Fremsat den 15. november 2023 af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Fremsat den 15. november 2023 af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Nikoline Erbs Hillers-
Bendtsen (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om opgørelse af minimumsnormeringer for pædagogisk personale i
daginstitutioner på institutionsniveau og i børnehøjde
Folketinget pålægger regeringen at sikre, at de lovbundne
minimumsnormeringer for pædagogisk personale i daginsti-
tutioner skal gælde på institutionsniveau og i børnehøjde og
ikke som et årligt gennemsnit på kommunalt niveau.
Beslutningsforslag nr. B 80 Folketinget 2023-24
AX029158
Bemærkninger til forslaget
Med lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af
dagtilbudsloven indføres krav til, hvor meget pædagogisk
personale der skal være ansat i daginstitutioner, de såkaldte
minimumsnormeringer. Fra den 1. januar 2024 skal der såle-
des være minimum en pædagogisk personale til tre børn i
vuggestuer og minimum en pædagogisk personale til seks
børn i børnehaver på et kommunalt gennemsnit baseret på
en opgørelse, der ikke viser normeringen ude på stuerne i
de enkelte vuggestuer og børnehaver. Loven udmønter den
politiske aftale af 5. december 2020 mellem den daværende
socialdemokratiske regering, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Til indfasning af
loven har kommunerne i 2020 til 2023 fået midler til at
ansætte mere pædagogisk personale i daginstitutionerne.
Den 20. juni 2023 valgte regeringen og børne- og under-
visningsministeren ikke at videreføre den del af den oprin-
delige aftale om minimumsnormeringer, som skulle sikre
drøftelse af normeringer på institutionsniveau og praktisk
oplevede normeringer: »Der gennemføres ikke drøftelse
af eventuelle minimumsnormeringer på institutionsniveau
i 2023, ligesom der ikke udvikles et egentligt redskab
til opgørelse af den praktisk oplevede normering i de en-
kelte daginstitutioner« (»Regeringen igangsætter initiativer,
der løfter kvaliteten i daginstitutionerne«, Børne- og Under-
visningsministeriets hjemmeside, den 7. juni 2023). Med
beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at regeringen
gennemfører denne del af den oprindelige politiske aftale
om minimumsnormeringer.
Kommunalt selvstyre må vige for barnets tarv
Forslagsstillerne mener ikke, at det kommunale selvstyre
bør have forrang i forhold til at sikre børns basale rettighe-
der til at få tilstrækkelig voksenkontakt i deres første leveår.
Da Norge indførte minimumsnormeringer, var netop kom-
munernes selvstyre genstand for debat. I Norge anerkendte
ministeriet, at det kommunale selvstyre måtte begrænses af
hensyn til barnets tarv, hvorved kommuner ikke burde have
handlefrihed i relation til at opgøre normeringer i daginsti-
tutioner (Børnenes bureaus høringssvar til lovforslaget om
minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn
med dagtilbud m.v., jf. L 92, bilag 2, folketingsåret 2021-22,
og »Prop. 67 L (2017 –2018), Proposisjon til Stortinget
(forslag til lovvedtak), Endringer i barnehageloven mv. (mi-
nimumsnorm for grunnbemanning, plikt til å samarbeide
om barnas overgang fra barnehage til skole og SFO mv.«,
www.regjeringen.no, den 6. april 2018)).
Forslagsstillerne mener, at vi i Danmark bør have samme
udgangspunkt som i Norge, og at vi bør sikre, at vores børn
får nok voksenkontakt i vores daginstitutioner.
De fleste vil nok finde det absurd, hvis et klasseloft
var baseret på et kommunalt gennemsnit af alle klasser i
alle skoler i en hel kommune, da det åbenlyst aldrig ville
garantere kvotienten i den enkelte klasse. Der er i denne
sammenhæng ingen forskel på en skoleklasse og på en stue
i en vuggestue eller i en børnehave. Tidligere børne- og
undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har da
også tidligere bekræftet, at reglerne om opgørelsen af mini-
mumsnormering på et kommunalt gennemsnit i stedet for på
institutionsniveau gør, at loven tillader i hvert fald en voksen
til ti børn, jf. svar på BUU alm. del – svar på spørgsmål
380 (folketingsåret 2020-21), selv om loven skulle sikre
langt færre børn pr. voksen. Det kommunale gennemsnit står
således i vejen for, at der sikres et minimum af voksenkon-
takt på alle institutioner. Som det er nu, lever loven ifølge
forslagsstillerne ganske enkelt ikke op til sit formål.
