L 19 - svar på spm. 8, om ministeren vil tage initiativ til at gennemføre en simuleret fremskrivning af partikelforureningen omkring lufthavnen

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
17. november 2023
2023-4672
Transportudvalget har i brev af 14. november stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L19 – Forslag til lov om rammerne for areal-
anvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup, som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren tage initiativ til at gennemføre en simuleret frem-
skrivning af partikelforureningen omkring lufthavnen, såfremt lov-
forslaget vedtages?
Svar:
Jeg har anmodet Miljøministeriet om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet, som jeg kan henholde mig til. Miljøministeriet oply-
ser følgende:
”På nuværende tidspunkt er de modeller, som beskriver udledning
af luftforurening og beregner luftkvaliteten i Danmark, ikke udvik-
let til at lave detaljerede beregninger af partikelforureningen i og
omkring lufthavnen, især ikke for ultrafine partikler.
DCE, Nationalt Center for Energi og Miljø, Aarhus Universitet,
som udfører overvågningen af luftkvaliteten i Danmark, arbejder i
øjeblikket på at forbedre deres modeller, så det i højere grad bliver
muligt at estimere lufthavnens bidrag til omgivelserne.
De første beregninger med de forbedrede modeller af lufthavnens
bidrag til partikelforureningen i området omkring lufthavnen for-
ventes klar medio 2024.
En fremskrivning af luftkvaliteten omkring lufthavnen kræver, at
der foreligger en konkret plan for udviklingen af lufthavnen og en
prognose for flytrafikken med tilhørende fremskrivning af emissio-
nerne. Der henvises i øvrigt til MOF bilag 601.”
MOF bilag 601 er vedlagt dette svar.
Offentligt
L 19 - endeligt svar på spørgsmål 8
Transportudvalget 2023-24
Side 2/2
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen


Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. september 2023 | xx
Måling af partikler omkring Københavns
Lufthavn i Kastrup – status september 2023
Offentligt
MOF Alm.del - Bilag 601
Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 19 - endeligt svar på spørgsmål 8
Transportudvalget 2023-24
2
Datablad
Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Kategori: Rådgivningsnotat
Titel: Måling af partikler omkring Københavns Lufthavn i Kastrup – status september 2023
Forfatter: Thomas Ellermann
Institution(er): Institut for Miljøvidenskab
Faglig kommentering: Claus Nordstrøm
Kvalitetssikring, DCE: Vibeke Vestergaard Nielsen
Sproglig kvalitetssikring: Vibeke Vestergaard Nielsen
Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her:
http://dce2.au.dk/pub/komm/N20xx_x_komm.pdf
Rekvirent: Miljøstyrelsen
Bedes citeret: Thomas Ellermann. 2023. Måling af partikler omkring Københavns Lufthavn i Kastrup
– status september 2023. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi, xx s. - – Fagligt notat nr. 20xx|xx
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2022/N20xx_xx.pdf
Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Foto forside: Thomas Ellermann
Sideantal: 28
3
Indhold
Sammenfatning og konklusion 4
1 Indledning 8
2 Kort beskrivelse af målinger af partikelforurening omkring
lufthavnen i Kastrup 9
3 Foreløbige resultater fra målingerne omkring lufthavn i
Kastrup 12
4 Sammenligning med DCE’s målinger i det nationale overvåg-
ningsprogram for luftkvalitet 20
5 Sammenligning med foreløbige resultater fra målinger ved
Københavns Kommunes målestation på Backersvej 22
6 Det videre arbejde i DCE’s måleprojekt 26
7 Referencer 28
4
Sammenfatning og konklusion
Den 22. september 2023 anmodede Miljøministeriet om udarbejdelse af et kort
statusnotat med præsentation af fremdrift og resultater fra DCE’s projekt om
måling af partikler omkring Københavns Lufthavn i Kastrup (herefter luft-
havnen). Formålet med projektet er at kortlægge niveauerne af ultrafine par-
tikler i området omkring lufthavnen ved hjælp af DCE’s målebil. Baggrunden
for kortlægningen er, at lufthavne udleder store mængder ultrafine partikler
(Buxbaum et al., 2023), og at toksikologiske undersøgelser har fastlagt at ul-
trafine partikler er sundhedsskadelige (WHO, 2021).
Projektet var planlagt til at skulle være færdigt ved udgangen af 2023, men
grundet tekniske problemer med måleudstyret er aflevering af rapportten fra
projektet udskudt til primo 2024. Udskydelsen af projektet er baggrunden for,
at nærværende statusnotat er blevet udarbejdet. Notatet præsenterer dels de
foreløbige resultater fra DCE’s projekt og dels sammenholdes disse med re-
sultater fra målestationerne under den nationale overvågning af luftkvalitet
og foreløbige resultater fra Københavns Kommunes målestation på Backers-
vej (ca. 2,2 km nord for lufthavnen).
Grundet forsinkelsen er der på nuværende tidspunkt kun gennemført om-
kring halvdelen af målingerne. De præsenterede måledata og konklusionerne
fra analyse af data skal derfor tages med forbehold for, at der endnu mangler
omkring halvdelen af måledata, og at kvalitetskontrol af data ikke er fuldt
gennemført.
Målingerne af ultrafine partikler foretages ved hjælp af DCE’s målebil, som
blandt andet er bestykket med tidssvarende udstyr af bedste anderkendte
kvalitet til måling af antallet af ultrafine partikler Når projektet er færdigt, er
der gennemført 52 kørsler med DCE’s målebil i området omkring lufthavnen.
Hver kørsel følger den samme rute, som er sammensat af 10 holdepunkter
med 15-minutters måling, mens målebilen holder stille. Endvidere er der i ru-
ten indlagt fire transekter, som er en linje langs med hvilken der gennemføres
målinger af antallet af ultrafine partikler. Transekterne er fastlagt så målebi-
lens faste rute følger en så lige linje, som vejforløbene gør det muligt mellem
to af holdepunkterne. To af transekterne ligger vest for lufthavnen, et ligger
nord for lufthavnen og et syd for luf thavnen. Transektern e er omkring 3 km
lange.
Den overordnede plan med det samlede kørselsmønster er at sikre, at der la-
ves målinger, der repræsenterer beboelsesområderne omkring lufthavnen, og
at der laves målinger både tæt på og relativt langt fra lufthavnen. Samtidigt
er det prioriteret, at der ved hver kørsel udføres målinger, som vindmæssigt
ligger både opstrøms og nedstrøms for lufthavnen. Dette giver mulighed for
at bestemme lufthavnens bidrag til luftkoncentrationerne af ultrafine partik-
ler ved at se på forskellen mellem resultaterne fra målingerne foretaget op-
strøms og nedstrøms for lufthavnen i forhold til vindretningen.
Foreløbige resultater fra DCE’s måleprojekt omkring lufthavnen
Figuren nedenfor viser oversigt over målte gennemsnitsværdier af antal ul-
trafine partikler ved holdepunkterne (røde søjler) og de fire transekter (blå
søjler). Se Figur 2.1 for placering af holdepunkter og transekter, der måles i.
5
Gennemsnittene er beregnet ud fra de hidtidige kørsler og der ikke foretaget
nogen form for vægtning i forhold til vindretning, tid på dagen m.m. Ved den
endelige rapportering fra projektet vil dette blive taget i betragtning når der
estimeres gennemsnit for holdepunkter og transekter (Se Kapitel 6 for yderli-
gere forklaring).
Sammenlagt er der måledata fra 19 dage á 15 minutter for hvert holdepunkt,
mens der kun er måledata fra 17 dage á 1,8 minutter for hver del af transek-
terne (der mangler databehandling fra transekterne fra to kørsler). Målin-
gerne ved holdepunkterne er derfor mere robuste end målingerne ved de en-
kelte dele af transekterne. Hertil kommer, at målingerne ved holdepunkterne
er foretaget, mens bilen holder parkeret, og målingerne langs transekterne er
foretaget under kørsel på vejen og derfor vil være påvirket af de daglige vari-
ationer i trafikken.
