Fremsat den 15. november 2023 af Jette Gottlieb (EL), Pelle Dragsted (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29139

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b66/20231_b66_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. november 2023 af Jette Gottlieb (EL), Pelle Dragsted (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL),
    Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om oprettelse af en europæisk togfond
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at arbejde for oprettelsen af en europæisk
    togfond, der skal have til formål at sikre bedre, billigere og hurtigere forbindelser med lyn- og nattog mellem de europæiske
    hovedstæder, så vi kan rejse bedre, billigere og bæredygtigt.
    Beslutningsforslag nr. B 66 Folketinget 2023-24
    AX029139
    Bemærkninger til forslaget
    En europæisk togfond skal sikre et billigt og grønt alterna-
    tiv til flyrejser, som er meget belastende for klimaet. Det
    Europæiske Miljøagentur har opgjort, at flyrejser udleder op
    til 20 gange så meget CO2 pr. kilometer »CO2 emissions
    from passenger transport – European Environment Agency,
    2019 (europa.eu«). Togfonden skal investere i et effektivt
    tognet, som kan binde hele Europa sammen.
    Den europæiske togfond skal understøtte forbindelserne
    mellem de større europæiske byer og gøre turen på skinner
    til en reel konkurrent til flyrejserne. Det kræver, at der kom-
    mer hurtigere og flere direkte forbindelser på kryds og tværs
    af det europæiske kontinent.
    Den europæiske togfond er en langsigtet investering, da
    opgaven med at få etableret et bedre sammenhængende
    »Jernbaneeuropa« er meget omfattende. Der er bl.a. tekniske
    barrierer, da landene i Europa bruger forskellige systemer
    på deres jernbaner. Det kræver derfor fælles europæiske tek-
    niske platforme i form af fælles kørestrømsystemer, fælles
    signalsystemer, elektrificering af hovedbanenettet i Europa,
    fælles sikkerhedskrav til materiel og certifikater og licenser
    m.m. Samtidig kræver det også koordinering af kanaltilde-
    ling, så der kan skaffes plads på skinnenettet til gennemkø-
    rende internationale tog i de europæiske lande.
    Da det ikke er muligt at transportere sig med samme has-
    tighed i tog som med fly, skal den europæiske togfond også
    bruges på at forbedre togenes funktionalitet. Togene skal
    indrettes, så tiden i kupéerne kan bruges aktivt. Togvogne
    kan indrettes som kørende kontorfællesskaber, hvor der er
    mulighed for at booke kontorplads eller booke et mødelo-
    kale. Det skal også være muligt for familier at rejse om
    natten, og derfor skal flere tog indrettes med sovevogne og
    familierum.
    Togfonden kan finansieres med EU᾽s infrastrukturmidler
    og afgifter på flyrejser.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Jette Gottlieb (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en
    europæisk togfond
    (Beslutningsforslag nr. B 66)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3