Fremsat den 15. november 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 15. november 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om
afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love1)
(Lempelse af energiafgiften for hotellers rumvarme, forbrugsregistrering ved direkte linjer, nedsættelse af tærskler for
indberetning af statsstøtte m.v.)
§ 1
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 1
i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 4 i lov nr. 2606 af 28.
december 2021 og senest ved § 3 i lov nr. 329 af 28. marts
2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 15, 1. pkt., § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 11, stk. 18,
1. pkt., ændres »500.000 euro« til: »100.000 euro«.
2. I § 9, stk. 15, 3. pkt., ændres »stk. 16 og 17« til: »stk. 6 og
7«.
3. I § 11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 8« til: »stk. 9«.
4. I § 11, stk. 5, indsættes som nr. 9:
»9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som an-
vendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kø-
lingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand
i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og
andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end
1 måned uden særskilt betaling for rumvarme, kulde
eller varmt vand. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse
for campingenheder, uden særskilt betaling for rumvar-
me, kulde eller varmt vand. Der kan ske forholdsmæs-
sig opgørelse af en tilbagebetalingsberettiget andel på
baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan forholds-
mæssig andel kan opgøres. I stedet for opgørelse efter
nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at
beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal
ske forholdsmæssigt svarende til den andel af virksom-
hedens samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan
råde egenhændigt over under sit ophold. I den samle-
de mængde energi medregnes dog ikke andet energifor-
brug, som er godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen
af opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme
eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme
til opvarmning af vand i bassiner og lignende, der kan
rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under
sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke
skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den
mængde energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og
varmt vand. I den samlede mængde medregnes dog ik-
1) I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014/EU af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, som ændret senest ved forordning nr. 2023/1315 af 23. juni 2023
om ændring af forordning (EU), EU-Tidende 2014, nr. L 187, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte
på skatteområdet er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Loven
indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104, side 1.
Lovforslag nr. L 85 Folketinget 2023-24
Skattemin., j.nr. 2023-2512
AN016115
ke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget,
jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt. foretages der for så vidt angår
varme eller kulde, som er leveret særskilt til virksom-
heden fra et fjernvarmeværk eller anden producent, der
er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde fore-
tages en forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse
medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørel-
sesberettiget, jf. 5. pkt. Det er en betingelse for godtgø-
relse, at varmen eller kulden, som indgår i beregninger
af godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af
1. pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om
afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 4.
pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks.«
5. I § 11, stk. 18, 1. pkt., ændres »stk. 3, skal« til: »stk. 3
eller stk. 5, nr. 9, skal for den enkelte ordning«.
6. I § 11, stk. 19, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 3 eller stk.
5, nr. 9 «.
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 2225 af
29. december 2020, § 12 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 2 i
lov nr. 2606 af 28. december 2021 og senest ved § 1 i lov nr.
329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2. pkt., ændres »3. pkt.« til:
»2. pkt.«
2. I § 1, stk. 6, 1. pkt., § 8, stk. 12, 1. pkt., § 8 a, stk. 4,
1. pkt., og § 10, stk. 16, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
3. I § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 7« til: »stk. 9«.
4. I § 10, stk. 15, 1. pkt., § 10 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, ændres »stk. 2, 3. pkt.« til: »stk. 2, 2. pkt.«
5. I § 10, stk. 5, indsættes som nr. 9:
»9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som an-
vendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kø-
lingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand
i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og
andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end
1 måned uden særskilt betaling for rumvarme, kulde
eller varmt vand. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse
for campingenheder, uden særskilt betaling for rumvar-
me, kulde eller varmt vand. Der kan ske forholdsmæs-
sig opgørelse af en tilbagebetalingsberettiget andel på
baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan forholds-
mæssig andel kan opgøres. I stedet for opgørelse efter
nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at
beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal
ske forholdsmæssigt svarende til den andel af virksom-
hedens samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan
råde egenhændigt over under sit ophold. I den samle-
de mængde energi medregnes dog ikke andet energifor-
brug, som er godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen
af opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme
eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme
til opvarmning af vand i bassiner og lignende, der kan
rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under
sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke
skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den
mængde energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og
varmt vand. I den samlede mængde medregnes dog ik-
ke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget,
jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt. foretages der for så vidt angår
varme eller kulde, som er leveret særskilt til virksom-
heden fra et fjernvarmeværk eller anden producent, der
er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde fore-
tages en forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse
medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørel-
sesberettiget, jf. 5. pkt. Det er en betingelse for godtgø-
relse, at varmen eller kulden, som indgår i beregninger
af godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af
1. pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 11, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk.
4, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks.«
6. I § 10 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »hvor beløbet beregnes
efter § 10 d, stk. 7 eller 8,« til: »der udgør nyttiggjort over-
skudsvarme omfattet af § 10 d, stk. 1-4«.
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a.
ved § 10 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 3 i lov nr.
138 af 25. februar 2020, § 3 i lov nr. 2225 af 29. december
2020, § 14 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 3 i lov nr. 2606
af 28. december 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 329 af 28.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 9, 1. pkt., og § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«.
2. I § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »1637 af 13.
december 2006« til: »1224 af 4. oktober 2023«.
3. I § 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 6« til: »stk. 8«.
2
4. I § 8, stk. 4, indsættes som nr. 9:
»9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som an-
vendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kø-
lingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand
i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og
andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end
1 måned uden særskilt betaling for rumvarme, kulde
eller varmt vand. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse
for campingenheder, uden særskilt betaling for rumvar-
me, kulde eller varmt vand. Der kan ske forholdsmæs-
sig opgørelse af en tilbagebetalingsberettiget andel på
baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan forholds-
mæssig andel kan opgøres. I stedet for opgørelse efter
nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at
beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal
ske forholdsmæssigt svarende til den andel af virksom-
hedens samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan
råde egenhændigt over under sit ophold. I den samle-
de mængde energi medregnes dog ikke andet energifor-
brug, som er godtgørelsesberettiget. Ved anvendelsen
af opgørelsesmetoden i 4. pkt. medregnes ikke varme
eller kulde, som leveres fra virksomheden, eller varme
til opvarmning af vand i bassiner og lignende, der kan
rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under
sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke
skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den
mængde energi, som forbruges til de pågældende ikke
tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og
varmt vand. I den samlede mængde medregnes dog ik-
ke andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget,
jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt. foretages der for så vidt angår
varme eller kulde, som er leveret særskilt til virksom-
heden fra et fjernvarmeværk eller anden producent, der
er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt
opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde fore-
tages en forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse
medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørel-
sesberettiget, jf. 5. pkt. Det er en betingelse for godtgø-
relse, at varmen eller kulden, som indgår i beregninger
af godtgørelsen, er målt. En virksomhed omfattet af
1. pkt. vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling
for et helt kalenderår. En virksomhed, der anvender
opgørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende
opgørelsesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om
afgift af naturgas og bygas m.v. og § 11, stk. 5, nr. 9,
4. pkt., i lov om energiafgift på mineralolieprodukter
m.v.«
5. I § 8 indsættes som stk. 15 og 16:
»Stk. 15. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebeta-
lingsmuligheden i stk. 4, nr. 9, skal indberette tilbagebeta-
lingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samle-
de beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregnin-
gen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der
gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indbe-
retningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter
1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 16. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberet-
tet efter stk. 15 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde-
ling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
4, nr. 9, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.«
6. § 10 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 3. november 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, nr. 3 indsættes efter »stk. 2-5«: », eller § 4 a,
stk. 1«.
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Virksomheder, der direkte får leveret elektricitet
via en direkte linje, med et årligt elektricitetsforbrug på over
100.000 kWh inden for samme lokalitet fra en virksomhed
registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, hvor tilbagebetaling af
afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne
lov, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Ved anmodning om registrering efter stk. 1 skal
virksomheden over for told- og skatteforvaltningen doku-
mentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har op-
fyldt betingelserne i stk. 1, eller sandsynliggøre, at virksom-
heden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne
i stk. 1. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder
benyttes de mængder elektricitet, som er målt af den virk-
somhed, der er registreret efter § 4, stk. 2.
Stk. 3. Virksomheder registreret efter stk. 1, der ikke læn-
gere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 1, skal
virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Virksomheder kan ikke registreres i henhold til stk.
1, hvis de på tidspunktet for ansøgning om registrering er i
restance med skatter og afgifter.
Stk. 5. Har virksomheden ikke afgivet rettidig angivelse,
har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt
skatter eller afgifter m.v. eller har været i restance med
skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddra-
ge registreringen efter stk. 1. Virksomheder, der har fået
inddraget registreringen efter stk. 1, kan tidligst 12 måneder
efter inddragelsen anmode om fornyet registrering efter stk.
1. Told- og skatteforvaltningen skal oplyse virksomheder
registreret efter § 4, stk. 2, om inddragelse af registreringen
efter stk. 1.
Stk. 6. Til de registrerede virksomheder, jf. stk. 1, udste-
des et bevis for registreringen.«
3. I § 5, stk. 1, indsættes som litra d:
»d. leveres til virksomheder registreret efter § 4 a, stk. 1.«
4. I § 8, stk. 3, indsættes efter »stk. 3,«: »eller § 4 a, stk. 1,«.
3
5. I § 11, stk. 11, 1. pkt., udgår »stk. 1, jf. § 11 c, og«.
6. I § 11, stk. 11, 1. pkt., § 11 b, stk. 9, 1. pkt., og § 11 f, stk.
4, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til: »100.000 euro«.
§ 5
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 2616 af 28.
december 2021, § 1 i lov nr. 330 af 28. marts 2023 og § 6 i
lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1. § 24, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april 2020, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og senest
ved § 7 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. § 3 d, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. § 3 d, stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes således:
»For nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperi-
ode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års-
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3
a, stk. 1, nr. 1 og 2.«
3. § 4, stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes således:
»For nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperi-
ode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års-
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3
a, stk. 1, nr. 1 og 2.«
§ 7
I lov om afgift af hermetisk forseglede
nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-
batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022,
som ændret ved § 5 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
1. § 18, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. og 3.
pkt.« til: »2. pkt.«
§ 8
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr.
1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1240
af 11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28. december 2021,
og § 10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændring:
1. § 1, stk. 6, 3. pkt., ophæves.
§ 9
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som
ændret ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9
i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 17 i lov nr. 832 af 14.
juni 2022 og § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 1, § 11, § 13, stk. 2, nr. 1, og § 14, nr. 1,
ændres »17« til: »17-19«.
2. I § 6, stk. 2, indsættes efter »afsætter afgiftspligtig olie«:
»efter § 2, stk. 1, nr. 1-4, 13, 15, 17 og 18,«, og efter
»nr. 8-10,« indsættes: »samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
3. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »13 og« til »13,« og «15, » æn-
dres til: »15 og 18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
4. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »11, 1. pkt.,« til: »11, 1.
pkt., og« og »17« ændres til: »17 og 18 samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
5. I § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres »1-12 og« til: »1-12,«,
og »15,« ændres til: »15 og 18 samt tilsvarende afgiftspligti-
ge varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
6. I § 7, stk. 4, nr. 2, ændres »8-10 og« til: »8-10,« og »15«
ændres til: » 15 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
7. I § 7, stk. 4, nr. 3, indsættes efter »13,«: »samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
8. I § 7, stk. 9, 1. pkt., § 7 b, stk. 4, 1. pkt., § 9 b, stk. 5,
1. pkt., og § 9 c, stk. 10, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
9. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., og § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »og
17,« til: », 17 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
10. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »17« til: »17-19,«.
