Samlenotat vedr. moms i den digitale tidsalder

23. november 2023
Samlenotat vedrørende forslag om ”Moms i den digitale tidsalder
(ViDA)”
KOM(2022) 701, KOM(2022) 704, KOM(2022) 703 2
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet
Offentligt
KOM (2022) 0703 - Bilag 2
Europaudvalget 2022
Side 2 af 13
Forslag om ”Moms i den digitale tidsalder”
KOM(2022) 701, KOM(2022) 704, KOM(2022) 703.
1. Resume
Kommissionens lovpakke ”Moms i den digitale tidsalder” (VAT in the Digital
Age) har til formål at modernisere og digitalisere momssystemet samt at
håndtere momsudfordringer i forbindelse med platformsøkonomien.
Lovpakken er opdelt i tre områder: A) Digitale rapporteringskrav, B)
Ændrede momsregler for platformsøkonomi, herunder momspligt for
korttidsudlejning af ferieboliger gennem platforme som Airbnb, og C) Én
momsregistrering i EU. Disse tiltag skal ved brug af den nyeste teknologi
opdatere det nuværende momssystem til den digitale tidsalder, reducere de
administrative byrder og omkostninger for virksomhederne samt bekæmpe
momssvig (dvs. bekæmpe, at virksomheder forsætligt undlader at indberette
korrekte oplysninger vedr. moms til skattemyndighederne og dermed øge
myndighedernes kontrol med, at den rette moms indbetales).
Forslaget forventes at have en positiv effekt på momsprovenuet sfa. en større
regelefterlevelse og forbedrede muligheder for kontrol af
grænseoverskridende EU-handel for Skattestyrelsen. Samtidig vil det medføre
betydelige administrative konsekvenser pga. udvikling af ny it-infrastruktur
som følge af forslagene vedrørende digitale rapporteringskrav baseret på e-
fakturering (1) og én momsregistrering (3). Hertil forventes betydelige afledte
årlige udgifter hos Skatteforvaltningen såvel som både administrative byrder
og lettelser for erhvervslivet, som på nuværende tidspunkt ikke kan opgøres.
Regeringen er positiv over for flere af pakkens elementer, herunder særligt
indførelsen af digitale rapporteringskrav, og de forenklingsforslag, der fører
hen imod, at virksomheder kun skal momsregistreres i ét EU-land. I relation
til forslaget vedr. platformsøkonomien vurderer regeringen, at EU-landene
bør gives mulighed for at tilpasse reglerne mere til de nationale forhold for
ferieudlejning og konkurrencesituationen på området. Regeringen er skeptisk
over for den del af kompromisteksten vedrørende platformsøkonomien, som
lægger op til en obligatorisk såkaldt ”deemed supplier-model” (dvs. en model,
hvor platformene bliver ansvarlige for momsbetalingen). Regeringen finder
det derimod positivt, at der i det seneste kompromisforslag lægges op til mere
fleksibilitet ift. at sætte kriterier for, hvilke typer af korttidsudlejning der
pålægges moms, så sommerhuse fortsat kan holdes momsfritaget.
Forslaget er ikke på ECOFIN 8. december, men det forventes, at der inden kort
tid kan opnås enighed om kompromisteksten på to af lovpakkens tre dele om:
B) Ændrede regler for platformsøkonomien og C) Én momsregistrering i EU.
Forhandlingerne om A) Digitale rapporteringskrav kan forventes at fortsætte
under det belgiske formandskab.
Side 3 af 13
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 8. december 2022 en lovpakke med forslag til
ændringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til
stigende grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale
udvikling samt behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling, foreslår
Kommissionen at indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering
(e-fakturering), nye regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som
hovedregel skal kunne nøjes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en
udvidelse af Moms-One-Stop-Shoppen (OSS).
