Fremsat den 15. november 2023 af Sascha Faxe (ALT) og Christina Olumeko (ALT)

Fremsat den 15. november 2023 af Sascha Faxe (ALT) og Christina Olumeko (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om stop af besparelser på universiteternes grønne forskning og rådgivning
Folketinget pålægger regeringen at standse den årlige 2-procentsrammereduktion på forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2023-24
AX029150
Bemærkninger til forslaget
I mere end et årti er den nødvendige forskning og råd-
givning, som bl.a. skal give os vidensgrundlaget for den
grønne omstilling af fødevare- og landbrugsproduktionen,
blevet beskåret med 2 pct. om året som konsekvens af
omprioriteringsbidraget. Omprioriteringsbidraget er blevet
annulleret, for så vidt angår de øvrige basisbevillinger til
universiteterne fra 2020 – og undervisnings-, uddannelses-
og kulturinstitutioner er senere også blevet undtaget de årli-
ge reduktioner.
Med regeringens forslag til en finanslov for 2024 (lov-
forslag nr. L 1, forslag til finanslov for finansåret 2024,
folketingsåret 2023-24) er der lagt op til, at besparelserne
fortsætter, og på finanslovens § 24 Ministeriet for Fødeva-
rer, Landbrug og Fiskeri lægges der endda op til en ekstraor-
dinær besparelse på ca. 1 pct. som følge af en »generel ram-
mereduktion på tværs af staten« i 2024. (Der henvises bl.a.
til konto 24.34.20 Forskningsbaseret myndighedsbetjening
ved Aarhus Universitet, konto 24.34.10 Forskningsbaseret
myndighedsbetjening ved Danmarks Tekniske Universitet
konto 24.34.30 Forskningsbaseret myndighedsbetjening ved
Københavns Universitet på forslag til finanslov for finans-
året 2024 og til artiklen »Dekaner: Regeringen efterspør-
ger bæredygtige løsninger men beskærer grøn forskning«,
www.altinget.dk, den 3. november 2023). Det område, der
skal understøtte den grønne omstilling af landbrugs- og fø-
devaresektoren, står altså til en årlig besparelse på samlet ca.
3 pct. i 2024.
De danske universiteter, der rådgiver den til enhver tid
siddende regering gennem forskningsbaseret myndighedsbe-
tjening, har gennem de seneste 15 år mistet et stort trecif-
ret millionbeløb i de kontrakter, de har med fagministerier-
ne. For eksempel er Aarhus Universitets rammebevilling til
forskningsbaseret myndighedsbetjening alene skrumpet 138
mio. kr. i perioden 2009 til 2021, jf. artiklen fra www.altin-
get.dk som nævnt ovenfor. Der er her tale om faste beløb,
der ikke tager højde for inflation, så den egentlige nedskæ-
ring i købekraften må antages at være markant større.
Så store besparelser har konsekvenser. Besparelserne kos-
ter på mulighederne for at forske langsigtet og rammer der-
med i sidste ende Danmarks evne til at nå klimamålene,
løse biodiversitetskrisen og håndtere andre presserende pro-
blemer. Universiteterne rådgiver bl.a. regeringen om folke-
sundhed, bygge- og boligområdet og det byggede miljø, den
grønne omstilling af landbrug og fødevareproduktion, dyre-
velfærd, dyresundhed, alvorlige epidemiske dyresygdomme
og zoonoser, fødevaresikkerhed, ernæring, fiskeri og akva-
kultur, biodiversitet og truede dyr, iltsvind, luftforurening,
miljøfarlige stoffer som PFAS, kemisk produktsikkerhed,
affaldsområdet og meget andet.
For forskerne i myndighedsbetjeningen er kontrakterne
med ministerierne det fundament, som de bygger deres
forskningsmiljøer og kompetencer på. Kontrakterne er med
til at betale det faste personale som f.eks. professorer og
seniorforskere, forskernes bygninger, it-udstyr, laboratorier,
forsøgsmarker, væksthuse, regnskab og meget andet. Det er
således også fundamentet for, at de kan levere vidensgrund-
laget for beslutninger til at imødegå morgendagens udfor-
dringer på alle de nævnte fagområder.