11. I § 18, 2. pkt., ændres »og 17« til: », 17 og 18, samt
tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
§ 10
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 24. maj 2022, som ændret ved
§ 15 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, som ændret ved § 11 i
lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
4
1. § 19, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 20, stk. 2, og § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. og 3.
pkt.« til: »2. pkt.«
§ 11
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1214 af 10. august 2020, som ændret ved § 16 i lov nr.
1240 af 11. juni 2021 og § 5 i lov nr. 329 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
§ 12
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754
af 30. august 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 902
af 21. juni 2022, § 3 i lov nr. 489 af 15. maj 2023 og senest
ved § 353 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I § 29 a, stk. 3, ændres »500.000 euro« til: »100.000
euro«.
2. I § 53 a, stk. 1, ændres »og platformsoperatører« til: »,
platformsoperatører og mellemmænd«, »eller § 43, stk. 1,«
ændres til: »§ 43, stk. 1, eller § 46 a«, og efter »§ 22, stk. 1
eller 3, § 43, stk. 1,« indsættes: »§ 46 a«.
3. I § 54, stk. 6, ændres »eller 22« til: », 22 eller 43«.
4. I § 57, stk. 4, ændres »eller en platformsoperatør« til: »,
en platformsoperatør eller en mellemmand«.
§ 13
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr.
765 af 7. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til: »100.000
euro«.
§ 14
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af
22. april 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 672 af 19. april
2021, § 20 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og ved § 8 i lov nr.
329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. § 18, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 33, stk. 10, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
§ 15
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 24. maj 2022, som ændret
ved § 13 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
1. § 17, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
2. I § 18, stk. 2 og § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. og 3. pkt.«
til: »2. pkt.«
§ 16
I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
421 af 25. april 2023, som ændret ved § 37 i lov nr. 679 af 3.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 80, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse på opstilling af
fast og mobilt vejsideudstyr, som Sund og Bælt Holding A/S
opstiller på vejarealer som led i kontrol med opkrævning af
vejafgifter efter lov om vejafgift, jf. dog stk. 5.«
2. I § 80 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler om de betin-
gelser, som Sund og Bælt Holding A/S skal opfylde, når
selskabet skal anvende vejarealet til opstilling af fast og
mobilt vejsideudstyr som led i kontrol med opkrævning af
vejafgifter efter lov om vejafgift, herunder om høring af
vedkommende vejmyndighed ved opstilling af fast vejside-
udstyr.«
§ 17
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding
A/S, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 808 af 9. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 17 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Sund og Bælt Holding A/S kan i relation til selskabets
opgaver efter reglerne om vejafgiftsordningen i lov om vej-
afgift anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning,
herunder tv-overvågning og automatisk registrering af num-
merplader, på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på at
understøtte afgiftsopkrævningen.«
2. I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., æn-
dres »miljøzoneordningen« til: »miljøzoneordningen og vej-
afgiftsordningen«.
3. I § 17 a, stk. 3, ændres »kontrolmyndigheden« til:
»kontrolmyndighederne«, »kontrolmyndighedens« ændres
til: »kontrolmyndighedernes«, og efter »opgaver« indsættes:
»vedrørende henholdsvis miljøzoneordningen og vejafgifts-
ordningen«.
§ 18
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov
om afgift af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
lov og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift
af affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt
til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse
5
vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt
teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af
reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra
egen cementproduktion), som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr.
1558 af 13. december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017,
§ 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021 og senest ved § 5 i lov
nr. 2606 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til: »100.000
euro«.
§ 19
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. april 2024.
Stk. 3. Transportministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 16, nr. 1.
Stk. 4. For perioden fra og med den 1. februar 2010 til
og med den 30. januar 2016 finder afgiftsfritagelsen efter
§ 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, i lov om afgift af sten-
kul, brunkul og koks m.v. anvendelse for biomasseaffald,
der kunne tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal an-
visning i henhold til bekendtgørelse nr. 1637 af 13. decem-
ber 2006 om biomasseaffald som ændret ved bekendtgørelse
nr. 57 af 11. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse
om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne
type affald. For perioden fra og med den 31. januar 2016
til og med den 31. december 2023 finder afgiftsfritagelsen
efter § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. anvendelse for biomasseaf-
fald, der kunne tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal
anvisning i henhold til bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar
2016 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder
denne type affald.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lempelse af hotellers og lignende virksomheders afgift for rumvarme
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Konsekvensrettelser i gasafgiftsloven
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Forbrugsregistrering ved direkte linjer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Ændring af henvisning til bekendtgørelse om biomasseaffald
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Ændring af tærskler for, hvornår virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte i medfør af EU’s gennemsigtig-
hedskrav
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Lempet afgift for biogas til varmefremstilling
3.5.1.2. Godtgørelse for elekcitet anvendt til procesformål
3.5.1.3. Elpatronordningen
3.5.1.4. Landstrøm til skibe
3.5.1.5. Godtgørelse for CO2-kvoteomfattede virksomheder
3.5.1.6. Bundfradrag for ikke-CO2-kvoteomfattede forbrug
3.5.1.7. Godtgørelse for landbrugsdiesel anvendt som motorbrændstof
3.5.1.8. Tilbebetalingsmulighed for afgift af biogas, der anvendes til proces
3.5.1.9. Godtgørelse for spildevandsafgiften
3.5.1.10.Bundfradrag i svovlafgiften
3.5.1.11. Godtgørelse for elektricitet anvendt til opldaning af registrerede eldrevne køretøjer
3.5.1.12.Investeringer omfattede af investorfradragsloven
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Ophævelse af bestemmelsen om femårig registreringsperiode for varemodtagere
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Lovtekniske ændringer i cfc-afgiftsloven
3.7.1. Gældende ret
7
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser
3.7.3. Den foreslåede ordning
3.8. Konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Skatteministeriets overvejelser
3.8.3. Den foreslåede ordning
3.9. Justering af gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
om indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Skatteministeriets overvejelser
3.9.3. Den foreslåede ordning
3.10. Fravigelse af tilladelseskravet efter vejlovens § 80
3.10.1.Gældende ret
3.10.2.Transportministeriets overvejelser
3.10.3.Den foreslåede ordning
3.11. Digital overvågning af det afgiftsbelagte vejnet samt registrering af køretøjer
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Transportministeriets overvejelser
3.11.3. Den foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Lempelser af hotellers og lignende virksomheders afgift for rumvarme
10.2. Ændring af tærskler for, hvornår virksomheder skal indberette modtaget statsstøtte i medfør af EU’s gennemsigtig-
hedskrav
10.3. Justering af gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet
om indberetning og udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.
10.4. Sund og Bælt Holding A/S’ varetagelse af opgaver efter vejafgiftsloven
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det forslås at lempe afgift for hotellers og lignende virk-
somheders rumvarme m.v. Det skal understøtte udviklingen
i et internationalt konkurrenceudsat erhverv og være med til
at understøtte arbejdspladser i hotelbranchen m.v.
Med lovforslaget foreslås desuden, at virksomheder på di-
rekte linjer skal kunne lade sig forbrugsregistrere sig hos
Skatteforvaltningen. Direkte linjer er et centralt værktøj til
at sikre en øget anvendelse af vedvarende energi og skabe
bedre rammevilkår for grønne teknologier, f.eks. Power-to-
X-anlæg. Forslaget vil ensrette mulighederne for forbrugsre-
gistrering i elafgiftsloven.
Det foreslås at tilpasse kulafgiftslovens bestemmelse om
afgiftsfritagelse for biomasseaffald, der kan tilføres forbræn-
dingsanlæg uden kommunal anvisning, så definitionen af
biomasseaffald svarer til den, som Miljøministeriet har fast-
lagt i bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om bi-
omasseaffald.
8
Det foreslås desuden at nedsætte tærsklen for, hvornår virk-
somheder skal indberette modtaget statsstøtte fra 500.000
euro til 100.000 euro for støtteordningerne i visse energi- og
miljøafgiftslove og i investorfradragsloven.
Det foreslås indført underretningspligt for mellemmænd
over for deres kunder, når mellemmanden er indberetnings-
pligtig for grænseoverskridende skatteplanlægningsordnin-
ger, mellemmanden har rådgivet kunden om.
Derudover foreslås der indført mulighed for, at Skattefor-
valtningen kan kræve genindberetning af oplysninger, som
platformsoperatører er forpligtet til at indberette efter Rådets
direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet (herefter DAC7).
Der foreslås en række justeringer af energi- og miljøafgifts-
lovene, herunder en ændring af overskudsvarmeafgiften for
biogas m.v. i mineralogiske processer, afskaffelse af fem-
årigt registreringskrav for varemodtagere i visse afgiftslove,
konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven samt en række min-
dre ændringer.
Endelig foreslås der ændringer på Transportministeriets res-
sort, som skal sikre, at Sund og Bælt Holding A/S kan
varetage de kontrolopgaver, som følger af lov nr. 763 af 13.
juni 2023 om vejafgift (herefter vejafgiftsloven).
2. Lovforslagets baggrund
Med ”Aftale om finansloven for 2019” mellem den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti) og Dansk Folkeparti blev det besluttet at
lempe afgiften for hoteller og lignende virksomheders rum-
varme til processats. Processatsen er den lave afgiftssats
for energiforbrug anvendt til procesformål f.eks. i forbindel-
se med produktionsvirksomhed. Det blev med ”Aftale om
grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022” mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative
Folkeparti aftalt at gennemføre lempelsen.
Det foreslås på denne baggrund at lempe rumvarmeafgiften
af fossile brændsler, der anvendes af hotelvirksomheder og
lignende virksomheder i forbindelse med udlejning af værel-
ser, fra 68,8 kr. pr. GJ til 9,3 kr. pr. GJ (processatsen for
brændsler i 2024-niveau) fra og med den 1. januar 2024.
Det foreslås, at der indføres mulighed for, at virksomheder
på direkte linjer kan vælge at lade sig forbrugsregistrere
hos Skatteforvaltningen, hvis de i øvrigt opfylder kriterierne
for forbrugsregistrering i elafgiftsloven. Den foreslåede ord-
ning vil medføre samme likviditetsfordel for virksomheder
på direkte linjer, som virksomheder med elforbrug fra det
kollektive net.
Det foreslås at ændre kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og
stk. 3, nr. 1, så der ikke henvises til bekendtgørelse nr. 1637
af 13. december 2006 om biomasseaffald, men til bekendt-
gørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, der
bl.a. indfører en bagatelgrænse for fysiske urenheder i have-
og parkaffald, så have- og parkaffald med fysiske urenheder
på op til 1 promille er biomasseaffald. Den foreslåede æn-
dring af kulafgiftsloven skal sikre, at afgiftsbestemmelserne
er i overensstemmelse den gældende bekendtgørelse på om-
rådet.
