Betænkning afgivet den 22. november 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning (AX29255).pdf

    https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l26/bilag/11/2787411.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Digitalisering og It den 22. november 2023
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold,
    lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov om etablering og
    fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af
    infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde
    m.v. og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion
    (Universalopladere til mobiltelefoner m.v., regler om kommunal støtte til bredbåndsudrulning, indhentning af oplysninger om
    elforbrug og indberetning af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne m.v.)
    [af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
    1. Ændringsforslag
    Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 4 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling rede-
    gøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændrings-
    forslag.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Udtalelse fra Klima-, energi- og forsyningsministeren
    Klima-, energi- og forsyningsministeren har over for ud-
    valget oplyst følgende:
    »I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der
    fundet anledning til at foretage mindre justeringer af lovfor-
    slagets bemærkninger. Det drejer sig om følgende:
    Kommuners mulighed for at give støtte til udrulning af
    bredbånd
    Det er fundet nødvendigt at præcisere de specielle be-
    mærkninger til lovforslagets § 2, nr. 12 (§§ 60 d og 60 e
    i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester). Af
    de specielle bemærkninger til § 60 d, stk. 2, fremgår det, at
    Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil skulle gen-
    nemføre en høring over kortlægningen over områder, hvor
    der vil kunne ydes kommunal støtte til efter det foreslåede
    stk. 1, 1. led, og at den enkelte kommune herudover vil
    skulle gennemføre en høring over det enkelte støtteprojekt,
    herunder de påtænkte støtteområder. Det er fundet nødven-
    digt at tydeliggøre, at det alene vil være de enkelte kommu-
    ner, der vil skulle gennemføre en høring over det enkelte
    støtteprojekt.
    Indhentelse af oplysninger fra Energinet
    Det er fundet nødvendigt at præcisere, hvor ofte Styrel-
    sen for Dataforsyning og Infrastruktur vil indhente data om
    elforbrug fra Energinet efter lovforslagets § 2, nr. 13 (§ 73
    a, stk. 8 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjene-
    ster). Det er fundet nødvendigt at præcisere bemærkningerne
    til afsnit 3.4.3., hvori det angives, at oplysningerne vil ind-
    hentes 1-3 gange om året. Styrelsen for Dataforsyning og
    Infrastruktur planlægger, at data om elforbrug for en periode
    på op til 4 år pr. adresse indhentes i forbindelse med den
    årlige bredbåndskortlægning, og dermed vil der alene ske
    indhentning af data om elforbrug én gang årligt.
    Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2023-24
    AX029255
    Offentligt
    L 26 - Bilag 11
    Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
    Det er endvidere fundet nødvendigt at præcisere de speci-
    elle bemærkninger til den foreslåede § 73 a, stk. 8, i lov om
    elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om Styrelsen
    for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at indhente
    data om elforbrug fra Energinet.
    Det fremgår af bemærkningerne, at Styrelsen for Datafor-
    syning og Infrastruktur bemyndiges til at indhente oplysnin-
    ger fra Energinet om elforbrug på adresseniveau til brug for
    identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-
    regler om statsstøtte og understøttelse af politik med henblik
    på sikring af dækning, herunder en nærmere analyse af rest-
    gruppen. Det er fundet nødvendigt at præcisere, at Styrelsen
    for Dataforsyning og Infrastruktur og Energinet aftaler en
    nærmere tærskelværdi for samlet elforbrug inden for en
    periode på op til 4 år. Adresser med et elforbrug under
    tærskelværdien vil blive betragtet som permanent ubeboede.
    Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder
    og sender en samlet liste til Energinet over de adresser, der
    ikke har adgang til 100/30 Mbit/s.
