KUU alm. del - svar på spm. 171 om redegørelse for, hvilke konkrete tiltag skiftende regeringer har indført siden 2015, der har haft til hensigt at lette bureaukratiet

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 130179
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
23. november 2023
Folketingets Kulturudvalg har 20. september 2023, stillet mig følgende spørgsmål nr.
171 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete tiltag skiftende regeringer har indført si-
den 2015, der har haft til hensigt at lette bureaukratiet, herunder administrative og
økonomiske byrder, for foreninger?
Svar:
Lad mig starte med at understrege at det er en meget vigtig en prioritet for regeringen
og for mig som kulturminister at skabe de bedst mulige rammevilkår for foreningslivet.
Derfor skal vi fjerne hinder og afvikle bureaukratiske byrder. Foreningslivet udgør en
vigtig del af fundamentet for vores demokratiske samfund. I foreninger lærer vi at sam-
arbejde, øver os i medlemsdemokrati, opbygger forståelse for forskellighed og styrker
sammenhængskraften og tilliden i samfundet. Det er alt sammen afgørende for, at Dan-
mark er så dejligt et sted at bo og leve. At emnet er højt prioriteret fremgår også tyde-
ligt af regeringsgrundlaget.
For at besvare Kulturudvalgets spørgsmål har Kulturministeriet sendt udvalgsspørgs-
målet i høring hos de øvrige ministerier. Ministerierne har hver især meldt tilbage,
hvilke konkrete tiltag der siden 2015 har været indført på deres respektive ressortom-
råder med henblik på at lette bureaukratiet i foreningslivet. En samlet oversigt fremgår
af vedlagte ”Notat – Tiltag til at lette bureaukratiet for foreninger”.
Af notatet fremgår det, at skiftende regeringer siden 2015 har indført flere tiltag for at
forsøge at lette bureaukratiet for foreningslivet. Hvorvidt det hele af foreningerne ople-
ves som reelle lempelser, der gør en forskel for de frivillige, kan være svært at afgøre, og
kan nok variere på tværs af forskellige typer foreninger. Der er lovgivningsområder på
listen, hvor der er sket lempelser, men det er ikke et udtryk for at regeringen mener, at
der ikke er flere eller andre udfordringer for foreningerne på disse områder. Derfor for-
sætter arbejdet for at lempe bureaukratiet yderligere.
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 171
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Som kulturminister har jeg stillet mig i spidsen for at koordinere dette arbejde på tværs
af regeringen. Konkret er Kulturministeriet i dialog med alle relevante ministerier
samt KL og en gruppe af foreningslivets hovedorganisationer på kulturområdet for at
gøre en betydelig indsats for at fjerne bureaukratiske byrder, som foreninger og frivil-
lige står overfor, og samtidig se på, hvordan der i øvrigt kan skabes bedre vilkår for det
frivillige engagement helt lokalt og i alle dele af landet.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt


Jour. nr. 130179
Notat – Bidrag til svar på KUU 171 (alm. del)
Oversigt over tiltag indført til at lette bureaukratiet for foreninger
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
Initiativ/lov/bekendtgørelse Beskrivelse
Udlændinge- og Integrations-
ministeriet
Udlændinges ret til at udføre
ulønnet, frivilligt arbejde (2020)
Med en lov om ændring af udlændingeloven har alle udlændinge, der allerede har ret til ophold i Dan-
mark, fået samme ret til at udføre ulønnet, frivilligt arbejde.
Børne- og Undervisningsmini-
steriet
Regnskabsrapportering som del
af årsrapport (2017)
Med en ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Un-
dervisningsministeriets puljemidler m.v. er der givet mulighed for, at tilskudsmodtageres regnskabs-
rapportering kan indgå som en del af deres årsrapport, der aflægges efter bestemmelserne i årsregn-
skabsloven, fremfor at de skal indsende særskilt revisorpåtegnet regnskab for modtaget tilskud.
Erhvervsministeriet
Mulighed for at tilknytte en per-
son til CVR (2020)
Med en ændring af bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk er det blevet
muligt for frivillige foreninger at tilknytte en person til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) hos Er-
hvervsstyrelsen, hvorefter personen kan repræsentere foreningen med sit private MitID. Dermed kan
mange foreninger undgå at skulle administrere MitID Erhverv.
Vejledning om risikoklassificering
af foreninger (2022)
Med introduktionen af en ny vejledning lettes byrder for både foreninger og virksomheder, når de skal
gennemføre kundekendskabsprocedurer. Samtidig skal den sikre et tilstrækkeligt effektivt værn mod
hvidvask og terrorfinansiering.
Vejledningen har til formål at understøtte, at foreninger med lav risiko bruger færre ressourcer på do-
kumentation i forbindelse med bankernes kundekendskabs-procedurer efter hvidvasklovgivningen.
Justitsministeriet
Evaluering af databeskyttelses-
reglerne, herunder muligheder
for at begrænse databeskyttel-
sesforordningens anvendelse på
bl.a. frivillige foreninger
På baggrund af en nærmere analyse af databeskyttelsesforordningens regler er det som anført i rap-
porten vurderingen, at det ikke efter EU-retten generelt er muligt at undtage mindre aktører, herunder
frivillige foreninger, fra at skulle overholde reglerne i forordningen.
Offentligt
KUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 171
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
Endvidere er det som anført samlet vurderingen, at det råderum, der er i forordningen for at begrænse
anvendelsen af visse bestemmelser – herunder oplysningspligten og andre rettigheder for de perso-
ner, som oplysningerne vedrører (de registrerede) – ikke kan udnyttes i væsentligt videre omfang, end
det er tilfældet i dag, til at begrænse anvendelsen af forordningen på mindre aktører, herunder frivil-
lige foreninger.
Miljøministeriet
Lempelse af strandbeskyttelses-
reglerne (2017)
Med en ændring af strandbeskyttelsesreglerne blev der givet bedre mulighed for at give dispensation
fra strandbeskyttelseslinjen og til at give dispensation til mindre faciliteter til foreninger.
Udenrigsministeriet
De strategiske partnerskaber for
2022-2025 (2021)
Med indgåelsen af de strategiske partnerskaber blev det gjort muligt at søge én samlet bevilling, inde-
holdende både humanitære og udviklingsmidler. Dette medfører, at en organisation kun skal sende én
samlet ansøgning og årligt lave én samlet rapportering.
Op mod 33 pct. af den årlige bevilling kan i udgangspunktet være uallokerede, fleksible midler, der
kan programmeres uden administrativ tung godkendelsesproces fra Udenrigsministeriet, så længe det
ligger inden for rammerne af aftalen.
Der kan overføres midler mellem årene uden forudgående godkendelse fra Udenrigsministeriet, så
længe det er inden for rammerne af aftalen.
Færre krav om løbende opdatering af omfangsrige programdokumenter, men prioriteret på enkelte
områder såsom resultatrapportering og finansiel rapportering.
Generelle opfordringer til pulje-
forvaltere til at forenkle bevil-
lingsprocesser
Med udvikling af UM’s retningslinjer for puljer og netværk i tæt samarbejde med puljeforvaltere, sikres
det, at retningslinjerne bedst muligt afspejler puljernes målgrupper. Målgruppen er typisk frivillige for-
eninger, som har behov for forenkling af krav og specifikationer, herunder for at lette adgangen til pul-
jerne for nye ansøgere.
Regnskabs- og budgetformater blev opdateret med henblik på at gøre dem simplere og lettere tilgæn-
gelige.
Puljernes egne retningslinjer blev justeret i dialog med UM med henblik på at kravafstemme således,
at krav i videst mulige omfang følger og tilpasses størrelsen på det ansøgte beløb.
Flere puljeforvaltere har dertil forkortet ansøgningsformater og forenklet afrapporteringen fra bevillin-
ger, og for nogle puljeordninger er det ved mindre bevillinger muligt for de frivillige foreninger at af-
lægge en mundtlig afrapportering som erstatning for ofte krævende skriftlige rapporteringsprocesser.
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
Kulturministeriet
Indsendelse af færre bilag når
der søges midler fra Puljen til
landsdækkende almennyttige or-
ganisationer (TLAN) (2022)
Med ændringerne i dokumentationskravene, skal ansøgere i dag kun indsende dokumentation for ak-
tiviteter i tre regioner for det seneste kalenderår. Dermed er dokumentationskravet halveret.
Der er introduceret en valgfri tjekliste til ansøgerne i et forsøg på at hjælpe dem med at få et overblik
over alle de mange bilag, der skal indsendes, og de krav der stilles til fx underskrifter.
Der er udviklet skabeloner, som ansøgerne kan vælge (ikke påkrævet) at anvende til både revisorer-
klæringen og til en aktivitetsoversigt, som skaber overblik og konkretiserer for ansøgerne, hvad det er,
der efterspørges.
Ændring af puljekriterier for Pul-
jen til humanitære, velgørende
og andre almennyttige konkrete
formål (TFAK) (2017-18)
Med en større omlægning af puljekriterierne blev ansøgningerne afgrænset til nogle konkrete formål.
Der blev lavet skabeloner, som skulle medsendes. På den måde skulle de ikke selv forsøge at få de
påkrævede oplysninger flettet ind i en projektbeskrivelse.
Puljen er igen under fornyet overvejelse for så vidt angår nye kriterier og krav til dokumentation.
Ny beregningsmetode for udde-
ling til Landsdækkende Oplys-
ningsforbund (2022)
Med indførelsen af en ny beregningsmetode for uddeling til Landsdækkende Oplysningsforbund (DOF,
FORA, LOF, FOF, AOF, DFS) under udlodningslovens § 4, stk. 8, blev der udarbejdet en fast fordelings-
nøgle, frem for at forbundene skulle indsende regnskabsoplysninger til beregning af tilskud.
Social-, Bolig- og Ældremini-
steriet
Indførelse af certificeringsordnin-
gen for transportable konstruktio-
ner (2015)
Med indførelsen af certificeringsordningen blev der indført mulighed for at få certificeret transportable
konstruktioner, herunder forsamlingstelte, som alternativ til at indhente en byggetilladelse. Ordningen
har til formål at mindske den tid, som ansøgeren bruger på en byggeansøgning samt de økonomiske
udgifter som følge af byggesagsgebyrer.
Ordningen indebærer, at en akkrediteret virksomhed kontrollerer, at den transportable konstruktion
overholder bygningsreglementets sikkerhedsmæssige krav. Konstruktioner, der er certificeret efter
ordningen, kan således opstilles uden, at kommunen skal meddele byggetilladelse og dermed uden, at
der skal udarbejdes yderligere dokumentation for, at den konkrete konstruktion overholder bygnings-
reglementet.
Certifikatet gælder i fem år og kan fornys tre gange efter de regler, der var gældende, da certifikatet
første gang blev udstedt.
Mulighed for brug af forhånds-
godkendte løsninger for arrange-
menter, midlertidig overnatning
mv. (2018)
Med opstillingen i bygningsreglementet (BR18) af en række forhåndsgodkendte løsninger for, hvordan
de brandmæssige krav kan opfyldes, lettedes arrangørens administrative arbejde.
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
Løsningerne opstiller nogle rammer, og sker arrangementet inden for disse, skal der ikke søges bygge-
tilladelse. Det sparer arrangøren for de administrative og økonomiske omkostninger forbundet hermed.
De forhåndsgodkendte løsninger findes for bl.a. midlertidig opstilling af forsamlingstelte, etablering af
midlertidige udendørs camping- og salgsområder samt midlertidig overnatning.
Flere transportable konstruktio-
ner undtages krav om byggetilla-
delse (2021)
En hævning af de nedre grænser for, hvornår bygningsreglementet stiller krav om byggetilladelse for
forsamlingstelte, raftekonstruktioner og andre transportable konstruktioner, medførte bl.a., at et stort
antal forsamlingstelte nu kan stilles op uden byggetilladelse. Arrangører undgår dermed en betydelig
administrativ og økonomisk udgift i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse eller certificering
af konstruktionen.
Lempeligere krav og mere fleksi-
bel godkendelse (2022)
Med lempelsen af bygningsreglementets regler for godkendelse af indendørs arrangementer i bygnin-
ger og lokaler, der ikke i forvejen er godkendt til større forsamlinger, kan ansøgeren nu vælge at lade
kommunen foretage den tekniske byggesagsbehandling af forhold vedr. brand og bærende konstrukti-
oner.
