Fremsat den 15. november 2023 af Marianne Bigum (SF) og Signe Munk (SF)

Fremsat den 15. november 2023 af Marianne Bigum (SF) og Signe Munk (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod byggeri oven på affaldsdepoter og kemiske hotspot og om
modernisering af jordforureningsloven
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
tingsåret 2023-24 at
– fremsætte et lovforslag om forbud mod byggeri og eta-
blering af infrastruktur oven på affaldsdepoter og kemi-
ske hotspot og
– fremsætte et lovforslag om en generel modernisering af
jordforureningsloven (lovbekendtgørelse nr. 282 af 27.
marts 2017).
Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2023-24
AX029149
Bemærkninger til forslaget
Nyborgs kommunalbestyrelses og Region Syddanmarks
regionsråds håndtering af sagen Lynfrosten med byggeri
af butikker oven på et stærkt forurenet affaldsdepot med
adskillige hotspot med giftige og sundhedsfarlige kemikalier
er et klart eksempel på, at det er nødvendigt at opdatere
jordforureningsloven og specifikt at forbyde byggeri oven
på forurenede arealer.
Der er behov for en generel opdatering af jordforurenings-
loven i lyset af ny viden om teknologier, skader fra farlig
kemi og udviklingen af EU-juraen m.v.
Lynfrosten
Funderingen og klargøringen af byggeriet på Lynfrosten
i Nyborg er i gang. Der er bekræftet kraftig forurening i
byggefeltet. Når forurening påtræffes, overdækkes arealet
hurtigst muligt med rene materialer i stedet for at fjerne
forureningen. Derved overlades eventuel senere oprydning
til fremtidige generationer. Ifølge jordforureningsloven må
byggeriet ikke vanskeliggøre senere oprydninger, men uan-
set om det viser sig at holde stik i virkeligheden, får vi
eller næste generation det først at vide på et senere tids-
punkt. Uanset hvad, er det med gældende lov det offentli-
ge, via finanslovens finansiering af regionernes indsats mod
jordforurening, der alene bærer risikoen for finansiering af
en fremtidig oprydning.
Efter forslagsstillernes opfattelse bør en bygherre og en
kommunalbestyrelse ikke fritages for ansvar. Bygherre har
ofte fået grunden billigere end markedsprisen, fordi grunden
er forurenet. Kommunen scorer en økonomisk gevinst ved
at give bygherre tilladelse til at etablere butikker og arbejds-
pladser i byen. Bygherre bør deponere en sum penge eller
forsøge at tegne en forsikring, så en fremtidig afværgeforan-
staltning ikke skal finansieres alene af offentlige midler.
Når det omhandler egentlige affaldsdepoter og hotspot
med giftige og sundhedsfarlige kemikalier, bør byggeri og
etablering af infrastruktur oven på de forurenede områder
helt forbydes.
Både med hensyn til eksisterende og nyt byggeri bør kra-
vene til, hvor højt indendørsluftens indhold af forurening må
være, skærpes og kravene til forskellige anvendelser ligestil-
les, så indendørsluften i butikker og børneinstitutioner og
alle anvendelser herimellem ligestilles. I dag er kravene til
indendørsluften i butikker lempeligere end i bygninger med
andre formål.
Når affaldsdepoter og kemikaliehotspot berøres af grave-
arbejde, oprydning eller fundering m.v., bør det i jordforur-
eningsloven sikres, at al forurening skal fjernes og miljøef-
fekten dokumenteres.
Vandrammedirektivet
Selv om regionernes manglende overholdelse af vandram-
medirektivet kan undskyldes med, at jordforureningsloven
er i uoverensstemmelse med – og Miljøministeriet gennem
årene har insisteret på at fastholde misfortolkningen af –
EU-lovgivningen, har regioner og kommuner pligt til at
overholde EU-lovgivningen.