    Energinet sender enten data tilbage med markering af,
    hvilke adresser på listen der har et samlet elforbrug under
    tærskelværdien inden for den givne periode, der kan være
    på op til 4 år, eller en liste over de adresser, hvis elforbrug
    ligger under den fastsatte tærskelværdi. Styrelsen for Data-
    forsyning og Infrastruktur får dermed ikke adgang til data
    om det samlede elforbrug inden for en periode på op til 4
    år, men alene adgang til viden om, hvilke adresser der har et
    elforbrug, som er lavere end tærskelværdien.«
    4. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget an-
    erkender lovforslagets formål og hilser intentionerne
    velkommen. Det gælder både i forhold til at få reduceret
    mængden af elektronikaffald i form af indførelse af univer-
    salopladere og at skabe bedre rammer for udbredelse af
    digital infrastruktur.
    SF har dog fundet det nødvendigt at spørge til lovfor-
    slagets bestemmelse om, at Styrelsen for Dataforsyning
    og Infrastruktur (SDFI) vil indhente data om elforbrug fra
    Energinet på adresseniveau med henblik på at kunne fjerne
    permanent ubeboede adresser fra den såkaldte restgruppe,
    idet SF har haft en række betænkeligheder ved, hvorvidt
    data, der indsamles om borgernes elforbrug, vil kunne an-
    vendes til andre formål, herunder til overvågning og kontrol
    af borgerne.
    SF noterer, at der i dialogen med klima-, energi- og for-
    syningsministeren og ministeriet under udvalgsbehandlingen
    er redegjort for, at oplysningerne ikke vil kunne anvendes
    til et andet formål end det i lovforslaget angivne, at SDFI
    alene får adgang til data om, hvilke adresser der er ubeboe-
    de, og ikke øvrige adressers elforbrug, og at SDFI ikke vil
    anvende oplysningerne, når formålet med indsamlingen er
    afsluttet. SF noterer endvidere, at ministeren i en udtalelse
    til betænkning har præciseret, at indsamlingen af oplysnin-
    ger begrænses, således at oplysningerne kun indhentes en
    gang årligt frem for en til tre gange, der var lovforslagets
    oprindelige udgangspunkt, og at ministeren har præciseret,
    at oplysningerne ikke angiver det faktiske elforbrug, men
    alene om forbruget er over tærskelværdien. SF vil gerne rose
    ministeren for lydhørhed i dette spørgsmål.
    SF lægger således samlet set vægt på, at adgangen til
    indsamlingen og anvendelsen af oplysningerne er begrænset
    og rammet ind. SF understreger dog, at partiet med støtte til
    dette lovforslag alene støtter indsamlingen af oplysninger til
    det i lovforslaget angivne formål.
    SF bemærker sidst, at lovforslaget oprindelig ikke var
    sendt i høring ved Dataetisk Råd, men at Dataetisk Råd
    er tilføjet SDFI᾽s høringsliste, jf. besvarelsen af L 26 –
    spm. 2. SF vil i forlængelse heraf opfordre til, at alle
    ministerier i forbindelse med nye lovforslag, som fremsæt-
    tes i Folketinget, foretager en dataetisk konsekvensvurde-
    ring. Med disse bemærkninger kan SF støtte lovforslaget.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af klima-, energi- og forsyningsministeren, tiltrådt af et fler-
    tal (udvalget med undtagelse af NB):
    Til § 2
    1) Efter nr. 4 indsættes:
    »01. § 25, stk. 1, affattes således:
    »Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur opkræver
    nummerafgifter hos de udbydere, som Styrelsen for Datafor-
    syning og Infrastruktur i medfør af § 24 har tildelt eller
    tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser.««
    [Lovteknisk ændring]
    2) Efter nr. 5 indsættes:
    »02. I § 32, stk. 2, ændres »§ 24, stk. 1,« til: »§ 24«.
    03. § 32, stk. 3, ophæves.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 3
    3) Nr. 8 affattes således:
    »8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk.
    1 og 2,«, og »§ 22, stk. 2« ændres til: »§ 22, stk. 5«.«
    [Lovteknisk ændring]
    Til § 6
    4) I stk. 1 udgår »og 3«.
