L 52 - svar på spm. 10 om talepapir fra samrådet 23. november 2023
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 52 - svar på spm. 10.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l52/bilag/0/2787666.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 52 - Forslag til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte- kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti- gere sanktioner på skatteområdet). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 10 af 23. november 2023. Jeppe Bruus / Per Hvas 27. november 2023 J.nr. 2023 - 8342 Offentligt L 52 - endeligt svar på spørgsmål 10 Skatteudvalget 2023-24 Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 23. november 2023 om L 52 (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet), jf. L 52 – samrådsspørgsmål A. Svar Talepapiret fra samrådet den 23. november 2023 om L 52 er vedlagt som bilag til dette svar. Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at det talte ord gælder.
Tale - Samrådsspørgsmål A vedr. L 52.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l52/bilag/0/2787667.pdf
L 52 – samrådsspørgsmål A Tale til besvarelse af spørgsmål A den 23. november 2023. Spørgsmål A Vil ministeren redegøre for retstilstanden for en borger, som får en administrativ bøde på en million kroner, og hvorfor mi- nisteren mener, at det retssikkerhedsmæssigt er rimeligt, at skattemyndighederne skal kunne give så store bøder uden en dom? Indledning Tak for invitationen. Og tak for spørgsmålet, der angår et af initiativerne i det sanktionslovforslag, som blev fremsat i efter- året. 23. november 2023 J.nr. 2023 - 8342 Kontor: Administration og Kontrol [AKO] Initialer: cbw Offentligt L 52 - endeligt svar på spørgsmål 10 Skatteudvalget 2023-24 Lovforslaget udmønter sanktionsaftalen fra den 13. juni 2023, som regeringen indgik med alle Folketingets partier, bortset fra det Konservative Folkeparti. Samrådsspørgsmål A Nu til besvarelsen af det konkrete spørgsmål. Først og fremmest kan jeg sige helt klart, at lovforslaget ikke vil give Skatteforvaltningen mulighed for at give administrative bøder. Lovforslaget indebærer en justering af den ordning om bøde- forelæg, der allerede findes på skatteområdet. Ordningen går ud på, at borgere og virksomheder får tilbudt at få deres straffesag afsluttet administrativt med et bødeforelæg. Det er kun, hvis den pågældende kan erklære sig enig i Skatte- forvaltningens vurdering og ønsker at underskrive bødeforelægget, at sagen vil blive afsluttet hos Skatteforvalt- ningen med et bødeforelæg. Det står borgere og virksomheder helt frit for ikke at under- skrive. I så fald vil sagen blive oversendt til politiet med henblik på domstolsbehandling. Det er vigtigt at notere sig her, at bødeforelægsordningen ikke medfører, at der opstår flere straffesager. Ordningen medfører blot, at borgere og virksomheder kan vælge en administrativ afslutning af sagen i stedet for, at sagen sendes til politiet. Den gældende ordning omfatter sager, hvor en person har hand- let groft uagtsomt, eller hvor en virksomhed har handlet forsæt- ligt eller groft uagtsomt. I de sager vil bødeforelæg allerede i dag kunne udgøre fx 1 mio. kr. eller mere, afhængig af unddra- gelsens størrelse. Derudover omfatter den gældende ordning sager, hvor en per- son forsætligt har unddraget for mindre end 250.000 kr. i skat eller moms. For punktafgifter er beløbsgrænsen 100.000 kr. Hvis unddragelsen overstiger disse beløbsgrænser, vil sagen nemlig kunne medføre fængsel, hvorfor domstolene skal be- handle sagen. Med lovforslaget hæves de nævnte beløbsgrænser til 500.000 kr. Herved vil flere borgere kunne vælge at få sagen afsluttet med et bødeforelæg i stedet for en domstolssag. Hvis den for- sætlige unddragelse er 500.000 kr. eller derover, vil sagen skulle sendes til politiet. Som skatteminister synes jeg kun, det er helt fornuftigt, at bø- deforelægsordningen udvides. Både fordi flere borgere vil kunne vælge at få deres sag afsluttet hurtigere, og fordi politiet og domstolene forventes at blive mindre belastet. Jeg mener heller ikke, at den justerede ordning udfordrer rets- sikkerheden. Alle de krav, der gælder i en administrativ skatte- straffesag i dag, vil nemlig fortsat finde anvendelse. Eksempel- vis skal en sag altid sendes til politiet, hvis den ikke er tilstræk- kelig oplyst og derfor kræver efterforskning. Derudover vil borgeren selvfølgelig have den samme adgang til en forsvarer som i dag. For at illustrere processen med et bødeforelæg kan vi tage fat i et konkret eksempel, hvor en borger modtager et bødeforelæg på 1 mio. kr. Skatteforvaltningen kan fx ved en skattekontrol konstatere, at borgeren mangler at betale 1 mio. kr. i skat. Skatteforvaltningen træffer herefter afgørelse om, at borgeren skal betale skatten. Sagsbehandleren i Skatteforvaltningen oversender herefter sa- gen til en af Skatteforvaltningens straffesagsenheder, som ind- kalder borgeren til en samtale, hvor borgeren kan forklare sa- gens sammenhæng. Her bliver borgeren også vejledt om mu- ligheden for at få beskikket en forsvarer. Skatteforvaltningen foretager en konkret vurdering af sagen. Afhængigt af sagens udfald vil borgeren blive tilbudt, at sagen kan afsluttes med et bødeforelæg. Hvis det vurderes, at der er handlet groft uagtsomt, vil bødeforelægget kunne være på 1 mio. kr. Borgeren kan, som jeg også nævnte før, selvfølgelig beslutte ikke at underskrive bødeforelægget. I så fald vil sagen som sagt blive sendt til politiet med henblik på domstolsbehandling. Som det fremgår af min gennemgang, kan Skatteforvaltningen ikke udstede administrative bøder, hverken før eller efter lovforslaget er gennemført. Lovforslaget udvider alene anven- delsesområdet for den gældende ordning om bødeforelæg. Jeg mener, at det både er til gavn for borgere, der kan vælge at få deres sag afsluttet hurtigere, og for politiet og domstolene, som forventes at blive belastet mindre end i dag. Derfor håber jeg selvfølgelig også på, at der vil være den samme brede opbakning til forslaget, som der var til de nævnte politiske aftaler fra foråret, hvori forslaget indgik.