L 52 - svar på spm. 7 om, hvordan ministeren mener, at borgernes retssikkerhed er tilstrækkeligt sikret ved gennemførelsen af lovforslaget

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 52 - svar på spm. 7.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l52/spm/7/svar/2000537/2785038.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til Lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 6. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 7
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 4
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren mener, at borgernes retssikkerhed er til-
strækkeligt sikret ved gennemførelsen af lovforslaget, herunder ved eksempler på, hvor-
dan borgerne skal forholde sig, når de pålægges administrative bøder, som de finder ube-
rettigede, herunder ved angivelse af forventet sagsbehandlingstid ved hhv. påklage og ind-
bringelse for domstolene?
Svar
Ved besvarelsen er det forudsat, at der med spørgsmålet henses til initiativet om ny sank-
tionspraksis i sager om skatteunddragelse, der bl.a. indebærer en justering af den gæl-
dende ordning om administrative bødeforelæg i skattestraffesager.
Den gældende ordning om administrative bødeforelæg indebærer ikke, at Skatteforvalt-
ningen kan pålægge administrative bøder, ligesom der heller ikke lægges op til dette med
lovforslaget. Der er alene tale om en justering af beløbsgrænserne for den gældende ord-
ning.
Et bødeforelæg er et tilbud til den pågældende om, at sagen afsluttes administrativt i ste-
det for at skulle afsluttes hos domstolene. Hvis en borger fx modtager et bødeforelæg på
grund af en konstateret unddragelse af skat, vil vedkommende – ligesom i dag – kunne
vælge ikke at vedtage bødeforelægget, hvorefter sagen sendes til politiet med henblik på
domstolsbehandling. Det er derfor borgerens eget valg, om sagen ønskes afsluttes hos
Skatteforvaltningen eller sendt videre til politiet. Hvis der ikke fandtes en bødeforelægs-
ordning, ville borgeren ikke have dette valg, idet sagen da i alle tilfælde ville blive sendt
direkte til politiet.
Da flere borgere vil få mulighed for at få deres sag afsluttet med et administrativt bødefo-
relæg og derved vil kunne undgå en domstolssag, forventes flere sager at blive afsluttet
hurtigere end i dag. For så vidt angår sagsbehandlingstiden i skattestraffesager hos politiet
og domstolene, har Skatteministeriet modtaget følgende bidrag fra Justitsministeriet:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,
der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har trukket data fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) over sagsbe-
handlingstiden fra anmeldelse til afgørelse med bøde i retten fordelt på de enkelte sagstrin
for overtrædelse af skattekontrolloven, kildeskatteloven, momsloven samt andre skatte-
og afgiftslove i perioden fra den 1. januar 2018 til den 11. november 2023, jf. tabel 1-4 ne-
denfor.
Tabel 1: Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtelse for sager afgjort med bøde i
retten, periodiseret efter afgørelsesår
År 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Dage 140,6 228,7 232,8 261,0 170,7 170,3
Side 3 af 4
Tabel 2: Sagsbehandlingstid fra sigtelse til tiltale for sager afgjort med bøde i ret-
ten, periodiseret efter afgørelsesår
År 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Dage 169,5 135,4 218,3 232,9 299,8 250,5
Tabel 3: Sagsbehandlingstid fra tiltale til afgørelse for sager afgjort med bøde i ret-
ten, periodiseret efter afgørelsesår
År 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Dage 238,0 251,7 260,7 352,1 356,4 366,8
Tabel 4: Samlet sagsbehandlingstid fra anmeldelse til afgørelse for sager afgjort
med bøde i retten, periodiseret efter afgørelsesår
År 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Dage 548,1 615,8 711,7 846,0 826,8 787,5
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POL-
SAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journali-
serings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at
opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig.
Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysnin-
gerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Gerningskoderne i datatrækket er 85110 Kildeskatteloven, 85130 Skatte-kontrolloven,
85150 Lov om almindelig omsætningsafgift, 85990 Andre skatte- og afgiftslove mv.
Afgørelsestyperne i datatrækket er 2 Idømt bøde og 8 Bødevedtagelse i retten.
Data er opdateret den 11. november 2023.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen desuden indhentet en udtalelse fra Dom-
stolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen forstår spørgsmålet således, at der spørges til sagsbehandlingstiderne i
straffesager ved domstolene om overtrædelse af lovgivning om skat og afgifter mv.
På nuværende tidspunkt udarbejdes der løbende statistik om antallet af modtagne, afslut-
tede og verserende sager for forskellige sagsområder og sagstyper ved domstolene samt
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse. Statistikken offentliggøres på dom-
stol.dk.