Ændringen betyder, at de enkelte kommuner ud fra de lokale forhold kan vurdere de konkrete ansøg-
ninger om midlertidige indendørs arrangementer. Det giver kommunerne bedre muligheder for at prio-
ritere afholdelsen af arrangementer i lokalsamfundet.
Det betyder også, at ansøger ikke behøver at tilknytte en certificeret rådgiver i de tilfælde, hvor byg-
ningsreglementet ellers stiller krav herom, hvilket medfører en økonomisk og tidsmæssig besparelse.
Der har i nogle lokalsamfund været tradition for at afholde arrangementer i f.eks. lagerhaller eller avls-
bygninger, som ikke i byggetilladelsen er godkendt til forsamling. Dette var ikke i overensstemmelse
med reglerne, men med ændringerne har kommunerne nu mulighed for på basis af en byggeteknisk
sagsbehandling at tage konkret stilling til mulighederne for at gennemføre arrangementer i sådanne
bygninger.
På samme tid blev reglerne for indendørsarrangementer og midlertidig overnatning i idrætshaller og
skoler i forbindelse med f.eks. sportsstævner lempet, så de stemmer overens med praksis og under-
støtter foreningslivets behov.
Digitaliserings- og Ligestil-
lingsministeriet
Ny erhvervsadministration
(MitID Erhverv) (2022)
Med lanceringen af MitID Erhverv samles identitets- og rettighedsstyringen for erhvervsidentiteter i én
portal, så det er lettere for administratoren at administrere organisationens tilknyttede erhvervsidenti-
teter og deres tilhørende roller og rettigheder.
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
I den gamle løsning, NemID til Erhverv, foregik identitets- og rettighedsstyringen via separate portaler.
Samlingen af identitets- og rettighedsstyringen må formodes at lette foreningers administrative byrder.
Lettere kommunikation om MitID
Erhverv pba. af ændring af CVR-
registret hos Erhvervsstyrelsen
(2022)
Med implementeringen af en ændring i CVR-registret hos Erhvervsstyrelsen, kan alle foreninger oprette
en ledelsesrepræsentant i registeret. Dette har gjort det muligt for foreninger at oprette sig digitalt i
MitID Erhverv, hvilket medfører en administrativ lettelse. Tilpasningen af CVR-registret betyder ligele-
des, at kommunikationen om MitID Erhverv har kunnet målrettes foreningers behov.
Automatisk tilslutningsforløb til
MitID Erhverv (2022)
Med lanceringen af MitID Erhverv er tilslutningsforløbet til løsningen blevet automatiseret ved at
trække på oplysninger i CVR-registret. Hvis en forening har oprettet en repræsentant i CVR-registret, vil
tilslutningen til MitID Erhverv dermed kunne ske automatisk.
Foreninger med en repræsentant i CVR-registret behøver dermed ikke at indsende papirbaseret doku-
mentation i forbindelse med tilslutningen til MitID Erhverv. Dette vurderes at medføre en administrativ
lettelse for foreninger.
Der er givet mulighed for MitID privat til erhverv for ledelsesrepræsentanter med fuldt personligt an-
svar. Hvis en forening kun har én person, der skal tilgå offentlige selvbetjeningsløsninger og læse digi-
tal post på foreningens vegne, behøver foreningen dermed ikke tilslutte sig MitID Erhverv. Hvis repræ-
sentanten for foreningen er registreret i CVR-registret, kan repræsentanten logge ind på foreningens
vegne med sit private MitID.
Hvis flere skal agere digitalt på en forenings vegne skal foreningen tilsluttes MitID Erhverv, således at
der kan oprettes flere erhvervsbrugere. Tilslutningen til MitID Erhverv kan foregå automatisk, hvis en
repræsentant for foreningen er registreret i CVR, jf. ovenfor.
Andre medlemmer, der skal agere på vegne af foreningen har mulighed for at anvende deres private
MitID til at logge ind på foreningens vegne, men der er også mulighed for at få udstedt et særskilt Mi-
tID-identifikationsmiddel, når de skal handle på vegne af foreningen.
Log-in muligheder med MitID Er-
hverv (2022)
Med lanceringen af MitID Erhverv er det blevet muligt at anvende samme MitID-identifikationsmiddel
(app, kodeviser mv.) på tværs af flere CVR-numre. Det er også muligt at anvende sit private MitID-iden-
tifikationsmiddel i erhvervsmæssige sammenhænge.
