L 53 - svar på spm. 28 om at udvide bestemmelsen om vederlagsfri udbringning fra et vagtapotek af lægemidler til igangsættelse af behandling efter ordination fra akut- og vagtlægefunktion til også at omfatte vederlagsfri udbringning efter ordination fra almen praksis i dagtid
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Kirsten Normann Andersen
SUU L 53 - svar på spm. 28.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l53/spm/28/svar/2000261/2784609.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (L 53), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 28: ”Vil ministeren overveje mulighederne for at udvide den gældende bestemmelse om vederlagsfri udbringning fra et vagtapotek af lægemidler til igangsættelse af behandling efter ordination fra akut- og vagtlægefunktion til også at omfatte vederlagsfri udbringning efter ordination fra almen praksis i dagtid nærmere? Dette med henblik på at sikre fleksibel udbringning af medicin til sårbare grupper, der skal igangsættes i behandling hurtigt for f.eks. at behandle urinvejsinfektion, og som ikke selv har mulighed for at hente medicin på apotek. ” Svar: Efter gældende ret skal en læge tilknyttet de regionale akut- og vagtlægefunktioner ordinere udbringning på baggrund af borgerens behandlingsbehov eller sygdomstilstand, hvorefter apoteker og apoteksfilialer, som varetager vagttjeneste, skal udbringe lægemidler vederlagsfrit til borgerne. Den vederlagsfri udbringning kan ske i vagtapotekets åbningstid, som f.eks. for en Liste A vagttjeneste er i tidsrummet 06.00-24.00. Der spørges hertil, om det kan overvejes, om ordningen skal udvides til ligeledes at gælde almen praksis, således at en læge tilknyttet almen praksis kan ordinere vederlagsfri udbringning fra et apotek eller vagtapotek. En sådan ordning vil givetvis gøre vederlagsfri udbringning mere fleksibel for medicinbrugerne, men vil samtidig kræve finansiering, som ligger udenfor rammen til nærværende lovforslag. Almen praksis vil skulle tage stilling til, om en borger skal have ordineret vederlagsfri udbringning, og apotekerne vil skulle honoreres yderligere, hvis volumen af de vederlagsfri udbringninger øges. Der er for nuværende ikke afsat finansiering til at øge volumen af vederlagsfri udbringning af medicin fra apotekerne. Det bemærkes i øvrigt, at apotekerne i dag spiller en vigtig rolle ift. lægemiddelforsyningen i Danmark. Regeringen er løbende i dialog med Danmarks Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 21-11-2023 Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet Sagsbeh: amn Sagsnr.:2023 - 387 Dok. nr.: 43213 Offentligt L 53 - endeligt svar på spørgsmål 28 Sundhedsudvalget 2023-24 Side 2 Apotekerforening om apotekernes varetagelse af en række sundhedsydelser bl.a. med henblik på at aflaste det nære sundhedsvæsen. Med venlig hilsen Sophie Løhde