Det foreslås at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomhe-
der skal indberette modtaget statsstøtte fra 500.000 euro
til 100.000 euro for støtteordninger i elafgiftsloven, mine-
ralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven, CO2-af-
giftsloven, spildevandsafgiftsloven, svovlafgiftsloven og in-
vestorfradragsloven, som er omfattet af enten den generelle
gruppefritagelsesforordning eller Kommissionens retnings-
linjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
2022. Ændringen er en konsekvens af Kommissionens For-
ordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108.
DAC7 blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 902 af 21.
juni 2022. Direktivet omhandler hovedsageligt indberetning
og udveksling af oplysninger fra digitale platforme m.v.
I forbindelse med den nærmere udmøntning af den dan-
ske gennemførelseslovgivning er det konstateret, at mellem-
mænd ikke er omfattet af den underretningspligt, direktivet
forudsætter, og at Skatteforvaltningen ikke kan kræve gen-
indberetning af oplysninger, som platformsoperatører er for-
pligtet til at indberette efter DAC7-direktivet. Det foreslås
med dette lovforslag, at der rettes op herpå.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om en femårig regi-
streringsperiode for varemodtagere i en række afgiftslove,
hvilket har til formål at understøtte ensrettede regler på
tværs af afgiftslovene.
Det foreslås desuden at præcisere henvisningen til afgiftssat-
sen for overskudsvarmeafgiften for biogas m.v. anvendt i
mineralogiske processer m.v., så henvisningerne er korrekte
samt konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven. Der er tale om
ændringer af lovteknisk karakter.
Med vejafgiftsloven indføres en kilometerbaseret vejafgift
for lastbiler. Som led i implementeringen af vejafgiftsord-
ningen, der træder i kraft 1. januar 2025, jf. vejafgiftslovens
§ 18, stk. 3, foreslås det, at Sund og Bælt Holding A/S
kan opstille teknisk udstyr på det offentlige vejnet med hen-
blik på at føre kontrol med overholdelse af vejafgiftsordnin-
gen. Det foreslås også, at Sund og Bælt Holding A/S kan
foretage tv-overvågning på offentlig vej samt behandle data
for at varetage opgaver, som følger af vejafgiftsloven.
Videre foreslås det, at kravet om tilladelse til opstilling af
genstande på det offentlige vejareal efter lov om offentlige
veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023
(herefter vejloven), fraviges ved Sund og Bælt Holding A/S’
9
opstilling af vejsideudstyr på offentlige vejarealer, og at
transportministeren som følge heraf bemyndiges til at fast-
sætte regler om de betingelser, som selskabet skal opfylde,
når der opstilles vejsideudstyr på offentlige vejarealer.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lempelse af hotellers og lignende virksomheders af-
gift for rumvarme
3.1.1. Gældende ret
Energiafgifterne på fossile brændsler er fastlagt i lov om
afgift af naturgas og bygas (herefter gasafgiftsloven), lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (herefter kulaf-
giftsloven) og lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven). Afgiftssatsen for an-
vendelse af brændsler er differentieret. Når brændslerne an-
vendes erhvervsmæssigt til procesformål, er afgiften lavere
end ved almindelig anvendelse som f.eks. til rumvarme.
Udgangspunktet er, at brændslerne anvendes til rumvar-
me m.v., og energiprodukterne leveres med fuld afgift,
der for fossile brændsler udgør 68,8 kr. pr. GJ (2024-ni-
veau). Momsregistrerede virksomheder kan herefter søge
om godtgørelse for afgiften af det forbrug, som anvendes
til erhvervsmæssig proces. Momsregistrerede virksomheder
kan få godtgjort energiafgifterne på brændsel anvendt til
erhvervsmæssige procesformål i samme omfang, som virk-
somhederne har fradragsret for indgående moms af energi-
produkter og varme bortset fra 9,3 kr. pr. GJ (2024-niveau),
jf. gasafgiftslovens § 10 a, kulafgiftslovens § 8 a og mineral-
olieafgiftslovens § 11 a. Begrænsningen på 9,3 kr. pr. GJ er
indekseret.
Udgangspunktet er, at energiprodukter, der direkte eller in-
direkte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra
virksomheden, rumvarme eller varmt vand, anses for for-
brugt som rumvarme m.v., og der ydes derfor ikke tilbage-
betaling af afgiften af disse energiprodukter, jf. mineraloli-
eafgiftslovens § 11, stk. 4, gasafgiftslovens § 10, stk. 4,
og kulafgiftslovens § 8, stk. 3. Dog godtgøres afgiften for
visse anvendelser af sådan varme og varer, herunder ved
anvendelse til rumopvarmning og varmt vand i staldbygnin-
ger m.v., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, gasafgifts-
lovens § 8, stk. 4, og kulafgiftslovens § 10, stk. 5.
Fossile brændsler anvendt til procesformål er et afgrænset
og positivt defineret forbrug. Nogle anvendelser af varme
og varer anvendt til opvarmning m.v. er omfattet af bestem-
melserne om procesformål, f.eks. fossile brændsler til varme
og varer, der er anvendt til rumopvarmning og varmt vand i
staldbygninger, jf. gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 3, kulaf-
giftslovens § 8, stk. 4, nr. 3, og mineralolieafgiftslovens §
11, stk. 5, nr. 3.
Procesforbrug forekommer typisk i vareproducerende virk-
somheder og ikke i forbindelse med hoteldrift og lignende
virksomhedsdrift, som har karakter af præstering af tjeneste-
ydelser. Gas anvendt i komfurer, ovne og lignende er dog
omfattet af processatsen. Hoteller og lignende virksomheder
betaler derfor typisk fuld energiafgift (rumvarmeafgift) for
al brændselsforbrug udover af køkken- eller restaurations-
drift.
En virksomhed med et blandet forbrug af energiprodukter
altså både forbrug af rumvarme m.v. og proces skal opgøre
og fordele forbruget af afgiftspligtige energiprodukter for
at få godtgørelse for procesforbruget. Fordelingen skal i ud-
gangspunktet ske ved måling af det faktiske procesforbrug
sammenholdt med det samlede energiforbrug, jf. gasafgifts-
lovens § 10, stk. 5, nr. 4, kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4,
og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Med aftale om finansloven for 2019, der blev indgået den
20. november 2018 mellem den daværende regering (Venst-
re, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti, blev det aftalt at lempe beskatningen
af rumvarme i forbindelse med udlejning af værelser og
lignende inden for hotelsektoren og tilsvarende sektorer til
processatsen.
Med Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24.
juni 2022, der blev indgået mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kal Venstre og Det Konservative Folkeparti, er det aftalt at
gennemføre lempelsen.
Den lempede beskatning af rumvarme m.v. i forbindelse
med udlejning af værelser og lignende inden for hotelsek-
toren og tilsvarende sektorer skal gøre det lettere at drive
virksomhed i Danmark og understøtte udviklingen i en
række internationalt konkurrenceudsatte erhverv, bl.a. turis-
meerhvervet. Initiativerne skal samtidig være med til at un-
derstøtte arbejdspladser i hotelbranchen m.v.
Det danske hotelerhverv er i global konkurrence om at
tiltrække turister fra hele verden, og konkurrencedygtige
vilkår er derfor afgørende for, om Danmark får del i den
globale turisme. Lempelsen vil medføre, at udgifterne til at
drive hotelvirksomhed sænkes.
Lempelsen er udformet med henblik på at sikre, at den ik-
ke er konkurrenceforvridende. Modtagerkredsen er således
bredt afgrænset til virksomheder, der yder momspligtig kort-
idsudlejning af indkvarteringsydelser. Og samtidig er acces-
soriske ydelser som f.eks. spaafdelinger, tilknyttede restau-
ranter m.v. ikke omfattet.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at lempe afgiften for hotelvirksomheders og
lignende virksomheders forbrug af brændsler til rumvarme
m.v., der anvendes i forbindelse med præstering af indkvar-
teringsydelser. Afgiften af dette forbrug foreslås nedsat til
processatsen.
Det foreslås, at lempelsen omfatter forbrug af brændsler
10
anvendt til opvarmning og komfortkøling, herunder varmt
vand i indkvarteringsydelsen. Ved indkvarteringsydelsen
forstås udlejning af værelser på hoteller og lignende virk-
somheder, udlejning af værelser i virksomheder, der udlejes
for kortere tidsrum end 1 måned og udlejning af camping-
pladser og campinghytter. Lempelsen foreslås at omfatte
forbrug af energiprodukter, som udlejer af en campingplads,
forsyner sine lejeres medbragte campingenheder og køretø-
jer med uden særskilt betaling herfor.
Lempelsen omfatter ikke brændsler, der anvendes i forbin-
delse med accessoriske ydelser til indkvarteringsydelsen
som f.eks. bespisning, træningscenter, spafaciliteter, svøm-
mehal, biograf m.v. Lempelsen omfatter heller ikke brænd-
sler, som anvendes til opvarmning eller komfortkøling, her-
under varmt vand af f.eks. gangarealer, trapper, elevatorer,
reception, fællesarealer, parkeringskælder m.v., da adgangen
til disse arealer ikke betragtes som en del af en indkvarte-
ringsydelse.
Det foreslås at indføre en skematisk fordelingsregel, hvor-
efter virksomheder som et alternativ til direkte måling af
det tilbagebetalingsberettigede forbrug kan vælge at beregne
dette på baggrund af en opmåling i kvadratmeter af det are-
al, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit ophold,
og virksomhedens samlede areal i kvadratmeter. Hvis en
virksomhed har et vandforbrug i bassiner og lignende, der
kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret uden for
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold, skal virksomheden foretage direkte måling af dette
forbrug og fraregne det inden opgørelsen efter den skemati-
ske fordelingsregel.
Privat udlejning af f.eks. værelser, lejligheder, huse, som-
merhuse eller lignende, som ikke er momsregistreret, er ikke
omfattet af den forslåede lempelse af hotellers og lignende
virksomheders rumvarmeafgift.
For nærmere om lempelse af hotellers og lignende virksom-
heders afgift for rumvarme henvises til lovforslagets § 1, nr.
4 og 5, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 4 og nr. 5, samt de specielle
bemærkninger hertil.
3.2. Konsekvensrettelser i gasafgiftsloven
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Konsekvensrettelser af lov nr. 1585 af 27. december
2019
Ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 blev gasafgiftslovens
§ 1, stk. 2, 2. pkt., ophævet. Af § 1, stk. 2, 2. pkt. fremgik,
at afgiftssatsen i perioden 2010-2014 var som anført i lovens
bilag 2. Ophævelsen skete som en konsekvens af, at bilag 2
til gasafgiftsloven samtidig blev ophævet.
Af § 1, stk. 2, 3. pkt., der efter ophævelsen af stk. 2, 2. pkt.
blev stk. 2, 2. pkt., fremgår, at afgiften for gas omfattet af
§ 1, stk. 1, 2. pkt., med en nedre brændværdi på 39, 6 MJ pr.
Nm3 udgør 9,8 øre pr. Nm3.
Ved en fejl blev der ikke foretaget alle nødvendige konse-
kvensændringer ved lov nr. 1585 af 27. december 2019.