I Nyborg har regionen anvendt et fortyndingsprincip frem
for et forebyggelses- eller forsigtighedsprincip. Vandramme-
direktivet fra 2000 var netop et opgør med fortyndingsprin-
cippet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF
af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets vandpolitiske foranstaltninger). Den daværende
socialdemokratiske regering med Svend Auken som miljø-
minister stemte ikke for vandrammedirektivet, men undlod
at stemme, fordi gennemførelsen af forsigtighedsprincippet
er på et lavere niveau, end Danmark ønskede, jf. Miljø-
og Fødevareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål 24, fol-
ketingsåret 2022-23, 2. samling. Danmark fik i 1995 tilslut-
ning fra Nordsølandenes regeringer og EU-kommissionen
til en præcis fortolkning af, hvordan forsigtighedsprincip-
pet skal implementeres – den såkaldte generationsmålsæt-
ning. Men vandrammedirektivet og EU-lovgivningen – og
ikke mindst løbende afgørelser ved EU-Domstolen – pålæg-
ger medlemslandene et meget konkret ansvar, bl.a. på bag-
grund af konkrete miljøkvalitetskrav til enkeltkemikalier, jf.
Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del – svar på spørgsmål
854, folketingsåret 2016-17.
Regeringen har fået mulighed for og har en forpligtelse
til at korrigere politikken og administrationen, da Miljø-
og Fødevareklagenævnet i februar 2023 i en konkret sag
påpegede konkrete mangler i den danske gennemførelse og
praksis. Afgørelsen fra nævnet viser klart, at den fortsatte
anvendelse af fortyndingsprincippet i Danmark er i modstrid
med vandrammedirektivet og EU-Domstolens præciseringer
af bl.a. ikkeforringelsesprincippet (»Ikke medhold i klage
over afslag på dispensation i sag om tilførsel af jord til
råstofgrav i Region Syddanmark«, afgørelse fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet den 28. februar 2023, sag: 20/04120).
Lynfrostgrundens forurening af overfladevandet i Store-
bælt er »frikendt« med modelberegninger, der viser, at stof-
ferne fortyndes i havvandet. Overfladevandet er ikke vurde-
ret ud fra de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav (MKK)
for sediment (som forureningen siver fra og ud i det fortyn-
dende havvand) eller biota. Derudover er der ikke foretaget
målinger af overfladevandet i Storebælt.
Det bør præciseres i jordforureningsloven, at miljøkvali-
tetskrav for overfladevand, biota og sediment skal fastsættes
og forureningen vurderes derefter. Det påvirkede areal bør
fremstå således, at der kan tages hensyn til de kumulative
effekter og i øvrigt foretages den fornødne adfærdsbegræns-
ning for at reducere yderligere spredning for at sikre, at folk
ikke kommer i kontakt med skadelige kemikalier. Dokumen-
tation af forureningen i forhold til miljøkvalitetskravene før
2
og efter oprensning bør foretages i miljøet frem for ved
modelberegninger.
Ensartede høje krav til , hvor højt indendørsluftens indhold
af kemikalier må være
Der kan ikke etableres boliger på Lynfrostgrunden i Ny-
borg grundet høje krav til, hvor højt indendørsluftens ind-
hold af kemikalier må være, hvorimod butikker og erhverv
kan etableres der. Efter de gældende regler skal den offent-
lige indsats rettes mod de forureningskilder (jordforurenin-
ger), der kan »have skadelig virkning på mennesker på et
areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads«,
jf. jordforureningslovens § 6, stk. 4. Efter forslagsstillernes
opfattelse bør reglerne være ens for alle bygninger, også bu-
tikker og andre erhverv. Af hensyn til sundheden på arbejds-
pladser, i boliger og ved ophold i bygninger med offentlig
adgang bør disse ligestilles ved at fastsætte ensartede, høje
standarder for luftkvaliteten, og med udgangspunkt i at det
ikke skal være muligt at måle farlige eller syntetiske kemi-
kalier fra jordforureninger i bygningen i dens levetid.
Klimasikring af jordforureningsloven
Jordforureningsloven tager ikke hensyn til de hastigt
accelererende klimaforandringer med højere grundvands-
stand, voldsomme regn- og stormepisoder og forhøjet vand-
stand. En lovændring bør sikre, at stigende grundvand og
havstigninger sammen med tidvise oversvømmelser de næs-
te 100 år inddrages i det offentliges vurdering og prioritering
af oprensning og afværgeforanstaltninger.
