L 56 - svar på spm. 21 om egenproducenters køb og salg af elektricitet på elmarkedet

Side 1/3
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. november 2023 stillet mig
følgende spørgsmål 21, L 56, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål 21
Det fremgår i lovforslagets bemærkninger, at markedsprisen i henhold til vejledning
om beregning af nettoafregning og opgørelse af egenproducenters køb og salg af
elektricitet på elmarkedet fastsættes i praksis »som et vægtet gennemsnit af spot-
priserne«, og at det er »den vægtede gennemsnitspris, der bruges til afregning af
pristillæg for årsnettoafregnede egenproducenter af elektricitet.« Vil ministeren re-
degøre for, hvilke egenproducenter er der tale om? Hvor stor en del af gælden der
er blevet indbetalt? Hvor stor en del der mangler? Hvilke anlæg drejer det sig om?
Og hvordan vil lovforslaget hjælpe med at inddrive den resterende gæld?
Svar
Der er her tale om anlæg på årsbaseret nettoafregning, som får en fast afregnings-
pris. For mere om denne gruppe henvises svar på spørgsmål 20.
Anlæg på årsbaseret nettoafregning er alene berettiget til den faste afregningspris
for deres eventuelle årsnettooverskudsproduktion. Det vil sige forskellen på den
mængde strøm, de hhv. har leveret til eller trukket fra det kollektive net hen over et
år. Resten af den produktion, de leverer til det kollektive net, afregnes til markeds-
prisen.
Hvis de har en årsnettooverskudsproduktion, skal den afregnes til den faste afreg-
ningspris. Markedsprisen til beregning af det negative pristillæg beregnes ved at
lave et vægtet gennemsnit af spotprisen i de timer, hvor anlæggene har leveret
strøm til det kollektive net. Forskellen mellem den vægtede markedspris og den fa-
ste afregningspris ganges med årsnettooverskudsproduktionen for at udregne pris-
tillægget. Hvis pristillægget er negativt opkræves det hos anlægsejer.
Hvor stor en del af gælden er blevet indbetalt?
I forbindelse med at Energistyrelsen udsendte varslinger om opkrævning af nega-
tive pristillæg ultimo februar 2023, blevet der lavet et øjebliksbillede, den 21. fe-
bruar, der viste at anlægsejere allerede havde indbetalt cirka 377 millioner kroner.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
20. november 2023
J nr. 2023-1581
Offentligt
L 56 - endeligt svar på spørgsmål 21
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/3
Nedenfor er der angivet en tabel med antal indbetalinger og indbetalte beløb i peri-
oden 22. februar 2023 til 14. november 2023. Tallene er opgjort pr. 14. november
2023.
I tabellen deles anlæggene op i de årsafregnede anlæg (som er anlæg på årsbase-
ret nettoafregning) og de månedsafregnede anlæg (som er alle øvrige anlæg). Må-
nedsafregnede anlæg kan genere ny gæld hver måned – betaling af ny gæld ind-
går derfor i indbetalingerne for de månedsafregnede anlæg.
Anlæg Antal indbetalinger Indbetalte beløb
Månedsafregnede 9.989 74.079.858,50
Årsafregnede 13.346 19.101.570,78
Total 23.335 93.181.429,28
Samlet set er derfor indbetalt en gæld på cirka 470 millioner kroner (ca. 93 mio. i
perioden fra den 22. februar til 14. november 2023 plus ca. 377 mio. inden da).
Hvor stor en del mangler?
Tabellen nedenfor viser et øjebliksbillede over antal anlæg fordelt på månedsafreg-
nede og årsafregnede anlæg og deres skyldige saldi, opgjort pr. 13. november
2023. Tabellen tager ikke højde for, om nogle af beløbene er opstået som følge af
ny negativ afregning på månedsafregnede anlæg.
Anlæg Antal anlæg Skyldig saldi
Månedsafregnede 3.014 10.317.826,29
Årsafregnede 23.795 39.571.951,48
Total 26.809 49.889.777,77
Hvilke anlæg er der tale om?
Fsva. anlæg omfattet af lovforslagets del om justering af administrationen af visse
pristillægsordninger til VE-anlæg, er der tale om anlæg omfattet af §§ 39 og 41, §
43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1.
Der er tale om flere forskellige (nu lukkede for tilgang) støtteordninger for hovedsa-
geligt mindre elektricitetsproducerende VE-anlæg. Det er både en stor mængde
solceller på hustage, men dog også ældre større kommercielle solcelleanlæg. Der-
udover er det de fleste husstandsvindmøller og enkelte ældre kommercielle vind-
møller. Endelig er der tale om visse elproducerende biogasanlæg. Der er både tale
om egenproducenter og anlæg der leverer direkte til det kollektive net.
De årsnettoafregnede anlæg er en delmængde af egenproducenterne.
Side 3/3
Hvordan vil lovforslaget hjælpe med at inddrive den resterende gæld?
Hvis lovforslaget vedtages, vil Energistyrelsen fremover oplyse Energinet om be-
regnede negative pristillæg, hvorefter Energinet vil modregne negative pristillæg
ved udbetaling af markedsprisen. Med den foreslåede løsning vil behovet for lø-
bende at opkræve penge hos anlægsejere begrænses, hvilket er en fordel for både
anlægsejere og staten. Lovforslaget vil også kunne hjælpe med at inddrive reste-
rende gæld, da man ved modregning i udbetalinger i markedsprisen, kan nedbringe
gælden hurtigere end ved modregning i pristillægget alene, og man vil kunne ned-
bringe gælden selvom markedsprisen i længere perioder ligger over den faste af-
regningspris samt forhindre opbygning af ny gæld for de månedsafregnede anlæg.
Der vil med den foreslåede løsning fortsat skulle ske opkrævninger, og potentielt
inddrivelse, i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for modregning. Det gælder ek-
sempelvis ved ejerskifte, fravalg eller ophør af pristillæg.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard