Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 23. november 2023
Tilhører sager:
Aktører:
AX29236
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l27/20231_l27_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 23. november 2023 Betænkning over Forslag til lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge [af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)] 1. Ændringsforslag Børne- og undervisningsministeren har stillet 2 ændrings- forslag til lovforslaget. 2. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil- lede ændringsforslag. Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands- flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi- velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 9 1) I stk. 1 ændres »stk. 2 og 3, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og regler udstedt i medfør heraf« til: »stk. 2, § 10 og § 11, stk. 2, nr. 2 og 3, og regler udstedt i medfør af stk. 3«. [Teknisk korrektion] Til § 12 2) I stk. 1 indsættes efter »kvalitetsaftalen«: »og betingel- serne for godkendelse«. [Præcisering af ordlyden af tilsynsforpligtelsens rækkevid- de] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med lovforslagets § 9, stk. 1, fastsættes det, at godken- delse af et behandlings- og specialundervisningstilbud sker ved indgåelse af en kvalitetsaftale, og at kvalitetsaftalen skal indeholde en række nærmere bestemte oplysninger og vurderinger m.v. Med ændringsforslaget tilrettes opregningen af de be- stemmelser, der fastsætter de nærmere oplysninger og vur- deringer m.v., der skal indgå i kvalitetsaftalen, således at der sondres tydeligt mellem bestemmelser, der selv indeholder sådanne krav, og bestemmelser, der bemyndiger ministeren til at fastsætte sådanne krav. Der er ikke foretaget ændringer af, hvilke bestemmelser der indgår i opregningen. Til nr. 2 Med lovforslagets § 12, stk. 1, fastsættes kravene til det tilsyn, som kommunalbestyrelsen skal føre med de be- handlings- og specialundervisningstilbud, der er beliggende i kommunen, og som kommunen har indgået kvalitetsaftale med. Bestemmelsen i det fremsatte lovforslag indeholder en henvisning til, at tilsynet skal omfatte en vurdering af, »om behandlings- og specialundervisningstilbuddet overhol- der kvalitetsaftalen, jf. §§ 8-10«. Bestemmelserne i §§ 8-10 regulerer godkendelsen i sin helhed og ikke kun kvalitetsaf- talen. Der foreslås derfor en ændring af ordlyden af bestem- melsen. Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i det fremsatte lovforslag (Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 27 som fremsat, side 57-58), at »Kommunalbestyrelsen vil således skulle påse, at hvert enkelt punkt i den indgå- ende kvalitetsaftale er opfyldt, herunder om behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder de aftalte indika- torer under hvert af kvalitetsaftalens temaer. Ved tilsynet vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere, om behandlings- og specialundervisningstilbuddet opfylder betingelserne for Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2023-24 AX029236 godkendelse, jf. §§ 9 og 10, da disse vil være en forudsæt- ning for kvalitetsaftalen, uanset om de er omtalt i kvalitets- aftalen eller ej. Kommunalbestyrelsen og behandlings- og specialundervisningstilbuddet vil således ikke kunne aftale sig fra, at tilsynet omfatter alle betingelserne for godkendel- se«. Med ændringsforslaget er tilsigtet en præcisering af til- synsforpligtelsens rækkevidde, således at det fremgår af be- stemmelsens ordlyd, at kommunalbestyrelsen forventes både at føre tilsyn med, at kvalitetsaftalen bliver overholdt, og med, at betingelserne for godkendelse bliver overholdt. Der- med vil bestemmelsen blive affattet som forudsat i de speci- elle bemærkninger til bestemmelsen og i bedre overensstem- melse med lovforslagets § 15, stk. 1, om, i hvilke tilfælde en godkendelse kan tilbagekaldes. 4. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling den 13. oktober 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis- ningsudvalget. Sammenhæng med andre lovforslag Lovforslaget blev ved 1. behandling sambehandlet med lovforslag nr. L 28 om styrkelse af undervisningen for an- bragte og udsatte børn og unge m.v. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 31. marts 2023 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del – bilag 82 (folketingsåret 2022-23, 2. samling). Den 4. oktober 2023 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla- get. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Astrid Krag (S) Frederik Vad (S) nfmd. Gunvor Wibroe (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Ken Kristensen (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF) Andreas Karlsen (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Astrid Carøe (SF) Anne Hegelund (EL) Lotte Rod (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Moderaterne (M) 15 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14 Liberal Alliance (LA) 14 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Radikale Venstre (RV) 7 Dansk Folkeparti (DF) 7 Alternativet (ALT) 5 Nye Borgerlige (NB) 3 Siumut (SIU) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 3 2