Gasafgiftsloven henviser i § 1, stk. 6, 1. pkt., § 1, stk. 7, 2.
pkt., § 10, stk. 15, og § 10 e, stk. 1, 1. pkt., § 10 e, stk. 2, 1.
pkt., og § 10 e, stk. 3, 2. pkt. til § 1, stk. 2, 3. pkt. Ved lov nr.
1585 af 27. december 2019 burde henvisningen til § 1, stk.
2, 3. pkt., i disse bestemmelser have været ændret til § 1,
stk. 2, 2. pkt. Siden lovændringen har der således ikke været
et 3. pkt. i § 1, stk. 2.
Gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., § 1, stk. 7, 2. pkt.,
§ 10, stk. 15, og § 10 e, stk. 1, 1. pkt., § 10 e, stk. 2, 1.
pkt., og § 10 e, stk. 3, 2. pkt., har siden ikrafttrædelsen
af lov nr. 1585 af 27. december 2019 været fortolket som
om, at konsekvensændringerne var blevet gennemført ved
lovændringen.
3.2.1.2. Konsekvensrettelser af lov nr. 138 af 25. februar
2020
Med § 2, nr. 10, i lov nr. 138 af 25. februar 2020 blev
gasafgiftslovens § 10 d, stk. 7 og 8, ophævet.
§ 10 d, stk. 7, indeholdt en særlig sats for overskudsvarme
fra varme og varer, der er anvendt i forbindelse med kemisk
reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineral-
ogiske processer.
Det fremgik således af bestemmelsen, at for nyttiggjort
overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke § 10 d, stk.
1-4 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 54,5 kr. pr.
GJ varme.
§ 10 d, stk. 8, indeholdt en særlig afgiftssats for nyttiggjort
overskudsvarme vedrørende eget kraftvarme-anlæg fra var-
me og varer, der er omfattet af gasafgiftslovens § 10 d, stk.
1-4. Det fremgik således af bestemmelsen, at for nyttiggjort
overskudsvarme fra varme og varer, for hvilke § 10 d, stk.
1-4, finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebeta-
ling af afgift efter § 10, stk. 9, 1. pkt., alene med 54,5 kr. pr.
GJ varme.
Med aftale om fremme af udnyttelse af overskudsvarme
blev det aftalt, at der som udgangspunkt skulle gælde en
fast afgiftssats på 25 kr. pr. GJ overskudsvarme. På denne
baggrund blev de gældende differentierede afgiftssatser på
overskudsvarme ophævet i gasafgiftslovens § 10 d, stk. 7 og
8.
Ved en fejl blev der ikke foretaget konsekvensændring af
§ 10 e, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 138 af 25. februar 2020. Gas-
afgiftsloven henviser i § 10 e, stk. 2, 1. pkt., således fortsat
til § 10 d, stk. 7 og 8, der er ophævet. Ved ændring af lov nr.
138 af 25. februar 2020 burde § 10 e, stk. 2, 1. pkt. således
have været ændret, så der ikke længere blev henvist til § 10
d, stk. 7 og 8.
Der har siden ikrafttræden af lov nr. 138 af 25. februar 2020
11
været administreret i overensstemmelse med, at gasafgiftslo-
vens § 10 d, stk. 7 og 8, er ophævet. § 10 e, stk. 2, 1. pkt. er
således blevet fortolket i overensstemmelse hermed.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser
Det er vurderingen, at henvisningerne i § 1, stk. 6, 1. pkt.,
og stk. 7, 2. pkt., § 10, stk. 15, og § 10 e, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., bør ændres, så den tiltænkte
henvisning til den lave afgiftssats for biogas m.v. i § 1,
stk. 2, 2. pkt., fremgår korrekt. Dette vil rette op på de
manglende lovtekniske konsekvensændringer i lov nr. 1585
af 27. december 2019.
Den foreslåede ændring svarer til den måde, som ordningen
i dag administreres på, idet gasafgiftslovens § 1, stk. 2, som
anført ikke indeholder et 3. pkt. i sin nuværende affattelse.
De manglende konsekvensændringer og den efterfølgende
administration heraf har ikke haft konsekvenser af afgifts-
mæssig karakter.
Det er desuden vurderingen, at § 10 e, stk. 2, bør ændres,
så henvisningen til de ophævede bestemmelser i § 10 d, stk.
7 eller stk. 8, udgår af bestemmelsen, og at der samtidig
indsættes en henvisning til gasafgiftslovens § 10 d, stk.
1-4, for at afgrænse bestemmelsen til forbrug af gas ved
denne type aktiviteter, dvs. kemisk reduktion, metallurgiske
processer og mineralogiske processer. Dette vil rette op på
de manglende lovtekniske konsekvensændringer i lov nr.
138 af 25. februar 2020.
Den foreslåede ændring svarer til den måde, som bestem-
melsen i dag administreres på, som er i overensstemmelse
med, at § 10 d, stk. 7 og stk. 8, er ophævet. De manglende
konsekvensændringer og den efterfølgende administration
heraf har ikke haft konsekvenser af afgiftsmæssig karakter.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre gasafgiftslovens § 10 e, stk. 2, ved
at lade henvisningen til de ophævede bestemmelser, § 10
d, stk. 7 og stk. 8, udgå, og samtidig sikre den samme
afgrænsning af bestemmelserne som hidtil ved at henvise til
§ 10 d, stk. 1-4. Det skal medføre klarhed over, hvad der er
gældende ret.
Det foreslås desuden at ændre henvisningerne til § 1, stk. 2,
2. pkt., den lave afgiftssats for biogas m.v., i § 1, stk. 6, 1.
pkt., og stk. 7, 2. pkt., § 10, stk. 15, og § 10 e, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i
den gældende retstilstand.
3.3. Forbrugsregistrering ved direkte linjer
3.3.1. Gældende ret
Efter lov om elforsyning (herefter elforsyningsloven) er der
mulighed for at etablere en direkte linje mellem en elpro-
ducent og en elforbruger uden om det kollektive net. En
direkte linje kan kun anlægges efter tilladelse fra Energisty-
relsen efter elforsyningslovens § 23 og er defineret som en
direkte elektricitetsforbindelse mellem en elproducent og en
forbruger, hvorpå der dels leveres elektricitet direkte fra el-
producenten til forbrugeren på den direkte linje, dels leveres
elektricitet fra en elhandler på det kollektive net til forbrug
på den direkte linje.
Direkte linjer har ét tilkoblingspunkt til det kollektive
net. Der kan ligge flere forbrugere, herunder med forskellige
cvr-numre, bag tilkoblingspunktet. Der er dog kun knyttet
ét aftagenummer til hvert tilkoblingspunkt på det kollektive
net, og derfor vil kun en af forbrugerne på den direkte
linje kunne indgå aftale med en elhandelsvirksomhed om
leverancer af elektricitet til aftagenummeret.
Elproducenten på den direkte linje, der leverer elektricitet til
den direkte linje, skal lade sig registrere efter elafgiftsloven
§ 4, stk. 2, og svare afgift for forbrug af elektricitet på den
direkte linje til Skatteforvaltningen, jf. elafgiftslovens § 3,
stk. 1, nr. 3. Dette omfatter både eget forbrug af elektricitet
hos den virksomhed, der producerer elektricitet, og ligeledes
forbrug af den producerede elektricitet hos de virksomheder,
der er tilkoblet den direkte linje fra elproducenten.
Efter elafgiftslovens § 4, stk. 3, er det muligt for en virk-
somhed med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000
kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virk-
somhed registreret efter § 4, stk. 1, hvor tilbagebetaling af
afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne
lov at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Det giver
virksomheden mulighed for at forbrugsafregne elafgiften.
En forbrugsregistrering giver mulighed for at få leveret
elektricitet fra elleverandøren uden afgift. Forbrugsregistre-
ringen indebærer, at virksomhederne kan foretage nettoaf-
regning af afgiften. Nettoafregning betyder, at virksomhe-
den skal betale afgift af det ikke-godtgørelsesberettigede
energiforbrug til Skatteforvaltningen. Når kalendermåneden
(afgiftsperioden) er gået, opgør virksomheden, hvor meget
af elektriciteten, der er anvendt til godtgørelsesberettigede
formål, og hvor meget af elektriciteten, der er anvendt til
ikke-godtgørelsesberettigede formål.
Herved undgår virksomheden først at skulle betale afgift
til elleverandøren og derefter søge om godtgørelse af af-
gift hos Skatteforvaltningen. Forbrugsregistreringen giver
dermed virksomhederne en likviditetsmæssig fordel.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser
Der er efter gældende ret ikke mulighed for at lade sig
forbrugsregistrere for elektricitet, der leveres via en direkte
linje fra en elproducent registreret efter elafgiftslovens § 4,
stk. 2.
Det er vurderingen, at der bør være mulighed for at virk-
somheder på direkte linjer, som opfylder de tilsvarende kri-
terier og vilkår for forbrugsregistrerede virksomheder efter
12
elafgiftslovens § 4, stk. 3-5, der modtager elektricitet fra det
kollektive net., skal kunne lade sig forbrugsregistrere hos
Skatteforvaltningen.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at gøre det muligt for virksomheder på en direk-
te linje at lade sig forbrugsregistrere hos Skatteforvaltnin-
gen, hvis virksomheden har et årligt elektricitetsforbrug på
over 100.000 kWh inden for samme lokalitet, og elektricite-
ten er leveret fra en virksomhed registreret efter elafgiftslo-
vens § 4, stk. 2, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11
udgør mindst 87 pct. af afgiften efter elafgiftsloven.
Dermed vil virksomheder, der får leveret elektricitet til for-
brug via en direkte linje, også have mulighed for at lade sig
forbrugsregistrere for elafgift hos Skatteforvaltningen.
Lovforslaget vil medføre en likviditetsmæssig fordel for
de berørte virksomheder, da forbrugsregistrering giver virk-
somhederne mulighed for at nettoafregne afgiften direkte
over for Skatteforvaltningen i stedet for først at skulle ind-
betale det fulde afgiftsbeløb via en faktura til leverandøren
og herefter søge størstedelen af beløbet tilbagebetalt fra
Skatteforvaltningen.
Virksomheder, som er forbrugsregistreret hos Skatteforvalt-
ningen, og som dermed er ansvarlige for korrekt og retti-
dig indbetaling af afgiften, skal også leve op til en række
andre krav, bl.a. vedrørende regnskab. Dette gør sig ikke
i samme grad gældende for ikke-registrerede virksomhe-
der. Forbrugsregistrering er derfor som udgangspunkt for-
bundet med øget administration for erhvervslivet og for
Skatteforvaltningen. Muligheden for forbrugsregistrering,
herunder de regler, som indeholdes i dette lovforslag, er
desuden frivillig for virksomhederne, som derved selv kan
afgøre, om den likviditetsfordel, som forbrugsregistreringen
medfører, kan opveje den øgede administration, som følger
med.
