KOM (2023) 0127 - svar på spm. 8 om, hvorvidt man fra dansk side kan stemme ja til et forslag, såfremt der ifølge regeringen selv er ”begrundet tvivl” om, hvorvidt dele af forslaget overholder nærhedsprincippet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 383/2012 (EØS-relevant tekst) {SEC(2023) 350 final} - {SWD(2023) 128-29 final} (Spørgsmål 8)
- Hovedtilknytning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 383/2012 (EØS-relevant tekst) {SEC(2023) 350 final} - {SWD(2023) 128-29 final} (Spørgsmål 8)
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
Svar på FEU-spørgsmål nr. 8 vedr. nærhedsprincippet ift. ændring af kørekortsdirektivet.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0127/bilag/0/2784606.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Europaudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato - JTEU 20. november 2023 EUU alm. del – svar på spørgsmål 8 fra formand Niels Flemming Hansen på vegne af Europaudvalget stillet den 7. november 2023 til udenrigsministeren. Spørgsmål Vedr. KOM (2023) 0127 forslag til ændring af direktiv om kørekort. Mener udenrigsministeren principielt, at man fra dansk side kan stemme ja til et forslag, såfremt der ifølge regeringen selv er ”begrundet tvivl” om, hvorvidt dele af forslaget overholder nærhedsprincippet? Svar Regeringen har vurderet, at enkelte dele af forslaget rejser begrundet tvivl om, hvorvidt nærhedsprincippet er overholdt – særligt for så vidt angår artikel 15, der forpligter medlemsstaterne til at indføre regler, hvorefter alkoholpromillegrænsen for spirituskørsel skal fastsættes til 0,0 for førstegangserhververe af førerret i de første 2 år – en såkaldt prøveperiode. Dette er søgt afklaret i forhandlingerne om forslaget. Transportministeriet har oplyst, at andre medlemsstater under forhandlingerne i Rådet har udtrykt skepsis over for forslagets artikel 15. Kommissionen har på baggrund af forhandlingerne noteret sig medlemsstaternes synspunkt om, at alkoholpromillegrænser ikke bør reguleres på EU-niveau. Der er nu udsigt til et kompromis, hvor medlemsstaterne forpligtes til at fastsætte strengere regler eller sanktioner for førstegangserhververes spirituskørsel. Medlemsstaterne forpligtes derved ikke længere til at fastsætte bestemte alkoholpromillegrænser. I Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Offentligt KOM (2023) 0127 - endeligt svar på spørgsmål 8 Europaudvalget 2023 2 kompromisforslag til præambelbetragtningen til artiklen er det endvidere indsat, at der ikke ændres på medlemsstaternes kompetence til at fastsætte adfærdsregler. På baggrund af en samlet vurdering og de oplysninger, der er indkommet i forhandlingerne, vurderes Danmark således at kunne stemme for forslaget. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen