18)

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 317 af 29. august 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
27. november 2023
J.nr. 2023 - 6939
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 317
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 6
Spørgsmål
Vil ministeren med udgangspunkt i tabel 1 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 45 (fol-
ketingsåret 2017-18) foretage en opdatering, hvor det beregningsmæssige grundlag er den
progressive skattetrappe inklusiv lønindkomst og kapital- og aktieindkomst, som det føl-
ger af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 313 (folketingsåret (2020-2021), samt fjernelse
af det skrå skatteloft, som det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 264 (folke-
tingsåret 2016-17)?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opdeling, der viser den gennemsnitlige beta-
ling af skatter og afgifter i pct. af bruttoindkomsten fordelt på indkomstpercentiler, idet
der medregnes følgende skatteændringer:
• Progressiv topskatteskala
• Afskaffelse af skatteloftet for personlig indkomst
• Beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst
Den progressive topskatteskala virker således, at der for indkomster (topskattegrundlaget)
over 600.000 kr. skal beregnes yderligere 1 pct. i topskat af den del af indkomsten, der
overstiger 600.000 kr.; for indkomster over 700.000 kr. skal der beregnes yderligere 1 pct.
af den del af indkomsten, der overstiger 700.000 kr. etc. frem til indkomster over 1,9 mio.
kr. Det medfører en topskattesats på 29 pct. for indkomster over 1,9 mio. kr.
Ved skøn over konsekvenserne af at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst er
det beregningsmæssigt forudsat, at negativ kapitalindkomst indgår på samme måde som
efter gældende regler i skattelovgivningen. Hermed fastholdes værdien af rentefradraget
for bl.a. renteudgifter i kommune- og kirkeskatten. Er nettokapitalindkomsten positiv,
indgår den på samme måde som lønindkomst i grundlagene for arbejdsmarkedsbidrag,
bundskat, topskat samt kommune- og kirkeskat.
Det skønnes, at omlægningen samlet set medfører et merprovenu på ca. 28,1 mia. kr. i
umiddelbar virkning og ca. 15,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar
Virkning
Virkning efter
tilbageløb
Virkning efter
tilbageløb og
adfærd
Isolerede virkninger
Progressiv topskatteskala 7,2 5,6 3,6
Afskaffelse af skatteloftet for personlig indkomst 0,6 0,4 0,3
Beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst
som arbejdsindkomst
13,6 10,5 7,8
Samlet virkning 28,1 21,6 15,7
Anm.: Virkning i 2030 i 2023-niveau. Forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for den del af omlægningen, der vedrører
kapitalindkomst og aktieindkomst.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023
med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Side 3 af 6
Fordelingen af omlægningen på indkomstpercentiler fremgår af tabel 2, der endvidere vi-
ser indkomstskatter og afgifter i pct. af bruttoindkomsten. Afgifterne er beregnet som 23
pct. af den disponible indkomst, svarende til tilbageløbsfaktoren for personskatter.
En tilsvarende opgørelse af de personlige indkomstskatter og afgifter i pct. af bruttoind-
komsten ved gældende regler fremgår af svaret på SAU alm. del – spm. 318 (folketingsåret
2022-23, 2. samling).
Tabel 2. Fordeling af personlige indkomstskatter og afgifter
Per-
centil
Brutto-
Indkomst1)
Personlig
indkomst-
skat2)
(før
ændring)
Disp.
Indkomst3)
(før
ændring)
Ændring
i skat
Disp.
indkomst3)
(efter
ændring)
Personlig
indkomst-
skat
(efter
ændring)
Afgifter
(efter
ændring)
Samlet
(efter
ændring)
----------------------------- Kr. ------------------------------ Pct. af bruttoindkomst.
14)
-9.900 3.500 -15.000 800 -15.800 - - -
2 76.300 7.200 67.500 100 67.500 11 20 31
3 103.600 14.700 86.200 100 86.100 16 19 35
4 127.700 21.400 102.200 100 102.100 18 19 37
5 148.600 27.600 116.000 100 115.900 20 18 38
6 162.200 31.600 125.000 100 125.000 21 18 39
7 175.300 34.300 135.100 100 135.000 21 18 39
8 187.700 37.800 143.300 100 143.200 22 18 40
9 195.300 40.400 147.700 100 147.500 22 18 40
10 203.400 43.200 152.500 100 152.400 23 17 41
11 209.000 45.700 155.200 100 155.000 24 17 41
12 214.800 47.400 159.100 200 159.000 24 17 42
13 221.700 49.300 163.800 200 163.600 25 17 42
14 225.300 50.500 166.000 200 165.800 25 17 42
15 229.400 51.600 168.900 200 168.800 25 17 42
16 233.300 52.700 171.600 200 171.400 25 17 42
17 236.500 54.000 173.400 200 173.200 26 17 43
18 240.600 55.300 176.200 200 176.100 26 17 43
19 243.300 55.400 178.700 200 178.500 26 17 43
20 246.300 56.100 180.700 200 180.600 26 17 43
21 248.600 56.600 182.700 200 182.500 26 17 43
22 251.600 57.200 185.000 200 184.800 26 17 43
23 256.000 58.500 187.900 200 187.700 26 17 43
24 259.700 59.300 190.800 200 190.600 26 17 43
25 261.400 59.800 191.800 200 191.600 26 17 43
fortsættes
Side 4 af 6
Tabel 2 (fortsat). Fordeling af personlige indkomstskatter og afgifter
Per-
centil
Brutto-
Indkomst1)
Personlig
indkomst-
skat2)
(før
ændring)
Disp.
Indkomst3)
(før
ændring)
Ændring
i skat
Disp.
indkomst3)
(efter
ændring)
Personlig
indkomst-
skat
(efter
ændring)
Afgifter
(efter
ændring)
Samlet
(efter
ændring)
----------------------------- Kr. ------------------------------ Pct. af bruttoindkomst.
26 266.300 60.900 195.500 200 195.300 26 17 43
27 270.200 61.900 197.900 200 197.700 26 17 43
28 272.700 63.000 199.300 200 199.000 26 17 43
29 279.300 65.100 203.500 200 203.200 27 17 43
30 284.700 66.800 206.800 200 206.600 27 17 43
31 289.800 68.800 209.600 300 209.400 27 17 44
32 293.200 70.400 211.000 400 210.600 27 17 44
33 298.100 71.900 214.200 300 214.000 27 17 44
34 302.400 73.500 216.700 200 216.500 28 16 44
35 308.200 75.200 220.100 300 219.800 28 16 44
36 315.100 77.700 224.400 300 224.100 28 16 44
37 316.500 78.700 224.400 300 224.100 28 16 45
38 323.900 81.100 228.800 400 228.500 28 16 45
39 327.800 82.800 230.900 400 230.500 29 16 45
40 331.900 83.900 233.700 300 233.400 29 16 45
41 337.500 86.100 236.500 300 236.200 29 16 45
42 344.400 88.400 240.700 400 240.400 29 16 45
43 347.600 89.500 242.400 300 242.100 29 16 45
44 353.400 91.400 246.200 400 245.900 29 16 45
45 355.400 92.000 247.400 500 246.900 29 16 45
46 359.500 93.400 249.900 400 249.500 30 16 46
47 366.600 95.700 254.300 400 253.900 30 16 46
48 371.200 97.400 256.800 400 256.400 30 16 46
49 376.200 99.200 259.700 500 259.300 30 16 46
50 380.700 100.600 262.600 500 262.000 30 16 46
fortsættes
Side 5 af 6
Tabel 2 (fortsat). Fordeling af personlige indkomstskatter og afgifter
Per-
centil
Brutto-
Indkomst1)
Personlig
indkomst-
skat2)
(før
ændring)
Disp.
Indkomst3)
(før
ændring)
Ændring
i skat
Disp.
indkomst3)
(efter
ændring)
Personlig
indkomst-
skat
(efter
ændring)
Afgifter
(efter
ændring)
Samlet
(efter
ændring)
----------------------------- Kr. ------------------------------ Pct. af bruttoindkomst.
51 386.000 102.300 265.800 500 265.300 30 16 46
52 389.600 103.800 267.600 500 267.100 30 16 46
53 393.100 104.800 269.900 500 269.300 30 16 46
54 399.000 106.900 273.400 600 272.800 30 16 46
55 401.800 107.900 274.900 500 274.300 31 16 46
56 408.600 110.300 279.100 600 278.500 31 16 46
57 411.400 111.100 280.500 500 280.000 31 16 46
58 414.400 111.900 282.900 600 282.300 31 16 46
59 422.900 114.800 287.900 700 287.200 31 16 47
60 427.100 116.400 290.100 600 289.500 31 16 47
61 431.100 117.800 292.600 700 291.900 31 16 47
62 439.100 120.400 297.300 900 296.400 31 16 47
63 439.400 120.200 297.900 700 297.200 31 16 47
64 444.900 122.000 301.000 800 300.100 31 16 47
65 448.700 123.400 303.500 800 302.600 31 16 47
66 454.300 125.100 306.800 900 305.900 31 16 47
67 460.800 127.100 311.200 900 310.300 31 16 47
68 464.800 128.600 313.400 1.000 312.400 32 15 47
69 469.600 130.800 315.800 900 314.900 32 15 47
70 476.500 132.400 320.600 1.000 319.600 32 15 47
71 480.200 134.000 322.400 1.100 321.300 32 15 47
72 484.800 135.200 325.500 1.200 324.300 32 15 47
73 491.300 137.700 329.300 1.200 328.100 32 15 47
74 497.400 139.500 332.900 1.300 331.600 32 15 47
75 505.900 142.500 338.200 1.400 336.800 32 15 48
fortsættes
Side 6 af 6
Tabel 2 (fortsat). Fordeling af personlige indkomstskatter og afgifter
Per-
centil
Brutto-
Indkomst1)
Personlig
indkomst-
skat2)
(før
ændring)
Disp.
Indkomst3)
(før
ændring)
Ændring
i skat
Disp.
indkomst3)
(efter
ændring)
Personlig
indkomst-
skat
(efter
ændring)
Afgifter
(efter
ændring)
Samlet
(efter
ændring)
----------------------------- Kr. ------------------------------ Pct. af bruttoindkomst.
76 511.600 144.500 341.100 1.400 339.600 32 15 48
77 517.600 146.200 345.400 1.500 343.900 32 15 48
78 526.100 149.200 350.300 1.600 348.700 32 15 48
79 530.000 150.500 352.400 1.700 350.600 33 15 48
80 538.500 153.600 357.400 2.000 355.400 33 15 48
81 546.400 156.000 362.300 1.900 360.400 33 15 48
82 553.300 158.300 366.300 2.100 364.200 33 15 48
83 563.400 162.500 371.800 2.300 369.500 33 15 48
84 575.100 166.100 378.400 2.500 375.900 33 15 48
85 584.000 169.100 383.400 2.800 380.600 33 15 48
86 594.600 172.300 390.300 3.000 387.300 33 15 48
87 605.600 176.300 396.800 3.200 393.600 34 15 49
88 622.800 183.300 406.000 3.700 402.300 34 15 49
89 636.700 188.000 413.800 4.200 409.700 34 15 49
90 644.700 190.600 419.100 4.500 414.600 34 15 49
91 665.200 198.400 431.000 4.900 426.000 35 15 49
92 681.800 203.400 440.800 5.600 435.200 35 15 50
93 711.400 215.000 457.500 6.900 450.600 35 15 50
94 737.900 224.400 472.200 7.800 464.400 36 14 50
95 772.400 237.200 491.500 9.400 482.000 36 14 51
96 818.100 254.200 517.200 12.100 505.100 37 14 51
97 884.400 280.400 552.700 16.100 536.600 38 14 52
98 972.100 312.600 602.400 22.800 579.600 39 14 53
99 1.178.500 393.200 712.800 42.100 670.700 42 13 55
100 2.865.300 1.042.200 1.650.500 387.400 1.263.100 55 10 65
Alle 429.900 119.900 288.800 6.200 282.600 33 15 48
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien. Virkningen i pct. af bruttoindkomsten er opgjort på baggrund af
ækvivalerede indkomster, hvor der tages højde for familiestørrelse.
1) Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag af indbetalinger på arbejdsmarkedspensioner og ekskl. indbetalin-
ger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsind-
komst, imputeret lejeværdi af egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst (herunder aktieindkomst).
2) De personlige indkomstskatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverbetalte pen-
sionsordninger), kommuneskat, kirkeskat, bundskat, topskat, aktieindkomstskat, ejendomsværdiskat, forskerskat, uden-
landsk skat, kontrollovstillæg samt grøn check.
3) Den disponible indkomst er lig bruttoindkomst fratrukket indkomstskat og pensionsindbetalinger. Sidstnævnte fremgår
ikke af tabellen.
4) I første indkomstdecil er den gennemsnitlige bruttoindkomst og den gennemsnitlige disponible indkomst negativ, og skat-
ternes og afgifternes andel kan ikke meningsfuldt opgøres.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data fra 2019 fremskrevet til 2023 med forudsæt-
ningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 45 af 24. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
23. november 2017
J.nr. 2017 - 7429
Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 317
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 6
Spørgsmål
Ministeren bedes med udgangspunkt i tabel 1 og 2 i svaret på SAU alm. del (2016-17) –
spørgsmål 624 foretage en opdatering, hvor det beregningsmæssige grundlag er Enhedsli-
sten progressive skattetrappe inklusive lønindkomst og kapital- og aktieindkomst samt
fjernelse af det skrå skatteloft, som det fremgår af svaret på SAU alm. del (2016-17)
spørgsmål 264.
Svar
Svaret på SAU alm. del spørgsmål 624 (2016-17) indeholder en opgørelse, der viser den
gennemsnitlige betaling af skatter og afgifter, herunder grundskyld, i pct. af bruttoind-
komsten fordelt på indkomstpercentiler1.
Svaret på SAU alm. del spørgsmål 264 (2016-17) indeholder en opgørelse af de prove-
numæssige konsekvenser af følgende elementer:
 Progressiv topskatteskala
 Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst
 Afskaffelse af det skrå skatteloft
Den progressive topskatteskala virker således, at der for indkomster (topskattegrundlaget)
over 600.000 kr. skal beregnes yderligere 1 pct. i topskat af den del af indkomsten, der
overstiger 600.000 kr.; for indkomster over 700.000 kr. skal der beregnes yderligere 1 pct.
af den del af indkomsten, der overstiger 700.000 kr. etc. frem til indkomster over 1,9 mio.
kr. Det medfører en topskattesats på 29 pct. for indkomster over 1,9 mio. kr., svarende til
at den højeste marginalskattesats forøges fra de nuværende 55,9 pct. (eksklusiv kirkeskat)
til knap 69 pct.
Ved skøn over konsekvenserne af at beskatte kapitalindkomst som arbejdsindkomst er
det beregningsmæssigt forudsat, at negativ nettokapitalindkomst indgår på samme måde
som efter gældende regler i skatteberegningen. Hermed fastholdes værdien af rentefradra-
get for bl.a. renteudgifter i kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget. Er netto-
kapitalindkomsten positiv, indgår den på samme måde som lønindkomst i grundlagene
for arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, kommune- og kirkeskat samt sundhedsbi-
drag.
I svaret på spørgsmål 264 skønnes disse elementer samlet at medføre et merprovenu på
6,5 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en fordeling på indkomstpercentiler, som i sva-
ret på spørgsmål 624, af den model, der er beskrevet i svaret på spørgsmål 264. Det skal i
den forbindelse bemærkes, at svaret på SAU 264 ikke omfatter beskatning af aktieind-
komst som arbejdsindkomst, men alene at kapitalindkomst (efter den skattemæssige defi-
nition) beskattes som arbejdsindkomst, jf. formuleringen i nærværende spørgsmål 45 om
”kapital- og aktieindkomst”.
1 For definition af bruttoindkomst, skatter og afgifter henvises til svaret på SAU 624.
Side 3 af 6
Det skønnes, at en progressiv topskatteskala vil medføre en forøgelse af skattebetalingen
svarende til i gennemsnit ca. 0,4 pct. af bruttoindkomsten, jf. tabel 1, der endvidere viser
fordelingen på indkomstpercentiler.
Tabel 1. Fordeling af personlige indkomstskatter og afgifter (2017-niveau)
Percen-
til
Gns.
brutto-
indkomst
pr.
voksen1
Gns.
disp.
indkomst
pr.
voksen
(a)
Person-
lige
Indkomst-
skatter2
(b)
Afgifter
(c)=(a)+(b)
Samlet
Heraf
grund-
skyld
(d)
Progres-
siv
topskatte-
skala3
(e)=(c)+(d)
Samlet
inkl.
progressiv
topskatte-
skala
----- Kr. ----- --------------------- Pct. af bruttoindkomst ---------------------
14
-20.400 -26.800 - - - - - -
2 61.900 55.600 9,6 21,9 31,5 0,4 0,1 31,6
3 83.700 70.900 14,7 20,7 35,4 0,3 0,0 35,5
4 103.800 84.300 17,6 20,0 37,6 0,3 0,1 37,6
5 123.100 97.500 19,6 19,5 39,2 0,2 0,0 39,2
6 137.700 107.200 21,2 19,2 40,4 0,2 0,0 40,4
7 151.000 117.400 21,3 19,2 40,4 0,2 0,0 40,5
8 163.500 127.000 21,3 19,2 40,5 0,2 0,0 40,5
9 174.500 134.800 21,6 19,1 40,7 0,2 0,0 40,8
10 181.300 139.500 22,0 19,0 41,0 0,2 0,0 41,0
11 185.400 141.900 22,5 18,9 41,4 0,2 0,0 41,4
12 186.900 142.000 23,1 18,7 41,9 0,3 0,0 41,9
13 190.400 144.100 23,5 18,6 42,1 0,3 0,0 42,1
14 192.500 145.300 23,8 18,5 42,4 0,4 0,0 42,4
15 195.200 146.800 24,1 18,5 42,5 0,4 0,0 42,6
16 197.500 147.800 24,5 18,4 42,8 0,4 0,0 42,9
17 200.000 149.500 24,6 18,3 43,0 0,5 0,0 43,0
18 201.300 150.300 24,8 18,3 43,1 0,5 0,0 43,1
19 205.100 152.500 25,1 18,2 43,3 0,5 0,0 43,3
20 208.000 154.500 25,2 18,2 43,4 0,5 0,0 43,5
21 209.200 155.700 25,1 18,2 43,3 0,6 0,0 43,4
22 211.600 157.500 25,2 18,2 43,4 0,6 0,0 43,4
23 214.600 159.500 25,3 18,2 43,4 0,6 0,0 43,5
24 217.600 161.500 25,4 18,1 43,5 0,6 0,0 43,6
25 219.200 162.600 25,5 18,1 43,6 0,6 0,0 43,6
fortsættes
Side 4 af 6
Tabel 1 (fortsat). Fordeling af personlige indkomstskatter og afgifter (2017-niveau)
Percen-
til
Gns.
brutto-
indkomst
pr.
voksen1
Gns.
disp.
indkomst
pr.
voksen
(a)
Person-
lige
Indkomst-
skatter2
(b)
Afgifter
(c)=(a)+(b)
Samlet
Heraf
grund-
skyld
(d)
Progres-
siv
topskatte-
skala3
(e)=(c)+(d)
Samlet
inkl.
progressiv
topskatte-
skala
----- Kr. ----- ----------------- Pct. af bruttoindkomst -----------------
26 223.500 165.800 25,5 18,1 43,6 0,6 0,0 43,7
27 227.000 168.200 25,7 18,1 43,8 0,6 0,0 43,8
28 230.900 170.500 25,9 18,0 43,9 0,6 0,0 43,9
29 233.700 172.200 26,1 18,0 44,1 0,6 0,0 44,1
30 237.800 174.800 26,2 17,9 44,2 0,7 0,0 44,2
31 242.400 177.700 26,4 17,9 44,3 0,7 0,0 44,3
32 246.300 179.700 26,7 17,8 44,5 0,7 0,0 44,5
33 249.800 182.000 26,9 17,8 44,6 0,7 0,0 44,7
34 254.200 184.600 27,1 17,7 44,8 0,7 0,0 44,9
35 257.400 186.100 27,3 17,7 45,0 0,8 0,0 45,0
36 262.400 189.200 27,5 17,6 45,1 0,8 0,1 45,1
37 265.300 191.000 27,6 17,6 45,2 0,8 0,0 45,3
38 270.000 193.600 27,9 17,5 45,4 0,8 0,0 45,4
39 275.300 196.500 28,2 17,4 45,6 0,8 0,0 45,6
40 278.500 198.100 28,3 17,4 45,7 0,9 0,0 45,8
41 282.200 200.200 28,6 17,3 45,9 0,9 0,0 45,9
42 286.300 202.700 28,7 17,3 46,0 0,9 0,0 46,0
43 290.800 205.400 28,8 17,3 46,0 0,9 0,0 46,1
44 295.300 207.800 29,0 17,2 46,2 0,9 0,0 46,3
45 298.200 209.600 29,1 17,2 46,3 0,9 0,0 46,3
46 303.200 212.500 29,3 17,1 46,4 0,9 0,0 46,5
47 306.500 214.600 29,4 17,1 46,5 0,9 0,0 46,5
48 309.600 216.400 29,4 17,1 46,5 0,9 0,0 46,6
49 314.300 219.000 29,7 17,0 46,7 0,9 0,0 46,7
50 317.100 221.000 29,7 17,0 46,7 0,9 0,0 46,7
fortsættes
Side 5 af 6
Tabel 1 (fortsat). Fordeling af personlige indkomstskatter og afgifter (2017-niveau)
Percen-
til
Gns.
brutto-
indkomst
pr.
voksen1
Gns.
disp.
indkomst
pr.
voksen
(a)
Person-
lige
Indkomst-
skatter2
(b)
Afgifter
(c)=(a)+(b)
Samlet
Heraf
grund-
skyld
(d)
Progres-
siv
topskatte-
skala3
(e)=(c)+(d)
Samlet
inkl.
progressiv
topskatte-
skala
----- Kr. ----- ----------------- Pct. af bruttoindkomst -----------------
51 321.100 223.700 29,8 17,0 46,8 1,0 0,0 46,8
52 325.600 226.100 29,9 17,0 46,9 1,0 0,0 46,9
53 329.300 228.100 30,1 16,9 47,0 1,0 0,0 47,0
54 333.900 230.900 30,2 16,9 47,1 1,0 0,0 47,1
55 338.300 233.500 30,3 16,9 47,2 1,0 0,0 47,2
56 341.800 235.200 30,4 16,8 47,3 1,0 0,0 47,3
57 344.900 237.300 30,5 16,8 47,3 1,0 0,1 47,4
58 348.500 239.200 30,6 16,8 47,4 1,0 0,0 47,4
59 353.000 242.000 30,7 16,8 47,5 1,0 0,0 47,5
60 356.700 244.400 30,8 16,8 47,5 1,0 0,0 47,6
61 360.700 246.400 30,9 16,7 47,6 1,0 0,1 47,7
62 366.100 249.700 31,0 16,7 47,7 1,0 0,1 47,8
63 369.700 251.800 31,1 16,7 47,8 1,1 0,1 47,8
64 373.900 254.600 31,1 16,7 47,8 1,1 0,1 47,8
65 377.700 256.800 31,2 16,6 47,9 1,1 0,1 47,9
66 383.100 259.600 31,4 16,6 48,0 1,1 0,1 48,1
67 386.700 261.900 31,4 16,6 48,0 1,1 0,1 48,0
68 393.100 265.700 31,5 16,5 48,1 1,1 0,1 48,1
69 394.700 266.600 31,6 16,5 48,2 1,1 0,1 48,2
70 399.100 269.300 31,7 16,5 48,2 1,1 0,1 48,2
71 403.300 271.800 31,7 16,5 48,2 1,1 0,1 48,3
72 410.600 276.200 31,9 16,4 48,4 1,1 0,1 48,4
73 413.800 278.100 31,9 16,4 48,4 1,1 0,1 48,5
74 418.500 280.600 32,0 16,4 48,4 1,1 0,1 48,5
75 423.600 283.700 32,1 16,4 48,5 1,1 0,1 48,6
fortsættes
Side 6 af 6
Tabel 1 (fortsat). Fordeling af personlige indkomstskatter og afgifter (2017-niveau)
Percen-
til
Gns.
brutto-
indkomst
pr.
voksen1
Gns.
disp.
indkomst
pr.
voksen
(a)
Person-
lige
Indkomst-
skatter2
(b)
Afgifter
(c)=(a)+(b)
Samlet
Heraf
grund-
skyld
(d)
Progres-
siv
topskatte-
skala3
(e)=(c)+(d)
Samlet
inkl.
progressiv
topskatte-
skala
----- Kr. ----- ----------------- Pct. af bruttoindkomst -----------------
76 428.800 286.500 32,3 16,3 48,6 1,1 0,1 48,7
77 435.000 290.200 32,3 16,3 48,7 1,2 0,1 48,7
78 439.500 293.200 32,4 16,3 48,7 1,2 0,1 48,8
79 447.300 297.400 32,6 16,3 48,8 1,2 0,1 48,9
80 453.800 301.300 32,7 16,2 48,9 1,2 0,1 49,0
81 458.700 303.900 32,7 16,2 48,9 1,2 0,1 49,1
82 465.600 307.900 32,9 16,2 49,0 1,2 0,1 49,2
83 472.600 312.200 33,0 16,2 49,1 1,2 0,1 49,2
84 480.700 316.600 33,1 16,1 49,2 1,2 0,1 49,3
85 489.500 321.600 33,3 16,1 49,3 1,2 0,2 49,5
86 498.100 326.700 33,3 16,0 49,4 1,3 0,2 49,5
87 505.500 330.900 33,5 16,0 49,5 1,3 0,2 49,7
88 517.700 337.700 33,7 15,9 49,6 1,3 0,2 49,8
89 528.200 343.500 33,9 15,9 49,8 1,3 0,2 50,0
90 539.500 349.900 34,0 15,8 49,9 1,3 0,2 50,1
91 553.100 357.400 34,3 15,8 50,1 1,3 0,3 50,4
92 570.600 367.600 34,5 15,7 50,3 1,3 0,3 50,6
93 587.000 376.400 34,7 15,7 50,4 1,3 0,3 50,7
94 611.500 390.000 35,0 15,6 50,6 1,4 0,4 51,0
95 639.800 405.200 35,4 15,5 50,9 1,4 0,5 51,3
96 673.100 423.100 35,8 15,3 51,2 1,4 0,6 51,7
97 724.800 451.400 36,4 15,2 51,6 1,4 0,7 52,3
98 798.200 492.500 37,0 15,1 52,1 1,4 1,0 53,1
99 951.100 574.700 38,2 14,8 52,9 1,4 1,6 54,5
100 2.311.800 1.319.700 41,9 14,0 55,8 0,7 4,5 60,3
Alle 358.800 242.300 31,8 16,5 48,2 1,0 0,4 48,7
Anm: Alle familier er inddelt i indkomstpercentiler efter deres ækvivalerede disponible indkomst. Indkomsten er opgjort på
familieniveau. Ved ækvivalering opgøres indkomsten på familieniveau og korrigeres for stordriftsfordele ved at være flere i
en familie, hvorefter alle i familien tildeles samme andel af den korrigerede familieindkomst. Dermed bliver det muligt at
sammenligne disponible indkomster for familier med forskellig størrelse.
1: Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag af indbetalinger på arbejdsmarkedspensioner og ekskl. indbetalin-
ger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsind-
komst, imputeret lejeværdi af egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst (herunder aktieindkomst).
2: De personlige indkomstskatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverbetalte pen-
sionsordninger), kommuneskat, sundhedsbidrag, kirkeskat, bundskat, topskat, udligningsskat, aktieindkomstskat, ejen-
domsværdiskat, forskerskat, udenlandsk skat, kontrollovstillæg og grøn check.
3: Beregnet med udgangspunkt i fuld indfasning af forhøjelsen af topskattegrænsen som led i 2012-skattereformen.
4: I første indkomstpercentil er den gennemsnitlige bruttoindkomst og den gennemsnitlige disponible indkomst negativ, og
skatternes og afgifternes andel kan ikke meningsfuldt opgøres.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2014 og 2015 fremskrevet til 2017 med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 3. marts 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
27. marts 2017
J.nr. 2017 - 1248
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 264
Offentligt
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 317
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 5
Spørgsmål
Det fremgår af note 1 i svar på spørgsmål 209 af 6. februar 2017 SAU (alm. del), at;
”Det er beregningsmæssigt forudsat, at de i spørgsmålet nævnte satsændringer alene ved-
rører topskat af personlig indkomst, således at topskat af kapitalindkomst er uændret. Det
er endvidere forudsat, at det skrå skatteloft alene virker i den nuværende topskat, således
at der ikke er nedslag i de ekstra procentbidrag til topskattesatsen.” Ministeren bedes
fremlægge samme beregning, men hvor kapitalindkomst beskattes som arbejdsindkomst
med samme progression som i modellen. Ministeren bedes endvidere estimere, hvad det
samlede provenu vil være, hvis det skrå skatteloft fjernes.
Svar
Topskattegrænsen udgør ved gældende regler 499.700 kr. (2022-regler i 2017-niveau).
Topskattesatsen er 15 pct., men det skrå skatteloft for personlig indkomst medfører, at
topskattesatsen efter nedslag udgør 14,96 pct. i en gennemsnitskommune. Kapitalind-
komst over en bundgrænse på 42.800 kr. for ugifte og 85.600 kr. for gifte indgår i tops-
kattegrundlaget. Satsen for topskat af kapitalindkomst er 15 pct., men det skrå skatteloft
for positive nettokapitalindkomst på 42 pct. medfører, at den reelle sats for topskat af
nettokapitalindkomst er ca. 5 pct.
Spørgsmål 209, som der henvises til i spørgsmålet, vedrører en progressiv topskatteskala,
således at der for indkomster (topskattegrundlaget) over 600.000 kr. skal beregnes yderli-
gere 1 pct. i topskat af den del af indkomsten, der overstiger 600.000 kr.; for indkomster
over 700.000 kr. skal der beregnes yderligere 1 pct. af den del af indkomsten, der oversti-
ger 700.000 kr. etc. frem til indkomster over 1,9 mio. kr. Det medfør en topskattesats på
29 pct. for indkomster over 1,9 mio. kr., svarende til at den højeste marginalskattesats
forøges fra de nuværende 55,9 pct. (eksklusiv kirkeskat) til knap 69 pct.
Det fremgår af svaret på spørgsmål 209, at en sådan model for en progressiv topskat
skønnes at medføre et merprovenu på ca. 4,5 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 2,5
mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. også beregning (a) i tabel 1.
En afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst skønnes isoleret set at med-
føre et merprovenu på ca. 300 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 125 mio. kr. efter til-
bageløb og adfærd. Afskaffelsen af det skrå skatteloft vedrører alene den nuværende top-
skat og ikke det progressive tillæg til topskatten. De to elementer er således indbyrdes uaf-
hængige, og de provenumæssige virkninger kan lægges sammen. Det skønnes dermed, at
en omlægning, der både indebærer en afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig ind-
komst og en progressiv topskat, medfører et merprovenu på ca. 4,8 mia. kr. i umiddelbar
virkning og godt 2,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. beregning (b) i tabel 1.
Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst skønnes isoleret set at medføre et
merprovenu på 1,4 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 0,8 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd1. En omlægning, der omfatter både en progressiv topskattesats og beskatning af
1 Der henvises tilsvaret påSAU alm.del spørgsmål 238 for enbeskrivelse af forudsætninger.
Side 3 af 5
kapitalindkomst som arbejdsindkomst (dvs. uden ændring af det skrå skatteloft), skønnes
at medføre et merprovenu på ca. 6,2 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 3,5 mia. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd, jf. beregning (c) i tabel 1. De to elementer, der indgår i omlægnin-
gen, er ikke uafhængige, da der kommer en ekstra provenuvirkning af, at kapitalindkomst
også indgår i grundlaget for den progressive topskat.
Det bemærkes, at en sådan omlægning automatisk indebærer, at det skrå skatteloft for
personlig indkomst også kommer til at virke som et skråt skatteloft for kapitalindkomst,
da kapitalindkomst med omlægningen indgår i den personlige indkomst. Afskaffes yderli-
gere det skrå skatteloft, skønnes et merprovenu på ca. 6,5 mia. kr. i umiddelbar virkning
og ca. 3,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. beregning (d) i tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser
Mia. kr. (2017-niveau)
Umiddelbar
virkning
Efter
tilbageløb
Efter
tilbageløb
og adfærd
(a) Progressiv topskat 4,5 3,4 2,5
(b) Progressiv topskat og
afskaffelse af skråt skatteloft forpersonlig indkomst 4,8 3,6 2,6
(c) Progressiv topskat og
beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst 6,2 4,7 3,5
(d) Progressiv topskat, afskaffelse af skråt skatteloft
samt beskatning af kapitalindkomst som arbejdsind-
komst 6,5 4,9 3,6
Anm: Forudsat en selv f inansieringsgrad på 25 pct. f or den del af omlægningen, der v edrører kapitalindkomst
Kilde: Egne beregninger på lov modellen
Tabellerne 2 og 3 viser de provenumæssige konsekvenser udfoldet på de forskellige ele-
menter og skalatrin i den progressive topskat.
Jeg skal for en god ordens skyld gentage bemærkningerne fra svaret på spørgsmål 209
om, at det efter regeringens opfattelse vil være både uretfærdigt og samfundsøkonomisk
skadeligt at indføre en skat som beskrevet af spørgeren, der vil resultere i en højeste mar-
ginalskattesats på 69 pct. Regeringen ønsker at gå den modsatte vej og reducere marginal-
skatten, så markant færre danskere skal betale topskat til gavn for vækst og beskæftigelse.
Side 4 af 5
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser
(a)
Progressiv topskat
(b)
Progressiv topskat og
afskaffelse af skråt
skatteloft for personlig
indkomst
Mio. kr. (2017-nvieau)
Umid-
delbar
virkn.
Efter
tilbage-
løb
Efter
tilbage-
løb og
adfærd
Umid-
delbar
virkn.
Efter
tilbage-
løb
Efter
tilbage-
løb og
adfærd
Afskaffelse af skråt skatteloft forper-
sonlig indkomst - - - 300 225 125
Tillæg til topskattesats
1 pct. for indkomster over 600.000 kr. 775 575 400 775 575 400
2 pct. for indkomster over 700.000 kr. 575 450 300 575 450 300
3 pct. for indkomster over 800.000 kr. 475 350 250 475 350 250
4 pct. for indkomster over 900.000 kr. 400 300 225 400 300 225
5 pct. for indkomster over 1,0 mio. kr. 350 250 200 350 250 200
6 pct. for indkomster over 1,1 mio. kr. 300 225 175 300 225 175
7 pct. for indkomster over 1,2 mio. kr. 275 200 150 275 200 150
8 pct. for indkomster over 1,3 mio. kr. 250 175 150 250 175 150
9 pct. for indkomster over 1,4 mio. kr. 225 175 125 225 175 125
10 pct. for indkomster over 1,5 mio. kr. 200 150 125 200 150 125
11 pct. for indkomster over 1,6 mio. kr. 200 150 125 200 150 125
12 pct. for indkomster over 1,7 mio. kr. 175 125 100 175 125 100
13 pct. for indkomster over 1,8 mio. kr. 175 125 100 175 125 100
14 pct. for indkomster over 1,9 mio. kr. 175 125 100 175 125 100
I alt 4.500 3.400 2.525 4.825 3.625 2.650
Kilde: Egne beregninger på lov modellen
Side 5 af 5
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser
(c)
Beskatning af
kap.indkomst. som
arbejdsindkomst og
progressiv topskat
(d)
Beskatning af
kap.indkomst. som
arbejdsindkomst, af-
skaffelse af skråt
skatteloft og
progressiv topskat
Mio. kr. (2017-nvieau)
Umid-
delbar
virkn.
Efter
tilbage-
løb
Efter
tilbage-
løb og
adfærd
Umid-
delbar
virkn.
Efter
tilbage-
løb
Efter
tilbage-
løb og
adfærd
Afskaffelse af skråt skatteloft forper-
sonlig indkomst - - - 300 225 125
Beskatning af kapitalindkomst som ar-
bejdsindkomst 1.400 1.050 800 1.425 1.075 800
Tillæg til topskattesats
1 pct. for indkomster over 600.000 kr. 800 600 425 800 600 425
2 pct. for indkomster over 700.000 kr. 625 475 325 625 450 325
3 pct. for indkomster over 800.000 kr. 500 375 275 500 375 275
4 pct. for indkomster over 900.000 kr. 425 325 250 425 325 225
5 pct. for indkomster over 1,0 mio. kr. 375 275 200 375 275 200
6 pct. for indkomster over 1,1 mio. kr. 325 250 175 325 250 175
7 pct. for indkomster over 1,2 mio. kr. 300 225 175 300 225 175
8 pct. for indkomster over 1,3 mio. kr. 275 200 150 275 200 150
9 pct. for indkomster over 1,4 mio. kr. 250 175 150 250 175 150
10 pct. for indkomster over 1,5 mio. kr. 225 175 125 225 175 125
11 pct. for indkomster over 1,6 mio. kr. 200 150 125 200 150 125
12 pct. for indkomster over 1,7 mio. kr. 200 150 125 200 150 100
13 pct. for indkomster over 1,8 mio. kr. 175 150 100 175 150 100
14 pct. for indkomster over 1,9 mio. kr. 175 125 100 175 125 100
I alt 6.200 4.675 3.475 6.525 4.900 3.600
Anm: Forudsat en selv f inansieringsgrad på 25 pct. f or den del af omlægningen, der v edrører kapitalindkomst
Kilde: Egne beregninger på lov modellen


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 29. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
26. september 2023
J.nr. 2023 - 6939
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 318
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 317
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
Spørgsmål
Vil ministeren foretage en opdatering af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 624 (folke-
tingsåret 2016-17)?
