Fremsat den 15. november 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (MF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 15. november 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (MF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nationale standarder for danskkundskaber i ældreplejen
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at tage initiativ til at sikre, at alle medarbejdere i ældreplejen,
der har direkte kontakt med ældre, taler, skriver og forstår dansk på et tilfredsstillende niveau.
Beslutningsforslag nr. B 81 Folketinget 2023-24
AX029163
Bemærkninger til forslaget
Når man bliver ældre og har behov for pleje og omsorg,
er det vigtigt, at man kan kommunikere klart med plejeper-
sonalet. Det er derfor vigtigt, at plejepersonalet i ældreplejen
kan tale, skrive og forstå dansk på et rimeligt niveau. En god
og nærværende kommunikation med personalet er således
afgørende for tilliden og trygheden for den ældre selv og for
de pårørende. Dette gælder, uanset om plejen foregår i den
ældres eget hjem eller på et plejehjem.
Desværre er det forslagsstillernes vurdering, at der er for
mange tilfælde, hvor plejepersonalet ikke har de nødvendige
dansksproglige kompetencer. Det er utrygt for den ældre og
dennes pårørende, da det kan føre til både misforståelser
og fejl i kommunikationen og i den nødvendige skriftlige
dokumentation.
Derfor foreslår forslagsstillerne, at der indføres nationale
standarder for, på hvilket niveau ansatte i ældreplejen skal
kunne tale, skrive og forstå dansk.
I dag er der lovkrav om, at sundhedspersoner fra tredjelan-
de, som ønsker at arbejde i Danmark, skal bestå en sprog-
test. Men dette krav til dansksproglige kundskaber gælder
kun for sundhedspersoner, der har en sundhedsfaglig uddan-
nelse, de gerne vil have anerkendt for at kunne arbejde i
Danmark - et krav som regeringen for nylig har lempet.
Sundhedsstyrelsens Videnscenter for værdig ældrepleje
arbejder for at understøtte kommuner og private plejeenhe-
der i at sikre mere værdighed i ældreplejen. I 2021 offentlig-
gjorde Sundhedsstyrelsens Videnscenter for værdig ældre-
pleje en undersøgelse, »Sårbare ældres møde med hjemme-
plejen«, der var udarbejdet af PwC i perioden oktober 2020
til januar 2021.
På side 30 i undersøgelsen fremgår det bl.a., at de ældre
i nogle tilfælde oplever, at der kan være sproglige udfordrin-
ger mellem de ældre og hjælperne. Flere af de interviewe-
de ældre nævner, at de sommetider møder hjælpere, som
ikke taler meget dansk. De fleste ældre fremhæver i den
forbindelse, at det som regel lykkes at kommunikere, og at
hjælperne hurtigt lærer sproget, men nogle ældre oplever,
at sprogbarrieren kan skabe grobund for misforståelser. Føl-
gende citater fremgår endvidere af ovennævnte undersøgel-
se:
»»Jeg har oplevet, at de unge hjælpere ikke forstod mig,
og at det gik for stærkt med at få klaret tingene. Så er det
ikke blevet gjort, som jeg mente, det skulle.« - ældre borger.
»Det har knebet noget med at forstå nogle af de udlændin-
ge, der er kommet. Man kan nemt gå forkert af hinanden,
hvis de ikke kan tale dansk.« - ældre borger.«
Det er hævet over enhver tvivl, at manglende danskkund-
skaber udgør en barriere for at varetage pleje- og omsorgs-
opgaver, og det er et problem, som kun bliver større med
tiden. F.eks. kan der henvises til artiklen »Knap hver tred-
je ansatte i fremtidens ældrepleje vil have udenlandsk bag-
grund« fra den 1. januar 2022 på avisendanmark.dk.
For nuværende er det et ledelsesansvar at vurdere, om
vedkommende, man ansætter, taler og forstår et ordent-
ligt dansk, hvilket forslagsstillerne ikke finder hensigtsmæs-
sigt. Der er behov for at sikre ensartede niveauer og krav
til, hvad det i praksis vil betyde at have et acceptabelt dansk-
niveau, når man skal arbejde med ældre borgere, der er
afhængige af pleje og omsorg. Dog skal det være ledelsens
ansvar ved ansættelse af nye medarbejdere at sikre, at de
nationale standarder, som forslagsstillerne med dette forslag
ønsker at indføre, er opnået.
Det er forslagsstillernes holdning, at der i de nationale
standarder skal indgå krav om, at personalet skal kunne
– føre en ubesværet samtale på dansk om almindelige hver-
dagsemner med den ældre borger,
– føre en ubesværet samtale på dansk om den ældre borgers
tilstand med de pårørende,
– føre en ubesværet samtale på dansk om faglige observatio-
ner og instruktioner med andre fagpersoner og
– læse og skrive dansk på et niveau, som gør vedkommende
i stand til at orientere sig i journaler m.v. og opfylde doku-
mentationskravene på betryggende vis.
Økonomiske konsekvenser
Forslagets finansiering skal under de videre forhandlinger
anvises af de partier, der støtter forslaget.
2
Skriftlig fremsættelse
Pia Kjærsgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nationale standarder
for danskkundskaber i ældreplejen.
(Beslutningsforslag nr. B 81)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3