L 55 - svar på spm. 1 om en status for udbygning af elnettet
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Samira Nawa
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
L 55 - svar på spm 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l55/spm/1/svar/2000306/2784710.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 6. november 2023 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV). Spørgsmål 1 Vil ministeren sende en status for udbygning af elnettet, og vurderer ministeren i den forbindelse, at udbygningen sker med en hastighed, som er både nødvendig og tilstrækkelig for at kunne sikre hurtig tilslutning til VE-anlæg og imødekomme den stigende elektrificering af danskernes forbrug, herunder brug af elbiler? Svar Jeg forstår spørgsmålet, som at der spørges ind til udbygning af elnettet på transmissionsniveau, da lovforslaget omhandler Energinet. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at den foreslåede indtægtsrammeregulering af Energinets systemansvarlige virksomhed netop skal være med til at give Energinet de bedst mulige rammer for at kunne sikre en både tilstrækkelig og nødvendig udbygning af elnettet. Overordnet skal Energinet udbygge energiinfrastruktur og herved bidrage til udvikling af klimaneutral energiforsyning. I forbindelse med dette udarbejder Energinet hvert andet år en langsigtet vurdering af udbygningsbehovet. Seneste plan er den Langsigtede Udviklingsplan 2022, som er offentliggjort på Energinets hjemmeside, hvor en mere detaljeret status for udbygningen af elnettet på transmissionsniveau fremgår. Den næste Langsigtede Udviklingsplan forventes klar senest i juni 2024. Energinets samlede investeringer i eltransmissionsnettet forventes af udgøre ca. 41 mia. (efter fradrag for usikkerhedsvurdering) alene i 2023-2026, jf. Energinets investeringsplan 2023-2026. Derudover er der som opfølgning på Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, igangsat et analysearbejde vedrørende mere proaktiv udbygning af transmissionsnettet, sikring af arealer til udbygning af elnettet og bedre borgerbeskyttelse. Regeringen vil desuden sætte fokus på hurtigere udbygning af elnettet i regi af NEKST. Med venlig hilsen Lars Aagaard Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 21. november 2023 J nr. 2023-4827 Offentligt L 55 - endeligt svar på spørgsmål 1 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24