KOM (2023) 0127 - svar på spm. 5 om data om ældre udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, fra transportministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
3 23/00248 EKN 22. november
2023
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Transportministeriets besvarelse af spørgsmål 5 ad KOM
(2023) 0127 af 3. november 2023 vedrørende
kørekortdirektivet.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
KOM (2023) 0127 - endeligt svar på spørgsmål 5
Europaudvalget 2023


Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Europaudvalget
Folketinget
22. november 2023
2023-5026
Europaudvalget har i brev af 7. november 2023 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende KOM (2023) 0127 – Europa-Kommissio-
nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om køre-
kort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr.
383/2012, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 5:
Ministeren bedes oversende data om ældre udgør en større fare i
trafikken end andre grupper af trafikanter og forholde sig til, om
den foreliggende data kan retfærdiggøre de varighedsbegrænsnin-
ger, som fremgår af direktivforslaget.
Svar:
Transportministeriet har bedt Vejdirektoratet og efterfølgende
DTU oplyse ministeriet om udviklingen i ældres ulykker, siden
man i Danmark i 2017 afskaffede den forkortede gyldighedstid for
ældre over 75 og det obligatoriske lægetjek i forbindelse med forny-
else af kørekort for denne aldersgruppe.
Vejdirektoratets og DTU’s notater er vedlagt til udvalgets oriente-
ring. Det skal bemærkes, at de samtidig er sendt til Folketingets
Transportudvalg.
Nedenfor er anført de væsentligste konklusioner:
Af Vejdirektoratets notat fremgår, at der over en tiårig periode (fra
2013-2022) har været en stigning i ældres personskadeulykker
sammenlignet med alle personskadeulykker. Stigningen ses især i
2016-2017, altså før lovændringen, og i 2022.
Offentligt
KOM (2023) 0127 - endeligt svar på spørgsmål 5
Europaudvalget 2023
Side 2/2
Af DTU’s notat, der ser på udviklingen i perioden fra 2016-2022,
fremgår det imidlertid, at der er sket en stigning i ældres (> 74 år)
trafikarbejde, der overstiger stigningen i personskadeulykker i
samme periode. Der er således ikke observeret en stigning i ældres
personskadeulykker sammenholdt udviklingen i ældres trafikar-
bejde i perioden efter 2017 - tværtimod. Hertil kommer, at ældres
andel af befolkningen er steget i den nævnte periode.
Der ses en stigning i materielskadeulykker med ældre bilister in-
volveret, som overstiger stigningen i ældres trafikarbejde. Der er
dog samtidig observeret en generel stigning i materielskadeulykker
blandt alle førere, selvom der er sket et fald i trafikarbejdet for alle
førere i perioden 2016-2022.
Jeg vil fortsat holde øje med udviklingen.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen


DTU Management
Institut for Teknologi, Ledelse og
Økonomi
Bygning 358
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 25 48 00
Dir. 45 25 65 37
mette@dtu.dk
www.man.dtu.dk
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
2. oktober 2023
mette
Notat
Til Transportministeriet, att. Sine Westergaard Lex
Vedr. Udviklingen i ældres trafikarbejde og transportvaner
Fra Mette Møller, Hjalmar Christiansen og Ninette Pilegaard, DTU Manage-
ment, Transport Divisionen
Udviklingen i ældres (>74 år) trafikarbejde og evt. ændrede
trafikvaner
Indledning
Transportministeriet har bedt DTU om at levere input om udviklingen i ældres (>74
år) trafikarbejde og trafikvaner, for perioden 2016-2022, der kan have betydning for
udviklingen i ulykkestallene for samme gruppe. Udviklingen i ulykkestallene for æl-
dre bilister er beskrevet i notatet ”Notat om ulykker med ældre bilister”, Vejdirekto-
ratet 2023. Baggrunden er, at det obligatoriske lægecheck for ældre bilister bort-
faldt i 2017.