I gennemsnit for de hidtidige målinger så måles de højeste partikelantal ved
holdepunkterne måles tæt ved lufthavnen (HV1 lufthavn, HV2 lufthavn, HS3
lufthavn, HN4 lufthavn, H-lufthavn-N og H-lufthavn-Ø). Partikelantal for
disse ligger i intervallet fra 13.000 til 45.000 partikler per cm3 med gennemsnit
på 20.000 partikler per cm3. Det højeste antal partikler ses ved holdepunktet
øst for lufthavnen (H-lufthavn-Ø), hvilket hænger sammen med, at vest er
den mest hyppige vindretning. Og det er også den mest hyppige vindretning
ved de hidtidige kørsler.
Gennemsnitlige partikelantal for 19 kørsler i perioden fra 21. juli 2022 til 27. september 2023. Røde søjler viser gennemsnit ved
de 15-minutters holdepunkter og blå søjler gennemsnit for ydre, mellem og indre dele af transekterne. For transekterne er der
gennemsnit for kun 17 kørsler. Data vises for de fire transekter fra venstre mod højre i følgende rækkefølge: Vest 1, Vest 2, Syd
3 og Nord 4. Yderst til højre vises data for de to ekstra holdepunkter. ”Hxx-væk” angiver holdepunkt længst fra lufthavnen og
”Hxx-lufthavn” holdepunkt nærmest ved lufthavnen. Tallene bag figuren kan ses i Tabel 3.1.
-
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
Partikelantal
per
cm
3
Vest 1 Vest 2 Syd 3 Nord 4 Ekstra holdepunkter
6
De laveste partikelantal ved holdepunkterne måles væk fra lufthavnen (HV1-
væk, HV2-væk, HS3-væk og HN4-væk), hvor partikelantallet ligger i inter-
vallet fra 6.000 til 10.000 partikler per cm3 med gennemsnit på 7.000 partikler
per cm3. Niveauet er nogenlunde ensartet ved de fire holdepunkter væk fra
lufthavnen. Ved holdepunkt HV1-væk ses det højeste partikelantal, hvilket
hænger sammen med, at dette holdepunkt ligger i et mere trafikeret område
og er derfor mere påvirket af den lokale trafik end de tre andre holdepunkter.
Målingerne langs transekterne viser overordnet set, at partikelantallet aftager
med afstanden til lufthavnen. Billedet er dog ikke helt entydigt. Til eksempel
ses en tydeligt faldende tendens for de to vestlige transekter, mens der ikke
ses den store variation langs det nordlige transekt. Det lidt blandede billede
formodes at være forårsaget af, at der endnu ikke foreligger tilstrækkeligt
med data langs transekterne. Der tages derfor forbehold for, at det endnu
ikke har været muligt at vurdere i, hvilket omfang for eksempel vejtrafikken
påvirker variationen i partikelantal langs transekterne.
Forskellene i den geografiske fordeling af niveauerne for partikelantallet for
østlige og vestlige vindforhold viser tydeligt, at de forhøjede partikelantal i
området omkring lufthavnen for størstedelen kan tilskrives udledningerne fra
lufthavnsområdet. Da der i forbindelse med kørslerne er målt meget høje par-
tikelantal (omkring 200.000 partikler per cm3 for 15-minutters middelværdi,
Tabel 3.1), så vurderes det mest sandsynligt, at det høje partikelantal hoved-
sageligt skyldes udledninger fra flymotorer selv om der også kan komme et
bidrag fra de mange køretøjer på forpladsen og i forbindelse med trafikken til
og fra lufthavnen.
De hidtidige kørsler med målebilen er gennemført på tidspunkter, hvor ho-
vedlandingsbanerne (nordøstlig og sydvestlig retning) blev anvendt til flys-
tart og-landinger. De rapporterede måledata er dermed ikke påvirket af an-
vendelse af den tværgående landingsbane, som formodes at give anledning
til den største påvirkning af områderne omkring lufthavnen med ultrafine
partikler.
Der findes ingen grænseværdier, retningslinjer eller lignende målsætninger
for antallet af ultrafine partikler i udeluft, men Verdenssundhedsorganisatio-
nen WHO kom i 2021 med en række erklæringer betegnet som Good practice
statements, som indeholder retningslinjer for vurdering af luftkvalitet i rela-
tion til antallet af ultrafine partikler (WHO, 2021). Det er endnu for tidligt at
lave en egentlig sammenligning mellem niveauerne for ultrafine partiker målt
i området omkring lufthavnen og disse good practice statements fra WHO.
De foreliggende målinger indikerer dog, at partikelantallet er højt set i sam-
menligning med WHO’s good practice statements (over 20.000 partikler per
cm3 for timemiddelværdier).
Sammenligning med resultater fra det nationale overvågnings-
program for luftkvalitet
Det er hensigten, at resultaterne fra kørslen med DCE’s målebil omkring luft-
havnen skal benyttes til at estimere en årsmiddelværdi for antallet af ultrafine
partikler. Dette estimat vil først blive beregnet når alle måledata foreligger.
Dels fordi der kræves et relativt stort antal målinger for at få et rimeligt esti-
mat for årsmiddelværdien og dels fordi det vil være nødvendigt at lave et
estimat, hvor resultaterne fra de enkelte kørselsdage vægtes i forhold til vind-
retningen på det tidspunkt kørslen blev foretaget.
7
Når der kigges på de hidtidige måleresultater, så er der allerede en håndfuld
15-minutters middelværdier, som ligger på over 60.000 partikler per cm3 og
den højeste værdi er målt til omkring 200.000 partikler er cm3. Dette peger på,
at niveauet for antallet af ultrafine partikler i området omkring lufthavnen
ligger højere end hvad der normalt måles i bybaggrund, forstad og landbag-
grund. Antallet forventes snarere at ligge på niveau med gademålestationen
og for områderne tæt ved lufthavnen forventes højere niveauer end ved ga-
demålestationen. Dette udsagn skal tages som et forsigtig fingerpeg om, hvor
niveauet kommer til at ligge og tages med forbehold for, at alle målingerne og
den endelige kvalitetskontrol ikke er gennemført endnu.
Målinger af ultrafine partikler ved Københavns Kommunes må-
lestation på Backersvej
Københavns Kommune har gennem de seneste år gennemført overvågning af
luftkvalitet på 5 målestationer i Københavns Kommune, hvor der kontinuer-
ligt måles blandt andet ultrafine partikler. Den ene af disse målestationer er
placeret på Backersvej omkring 2,2 km nord for lufthavnen.
Måleresultaterne for timemiddelantallet af ultrafine partikler fra 19.
september 2022 til 19. september 2023 viser tydeligt, at timemiddelværdierne
er væsentligt højere, når vinden kommer fra lufthavnsområdet sammenlignet
med øvrige vindretninger. Det gennemsnitlige patikelantal er omkring 11.000
partikler per cm3, når vinden kommer fra lufthavnsområdet og omkring 4.800
partikler per cm3, når vinden kommer fra andre vindretninger. Når vinden
kommer fra lufthavnsområdet måles relativt høje timemiddelværdier med
den højest timemiddelværdi på 92.000 partikler per cm3. Lidt over 5% af
timemiddelværdierne er over 20.000 partikler per cm3, som er grænsen,
hvorover WHO anser niveauerne af ultrafine partikler som høje (WHO, 2021).
