L 53 - svar på spm. 20 om at lade sundhedspersoner i stikken ved at besvare patientsikkerhedsmæssige bekymringer fra høringsparter med, at sundhedspersoner står på mål for deres autorisation og skal frasige sig opgaver, som de ikke føler sig kompetente til
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Stinus Lindgreen
SUU L 53 - svar på spm. 20.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l53/spm/20/svar/2000248/2784588.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 20 (L 53), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 1. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV). Spørgsmål nr. 20: ”Lader man ikke sundhedspersoner i stikken ved at besvare patientsikkerhedsmæssige bekymringer fra høringsparter med, at sundhedspersoner står på mål for deres autorisation, og skal frasige sig opgaver, som man ikke føler sig kompetent til, jf. autorisationsloven § 17, jf. pkt. 2.1.4, 2.1.6 og 2.1.13 i høringsnotatet?” Svar: Men en sundhedsfaglig autorisation følger pligter, som sundhedspersonen skal overholde i forbindelse med udøvelsen af erhvervet. Det gælder uanset et forbeholdt virksomhedsområde eller ej. En helt grundlæggende pligt er princippet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det indebærer, at en autoriseret sundhedsperson tager selvstændigt ansvar for, at vedkommende udøver sit arbejde fagligt forsvarligt, at vedkommende holder sig ajour med udviklingen inden for sit fagområde og følger de love, bekendtgørelser og vejledninger, som gælder inden for vedkommendes fagområde. Vurderer ledelsen, at enkelte eller grupper af medarbejder ikke har de tilstrækkelige faglige kompetencer til at udføre visse opgaver, bør ledelsen sikre, at de pågældende ikke udfører opgaverne. Ligeledes bør sundhedspersoner frasige sig opgaver, som de pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 21-11-2023 Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet Sagsbeh: amn Sagsnr.:2023 - 387 Dok. nr.: 43322 Offentligt L 53 - endeligt svar på spørgsmål 20 Sundhedsudvalget 2023-24