L 52 - svar på spm. 6 om ministeren er enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte?

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 2. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
I høringssvar fra bl.a. Dansk Erhverv, Danske Advokater og Dansk Industri italesættes
betænkeligheder ved forslaget om, at medarbejdere uden ledelsesansvar kan risikere at
blive ramt af personlige hæftelser. Hvad er ministerens holdning til at indføre en realitets-
grundsætning i lovforslaget, som Dansk Erhverv f.eks. foreslår, så tiltaget reelt rammer
den person, der begår kriminalitet?
Svar
Ved udarbejdelse af lovforslaget har der været et stort fokus på, at retssikkerheden opret-
holdes, og at initiativet om hæftelse for ledelsesmedlemmer således ikke rammer de for-
kerte. Som lovforslaget foreligger, er reglerne om hæftelse kun rettet mod ledelsesmed-
lemmer og kun dem, der reelt deltager i skatte- og afgiftssvindel med fiktive eller falske
fakturaer.
For så vidt angår afgrænsningen af, hvad der skal forstås ved et ledelsesmedlem, er dette
udførligt beskrevet i lovbemærkningerne. Som det fremgår, vil der kunne være tale om et
ledelsesmedlem, der er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system. Derudover vil der kunne
være tale om en person, der reelt deltager i ledelsen, men ikke er registreret, fx fordi ved-
kommende holder sig uden for myndighedernes søgelys i en stråmandskonstruktion. Der-
imod vil medarbejdere uden ledelsesansvar ikke være omfattet.
At bestemmelsen omfatter ledelsesmedlemmer, betyder ikke, at ledelsesmedlemmer gene-
relt skal være bekymrede for at komme til at hæfte. Som det fremgår af bestemmelsen, vil
hæftelsen nemlig kun ske i tilfælde, hvor ledelsesmedlemmet har medvirket til eller bevir-
ket, at der er anvendt fiktive eller falske fakturaer i virksomheden. Derudover skal ved-
kommende i denne forbindelse have handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det betyder
kort sagt, at hæftelsesansvaret alene vil ramme ledelsesmedlemmer, der reelt er ansvarlige
for, at der svindles med skatter og afgifter ved brug af fiktive eller falske fakturaer.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 6. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at der med forslaget administrativt vil kunne pålægges bøder på
op til en mio. kr.?
Svar
Jeg kan sige helt klart, at der med lovforslaget ikke gives adgang til administrativt at på-
lægge bøder.
Med lovforslaget justeres den bødeforelægsordning, der allerede findes på Skatteministeri-
ets område. Hvis ikke der fandtes en bødeforelægsordning, ville alle skatte- og afgifts-
straffesager skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. Med bødefore-
lægsordningen tilbydes borgere, at sagen kan afsluttes administrativt med et bødeforelæg,
og det står borgere frit for at vælge, at sagen blot skal sendes til politiet som det ellers var
forudsat. Der er således ikke tale om, at borgere pålægges en bøde af Skatteforvaltningen.
Den gældende ordning omfatter sager, hvor en person har handlet groft uagtsomt, eller
hvor en juridisk person har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I disse sager vil bøde-
forelægget allerede i dag kunne udgøre fx 1 mio. kr. eller mere afhængigt af unddragelsens
størrelse.
Derudover omfatter den gældende ordning sager, hvor en person forsætligt har unddraget
for 250.000 kr. (skat, moms mv.) eller 100.000 kr. (punktafgifter) eller mindre. Hvis und-
dragelsen overstiger disse beløbsgrænser, vil sagen nemlig kunne medføre fængsel, hvor-
for domstolene skal behandle sagen. Med lovforslaget hæves de nævnte beløbsgrænser til
500.000 kr. Herved vil flere borgere kunne vælge at få sagen afsluttet med et bødeforelæg
i stedet for en domstolssag.
Hvis der konkret er tale om en forsætlig unddragelse på lige under 500.000 kr., vil over-
trædelsen kunne medføre en bøde på lige under 1 mio. kr. Med lovforslaget vil Skattefor-
valtningen kunne tilbyde at afslutte sagen med et bødeforelæg, hvilket den pågældende –
ligesom i dag – vil kunne takke nej til.
Forøgelsen af beløbsgrænserne, der medfører, at flere borgere vil kunne vælge at få deres
sag afsluttet med et bødeforelæg, indgik i aftalen Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks
tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet, som blev indgået den 13. juni
2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
Desuden indgik initiativet som finansieringsbidrag i aftalen Flerårsaftale for skattevæsenets
økonomi 2023-2027, som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen samt Sociali-
stisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Alle Folketingets par-
tier har således stillet sig positive over for initiativet.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 6. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Er ministeren enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte?
Svar
Nej, jeg er ikke enig i, at lovforslaget svækker retssikkerheden for den enkelte. Ved udar-
bejdelse af lovforslaget har der været et stort fokus på, at der gives mulighed for at slå
hårdere og hurtigere ned på alvorlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, uden
at retssikkerheden svækkes. Dette er bl.a. sket ved at opstille nogle klare juridiske grænser
for anvendelsen af initiativerne, så de kun rammer dem, der svindler, mens lovlydige bor-
gere selvfølgelig skal friholdes for ethvert ansvar.
For så vidt angår ændringerne af strafferetlig karakter, der bl.a. er beskrevet i pkt. 2.1 og
2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der tale om ændringer af sanktionspraksis
som bl.a. muliggør højere bøder til den mest alvorlige skatte- og afgiftskriminalitet, lige-
som der indføres bøder i fængselssager om smugleri. Alle gældende regler af bevismæssig
og processuel karakter vil naturligvis fortsat finde anvendelse, hvorved skærpelserne ikke
kan anses for at være forbundet med en svækkelse af retssikkerheden. Samtidig vil flere
borgere få mulighed for en hurtigere afklaring af deres straffesag, idet den gældende bø-
deforelægsordning justeres. Der henvises i denne forbindelse til svaret på SAU L 52 –
spørgsmål 5.
For så vidt angår initiativet om hæftelse, der bl.a. er beskrevet i pkt. 2.3 og 2.4 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, er reglerne klart afgrænset til at dem, der reelt deltager i
skatte- og afgiftssvindel ved at anvende fiktive eller falske fakturaer. Der henvises i denne
forbindelse til svaret på SAU L 52 – spørgsmål 1 og 3.
For så vidt angår initiativet om arrest, der bl.a. er beskrevet i pkt. 2.5 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, er der indlagt en lang række mekanismer, retsgarantier og retnings-
linjer, der dels skal sikre, at det kun rammer svigsvirksomheder, dels at skadevirkningerne
af en eventuel arrest begrænset mest muligt. Der henvises til denne forbindelse til svaret
på SAU L 52 – spørgsmål 2 og 4.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 2. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Af lovforslaget fremgår det, at en arrestfoged bemyndiget af told- og skatteforvaltningen
kan foretage arrest af virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti på grundlag af
”et konkret skøn” om, hvorvidt der vurderes at være nærliggende risiko for tab for staten.
Er ministeren enig i, at et sådant tiltag bør tages på grundlag af mere konkrete retningslin-
jer end et skøn – af hensyn til retssikkerheden?
Svar
Som der henvises til i spørgsmålet, indeholder den foreslåede bestemmelse om arrest en
formulering om, at arresten alene kan foretages, når der er tale om en virksomhed, ”hvis
drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten”.
Herudover er det en yderligere betingelse, at beløbet, der foretages arrest for, må antages
forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen.
Som anført i lovbemærkningerne betyder de to betingelser samlet set, at arresten alene
kan foretages, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold. Formuleringen er an-
vendt for at opnå en ensartet begrebsanvendelse i opkrævningsloven, hvor bestemmelsen
om arrest foreslås indsat, og hvor formuleringen allerede anvendes, når der er tale om
regler, som på tilsvarende vis bruges i svigssager.
Fordelen ved at have en ensartet begrebsanvendelse i lovgivningen er bl.a., at begrebernes
indhold er kendt af skattemedarbejdere, skatterådgivere, klagemyndigheder og andre, der
allerede anvender dem som led i sagsbehandling mv. Derudover tydeliggøres det, at reg-
lernes indhold er ens på de punkter, hvor de pågældende begreber går igen. Den ensar-
tede begrebsanvendelse understøtter således en klarere retstilstand og derfor også retssik-
kerheden.
For så vidt angår begreber ”forsætligt” og ”groft uagtsomt” er der desuden tale om
kendte begreber, der er identiske med de tilsvarende begreber i både den øvrige skattelov-
givning og strafferetten. Der foreligger derfor en meget righoldig retspraksis om disse be-
grebers nærmere indhold, som naturligvis også vil sætte rammerne for Skatteforvaltnin-
gens administration af arrestreglerne.
Dertil kommer, at der i lovbemærkningerne er udførlige beskrivelser af forskellige typer af
svigagtige forhold, der vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten. Det
fremgår således, at der henses til den form for organiseret svig, der undertiden omtales
som kædesvig eller momskarruselsvig. For så vidt angår momskarruselsvig er der anført
følgende som grundlag for Skatteforvaltningens skøn:
”Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrangementer, der forekommer ved han-
del mellem virksomheder i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst én af
de involverede virksomheder (skraldespandsvirksomheden) ikke afregner skyldig moms.