    [Korrektion af henvisning]
    2
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at
    det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i
    lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæ-
    ves. Som følge af at § 24, stk. 2, ophæves, ændres § 25, stk.
    1.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at
    det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i
    lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæ-
    ves. Som følge af at § 24, stk. 2, ophæves, ændres henvis-
    ningen i § 32, stk. 2, til § 24, da bestemmelsen alene vil
    indeholde ét stykke.
    Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at
    det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at § 24, stk. 2, i lov om
    elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæves. Den
    gældende bestemmelse i § 32, stk. 3, i lov om elektroni-
    ske kommunikationsnet og -tjenester medfører, at offentlige
    myndigheder og virksomheder, der i medfør af § 24, stk. 2,
    er tildelt koder, skal sikre overholdelsen af regler fastsat i
    henhold til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri. § 32,
    stk. 3, foreslås på denne baggrund ophævet, da § 24, stk. 2,
    ophæves.
    Som følge af at § 32, stk. 3, ophæves, bliver stk. 4 heref-
    ter til stk. 3.
    Til nr. 3
    Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af, at
    det i lovforslagets § 3, nr. 5, foreslås, at der efter stk. 1 som
    nye stykker indsættes stk. 2-5 i § 22 i lov om etablering
    og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsfor-
    mål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse
    adgangspunkter med lille rækkevidde m.v. Stk. 2-5 bliver
    herefter stk. 5-8.
    Den gældende bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 2, indehol-
    der en henvisning til § 22, stk. 2, men som følge af indsæt-
    telsen af stk. 2-5 skal henvisningen i § 25, stk. 1, nr. 2,
    ændres til § 22, stk. 5.
    Til nr. 4
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lovforsla-
    gets § 6, stk. 3, ikke er en modifikation til ikrafttrædelsen
    efter stk. 1, men en overgangsbestemmelse. Af ordensmæs-
    sige grunde har ministeriet derfor stillet et ændringsforslag
    om, at henvisningen til stk. 3 udgår.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var
    til 1. behandling den 12. oktober 2023. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for
    Digitalisering og It.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Teknisk gennemgang
    Medarbejdere fra Klima- Energi- og Forsyningsministeri-
    et har den 14. november 2023 foretaget en teknisk gennem-
    gang af lovforslaget for udvalget.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring i to dele. Klima- energi- og forsyningsmini-
    steren sendte den 23. maj 2023 et udkast til den første del
    af lovforslaget til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget,
    jf. KEF alm. del – bilag 297 (folketingsåret 2022-23, 2. sam-
    ling), og et udkast til lovforslagets anden del den 28. juni
    2023, jf. KEF alm. del – bilag 366 (folketingsåret 2022-23,
    2. samling). Den 4. og 9. oktober 2023 sendte klima- energi-
    og forsyningsministeren høringssvar og høringsnotater til
    udvalget. Udvalget har tillige modtaget et tillæg til hørings-
    notatet den 3. november 2023, jf. L 26 – bilag 4.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål
    til ministeren for klima-, energi- og forsyning til skriftlig
    besvarelse, som ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Malte Larsen (S) Ida Auken (S) Tanja Larsson (S) Kris Jensen Skriver (S)
    Per Husted (S) Sara Emil Baaring (S) Simon Kollerup (S) Thomas Skriver Jensen (S) Linea Søgaard-Lidell (V)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Andersen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jeppe Søe (M) nfmd.
    Rasmus Lund-Nielsen (M) Betina Kastbjerg (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Alexander Ryle (LA)
    Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Mona Juul (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Peter Kofod (DF)
    3
    Lisbeth Bech-Nielsen (SF) fmd. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Rosa Lund (EL)
    Stinus Lindgreen (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Moderaterne (M) 14
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Nye Borgerlige (NB) 3
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    4