Fremsat den 15. november 2023 af Mette Abildgaard (KF), Helle Bonnesen (KF), Mona Juul (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29171

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b73/20231_b73_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. november 2023 af Mette Abildgaard (KF), Helle Bonnesen (KF),
    Mona Juul (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at inkludere social- og sundhedshjælpere på positivlisten over job, hvor der
    mangler kvalificeret arbejdskraft i Danmark
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at tage initiativ til, at social- og sundhedshjælpere
    omfattes af positivlisten over faglærte job, hvor der mangler kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Positivlisten skal udvides for
    at sikre, at kvalificerede udenlandske social- og sundhedshjælpere ikke nægtes arbejds- og opholdstilladelse i Danmark i en tid
    med mangel på arbejdskraft i pleje- og sundhedssektoren.
    Beslutningsforslag nr. B 73 Folketinget 2023-24
    AX029171
    Bemærkninger til forslaget
    Ledigheden i Danmark er historisk lav, og manglen på
    arbejdskraft tilsvarende høj, for Danmark mangler arbejds-
    kraft. Antallet af forgæves rekrutteringer ligger på et for
    højt niveau, hvor hvert tredje rekrutteringsforsøg sker for-
    gæves (»Antallet af forgæves rekrutteringer ligger fortsat
    højt«, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 30.
    september 2022). Udfordringerne med at rekruttere faglært
    arbejdskraft skal adresseres, hvis Danmark fortsat skal være
    konkurrencedygtig. På den baggrund har et bredt flertal i
    Folketinget sænket beløbsgrænsen for udenlandske arbejds-
    tagere – til glæde forfor erhvervslivet, dansk økonomi og
    danske borgere (»Regeringen indgår bred aftale om interna-
    tional rekruttering«, Finansministeriet, den 29. juni 2022).
    Dog er der fortsat en alvorlig mangel på hænder i pleje-
    og sundhedssektoren, og det forventes der også at være
    i fremtiden. Finansministeriet skønner, at Danmark i år
    2030 vil mangle over 17.000 social- og sundhedsassisten-
    ter (ȯkonomisk Analyse: Mekaniske fremskrivninger af
    udbud af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere«, Fi-
    nansministeriet, september 2022). Alene i 2022 oplevede
    kommunerne 26.000 forgæves forsøg på at hyre en social-
    og sundhedsassistent (»Kommuner om bred mangel på hæn-
    der: »Det skræmmende er, at det kun lige er begyndt og bare
    bliver værre herfra««, Politiken.dk, den 16. marts 2023).
    Vi ved allerede nu, at problemet kun vil vokse over tid,
    når antallet af ældre frem mod 2030 stiger med 161.000. Det
    svarer til knap to tredjedele flere ældre, end vi har i dag
    (»En reform af sundhedsvæsenet haster – der er både res-
    sourcer og potentiale i en nytænkning«, KL, 2019).
    Trods dette udviser Danmark fortsat velintegrerede social-
    og sundhedshjælpere til deres fødelande, selv om de har
    bestået danskprøven og tilmed er selvforsørgende (»Hvad
    sker der, Kaare? «, ekstrabladet.dk, den 9. juli 2023). Det
    er ifølge forslagsstillerne ikke den rigtige vej at gå i en
    tid, hvor der er alvorlig mangel på arbejdskraft i pleje- og
    sundhedssektoren.
    Som et af svarene på de graverende udfordringer i pleje-
    og sundhedssektoren annoncerede udlændinge og integrati-
    onsministeren allerede i oktober 2022, at han ønskede at
    udvide den såkaldte positivliste for faglærte, så listen også
    omfatter social- og sundhedshjælpere. Positivlisten for fag-
    lærte giver borgere fra tredjelande uden for EU/EØS mulig-
    hed for opholds- og arbejdstilladelse, hvis de er uddannet
    inden for de faggrupper, som der er mangel på i Danmark
    (ibid.).
    Forslagsstillerne ser med bekymring på pleje- og sund-
    hedssektoren og den belastning, som sektoren utvivlsomt vil
    opleve, i takt med at efterspørgslen efter omsorg og pleje
    stiger, for ikke at nævne de rekrutteringsudfordringer, som
    sektoren vil få og allerede nu lider under.
    Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget, at rege-
    ringen inden udgangen af indeværende folketingsår tager
    initiativ til, at social- og sundhedshjælpere omfattes af posi-
    tivlisten for faglærte, således at kvalificerede udenlandske
    social- og sundhedshjælpere ikke nægtes opholds- og ar-
    bejdstilladelse i en tid med mangel på arbejdskraft i pleje-
    og sundhedssektoren. Forslagsstillerne ønsker, at regeringen
    tager initiativ til denne ændring af positivlisten hurtigst mu-
    ligt, da pleje- og sundhedssektorens udfordringer ikke lader
    vente på sig.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Mette Abildgaard (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at inkludere social-
    og sundhedshjælpere på positivlisten over job, hvor der
    mangler kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
    (Beslutningsforslag nr. B 73)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3