Svindlen er mulig, fordi det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder er kø-
bervirksomheden (erhververen), der afregner moms i eget land (forbrugslandet), samtidig
med at denne fradrager momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (omvendt
Side 3 af 3
betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt., er fastsat for at lette den almindelige
handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke eksiste-
rede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger varer til en dansk virksomhed, moms-
registreres her i landet for at angive og afregne moms til den danske stat af sit salg. Ulem-
pen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud« på momskæden, hvilket muliggør svig.”
For så vidt angår kædesvig er følgende konkrete retningslinjer anført som grundlag for
Skatteforvaltningens skøn:
”Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen for et kriminelt arrangement,
hvor formålet er at begå svig med skatter- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de im-
plicerede bagmænd typisk en kæde af gennemfaktureringsenheder (underleverandører) i
kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og falske fakturaer. Kædesvig kan ind-
deles i to varianter. I den første variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via
skraldespandsselskaber og ofte underleverandører leverer arbejdskraft til slutaftagere og
efterlader kravet på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i skraldespandsselska-
ber, efter at betalinger for ydelserne er videreoverført til udlandet eller hævet kontant. I
den anden variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via en fakturafabrik, der
er et skraldespandsselskab, »sælger« fiktive eller falske fakturaer til mellemhandlere og
slutaftagere, med henblik på at de fiktive eller falske fakturaer skal indgå i købernes angi-
velser eller indberetninger for at give køberne et uberettiget fradrag skatte- og afgiftsmæs-
sigt. I begge hovedvarianter anvendes konstruktionen til at dække over sort arbejdskraft
eller hævninger i virksomheden uden beskatning.”
Skatteforvaltningens skøn vil selvfølgelig skulle baseres på dokumentation, der konkret
viser, at virksomheden er involveret i den pågældende svig. For at sikre, at skønnet ud-
øves korrekt, vil arresten alene kunne foretages af en særlig personalegruppe, der er be-
myndiget hertil som arrestfogeder.
Samlet set er det således Skatteministeriets vurdering, at der med lovforslaget er fastlagt
konkrete retningslinjer for Skatteforvaltningens skøn, ligesom det er sikret, at skønnet vil
blive foretaget af udvalgte medarbejdere med en særlig indsigt i reglerne. Som skattemini-
ster er jeg derfor tryg ved, at retssikkerheden er varetaget med lovforslaget, samtidig med
at svindelvirksomheder nu hurtigt og effektivt vil kunne hindres i at føre udbytte fra
skatte- og afgiftssvig væk fra myndighedernes søgelys.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 2. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Hvilke overvejelser gør ministeren sig om situationen for de virksomheder, der fejlagtigt
antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvalt-
ningen, som risikerer at komme under konkurs i perioden, hvor deres sag behandles?
Svar
Ved besvarelsen er det forudsat, at der med spørgsmålet henses til lovforslagets initiativ
om arrest. Initiativet går overordnet set ud på at sikre betalingen af skatte- og afgiftskrav i
forbindelse med svig. Baggrunden er, at de eksisterende procedurer for arrest, der foreta-
ges via fogedretten, efter omstændighederne har en sådan varighed, at pengene flyttes til
bl.a. udenlandske bankkonti, inden pengene sikres. Dette har navnlig vist sig at være et
problem i sager om organiseret svig, der foretages i momskarrusel- og kædesvigskon-
struktioner.
Ved udformningen af lovforslaget har der været et stort fokus på, at det kun er svigsvirk-
somheder, der rammes, mens lovlydige virksomheder selvfølgelig ikke skal komme i
klemme og fx risikere konkurs. Med ordningen ændres derfor ikke på de materielle betin-
gelser mv., der gælder i forbindelse med arrest. Der vil alene være tale om, at Skattefor-
valtningen indledningsvist får mulighed for at foretage arresten, inden domstolene tager
stilling til spørgsmålet.
For at sikre, at reglerne administreres korrekt og kun rammer svigsvirksomheder, vil arre-
sten alene kunne foretages af en særlig personalegruppe, der er bemyndiget hertil som ar-
restfogeder. Dette fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd. Dertil kommer, at der i lov-
forslagets bemærkninger er opstillet klare retningslinjer, der skal sikre, at initiativet kun
rammer svigsvirksomheder. Der henvises i denne forbindelse til svaret på SAU L 52 –
spørgsmål 4.
Risikoen for konkurs eller andre økonomiske skadevirkninger er begrænset mest muligt
ved, at det kun er selve svigsbeløbet samt tilhørende renter og sagsomkostninger, der om-
fattes af arresten. Virksomheden vil således have fuld rådighed over øvrige beløb på kon-
toen, uanset om beløbene stod på kontoen på tidspunktet for arresten eller først indsæt-
tes efterfølgende. Dermed er der ikke tale om, at kontoen lukkes som følge af arresten.
