L 52 - svar på spm. 2 om, hvilke overvejelser ministeren gør sig om situationen for de virksomheder, der fejlagtigt antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, som risikerer at komme under konkurs i perioden, hvor deres sag behandles

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 2. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Hvilke overvejelser gør ministeren sig om situationen for de virksomheder, der fejlagtigt
antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvalt-
ningen, som risikerer at komme under konkurs i perioden, hvor deres sag behandles?
Svar
Ved besvarelsen er det forudsat, at der med spørgsmålet henses til lovforslagets initiativ
om arrest. Initiativet går overordnet set ud på at sikre betalingen af skatte- og afgiftskrav i
forbindelse med svig. Baggrunden er, at de eksisterende procedurer for arrest, der foreta-
ges via fogedretten, efter omstændighederne har en sådan varighed, at pengene flyttes til
bl.a. udenlandske bankkonti, inden pengene sikres. Dette har navnlig vist sig at være et
problem i sager om organiseret svig, der foretages i momskarrusel- og kædesvigskon-
struktioner.
Ved udformningen af lovforslaget har der været et stort fokus på, at det kun er svigsvirk-
somheder, der rammes, mens lovlydige virksomheder selvfølgelig ikke skal komme i
klemme og fx risikere konkurs. Med ordningen ændres derfor ikke på de materielle betin-
gelser mv., der gælder i forbindelse med arrest. Der vil alene være tale om, at Skattefor-
valtningen indledningsvist får mulighed for at foretage arresten, inden domstolene tager
stilling til spørgsmålet.
For at sikre, at reglerne administreres korrekt og kun rammer svigsvirksomheder, vil arre-
sten alene kunne foretages af en særlig personalegruppe, der er bemyndiget hertil som ar-
restfogeder. Dette fremgår direkte af bestemmelsens ordlyd. Dertil kommer, at der i lov-
forslagets bemærkninger er opstillet klare retningslinjer, der skal sikre, at initiativet kun
rammer svigsvirksomheder. Der henvises i denne forbindelse til svaret på SAU L 52 –
spørgsmål 4.
Risikoen for konkurs eller andre økonomiske skadevirkninger er begrænset mest muligt
ved, at det kun er selve svigsbeløbet samt tilhørende renter og sagsomkostninger, der om-
fattes af arresten. Virksomheden vil således have fuld rådighed over øvrige beløb på kon-
toen, uanset om beløbene stod på kontoen på tidspunktet for arresten eller først indsæt-
tes efterfølgende. Dermed er der ikke tale om, at kontoen lukkes som følge af arresten.
Derudover fremgår det direkte af bestemmelsen, at den skal administreres under hensyn-
tagen til en række retsgarantier i retsplejeloven. Disse retsgarantier indebærer bl.a., at
Skatteforvaltningen skal have anlagt en domstolssag om arresten allerede inden en uge ef-
ter, at arresten er foretaget. Retsgarantierne indebærer også, at Skatteforvaltningen vil
skulle betale erstatning på objektivt grundlag for virksomhedens tab, hvis domstolene fin-
der arresten uberettiget.
Den meget vide adgang til erstatning må forventes at understøtte en meget begrænset an-
vendelse af initiativet, så det kun sker over for svigsvirksomheder, hvor grundlaget for ar-
resten er klart. Til belysning heraf er det afdækket i forbindelse med lovforslagets udarbej-
delse, at initiativet ikke forventes anvendt i mere end 30 sager årligt.
Side 3 af 3
Henset til de mekanismer, retsgarantier mv., der er indlagt i lovforslaget, er det Skattemi-
nisteriets vurdering, at det – sammenholdt med de allerede gældende arrestregler – ikke
vil være forbundet med en øget risiko for myndighedsfejl eller konkurser hos lovlydige
virksomheder. Dem, der vil mærke en forskel, vil være de svigsvirksomheder, der ikke
længere vil have tid til at føre udbyttet fra skatte- og afgiftsunddragelse væk fra myndighe-
dernes søgelys. Som skatteminister håber jeg derfor, at Folketingets partier vil bakke op
om lovforslaget, og at vi således kan komme bekæmpelsen af organiseret skatte- og af-
giftssvig et skridt nærmere.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 52 - Forslag til lov om ændring af momsloven, opkrævningsloven, skatte-
kontrolloven og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale om skærpede og hurti-
gere sanktioner på skatteområdet).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 2. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Jeppe Bruus
/ Per Hvas
22. november 2023
J.nr. 2023 - 3354
Offentligt
L 52 - endeligt svar på spørgsmål 2
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Af lovforslaget fremgår det, at en arrestfoged bemyndiget af told- og skatteforvaltningen
kan foretage arrest af virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti på grundlag af
”et konkret skøn” om, hvorvidt der vurderes at være nærliggende risiko for tab for staten.
