SAU alm. del - svar på spm. 310 om at beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en indførelse af top-topskat, som beskrevet i regeringsgrundlaget under forudsætning af en indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 309 af 23. august 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
27. november 2023
J.nr. 2023 - 7672
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 310
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
Spørgsmål
Vil ministeren beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en afskaffelse
af topskatten under forudsætning af en indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5, som findes
i studiet: “Micro vs Macro Labor Supply Elasticities: The Role of Dynamic Returns to Ef-
fort”, august 2023 (https://www.henrikkleven.com/uploads/3/7/3/1/37310663/dyna-
mic_compensation_draft_august_2023.pdf)?
Svar
De økonomiske ministeriers nuværende metoder til beregning af afledte adfærdsvirknin-
ger på arbejdsudbuddet af ændringer i skatten på arbejdsindkomst omfatter blandt andet
en forudsætning om en gennemsnitlig (lønvægtet), såkaldt kompenseret substitutionselasticitet i
timearbejdsudbuddet (arbejdsudbudsadfærden på den såkaldte intensive margin) på 0,1, hvor
der underliggende forudsættes en substitutionselasticitet på knap 0,05 for mænd og godt
0,17 for kvinder.
Det er i besvarelsen som udgangspunkt lagt til grund, at der med spørgsmålet ønskes en
beregning, hvor den gennemsnitlige (lønvægtede) substitutionselasticitet for hele befolk-
ningen hypotetisk forudsættes at være hhv. 0,4 og 0,5 i stedet for 0,1 (hvilket indebærer en
proportional opjustering af substitutionselasticiteterne for de to køn)1. En sådan antagelse
indebærer (i sagens natur), at de beregnede afledte adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet
af en ændring i marginalskatten bliver væsentligt større end med de nuværende regneme-
toder.
Der er i besvarelsen også vist en alternativ beregning, hvor den gennemsnitlige (lønvæg-
tede) substitutionselasticitet for topskatteydere hypotetisk forudsættes at være hhv. 0,4 og
0,5. Baggrunden er, at de nævnte elasticiteter i det i spørgsmålet omtalte studie er estime-
ret for personer i den øverste del af indkomstfordelingen (og altså ikke for hele befolk-
ningen).
Med ministeriernes nuværende regnemetoder er den gennemsnitlige (lønvægtede) substi-
tutionselasticitet for topskatteydere knap 0,08 (dvs. lavere end den gennemsnitlige substi-
tutionselasticitet på 0,1 for hele befolkningen), hvilket primært skyldes, at en større andel
mænd end kvinder betaler topskat, og at den gennemsnitlige substitutionselasticitet for
mænd antages at være lavere end for kvinder. Den alternative beregningsforudsætning, at
substitutionselasticiteten for topskatteydere hypotetisk antages at være hhv. 0,4 og 0,5, inde-
bærer således en (endnu) større opjustering af elasticiteten i forhold til de nuværende reg-
nemetoder og dermed også en (endnu) større stigning i de beregnede afledte virkninger
på arbejdsudbuddet.
1 Indkomstfølsomheden i beregningen af timearbejdsudbuddet er fastholdt uændret i forhold til ministeriernes nuværende
regnemetoder. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at der i analyserne i det i spørgsmålet nævnte studie ikke eksplicit er estimeret
en indkomstfølsomhed.
Side 3 af 4
Afskaffelse af topskatten
Efter gældende regler beskattes personlig indkomst over 568.900 kr. (2023-niveau) og po-
sitiv nettokapitalindkomst over 48.800 kr. (det dobbelte for sambeskattede) med en top-
skat på 15 pct. Dog kan den samlede marginalskat for arbejdsindkomst ikke overstige
55,9 pct. i 2023, og den samlede marginalskat for positiv nettokapitalindkomst kan ikke
overstige 42 pct.
En hypotetisk afskaffelse af topskatten skønnes at indebære et umiddelbart mindrepro-
venu på 23,3 mia. kr., svarende til et mindreprovenu på 17,9 mia. kr. efter tilbageløb (op-
gjort i 2023-niveau). En afskaffelse af topskatten vil endvidere øge arbejdsudbuddet og
dermed give anledning til en afledt dynamisk provenuvirkning, som med de nuværende reg-
neprincipper, herunder en lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1 – og med meget betydelig
usikkerhed – skønnes til ca. 4,8 mia. kr. Det samlede mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd kan dermed opgøres til 13,1 mia.kr.2, jf. venstre søjle i tabel 1.
Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser ved en hypotetisk afskaffelse af topskatten ved for-
skellige forudsatte substitutionselasticiteter
Elasticitet
Nuværende Model 1a Model 1b Model 2a Model 2b
Gennemsnitlig substitutionselasticitet
for hele populationen
0,10 0,40 0,50 - -
Gennemsnitlig substitutionselasticitet
for topskatteydere
0,08 0,31 0,39 0,40 0,50
Provenuvirkning ved en afskaffelse
af topskatten (2023-niveau) Mia. kr.
Umiddelbar provenuvirkning -23,3 -23,3 -23,3 -23,3 -23,3
Provenu efter tilbageløb -17,9 -17,9 -17,9 -17,9 -17,9
Dynamisk provenuvirkning 4,8 20,9 26,3 26,9 34,8
Provenu efter tilbageløb og adfærd -13,1 3,0 8,4 9,0 16,9
Anm.: Ved ændringer i den høje sats for positiv nettokapitalindkomst forudsættes en selvfinansieringsgrad på 25 pct. ved
de nuværende regneprincipper.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet for hele populationen forud-
sættes at være 0,4 – dvs. fire gange større end med den nuværende metode – bliver den
lønvægtede substitutionselasticitet 0,31 for topskatteydere i gennemsnit, jf. model 1a i tabel
1. Under denne hypotetiske forudsætning skønnes en afskaffelse af topskatten at øge ar-
bejdsudbuddet svarende til en dynamisk provenuvirkning på 20,9 mia. kr. – hvilket
2 Det bemærkes, at den usikkerhed, der er knyttet til adfærdsændringerne, stiger med ændringens størrelse, og at de dynami-
ske virkninger ved store ændringer af marginalskatten er forbundet med betydelig usikkerhed. Det bemærkes endvidere, at
en afskaffelse af topskatten vil øge hovedaktionærers tilskyndelse til at udbetale virksomhedsoverskud som lønindkomst
fremfor som udbytteindkomst. De økonomiske ministerier har dog ikke et metodegrundlag, der kan anvendes til at kvan-
tificere denne adfærdseffekt.
Side 4 af 4
indebærer, at en afskaffelse af topskatten dermed bliver mere end selvfinansierende, sva-
rende til et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 3,0 mia. kr.
Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet for hele populationen forud-
sættes at være 0,5 – dvs. fem gange større end med den nuværende metode – bliver den
lønvægtede substitutionselasticitet 0,39 for topskatteydere i gennemsnit, jf. model 1b i tabel
1. Under denne forudsætning skønnes en hypotetisk afskaffelse af topskatten at give an-
ledning til en dynamisk provenuvirkning på 26,3 mia. kr. og vil dermed indebære et mer-
provenu efter tilbageløb og adfærd på 8,4 mia. kr.
Hvis den lønvægtede substitutionselasticitet beregningsteknisk forudsættes at være 0,4 for
topskatteydere i gennemsnit, jf. model 2a i tabel 1, skønnes en hypotetisk afskaffelse af top-
skatten at give anledning til en dynamisk provenuvirkning på 26,9 mia. kr. og vil dermed
indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 9,0 mia. kr.
Hvis den lønvægtede substitutionselasticitet beregningsteknisk forudsættes at være 0,5 for
topskatteydere i gennemsnit, jf. model 2b i tabel 1, skønnes en hypotetisk afskaffelse af top-
skatten at give anledning til en dynamisk provenuvirkning på 34,8 mia. kr. og vil dermed
indebære et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 16,9 mia. kr.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 310 af 23. august 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
27. november 2023
J.nr. 2023 - 7673
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 310
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren tilsvarende beregne provenueffekten før og efter tilbageløb og adfærd af en
indførelse af top-topskat, som beskrevet i regeringsgrundlaget under forudsætning af en
indkomstelasticitet på hhv. 0,4 og 0,5?
Svar
Der henvises indledningsvis til den endelige besvarelse af SAU alm. del – spm. 309 for en gen-
nemgang af de økonomiske ministeriers nuværende regnemetoder samt fortolkningen af
de nævnte elasticiteter på hhv. 0,4 og 0,5.
Den foreslåede ekstra topskat (”top-topskat”) på 5 pct. af personlig indkomst over 2,3
mio. kr. (svarende til en arbejdsindkomst på 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag) skøn-
nes at medføre et umiddelbart merprovenu på 1,0 mia. kr., svarende til et merprovenu ef-
ter tilbageløb på knap 0,8 mia. kr. Den ekstra topskat vil endvidere reducere arbejdsud-
buddet og dermed give anledning til en afledt dynamisk provenuvirkning, som med de
nuværende regneprincipper, herunder en lønvægtet substitutionselasticitet på 0,1 – og
med meget betydelig usikkerhed – skønnes til godt -0,1 mia. kr. Det samlede merprovenu
efter tilbageløb og adfærd kan dermed opgøres til ca. 0,6 mia. kr.1, jf. venstre søjle i tabel 1.
Tabel 1. Skønnede økonomiske konsekvenser ved at indføre den i regeringsgrundlaget foreslåede
ekstra topskat (”top-topskat”) ved forskellige substitutionselasticiteter
Elasticitet
Nuværende Model 1a Model 1b Model 2a Model 2b
Gennemsnitlig substitutionselasticitet
for hele populationen
0,10 0,40 0,50 - -
Gennemsnitlig substitutionselasticitet
for topskatteydere
0,08 0,31 0,39 0,40 0,50
Provenuvirkning ved en indførsel af
den ekstra topskat (2023-niveau) Mia. kr.
Umiddelbar provenuvirkning 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Provenu efter tilbageløb 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8
Dynamisk provenuvirkning -0,1 -0,7 -0,9 -0,9 -1,1
Provenu efter tilbageløb og adfærd 0,6 0,1 -0,1 -0,1 -0,4
Anm.: På grund af afrunding summer de enkelte elementer ikke nødvendigvis til totalen.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet for hele populationen forud-
sættes at være 0,4 – dvs. fire gange større end med den nuværende metode – bliver den
lønvægtede substitutionselasticitet 0,31 for topskatteydere i gennemsnit, jf. model 1a i tabel
1 Der er ikke taget højde for, at der vil være personer, som i et vist omfang har mulighed for at undgå at betale (dele af) den
ekstra topskat bl.a. gennem såkaldt indkomsttransformation for visse hovedaktionærer eller gennem indkomstudjævning
over tid for selvstændige, der benytter virksomhedsordningen.
Side 3 af 3
1. Under denne hypotetiske forudsætning vil den foreslåede ekstra topskat reducere ar-
bejdsudbuddet betydeligt mere end med de nuværende regnemetoder, hvilket konkret
skønnes at give anledning til en dynamisk provenuvirkning på -0,7 mia. kr. Dermed redu-
ceres merprovenuet efter tilbageløb og adfærd til 0,1 mia. kr.
Hvis den gennemsnitlige, lønvægtede substitutionselasticitet for hele populationen forud-
sættes at være 0,5 – dvs. fem gange større end med den nuværende metode – bliver den
lønvægtede substitutionselasticitet 0,39 for topskatteydere i gennemsnit, jf. model 1b i tabel
1. Under denne forudsætning skønnes den foreslåede ekstra topskat at give anledning til
en dynamisk provenuvirkning på -0,9 mia. kr., hvilket er større end merprovenuet efter
tilbageløb. Dermed skønnes den ekstra topskat at indebære et mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på 0,1 mia. kr.
Hvis den lønvægtede substitutionselasticitet beregningsteknisk forudsættes at være 0,4 for
topskatteydere i gennemsnit, jf. model 2a i tabel 1, skønnes den ekstra topskat at give anled-
ning til en dynamisk provenuvirkning på -0,9 mia. kr. og vil dermed indebære et mindrepro-
venu efter tilbageløb og adfærd på 0,1 mia. kr. (ligesom model 1b).
Hvis den lønvægtede substitutionselasticitet beregningsteknisk forudsættes at være 0,5 for
topskatteydere i gennemsnit, jf. model 2b i tabel 1, skønnes den ekstra topskat at give anled-
ning til en dynamisk provenuvirkning på -1,1 mia. kr. og vil dermed indebære et mindrepro-
venu efter tilbageløb og adfærd på 0,4 mia. kr.