E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem
leverandør og kunde i et struktureret elektronisk format og dækker således ikke
over eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det
i Danmark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke
er påkrævet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for
indberetning og rapportering af moms er flere EU-lande enten i færd med eller
har iværksat nationale løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og
B2G e-fakturering. De nationale løsninger er meget forskellige EU-landene i
mellem, herunder i form af forskellige formater og indberetningskrav, hvilket
øger administrative byrder for virksomhederne ved handel i flere EU-lande.
Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En
platform er kendetegnet ved at formidle ydelser mellem en køber og sælger, der
typisk er internetbaseret, fx GoMore, sommerhusudlejningsportaler og Airbnb.
Kommissionen anfører, at udviklingen har skabt konkurrencemæssige
udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller) og udbydere
af fx ferielejligheder via platforme (fx udlejere på Airbnb). Dette ses særligt i
større byer, hvor momspligtig hoteludlejning konkurrerer med et stort udbud af
privatpersoners momsfri udlejninger af fx lejligheder via platforme.
Kommissionen ønsker derfor at skabe lige konkurrencevilkår mellem
traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme, herunder sikre at
al korttidsudlejning bliver momspligtig samt øge platformenes rolle i
opkrævning og indbetaling af momsen.
OSS gør det muligt for virksomheder at angive og betale moms for salg af varer
og levering af ydelser til forbrugere i EU-lande gennem systemet, jf. figur 1.
Således blev OSS 1. juli 2021 udvidet fra kun at omfatte visse ydelser til at
omfatte alle ydelser og fjernsalg af varer i EU. Virksomheder undgår således at
skulle lade sig momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes varer
eller ydelser sælges. Herudover blev der indført en Import-One-Stop-Shop
(IOSS) for salg af varer fra virksomheder i lande uden for EU til forbrugere i EU.
Hensigten med at indføre OSS og IOSS var at gøre det nemmere for
virksomheder, i og uden for EU, at sælge til private forbrugere (B2C) i EU.
Virksomhederne skal bl.a. kunne indberette og betale de forskellige nationale
momssatser til hvert enkelt EU-land i OSS-systemet, i stedet for ét system pr.
Side 4 af 13
EU-land. Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde
fortsat momsregistreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved
overførsel af egne varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler,
herunder installering og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af
specialvarer som swimmingpool eller et køkken, og visse e-
handelstransaktioner, hvor leverandører sælger en vare, som befinder sig i et
andet EU-land på salgstidspunktet mv.
Platforme uden for EU har momspligt, når de videreformidler salg til private
købere i EU fra en underliggende sælger uden for EU (dvs. der er tale om varer
fra tredjelande). Platforme uden for EU kan bruge OSS-ordningen til salg til
forbrugere i EU, når varerne befinder sig i EU (fx på et lager). Platforme i EU
har tilsvarende momspligt, når den videreformidler salg af varer fra en sælger
uden for EU. Platforme i EU har derimod ikke momspligt, når de
videreformidler salg af varer fra en underliggende sælger i EU, da momspligten
tilhører den underliggende sælger af varen (eller ydelsen). Reglerne i dag er
dermed forskellige alt efter, om platformen og den underliggende sælger er
etableret i eller uden for EU.
Nedenstående giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke.
For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og
nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.
Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og
Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.
Figur 1
Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via One-Stop-Shop systemet (OSS)
Kilde: Egen tilvirkning
Side 5 af 13
3. Formål og indhold
Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU.
Det betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde
at drive virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol
øges, så momssvig bedre kan konstateres og begrænses.
Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne,
indfører et generelt krav om e-fakturering i grænseoverskridende EU-handel
mellem virksomheder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer
reglerne for virksomheder, så flere virksomheder kun får brug for én
momsregistrering i EU.
Samlet forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge
momsprovenuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive
opkrævet i moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves
(”momsgabet”), samt reducere virksomheders administrative byrder på sigt.
A. Digitale rapporteringskrav
Med forslaget bliver e-fakturering obligatorisk for den grænseoverskridende
B2B og B2G EU-handel. EU-landene har under gældende regler ikke mulighed
for at indføre obligatorisk e-fakturering, da det med det nuværende
momsdirektiv forudsætter, at modtageren (i fx et andet EU-land, som ikke har
indført obligatorisk e-fakturering) accepterer udstedelsen af en elektronisk
faktura.
