Fremsat den 15. november 2023 af Helle Bonnesen (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Charlotte Munch (DD), Inger Støjberg (DD), Alex Ahrendtsen (DF), Morten Messerschmidt (DF), Kim Edberg Andersen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Fremsat den 15. november 2023 af Helle Bonnesen (KF), Søren Pape Poulsen (KF),
Charlotte Munch (DD), Inger Støjberg (DD), Alex Ahrendtsen (DF), Morten Messerschmidt (DF),
Kim Edberg Andersen (NB) og Pernille Vermund (NB)
Forslag til folketingsbeslutning
om at arbejde aktivt for at placere hele Hizbollah på EU’s terrorliste
Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for, at EU hurtigst muligt placerer hele Hizbollah på EU’s terrorliste.
Beslutningsforslag nr. B 69 Folketinget 2023-24
AX029164
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 276 fra folketingsåret 2020-21, 2.
samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
tingstidende 2020-21, 2. samling, tillæg A, B 276 som frem-
sat, tillæg B, betænkning over B 276, og tillæg F, møde 99,
kl. 16:59, og møde 121, kl. 13:04.
Hizbollah (»Guds parti«) opstod i 1982 fra asken af bor-
gerkrigene i Libanon og Israels invasion af Sydlibanon i
1982. Hizbollahs oprettelse var et udtryk for den stigen-
de styrke, Libanons shiamuslimske befolkningsgruppe efter-
hånden tiltog sig. Libanons shiamuslimer var opmuntret af
deres trosfællers islamiske revolution i Iran i 1979, og lige
siden har Iran stået for den militære finansiering, træning
og udrustning af Hizbollah, som i dag er den dominerende
militære magt i Libanon. Læs mere om Hizbollah i artiklen
»De er landets største narkobaroner og har flere våben end
militæret. Nu er Guds eget parti i problemer«, www.berling-
ske.dk, den 15. august 2020, og »Hizbollah har 100.000
mand stående klar til kamp«, tv2.dk, den 3. november 2023.
I 1985 udgav Hizbollah sit første manifest, hvori de erklæ-
rede, at de vil udslette Israel, bekrige vestlige magter og
sværge evig troskab til præstestyret i Iran.
I 2017 blev det estimeret, at Hizbollah har op mod
10.000 aktive krigere og 20.000 i reserven. Dertil kommer
et enormt arsenal af våben, kampvogne og droner, jf. »De er
landets største narkobaroner og har flere våben end militæ-
ret. Nu er Guds eget parti i problemer«, www.berlingske.dk,
den 15. august 2020. Hizbollahs leder, Sayyed Hassan Nas-
rallah, har selv udtalt, at gruppen har 100.000 soldater, jf.
tidligere omtalt artikel fra TV 2. Gruppen er den ikkestatsli-
ge aktør i verden, der har flest krigere og tunge våben, og
ifølge U. S. State Departments rapport »Country Reports on
Terrorism 2021« støtter Iran Hizbollah med flere hundrede
millioner dollar om året.
EU tilføjer den militære del til terrorlisten
I 2013, efter Hizbollah havde involveret sig i den syriske
borgerkrig på Bashar al-Assads side, valgte EU at føje den
libanesiske organisation til sin liste over terrororganisatio-
ner. Men EU besluttede kun at sætte én del af Hizbollah på
terrorlisten, nemlig den militære del, de væbnede styrker.
Opdelingen af organisationen skete efter protester fra bl.a.
Frankrig, der ikke ønskede at stemple hele Hizbollah som
terrororganisation. Begrundelsen var, at en stempling af or-
ganisationen som helhed kunne rokke ved den skrøbelige
politiske balance i Libanon, hvor Hizbollah stod – og står –
som en dominerende magt.
Hizbollah er én samlet organisation
Ikke engang Hizbollah selv anerkender imidlertid, at orga-
nisationen kan opdeles i to. I 2000 sagde Hizbollahs vicege-
neralsekretær Naim Qassem: »Hezbollah’s secretary-general
is the head of the Shura Council and also the head of the
Jihad Council, and this means that we have one leadership,
with one administration«, jf. artiklen »Debating the Hezbol-
lah Problem«, Matthew Levitt, den 22. januar 2018, The
Washington Institute for Near East Policy.
