SOU alm. del - svar på spm. 443 om der er gennemført en en historisk granskning af plejefamilieområdet på samme måde, som man f.eks. har gjort på børnehjemsområdet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SOU alm. del (Spørgsmål 443)
Aktører:
- Adressat: social- og boligministeren
- Besvaret af: social- og boligministeren
- Stiller: Katrine Daugaard
Endeligt svar på SOU alm. del spm. 443.docm
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sou/spm/443/svar/2001874/2787451.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Socialudvalg Folketingets Socialudvalg har d. 26. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 443 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA). Spørgsmål nr. 443: ”Vil ministeren redegøre for, om der er gennemført en en historisk granskning af plejefamilieområdet på samme måde, som man f.eks. har gjort på børnehjemsområdet? Hvis en sådan granskning ikke er foretaget, vil ministeren så redegøre for, om ministeren har konkrete planer om at igangsætte en granskning af plejefamilieområdet?” Svar: Jeg forstår det sådan, at der i spørgsmålet henvises til udredningen af børnehjemsområdet, der blev fremlagt med den såkaldte Godhavnsrapport i 2011. Ministeriet har ikke kendskab til, at der er gennemført en lignende samlet historisk granskning af plejefamilieområdet. Der arbejdes løbende med tiltag, der skal styrke tilsynet med anbringelsessteder og sikre bedre viden og data på anbringelsesområdet generelt, det omfatter også plejefamilier. Det er utrolig vigtigt, at vi har mulighed for at følge området tæt, med henblik på at understøtte den nødvendige kvalitet i anbringelserne. Derfor glæder jeg mig også over, at vi fra politisk side bl.a. skal drøfte en reform af plejefamilieområdet og andre tiltag, der skal understøtte kvaliteten på landets anbringelsessteder. Jeg har på den baggrund ikke planer om at iværksætte en udredning på området. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Social- og boligminister Sagsnr. 2023 - 7402 Doknr. 781968 Dato 24-11-2023 Offentligt SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 443 Socialudvalget 2022-23 (2. samling)