Mulighederne i MitID Erhverv betyder, at brugeren kan nøjes med at have ét MitID-identifikationsmid-
del. En bruger skal dermed ikke længere skifte mellem forskellige nøgle-kort, når de skal agere digitalt
i erhvervsmæssige eller foreningsmæssige sammenhænge på tværs af forskellige CVR-numre.
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
Segmenteret brugergrænseflade
til MitID Erhverv (2022)
Med lanceringen af MitID Erhverv brugergrænsefladen til de forskellige organisationstyper blevet mål-
rettet. Dette betyder konkret, at MitID Erhvervs brugergrænseflade er segmenteret til de forskellige or-
ganisationstyper, der bruger løsningen. Dermed målrettes det, der vises på skærmen, når MitID Er-
hverv anvendes, til den enkelte organisationstype, hvilket betyder, at det særligt for mindre virksomhe-
der og foreninger bliver lettere og mere intuitivt at anvende løsningen.
Segmenteret hjemmeside til Mi-
tID Erhverv (2022)
MitID Erhvervs hjemmeside er segmenteret efter de forskellige organisationstyper. Foreninger kan via
hjemmesiden finde information, der er målrettet foreningerne. Informationen oplyser bl.a. forenin-
gerne om deres behov for at tilslutte sig MitID Erhverv samt de forskellige muligheder løsningen giver.
Gratis support
(MitID Erhverv) (2022)
Via det samlede supporttilbud ydes vederlagsfri support til MitID Erhverv og Digital Post til alle er-
hvervsbrugere, inklusiv foreninger. Dermed vil foreninger ikke have udgifter forbundet med support.
Digital Post-app (2022)
Der er givet mulighed for foreningsansvarlige i foreninger for at se foreningens post i Digital Post-
app’en. Med Digital Post-app’en kan man have adgang til flere foreninger. Dermed spares der tid på
login.
Automatisk indrullering til Digital
Post (2022)
Med udpegning af en foreningsrepræsentant på virk.dk, aktiveres foreningens Digital Post automatisk,
i stedet for gennem en manuel proces. Den automatiske aktivering omfatter adgang til postkassen,
administration af foreningens opsætning via Administrativ adgang samt bruger- og rettighedsstyring
via Rettighedsportalen. Dette formodes at spare tid for foreninger.
Ny rettighedsportal (2022)
I forbindelse med den nye Digital Post-løsning er der lavet en ny rettighedsportal, hvor rettigheder og
adgange til Digital Post kan administreres. Den nye rettighedsportal gør det nemmere at:
- Tildele adgange til egne medlemmer eller eksterne parter, fx en revisor
- Ansøge om adgange til fx andre foreningers Digital Post
- Få overblik over og administrere, hvem der har adgang til Digital Post
Dermed lettes det administrative ressourcetræk i forbindelse med ovenstående aktiviteter.
Bedre sammenhæng til Virk.dk
(2022)
Med tilgængeliggørelse af data om bl.a. rettighedsadministrator til Digital Post i mitVirk, hjælpes også
foreningerne med administration af deres rettigheder til Digital Post.
Mulighed for sikker videresen-
delse direkte i Digital Post som
Det er blevet muligt for foreninger at videresende enkelte Digital Post-meddelelser på sikker vis via Di-
gital Post, fx til advokater, i modsætning til tidligere hvor der alene kunne videresendes som almindelig
e-mail.
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
alternativ til videresendelse som
almindelig e-mail (2022)
Forsvarsministeriet
Lempede regler for brug af gas-
anlæg (2017 og 2022)
Med ændringerne af Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser bibehol-
des visse lempelser for anlæg med flaskegas i forsamlingstelte samt anlæg med flaskegas i salgsbo-
der på musikfestivaler, markeder, dyrskuer og lignende, hvor der er opstillet transportable konstruktio-
ner.
Desuden er der tilføjet nye lempelser vedrørende gasanlæg til bl.a. sceneeffekter og demonstrations-
anlæg i forbindelse med messearrangementer.
Lettelse af adgang til at benytte
historisk militære genstande for
militære museumsforeninger
Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse støtter særligt de militære museumsforeninger, der tager vare
på historiske militære genstande, herunder køretøjer.
Med hjemmel i bestemmelse FMIBST 051-02 har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
ansvaret for den lovpligtige drift af køretøjer. Samtidig er adgangen til at bruge de militære faciliteter
blevet samlet.
Skatteministeriet
Skattefritagelse af visse selv-
ejende institutioner og foreninger
(2018 og 2021)
I 2018 blev selvejende, producerende teatre og selvejende daginstitutioner, privatinstitutioner og pri-
vate pasningsordninger, fritidshjem og -klubber fritaget for skattepligt. I 2021 blev selvejende pleje-
hjem og plejeboliger fritaget for skattepligt. Det er en betingelse for skattefritagelserne, at indtægterne
udelukkende kan anvendes til den selvejende institutions eller forenings formål. Skattefritagelsen har
lettet disse selvejende institutioners og foreningers administrative byrder.
Særlig erklæringsordning for
visse foreninger og selvejende in-
stitutioner m.v. (2018)
Ved indførelsen af en særlig erklæringsordning for visse foreninger og selvejende institutioner m.v. kan
visse foreninger og selvejende institutioner m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, hvis midler udelukkende kan anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øje-
med i den pågældende forening eller selvejende institution m.v., og som i det pågældende indkomstår
har oppebåret en skattepligtig indkomst, der ikke overstiger 100.000 kr. før fradrag for uddelinger og
hensættelser, i stedet for at afgive oplysninger efter skattekontrolloven indgive erklæring herom. Har
foreningen eller den selvejende institution m.v., oppebåret væsentlige ekstraordinære indtægter som
følge af afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, skal der dog altid afgives oplysninger
efter skattekontrolloven. Erklæringsordningen har lempet foreningers og selvejende institutioners pligt
til at afgive oplysninger efter skattekontrolloven.
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
Lempede betingelser for godken-
delse af små patientforeninger
for sjældne sygdomme som al-
menvelgørende foreninger mv.
(2022)
Med lempede betingelser for godkendelse af små patientforeninger efter reglerne i ligningslovens § 8
A, kan patientforeninger for sjældne sygdomme godkendes efter lempeligere betingelser. En sygdom
anses for sjælden, hvis den almindeligvis forekommer hos under 1 til 2 ud 10.000 personer i Dan-
mark. For disse foreninger kræves fx kun 15 kontingentbetalende medlemmer, og der er intet krav til
antal årlige gavegivere eller årlig bruttoindtægt eller formue.
Patientforeningerne har således fået en indirekte skattebegunstigelse – i form af gaveyderes fradrags-
ret. Dermed følger visse administrative byrder i form af bl.a. indberetning af de modtagne gaver samt
årlig indsendelse af oplysninger om bl.a. formue, årlig bruttoindtægt, antallet af kontingentbetalende
medlemmer, antallet af gavegivere m.v.
Forventet ændring af postkravet
m.v. for almennyttige lotterier
(2022)
Ved indgåelsen af ”Aftale om nye rammer for spilmarkedet # 2 Almennyttige lotterier og styrket kon-
trol” blev alle Folketingets partier enige om nye regler for almennyttige lotterier, som skulle forenkle de
nuværende regler. Aftalen blev mødt af kritik fra bl.a. bankoklubberne, hvorfor det blev besluttet at
genåbne drøftelserne angående almennyttige lotterier. Drøftelserne pågår fortsat.
Aftalen indeholdt også en afskaffelse af kravet om postforsendelse ved salg af lodder, så lodderne
fremover vil kunne sælges online. Det forventes, at afskaffelsen af kravet om postforsendelse bliver
en del af en ny aftale om almennyttige lotterier.
Aftalen fra 2022 indeholdt også et forslag om afskaffelse af gevinstafgiften og en række andre forenk-
linger, hvilket vil kunne lette de administrative byrder ved indgåelse af en politisk aftale og lovgivning
herom.
Ensartet afgiftssats og bereg-
ningsmetode for almennyttige lot-
terier (2015)
Med ændringen af opgørelsesmetoden for beregning af gevinstafgiften for almennyttige lotterier blev
der for varegevinster og kontante gevinster fastsat en ensartet afgiftssats og beregningsmetode. Tidli-
gere blev afgiften for kontante gevinster og varegevinster i forbindelse med almennyttige lotterier be-
regnet forskelligt (af hhv. nettogevinsten og bruttogevinsten). Med ændringen blev reglerne forenklet,
hvilket gjorde det lettere for bl.a. foreninger at sikre en korrekt afgiftsbetaling.
Forhøjelse af bundgrænse for va-
regevinster (”Bamseafgiften”)
(2018)
Med forhøjelsen af bundgrænsen for varegevinster fra 200 til 750 kr. (”Bamseafgiften”), skal der først
betales gevinstafgift, når varegevinstens handelsværdi overstiger 750 kr., hvor grænsen før lå på 200
kr. Ændringen havde til formål at mindske de administrative byrder i forbindelse med almennyttige lot-
terier.
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
Godtgørelse af visse punktafgif-
ter (2020)
Med indførelsen af en mulighed for godtgørelse af visse punktafgifter til organisationer og foreninger,
hvis formål helt eller delvist er at foretage humanitært hjælpearbejde, hvis de varer, der søges om
godtgørelse for, anvendes til donation inden for organisationens/foreningens humanitære formål, har
disse organisationer
og foreninger fået mulighed for en økonomisk lettelse, men der er naturligvis visse administrative om-
kostninger i forbindelse med ansøgning om godtgørelse.
Administrative lempelser på Spil-
lemyndighedens område siden
2015
De oplistede tiltag på Spillemyndighedens område omhandler foreninger, der udbyder almennyttigt lot-
teri. Tiltagene vedrører alle initiativer, der har kunnet gennemføres administrativt
1. Spillemyndigheden prioriterer en stor vejledningsindsats over for udbydere, som ønsker at
afholde almennyttigt lotteri såsom almennyttige foreninger. Vejledningen foregår både skrift-
ligt, telefonisk samt via videoguide på hjemmesiden og øvrigt skriftligt vejledningsmateriale.
2. Spillemyndigheden tilbyder og har afholdt fysiske vejlednings- og oplysningsmøder, herunder
både for brancheorganisationerne ISOBRO og BFID samt for de udbydere, som ønsker dette.
3. Spillemyndigheden har siden overtagelse af området fra Politiet sikret, at udbyderne kan
kommunikere med og indsende ansøgninger og regnskaber til Spillemyndigheden på flere
forskellige måder for at imødekomme udbuddets forskelligartethed. Ansøgninger og regnska-
ber kan således indsendes elektronisk via virk.dk, via PDF og mail samt som fysisk brev. Det
er Spillemyndighedens opfattelse, at dette letter det administrative arbejde for udbuddet.
4. Siden juni 2017 har der været åbnet for, at udbyderne kan søge om dispensation til at være
bagud med op til to lotteriregnskaber. Dette giver mulighed for at afvikle op til tre lotterier ad
gangen, og medfører derved større fleksibilitet for udbuddet.
5. Siden oktober 2016 har Spillemyndigheden tilladt og vejledt om, at lotteri kan afvikles via
betalingsserviceaftaler.
6. Siden oktober 2016 har Spillemyndigheden tilladt og vejledt om, at lodder knyttet til et al-
mennyttigt lotteri kan udsendes pr. mail til deltageren forudsat, at det originale, fysiske lod
fortsat fremsendes til deltageren grundet forbuddet i spillelovgivningen om brug af elektroni-
ske terminaler ved udbud af almennyttigt lotteri.
Tabel 1
Oversigt over tiltag indført for at lette bureaukratiet for foreninger
7. Siden juli 2016 har Spillemyndigheden tilladt og vejledt om, at betaling for deltagelse i et al-
mennyttigt lotteri kan ske via en elektronisk betalingstjeneste (fx MobilePay og dankortbeta-
ling), såfremt visse betingelser er opfyldt, grundet forbuddet i spillelovgivningen om brug af
elektroniske terminaler ved udbud af almennyttigt lotteri.
8. Det forbrugerbeskyttende tiltag i form af mærkningsordningen gældende pr. 1. april 2020 er
lempeligere for området for almennyttigt lotteri, hvilket betyder, at lodsedler er undtaget fra
mærkningskravet.
Kilde: Baseret på input fra de respektive ministerier.