Nedskæring begrænser muligheden for at søge nye projekter
Kontrakterne med ministerierne er ligeledes afgørende for,
at universiteterne kan bygge oven på det forskningsmæssi-
ge fundament i form af de mange forskningsprojekter, som
fondene finansierer. En bevilling fra en fond kan stort set
aldrig finansiere et helt forskningsprojekt, og derfor koster
et forskningsprojekt med fondsmidler universiteterne pen-
ge. Når kontrakterne med ministerierne bliver nedskåret,
kommer pengene til at mangle, og så må universiteterne
takke nej til at søge nye forskningsprojekter. Universiteterne
har paradoksalt nok ikke råd til at søge om flere penge,
og derfor må de opgive at bygge ny viden oven på funda-
mentet. Det er en problemstilling, der ikke kun gælder for
den forskningsbaserede myndighedsbetjening, men for hele
forskningsverdenen. Det er dog kun i myndighedsbetjenin-
gen, at bevillingerne stadig beskæres med 2 pct. årligt.
Opbygning af nye forskningsmiljøer tager tid, og
fastholdelse koster penge
Det tager lang tid og kontinuitet at opbygge erfarne og
internationalt anerkendte forskningsmiljøer. Det er efter for-
slagsstillernes overbevisning umuligt at drive banebrydende
forskning uden at kunne tilbyde forskerne lange ansættel-
ser og have en forudsigelig økonomi. Når kontraktmidlerne
fra ministerierne beskæres, forsvinder økonomien til at fast-
ansætte nye forskere. I stedet må universiteterne ansætte
forskere i midlertidige ph.d.-, postdoc- og adjunktstillinger
finansieret af fondsmidler. Kontrakterne med ministerierne
er ifølge forslagsstillerne en afgørende faktor for, at univer-
siteterne fortsat – og over tid – kan opbygge og vedligeholde
den forskningsbase, som er helt afgørende for rådgivningen.
Reduktionen i kontrakterne med de fire pågældende mini-
sterier – Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Miljøministeri-
et, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet – er som nævnt videreført i
regeringens finanslovsforslag for 2024. Besparelserne skyl-
des primært det såkaldte omprioriteringsbidrag, som hvert år
reducerer bevillingerne med 2 pct.
De fem universiteter, der er ramt af nedskæringerne på
den forskningsbaserede myndighedsbetjening, er Aalborg
Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU), Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU)
og Syddansk Universitet (SDU). AAU har en myndigheds-
betjeningskontrakt med Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
AU, DTU og KU har kontrakter med Miljøministeriet og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, mens SDU
har kontrakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri står for det største
samlede beløb til myndighedsbetjeningsaftaler.
2
Samlet set vil en annullering af omprioriteringsbidraget
for de fem universiteters kontrakter beløbe sig til omtrent
15 mio. kr. i 2024 og derefter henholdsvis 30 mio. kr. i
2025, 44 mio. kr. i 2026 og 59 mio. kr. i 2027 i faste be-
løb. Omkostningerne vil ifølge forslagsstillerne være fordelt
proportionalt mellem de fire ministerier i forhold til deres
samlede kontrakter, så omkostningerne i 2024 vil være ca.
0,50 mio. kr. i Social-, Bolig-, Ældreministeriet, ca. 0,25
mio. kr. i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ca. 11 mio.
kr. i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og ca.
3 mio. kr. i Miljøministeriet (Der henvises til egne beregnin-
ger på baggrund af bl.a. de i finanslovforslaget for 2024
oplyste besparelser).
Miljøministeriet har i 2023 og 2024 ekstraordinært øget
deres bevillinger til styrkelse af forskningen i kontrakter-
ne under myndighedsbetjeningen, og med udmøntningen
af »Aftaler om fordeling af forskningsreserve mv. i 2023«
indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i
februar 2023 afsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet
desuden 86 mio. kr. til myndighedsbetjeningens forsknings-
understøttelse på de fem ovennævnte universiteter, jf. akt-
stykke nr. 149, folketingsåret 2022-23 (2. samling), § 49
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
De ekstraordinære bevillinger kan styrke forskningen de
enkelte år, men de sikrer ikke den langsigtede, kontinuerlige
finansiering, som er nødvendig for forskningens fundament.
Forslaget foreslås finansieret af det økonomiske råderum.
3
Skriftlig fremsættelse
Sascha Faxe (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om stop af besparelser på
universiteternes grønne forskning og rådgivning.
(Beslutningsforslag nr. B 72)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4