Forslaget indebærer, at det nuværende system for udveksling af
momsoplysninger (herefter ”VAT Information Exchange System” - VIES), der
bygger på nationale systemer med månedlige indberetninger af oplysninger fra
sælger om samlet salg til købervirksomheder i andre EU-lande, skal erstattes af
et centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database) med hurtigere og
transaktionsbaserede indberetninger fra både sælger og køber.
Virksomhedernes rapportering skal kanaliseres via en national database til en
ny central EU-database, hvilket kræver, at EU-landene indfører obligatorisk e-
fakturering ud fra en fælles EU-standard (”Central VIES”). Central VIES skal
opbygges og administreres af Kommissionen.
Det bemærkes, at forslaget kun lægger op til obligatorisk e-fakturering for
grænseoverskridende transaktioner, således at det er op til de enkelte EU-
lande, om de også vil indføre indberetningskrav om e-fakturering for
indenlandske momspligtige transaktioner. Det foreslås dog, at nationale
løsninger skal leve op til EU-standarden.
B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi
Kommissionen anfører, at øget brug af platforme har skabt
konkurrencemæssige udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere
(fx hoteller og taxaselskaber) og udbydere via platforme (fx udlejning via Airbnb
Side 6 af 13
og udbud af taxakørsel via Uber). Kommissionen ønsker at skabe lige
konkurrencevilkår mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter
platforme, ved at øge platformenes rolle i opkrævning og indbetaling af
momsen.
Efter EU-reglerne er udlejning af fast ejendom momsfritaget undtagen
udlejning i fx hotelsektoren, der er momspligtig. Af konkurrencemæssige
grunde foreslås det, at korttidsudlejning af indkvartering på under 30 dage, med
eller uden tilknyttede serviceydelser (fx forplejning), som udgangspunkt skal
anses for ”hotellignende”, så udlejningen dermed bliver momspligtig. For
udlejning over 30 dage kan EU-landene fortsat selv fastsætte, hvad der er
”hotellignede” eller ikke.
I mange EU-lande, herunder Danmark, vil forslaget udvide momspligten
væsentligt, idet korttidsudlejninger uden tilknyttede serviceydelser (fx
sommerhusudlejning) i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er
momspligtigt.
I den seneste kompromistekst er der lagt op til fuld fleksibilitet for EU-landene
ift. at fastsætte nationale kriterier for, hvad der skal anses for ”hotellignende”
udlejning. Det vil betyde, at den danske momsfritagelse for bl.a.
sommerhusudlejning vil kunne opretholdes.
For så vidt angår personbefordring er hovedreglen, at ydelserne pålægges
moms, men centrale dele af persontransporten (fx international flytransport) er
momsfritaget, og enkelte lande har en særbestemmelse om momsfritagelse af
indenlandsk personbefordring. Disse regler foreslås ikke ændret. De foreslåede
ændringer til moms på personbefordring vurderes ikke at føre til ændringer i
Danmark, hvor national personbefordring, med undtagelse af turistkørsel med
bus, er momsfritaget.
Kommissionen foreslår herudover – for at skabe lige konkurrence mellem
traditionelle udbydere og udbud gennem platforme – at der indføres en model
(”deemed supplier”), hvor det ikke er den enkelte virksomhed eller person, der
anses som leverandør af ydelsen og dermed er momspligtig, men derimod de
platforme, der formidler ydelsen til forbrugeren.
Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen
– fx ejeren af et sommerhus - ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er det
platformen, der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I leddet
mellem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.
Herudover vil den underliggende sælger ikke have fradragsret for moms af
indkøb, der kan henføres til salget, men i stedet vil platformen principielt have
fradragsret – selvom denne ikke foretager indkøb i relation til de pågældende
underliggende aktiver, fx en udlejet feriebolig. Opkræver den underliggende
sælger selv moms, skal denne sælger oplyse momsnummeret til platformen,
således at platformen alene vil være formidler af ydelsen.