Vigtigt at skelne mellem generelle og sociale normeringer
Forslagsstillernes opfattelse er, at kommunerne har det
bedste kendskab til deres egne institutioner og dermed skal
have frihed til at administrere de såkaldte sociale normerin-
ger. Men det er vigtigt at sondre mellem to typer af norme-
ringer:
1. et nationalt fastlagt lovkrav om minimumsnormeringer,
som har med alle børns grundlæggende ret til omsorg og
nærvær at gøre, og
2. sociale normeringer, som tildeles på baggrund af et
barns særlige, individuelle behov.
Minimumsnormeringer på institutionsniveau er i
overensstemmelse med FN’s børnekonvention
FN’s børnekonventions artikel 27, stk. 1, giver børn ret til
den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske,
åndelige, moralske og sociale udvikling. dagtilbudsloven
giver også børn en ret til at trives, jf. dagtilbudslovens §
7. Hvis vuggestuer og børnehaver skal kunne leve op til
disse rettigheder, som helt små børn har krav på, er det
afgørende med nok voksenkontakt til børnene.
Denne voksenkontakt kan blandt andet fremmes, hvis
der indføres minimumsnormeringer på institutionsniveau,
og hvis eventuelle sociale normeringer, som sårbare børn
måtte have brug for, fratrækkes opgørelsen over minimums-
normeringen, ligesom personale, der ikke er til stede i insti-
tutionen, eksempelvis på grund af sygdom og kursus, også
fratrækkes.
Institutionsniveau er både borgernært og en
samfundsøkonomisk gevinst
Det har allerede voldsomme konsekvenser for vores børns
trivsel, at der ikke er nok voksne omkring dem i børneha-
ver og vuggestuer (»Flere børn med tegn på mistrivsel i
børnehaver og vuggestuer«, FOA, den 21. april 2023), og
da dette må antages at have en afledt effekt, får det i stigen-
de omfang konsekvenser for arbejdsmarkedet, da forældre
påvirkes af deres børns trivsel.
Forslagsstillerne mener, at det vil skabe tryghed for for-
ældrene, at kvaliteten i vores daginstitutioner løftes, bl.a.
gennem et lovkrav om minimumsnormeringer på instituti-
onsniveau som beskrevet i den oprindelige aftaletekst i af-
talen om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Det
2
kommunale gennemsnit er i vejen for, at der sikres et reelt
grundlag for at sikre vores børns voksenkontakt i daginstitu-
tionerne. Den form for gennemsigtighed og dokumentation,
som et lovkrav og en opgørelsesmetode på institutionsni-
veau indebærer, vil bidrage til, at de politiske beslutninger
på dagtilbudsområdet kommer meget tættere på børnenes
hverdag, og der vil derfor i høj grad være tale om et bor-
gernært tiltag. Der er efter forslagsstillernes mening heller
ingen tvivl om, at den forebyggende indsats vil blive solidt
understøttet. Således er der tale om tiltag, som der er god
samfundsøkonomi i (»Nobelpristager: Lærerig barndom kan
give bedre afkast end aktier«, Politiken, den 1. september
2016).
Beslutningsforslaget skal også ses i sammenhæng med
den stigende tendens til, at forældre fravælger daginstitutio-
ner og passer egne børn eller går ned i tid på grund af den
dalende kvalitet i dagtilbud. F.eks. dokumenterer seneste
rapport fra VIVE og EVA, at 38 pct. af dagtilbuddene har
en utilstrækkelig kvalitet (»Kvalitet i dagtilbud – National
undersøgelse af kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer og
rammer i kommunale daginstitutioner og dagplejen for 0-2-
årige børn«, EVA og VIVE, 2023). Tilsvarende viser en
undersøgelse fra Epinion, at hver femte forælder er gået ned
i tid på grund af udfordringer med kvaliteten i daginstitutio-
nerne (»Kvaliteten er ikke god nok: Forældre skruer ned for
arbejdstiden for selv at passe børn«, Politiken, den 30. marts
2023). Tallene vidner om, at dalende kvalitet i vores dagtil-
bud kan være en af årsagerne til børns stigende mistrivsel,
og at det kan have konsekvenser for arbejdsmarkedet. Et
tiltag om minimumsnormering på institutionsniveau skal ses
som led i at styrke børns trivsel for derved at vende udvik-
lingen til gavn for hele samfundet.
3
Skriftlig fremsættelse
Helene Liliendahl Brydensholt (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om opgørelse af
minimumsnormeringer for pædagogisk personale i
daginstitutioner på institutionsniveau og i børnehøjde.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4