Målingerne ved Københavns Kommunes målestation på Backersvej viser, at i
2,2 kilometers afstand fra lufthavnsområdet, ses væsentligt forhøjede værdier
af antallet af ultrafine partikler, som med stor sandsynlighed kan tilskrives
udledningerne fra lufthavnen. Resultaterne fra målestationen på Bachervej er
dermed på linje med konklusionen fra de foreløbige målinger med DCE’s må-
lebil, som viser, at udledninger af ultrafine partikler i lufthavnen fører til væ-
sentligt forhøjede partikelantal i området omkring lufthavnen.
Konklusionerne om effekten af lufthavnens aktiviteter på luftkvaliteten med
ultrafine partikler ved målestationen på Backersvej er baseret på offentligt til-
gængelige data fra Københavns Kommune, som ikke er fuldt kvalitetssikrede.
Derfor tages der forbehold for, at der vil kunne komme justeringer i måledata
i forbindelse med den endelige kvalitetssikring af disse.
Resultaterne fra målestationen på Backersvej er ikke unikke i den forstand, at
tilsvarende forhøjede niveauer af ultrafine partikler er blevet målt ved luft-
havnen i Wien i Østrig. Siden 2020 er der gennemført overvågning af luftkva-
litet på to målestationer henholdsvis 800 m og 2.5 km fra lufthavnen i Wien
(Buxbaum et al., 2023). Ved begge målestationer måles meget høje halvtimes-
middelværdier for antallet af ultrafine partikler (op til mere end 100.000 par-
tikler per cm3), når vinden kommer direkte fra lufthavnen. Årsmiddelværdi-
erne på de to målestationer er også højere end inde i Wien.
8
1 Indledning
Den 22. september 2023 anmodede Miljøministeriet om udarbejdelse af et kort
statusnotat med præsentation af fremdrift og resultater fra DCE’s projekt om
måling af partikler omkring Københavns Lufthavn Kastrup (herefter lufthav-
nen). Formålet med projektet er at kortlægge niveauerne af ultrafine partikler
i området omkring lufthavnen ved hjælp af DCE’s målebil.
Baggrunden for kortlægningen er, at lufthavne udleder store mængder ultra-
fine partikler (Buxbaum et al., 2023), og at toksikologiske undersøgelser har
fastlagt at ultrafine partikler er sundhedsskadelige (WHO, 2021). Det er derfor
vigtigt at få kortlagt niveauerne og den geografiske variation af de ultrafine
partikler i området omkring lufthavnen.
Projektet var planlagt til at skulle være færdigt ved udgangen af 2023, men
grundet tekniske problemer med måleudstyret er aflevering af rapport fra
projektet udskudt til primo 2024.
Miljøministeriets har anmodet om, at de foreløbige resultater ville blive sam-
menholdt med øvrige tilgængelige relevante resultater om forurening med
ultrafine partikler i Danmark og navnlig omkring lufthavne. På basis af disse
ønsker er statusnotatet opbygget på følgende måde:
Kapitel 2: Kort beskrivelse af målingerne af partikelforurening omkring luft-
havnen.
Kapitel 3: Oversigt over de foreløbige resultater.
Kapitel 4: Sammenligning mellem de foreløbige resultater fra måleprojektet
omkring lufthavnen og resultaterne fra det nationale overvågningsprogram
for luftkvalitet.
Kapitel 5: Sammenligning mellem de foreløbige resultater fra måleprojektet
omkring lufthavnen med resultaterne fra København Kommunes målestation
på Backersvej.
Kapitel 6: Kort gennemgang af det videre arbejde i DCE’s måleprojekt om-
kring lufthavnen, herunder kort omtale af de dataanalyser, som berammes
gennemført.
Det skal understreges, at resultaterne, som præsenteres i dette notat, kun er
foreløbige resultater, og at der derfor vil komme justeringer i resultater og
konklusioner i forbindelse den endelige afrapportering af måleprojektet.
9
2 Kort beskrivelse af målinger af partikelforu-
rening omkring lufthavnen i Kastrup
Målingerne af ultrafine partikler foretages ved hjælp af DCE’s målebil, som
tidligere blev anvendt i forbindelse med kortlægning af luftforureningen i Kø-
benhavn udført i et samarbejde mellem Utrecht University, Aarhus Universi-
tet, Københavns Kommune og Google (Ellermann et al., 2021). ENVS har ef-
terfølgende overtaget bilen og udstyret og forbedret bilens måleudstyr på en
række punkter.
I forbindelse med dette projekt er målebilen bestykket med følgende udstyr:
 Partikeltæller til måling af ultrafine partikler måler antallet af partikler
per cm3 og inkluderer partikler med diameter fra 7 nm og opefter. Ultra-
fine partikler defineres som antallet af partikler med diameter under 100
nm. Partikeltælleren registrerer derfor ikke partikler inden for intervallet
svarende til definitionen på ultrafine partikler, idet den inkluderer partik-
ler, som er større end 100 nm. Typisk vil partikeltælleren dog kun måle et
partikelantal, som er lidt større end antallet af ultrafine partikler, idet de
ultrafine partikler udgør langt det største antal af partikler. I daglig tale
anvendes betegnelsen ultrafine partikler oftest i forbindelse med denne
type målinger, så derfor anvendes denne betegnelse også i dette notat.
 Kvælstofdioxidmonitor som direkte måler luftkoncentrationen af kvæl-
stofdioxid, NO2 (men som til gengæld ikke kan måle kvælstofoxider,
NOx). Denne monitor er teknisk bedre egnet til kørsel i målebil end refe-
rence NOx-monitorer, som anvendes på DCE’s målestationer.
 GPS som giver bilens nøjagtige position, så måleresultaterne kan knyttes
til det geografiske punkt, hvor målingen er foretaget.
 Dataopsamlingsudstyr
Der skal gennemføres 52 kørsler med DCE’s målebil i området omkring luft-
havnen. Hver kørsel følger den samme rute, som er sammensat af en række
punkter med 15-minutters måling, mens målebilen holder stille. Disse punk-
ter betegnes holdepunkter. Endvidere er der i ruten indlagt fire transekter,
som er fastlagt således, at målebilens faste rute følger en så lige linje som vej-
forløbene gør det muligt mellem to af holdepunkterne. Holdepunkter og tran-
sekter er skitseret i Figur 2.1.
Den overordnede plan med det samlede kørselsmønster er at sikre, at der la-
ves målinger, der repræsenterer beboelsesområderne hele vejen omkring luft-
havnen, og at der laves målinger både tæt på og relativt langt fra lufthavnen.
Samtidigt er det prioriteret, at der ved hver kørsel udføres målinger, som
vindmæssigt ligger både opstrøms og nedstrøms for lufthavnen. Dette giver
mulighed for at bestemme lufthavnens bidrag til luftkoncentrationerne af ul-
trafine partikler ved at se på forskellen mellem resultaterne fra målingerne
foretaget opstrøms og nedstrøms i forhold til vindretningen ved lufthavnen.
10
Holdepunkterne med 15-minutters måling på samme sted har for det første
den fordel, at der bedre kan tages hensyn til de naturlige variationer i de me-
teorologiske forhold og dermed kan denne bias minimeres. For det andet und-
gås det, at målebilen befinder sig midt på vejbanen i den kørende trafik. Må-
linger foretaget på vejbanen i den kørende trafik vil være meget præget af de
direkte udledninger fra køretøjerne foran bilen (for eksempel en gammel last-
bil) og de målte koncentrationer vil derfor kunne ligge over den koncentra-
tion, som måles for eksempel ved facaden af husene.
Holdepunkterne er placeret ved hver ende af de fire transekter. Yderligere er
der placeret to ekstra holdepunkter. Det ene af disse er placeret mellem luft-
havnen og motorvejen i forlængelse af det nordlige transekt (Holdepunkt-
Figur 2.1. Skitse af måleruten, som gennemkøres 52 gange i løbet af måleperioden. De
røde punkter angiver de 15-minutters holdepunkter, hvor bilen holder stille. De blå streger
angiver transekterne, hvor ændringerne i luftkoncentrationerne af ultrafine partikler måles,
mens målebilen kører hen mod eller væk fra selve lufthavnsområdet. Der er holdepunkter
for hver ende af de fire transekter og to ekstra holdepunkter. Det ene af disse er placeret
mellem lufthavnen og motorvejen i forlængelse af det nordlige transekt (Holdepunkt-luft-
havn N). Det andet er placeret øst for lufthavnen (Holdepunkt-lufthavn Ø).
11
lufthavn N). Det andet er placeret øst for lufthavnen (Holdepunkt-lufthavn
Ø).
Målet med de fire transekter er at udføre målinger af variationerne i luftkon-
centrationerne af ultrafine partikler som funktion af afstanden til lufthavnen.
Transekterne har en længde på omkring 3 km, hvor det selvfølgelig har været
nødvendigt at tage hensyn til de begrænsninger, som det eksisterende vejnet
giver. Transekterne er udvalgt, så det så vidt muligt undgås at køre på stærkt
trafikerede veje. Chauffør af målebilen har endvidere fået instruktion om så
vidt muligt at undgå kørsel direkte efter andre køretøjer. Det er navnlig væ-
sentligt at holde afstand til for eksempel ældre lastbiler.
I forbindelse med analyse af de mange måledata fra transekterne, så er det
foreløbigt valgt at inddele transekterne i tre nogenlunde lige store vejstræk-
ninger. Disse tre dele er omkring 1 km lange og betegnes Indre, Mellem og
Ydre, hvor den Indre del ligger tættest ved lufthavnen og den Ydre del ligger
længst fra lufthavnen. Formålet med denne inddeling er at kunne beregne
gennemsnitlige luftkoncentrationer for hver af de omkring en-kilometer lange
vejstrækninger, hvilket vil dæmpe effekten af de daglige variationer i den øv-
rige trafik på kørselsruten.
Der gennemføres i alt 52 gennemkørsler af ruten svarende til én kørsel ugent-
ligt igennem et helt år. Dette har dog ikke været muligt grundet de tekniske
vanskeligheder med måleudstyr, så derfor vil der i den sidste del af målepe-
riode blive gennemført to ugentlige kørsler. Den lange måleperiode er valgt
grundet de almindelige naturlige variationer i de meteorologiske forhold,
som kan være betydelige og vil sikre, at måleperioden dækker den årlige sæ-
sonvariation i de meteorologiske forhold. For at sikre det bedst mulige grund-
lag for at beregne de gennemsnitlige antal af ultrafine partikler udvælges kø-
redagene i de enkelte uger på tilfældig vis ligesom startpunktet på ruten va-
rieres tilfældigt fra gang til gang. Dog har det også vist sig nødvendigt at tage
hensyn til døvrige arbejdsopgaver og derfor har det ikke været muligt at gen-
nemføre dette tilfældighedsprincip fuldt ud.
Der er regelmæssigt foretaget målinger, hvor DCE’s målebil er placeret tæt
ved DCE’s målestationer på H.C. Andersens Boulevard eller Risø. Dette har
to formål. For det første skal disse parallelmålinger anvendes til sikring af
kvaliteten af målingerne. For det andet skal det sikre sammenligneligheden
med målingerne foretaget i forbindelse med den nationale overvågning af
luftkvalitet.
De præsenterede data er endnu ikke fuldt kvalitetssikrede, og det har ikke
været muligt på nuværende tidspunkt at foretage den endelige kalibrering af
resultaterne i forhold til målingerne ved DCE’s målestationer i det nationale
overvågningsprogram for luftkvalitet.
12
3 Foreløbige resultater fra målingerne om-
kring lufthavnen i Kastrup
De første kørsler med måling af partikelforurening omkring lufthavnen blev
gennemført juli 2022. Efter et par succesfulde kørsler gik måleinstrumentet
imidlertid i stykker, hvorefter det først har været muligt at genoptage mere
systematiske målinger i begyndelsen af 2023. Det betyder, at det på nuvæ-
rende tidspunkt har været muligt at gennemføre 26 kørsler, hvoraf der dog
kun er brugbare måleresultater fra 19 kørsler. Nedenstående resultater skal
derfor vurderes med forbehold for, at der endnu kun er gennemført halvdelen
af de planlagte kørsler med målebilen.
Figur 3.1 og Tabel 3.1 viser oversigt over målte gennemsnitlige antal ultrafine
partikler ved holdepunkterne (røde søjler) og de fire transekter (blå søjler).
Sammenlagt er der målinger fra 19 dage á 15 minutter for hvert holdepunkt,
mens der er målinger fra 17 dage á 1,8 minutter for hver del af transekterne
(der mangler databehandling fra transekterne fra to kørsler). Målingerne ved
holdepunkterne er derfor mere robuste end målingerne ved de enkelte dele af
transekter. Hertil kommer, at målingerne ved holdepunkterne er foretaget,
mens bilen holder parkeret, og målingerne langs transekterne er foretaget un-
der kørsel på vejen og derfor vil være påvirket af de daglige variationer i tra-
fikken.
I gennemsnit for de hidtidige målinger så måles de højeste partikelantal ved
holdepunkterne måles tæt ved lufthavnen (HV1 lufthavn, HV2 lufthavn, HS3
lufthavn, HN4 lufthavn, H-lufthavn-N og H-lufthavn-Ø).Partikelantal ligger
i intervallet fra 13.000 til 45.000 partikler per cm3 med gennemsnit på 20.000
partikler per cm3. Det langt højeste antal partikler ses ved holdepunktet øst
for lufthavnen (H-lufthavn-Ø), hvilket hænger sammen med, at vest er den
mest hyppige vindretning og det er også den hyppigste vindretning i forbin-
delse med de hidtidige målinger.
De laveste partikelantal ved holdepunkterne måles væk fra lufthavnen (HV1-
væk, HV2-væk, HS3-væk og HN4-væk), hvor partikelantallet ligger i inter-
vallet fra 6.000 til 10.000 partikler per cm3 med gennemsnit på 7.000 partikler
per cm3. Niveauet er nogenlunde ensartet ved de fire holdepunkter væk fra
lufthavnen om end der ved holdepunkt HV1 væk ses det højeste partikelantal,
hvilket formentligt hænger sammen med, at dette holdepunkt er mere påvir-
ket af den lokale trafik end de tre andre holdepunkter.
Målingerne langs transekterne viser overordnet set, at partikelantallet aftager
med afstanden til lufthavnen. Billedet er dog ikke helt entydigt. Til eksempel
ses en tydeligt faldende tendens for de to vestlige og den sydlige transekt,
mens der ikke ses den store variation langs den nordlige transekt. Det lidt
blandede billede formodes at være forårsaget af, at der endnu ikke foreligger
tilstrækkeligt med data langs transekterne. Der tages derfor forbehold for, at
det endnu ikke har været muligt at vurdere i, hvilket omfang for eksempel
vejtrafikken påvirker variationen i partikelantal langs transekterne.
13
Figur 3.1. Gennemsnitlige partikelantal for 19 kørsler i perioden fra 21. juli 2022 til 27. september 2023. Røde søjler viser gen-
nemsnit ved de 15.minutters holdepunkter og blå søjler gennemsnit for ydre, mellem og indre dele af transekterne. For transek-
terne er der gennemsnit for kun 17 kørsler. Data vises for de fire transekter fra venstre mod højre i følgende rækkefølge: Vest 1,
Vest 2, Syd 3 og Nord 4. Til højre vises data for de to ekstra holdepunkter. ”Hxx-væk” angiver holdepunkt længst fra lufthavnen
og ”Hxx-lufthavn” holdepunkt nærmest ved lufthavnen, hvor de to x-er angiver transektet. Placering af transekter og holdepunk-
ter kan ses i Figur 2.1.
-
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
Partikelantal
per
cm
3
Vest 1 Vest 2 Syd 3 Nord 4 Ekstra holdepunkter
14
Tabel 3.1 Gennemsnitlige, højeste og laveste partikelantal for alle kørsler i perioden fra
21. juli 2022 til 27. september 2023. For holdepunkter er der 19 målinger á 15 minutter,
mens der for transekter er målinger 17 kørsler á 1,8 minutter.
Figur 3.2 og Tabel 3.2 viser gennemsnitlige partikelantal fra de tre kørsler, som er gen-
nemført under østlige vindforhold, hvor vinden blæser luften fra Øresund ind til luft-
havnen, passerer gennem lufthavnsområder og til området vest for lufthavnen. Her
ses et helt andet billede end for gennemsnit af alle kørsler (Figur 3.1). Ved holdepunkt
øst for lufthavnen (H-lufth-Ø) måles partikelantallet i den luft, der med vinden kom-
mer fra Øresund ind til lufthavnen og her måles i gennemsnit omkring 7.000 partikler
per cm3. Ved den sydlige transekt måles også relativt lave partikelantal, hvilket for-
mentligt skal tilskrives, at luften kommer fra Øresund og føres over til det sydlige
transekt inden den har passeret lufthavnsområdet.
Ved de to holdepunkter umiddelbart vest for lufthavnen måles partikelantallet efter,
at luften har passeret gennem lufthavnen og her måles partikelantal på omkring 60.000
og 70.000 partikler per cm3 for henholdsvis HV1 lufthavn og HV2 lufthavn. Herefter
falder partikelantallet gradvist og omkring 3 km fra lufthavnen er partikelantallet fal-
det til omkring 10.000 partikler per cm3, hvilket er lidt højere end partikelantallet i den
luft, der oprindelig kommer fra Øresund ind til lufthavnsområdet. Faldet i partikelan-
tal vest for lufthavnen skyldes fortynding af udledningerne fra lufthavnsområdet med
den øvrige luft og de kemiske og fysiske processer i luften, som blandt andet fører til,
at de små ultrafine partikler klumper sammen til større partikler og herved mindskes
i antal.
Det højeste partikelantal måles ved den inderste del af transekt Vest 1 (Figur 3.2). Når
der her måles højere partikelantal end ved holdepunktet HV1-lufthavn, så kan det
være fordi kørslen på den indre del af transekt Vest 1 foregår på relativt tæt trafikerede
Holdepunkt Holdepunkt
Væk Ydre Mellem Indre Lufthavn
Vestlig transekt 1
Gennemsnit 9.900 11.900 14.800 20.900 17.200
Højeste 32.000 58.200 83.400 195.000 137.000
Laveste 2.400 3.400 2.600 2.000 2.600
Vestlig transekt 2
Gennemsnit 6.300 5.700 6.600 11.000 17.000
Højeste 15.300 13.400 24.700 77.700 82.800
Laveste 1.700 1.500 1.600 2.600 2.400
Sydlig transekt 3
Gennemsnit 5.500 9.600 14.700 19.100 19.900
Højeste 13.400 30.100 49.200 76.900 67.500
Laveste 1.200 1.700 1.200 1.900
Nordlig transekt 4
Gennemsnit 6.400 6.700 5.900 6.600 12.600
Højeste 14.700 14.900 14.600 23.600 63.300
Laveste 1.600 1.200 1.100 1.300 1.400
Ekstra holdepunkter Lufthavn nord Lufthavn øst
Gennemsnit 15.100 45.300
Højeste 49.800 206.100
Laveste 3.300 3.500
Transekt
15
veje (Amager Landevej og Løjtegårdsvej), og at vejtrafikken dermed giver et ekstra
bidrag til partikelantallet. Der er imidlertid kun gennemført tre kørsler under østlige
vindforhold, så derfor er datamaterialet ikke særligt robust, og der er derfor betydelig
usikkerhed på måling af partikelantallet. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt
muligt at vurdere i hvilket omfang vejtrafikken bidrager til det relativt høje partikel-
antal på den inderste del af transekt Vest 1.
På den nordlige transekt måles også forhøjede partikelantal for den del, der ligger tæt-
test ved lufthavnen. Dette kan hænge sammen med, at der også har været kortere pe-
rioder med vind fra nordøst i løbet af måleperioderne. Dette vil blive undersøgt yder-
ligere, når alle målingerne er gennemført, og der foreligger et mere robust og gennem-
arbejdet datamateriale. Det høje partikel antal for den Ydre del det sydlige transekt
skal også undersøges nærmere.
Figur 3.2. Gennemsnitlige partikelantal for alle kørsler i perioden fra 21. juli 2022 til 27. september 2023, hvor vinden kom fra
østlig retning (3 stk.). Røde søjler viser gennemsnit ved de 15.minutters holdepunkter og blå søjler gennemsnit for Ydre, Mellem
og Indre dele af transekterne. Data vises for de fire transekter fra venstre mod højre i følgende rækkefølge: Vest 1, Vest 2, Syd
3 og Nord 4. Til højre vises data for de to ekstra holdepunkter. ”Hxx-væk” angiver holdepunkt længst fra lufthavnen og ”Hxx-
lufthavn” holdepunkt nærmest ved lufthavnen, hvor de to x-er angiver transektet. Placering af transekter og holdepunkter kan
ses i Figur 2.1.
-
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
100.000
Partikelantal
per
cm
3
Vest 1 Vest 2 Syd 3 Nord 4 Ekstra holdepunkter
16
Tabel 3.2 Gennemsnitlige, højeste og laveste partikelantal for alle kørsler i perioden fra
21. juli 2022 til 27. september 2023, hvor vinden kom fra østlig retning (3 stk.).
Figur 3.3 og Tabel 3.3 viser gennemsnitlige partikelantal fra de seks kørsler,
som er gennemført under vestlige vindforhold, hvor vinden blæser luften fra
den vestlige del af Amager ind til lufthavnen, passerer gennem lufthavnsom-
råder og til området øst for lufthavnen ud mod Øresund. Her ses igen et helt
andet billede end for gennemsnit af alle kørsler og navnlig et helt andet billede
end under østlige vindforhold (Figur 3.2).
Ved de to vestlige og den nordlige transekt måles relativt lave partikelantal
og med relativt ens niveau for alle målesteder. Partikelantallet varierer her
mellem 5.000 og 10.000 partikler per cm3 med gennemsnit på 7.000 partikler
per cm3.
Ved holdepunktet øst for lufthavnen måles det højeste partikelantal på om-
kring 80.000 partikler per cm3, hvilket hænger sammen med, at luften har pas-
seret den centrale del af lufthavnsområdet.