I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af udviklingen i ældres trafikarbejde
og trafikvaner baseret på udtræk fra Transportvaneundersøgelsen. Udviklingen i
ældres trafikarbejde og trafikvaner sammenholdes med de ulykkestal, der fremgår
af Vejdirektoratets notat ”Notat om ulykker med ældre bilister.
Udviklingen i trafikarbejde og trafikvaner for ældre (>74 år)
Transportvaneundersøgelsen blev i 2016 omlagt til at omfatte befolkningen over 6
år, hvor den tidligere omfattede de 10-84-årige. Det er derfor muligt at danne tal for
de 75-84-årige før 2016, men kun med forbehold (da der er få observationer).
Nedenstående tabel 1 viser trafikarbejdet for førere over 74 år med person og va-
rebiler i Danmark, iflg Transportvaneundersøgelsen, siden 2016:
Offentligt
KOM (2023) 0127 - endeligt svar på spørgsmål 5
Europaudvalget 2023
Side 2 af 7
Tabel 1: Udviklingen i trafikarbejdet for ældre (> 74 år)
År Mio køretøjskm N
2016 1221 454
2017 2116 613
2018 1435 633
2019 2122 737
2020 1797 796
2021 2218 839
2022 1628 1003
I Tabel 1 angiver midterste kolonne, (Mio. køretøjskm), det beregnede trafikarbejde
med førere over 74 år, som mio køretøjskm per år.
Sidste kolonne, (N), angiver antal underliggende observationer (delture). Pga. det
begrænsede antal observationer kan de anførte estimater per år kun anvendes
med forbehold. Det bemærkes også, at der er store udsving mellem årene. Disse
udsving kan bla. forklares med det begrænsede antal observationer, da et begræn-
set antal observationer medfører en væsentlig usikkerhed på de anførte estimater.
Som alternativ kan man anvende de glidende gennemsnit af 3 år. Dette giver en
større statistisk sikkerhed. De glidende gennemsnit angives herunder i Tabel 2:
Tabel 2: Udviklingen i trafikarbejde for ældre (> 74 år), glidende gennemsnit
mio. køretøjskm
2016-2018 1591
2017-2019 1891
2018-2020 1785
2019-2021 2046
2020-2022 1881
Det er vigtigt at være opmærksom på, at tallene skal tolkes i lyset af Corona-krisen
2020-2021, som generelt havde stor indflydelse på danskernes trafikarbejde og
transportadfærd. Som det fremgår af Tabel 2, ser det dog ud til, at Corona-krisen
kun havde en beskeden indflydelse på de ældres samlede kørsel pr. år. Dette kan
skyldes, at ældre typisk kun i begrænset omfang var påvirkede af lukkede skoler
og arbejdspladser, med dermed følgende mindre trafikarbejde, og at ældre måske i
højere grad tilvalgte bilen for at undgå den kollektive transport. Dertil kommer, at
størstedelen af ældres transport generelt er fritidsture, som ikke fik en entydig ef-
fekt af Coronakrisen.
Ser man bort fra Corona-årene ses således en stigning i ældres trafikarbejde.
Side 3 af 7
Vi ser nu på, hvordan den relative udvikling i trafikarbejdet har været for de ældre
over 74 år. I nedenstående Figur 1 illustreres udviklingen i trafikarbejdet med ud-
gangspunkt i, at trafikarbejdet i år 2016 udgør indeks 100.
Figur 1 Udviklingen i ældres trafikarbejde i perioden 2016-2022. 2016 udgør indeks
100. For det glidende gennemsnit udgør 2016-2018 indeks 100.
Sammenligning med udviklingen i trafikulykker
Det ses af ovenstående Figur 1, at der i perioden 2016-2022 er sket en stigning i
de ældres trafikarbejde. Stigningen i ældes trafikarbejde i bil er således større end
den stigning i befolkningen af ældre, der fremgår af Vejdirektoratets notat (”Notat
om ulykker med ældre bilister”).
For at foretage en sammenligning i udviklingen i trafikarbejdet med udviklingen i
ældres ulykker som opgjort i Vejdirektoratets notat, er det relevant at skelne mel-
lem udviklingen i materieskadeulykker og ulykker, der involverer personskadeulyk-
ker med ældre førere. Vi ser først på udviklingen i personskadeulykker.
60
80
100
120
140
160
180
200
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Relativ
udvikling
Relativ udviking i trafikarbejde
>74 år >74 år glidende gennemsnit
Side 4 af 7
Figur 2. Udviklingen i personskadeulykker for ældre (> 74 år) i perioden 2013-2022
Ser man på udviklingen i personskadeulykker, såvel som på antal på dræbte og til-
skadekomne i ulykker med førere ældre end 74 år (opgjort fra Vejdirektoratets no-
tat) ses ikke umiddelbart nogen markant stigning i perioden 2016-2022 (jf. Figur 2).
Nu ser vi på den relative udvikling i forhold til 2016. Når man ser på udviklingen i
personskadeulykker i perioden 2016-2022 ses det, at der for personskadeulykker,
for dræbte og tilskadekomne og for dræbte og tilskadekomne førere over 74 år er
en forholdsvis flad udvikling i årene 2016-2022 dog med en stigning i 2022. Det er
imidlertid ikke muligt at afgøre, om stigningen i 2022 udgør en tendens eller er ud-
tryk for en tilfældig afvigelse.
Sammenholder man stigningen i de ældres trafikarbejde med stigningen i antallet
af personskadeulykker ses det, at udviklingen i trafikarbejdet i perioden 2016-2022
stiger mere end antallet af personskadeulykker ulykker (Figur 3).
0
50
100
150
200
250
300
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
antal
ulykker
Udviklingen i antal personskadeulykker, ældre
>74 år
personskadeulykker
dræbte og tilskadekomne i alt
dræbte og tilskadekomne førere over 74 år
Side 5 af 7
Figur 3 Relativ udvikling i personskadeulykker og trafikarbejde for ældre (> 74 år)
Nu ser vi på den relative udvikling i materielskadeulykker, personskadeulykker og
trafikarbejdet (jf. Figur 4). For udviklingen i materielskadeulykker, ses en væsentlig
højere stigning end stigningen i personskadeulykker. Stigningen i materielskade-
ulykker frem mod 2022 udgør 73,3% Denne stigning i materielskadeulykker er
større end stigningen i trafikarbejdet.
60
80
100
120
140
160
180
200
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Relativ
udvikling
Relativ udvikling i personskadeulykker og trafikarbejde,
ældre >74 år
personskadeulykker dræbte og tilskadekomne i alt
dræbte og tilskadekomne førere over 74 år trafikarbejde
60,0
80,0
100,0
120,0
140,0
160,0
180,0
200,0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Relativ
udvikling
Relativ udvikling i trafikarbejde og trafikulykker
for ældre over 74 år
personskadeulykke materielskadeulykke trafikarbejde
Side 6 af 7
Figur 4 Relativ udvikling i trafikarbejde og trafikulykker for ældre over 74 år for peri-
oden 2016-2022.
Som beskrevet i Vejdirektoratets notat er der i perioden 2016-2022 imidlertid også
observeret en stigning i materielskadeulykker blandt alle førere (dvs. bilførere i alle
aldre). Denne stigning er dog noget lavere, end den stigning der ses for alders-
gruppen > 74 år.
I perioden 2016-2022 er der imidlertid ikke observeret en tilsvarende stigning i tra-
fikarbejdet blandt alle førere (jf. Figur 5). Dette kan formodentlig blandt andet for-
klares med Corona-krisen samt stigende energipriser. Stigningen i trafikarbejdet for
de ældre >74 år kan derfor være en medvirkende forklaring til det stigende andel
materielskader for førere i denne gruppe.
Figur 5 Udviklingen i trafikarbejdet for perioden 2016-2022
Opsummering
Baseret på en sammenligning af udviklingen i transportarbejdet og trafikulykker ser
det ud til, at der i perioden efter 2017, hvor det obligatoriske lægetjek for ældre bili-
ster bortfaldt, er sket en stigning i forekomsten af materielskadeulykker, men ikke i
forekomsten af personskadeulykker for ældre bilister >74 år.