Svar
Svaret på SAU alm. del – spørgsmål 624 (folketingsåret 2016-17) indeholder en opgørelse
af den gennemsnitlige betaling af skatter og afgifter i pct. af bruttoindkomsten fordelt på
indkomstpercentiler. Opgørelsen er opdateret i tabel 1. Det skønnes, at de personlige ind-
komstskatter udgør ca. 32 pct. og afgifter ca. 15 pct. af bruttoindkomsten, dvs. samlet ca.
47 pct.
Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag af indbetalinger på arbejdsmar-
kedspensioner og eksklusiv indbetalinger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger
fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsindkomst, imputeret
lejeværdi af egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst, herunder aktieind-
komst.
Afgifterne er beregnet som 23 pct. af den disponible indkomst, svarende til tilbageløbs-
faktoren for personskatter.1
Svaret på SAU alm. del - spørgsmål 624 (folketingsåret 2016-17) indeholder endvidere en
opgørelse af, hvor meget grundskylden udgør af bruttoindkomsten. Det har ikke været
muligt med en opdatering heraf, da de nye ejendomsvurderinger ikke umiddelbart er til-
gængelige i tilknytning til de data, der ligger til grund for indkomstfordelingen som vist i
tabel 1. Grundskyld er imidlertid medregnet i tilbageløbsfaktoren og indgår således i ko-
lonnen med afgifter.
1 Jf. Appendiks 2B. Nye tilbageløbsfaktorer, Skatteøkonomisk Redegørelse 2019, https://www.skm.dk/media/13971/sr19-ap-
pendiks-2b.pdf
Side 3 af 4
Tabel 1. Fordeling af personlige indkomstskatter samt husholdningernes afgiftsbetaling på ind-
komstpercentiler, pct. af bruttoindkomsten1
(2030 i 2023-niveau).
Percentil
Person-
lige
indkomst-
skatter2
Afgifter
mv. Samlet Percentil
Person-
lige
indkomst-
skatter2
Afgifter
mv. Samlet
13
- - - 26 26 17 43
2 11 20 31 27 26 17 43
3 16 19 35 28 26 17 43
4 18 19 37 29 26 17 43
5 20 18 38 30 27 17 43
6 21 18 39 31 27 17 44
7 21 18 39 32 27 17 44
8 22 18 40 33 27 17 44
9 22 18 40 34 28 16 44
10 23 17 41 35 28 16 44
11 24 17 41 36 28 16 44
12 24 17 42 37 28 16 44
13 25 17 42 38 28 16 45
14 25 17 42 39 29 16 45
15 25 17 42 40 29 16 45
16 25 17 42 41 29 16 45
17 25 17 42 42 29 16 45
18 26 17 43 43 29 16 45
19 26 17 43 44 29 16 45
20 26 17 43 45 29 16 45
21 26 17 43 46 29 16 45
22 26 17 43 47 30 16 46
23 26 17 43 48 30 16 46
24 26 17 43 49 30 16 46
25 26 17 43 50 30 16 46
fortsættes
Side 4 af 4
Tabel 2 (fortsat). Fordeling af personlige indkomstskatter samt husholdningernes afgiftsbetaling på
indkomstpercentiler, pct. af bruttoindkomsten1
(2030 i 2023-niveau).
Percentil
Person-
lige
indkomst-
skatter2
Afgifter
mv. Samlet Percentil
Person-
lige
indkomst-
skatter2
Afgifter
mv. Samlet
51 30 16 46 76 32 15 47
52 30 16 46 77 32 15 47
53 30 16 46 78 32 15 47
54 30 16 46 79 32 15 48
55 30 16 46 80 32 15 48
56 30 16 46 81 32 15 48
57 31 16 46 82 33 15 48
58 31 16 46 83 33 15 48
59 31 16 46 84 33 15 48
60 31 16 46 85 33 15 48
61 31 16 47 86 33 15 48
62 31 16 47 87 33 15 48
63 31 16 47 88 33 15 48
64 31 16 47 89 33 15 48
65 31 16 47 90 34 15 49
66 31 16 47 91 34 15 49
67 31 16 47 92 34 15 49
68 31 16 47 93 34 15 49
69 32 16 47 94 35 15 49
70 31 16 47 95 35 15 50
71 32 15 47 96 35 15 50
72 32 15 47 97 36 14 50
73 32 15 47 98 37 14 51
74 32 15 47 99 38 14 52
75 32 15 47 100 42 13 55
Alle 32 15 47
1) Bruttoindkomsten omfatter lønindkomst (efter fradrag af indbetalinger på arbejdsmarkedspensioner og ekskl. indbetalin-
ger til ATP), virksomhedsindkomst, udbetalinger fra private pensionsordninger, skattefri og skattepligtig overførselsind-
komst, imputeret lejeværdi af egen bolig samt positiv og negativ nettokapitalindkomst (herunder aktieindkomst).
2) De personlige indkomstskatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverbetalte pen-
sionsordninger), kommuneskat, kirkeskat, bundskat, topskat, aktieindkomstskat, ejendomsværdiskat, forskerskat, uden-
landsk skat, kontrollovstillæg samt grøn check.
3) I første indkomstdecil er den gennemsnitlige bruttoindkomst og den gennemsnitlige disponible indkomst negativ, og skat-
ternes og afgifternes andel kan ikke meningsfuldt opgøres.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. Data fra 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 313 af 19. februar 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
16. marts 2021
J.nr. 2021 - 1787
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 313
Offentligt
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 317
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 9
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieind-
komst som lønindkomst? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelses-
måde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17), således at der
foretages et provenuskøn over a) beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst, b)
beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst og c) beskatning af både kapitalind-
komst og aktieindkomst som arbejdsindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar
virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene
2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser.
Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre
fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel ind-
komst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler.
For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren
oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.
Svar
Det er, jf. besvarelsen af SAU alm. del – spm. 238 af 22. februar 2017, beregningsmæssigt
forudsat, at kun positiv nettokapitalindkomst beskattes som lønindkomst, mens nuvæ-
rende regler fastholdes for negativ nettokapitalindkomst. Kapitalindkomst består blandt
andet af renteindtægter og -udgifter, gevinster og tab på obligationer, lejeindtægter fra
ejendomme samt afkast af virksomhed. De fleste skatteydere har negativ nettokapitalind-
komst, da renteudgifter til realkreditlån mv. er den største post i kapitalindkomsten. Hvis
negativ nettokapitalindkomst skulle indgå i skatteberegningen som lønindkomst, ville
skatteværdien af rentefradraget blive forhøjet væsentligt.
Det er endvidere, jf. besvarelsen af SAU alm. del – spm. 238 af 22. februar 2017, bereg-
ningsmæssigt forudsat, at kun positiv nettoaktieindkomst beskattes som lønindkomst.
Det forudsættes konkret, at tab på noterede aktier kan modregnes i gevinster på noterede
aktier (kildeartsbegrænsning), og at tab i unoterede aktier kan modregnes i gevinster på
både noterede og unoterede aktier. Derudover forudsættes det, at negativ nettoaktieind-
komst ikke kan fratrækkes i lønindkomsten, samt at det ikke er muligt at overføre negativ
nettoaktieindkomst til senere år (til modregning i disse års aktieindkomst), og at skatte-
værdien af et ikke udnyttet tab ikke kan modregnes i andre indkomstskatter.