3.4. Ændring af henvisning til bekendtgørelse om
biomasseaffald
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, jf. §
1, stk. 1, nr. 5, at biomasseaffald i læs, der udelukkende
indeholder denne type affald, og som kan tilføres forbræn-
dingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljø-
ministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af. december 2006 om
biomasseaffald, er afgiftsfritaget.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7 a, stk. 3, nr. 1, jf. § 1,
stk. 1, nr. 6, at biomasseaffald, der udelukkende indeholder
denne type affald, og som kan tilføres forbrændingsanlæg
uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomas-
seaffald, er afgiftsfritaget.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december
2006 om biomasseaffald indeholder i bilag 1 en liste over
affald omfattet af bekendtgørelsen, som dermed er fritaget
for afgift efter § 7 a, stk. 2, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, i kulafgifts-
loven. Det omfatter bl.a. råtræ, herunder bark, skovflis og
ubehandlet savværksflis, jf. bilagets nr. 1.
Med § 1 i bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 om
ændring af bekendtgørelse om biomasseaffald blev bekendt-
gørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald
udvidet til også at omfatte grene, stød, rødder og andet
rent vedmateriale fra haver, parker og andre træ- og buskbe-
voksede arealer.
Bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaf-
fald ophævede og erstattede bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald. Bekendtgørelsen er ho-
vedsageligt udtryk for en sammenskrivning af bekendtgørel-
se nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald og
bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 om ændring af
bekendtgørelse om biomasseaffald.
Bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaf-
fald ophævede og erstattede bekendtgørelse nr. 84 af 26.
januar 2016 om biomasseaffald. Bekendtgørelsen indfører
bl.a. en bagatelgrænse for mængden af fysiske urenheder,
som have- og parkaffald kan indeholde, uden at det ændrer
karakter af biomasseaffald i biomassebekendtgørelsens for-
stand. Bagatelgrænsen er fastsat til 1 promille. Bekendtgø-
relsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Skatteforvaltningen administrerer afgiftsfritagelsen i kulaf-
giftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, efter den
til enhver tid gældende bekendtgørelse om biomasseaffald,
og hvordan biomasseaffald defineres heri. Der administreres
således ikke efter den definition af biomasseaffald, der føl-
ger af bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om
biomasseaffald, der henvises til i kulafgiftslovens § 7 a, stk.
2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1.
3.4.2. Skatteministeriets overvejelser
Der er behov for at ændre kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2,
nr. 1, og stk. 3, nr. 1, så henvisningen til bekendtgørelse nr.
1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald ændres til en
henvisning til den nyeste bekendtgørelse om biomasseaffald.
Det skal ses i sammenhæng med, at det bør være biomas-
seaffald efter den til enhver tid gældende definition heraf
i miljølovgivningen – og ikke kun efter den tidligere defini-
tion heraf i bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006
om biomasseaffald – der fritages for afgift efter kulafgifts-
loven. Det er således en fejl, at denne henvisning ikke er
blevet opdateret i takt med, at definitionen af, hvad der efter
miljølovgivningen udgør biomasseaffald, er blevet udvidet.
Fejlen betyder, at der ikke har været parallelitet mellem,
hvad Skatteforvaltningen i sin forvaltning af området har
anset for at være biomasseaffald, og hvad der retligt efter
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, der
13
henviser til bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006
om biomasseaffald, må anses for biomasseaffald.
Da der ved de efterfølgende bekendtgørelsesændringer ude-
lukkende er sket udvidelser af definitionen af biomasseaf-
fald, er der således ikke som følge af fejlen blevet opkrævet
afgift i tilfælde, hvor der ikke har været hjemmel hertil.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1,
og stk. 3, nr. 1, så bestemmelsen vil henvise til den nyeste
bekendtgørelse om biomasseaffald, dvs. bekendtgørelse nr.
1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, der træder i
kraft den 1. januar 2024.
Forslaget vil rette op på den fejl, der er nævnt i lovforsla-
gets pkt. 3.4.2, hvorved bekendtgørelseshenvisningen i kul-
afgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ikke er
blevet opdateret i takt med, at definitionen af, hvad der efter
miljølovgivningen udgør biomasseaffald, er blevet udvidet.
Med forslaget sikres det således, at biomasseaffald, der kan
tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning, som
dette er defineret i den gældende miljølovgivning, fortsat
kan fritages for afgift efter kulafgiftsloven.
Der vil ikke ske efteropkrævning af afgift i de tilfælde,
hvor læs som følge af ovennævnte fejl har været anset for
at være afgiftsfritaget. Det bemærkes i den forbindelse, at
de læs, hvor der i henhold til bekendtgørelse nr. 1637 af
13. december 2006 ikke ville være sket afgiftsfritagelse, er
bortskaffet ved forbrænding.
3.5. Ændring af tærskler for, hvornår virksomheder
skal indberette modtaget statsstøtte i medfør af EU’s
gennemsigtighedskrav
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Lempet afgift for biogas til varmefremstilling
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 2, at afgiften for
naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr.
normal m3 (Nm3) udgør 236,8 øre (2015-niveau). Afgiften
for biogas, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., med en nedre brændværdi
på 39,6 MJ pr. normal m3 (Nm3) 9,8 øre pr. Nm3. Støtteord-
ningen består således i en lempet afgiftssats for biogas til
varmefremstilling.
Det følger af gasafgiftslovens § 1, stk. 6, at virksomheder
skal indberette værdien af den nævnte afgiftslempelse i stk.
1, til Skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af lempel-
sen overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af
værdien af lempelsen skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.2. Godtgørelse for elektricitet anvendt til procesformål
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder
bortset fra tilfælde, der fremgår af § 11, stk. 2, kan få
tilbagebetalt afgiften efter elafgiftsloven af den af virksom-
heden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, herunder den af-
giftspligtige elektricitet, som en udlejer af havneplads forsy-
ner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt
betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af
campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenhe-
der og køretøjer med uden særskilt betaling. Tilbagebetalin-
gen nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf. § 11 c, stk. 1. Det
følger af § 11, stk. 11, at virksomheder, der benytter sig
af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. § 11 c, for den
enkelte ordning skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte
ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen
af værdien af lempelsen skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.3. Elpatronordningen
Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produk-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lig-
nende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften
af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende
fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrø-
rer, og hvis de har kraftvarmekapacitet eller havde kraftvar-
mekapacitet den 1. oktober 2005 (elpatronordningen).
Bestemmelserne om afgiftslempelse for fjernvarme findes i
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5 og § 9 a, gasafgifts-
lovens § 8, stk. 4 og 5 og § 8 a, kulafgiftslovens § 7, stk. 3
og 4 og § 7 b, og elafgiftslovens § 11, stk. 6 og 7 og § 11 f.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighe-
derne i de oplistede bestemmelser, skal for den enkelte
ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvalt-
ningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Bestemmelserne om
virksomhedernes indberetningsforpligtelse fremgår af mine-
ralolieafgiftslovens § 9, stk. 15, gasafgiftslovens § 8, stk.
12, kulafgiftslovens § 7, stk. 9, og elafgiftslovens § 11,
stk. 11. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter en
af de nævnte love tillægges dette de tilsvarende tilbagebe-
talingsbeløb efter de tilsvarende bestemmelser i de øvrige
love. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. ju-
ridisk enhed
3.5.1.4. Landstrøm til skibe
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 3, at skibe, der
ligger til kaj i havn, har ret til at få godtgørelse af afgift
for leveret elektricitet direkte fra land, bortset fra 0,4 øre pr.
kWh. Dette gælder dog ikke, hvis elektricitetens spænding
er under 380 V, elektriciteten ikke forbruges om bord på ski-
bet, elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål
eller skibet er oplagt eller på anden måde ikke anvendes til
søfart, jf. § 11, stk. 4.
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 9, 1. pkt., at virk-
somheder, der benytter sig af denne godtgørelsesmulighed,
skal indberette godtgørelsesbeløbet til Skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalen-
14
derår. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.5. Godtgørelse for CO2-kvoteomfattede virksomheder
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 1, at virksomhe-
der kan få tilbagebetalt CO2-afgiften af varme, der leveres
fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2
efter lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som anven-
des til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter
mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 eller
kulafgiftslovens § 8.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 5, 1. pkt., at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighe-
den i § 9 b, stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af tilbagebetalings-
beløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.6. Bundfradrag for ikke-CO2-kvoteomfattet forbrug
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, at virksom-
heder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om
CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler, der er
omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og
nr. 12 og 17, bortset fra brændsler til fjernvarme i loven til
formål nævnt i bilag 1 til loven kan opnå et bundfradrag
i virksomhedens betaling af afgifter af disse brændsler, der
anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberetti-
gede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8
i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 10, at virksom-
heder, der benytter sig af fradraget, skal indberette værdien
heraf til Skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af fra-
draget overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af
fradragsværdien skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.7. Godtgørelse for landbrugsdiesel anvendt som mo-
torbrændstof
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, at
afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til
afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med
jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,
dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter § 11, stk. 2,
dvs. i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for
indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Der
ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendom-
mens område af egne produkter hidrørende fra den nævnte
virksomhed. Afgift af motorbrændstof anvendt i registrerede
motorkøretøjer refunderes ikke.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 18, at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighe-
den, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvalt-
ningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalender-
år. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. jurid-
isk enhed.
3.5.1.8. Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der
anvendes til proces
Der gælder en lempet afgiftssats for biogas til procesfor-
mål. Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 1-5 og stk.
15, at godtgørelsen af afgiften for biogas, som anvendes til
proces, nedsættes med 4,9 øre pr. Nm3 gas med en nedre
brændværdi på 39,6 MJ. Afgiften for anden gas til proces-
formål nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighe-
den i § 10, stk. 1-5, jf. stk. 15, skal indberette tilbagebeta-
lingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af tilba-
gebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.9. Godtgørelse for spildevandsafgiften
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virk-
somheder kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften,
der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhe-
dens afgiftspligtige udledning af spildevand eller afledning
af spildevand til spildevandsanlæg, når mindst 80 pct. af
afgiften kan henføres til 1) forarbejdningen af fisk, krebsdyr,
bløddyr og andre hvirvelløse dyr eller 2) fremstillingen af
cellulose eller 3) fremstillingen af rør- og roesukker på bag-
grund af sukkerroer og sukkerrør.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, at virk-
somheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk.
1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til Skatteforvaltnin-
gen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske
pr. juridisk enhed.
3.5.1.10. Bundfradrag i svovlafgiften
Der gælder et særligt bundfradrag, der fremgår af svovlaf-
giftslovens § 33, stk. 1-9. Bundfradraget gives for kul mv.,
der både er berettiget til særlig refusion efter CO2-afgiftens
bestemmelser, og for hvilke der ydes residualafgiftstilskud
på baggrund af aftale med staten.
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 33, stk. 10, at virk-
somheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden,
skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltnin-
gen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske
pr. juridisk enhed.
3.5.1.11. Godtgørelse for elektricitet anvendt til opladning
af registrerede eldrevne køretøjer
Det følger af § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december
2012 om ændring af lov afgift af elektricitet og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om
afgift af affald og råstoffer, at der ydes tilbagebetaling af
15
afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse
med opladning af batterier til registrerede elbiler mv.