Ved den sydlige transekt måles også forhøjede partikelantal, hvilket forment-
ligt skyldes udledningerne fra den sydlige del af lufthavnsområdet, hvor fly
typisk passerer forbi i forbindelse med start og landinger under vestlige vind-
forhold. Endeligt er der også forhøjede partikelantal ved holdepunktet lige
Holdepunkt Holdepunkt
Væk Ydre Mellem Indre Lufthavn
Vestlig transekt 1
Gennemsnit 12.100 34.100 51.000 84.700 70.000
Højeste 18.900 58.200 83.400 195.000 137.000
Laveste 4.500 20.100 8.200 18.700 7.500
Vestlig transekt 2
Gennemsnit 7.700 7.300 11.400 28.800 60.900
Højeste 13.600 11.700 24.700 77.700 82.800
Laveste 4.300 4.700 3.600 3.800 35.400
Sydlig transekt 3
Gennemsnit 4.300 16.900 4.400 4.300 -
Højeste 5.200 30.100 5.000 5.500 -
Laveste 3.200 3.700 3.700 3.600
Nordlig transekt
Gennemsnit 4 6.500 8.000 10.900 11.200 28.500
Højeste 13.500 14.900 14.600 23.600 63.300
Laveste 2.600 2.200 7.300 3.500 9.300
Ekstra holdepunkter Lufthavn nord Lufthavn øst
Gennemsnit 22.000 6.900
Højeste 34.800 9.000
Laveste 11.100 3.500
Transekt
17
nord for lufthavnens forplads og lige syd for motorvejen. Her kan det forhø-
jede partikelantal skyldes udledninger fra både lufthavnsområdet og motor-
vejen, men det er for tidligt at vurdere i hvilket omfang de to kilder bidrager.
Figur 3.3. Gennemsnitlige partikelantal for alle kørsler i perioden fra 21. juli 2022 til 27. september 2023, hvor vinden kom fra
vestlig retning (6 stk.). Røde søjler viser gennemsnit ved de 15.minutters holdepunkter og blå søjler gennemsnit for ydre, mel-
lem og indre dele af transekterne. Data vises for de fire transekter fra venstre mod højre i følgende rækkefølge: Vest 1, Vest 2,
Syd 3 og Nord 4. Til højre vises data for de to ekstra holdepunkter. ”Hxx-væk” angiver holdepunkt længst fra lufthavnen og
”Hxx-lufthavn” holdepunkt nærmest ved lufthavnen, hvor de to x-er angiver transektet. Placering af transekter og holdepunkter
kan ses i Figur 2.1.
-
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
70.000
80.000
90.000
100.000
Partikelantal
per
cm
3
Vest 1 Vest 2 Syd 3 Nord 4 Ekstra holdepunkter
18
Tabel 3.3 Gennemsnitlige, højeste og laveste partikelantal for alle kørsler i perioden fra
21. juli 2022 til 27. september 2023, hvor vinden kom fra vestlig retning (6 stk.).
De hidtidige kørsler med målebilen er gennemført på tidspunkter, hvor ho-
vedlandingsbanerne (nordøstlig og sydvestlig retning) blev anvendt til flys-
tart og-landinger. De rapporterede måledata er dermed ikke påvirket af an-
vendelse af den tværgående landingsbane, som formodes at give anledning
til den største påvirkning af områderne omkring lufthavnen med ultrafine
partikler.
Forskellene i den geografiske fordeling af niveauerne for partikelantallet for
østlige og vestlige vindforhold viser tydeligt, at de forhøjede partikelantal i
området omkring lufthavnen for størstedelen kan tilskrives udledningerne fra
lufthavnsområdet. Da der i forbindelse med kørslerne er målt meget høje par-
tikelantal (omkring 200.000 partikler per cm3 for 15-minutters middelværdi,
Tabel 3.1), så vurderes det mest sandsynligt, at det høje partikelantal hoved-
sageligt skyldes udledninger fra flymotorer, selv om der også kan komme et
bidrag fra de mange køretøjer på forpladsen og i forbindelse med trafikken til
og fra lufthavnen.
Der findes ingen grænseværdier eller lignende målsætninger for antallet af
ultrafine partikler i udeluft, men Verdenssundhedsorganisationen WHO kom
i 2021 med en række erklæringer betegnet som Good practice statements, som
indeholder retningslinjer for vurdering af luftkvalitet i relation til antallet af
ultrafine partikler (WHO, 2021), der angiver følgende:
 Mindre end 1.000 partikler per cm3 kan betragtes som lave niveauer for
ultrafine partikler.
 Døgnmiddel-partikelantal højere end 10.000 partikler per cm3 kan betrag-
tes som høje niveauer.
Holdepunkt Holdepunkt
Væk Ydre Mellem Indre Lufthavn
Vestlig transekt 1
Gennemsnit 7.500 7.400 7.700 7.400 7.700
Højeste 16.700 11.500 12.500 12.800 13.500
Laveste 2.400 3.400 2.600 3.300 4.200
Vestlig transekt 2
Gennemsnit 5.200 5.400 6.000 8.900 6.700
Højeste 10.300 13.400 13.100 24.300 11.200
Laveste 1.700 1.500 1.600 3.000 2.400
Sydlig transekt 3
Gennemsnit 5.600 8.200 12.200 21.600 26.200
Højeste 9.000 25.100 32.700 67.700 67.500
Laveste 1.200 1.700 1.600 1.900
Nordlig transekt 4
Gennemsnit 7.200 7.500 4.600 5.200 9.600
Højeste 14.700 14.500 7.900 12.200 19.700
Laveste 1.800 1.400 1.700 1.500 3.300
Ekstra holdepunkter Lufthavn nord Lufthavn øst
Gennemsnit 17.300 83.600
Højeste 49.800 206.100
Laveste 3.300 41.800
Transekt
19
 Timemiddel-partikelantal højere end 20.000 partikler per cm3 kan betrag-
tes som høje niveauer.
Det er endnu for tidligt at lave en egentlig sammenligning mellem niveauerne
for ultrafine partikler målt i området omkring lufthavnen og disse good prac-
tice statements fra WHO. De foreliggende målinger indikerer dog, at partikel-
antallet er højt set i sammenligning med WHO’s good practice statements.
20
4 Sammenligning med DCE’s målinger i det
nationale overvågningsprogram for luftkva-
litet
En af opgaverne i projektet er at sammenligne niveauer for de ultrafine par-
tikler i området omkring lufthavnen med niveauerne målt i forbindelse med
det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet (Ellermann et al., 2023),
hvor der måles ultrafine partikler på fire forskellige typer af lokaliteter i Kø-
benhavnsområdet:
 Gademålestation på H.C. Andersens Boulevard, som er en de mest trafi-
kerede gader i København, og som repræsenterer den højeste trafikrelate-
rede forurening med ultrafine partikler i byer i Danmark.
 Bybaggrundsmålestation på H.C. Ørsted Institut, som angiver det mere
gennemsnitlige niveau af ultrafine partikler i byområder væk fra de mest
trafikerede gader.
 Forstadsmålestation i Hvidovre, som repræsenterer niveauet af ultrafine
partikler i et parcelhusområde med en vis anvendelse af boligopvarmning
med brænde.
 Landbaggrundsmålestation ved Risø, som repræsenterer niveauet af ultra-
fine partikler uden for byerne.
Der er på nuværende tidspunkt, hvor der kun er gennemført omkring halv-
delen af de planlagte målinger omkring lufthavnen, ikke lavet en sammenlig-
ning med resultaterne fra overvågningsprogrammet. Derfor præsenteres i
dette kapitel alene en række nøgletal for de ultrafine partikler målt ved de fire
målestationer i Københavnsområdet og en meget foreløbig vurdering af, hvor
vi forventer niveauet af de ultrafine partikler i området omkring lufthavnen
vil komme til at ligge set i sammenligning med de fire målestationer.
Tabel 4.1 viser nøgletal for niveauerne af de ultrafine partikler på de fire må-
lestationer for 2022 (Ellermann et al., 2023). Tabellen viser årsmiddel, den hø-
jeste timemiddelværdi og antallet af timer over 20.000 partikler per cm3, som
angiver, hvor mange timer om året timemiddelværdierne ligger over den
grænse som WHO har fastlagt for høje niveauer af ultrafine partikler.