En beskatning af positiv nettokapitalindkomst som lønindkomst skønnes i 2021 at med-
føre et umiddelbart merprovenu på 1,1 mia. kr. samt et merprovenu på 0,9 mia. kr. efter
tilbageløb og 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. øverste del af tabel 1. De skønnede
provenuvirkninger for 2022-2025 er en smule lavere, mens den varige virkning er omtrent
dobbelt så høj. Dette skyldes, at skønnene er baseret på en forventning om, hvordan ren-
ten udvikler sig.
En beskatning af aktieindkomst som lønindkomst skønnes i 2021 at medføre et merpro-
venu på 8,3 mia. kr. samt 6,4 mia. kr. efter tilbageløb og 4,8 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd, jf. del mellemste del af tabel 1. De skønnede provenuvirkninger for årene 2022-2025 og
den varige virkning er på niveau med skønnene for 2021. Dette skyldes, at det ikke er muligt
Side 3 af 9
at skønne over fremtidige udsving på aktiemarkedet. Over tid vil der i realiteten være store
afvigelser fra det strukturelle niveau for aktiekurserne og dermed i aktieindkomsten, så pro-
venuet fra aktieindkomstbeskatningen vil variere.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst
Mia. kr. (2021-niveau) 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt
Beskatning af kapitalindkomst som lønindkomst
Umiddelbart merprovenu 1,1 0,9 0,9 1,0 0,9 2,2
Merprovenu efter tilbageløb 0,9 0,7 0,7 0,7 0,7 1,7
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd 0,7 0,5 0,5 0,6 0,5 1,3
Beskatning af aktieindkomst som lønindkomst
Umiddelbart merprovenu 8,3 8,2 8,2 8,3 8,2 8,2
Merprovenu efter tilbageløb 6,4 6,3 6,3 6,4 6,3 6,3
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd 4,8 4,7 4,8 4,8 4,7 4,7
Beskatning af både kapital- og aktieindkomst som lønindkomst
Umiddelbart merprovenu 9,4 9,1 9,2 9,3 9,1 10,5
Merprovenu efter tilbageløb 7,3 7,0 7,1 7,1 7,0 8,0
Merprovenu efter tilbageløb og adfærd 5,4 5,3 5,3 5,4 5,3 6,0
Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for ændringer i beskatningen af kapital- og
aktieindkomst. Den varige virkning er baseret på en fremskrivning af udviklingen i renteniveauet til år 2200 og er derfor om-
fattet af betydelig usikkerhed.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med for-
udsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
En beskatning af både positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst
skønnes i 2021 at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 9,4 mia. kr. og ca. 5,4 mia. kr.
efter tilbageløb og adfærd, jf. den nederste del af tabel 1. Den samlede virkning svarer omtrent
til summen af provenuvirkningerne af at implementere de to skatteændringer enkeltvis. I
realiteten må det forventes, at en ensartet beskatning af kapital- og aktieindkomst medfører
færre afledte virkninger på husholdningernes porteføljesammensætning, end hvis det fx
kun er aktieindkomst, der beskattes som lønindkomst. Dette skyldes, at alternative opspa-
ringsformer – fx pensions- og boligopsparing – typisk er mere illikvide. Variationen i pro-
venuvirkningerne over tid kan henføres til den forventede udvikling i positiv nettokapital-
indkomst.
Provenuvirkningerne efter tilbageløb og adfærd afspejler virkningen på det finanspolitiske
råderum.
De skønnede afledte provenuvirkninger er omfattet af stor usikkerhed, idet der er tale om
en kombination af flere betydelige skatteændringer, som tilsammen indebærer store for-
øgelser af beskatningen, men som umiddelbart primært påvirker en relativt begrænset del
af befolkningen. De skønnede afledte adfærdsvirkninger afspejler i udgangspunktet alene
Side 4 af 9
ændringer i arbejdsudbuddet, selvom afledte adfærdsvirkninger af en højere marginalbe-
skatning af kapital- og aktieindkomst også må forventes at påvirke opsparing og porteføl-
jesammensætning.
De hypotetiske ændringer af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst redu-
cerer indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i alle årene, jf. tabel 2. For kapital-
indkomst er reduktionen i 2021 på 0,06 pct.-point, mens reduktionen er 0,43 pct.-point
for aktieindkomst, hvilket afspejler det indbyrdes størrelsesforhold for provenuvirknin-
gerne.
Tabel 2. Ændringer i Gini-koefficienten ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst
Ændring i Gini-koefficienten (pct.-point) 2021 2022 2023 2024 2025
Beskatning af kapitalindkomst som lønindkomst -0,06 -0,04 -0,04 -0,05 -0,05
Beskatning af aktieindkomst som lønindkomst -0,43 -0,42 -0,42 -0,41 -0,41
Beskatning af kapital- og aktieindkomst som lønind-
komst
-0,49 -0,47 -0,46 -0,46 -0,46
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med for-
udsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
De gennemsnitlige virkninger på den disponible indkomst målt i kroner og i pct. af hypo-
tetisk at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst i 2021-2025 er vist i tabel 3-7
nedenfor.
Side 5 af 9
Tabel 3. Virkninger på disponibel indkomst ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønind-
komst (2021-regler)
Beskatning af ka-
pitalindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ak-
tieindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ka-
pital- og aktieind-
komst som ar-
bejdsindkomst
Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst
2021-regler og 2021-niveau Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
Indkomstdecil
1. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,2
2. 0 0,0 -100 -0,1 -200 -0,1
3. 0 0,0 -200 -0,1 -200 -0,1
4. 0 0,0 -200 -0,1 -300 -0,1
5. 0 0,0 -300 -0,1 -400 -0,2
6. 0 0,0 -400 -0,2 -500 -0,2
7. -100 0,0 -600 -0,2 -600 -0,2
8. -100 0,0 -800 -0,3 -900 -0,3
9. -100 0,0 -1.400 -0,5 -1.600 -0,5
10. -2.000 -0,4 -13.400 -2,7 -15.500 -3,1
Befolkningen i alt -200 -0,1 -1.800 -0,8 -2.100 -0,9
Indkomstpercentil
91. -200 -0,1 -2.300 -0,7 -2.500 -0,7
92. -200 -0,1 -2.600 -0,7 -2.900 -0,8
93. -300 -0,1 -2.900 -0,8 -3.100 -0,8
94. -300 -0,1 -3.300 -0,9 -3.600 -0,9
95. -400 -0,1 -3.900 -1,0 -4.300 -1,1
96. -500 -0,1 -4.800 -1,1 -5.400 -1,2
97. -600 -0,1 -5.700 -1,3 -6.400 -1,4
98. -1.000 -0,2 -8.000 -1,6 -9.000 -1,8
99. -1.700 -0,3 -12.700 -2,2 -14.500 -2,5
100. -14.700 -1,1 -87.600 -7,2 -102.700 -8,3
10. indkomstdecil i alt -2.000 -0,4 -13.400 -2,7 -15.500 -3,1
Anm.: Beløbene er afrundet til 100 kr. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne, og ændringen i pro-
cent af disponibel indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med for-
udsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
Side 6 af 9
Tabel 4. Virkninger på disponibel indkomst ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønind-
komst (2022-regler)
Beskatning af ka-
pitalindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ak-
tieindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ka-
pital- og aktieind-
komst som ar-
bejdsindkomst
Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst
2022-regler og 2021-niveau Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
Indkomstdecil
1. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,1
2. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,1
3. 0 0,0 -200 -0,1 -200 -0,1
4. 0 0,0 -200 -0,1 -300 -0,1
5. 0 0,0 -300 -0,1 -300 -0,2
6. 0 0,0 -400 -0,2 -400 -0,2
7. 0 0,0 -600 -0,2 -600 -0,2
8. -100 0,0 -800 -0,3 -900 -0,3
9. -100 0,0 -1.400 -0,5 -1.500 -0,5
10. -1.500 -0,3 -13.300 -2,7 -14.900 -3,0
Befolkningen i alt -200 -0,1 -1.800 -0,8 -2.000 -0,9
Indkomstpercentil
91. -200 -0,1 -2.300 -0,6 -2.400 -0,7
92. -200 -0,1 -2.600 -0,7 -2.800 -0,8
93. -200 -0,1 -2.800 -0,7 -3.000 -0,8
94. -200 -0,1 -3.200 -0,8 -3.500 -0,9
95. -300 -0,1 -3.800 -1,0 -4.100 -1,1
96. -400 -0,1 -4.800 -1,1 -5.200 -1,2
97. -500 -0,1 -5.600 -1,3 -6.100 -1,4
98. -700 -0,1 -7.900 -1,6 -8.700 -1,8
99. -1.300 -0,2 -12.600 -2,2 -13.900 -2,4
100. -11.000 -0,8 -87.200 -7,1 -98.400 -8,0
10. indkomstdecil i alt -1.500 -0,3 -13.300 -2,7 -14.900 -3,0
Anm.: Beløbene er afrundet til 100 kr. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne, og ændringen i pro-
cent af disponibel indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med for-
udsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
Side 7 af 9
Tabel 5. Virkninger på disponibel indkomst ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønind-
komst (2023-regler)
Beskatning af ka-
pitalindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ak-
tieindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ka-
pital- og aktieind-
komst som ar-
bejdsindkomst
Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst
2023-regler og 2021-niveau Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
Indkomstdecil
1. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,1
2. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,1
3. 0 0,0 -200 -0,1 -200 -0,1
4. 0 0,0 -200 -0,1 -300 -0,1
5. 0 0,0 -300 -0,1 -300 -0,2
6. 0 0,0 -400 -0,2 -400 -0,2
7. 0 0,0 -500 -0,2 -600 -0,2
8. -100 0,0 -800 -0,3 -900 -0,3
9. -100 0,0 -1.400 -0,5 -1.500 -0,5
10. -1.500 -0,3 -13.300 -2,6 -14.900 -2,9
Befolkningen i alt -200 -0,1 -1.800 -0,8 -2.000 -0,9
Indkomstpercentil
91. -200 -0,1 -2.300 -0,6 -2.500 -0,7
92. -200 -0,1 -2.500 -0,7 -2.700 -0,8
93. -200 -0,1 -2.800 -0,7 -3.000 -0,8
94. -200 -0,1 -3.200 -0,8 -3.500 -0,9
95. -300 -0,1 -3.700 -1,0 -4.100 -1,0
96. -400 -0,1 -4.700 -1,1 -5.200 -1,2
97. -500 -0,1 -5.600 -1,3 -6.200 -1,4
98. -700 -0,1 -7.800 -1,6 -8.600 -1,8
99. -1.300 -0,2 -12.500 -2,2 -14.000 -2,4
100. -11.300 -0,9 -87.100 -7,1 -98.700 -8,0
10. indkomstdecil i alt -1.500 -0,3 -13.300 -2,6 -14.900 -2,9
Anm.: Beløbene er afrundet til 100 kr. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne, og ændringen i pro-
cent af disponibel indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med for-
udsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
Side 8 af 9
Tabel 6. Virkninger på disponibel indkomst ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønind-
komst (2024-regler)
Beskatning af ka-
pitalindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ak-
tieindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ka-
pital- og aktieind-
komst som ar-
bejdsindkomst
Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst
2024-regler og 2021-niveau Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
Indkomstdecil
1. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,1
2. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,1
3. 0 0,0 -200 -0,1 -200 -0,1
4. 0 0,0 -200 -0,1 -300 -0,1
5. 0 0,0 -300 -0,1 -300 -0,2
6. 0 0,0 -400 -0,2 -400 -0,2
7. 0 0,0 -500 -0,2 -600 -0,2
8. -100 0,0 -800 -0,3 -900 -0,3
9. -100 0,0 -1.400 -0,4 -1.500 -0,5
10. -1.600 -0,3 -13.200 -2,6 -15.000 -2,9
Befolkningen i alt -200 -0,1 -1.800 -0,8 -2.000 -0,9
Indkomstpercentil
91. -200 -0,1 -2.300 -0,6 -2.500 -0,7
92. -200 -0,1 -2.600 -0,7 -2.800 -0,8
93. -200 -0,1 -2.700 -0,7 -2.900 -0,8
94. -200 -0,1 -3.100 -0,8 -3.400 -0,9
95. -300 -0,1 -3.700 -0,9 -4.000 -1,0
96. -400 -0,1 -4.700 -1,1 -5.200 -1,2
97. -500 -0,1 -5.600 -1,3 -6.200 -1,4
98. -800 -0,2 -7.700 -1,6 -8.600 -1,7
99. -1.400 -0,2 -12.300 -2,2 -13.900 -2,4
100. -12.100 -0,9 -87.300 -7,0 -99.700 -7,9
10. indkomstdecil i alt -1.600 -0,3 -13.200 -2,6 -15.000 -2,9
Anm.: Beløbene er afrundet til 100 kr. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne, og ændringen i pro-
cent af disponibel indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med for-
udsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
Side 9 af 9
Tabel 7. Virkninger på disponibel indkomst ved at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønind-
komst (2025-regler)
Beskatning af ka-
pitalindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ak-
tieindkomst som
arbejdsindkomst
Beskatning af ka-
pital- og aktieind-
komst som ar-
bejdsindkomst
Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst
2025-regler og 2021-niveau Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
Indkomstdecil
1. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,1
2. 0 0,0 -100 -0,1 -100 -0,1
3. 0 0,0 -200 -0,1 -200 -0,1
4. 0 0,0 -200 -0,1 -300 -0,1
5. 0 0,0 -300 -0,1 -300 -0,2
6. 0 0,0 -400 -0,2 -400 -0,2
7. 0 0,0 -500 -0,2 -600 -0,2
8. -100 0,0 -800 -0,3 -800 -0,3
9. -100 0,0 -1.400 -0,4 -1.500 -0,5
10. -1.600 -0,3 -13.000 -2,6 -14.600 -2,9
Befolkningen i alt -200 -0,1 -1.800 -0,8 -2.000 -0,8
Indkomstpercentil
91. -200 -0,1 -2.300 -0,6 -2.400 -0,7
92. -200 -0,1 -2.500 -0,7 -2.800 -0,7
93. -200 -0,1 -2.700 -0,7 -2.900 -0,8
94. -200 -0,1 -3.100 -0,8 -3.400 -0,9
95. -300 -0,1 -3.600 -0,9 -3.900 -1,0
96. -400 -0,1 -4.600 -1,1 -5.000 -1,2
97. -500 -0,1 -5.600 -1,2 -6.100 -1,4
98. -700 -0,1 -7.600 -1,6 -8.400 -1,7
99. -1.300 -0,2 -12.500 -2,2 -13.900 -2,4
100. -11.600 -0,9 -84.700 -6,9 -96.600 -7,8
10. indkomstdecil i alt -1.600 -0,3 -13.000 -2,6 -14.600 -2,9
Anm.: Beløbene er afrundet til 100 kr. Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne, og ændringen i pro-
cent af disponibel indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2017-data fremskrevet til 2021 med for-
udsætninger i Økonomisk Redegørelse, august 2020.