For at komme tættere på en vurdering af, hvilken effekt fjernelse af det obligatori-
ske lægetjek for ældre bilister faktisk har for deres ulykkesinvolvering og trafiksik-
kerhed, er det dog nødvendigt at foretage en mere dybdegående analyse.
60
110
160
210
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Relativ
udvikkling
Relativ udvikling i trafikarbejde
>74 år alle
Side 7 af 7
En mulighed kunne være at foretage en dybdeanalyse af de ulykker, ældre bilister
faktisk er involveret i. I den forbindelse er det fx relevant at sammenligne ældre bili-
sters trafikulykker før og efter fjernelsen af det obligatoriske lægetjek og at se på,
hvilke faktorer, der bidrog til at ulykkerne indtraf. Dette ville give et bedre grundlag
for at vurdere, hvilken betydning fjernelsen af det obligatoriske lægetjek eventuelt
har haft for de ulykker ældre bilister er involveret i og om det eventuelt kunne være
relevant at indføre andre former for tjek, eventuelt i en senere alder. Ifølge risiko-
rapporten fra 2018 er der en stigende risiko med alderen fra cirka 78 år1. Denne
stigende risiko slår dog kun begrænset igennem i ovenstående figurer, idet halvde-
len af trafikarbejdet for personer over 74 år udgøres af de 75-78-årige.
Endvidere vil det være relevant at følge udviklingen i de kommende år, fordi de før-
ste ældre, der har fået fornyet deres kørekort uden lægetjek som 70-årige, bliver
78 i de kommende år.
Det kunne desuden være relevant at foretage en analyse hvor der anvendes en
kohorte-tilgang, hvor der gennemføres en regression på ulykkesdata med en
dummy for, hvorvidt personen har kunnet forny kørekortet uden lægetjek. Dette
ville bidrage til indsigt i, hvorvidt udviklingen i ulykkestal sker blandt personer med
bestået lægetjek – eller uden lægetjek samt om ulykkesinvolverede ældre eventu-
elt er personer som kører alligevel uden kørekort.
1
”Risiko i Trafikken 2007-2016”, DTU 2018 figur 5 og 6.


Dato 11. august 2023
Sagsbehandler Anders Møller Gaardbo
Mail amg@vd.dk
Telefon +45 7244 3461
Dokument 22/13322-12
Side 1/3
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
vd@vd.dk
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
Notat om ulykker med ældre bilister
Nærværende notat beskriver kort de senere års udvikling i antal politiregistrerede trafikulykker med ældre
bilister. Ældre bilister er her afgrænset til bilførere, som er fyldt 75 år eller derover på ulykkestidspunktet, idet
formålet med notatet er at give en oversigt over ulykkesudviklingen for bilister i netop denne aldersgruppe
efter afskaffelsen i 2017 af det obligatoriske lægetjek ved kørekortfornyelse. Desuden ses alene på ulykker
med ældre som førere af person- eller varebiler.
Indledningsvis er der i nedenstående tabel vist en opgørelse over udviklingen i antallet af politirapporterede
ulykker med ældre førere af person- og varebiler for den 10-årige periode 2013-2022.
Politirapporterede trafikulykker med person- og varebiler, hvor mindst én fører var over 74 år
År
Person-
skadeulykker
Materiel-
skadeulykker
Dræbte og til-
skadekomne i alt
Heraf dræbte og tilskade-
komne førere over 74 år
2013 166 445 221 67
2014 168 466 210 64
2015 167 509 223 71
2016 215 536 279 90
2017 197 639 238 78
2018 184 677 234 68
2019 195 792 260 67
2020 190 776 235 75
2021 196 835 245 74
2022 233 929 283 85
Både antallet af personskadeulykker og antallet af materielskadeulykker ses at være højere i den sidste del
af perioden end i starten. Især antallet af materielskadeulykker er tydeligvis steget, men dette er også tilfæl-
det for materielskadeulykker helt generelt (med alle trafikantgrupper).
Dette fremgår af de to diagrammer på næste side, der viser udviklingen i hhv. antal personskadeulykker og
antal materielskadeulykker med ældre førere af person- og varebiler sammenholdt med udviklingen i person-
skadeulykker og materielskadeulykker for alle trafikantgrupper. For at kunne foretage en reel sammenligning
er udviklingen vist procentvis for både de ældre førere og for alle trafikanter (startende med 100% i 2013).
Offentligt
KOM (2023) 0127 - endeligt svar på spørgsmål 5
Europaudvalget 2023
2
Selvom antallet af personskadeulykker med ældre førere tydeligvis er steget fra 2013 til 2022, mens antallet
af personskadeulykker helt generelt er faldet i samme periode, kan der ikke umiddelbart udledes en direkte
sammenhæng mellem lovændringen i 2017 og den konstaterede stigning.
3
For antallet af materielskadeulykker ses der tydeligt en kraftigere stigning i antal ulykker med ældre førere
end i materielskadeulykker generelt. Heller ikke her kan stigningen i antal ulykker med ældre førere siges at
falde klart sammen med afskaffelsen af lægetjekket, men stigningen synes umiddelbart kraftigst i den sidste
del af den viste periode.
Sammenfattende er det Vejdirektoratets opfattelse, at der ikke kan drages en entydig konklusion vedrørende
den sikkerhedsmæssige effekt af lovændringen ud fra ulykkestallene alene. For at kunne foretage en mere
grundig evaluering bør eksempelvis inddrages information om de ældres andel af den samlede befolkning og
omfanget af de ældre bilisters kørsel.
Vejdirektoratet har ved hjælp af data fra Danmarks Statistik (Statistikbanken) beregnet, at ældres andel af
det samlede befolkningstal i perioden fra 2013 til 2022 er steget fra ca. 7,2% til ca. 9,6%. Denne stigning på
ca. 2,4 procentpoint svarer til, at de ældres andel af befolkningen i sig selv er steget med ca. 33% i perioden.
Umiddelbart kan stigningen i de ældres andel af den samlede befolkning dermed i stor udstrækning forklare
stigningen i antal ulykker med ældre bilister involveret, jf. figurerne på forrige side.
Som nævnt, vil det dog være relevant også at se på udviklingen i de ældre bilisters andel af den samlede
kørselsmængde. Såfremt de ældre bilisters andel af den samlede bilkørsel er steget mere, end det må for-
ventes alene ud fra den demografiske udvikling, kan det yderligere bidrage til at forklare den konstaterede
stigning i antal trafikulykker med ældre bilister. Omvendt kan det heller ikke udelukkes, at netop afskaffelsen
af lægetjekket i sig selv har bidraget til at øge ældres bilkørsel.
Hvis der ønskes foretaget en grundigere evaluering af lovændringen og dens mulige indflydelse på ulykkes-
udviklingen med ældre bilførere, og denne undersøgelse skal omfatte udviklingen i ældres bilisters kørsels-
mængde, bør en sådan evaluering foretages af Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Dels fordi inddragel-
sen af ovennævnte forhold vil kræve brug af data fra Transportvaneundersøgelsen (TU), som ledes af DTU,
dels fordi evalueringen vil være nært forbundet med de opgørelser af trafikanters risiko, DTU har påtaget sig
at foretage regelmæssigt (ved hjælp af TU-data) som opfølgning på Færdselssikkerhedskommissionens
handlingsplan.
Endelig må det påpeges, at ulykkestallene for årene 2020 og 2021 skal tages med et vist forbehold på grund
af covid-19-pandemien og de dermed forbundne restriktioners indvirkning på trafikken. Ideelt set bør en eva-
luering derfor udskydes, til der forligger ulykkesdata efter lovændringen for fem hele kalenderår, som ikke er
påvirket af pandemirestriktioner.