Det følger af § 21, stk. 3, at virksomheder, der benytter sig
af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette tilba-
gebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede
beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
3.5.1.12. Investeringer omfattet af investorfradragsloven
Investorfradragsloven blev indført med virkning fra den 1.
januar 2019, jf. lov nr. 1707 af 27. december 2018. Herefter
kan fysiske personer ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst opnå et fradrag, et såkaldt investorfradrag, i for-
bindelse med visse investeringer, hvor der mod kontantind-
skud direkte eller indirekte erhverves kapitalandele i små el-
ler mellemstore virksomheder, der befinder sig i en opstarts-
eller vækstfase.
Fradraget udgør 59 pct. af anskaffelsessummen. Ved direk-
te erhvervelse af aktier i et målselskab han der dog højst
opnås investorfradrag på grundlag af en anskaffelsessum på
400.000 kr. Ved indirekte investeringer gennem investorfra-
dragsfonde kan fradraget højst beregnes på grundlag af en
anskaffelsessum på 125.000 kr.
Der er pligt til indberetning om visse investeringer, der
danner grundlag for investorfradrag, jf. skatteindberetnings-
lovens § 29 a.
Indberetningspligten har til formål at gøre investorfradrags-
ordningen så simpel som mulig, da indberetningerne gør
det muligt at fortrykke fradraget på de enkelte investorers
årsopgørelse. Det betyder, at en investor typisk ikke skal
afgive oplysninger til Skatteforvaltningen for at foretage
fradraget. Indberetningen er samtidig et væsentligt element i
Skatteforvaltningens kontrol med ordningen.
Efter skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 1, skal selska-
ber/investorfradragsfonde årligt foretage indberetning til
Skatteforvaltningen om investeringer, der danner grundlag
for investorfradrag, og som selskabet/investorfradragsfon-
den har modtaget oplysning om fra den skattepligtige. Skat-
teindberetningslovens § 29 a, stk. 2, oplister i nr. 1-4 de
oplysninger, der som udgangspunkt skal indgå i indberetnin-
gen.
Det fremgår desuden af skatteindberetningslovens § 29 a,
stk. 3, at indberetningen skal omfatte oplysninger om det
samlede beløb, som selskabet i årets løb har modtaget i
kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette beløb overstiger
500.000 euro.
Hvis selskabet i løbet af året har modtaget kapitalindskud,
der fuldt ud er tilvejebragt uden investorfradrag eller del-
tagelse af investorfradragsfonde, vil sådanne indskud ikke
skulle medregnes ved opgørelsen af det beløb, der skal ind-
berettes efter den foreslåede bestemmelse.
3.5.2. Skatteministeriets overvejelser
Det følger af artikel 9 og bilag III i gruppefritagelsesforord-
ningen og punkt 3.2.7 i Europa-Kommissionens retningslin-
jer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, at det er
en forudsætning for at tildele statsstøtte på over 500.000
euro, at nærmere oplysninger om støtten offentliggøres i et
statsstøtteregister (gennemsigtighedskravet).
Formålet med gennemsigtighedskravet er, at medlemsstater-
ne, Europa-Kommissionen, de økonomiske aktører og of-
fentligheden skal have nem adgang til alle relevante love
m.v. og til relevante oplysninger om statsstøtte, som gives i
medfør af disse love.
Gennemsigtighedskravet trådte i kraft den 1. juli 2016 og
blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1558 af 13. decem-
ber 2016.
Tærsklen for indberetningsforpligtelsen er dog blevet sæn-
ket til 100.000 euro med Kommissionens forordning (EU)
2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU)
nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108,
samt Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til
klima, miljøbeskyttelse og energi 2022.
Fremover vil Skatteforvaltningen derfor være forpligtet til at
offentliggøre støttetildelinger på 100.000 euro eller derover
og ikke blot støttetildelinger på over 500.000 euro.
For at Danmark kan efterleve gennemsigtighedskravet, skal
ændringen af tærsklen for indberetningspligten gennemfø-
res i de nuværende støtteordninger. Der er således be-
hov for at nedsætte den hidtidige tærskel for virksomhe-
dernes indberetning til Skatteforvaltningen på 500.000 eu-
ro i elafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven,
gasafgiftsloven, CO2-afgiftsloven, spildevandsafgiftsloven,
svovlafgiftsloven og skatteindberetningsloven, så også virk-
somheder, som årligt tildeles 100.000 euro eller derover i
støtte, skal indberette de nødvendige oplysninger til Skatte-
forvaltningen. Hermed vil Skatteforvaltningen kunne opfyl-
de sin offentliggørelsesforpligtelse i medfør af den generelle
gruppefritagelsesforordning.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nedsætte tærsklen for, hvornår virksomheder
skal indberette den statsstøtte, de har modtaget, fra 500.000
euro til 100.000 euro for de støtteordninger i elafgifts-
loven, mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgifts-
loven, CO2-afgiftsloven, spildevandsafgiftsloven, svovlaf-
giftsloven og investorfradragsloven, som er omfattet af en-
ten den generelle gruppefritagelsesforordning eller Kommis-
sionens retningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyt-
telse og energi 2022.
Forslaget til ændrede tærskler indebærer, at den hidtidige
tærskel på 500.000 euro i 2024 fortsat vil gælde parallelt
for opgørelse af hele kalenderåret, med henblik på at sikre,
16
at den hidtil gældende tærskel på 500.000 euro også finder
anvendelse på støtte ydet i de første måneder af 2024, inden
den nye forordning trådte i kraft.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen
i gruppefritagelsesforordningen med Kommissions Forord-
ning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af for-
ordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108, samt vedtagelse af Kommissionens ret-
ningslinjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og ener-
gi 2022, og har dermed til formål at sikre overholdelse af
EU-retten.
Bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019 om efterlevelse af
regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet vil blive
ændret i overensstemmelse med forslaget, hvor der også vil
blive fastsat nærmere overgangsregler for indberetningsfor-
pligtelsen for 2023.
For nærmere om ændring af tærskler for hvornår virksom-
heder skal indberette modtaget statsstøtte i medfør af EU’s
gennemsigtighedskrav henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, §
2, nr. 2, § 3, nr. 1, § 4, nr. 6, § 9, nr. 8, § 12, nr. 1, § 14 , nr. 2
og § 18, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
3.6. Ophævelse af bestemmelsen om femårig registre-
ringsperiode for varemodtagere
3.6.1. Gældende ret
Efter kulafgiftsloven, lov om afgift af bekæmpelsesmidler
(herefter bekæmpelsesmiddelafgiftsloven), lov om afgift af
cfc og visse industrielle drivhusgasser (herefter cfc-afgifts-
loven), lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmi-
umakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) (bat-
teriafgiftsloven), lov om afgift af kvælstof indeholdt i gød-
ninger m.m. (kvælstofafgiftsloven), lov om afgift af kvæl-
stofoxider (kvælstofoxidafgiftsloven), lov om afgift af svovl
(svovlafgiftsloven) og lov om afgift af visse klorerede op-
løsningsmidler (opløsningsmiddelafgiftsloven) samt lov om
afgift af konsum-is (isafgiftsloven) betales der afgift af en
varer, der modtages fra udlandet.
Erhvervsdrivende varemodtagere (virksomheder, der modta-
ger afgiftspligtige varer omfattet af de pågældende love)
skal lade sig registrere som registreret varemodtager hos
Skatteforvaltningen, inden varerne afsendes fra udlandet.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 3. pkt., be-
kæmpelsesmiddelafgiftslovens § 24, stk. 1, 3. pkt., cfc-af-
giftslovens § 3 d, stk. 1, 3. pkt., batteriafgiftslovens § 18,
stk. 1, 3. pkt., kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.,
kvælstofoxidafgiftslovens § 15, stk. 1, 3. pkt., svovlafgifts-
lovens § 18, stk. 1, 3. pkt., opløsningsmiddelafgiftslovens §
17, stk. 1, 3. pkt., og isafgiftsloven § 1, stk. 6, 3. pkt., at
erhvervsdrivende varemodtageres registrering hos Skattefor-
valtningen, som sker i forbindelse med varemodtagelsen her
i landet, er gældende i 5 år.
Bestemmelserne indebærer, at Skatteforvaltningen skal af-
melde en virksomheds registrering, når der er gået 5 år fra
det tidspunkt, hvor virksomheden har anmeldt sig hos Skat-
teforvaltningen. Herefter skal virksomheden på ny anmelde
sig hos Skatteforvaltningen.
3.6.2. Skatteministeriets overvejelser
Skatteforvaltningen har ikke administreret i overensstem-
melse med bestemmelsen. Det har alene medført, at er-
hvervsdrivende varemodtagere har været registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de har ladet sig afmelde, frem
for i en femårig periode. Konsekvensen heraf har således
alene været, at de erhvervsdrivende varemodtagere ikke har
skullet foretage en ny formel anmeldelse efter udløbet af
den femårige periode. Det er således vurderingen, at denne
administration ikke har haft betydning for deres muligheder
for og pligt til at betale afgifter for varer modtaget fra udlan-
det.
Herudover gælder der ikke et tilsvarende krav ikke i en
række øvrige afgiftslove, herunder mineralolieafgiftsloven
og chokoladeafgiftsloven. Der gælder således forskellige
regler for varemodtagere i afgiftslovgivningen, som hverken
vurderes at være hensigtsmæssig eller velbegrundet.
Bestemmelsen om den femårige registreringsperiode fore-
kommer uhensigtsmæssig for både virksomhederne, som
skal lade sig anmelde på ny efter hver femårig periode, og
for Skatteforvaltningen, som skal afmelde virksomhederne
efter hver femårige periode.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i kulafgiftslovens § 10 a,
stk. 1, 3. pkt., bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 24, stk. 1,
3. pkt., cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1, 3. pkt., batteriafgifts-
lovens § 18, stk. 1, 3. pkt., kvælstofafgiftslovens § 19, stk.
1, 3. pkt., kvælstofoxidafgiftslovens § 15, stk. 1, 3. pkt.,
svovlafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt., opløsningsmiddelaf-
giftslovens § 17, stk. 1, 3. pkt., og isafgiftslovens § 1, stk. 6,
3. pkt., ophæves.
De foreslåede ophævelser vil medføre, at lovene bringes
i overensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis, lige-
som det hermed sikres, at der vil være ensrettede regler på
tværs af afgiftslovene.
For nærmere om ophævelse af den femårige registreringspe-
riode henvises til lovforslagets § 3, nr. 6, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1,
§ 7, nr. 1, § 8, nr. 1, § 10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 14 , nr. 1 og §
15, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.
3.7. Lovtekniske ændringer i cfc-afgiftsloven
3.7.1. Gældende ret
Cfc-afgiftsloven består af en afgift af cfc-gasser og en afgift
af visse industrielle drivhusgasser.
Der skal betales afgift af cfc-gasser og haloner, når stoffet
17
anvendes i eller til fremstilling af varer angivet i cfc-afgifts-
lovens § 1, stk. 2, jf. § 2. Der skal betales afgift af visse
industrielle drivhusgasser, når stofferne hydrofluorkarboner
(HFC’er), perfluorkarboner (PFC’er) og svovlhexafluorid
(SF6) modtages fra udlandet eller fremstilles, jf. cfc-afgifts-
lovens § 3 a, stk. 1. Der betales også afgift af stofferne, når
de findes i blandinger med andre stoffer, jf. cfc-afgiftslovens
§ 1, stk. 3, for så vidt angår de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer
(cfc), og cfc-afgiftslovens § 3 b, stk. 3, for så vidt angår de i
§ 3 b, stk. 1 og 2, nævnte stoffer (industrielle drivhusgasser).
Efter gældende ret skal en varemodtager, der erhvervsmæs-
sigt modtager dækningsafgiftspligtige varer, jf. cfc-afgifts-
lovens § 1, stk. 2, og bilag 1, fra andre EU-lande, svare
afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf.
cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1. Ved indførsel eller modtagelse
af dækningsafgiftspligtige varer efter § 3 d, stk. 1, § 3,
stk. 1, og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed undlade at lade
sig registrere som varemodtager og undlade at betale afgift,
hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse
på 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder, jf.
cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6.
Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag. Virksomheder, der
ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig regi-
strere som varemodtager, skal derfor afregne den fulde af-
gift.
Med § 5, nr. 40, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 3 d, stk. 6, indsat som 3. pkt., at bestemmelsens 1.
pkt. ikke finder anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Varer, som indeholder
CFC, HFC og PFC omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a,
stk. 1, nr. 1 og 2, er dermed undtaget fra bagatelgrænsen, når
varerne importeres af en virksomhed. En virksomhed skal
derfor lade sig registrere som varemodtager og svare afgift
af importerede varer, som indeholder stoffer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, uanset størrelsen af
det årlige afgiftstilsvar. Denne ændring trådte i kraft den 1.
juli 2021, jf. § 7, stk. 6, i lov nr. 2225 af 29. december 2020.
Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, skal inden
varerne sendes fra udlandet lade sig registrere som registre-
ret varemodtager hos Skatteforvaltningen, jf. cfc-afgiftslo-
vens § 3 d, stk. 1.
I henhold til gældende ret kan virksomheder, der ved ind-
førsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlandet,
undlade at lade sig registrere som varemodtager, hvis mæng-
den af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke over-
stiger 10.000 kr. årligt, jf. cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6. Den
årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12
på hinanden følgende måneder.
Cfc-afgiftsloven indeholder således en bagatelgrænse for,
hvornår virksomheder skal lade sig registrere som varemod-
tager og betale afgift.
Med § 7, nr. 2, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 blev der i
cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6, indsat som 3. pkt., at hvad
angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18
måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Ændringen medførte, at bagatelgrænsereglen blev præcise-
ret således, at hvad angår den årlige periode for nystiftede
virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger 12
måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregnskabslovens §
15, stk. 2, bliver den årlige periode anset for påbegyndt
ved stiftelsen af virksomheden. De resterende måneder i en
nystiftet virksomheds første regnskabsår skal som følge af
dette ikke indgå i opgørelsen af afgiftsberegningen. Dette
gør sig desuden gældende, hvis mængden af afgiftspligtige
varer overstiger bagatelgrænsen i de resterende måneder.
Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2021, jf. § 22, stk. 1, i
lov nr. 1240 af 11. juni 2021.
Med § 5, nr. 40, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 3 d, stk. 6, indsat et 3. pkt., der trådte i kraft den 1.
juli 2021. Med § 7, nr. 2, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 blev
der i § 3 d, stk. 6, tilsvarende indsat et 3. pkt., der trådte i
kraft den 1. juli 2021.
Med § 5, nr. 41, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 4, stk. 6, indsat et 3. pkt., der trådte i kraft den 1. juli
2021. Med § 7, nr. 3, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 blev der
i § 4, stk. 6, tilsvarende indsat et 3. pkt., der trådte i kraft
den 1. juli 2021.
3.7.2. Skatteministeriets overvejelser
§ 3 d, stk. 6, 3. pkt., og § 4, stk. 6, 3. pkt., i cfc-afgiftsloven
blev ændret både ved lov nr. 2225 af 29. december 2020
og lov nr. 1240 af 11. juni 2021. Begge ændringer trådte
i kraft samtidig. Da ændringerne af bestemmelserne er for-
skellige og således indebærer to forskellige formuleringer,
som imidlertid har samme ikrafttrædelsesdato, er det Skatte-
ministeriets vurdering, at der er usikkerhed om, hvordan §
3 d, stk. 6, 3. pkt., og § 4, stk. 6, 3. pkt. er formuleret. Det
er dog samtidig vurderingen, at der er tale om en ændring
af lovteknisk karakter. Den ovennævnte uklarhed har således
ikke haft konsekvenser for den gældende retstilstand. Dette
skyldes, at begge de vedtagne punktummer har været gæl-
dende siden disse trådte i kraft den 1. juli 2021 og også
fremover skal være gældende, idet usikkerheden alene går
på rækkefølgen heraf.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nyaffatte de nyindsatte 3. punktummer i § 3
d, stk. 6, og § 4, stk. 6, så der ikke er tvivl om, hvad der er
gældende ret efter § 3 d, stk. 6, 3. og 4. pkt., og § 4, stk. 6, 3.
og 4. pkt.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i
den gældende retstilstand.
18
For nærmere om ændringerne af cfc-afgiftsloven henvises til
lovforslagets § 6, nr. 2 , samt bemærkningerne hertil.
3.8. Konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven
3.8.1. Gældende ret
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, at der
svares kuldioxidafgift m.v. til statskassen af varer, der er
afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, bortset fra bio-
olier m.v. og metanol omfattet af mineralolieafgiftslovens §
1, stk. 1, nr. 19 og 20, såfremt metanolen er af ikke syntetisk
oprindelse, samt kulafgiftsloven og gasafgiftsloven, bortset
fra gas omfattet af gasafgiftslovens § 1, stk. 1, 2. pkt. Det
fremgår af CO2-afgiftslovens § 1, stk. 2, at der endvidere
svares afgift af biogas, der anvendes som motorbrændstof
i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på
over 1.000 kW.
Der fremgår af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, en liste over
afgiftssatser i 2015-niveau for energiprodukter, der er af-
giftspligtige efter loven.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 18, at i
2015-niveau udgør afgiften for karburatorvæske 29,7 øre pr.
liter.
Det fremgår af CO2-afgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 19, at for
varer efter § 1, stk. 1, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats
i § 2, stk. 1, nr. 1-18, gælder i 2015-niveau den sats, som
gælder for et tilsvarende brændsel, der er bestemt til anven-
delse, udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller
for en tilsvarende vare, der er bestemt til anvendelse, udby-
des til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som
tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof. For varer omfattet
af 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varefremstilling
på stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder den af-
giftssats, som gælder for tilsvarende fyringsolier.
3.8.2. Skatteministeriets overvejelser
CO2-afgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 18 og 19, blev indsat med
§ 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023. Nr. 18 indeholder en af-
giftssats på 29,7 øre pr. liter karburatorvæske, og nr. 19 er en
udfyldningsbestemmelse, der medfører, at der for de afgifts-
pligtige varer, hvor der ikke er fastsat en afgiftssats i § 2,
stk. 1, nr. 1-18, skal betales afgift efter den sats, som gælder
for et tilsvarende brændsel, der er bestemt til anvendelse,
udbydes til salg eller anvendes til opvarmning, eller tilsva-
rende vare, der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg
eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings-
og fyldstof i motorbrændstof. For varer omfattet af § 2, stk.
1, nr. 19, 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og varefrem-
stilling på stationære motorer i kraftvarmeværker, gælder
den afgiftssats, som gælder for tilsvarende fyringsolier.
Der blev med lov nr. 329 af 28. marts 2023 ikke foretaget
konsekvensændringer i CO2-afgiftsloven.
Det er Skatteministeriets vurdering, at der bør foretages
konsekvensrettelser i CO2-afgiftsloven.
3.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at konsekvensrette CO2-afgiftslovens §§ 5-7,
9 a, 9 c, 11-14 og 18, så der i disse bestemmelser henvises til
§ 2, stk. 1, nr. 18 og 19.
3.9. Justering af gennemførelse af direktiv om ændring
af direktiv om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet om indberetning og udveksling af oplys-
ninger fra digitale platforme m.v.
3.9.1. Gældende ret
Efter artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet om admi-
nistrativt samarbejde på beskatningsområdet, som affattet
ved DAC7, skal medlemsstaterne sikre, at de indberetnings-
pligtige finansielle institutter eller mellemmænd eller plat-
formsoperatører, der er under deres jurisdiktion, dels skal
underrette hver enkelt berørt person om, at oplysninger
om personen vil blive indsamlet og videregivet i overens-
stemmelse med direktivet, dels skal give hver enkelt berørt
person alle de oplysninger, som personen har ret til hos
den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid til, at personen
kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle
omstændigheder, inden der indberettes oplysninger.
Denne bestemmelse er gennemført ved skatteindberetnings-
lovens § 53 a, stk. 1. Imidlertid fremgår det af denne
bestemmelse, at den alene forpligter finansielle institutter
og platformsoperatører til at underrette hver enkelt berørt
person om, at oplysninger om personen vil blive indsam-
let og videregivet i overensstemmelse med skatteindberet-
ningsloven, og til at give hver enkelt berørt person alle de
oplysninger, som personen har ret til hos den dataansvarli-
ge, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine
databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder,
inden oplysningerne indberettes til Skatteforvaltningen. Be-
stemmelsen omtaler således – modsat DAC7 – ikke mellem-
mænd.
Ved mellemmænd forstås i denne forbindelse indberetnings-
pligtige efter de regler, der blev indført ved Rådets direk-
tiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv
2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse
med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger
(DAC6). Dette direktiv omhandler obligatorisk automatisk
udveksling af oplysninger om potentielt aggressive grænse-
overskridende skatteplanlægningsordninger. Efter direktivet
skal medlemsstaterne indføre indberetningspligt for mellem-
mænd, der bidrager til sådanne ordninger.
De mellemmænd, der således er indberetningspligtige efter
DAC6, er enhver person, som udformer, markedsfører, til-
rettelægger eller i øvrigt stiller indberetningspligtige græn-
seoverskridende ordninger til rådighed med henblik på gen-
nemførelse, eller som administrerer gennemførelsen af så-
19
danne ordninger. Begrebet omfatter tillige enhver person,
som har forpligtet sig til at yde, direkte eller ved hjælp af
andre personer, støtte, assistance eller rådgivning med hen-
syn til udformning, markedsføring, tilrettelæggelse, stillen
til rådighed med henblik på gennemførelsen eller admini-
stration af gennemførelsen af en indberetningspligtig græn-
seoverskridende ordning.
Bestemmelserne i DAC6 er gennemført ved, at der i skatte-
indberetningslovens § 46 a er givet skatteministeren hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler om indberetning vedrø-
rende grænseoverskridende ordninger. Disse nærmere regler
er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1634 af 27. december 2019
om indberetning af grænseoverskridende ordninger.
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, at
hvis indberetningspligtige efter en række bestemmelser i
skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør af
skatteindberetningsloven har forsøgt indberetning, og Skat-
teforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller
lignende, så skal den indberetningspligtige foretage genind-
beretning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvalt-
ningen.
Bestemmelsen indeholder ikke reference til skatteindberet-
ningslovens § 43, hvorefter skatteministeren kan fastsæt-
te regler om platformsoperatørers indberetning vedrørende
salg og udlejning, der formidles gennem den platform, plat-
formsoperatøren driver.