Er ministeren enig i, at et sådant tiltag bør tages på grundlag af mere konkrete retningslin-
jer end et skøn – af hensyn til retssikkerheden?
Svar
Som der henvises til i spørgsmålet, indeholder den foreslåede bestemmelse om arrest en
formulering om, at arresten alene kan foretages, når der er tale om en virksomhed, ”hvis
drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten”.
Herudover er det en yderligere betingelse, at beløbet, der foretages arrest for, må antages
forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen.
Som anført i lovbemærkningerne betyder de to betingelser samlet set, at arresten alene
kan foretages, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold. Formuleringen er an-
vendt for at opnå en ensartet begrebsanvendelse i opkrævningsloven, hvor bestemmelsen
om arrest foreslås indsat, og hvor formuleringen allerede anvendes, når der er tale om
regler, som på tilsvarende vis bruges i svigssager.
Fordelen ved at have en ensartet begrebsanvendelse i lovgivningen er bl.a., at begrebernes
indhold er kendt af skattemedarbejdere, skatterådgivere, klagemyndigheder og andre, der
allerede anvender dem som led i sagsbehandling mv. Derudover tydeliggøres det, at reg-
lernes indhold er ens på de punkter, hvor de pågældende begreber går igen. Den ensar-
tede begrebsanvendelse understøtter således en klarere retstilstand og derfor også retssik-
kerheden.
For så vidt angår begreber ”forsætligt” og ”groft uagtsomt” er der desuden tale om
kendte begreber, der er identiske med de tilsvarende begreber i både den øvrige skattelov-
givning og strafferetten. Der foreligger derfor en meget righoldig retspraksis om disse be-
grebers nærmere indhold, som naturligvis også vil sætte rammerne for Skatteforvaltnin-
gens administration af arrestreglerne.
Dertil kommer, at der i lovbemærkningerne er udførlige beskrivelser af forskellige typer af
svigagtige forhold, der vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten. Det
fremgår således, at der henses til den form for organiseret svig, der undertiden omtales
som kædesvig eller momskarruselsvig. For så vidt angår momskarruselsvig er der anført
følgende som grundlag for Skatteforvaltningens skøn:
”Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrangementer, der forekommer ved han-
del mellem virksomheder i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst én af
de involverede virksomheder (skraldespandsvirksomheden) ikke afregner skyldig moms.
Svindlen er mulig, fordi det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder er kø-
bervirksomheden (erhververen), der afregner moms i eget land (forbrugslandet), samtidig
med at denne fradrager momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (omvendt
Side 3 af 3
betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt., er fastsat for at lette den almindelige
handel mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke eksiste-
rede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger varer til en dansk virksomhed, moms-
registreres her i landet for at angive og afregne moms til den danske stat af sit salg. Ulem-
pen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud« på momskæden, hvilket muliggør svig.”
For så vidt angår kædesvig er følgende konkrete retningslinjer anført som grundlag for
Skatteforvaltningens skøn:
”Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen for et kriminelt arrangement,
hvor formålet er at begå svig med skatter- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de im-
plicerede bagmænd typisk en kæde af gennemfaktureringsenheder (underleverandører) i
kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og falske fakturaer. Kædesvig kan ind-
deles i to varianter. I den første variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via
skraldespandsselskaber og ofte underleverandører leverer arbejdskraft til slutaftagere og
efterlader kravet på moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i skraldespandsselska-
ber, efter at betalinger for ydelserne er videreoverført til udlandet eller hævet kontant. I
den anden variant er der tale om en konstruktion, hvor bagmænd via en fakturafabrik, der
er et skraldespandsselskab, »sælger« fiktive eller falske fakturaer til mellemhandlere og
slutaftagere, med henblik på at de fiktive eller falske fakturaer skal indgå i købernes angi-
velser eller indberetninger for at give køberne et uberettiget fradrag skatte- og afgiftsmæs-
sigt. I begge hovedvarianter anvendes konstruktionen til at dække over sort arbejdskraft
eller hævninger i virksomheden uden beskatning.”
Skatteforvaltningens skøn vil selvfølgelig skulle baseres på dokumentation, der konkret
viser, at virksomheden er involveret i den pågældende svig. For at sikre, at skønnet ud-
øves korrekt, vil arresten alene kunne foretages af en særlig personalegruppe, der er be-
myndiget hertil som arrestfogeder.
Samlet set er det således Skatteministeriets vurdering, at der med lovforslaget er fastlagt
konkrete retningslinjer for Skatteforvaltningens skøn, ligesom det er sikret, at skønnet vil
blive foretaget af udvalgte medarbejdere med en særlig indsigt i reglerne. Som skattemini-
ster er jeg derfor tryg ved, at retssikkerheden er varetaget med lovforslaget, samtidig med
at svindelvirksomheder nu hurtigt og effektivt vil kunne hindres i at føre udbytte fra
skatte- og afgiftssvig væk fra myndighedernes søgelys.