Side 7 af 13
I henhold til den seneste kompromistekst vil platformene ikke skulle opkræve
moms af korttidsudlejning og personbefordringsydelser, hvis ydelserne er
omfattet af en national momsfritagelse. Heraf følger, at ingen platforme i
Danmark forventes gjort momsansvarlige med det nuværende
kompromisforslag.
Det foreslås endvidere, at opkrævning af moms på formidlingsydelser i relation
til korttidsudlejning skal ske i det land, hvor den udlejede ejendom er
beliggende, og dermed dér, hvor momsen af selve udlejningen skal betales. Efter
gældende regler betales moms af en formidlingsydelse i det land, hvor kunden
er etableret.
C. Én momsregistrering i EU
Efter gældende regler kan virksomheder anvende OSS-ordningen for
grænseoverskridende salg i EU for en lang række af varer og ydelser. Der er dog
stadig visse handler, hvor en virksomhed forsat skal momsregistreres i mere end
ét EU-land, jf. baggrund. Momsregistreringer i flere lande medfører i dag
administrative byrder for virksomhederne. Kommissionen foreslår derfor en
række udvidelser af OSS-ordningen ud fra et princip om, at virksomheder skal
kunne nøjes med at have én momsregistrering inden for hele EU, uanset hvilke
momspligtige transaktioner, der er tale om.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for OSS-ordningen, udvides til også at
inkludere handel mellem en virksomhed og en leverandør, der installerer og
monterer varer i et andet land, end der hvor virksomheden er registreret.
Desuden udvides OSS-ordningen til bespisning på skibe/fly mv., handel med
gas/el mv.
Derudover foreslås det, at ordningen med én momsregistrering også skal gælde
virksomheder, der overfører varer til eget lager i et andet EU-land, hvor
virksomheden ikke er etableret. Her foreslås det, at overførslen til eget lager er
momsfri, mens det fsva. det efterfølgende salg fra lageret gælder, at hvis salget
sker til en privat forbruger, kan OSS anvendes, og hvis salget sker til en
momspligtig kunde (fx en butik), kan reglerne for omvendt betalingspligt
anvendes. Omvendt betalingspligt betyder, at det er den købende virksomhed,
der skal angive og indbetale momsen via sin momsregistrering i sit eget land, jf.
figur 2 og 3.
En virksomhed (fx i Sverige), der har et varelager i et andet EU-land (fx
Danmark) skal i dag momsregistreres i det andet land (Danmark), hvor den
sælger varer fra lageret til en virksomhed i Danmark. Med omvendt
betalingspligt vil virksomheden kunne undlade at skulle momsregistreres i det
pågældende land (Danmark), idet den virksomhed, der køber varerne, står for
momsbetalingen. Samlet set betyder forslaget, at den virksomhed, der sælger
eller overfører varer til eget lager i et andet land, kun behøver at være
momsregistreret i ét EU-land (normalt hjemlandet).
Side 8 af 13
Fra den 1. juli 2021 har platforme udenfor EU, som er gjort momsansvarlige i
stedet for de underliggende leverandører, kunnet bruge OSS-ordningen til salg
af varer til forbrugere i EU, når varerne befandt sig i EU (fx på et lager).
Platforme i EU er kun momspligtige, såfremt den underliggende sælger er
registreret uden for EU. Reglerne i dag er dermed forskellige alt efter, om
platformen og den underliggende sælger er etableret i eller uden for EU, jf.
baggrund.
Kommissionen foreslår derfor, at reglen om, at platformen anses for den
momsansvarlige sælger og dermed kan bruge OSS-ordningen (som ”deemed
supplier”) skal gælde, uanset hvor den underliggende virksomhed, der sælger
sine varer gennem platformen, er etableret. Dette vil som noget nyt også gælde,
selvom den underliggende virksomhed er etableret i EU. På den måde
indebærer forslaget en ensartning af reglerne på tværs af platforme og
underliggende virksomheder, der sælger varer.