Det betyder, at der ikke er hjemmel til at kræve genindberet-
ning, hvis indberetninger efter de regler, der gennemfører
DAC7, afvises f.eks. på grund af fejl.
3.9.2. Skatteministeriets overvejelser
Artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, som affattet ved DAC7,
vurderes ikke gennemført korrekt i dansk ret. Det er således
Skatteministeriets vurdering, at bestemmelsen bør udvides
til også at omfatte mellemmænd, som er indberetningsplig-
tige vedrørende grænseoverskridende ordninger efter regler
udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 46 a.
Skatteministeriet vurderer endvidere, at det vil være hen-
sigtsmæssigt, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne stille
krav om genindberetning i tilfælde, hvor en platformsopera-
tørs indberetning f.eks. er behæftet med fejl. Uden en sådan
mulighed, vil Skatteforvaltningen ikke kunne sikre, at der
modtages de forudsatte – fejlfrie – indberetninger.
3.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1,
udvides til også at omfatte mellemmænd, så mellemmænd i
lighed med finansielle institutter og platformsoperatører dels
skal underrette hver enkelt berørt person om, at oplysnin-
ger om personen vil blive indsamlet og videregivet i over-
ensstemmelse med skatteindberetningsloven, dels skal give
hver enkelt berørt person alle de oplysninger, som personen
har ret til hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til,
at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og
under alle omstændigheder, inden oplysningerne indberettes
til Skatteforvaltningen.
Det foreslås endvidere, at skatteindberetningslovens § 54,
stk. 6, ændres, så det fremgår, at hvis en indberetningspligtig
platformsoperatør har forsøgt indberetning, og Skatteforvalt-
ningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberet-
ningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignen-
de, så skal den indberetningspligtige foretage genindberet-
ning inden en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.
3.10. Fravigelse af tilladelseskravet efter vejlovens § 80
3.10.1. Gældende ret
Det fremgår af vejlovens § 80, stk. 1, at det offentlige vej-
areal med vejmyndighedens tilladelse kan anvendes til varig
eller midlertidig anbringelse af genstande, udstyr m.v. Af
bemærkningerne til § 80 fremgår det, at bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 20 som
fremsat, side 69, er udtryk for en anerkendelse af vejmyn-
dighedens ejendomsret til vejarealet og, at bestemmelsen i §
80 først og fremmest skal sikre, at vejarealet kan anvendes
til trafikale og andre alment anerkendte formål.
Vejlovens § 80 indeholder dog også bestemmelser om fravi-
gelse af tilladelseskravet. Således følger det af § 80, stk.
3, at tilladelseskravet i stk. 1, ikke finder anvendelse på
etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter. Endvidere
følger det af § 80, stk. 4, at transportministeren kan und-
tage visse former for råden over vejarealet fra kravet om
tilladelse efter stk. 1 og kan bemyndige vejmyndigheden til
at fastsætte nærmere regler om disse former for råden over
vejarealet. Af bemærkningerne til § 80, stk. 4, jf. Folketings-
tidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 20 som fremsat,
side 70, følger det, at transportministeren med bestemmel-
sen kan lette den kommunale administration på en række
ukomplicerede områder. Det kan f.eks. dreje sig om vareud-
stillinger langs butiksfacaden, udeservering og placeringen
af cykelstativer.
Vejlovens § 80 skal ses i sammenhæng med vejlovens §
89, hvoraf det følger, at vejmyndigheden skal forhandle med
politiet inden, der gives tilladelse efter en række nærmere
anførte bestemmelser i loven, herunder efter § 80. Af be-
mærkningerne til § 89, jf. Folketingstidende 2014-15 (1.
samling), tillæg A, L 20 som fremsat, side 73, følger det,
at formålet med bestemmelsen først og fremmest er at sikre
trafiksikkerheden og trafikafviklingen.
3.10.2. Transportministeriets overvejelser
Som anført i pkt. 3.11.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget har Sund og Bælt Holding A/S i medfør af
vejafgiftslovens § 6, stk. 1, 2 og 4, til opgave at opkræve
vejafgifter og føre kontrol med vejafgiftsordningens over-
holdelse på vegne af staten. Som led i disse opgaver er det
20
nødvendigt, at selskabet kan opstille såvel fast som mobilt
vejesideudstyr til kontrol af vejafgift på det afgiftsbelagte
vejnet. Opstilling af det faste vejsideudstyr til kontrol vil
kunne indebære at fastgøre udstyret til master, portaler eller
lignende. Opstilling af det mobile vejsideudstyr kan f.eks.
indebære montering på eller i et køretøj, som holder parkeret
i vejsiden, anbringelse på en medbragt fod, som placeres i
vejsiden, eller midlertidig montering på permanente værn på
broer over kørebanen.
Det er Transportministeriets vurdering, at der ikke er mulig-
hed for at fravige tilladelseskravet i vejlovens § 80, stk.
1, ved opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr til kontrol
af vejafgift med henblik på, at Sund og Bælt Holding A/S
kan varetage opgaver efter vejafgiftsloven. Dette er under
henvisning til, at undtagelsesbestemmelsen i § 80, stk. 3,
alene gælder i forhold til etablering af offentligt tilgængelige
ladepunkter, og at det er Transportministeriets opfattelse, at
vejsideudstyret til kontrol af vejafgift, som Sund og Bælt
Holding A/S vil skulle opstille, ikke vil kunne undtages efter
§ 80, stk. 4, da denne bestemmelse er møntet på ukomplice-
rede områder som f.eks. vareudstillinger langs butiksfacader
som nævnt i pkt. 3.10.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det er Transportministeriets vurdering, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt, hvis Sund og Bælt Holding A/S vil skulle
ansøge om tilladelse efter vejlovens § 80, stk. 1, til at op-
stille fast og mobilt vejsideudstyr til kontrol af vejafgift. I
forhold til det faste vejsideudstyr er det af væsentlig betyd-
ning, at dette kan placeres ved centrale vejknudepunkter og
i forhold til det mobile vejsideudstyr, vurderes det at være
væsentligt, at Sund og Bælt Holding A/S opnår en fleksibi-
litet i forhold til at vælge tidspunkt og sted for placering
af vejsideudstyr med henblik på løbende at kunne tilpasse
og optimere over for de brugere, som ikke måtte ønske af
efterleve reglerne om betaling af vejafgift.
Transportministeriet vurderer imidlertid også, at vejmyndig-
heden med sit særlige kendskab til lokalområdet vil skulle
inddrages tæt, når Sund og Bælt Holding A/S skal opstille
fast vejsideudstyr til kontrol af vejafgift ved vejsiden med
henblik på at tage højde for trafikale hensyn, trafiksikkerhed
og andre aktiviteter på vejnettet. Tilsvarende finder Trans-
portministeriet det også væsentligt, at opstilling af mobilt
vejsideudstyr sker inden for et sæt af regler, hvori indgår
hensynet til, at Sund og Bælt Holding A/S opnår en fleksi-
bilitet i forhold til inden for kort tid at kunne flytte vejside-
udstyr. Adgangen til at kunne flytte vejsideudstyr med kort
frist skal sikre en løbende overvågning på et rimeligt niveau,
og derigennem skabe et kontroltryk, der gør det sandsynligt,
at langt de fleste afgiftspligtige personer vælger at betale
vejafgift på hele det afgiftsbelagte vejnet ligesom, at det
forventes at få en præventiv effekt i forhold til overholdelse
af vejafgiftslovens regler.
3.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide undtagelsesbestemmelsen i vejlovens
§ 80, stk. 3, således, at det faste og mobile vejsideudstyr,
som Sund og Bælt Holding A/S vil skulle opstille på det
afgiftsbelagte vejareal som led i selskabets kontrolopgaver
efter vejafgiftsloven, ikke er omfattet af tilladelseskravet ef-
ter vejlovens § 80, stk. 1. Forslaget om at fravige tilladelses-
kravet vil således skulle gælde både i forhold til opstilling af
fast og mobilt vejsideudstyr.
Det foreslås samtidig, at der i vejloven indsættes et nyt §
80, stk. 5, hvorefter transportministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om de betingelser, som Sund og Bælt Hol-
ding A/S skal opfylde, når selskabet skal anvende vejarealet
til opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr som led i kon-
trol med opkrævning af vejafgifter efter lov om vejafgift,
herunder om høring af vedkommende vejmyndighed ved
opstilling af fast vejsideudstyr.
Formålet med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er
at tilvejebringe et alternativ til den egentlige tilladelse efter
vejlovens § 80, stk. 1, fra vejmyndigheden til at anvende
vejarealet til opstilling af vejsideudstyr til kontrol af vejaf-
gift.
Det er hensigten, at der efter det nye § 80, stk. 5, vil skulle
fastsættes regler for de betingelser, som Sund og Bælt Hol-
ding A/S vil skulle følge ved opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr til kontrol af vejafgift.
Det er Transportministeriets opfattelse, at bemyndigelsesbe-
stemmelsen vil skulle udmøntes således, at der også fastsæt-
tes krav til placering af udstyr for bl.a. at tage hensyn til
trafiksikkerheden og andre aktiviteter på vejarealet.
I forhold til opstilling af det faste udstyr vil der skulle fore-
tages høring af vejmyndigheden, så vejmyndigheden får mu-
lighed for at afgive en udtalelse inden opstilling af udstyr.
Det er ligeledes hensigten at fastsætte regler om, at Sund
og Bælt Holding A/S midlertidigt vil skulle flytte fast vejsi-
deudstyr som følge af f.eks. vejarbejde.
Det er i forhold til mobilt vejsideudstyr hensigten, at udsty-
ret vil kunne flyttes flere gange i løbet af en dag.
Det er desuden Transportministeriets opfattelse, at bemyn-
digelsesbestemmelsen vil skulle udmøntes således, at der
fastsættes regler om bl.a. den tidsmæssige afgrænsning i for-
hold til opstilling af mobilt vejsideudstyr samt placeringen
af udstyr for at tage hensyn til trafiksikkerheden og andre
aktiviteter på vejnettet. Det kan f.eks. være i forbindelse
med vejarbejde, gravearbejder i vejsiden eller lignende.
Forslaget om at fravige kravet om vejmyndighedens tilladel-
se i vejlovens § 80 vil betyde, at lovens § 89 om vejmyndig-
hedens forhandling med politiet ikke vil finde anvendelse i
forhold til opstilling af vejsideudstyr i relation til vejafgifts-
ordningen.
I bekendtgørelsen påtænkes desuden fastsat sanktionsregler
for manglende overholdelse af de fastsatte regler.
21
Det er Transportministeriets vurdering, at den foreslåede
ordning vil give en balance mellem de samfundsmæssige
hensyn til, at Sund og Bælt Holding A/S kan varetage den
kontrolopgave, som selskabet er pålagt efter vejafgiftsloven
og på den anden side de samfundsmæssige hensyn til, at
der sikres en hensigtsmæssig anvendelse af det offentlige
vejareal, herunder hensynet til trafiksikkerheden.
For nærmere om de foreslåede ændringer af vejlovens § 80
henvises til lovforslagets § 16, nr. 1 og 2, og bemærkninger-
ne hertil.
3.11. