Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. november 2023

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29257

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l22/20231_l22_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. november 2023
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af postloven
    (Rammer for den fremtidige postbefordring)
    [af transportministeren (Thomas Danielsen)]
    1. Ændringsforslag
    Transportministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
    forslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, M, LA, KF, RV og ALT) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag.
    Et mindretal i udvalget (SF, DD, EL og DF) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
    stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
    ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
    de stillede ændringsforslag.
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlem af udvalget stemmer imod lovfor-
    slaget. Når der tales om befordring af post til alle adresser i
    landet, ser EL det som en del af vital infrastruktur i landet,
    og ansvaret bør påhvile staten.
    EL ser lovforslaget som en ophævelse af befordringsfor-
    pligtelsen og forudser, at en meget stor forskel i service
    (befordringstid og pris) vil opstå mellem tyndt befolkede
    områder og bysamfund i takt med privatisering af opgaver-
    ne.
    Der kommer til at påhvile Trafikstyrelsen en kæmpe kon-
    trolopgave, hvis det skal sikres, at alle adresser i landet skal
    kunne modtage post, at det skal ske inden for en rimelig
    tid (når en sådan er fastsat), at post skal kunne hentes og
    sendes inden for rimelige afstande, at borgere med ret til
    post til døren skal kunne modtage denne, og at borgere, der
    er fritaget for digitale løsninger, skal kunne kommunikere
    med det offentlige.
    Derudover kan allerede eksisterende uhensigtsmæssighe-
    der vokse, og det vil belaste klimaet, hvis mange operatører
    skal køre til de samme adresser med forskellige forsendel-
    ser.
    Loven kommer til at øge uligheden mellem by og land
    og mellem store og små postbrugere. Det er til skade for
    sårbare borgere, små virksomheder og foreninger.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at lov-
    forslaget er udtryk for en forringelse af postbesørgelsen af
    Danmark. Befordringspligten fjernes, befordringen i landdi-
    strikterne forringes, og det bliver dyrere at sende breve. Det
    rammer f.eks. de ældre, der er fritaget for digital post, og
    som nu i endnu højere grad bliver koblet af samfundet. Det
    er Dansk Folkeparti dybt utilfreds med, og derfor stemmer
    Dansk Folkeparti imod dette lovforslag.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
    undtagelse af (NB):
    Til lovforslag nr. L 22 Folketinget 2023-24
    AX029257
    Til titlen
    1) Efter »postloven« indsættes: », lov om Post Danmark
    A/S og lov om Det Centrale Personregister«.
    [Konsekvens af, at lovforslaget ændrer tre love]
    Til § 1
    2) I den under nr. 25 foreslåede ændring af § 24, stk. 1,
    ændres », markedsovervågning« til: », til brug for markeds-
    overvågning«.
    [Præcisering af den nye tilføjelse til § 24, stk. 1, i postloven]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Den tidligere formulering kunne give anledning til tvivl
    om, hvorvidt der alene ville ske en ændring af postlo-
    ven. For at der ikke skal opstå tvivl om, at der også sker
    ændringer i lov om Post Danmark A/S og lov om Det Cen-
    trale Personregister, foreslås ændringen.
    Til nr. 2
    Den tidligere opremsning af anvendelsen af oplysninger
    fra postvirksomhederne om deres erhvervsmæssige postbe-
    fordring synes upræcis. For at der ikke opstår tvivl om op-
    remsningen, foreslås ændringen.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til
    1. behandling den 12. oktober 2023. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transportministeren sendte den 7. juli
    2023 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 239,
    folketingsåret 2022-23, 2. samling. Den 4. oktober 2023
    sendte transportministeren høringssvarene og et høringsno-
    tat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
    tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 13 spørgsmål
    til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministe-
    ren har besvaret.
    Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Maria Durhuus (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Thomas Jensen (S)
    Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Peter Juel-Jensen (V) Hans Andersen (V)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M)
    Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Jens Meilvang (LA) nfmd. Lars-Christian Brask (LA)
    Niels Flemming Hansen (KF) Mona Juul (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Sofie Lippert (SF)
    Signe Munk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Jette Gottlieb (EL) Stinus Lindgreen (RV) Christina Olumeko (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Moderaterne (M) 14
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Alternativet (ALT) 5
    Nye Borgerlige (NB) 3
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    2
    Liberal Alliance (LA) 14
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Radikale Venstre (RV) 7
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
    3