Endeligt lægges der op til nogle mindre tekniske forbedringer af OSS (EU-
ordningen) og IOSS (ordning for fjernsalg af varer fra lande uden for EU).
Den seneste kompromistekst indeholder ikke væsentlige ændringer af
Kommissionens forslag, men en række tekniske justeringer af dette.
Kommissionens forslag vedrørende anvendelse af IOSS skal ses i sammenhæng
med Kommissionens foreslåede toldreformpakke og vil derfor først blive drøftet
i forbindelse hermed.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 115. Der
foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå
målene med initiativet, og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt
og velfungerende indre marked. Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt
Figur 2
Illustration af det nuværende system for
momsbetaling ved almindelig handel
Figur 3
Illustration af generel omvendt
betalingspligt
Side 9 af 13
være konkurrenceforvridende og besværliggøre grænseoverskridende handel
internt i EU samt medføre betydelige administrative byrder og omkostninger.
Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag
ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for
koordinerede EU-tiltag.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at
nærhedsprincippet er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter
være harmoniseret både af hensyn til virksomheder, der driver
grænseoverskridende forretning, og af hensyn til skattemyndighedernes
kontrolarbejde mv.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
A) Digitale rapporteringskrav
Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-
fakturaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.
Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende
handler, og for at skabe nationale regler på området skal der gives tilladelse fra
Rådet. Der er givet sådanne tilladelser til nogle lande, men de er alle
tidsbegrænsede. De gældende danske indberetningskrav til systemet VIES om
grænseoverskridende handel mellem virksomheder bygger på de gældende EU-
regler. Det gældende system har længe været kritiseret for ikke at være
hensigtsmæssigt i relation til fx kontrolformål ifm. momsafregning.
De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de
vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller
momsbekendtgørelsen, hvor der stilles krav om, at e-fakturering i den
grænseoverskridende handel bliver obligatorisk, og regler for, hvornår og
hvordan der skal foretages indberetninger af transaktionerne.
B) Platformsøkonomi
I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring,
undtagen turistkørsel med bus, momsfritaget, og korttidsudlejning af fast
ejendom til indkvartering er ligeledes momsfritaget, såfremt der ikke i
forbindelse med udlejning medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres
i hotelsektoren – fx mulighed for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det
betyder, at udlejning af fx almindelige sommerhuse ikke anses for at være
hotellignende og dermed ikke momspligtige.
I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler
om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af
indkvartering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen. Platformene
anses derfor som formidler. I dag er der også allerede regler for, hvad der er
”hotellignende”.
De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de
vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller
momsbekendtgørelsen.
Side 10 af 13
C. Én momsregistrering
Alle de nuværende EU-regler om One-Stop-Shop-ordningerne, samt de særlige
regler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i
EU, er implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve
dansk implementering.
De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de
vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller
momsbekendtgørelsen.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Skatteforvaltningen vurderer, at forslaget om digitale rapporteringskrav baseret
på e-fakturering A) vil have en positiv effekt på momsprovenuet. Dette forslag
forventes dels at medføre en større regelefterlevelse, dels at forbedre
Skattestyrelsens muligheder for effektivt at kontrollere den
grænseoverskridende EU-handel markant. Merprovenuet kan dog ikke
kvantificeres nærmere. Kommissionen vurderer, at forslaget vedrørende
platformsøkonomien B) vil medføre et betydeligt merprovenu. Efter
kompromisteksten vil den danske momsfritagelse af indenlandsk
personbefordring og korttidsudlejning kunne bevares, og forslaget vil derfor
ikke påvirke det dansk momsprovenu. Forslaget om én momsregistrering C) vil
ikke påvirke dansk momsprovenu i nævneværdig grad.
Skatteforvaltningen skønner foreløbigt og med stor usikkerhed, at lovpakkens
administrative konsekvenser samlet udgør op til 365 mio. kr., som især kan
henføres til udvikling af ny it-infrastruktur som følge af forslagene vedrørende
digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering A) og én momsregistrering
C). Hertil forventes betydelige afledte årlige udgifter, som på nuværende
tidspunkt ikke kan opgøres.