Flere lovhjemler til regionerne
Regionerne bør have mulighed for at give påbud til
kommunerne, jf. jordforureningslovens §§ 39, 40, 41 og
48. PFAS-sagen med forurening af brandøvelsespladser m.v.
viser, at der er behov for at sikre, at kommunerne ikke skal
have til opgave at give påbud til sig selv. Også i andre sager,
hvor kommunen ikke er påbudsadressat, kan det være et
problem, at regionen ikke kan give påbud til kommunen.
Opdatering af, hvilke hensyn der skal lægges til grund for
den offentlige indsats
De gældende hensyn i jordforureningsloven for den of-
fentlige indsats er grundvand, natur, overfladevand og sund-
hed. Derudover fremgår følgende:
»§ 6. Som et led i kortlægningen efter § 4 og § 5 fastlæg-
ger regionsrådet med henblik på en videre offentlig indsats
de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der
kan
1) have skadelig virkning på grundvand,
2) have skadelig virkning på overfladevand,
3) have skadelig virkning på internationale naturbeskyttel-
sesområder eller
4) have skadelig virkning på mennesker på et areal med
bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.«
Forslagsstillerne mener, at der bør inddrages flere hensyn,
når den offentlige indsats vurderes. Derfor foreslås følgende
tilføjelser til § 6:
– Nr. 3 bør omfatte al beskyttet natur og ikke alene inter-
nationalt beskyttet natur. Danmark skal inden for få år
udvide naturbeskyttelsen på land og til havs, så 10 pct.
beskyttes strengt og 20 pct. underlægges naturbeskyttel-
se af hensyn til biodiversiteten.
– Nr. 4 bør udvides til at omfatte alle bygninger, der er
udsat for jordforureninger.
– Der bør være et femte hensyn om skadelige virkninger
på turisme eller rekreative områder.
Endelig bør det præciseres i jordforureningsloven, at »ska-
delig virkning på mennesker« også omfatter ikkesomatiske
sygdomme (mangel på velvære/velfærd), f.eks. i områder
stigmatiseret af jordforureninger.
Jordforureningsloven bør omfatte jord påvirket af jord­
brugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider
Landbrugsjord bør ikke undtages fra jordforureningslo-
ven. I dag er det alene punktforureninger med f.eks. tabte
pesticider – eller konstateret forurening med PFAS eller an-
dre kemikalier – der er omfattet af jordforureningsloven.
En revision af jordforureningsloven bør tage højde
for kommende EU-lovgivning om beskyttelse af jordbun-
den. Jordbunden fortjener og kræver samme grad af retlig
beskyttelse som luft, vand og havmiljø på EU-plan. En gen-
nemførelse af EU-lovgivning vil kræve ændringer af jord-
forureningsloven og anden lovgivning.
Jordanalyse og grænseværdier for PFAS i jord og spilde­
vandsslam kan ikke vente til udgangen af 2024
Regeringen har nedsat en videnstaskforce med Miljøsty-
relsen i spidsen, som skal belyse risikoen ved PFAS i mil-
jøet. Anbefalingerne herfra forventes først at komme ved
udgangen af 2024, og først derefter vil der kunne foretages
en vurdering af, om der er behov for en eventuel udvidel-
se af jordanalysepakken (»Eksperter skal sætte retning for
PFAS-indsats«, Miljøstyrelsen, den 28. august 2023).
PFAS er overalt, og regeringen bør derfor sikre, at kom-
munerne hurtigst muligt pålægges altid at undersøge jorden
for PFAS, før den flyttes. PFAS-forurenet jord bør ikke
deponeres eller anvendes oven på grundvands- og drikke-
vandsressourcer, eller hvor der kan ske udsivning til overfla-
devand.
På samme måde bør der snarest muligt fastsættes grænse-
værdier for PFAS i spildevandsslam, så yderligere spredning
af PFAS til vandmiljøet, fødevarer og jordene undgås.
3
Skriftlig fremsættelse
Marianne Bigum (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod byggeri
oven på affaldsdepoter og kemiske hotspot og om
modernisering af jordforureningsloven.
(Beslutningsforslag nr. B 74)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4