KOM (2023) 0127 - svar på spm. 4 om data om diabetikere udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på EEU KOM (2023) 0127 spm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0127/spm/4/svar/2000876/2785671.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Europaudvalget Folketinget 22. november 2023 2023-5026 Europaudvalget har i brev af 7. november 2023 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende KOM (2023) 0127 – Europa-Kommissio- nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om køre- kort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di- rektiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 383/2012, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 4: Ministeren bedes oversende data om diabetikere udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter og forholde sig til, om den foreliggende data kan retfærdiggøre de varighedsbegræns- ninger, som fremgår af direktivforslaget. Svar: Jeg er ikke bekendt med, at der foreligger undersøgelser eller data, der specifikt omhandler trafikulykker for mennesker med diabetes, og som giver svar på, om disse udgør en større fare i trafikken end andre grupper af trafikanter. Havarikommissionen har derimod lavet en mere overordnet un- dersøgelse, der har til formål at belyse de hyppigste årsager til tra- fikulykker: https://www.hvu.dk/sites/default/files/2022- 03/HvorforSkerUlykkerne2020_1.pdf. I rapporten fremgår det, at de mest udbredte ulykkesfaktorer er hastighed, utilstrækkelig orientering og uopmærksomhed, risikob- lindhed og forkerte reaktioner samt påvirkning af alkohol eller stoffer eller medicin. I under 10 pct. af ulykkerne har der været mentalt fravær grundet ildebefindende eller søvn eller lignende. Heraf vil en andel kunne føres tilbage til bagvedliggende helbredsårsager. Offentligt KOM (2023) 0127 - endeligt svar på spørgsmål 4 Europaudvalget 2023 Side 2/2 Helbredstilstande generelt udgør derfor en relativt lille andel af år- sagerne til ulykker og kan derfor ikke anses som en væsentlig ulyk- kesfaktor i trafikken. Samtidig er der dog udbredt enighed om, at der skal være en række minimumskrav til helbred for at kunne få udstedt et kørekort. Disse er beskrevet i kørekortdirektivets bilag III. Nogle af disse krav er ikke fulgt med udviklingen i behandlingsformer og trænger til en justering. Regeringen har derfor i forbindelse med forhandlingerne om revi- sionen af kørekortdirektivet i landtransportarbejdsgruppen arbej- det for en lempelse af de kørekortmæssige begrænsninger for men- nesker med diabetes, herunder at varighedsbegrænsningen på gruppe 1-kørekort for personer med velbehandlet diabetes fjernes, og at gyldighedstiden i stedet følger den almene administrative gyl- dighedstid for gruppe 1-kørekort på 15 år mellem hvert helbreds- tjek. Regeringen vil i de fremadrettede forhandlinger fortsat ar- bejde for dette. Med venlig hilsen Thomas Danielsen
TRMs besvarelse af spm.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0127/spm/4/svar/2000876/2785670.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Girokonto 3 00 18 06 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Bilag Sagsnummer Kontor 1 23/00248 EKN 22. november 2023 SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Transportministeriets besvarelse af spørgsmål 4 ad KOM (2023) 0127 af 3. november 2023 vedrørende kørekortdirektivet. Lars Løkke Rasmussen Offentligt KOM (2023) 0127 - endeligt svar på spørgsmål 4 Europaudvalget 2023