Omfanget af it-udvikling betyder, at det er væsentligt, at der sikres rimelig tid
til national implementering efter vedtagelse i EU. Dertil vil der være risiko for,
at it-implementeringen af et eller flere af elementerne har en størrelse, der i sig
selv giver anledning til betydelige risici. Implementeringen forudsætter, at it-
understøttelsen prioriteres inden for Skatteministeriets it-udviklingskapacitet,
der er fastsat i flerårsaftalen for skattevæsenet.
Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-
retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for
eksisterende bevillinger.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Med den foreliggende kompromistekst vedrørende B) Platformsøkonomien,
som giver medlemslandene fuld fleksibilitet ifm. definitionen af momspligtig
korttidsudlejning af indkvartering, forventes forslaget ikke umiddelbart at have
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Side 11 af 13
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og
administrative lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at
kvantificere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift.,
hvordan de konkrete artikler i Kommissionens forslag skal udmøntes.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at
indførslen af digitale indberetningskrav og obligatorisk e-fakturering for den
grænseoverskridende handel mellem virksomheder medfører betydelige
omstillingsomkostninger for danske virksomheder.
Det vurderes, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med
forslaget om én momsregistrering, da virksomhederne vil kunne nøjes med at
være momsregistreret i deres hjemland fremfor i hvert EU-land, de har salg til.
Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser
i forbindelse med den danske implementering af direktivet. Kommissionen
vurderer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på sigt vil
medføre betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opererer i
flere EU-lande.
8. Høring
For en gennemgang af høringssvar henvises til Skatteministeriets grund- og
nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023, hvori
høringssvarene blev refereret.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne om digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering har
vist, at der er forskellige holdninger til, hvordan et grænseoverskridende system
skal opbygges og fungere, herunder hvordan og i hvilket omfang det skal kunne
fungere sammen med nationale digitale rapporteringssystemer, som en række
EU-lande allerede har indført. Der er ikke udsigt til at opnå enighed om dette
element af lovpakken foreløbigt.
Kommissionens forslag om nye regler for platformsøkonomien blev mødt med
betænkelighed fra en række EU-lande, herunder Danmark, som ønsker større
fleksibilitet ift. momspligt for korttidsudlejning af indkvartering (fx
sommerhusudlejning) og for personbefordring. Desuden har der været
betænkeligheder ved forslaget om, at platformene bliver ansvarlige for
momsbetalingen (”deemed supplier”), hvilket bl.a. vurderes at være i strid med
neutralitetsprincippet1 og desuden bevirker, at virksomheder med lav
omsætning ikke længere vil kunne sælge momsfrit i henhold til særordningen
for små virksomheder. Forhandlingerne har medført væsentlige ændringer af
Kommissionens forslag. Der forventes bred støtte til den del af
1 Neutralitetsprincippet indebærer, at momsen ikke må hvile som en økonomisk belastning for de
momspligtige virksomheder, dvs. at momspligtige virksomheder skal kunne fradrage den betalte
købsmoms i den salgsmoms, som virksomhederne opkræver på vegne af skattemyndighederne.
Side 12 af 13
kompromisteksten, som giver EU-landene en vis fleksibilitet til at sikre national
momsfritagelse af korttidsudlejning. Op mod halvdelen af EU-landene har
fortsat forbehold for kompromistekstens del om ”deemed supplier”-reglen, og
lægger op til en model, hvor ”deemed supplier”-reglen bliver frivillig for EU-
landene at gennemføre.
Forhandlingerne om én momsregistrering har medført en række mindre
ændringer og tekniske justeringer til Kommissionens oprindelige forslag og
forslaget vedrørende anvendelse af IOSS er udskudt til senere drøftelse, jf.
ovenfor. Der forventes bred støtte til den foreliggende kompromistekst.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende
momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige
fører til byrdelettelser for virksomhederne og en formindskelse af momsgabet
og momsundgåelse/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er
effektive, mindst muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til
implementering efter vedtagelse.
Regeringen stiller sig overordnet positiv over for forslaget om digitale
rapporteringskrav baseret på e-fakturering. E-fakturering bliver mere udbredt i
Danmark, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt at gøre e-fakturering
obligatorisk i den grænseoverskridende EU-handel. Derudover vurderes det, at
digitale rapporteringskrav vil have en positiv effekt på momsprovenuet, idet
forslaget forventes at ville medføre en større regelefterlevelse og forbedre
Skattestyrelsens muligheder for effektivt at kontrollere den
grænseoverskridende EU-handel markant.
Kompromisteksten om nye regler for platformsøkonomien indebærer, at den
nuværende momsfritagelse for både indenlandsk personbefordring og
korttidsudlejning af fx sommerhuse kan bevares, hvilket er positivt.
Regeringen finder det imidlertid væsentligt at få sikret, at ændrede momsregler
ikke får konsekvenser for de særlige danske regler for sommerhuse, som
Danmark fik specifik tilladelse til at bibeholde ved Danmarks indtræden i EF.
Reglerne betyder, at udlændinge uden særlig tilknytning til Danmark ikke kan
erhverve sommerhusene, samt at sommerhuse ikke kan udlejes
erhvervsmæssigt. Udlejningen til forbrugere via en platform anses normalt som
erhvervsmæssig udlejning. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om
forslaget er foreneligt med den del af sommerhusreglen, der handler om, at
sommerhuse ikke må udlejes erhvervsmæssigt. Danmark kan ikke få lov til at
bibeholde kun den ene del af sommerhusreglen – vedrørende at udlændinge
ikke kan erhverve sommerhuse i Danmark – hvis vi ikke bibeholder den anden
del vedrørende erhvervsmæssig udlejning, da de to dele hænger sammen
juridisk. Regeringen har været i dialog med Kommissionen, der vurderer, at
ændringerne i forslaget ikke vil have betydning for de særlige danske regler for
sommerhuse.
Side 13 af 13
Forslaget om at gøre platformene til ”deemed supplier” indeholder
momsneutralitetsproblemer, fordi platformene ikke vil kunne fradrage den
betalte købsmoms i den salgsmoms, de vil opkræve på vegne af
skattemyndighederne. Hvis udlejning af sommerhuse fx blev momspligtigt, ville
en udlejningsplatform opkræve moms, men ikke have mulighed for at trække
omkostninger forbundet med udlejningen fra. Hvis ydelserne omfattes af en
national momsfritagelse, har problemstillingen dog alene teoretisk betydning,
da sådanne leveringer vil være momsfritaget, selvom platformene gøres til
”deemed supplier”.
Kompromisteksten fastslår desuden, at reglen om ”deemed supplier” ikke
vedrører anden national eller EU-lovgivning, som fx den danske
sommerhuslovgivning.
De seneste forhandlinger tyder på en splittelse mellem EU-landene ift. en
obligatorisk ”deemed supplier”-regel. Regeringen støtter en frivillig ”deemed
supplier-model”. Den foreliggende kompromistekst vedrørende
platformsøkonomien, som indebærer en obligatorisk ”deemed supplier”-regel
kan dog også accepteres, fordi Danmark med kompromisteksten fortsat kan
momsfritage sommerhuse.
Kompromisteksten om én momsregistrering kan fra dansk side støttes, idet
flere virksomheder herefter vil kunne nøjes med én momsregistrering på EU-
plan end i dag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for ECOFIN 16. juni 2023. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg 6. juni 2023 samt Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om
sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 7. marts 2023.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023-1 EKN 23. november
2023
SAMLENOTAT
Moms i den digitale tidsalder (ViDA)
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 1.
december 2023 vedlægges Økonomiministeriets samlenotat
vedrørende forslag om ”Moms i den digitale tidsalder
(ViDA)”, KOM(2022) 0701, KOM(2022) 0704, KOM(2022)
0703.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2022) 0703 - Bilag 2
Europaudvalget 2022