Under sagsområdet straffesager udarbejdes der henholdsvis statistik for sagstyperne næv-
ningesager, domsmandssager, tilståelsessager, sager uden domsmænd samt øvrige straffe-
sager. Der foreligger således ikke særskilt statistik for straffesager om overtrædelse af lov-
givningen om skat og afgifter mv.
Side 4 af 4
Administrative bødeforelæg, som borgere vælger ikke at vedtage, vil blive indbragt for
domstolene via politiet og vil typisk blive ført som sager uden domsmænd ved domsto-
lene.
Tabel 1 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstider i måneder for sager uden doms-
mænd siden 2019.
Tabel 1. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i måneder for straffesager uden doms-
mænd
2019 2020 2021 2022 2023
0,8 1,0 1,3 1,4 1,5
Tallene i tabel 1 er behæftet med betydelig usikkerhed, da tallene for straffesager uden
domsmænd også indeholder andre typer af straffesager end straffesager om overtrædelse
af lovgivning om skat og afgifter mv. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil endvi-
dere være en del kortere, hvis bødesagen kan behandles efter den forenklede proces i rets-
plejelovens § 896 a, medens den vil være længere, hvis sagen ikke kan behandles efter den
forenklede bødesagsproces. Tallene bør derfor kun anvendes som en omtrentlig indikator
for sagsbehandlingstiderne i straffesager om overtrædelse af lovgivningen om skat og af-
gifter mv.
Det vil kræve en manuel og særdeles ressourcekrævende gennemgang af sager ved dom-
stolene at tilvejebringe en oversigt over sagsbehandlingstiden i straffesager om overtræ-
delse af lovgivningen om skat og afgifter mv.””
For en nærmere beskrivelse af justeringen af bødeforelægsordningen henvises til svaret på
SAU L 52 – spørgsmål 5.


SAU L 52 - svar på spm. 5.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l52/spm/7/svar/2000537/2785039.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 6. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 7
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at der med forslaget administrativt vil kunne pålægges bøder på
op til en mio. kr.?
Svar
Jeg kan sige helt klart, at der med lovforslaget ikke gives adgang til administrativt at på-
lægge bøder.
Med lovforslaget justeres den bødeforelægsordning, der allerede findes på Skatteministeri-
ets område. Hvis ikke der fandtes en bødeforelægsordning, ville alle skatte- og afgifts-
straffesager skulle sendes til politiet med henblik på domstolsbehandling. Med bødefore-
lægsordningen tilbydes borgere, at sagen kan afsluttes administrativt med et bødeforelæg,
og det står borgere frit for at vælge, at sagen blot skal sendes til politiet som det ellers var
forudsat. Der er således ikke tale om, at borgere pålægges en bøde af Skatteforvaltningen.
Den gældende ordning omfatter sager, hvor en person har handlet groft uagtsomt, eller
hvor en juridisk person har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I disse sager vil bøde-
forelægget allerede i dag kunne udgøre fx 1 mio. kr. eller mere afhængigt af unddragelsens
størrelse.
Derudover omfatter den gældende ordning sager, hvor en person forsætligt har unddraget
for 250.000 kr. (skat, moms mv.) eller 100.000 kr. (punktafgifter) eller mindre. Hvis und-
dragelsen overstiger disse beløbsgrænser, vil sagen nemlig kunne medføre fængsel, hvor-
for domstolene skal behandle sagen. Med lovforslaget hæves de nævnte beløbsgrænser til
500.000 kr. Herved vil flere borgere kunne vælge at få sagen afsluttet med et bødeforelæg
i stedet for en domstolssag.
Hvis der konkret er tale om en forsætlig unddragelse på lige under 500.000 kr., vil over-
trædelsen kunne medføre en bøde på lige under 1 mio. kr. Med lovforslaget vil Skattefor-
valtningen kunne tilbyde at afslutte sagen med et bødeforelæg, hvilket den pågældende –
ligesom i dag – vil kunne takke nej til.
Forøgelsen af beløbsgrænserne, der medfører, at flere borgere vil kunne vælge at få deres
sag afsluttet med et bødeforelæg, indgik i aftalen Hårdere straf. Hurtigere konsekvens – Seks
tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet, som blev indgået den 13. juni
2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
Desuden indgik initiativet som finansieringsbidrag i aftalen Flerårsaftale for skattevæsenets
økonomi 2023-2027, som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen samt Sociali-
stisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Alle Folketingets par-
tier har således stillet sig positive over for initiativet.