KUU alm. del - svar på spm. 177 om at etablere konferencefaciliteter i den tidligere rigsarkivsbygning

Tilhører sager:

Aktører:


KUU alm. del - svar på spm. 177.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kuu/bilag/0/2786146.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 127707
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
23. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har 29. september, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 177 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at målet om at etablere konferencefaciliteter i den tidligere rigsar-
kivsbygning, som er en del af planerne for Folketingets anvendelse, på meget fornem
vis vil kunne realiseres ved at genetablere bibliotekssalen som et vidnesbyrd om noget
af det fineste inden for dansk arkitekturtradition og som en bro mellem enevældens og
demokratiets Danmark?
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen af KUU alm. del – spm. 176.
Da Kunstkammerbygningen er fredet, skal en ombygning overholde gældende regler på
bygningsfredningsområdet. Kulturministeriet ved Slots- og Kulturstyrelsen er fred-
ningsmyndighed. Slots- og Kulturstyrelsen kan således vejlede Folketinget om de gene-
relle rammer, som en ombygning skal holde sig inden for, ligesom styrelsen vil træffe
afgørelser om tilladelse til konkrete ansøgte bygningsarbejder.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 177
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)


KUU alm. del - svar på spm. 176.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kuu/bilag/0/2786147.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 127707
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
23. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har den 29. september, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 176 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Ved indretningen af Det Kongelige Biblioteks tidligere bygning i Rigsdagsgården til
brug for Rigsarkivet i begyndelsen af 1900-tallet nedtog man Frederik III’s bibliotekssal
fra omkring 1670 – et af Danmarkshistoriens fineste barokrum, som uden tvivl ville
være blevet fredet ved gennemførelsen af bygningsfredningsloven få år efter. Stort set
alt fra bibliotekssalen blev imidlertid gemt og anvendt andre steder eller opmagasine-
ret, og findes derfor bevaret den dag i dag. Der eksisterer derfor nu en enestående mu-
lighed for at genetablere bibliotekssalen i forbindelse med, at Rigsarkivets fraflyttede
bygning skal indrettes til brug for Folketinget.
Vil ministeren som den øverste ansvarlige for bevaring af dansk kulturarv arbejde for
at realisere muligheden for at genetablere bibliotekssalen, der eksisterer nu, men som
måske ellers aldrig kommer igen? Endvidere bedes oplyst, om ministeren vil tage initia-
tiv til en registrering af de dele af bibliotekssalen, der i dag findes på henholdsvis Nati-
onalmuseet, på Koldinghus Slot og på Christiansborg Slot med henblik på at undersøge
deres bevaringstilstand og få kortlagt mulighederne for, at de kan komme tilbage til de-
res oprindelsessted, og hvad dette teknisk og økonomisk vil indebære, herunder rette
henvendelse til de ansvarlige institutioner med henblik på at skabe overblik over de be-
varede bygningsdele.
Svar:
Rigsarkivet fraflyttede Kunstkammerbygningen i 2021. Folketinget har efterfølgende
overtaget det statslige forvalterskab af Kunstkammerbygningen.
Folketinget oplyser, at der i øjeblikket gennemføres en projektkonkurrence, og at der i
den forbindelse er nedsat en dommerkomité, hvor blandt andet fagdommere og Folke-
tingets formand sidder, og at komitéen træffer beslutning om det endelige forslag til
projektet for Folketingets nye rammer i Kunstkammerbygningen.
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 177
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Spørgsmål vedrørende Folketingets nye rammer i Kunstkammerbygningen, herunder
en eventuel genskabelse af Frederik III’s bibliotekssal, bør derfor stilles til Folketinget.
Såfremt parterne i forbindelse med ombygningsprocessen, for eksempel i spørgsmål om
bygningsfredning, skulle ønske bidrag til beslutningsgrundlaget, står Kulturministeriet
naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt