Folketingets udtalelse vedr. forordningsforslaget om planter frembragt ved nye genomteknikker

Side 1 | 3
Udtalelse om Kommissionens forslag om brugen af nye genomteknik-
ker (NGT) i planteavl (KOM(2023)0411) af 5. juli 2023
Kære Stella Kyriakides
De nye planteforædlingsteknikker (NGT) har potentiale til at øge produktivite-
ten og reducere forbruget af pesticider i landbruget samt gøre afgrøder mere
robuste over for klimaforandringer. Den nye forædlingsteknologi kan vise sig
helt afgørende for EU’s muligheder for at realisere landbrugets grønne om-
stilling. Bl.a. skal vi, ifølge den Europæiske Grønne Pagt, halvere brugen af
pesticider og genoprette natur på 20 pct. af EU’s landarealer inden 2030. Vi
har derfor brug for tiltag, som understøtter innovative virksomheder i EU, som
kan levere de nødvendige bæredygtige løsninger til landbrugs- og fødevare-
industrien.
Folketinget vil derfor gerne give udtryk for sin støtte til Kommissionens nye
forslag til forordning om reguleringen af planter, fødevarer og foderstoffer
fremstillet ved hjælp af nye genomteknikker. Forslaget rummer en række væ-
sentlige forbedringer i forhold til den nuværende GMO-lovgivning i EU. Det
gælder navnlig forslaget om, at visse NGT-planter skal kunne anmeldes på
lige fod med traditionelt forædlede planter, når de nye tilførte egenskaber
også kunne være opstået ad naturens vej eller gennem traditionel forædling.
Kommissionens forslag er både nødvendigt og et skridt i den rigtige retning,
som ikke må forpasses.
Men der er efter Folketingets opfattelse rum til og brug for at fremme denne
udvikling yderligere. Navnlig opfordrer Folketinget Kommissionen til at tage et
lignende skridt i forhold til anvendelsen af denne teknik på mikroorganismer,
så europæiske virksomheder også vil kunne udnytte det store potentiale, der
findes på dette område. Folketinget er bekendt med, at man afventer en vur-
Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed
Stella Kyriakides
Europa-Kommissionen
B-1049 Bruxelles
Belgien
21. november 2023
J.nr.: xxxxx
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
ft@ft.dk
www.ft.dk
Offentligt
KOM (2023) 0411 - Bilag 6
Europaudvalget 2023
Side 2 | 3
dering fra EFSA på området, hvorfor det findes relevant at revidere regulerin-
gen på NGT-mikroorganismer umiddelbart efter denne forelægger, men det
er afgørende, at Kommissionens forslag om planter vedtages uden forsin-
kelse.
NGT-metoden har potentiale til at øge effektiviteten i landbruget betragteligt.
Den kan skabe højtydende plantesorter, hvorved mindre landbrugsareal kræ-
ves. Det kan styrke den europæiske fødevaresikkerhed, da mulighederne for
at producere fødevarer lokalt øges, hvis nuværende komplikationer såsom
klimaforandringer, mere ustadigt vejr og krig i Ukraine imødegås. Derudover
er det lovende for den grønne omstilling. Folketinget opfordrer derfor Kom-
missionen til at sikre, at ændrede rammevilkår for NGT’er også bidrager til et
øget fokus fra plantebaserede løsninger. Det bør derfor sikres, at der gene-
relt skabes incitamenter til at udlægge mindre produktivt areal til natur-,
klima- og miljøtiltag på dele af det overskydende areal.
Folketinget støtter at holde økologisk produktion ude af forslaget om regule-
ring af NGT-planter, da dette område bedst reguleres i økologiforordningen.
Folketinget fremhæver, at der er en risiko for, at manglende fokus på paten-
tering af nye genteknologier (NGT'er) i lovforslaget kan medføre udfordringer
relateret til monopoldannelse inden for afgrødeforædling. Hvis det bliver mu-
ligt at patentere afgrøder, der er forædlet ved brug af NGT'er, kan det potenti-
elt hæmme forskning og innovation inden for udviklingen af klimatilpassede
og robuste afgrøder, da færre mindre virksomheder og forskere vil kunne for-
ædle videre på de nye varianter af plantesorter. Dette kan i sidste ende redu-
cere graden af lokal tilpasning i medlemslandene. Patentspørgsmålet er imid-
lertid ikke kun relevant i forhold til NGT-afgrøder, men også konventionelt for-
ædlede afgrøder. Det er derfor positivt, at Kommissionen lægger op til, at
NGT-sorter skal reguleres efter de samme regler som traditionelt forædlede
sorter inden for det eksisterende UPOV-system. Her kan forædlerundtagel-
sen bidrage til at støtte udviklingen af nye varianter af plantesorter. Folketin-
get imødeser derfor den af Kommissionen annoncerede undersøgelse af
spørgsmålet om patentering og de mulige konsekvenser heraf.
Folketinget vil også opfordre Kommissionen til at se nærmere på de tidskræ-
vende processer vedrørende EU-godkendelser af nye fødevarer (novel
foods). De plantebaserede løsninger er altafgørende for en bæredygtig euro-
pæisk fødevaresektor. Derfor bør biosolution-virksomheder have de bedst
mulige vilkår.
Side 3 | 3
Der vil fortsat være behov for de eksisterende godkendelsesprocedurer i
EU’s gældende GMO-lovgivning, når vi taler om mere komplekse NGT- og
GMO-planter, som klart adskiller sig fra naturligt forekommende organismer
eller klassiske mutationer.
Brugen af genteknologi i EU bør foregå på en både sikker og etisk forsvarlig
måde, men vores europæiske lovgivning må ikke lægge hindringer i vejen for
innovative løsninger til landbrugs- og fødevareindustrien, som kan bidrage til
at nå målene i EU’s grønne pagt, jord til bord-strategien og FN’s verdensmål,
samtidig med, at vores virksomheder bliver konkurrencedygtige på det glo-
bale marked.
Folketinget ser derfor frem til, at Kommissionen fremlægger ”EU's biotekno-
logi- og bioproduktionsinitiativ”, som lanceret af Kommissionens formand i sin
tale om Unionens tilstand den 13. september 2023. Det er nødvendigt at
sikre, at vi i Europa har de nødvendige instrumenter og rammevilkår til at
fremme den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Hans Kristian Skibby
Formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Niels Flemming Hansen
Formand for Folketingets Europaudvalg