Samme vicegeneralsekretær uddybede sit udsagn i 2012:
»We don’t have a military wing and a political one; we don’t
have Hezbollah on one hand and the resistance party on the
other… Every element of Hezbollah, from commanders to
members as well as our various capabilities, are in the servi-
ce of resistance, and we have nothing but the resistance as
a priority«, jf. artiklen »Debating the Hezbollah Problem«,
Matthew Levitt, den 22. januar 2018, The Washington Insti-
tute for Near East Policy.
Danmark bør gøre som Holland
Hollands efterretningstjeneste konkluderede allerede i
2004, at
1) Hizbollahs militære gren har været direkte involveret i
terrorhandlinger og
2) Hizbollahs militære del og politiske del er kontrolleret
af ét koordinerende råd.
Da der tydeligvis er en forbindelse mellem delene af orga-
nisationen, har Holland ændret sin politik og skelner ikke
længere mellem den militære og den politiske gren i Hiz-
bollah, jf. rapport fra den hollandske efterretningstjeneste
»General Intelligence and Security Service (AIVD) 2004
Annual Report«.
Flere lande har i dag placeret hele Hizbollah på deres
terrorliste. Det gælder bl.a. Israel, USA, Canada, Tyskland,
Storbritannien, Holland, Tjekkiet, Litauen og Estland.
Resultatet af opdelingen af Hizbollah
Der er i dag ingen tvivl om, at Hizbollah som parti funge-
rer som Irans forlængede arm og sørger for, at Hizbollahs
militær leverer fodfolk til de krige, som Iran vælger at
engagere sig i. Det står også klart, at en skelnen mellem
Hizbollahs politisk-religiøse ledelse og Hizbollahs militære
ledelse er både kunstig, konstrueret og forkert. Hizbollah er
på en og samme tid politikere, teologer og hellige krigere.
EU’s beslutning om at betragte Hizbollah som opdelt i en
militær og en civil del har resulteret i, at Hizbollah har kun-
ne gemme sig bag tilsyneladende uskyldige og godgørende
organisationer, der reelt fungerer som pengemaskiner for
organisationen i Europa.
At placere Hizbollah som helhed på en terrorliste vil gøre
det muligt at ramme finansieringen af Hizbollahs militære
indsatser og terroraktiviteter. Samtidig vil en beslaglæggelse
af Hizbollahs pengemidler i Europa ikke udelukke kontakter
og forhandlinger med organisationens ledelse.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der ikke længere
er nogen grund til, at Europa fastholder den diplomatiske
2
illusion, at Hizbollah består af folkevalgte politikere, som
ikke har ansvar for, kontrol over eller kontakt til Hizbollahs
autonome militærenheder og terrorceller. Det er et maskepi,
som ikke engang tjener Libanons demokratiske og liberale
kræfter.
Storbritannien, Holland, USA og de 22 medlemmer af
Den Arabiske Liga samt de fleste golfstater skelner ikke
længere mellem Hizbollahs forskellige grene. Det betyder
imidlertid ikke, at visse af disse lande ikke parallelt kan føre
en pragmatisk dialog med Hizbollahs politiske ledere, når
det gavner dem selv.
Den nuværende situation i Israel kalder på ny stillingtagen
I forbindelse med 1. behandling af B 276 udtalte daværen-
de udenrigsminister, Jeppe Kofod, at den daværende social-
demokratiske regering ikke ville være afvisende over for at
anlægge en mere kritisk linje i EU-sporet, hvis de omstæn-
digheder, der dengang lå til grund for regeringens holdning,
skulle ændre sig.
Som følge af den aktuelle situation i Israel er det forslags-
stillernes vurdering, at der er behov for fornyet stillingta-
gen. Hizbollah har bl.a. givet udtryk for, at de vil eskalere
konflikten mod Israel, såfremt Israel påbegynder en landin-
vasion af Gaza, ligesom der allerede har fundet skududveks-
ling sted over grænsen.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at Folketinget pålægger
regeringen at arbejde aktivt for, at EU placerer hele Hizbol-
lah på sin terrorliste.
3
Skriftlig fremsættelse
Helle Bonnesen (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde aktivt for
at placere hele Hizbollah på EU’s terrorliste.
(Beslutningsforslag nr. B 69)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4