Fremsat den 15. november 2023 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29144

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b58/20231_b58_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. november 2023 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om frisættelse af kommunerne til den grønne omstilling
    Folketinget opfordrer regeringen til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger inden udgangen af 2024 med henblik på
    at sætte kommunerne fri til at gå foran i kampen for at sikre rent drikkevand, styrke biodiversitet, reducere klimabelastningen
    og sikre kommunens borgere mod klimaforandringer.
    Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2023-24
    AX029144
    Bemærkninger til forslaget
    Med frisættelse skal kommunerne bidrage endnu mere til
    den grønne omstilling
    Kommunerne i Danmark kunne bidrage i langt højere grad
    til den grønne omstilling, men de begrænses af krav og
    regler, som begrænser deres muligheder for at arbejde mål-
    rettet med at sikre rent drikkevand til de næste generationer,
    styrke biodiversiteten inden for kommunegrænsen, reducere
    klimabelastningen fra borgerne i kommunen og ikke mindst
    sikre mod de klimaforandringer, som bl.a. hærger de danske
    kyster.
    Mange kommuner oplever i dag, at man støder panden
    mod en mur af regler og bureaukrati, når man vil sætte en
    grøn retning for kommunen og kommunens borgere. Uanset
    om det gælder muligheden for at sætte solceller på de kom-
    munale tage, introducere bilfrie søndage eller inddrage de
    kommunale forsyningsselskaber i arbejdet med klimatilpas-
    ning, står love og regler i vejen.
    Med inspiration fra den aktuelle frisættelsesdagsorden op-
    fordres regeringen til at indkalde Folketingets partier til for-
    handlinger om frisættelse af kommunerne til at handle på
    den grønne omstilling.
    Eksempler på frisættelse fra regler og bureaukrati
    Bl.a. på transportområdet vil en kommune kunne reduce-
    re klimaaftrykket markant og samtidigt sikre renere luft,
    mindre støj og mindre trængsel, hvis man måtte etablere
    nulemissionszoner, bl.a. omkring kommunens bymidte. Men
    i dag er det ikke – trods den politiske aftale fra september
    2021 om nulemissionszoner (»Aftale om miljøinitiativer i
    grønne byer og en hovedstad i udvikling«, Miljøministeriet,
    2021) – muligt at lave reelle nulemissionszoner uden undta-
    gelser for f.eks. lastbiler m.v. Jf. vejloven er det heller ikke
    muligt for en kommune at vedtage en generel nedsættelse
    af parkeringstakster til elbiler, som ikke er knyttet til en kon-
    kret placering, f.eks. ved en ladestander. Det er ligeledes, jf.
    færdselsloven, ikke muligt for en kommune selv at nedsætte
    hastighed eller indføre faste bilfrie søndage eller tilsvarende,
    som kunne give mindre trængsel, mindre luftforurening og
    mere plads til byens borgere i gadebilledet.
    Udarbejdelse af lokalplaner er et stærkt kommunalt værk-
    tøj, når der f.eks. skal opsættes ny vedvarende energi i
    kommunerne og udvikles nye områder m.v. Men også her
    bremses den grønne omstilling af bl.a. planloven. For kom-
    muner begrænses af, at der i planloven ikke er hjemmel til at
    stille yderligere bæredygtighedskrav til byggeriet, når man
    udvikler nye boligområder (Udvalget for Landdistrikter og
    Øer, L 36 – bilag 4, folketingsåret 2022-23, 2. samling). Li-
    geledes er der ikke hjemmel til generelle forbud mod brug af
    sprøjtegift for bl.a. at fremme biodiversiteten i kommunen.
    Derudover er vandselskaber gennem deres indtægtsram-
    me, jf. vandsektorloven, begrænset i deres mulighed for at
    langtidssikre det danske drikkevand (»Vandselskab: Lovgiv-
    ningen sætter en prop i den langsigtede sikring af Danmarks
    drikkevand«, Altinget, den 4. september 2023).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Lotte Rod (RV):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om frisættelse af
    kommunerne til den grønne omstilling.
    (Beslutningsforslag nr. B 58)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3