Tabel 4.1 Nøgletal for luftkvalitet for ultrafine partikler i 2022 ved de fire målestationer under det nationale
overvågningsprogram, hvor der måles antal af ultrafine partikler (Ellermann et al., 2023). Tabellen viser årsmiddel, den højeste
timemiddelværdi og antallet af timer over 20.000 partikler per cm3
, som angiver, hvor mange timer om året timemiddelværdierne
ligger over den grænse, som WHO har fastlagt for høje niveauer af ultrafine partikler.
Det er hensigten, at resultaterne fra kørslen med DCE’s målebil omkring luft-
havnen skal benyttes til at estimere årsmiddelværdier for antallet af ultrafine
Gademålestation Bybaggrundsmålestation Forstadsmålestation Landbaggrundsmålestation
H.C. Andersens Boulevard H.C. Ørsted Institut Hvidovre Risø
Årsmiddel, partikler per cm3
9100 3600 4700 2800
Maksimal timemiddelværdi, partikler per cm3
85000 24000 35000 28000
Antal timerover 20.000 partikler per cm3
, timer 404 4 26 1
21
partikler. Disse estimater vil først blive beregnet, når alle måledata foreligger.
Dels fordi der kræves et relativt stort antal målinger for at får et rimeligt esti-
mat for årsmiddelværdien og dels fordi det vil være nødvendigt at lave et
estimat, hvor resultaterne fra de enkelte kørselsdage vægtes i forhold til vind-
retningen det tidspunkt kørslen blev foretaget.
Når der kigges på de hidtidige måleresultater, så observeres en håndfuld 15-
minutters middelværdier, som ligger på over 60.000 partikler per cm3 og den
højeste værdi er målt til omkring 200.000 partikler er cm3. Dette peger på, at
niveauet for antallet af ultrafine partikler i området omkring lufthavnen ligger
højere end hvad der normalt måles i bybaggrund, forstad og landbaggrund.
Antallet af ultrafine partikler forventes snarere at ligge på niveau med gade-
målestationen, og for områderne tæt ved lufthavnen forventes højere ni-
veauer end ved gademålestationen. Dette udsagn skal tages som et forsigtig
fingerpeg om antallet af ultrafine partikler i området omkring lufthavnen og
med forbehold for at alle målingerne og den endelige kvalitetskontrol ikke er
gennemført endnu.
22
5 Sammenligning med foreløbige resultater
fra målinger ved Københavns Kommunes
målestation på Backersvej
Københavns Kommune har siden 2020 gennemført overvågning af luftkvali-
tet på 5 målestationer i Københavns Kommune, hvor der kontinuerligt er målt
ultrafine partikler, kvælstofdioxid og black carbon (mål for uforbrændt kul-
stof fra forbrændingsprocesser). Den ene af disse målestationer er placeret på
Backersvej. Målestationen er placeret på en mindre vej omkring 2,2 km nord
for lufthavnsområdet, så resultaterne fra denne målestation er relevante i for-
hold til vurdering af niveauerne af ultrafine partikler omkring lufthavnen.
Den årlige daglige trafikmængde (ÅDT) ligger på omkring 7.000 køretøjer per
dag (Jensen et al., 2021). Til sammenligning er den årlige daglige trafik-
mængde på H.C. Andersens Boulevard over 50.000 køretøjer dagligt.
Via Københavns Kommunes hjemmeside er det muligt at downloadede de
ikke færdigt kontrollerede data fra målestationen (Københavns Kommune,
2023; data tilgået den 19. september). Figur 5.1 viser timemiddelværdier fra
målestationen fra Backersvej for det seneste år, hvilket vil sige fra den 19. sep-
tember 2022 til den 19. september 2023. Timemiddelværdierne er afbildet som
funktion af den gennemsnitlige vindretning ved lufthavnen for den time,
hvor målingerne er foretaget. Figurerne til venstre viser samtlige timemiddel-
værdier, mens figurerne til højre kun viser timerne fra kl. 1:00 til 6:00 for at
illustrere forskellen mellem timemiddelværdier for hele døgnet og timemid-
delværdier for den periode om natten, hvor der er meget få flystart og -lan-
dinger. Figurerne viser to sorte stiplede linjer ved 129 og 196 grader. Vindret-
ninger mellem de to sorte stiplede linjer er de vindretninger, hvor luften har
passeret lufthavnsområdet inden luften ankommer til målestationen på Back-
ersvej (Figur 5.2).
Den øverste venstre graf viser timemiddelværdierne for partikelantal. Det ses
tydeligt, at timemiddelværdierne er væsentligt højere, når vinden kommer fra
lufthavnsområdet sammenlignet med øvrige vindretninger. Det
gennemsnitlige patikelantal er omkring 11.000 partikler per cm3, når vinden
kommer fra lufthavnsområdet og omkring 4.800 partikler per cm3, når vinden
kommer fra andre vindretninger. Når vinden kommer fra lufthavnsområdet
måles relativt høje timemiddelværdier med den højest timemiddelværdi på
92.000 partikler per cm3. Lidt over 5% af timemiddelværdierne ligger over
20.000 partikler per cm3, som er grænsen, hvorover WHO anser niveauerne af
ultrafine partikler som høje (WHO, 2021).
Figur 5.1 viser tilsvarende grafer for de målte timemiddelværdier af
kvælstofdioxid og black carbon ved målestationen på Backersvej (miderste og
nederste venstre grafer). Begge luftforurenigskomponenter udledes i
forbindelse med forbrændingsprocesser. Hovedparten af kvælstofdioxid
stammer i byerne fra vejtrafik og hovedparten af black carbon stammer fra
vejtrafik og brændefyring. For begge luftforureningskomponenter ses et mere
ensartet niveau for timemiddelværdierne ved de forskellige vindretninger, og
der ses ingen forhøjede niveauer af timemiddelværdierne, når
vindretningerne kommer fra lufthavnsområdet. Forskellene mellem
resultaterne for ultrafine partikler, kvælstofdioxid og balck carbon
underbygger, at de høje niveaur af ultrafine partikler, som måles, når vinden
23
kommer fra lufthavnsområdet, stammer fra udledningerne i lufthavnen og
ikke kommer fra nærliggende brændeovne eller vejtrafik.
De tre højre grafer i Figur 5.1 viser timemiddelværdier for ultrafine partikler,
kvælstofdioxid og black carbon målt om natten mellem kl 1:00 og 6:00. For
dette tidspunkt af døgnet måles der væsentligt lavere partikelantal, og der ses
ikke væsentligt forhøjede niveauer i forbindelse med vindretninger fra
lufthavnen, dog med en svag tendens til at de højeste værdier i tidsrummet
1:00 – 6:00 ligger i vindretningssektoren fra lufthavnen. Denne observation er
i overenstemmelse med, at antallet af flystart og –landinger er meget lavt på
dette tidspunkt af natten.
Figur 5.1. Timemiddelværdier for partikelantal (partikler per cm3
) og luftkoncentrationer af kvælstofdioxid (µg/m3
) og black car-
bon (ng/m3
) målt ved målestationen på Backersvej i perioden fra 19. september 2022 til 19. september 2023 (Københavns Kom-
mune, 2023). Timemiddelværdierne er vist som funktion af timemiddelværdien for vindretning målt ved lufthavnen af DMI. De tre
grafer til venstre viser timemiddelværdier for hele døgnet, mens de tre højre grafer viser timemiddelværdier mellem kl. 1:00 og
6:00, hvor der er meget lidt flytrafik. Graferne viser to sorte stiplede linjer ved 129 og 196 grader. Vindretninger mellem de to
sorte stiplede linjer er de vindretninger, hvor luften passerer lufthavnsområdet inden luften ankommer til målestationen på Back-
ersvej. De målte værdier er ikke fuldt kvalitetssikrede.
