L 53 - svar på spm. 12 om der er andre områder, hvor et helt virksomhedsområde for en autoriseret sundhedsperson tillægges ved bekendtgørelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Stinus Lindgreen
SUU L 53 - svar på spm. 12.docx
https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l53/spm/12/svar/2000234/2784557.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 (L 53), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 1. november 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV). Spørgsmål nr. 12: ”Er ministeren bekendt med andre områder, hvor et helt virksomhedsområde for en autoriseret sundhedsperson tillægges ved bekendtgørelse? Der henvises i den forbindelse til, at f.eks. tandplejere og optikeres virksomhedsområde er fastlagt direkte i autorisationsloven.” Svar: På det kosmetiske behandlerområder er der tilnærmelsesvis lignende regler. Således følger det af autorisationslovens § 71, stk. 2, 2. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at kosmetiske behandlinger eller behandlingsmetoder, der medfører risiko for patientsikkerheden, herunder risiko for komplikationer eller bivirkninger, alene må udføres af personer, der har særlige faglige kvalifikationer. Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2014 om kosmetisk behandling. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler om, at visse behandlinger alene må udføres af læger med speciallægeanerkendelse i udvalgte specialer og med dokumenterede, relevante kvalifikationer, herunder eksempelvis plastikkirurgi, Oftalmologi og Oto-rhino-laryngologi. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 21-11-2023 Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet Sagsbeh: amn Sagsnr.:2023 - 387 Dok. nr.: 43322 Offentligt L 53 - endeligt svar på spørgsmål 12 Sundhedsudvalget 2023-24