SAU alm. del - svar på spm. 349 om at redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd) af at hhv. nedsætte og forhøje arbejdsmarkedsbidraget med hhv. 1,2,3,4,5,6,7 og 8 point

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 349 af 6. september 2023 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
22. november 2023
J.nr. 2023 - 7374
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 349
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på arbejdsudbud, BNP og de offentlige finanser
(umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb samt provenu efter tilbageløb og adfærd)
af at hhv. nedsætte og forhøje arbejdsmarkedsbidraget med hhv. 1,2,3,4,5,6,7 og 8 point?
Det bedes lagt til grund, at beløbsgrænser i skattesystemet reguleres, mens indkomstover-
førsler fastholdes uændret.
Svar
Satsen for arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct., og skattegrundlaget er al erhvervsind-
komst uden bundfradrag (dvs. al lønindkomst inkl. indbetalinger til arbejdsmarkedspen-
sion og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapitalindkomst).
En nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget reducerer umiddelbart marginalskat-
ten på arbejdsindkomst og påvirker samtidig ad flere kanaler provenuet af de øvrige ind-
komstskatter samt reguleringen af overførselsindkomsterne.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør således et fradrag i grundlaget for de øvrige indkomstskat-
ter, dvs. en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget øger isoleret set provenuet af de øvrige
skatter. Samtidig forudsættes en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget normalt at inde-
bære en forøgelse både af reguleringstallet i § 20-reguleringen (dvs. højere beløbsgrænser i
skattelovgivningen) og af satsreguleringstallet (dvs. højere indkomstoverførsler).
Stigningen i hhv. § 20-reguleringen og satsreguleringen skyldes, at begge reguleringstal be-
regnes med udgangspunkt i stigningen i årslønnen opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag. En
reduktion af arbejdsmarkedsbidraget vil derfor isoleret set føre til en (engangs)forøgelse
af reguleringstallene, svarende til en diskretionær stigning i beløbsgrænserne i skattesyste-
met samt i niveauet for de indkomstoverførsler, der satsreguleres. En nedsættelse af ar-
bejdsmarkedsbidragssatsen berører dermed som udgangspunkt stort set alle skattepligtige
personer.
En forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget medfører de samme, men modsatrettede virk-
ninger.
Både en nedsættelse og en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget vil med gældende regler
medføre omtrent uændrede indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten, idet de dispo-
nible indkomster for stort set alle – både beskæftigede og ikke beskæftigede – relativt set
ændres omtrent lige meget (dvs. med omtrent samme procentsats).
Dermed vil også den såkaldte nettokompensationsgrad (dvs. den relative forskel mellem ind-
komsten hhv. ved ledighed og ved beskæftigelse) være omtrent uændret. Det indebærer,
at en ændring af arbejdsmarkedsbidraget stort set ikke har nogen virkning på arbejdsud-
buddet via den såkaldte deltagelseseffekt, men alene via den såkaldte timeeffekt.
I den aktuelle besvarelse er det, jf. spørgsmålet, forudsat, at § 20-reguleringen og dermed
beløbsgrænserne i skattelovgivningen reguleres ved en ændring af
Side 3 af 4
arbejdsmarkedsbidraget, mens der ses bort fra den afledte virkning af ændringer i arbejds-
markedsbidraget på satsreguleringen. Dvs. det forudsættes beregningsmæssigt, at satsre-
gulerede indkomstoverførsler ikke ændres. Dermed vil en ændring af arbejdsmarkedsbi-
draget – modsat hvad der er tilfældet med gældende regler – have en virkning på ind-
komstforskellene samt en arbejdsudbudsvirkning via deltagelseseffekten, idet nettokom-
pensationsgraderne vil blive påvirket.
Med disse forudsætninger skønnes en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-po-
int at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 11,1 mia. kr. og et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på 7,8 mia. kr., jf. tabel 1. Arbejdsudbuddet skønnes øget med 2.900
fuldtidspersoner, hvoraf ca. 1.100 kan tilskrives deltagelseseffekten, mens indkomstfor-
skellene øges med 0,07 pct.-point målt ved Gini-koefficienten1. Velstanden målt ved den
samfundsøkonomiske virkning skønnes øget med 1,3 mia. kr., mens BNP skønnes øget
med 2,6 mia. kr.
En forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point – hvor beløbsgrænserne automa-
tisk nedjusteres, mens indkomstoverførsler fastholdes uændret, jf. spørgsmålet – medfø-
rer et umiddelbart merprovenu på 11,1 mia. kr. og et merprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på 7,8 mia. kr., jf. tabel 1. Arbejdsudbuddet skønnes reduceret med 2.900 fuldtidsper-
soner, mens indkomstforskellene reduceres med 0,07 pct.-point målt ved Gini-koefficien-
ten. Velstanden målt ved den samfundsøkonomiske virkning skønnes reduceret med 1,3
mia. kr., mens BNP skønnes reduceret med 2,6 mia. kr.
En fuld afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget skønnes at medføre et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 63 mia. kr., et øget arbejdsudbud på 22.000 fuldtidspersoner
og øgede indkomstforskelle på 0,57 pct.-point opgjort ved Gini-koefficienten. Afskaffel-
sen skønnes at øge BNP med knap 19,8 mia. kr. og øge velstanden målt ved den sam-
fundsøkonomiske virkning med ca. 9,5 mia. kr.
Øvrige ændringer af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point op til 16 pct. hhv. ned til
en fuld afskaffelse fremgår af tabel 1.
1 Inkl. den med gældende regler afledte virkning på satsreguleringen og dermed på størrelsen af de satsregulerede indkomst-
overførsler ville en reduktion af satsen for arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point indebære et umiddelbart mindrepro-
venu på ca. 13,1 mia. kr. Endvidere ville indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten være omtrent uændrede og virk-
ningen på arbejdsudbuddet ville alene omfatte en timeeffekt, dvs. være væsentligt lavere.
Side 4 af 4
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved en ændring af arbejdsmarkedsbidraget, hvor indkomstover-
førsler fastholdes uændret, 2023-niveau
Arbejdsmar-
kedsbidrags-
ændring
Umiddelbart
mindrepro-
venu
Provenu efter
tilbageløb
Provenu efter
tilbageløb og
adfærd
Arbejds-
udbud
Gini-koef-
ficienten
BNP
Velstand
(samfunds-
økonomisk
virkning)
Mia. kr.
Fuldtids-
personer
Pct.-point Mia. kr.
Nedsættelse
-8 pct.-point -88,9 -68,5 -63,0 22.000 0,57 19,8 9,5
-7 pct.-point -77,8 -59,9 -55,0 19.300 0,50 17,5 8,5
-6 pct.-point -66,7 -51,4 -47,1 16.700 0,43 15,1 7,3
-5 pct.-point -55,6 -42,8 -39,2 14.000 0,36 12,6 6,2
-4 pct.-point -44,5 -34,3 -31,4 11.300 0,28 10,2 5,0
-3 pct.-point -33,4 -25,7 -23,5 8.500 0,21 7,7 3,8
-2 pct.-point -22,3 -17,1 -15,6 5.700 0,14 5,2 2,6
-1 pct.-point -11,1 -8,6 -7,8 2.900 0,07 2,6 1,3
Forhøjelse
+1 pct.-point 11,1 8,6 7,8 -2.900 -0,07 -2,6 -1,3
+2 pct.-point 22,3 17,2 15,6 -5.900 -0,14 -5,3 -2,7
+3 pct.-point 33,4 25,7 23,3 -8.900 -0,21 -8,0 -4,1
+4 pct.-point 44,6 34,3 31,0 -11.900 -0,28 -10,7 -5,6
+5 pct.-point 55,7 42,9 38,8 -15.000 -0,34 -13,5 -7,0
+6 pct.-point 66,9 51,5 46,5 -18.100 -0,41 -16,3 -8,6
+7 pct.-point 78,1 60,1 54,1 -21.300 -0,47 -19,2 -10,1
+8 pct.-point 89,3 68,7 61,8 -24.500 -0,54 -22,0 -11,7
Anm.: Samfundsøkonomisk virkning er opgjort i faktorpriser. Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning af de skøn-
nede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb
fra moms og afgifter).
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau og
2025-regler med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, marts 2023 og den mellemfristede fremskrivning fra august
2022.
Det bemærkes, at en ændring af arbejdsmarkedsbidraget har en relativt større virkning på
BNP end på velstanden målt ved den samfundsøkonomiske virkning. Det skyldes bl.a., at
BNP er opgjort med udgangspunkt i den samlede ændring af lønsummen som følge af
ændringen i arbejdsudbuddet, mens den samfundsøkonomiske virkning afspejler ændrin-
gen i samfundets/borgernes ændrede velstand, jf. kapitel 2 i Skatteøkonomisk Redegørelse
2023. Virkningen på samfundsøkonomien afspejler, om de markedsmæssige forvridninger
ændres som følge af en given politikændring, dvs. om ressourcerne allokeres mere eller
mindre efficient end inden politikændringen.