Derudover fremgår det direkte af bestemmelsen, at den skal administreres under hensyn-
tagen til en række retsgarantier i retsplejeloven. Disse retsgarantier indebærer bl.a., at
Skatteforvaltningen skal have anlagt en domstolssag om arresten allerede inden en uge ef-
ter, at arresten er foretaget. Retsgarantierne indebærer også, at Skatteforvaltningen vil
skulle betale erstatning på objektivt grundlag for virksomhedens tab, hvis domstolene fin-
der arresten uberettiget.
Den meget vide adgang til erstatning må forventes at understøtte en meget begrænset an-
vendelse af initiativet, så det kun sker over for svigsvirksomheder, hvor grundlaget for ar-
resten er klart. Til belysning heraf er det afdækket i forbindelse med lovforslagets udarbej-
delse, at initiativet ikke forventes anvendt i mere end 30 sager årligt.
Side 3 af 3
Henset til de mekanismer, retsgarantier mv., der er indlagt i lovforslaget, er det Skattemi-
nisteriets vurdering, at det – sammenholdt med de allerede gældende arrestregler – ikke
vil være forbundet med en øget risiko for myndighedsfejl eller konkurser hos lovlydige
virksomheder. Dem, der vil mærke en forskel, vil være de svigsvirksomheder, der ikke
længere vil have tid til at føre udbyttet fra skatte- og afgiftsunddragelse væk fra myndighe-
dernes søgelys. Som skatteminister håber jeg derfor, at Folketingets partier vil bakke op
om lovforslaget, og at vi således kan komme bekæmpelsen af organiseret skatte- og af-
giftssvig et skridt nærmere.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 17. oktober 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 6
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for sin holdning til bekymringerne fra Danske Advokater om, at
lovforslaget opererer med formuleringer, som potentielt er mere vidtgående end klare
tilfælde af momssvindel, når det gælder hæftelsesansvar?
Svar
I sit høringssvar til lovforslaget anfører Danske Advokater bl.a., at selvom forslaget om
hæftelsesansvar antageligt er møntet på klare tilfælde af momssvindel, så opererer forsla-
get med formuleringer, som potentielt er mere vidtgående, eller som ikke er klart afgræn-
sede. I den forbindelse henviser Danske Advokater til formuleringerne »urigtigt indhold«,
»urigtig oplysning« og »deltagelse i ledelsen« og begrebet »bevirke«.
For at sikre retssikkerheden for borgere og virksomheder skal reglerne i skattelovgivnin-
gen naturligvis altid have den fornødne klarhed. Det gælder ikke mindst i situationer,
hvor reglerne kan have betydelige økonomiske konsekvenser for dem, der rammes. Ved
udarbejdelse af den foreslåede hæftelsesbestemmelse har der derfor været et stort fokus
på at formulere bestemmelsen på en sådan måde, at den klart afgrænses til at ramme le-
delsesmedlemmer, der unddrager skat eller moms ved at svindle med fiktive eller falske
fakturaer.
For at gøre hæftelsesbestemmelsen så klar som muligt anvendes formuleringer, der også
anvendes andre steder i lovgivningen, og som derfor ikke vurderes at være forbundet med
fortolkningsmæssig tvivl. Det gælder bl.a. de formuleringer, som Danske Advokater hen-
viser til i deres høringssvar. Formuleringen »faktura med et urigtigt indhold eller anden
urigtig dokumentation« anvendes således i både skattekontrolloven og momsloven i dag,
ligesom formuleringerne »medvirker til eller bevirker«, »deltagelse i ledelsen« og »urigtige
oplysninger« allerede anvendes i bl.a. opkrævningsloven, hvori hæftelsesbestemmelsen fo-
reslås indsat. Som også anført i kommentarerne i høringsskemaet til Danske Advokaters
høringssvar er formuleringerne tillige uddybet i bemærkningerne til lovforslaget, hvorved
klarheden styrkes yderligere.
Desuden bemærkes det, at begreberne »groft uagtsomt« og »forsætligt«, der indgår i den
foreslåede hæftelsesbestemmelse, og som i vidt omfang er styrende for, at bestemmelsen
angår tilfælde af skatte- eller momssvindel, er identiske med de tilsvarende begreber i
både den øvrige skattelovgivning og strafferetten. Der foreligger derfor en meget righol-
dig retspraksis om disse begrebers nærmere indhold. Desuden er disse begreber også ud-
dybet i bemærkningerne til lovforslaget.
Det er Skatteministeriets vurdering, at udformningen af den foreslåede hæftelsesbestem-
melse sikrer hensynet til både ledelsesmedlemmers retssikkerhed og statens muligheder
for at sikre sig betaling, når der svindles med fiktive eller falske fakturaer. Desuden sikres
retssikkerheden yderligere af, at der som i øvrige sager på skatteområdet selvfølgelig vil
være mulighed for administrativ klageadgang og efterfølgende domstolsprøvelse.