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
80000
90000
100000
0 45 90 135 180 225 270 315 360
Partikelantal
per
cm
3
Vindretning, grader
Partikelantal Hele døgnet
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
0 45 90 135 180 225 270 315 360
Kvælstofdioxid,
µg/
cm
3
Vindretning, grader
Kvælstofdioxid
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
14000
16000
18000
20000
0 45 90 135 180 225 270 315 360
Black
carbon,
ng/cm
3
Vindretning, grader
Black carbon
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
80000
90000
100000
0 45 90 135 180 225 270 315 360
Partikelantal
per
cm
3
Vindretning, grader
1:00 - 6:00
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
0 45 90 135 180 225 270 315 360
Kvælstofdioxid,
µg/
cm
3
Vindretning, grader
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
14000
16000
18000
20000
0 45 90 135 180 225 270 315 360
Black
carbon,
ng/cm
3
Vindretning, grader
24
Figur 5.2. Kort med angivelse af placeringen af Københavns Kommunes målestation på
Backersvej samt angivelse af de vindretninger, hvor luften blæser fra lufthavnsområdet op
til målestationen.
Målingerne ved Københavns Kommunes målestation på Backersvej viser, at i 2,2 km
afstand fra lufthavnsområdet ses væsentligt forhøjede værdier af antallet af ultrafine
partikler, som med stor sandsynlighed kan tilskrives udledningerne fra lufthavnen.
Resultaterne fra målestationen på Bachervej er dermed på linje med konklusionen fra
de foreløbige målinger med DCE’s målebil, som viser, at udledninger af ultrafine par-
tikler i lufthavnen fører til væsentligt forhøjede partikelantal i området omkring luft-
havnen.
Konklusionerne om effekten af lufthavnens aktiviteter på luftkvaliteten for ultrafine
partikler ved målestationen på Backersvej er baseret på offentligt tilgængelige data fra
Københavns Kommune, som ikke er fuldt kvalitetssikrede. Derfor tages der forbehold
for, at der vil kunne komme justeringer i måledata i forbindelse med den endelige
kvalitetssikring.
Resultaterne fra målestationen på Backersvej er ikke unikke i den forstand, da tilsva-
rende forhøjede niveauer af ultrafine partikler er blevet målt ved lufthavnen i Wien i
Østrig. Siden 2020 er der gennemført overvågning af luftkvalitet på to målestationer
henholdsvis 800 m og 2.5 km fra lufthavnen i Wien (Buxbaum et al., 2023). Ved begge
25
målestationer måles meget høje halvtimesmiddelværdier for antallet af ultrafine par-
tikler (op til mere end 100.000 partikler per cm3), når vinden kommer direkte fra luft-
havnen. Årsmiddelværdierne på de to målestationer ligger også højere end inde i
Wien, hvilket navnlig er tydeligt ved målestationen, som ligger 800 m fra lufthavnen i
et landligt område. Her blev den årlige middelværdi målt på 15.000 partikler per cm3.
Antallet af ultrafine partikler korrelerer med antallet af flystart og –landinger. Endvi-
dere observerer Buxbaum et al., (2023) ikke en god korrelation til koncentrationerne af
kvælstofoxider, hvilket viser, at de væsentligste kilder til ultrafine partikler og kvæl-
stofoxider er forskellige. Målingerne ved lufthavnen i Wien giver dermed samme bil-
lede, som observeres ved lufthavnen i København.
26
6 Det videre arbejde i DCE’s måleprojekt
Dette notat giver en status over resultaterne fra DCE’s måleprojekt omkring
lufthavnen på et tidspunkt, hvor omkring halvdelen af kørslerne med DCE’s
målebil er gennemført. I det videre arbejde vil der være fokus på følgende
punkter:
 På nuværende tidspunkt er omkring halvdelen af de planlagte kørsler
gennemført. At der ikke er gennemført flere kørsler skyldes et omfat-
tende nedbrud af måleudstyr. For at nå op på et tilstrækkeligt antal
kørsler vil der i resten af måleperioden så vidt muligt blive gennem-
ført to ugentlige kørsler.
 De i notatet præsenterede dataanalyser vil blive opdateret med an-
vendelse af alle de gennemførte og kvalitetssikrede måleresultater.
 Ud fra de mange målinger beregnes et estimat for det årlige gennem-
snitlige antal ultrafine partikler i området omkring lufthavnen. Da
lufthavnen er placeret ud mod kysten på den østlige del af Amager,
vil lufthavnens påvirkning af lokalområdet omkring lufthavnen være
meget afhængig af de meteorologiske forhold. Til eksempel vil udled-
ninger fra selve lufthavnen ikke give nævneværdig påvirkning af lo-
kalområdet, når vinden kommer fra vest, mens der vil være stor på-
virkning når vinden kommer fra øst. Derfor vil måleresultaterne fra
den enkelte måledag blive vægtet, så de meteorologiske forhold på
kørselstidspunktet tages med i betragtning, og der tages hensyn til de
årlige gennemsnitlige meteorologiske forhold.
 Det vil blive undersøgt, om måledata kan anvendes til at vurdere, om
anvendelsen af tværbanen giver anledning til særligt stor belastning
med ultrafine partikler.
 Der vil blive udarbejdet et kort, som kan give et estimat af den geo-
grafiske fordeling af ultrafine partikler i området omkring lufthav-
nen.
 Målingerne med målebilen vil blive sammenholdt med målinger af
ultrafine partikler ved Københavns Kommunes målestation på Back-
ersvej.
 På selve lufthavnsområdet har Københavns Lufthavn gennem en
længere årrække målt antallet af ultrafine partikler på to faste måle-
stationer, hvoraf den ene er placeret i den vestlige udkant af forplad-
sen. Disse måleserier er relevante i forbindelse med sammenligning
mellem niveauerne for ultrafine partikler omkring lufthavnen og ni-
veauerne målt i det nationale overvågningsprogram. Det har ikke væ-
ret muligt at inddrage resultaterne fra disse to målestationer i forbin-
delse med udarbejdelse af statusnotatet, men resultaterne vil blive
inddraget i forbindelse med udarbejdelse af den endelige rapport fra
måleprojektet.
27
 Resultater og konklusioner fra DCE’s måleprojekt vil blive suppleret
med resultater fra internationale studier af spredning af ultrafine par-
tikler fra lufthavne.
28
7 Referencer
Buxbaum, I., Nagl, C. & Spangl, W. 2023: UFP-messungen Flughafen Wien,
Messergebnisse 2022, Umweltbundesamt, Wien, Österreich, Report Rep-0870.
Ellermann, T., Khan, J., Ketzel, M., Jensen, S.S. & Hertel, O. 2021. Air View
Data on the spatial distribution of air pollution in Copenhagen. Aarhus Unier-
sity, DCE - Danish Centre for Environment and Energy, 27s. – Scientific note
no. 2021|40 https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/No-
tater_2021/N2021_40.pdf
Ellermann, T., Nordstrøm, C., Massling, A. & Sørensen, M. B. 2023: Status for
måling af luftkvalitet i 2022. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi, 26 s. - Teknisk rapport nr. 279.
Jensen, S.S., Ketzel, M., Khan, J., Valencia, V.H., Brandt, J., Christensen, J.H.,
Frohn, L.M., Nielsen, O.-K. Plejdrup, M.S., Ellermann, T. (2021): Luften på din
vej 2.0. DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. - Videnskabelig rap-
port fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 445,
http://dce2.au.dk/pub/SR445.pdf
Københavns Kommune 2023: Backersvej/Formosavej målestation | Er luften
sund i Københavns Kommune? (kk.dk)
WHO, 2021: WHO global air quality guidelines. Particulate matter (PM2.5 and
PM10), ozone, nitrogen dioxide, sulfur dioxide and carbon monoxide. Geneva:
World Health Organization; 2021. Licence: CC BY-NC-SA 3.0 IGO.
https://www.who.int/publications/i/item/9789240034228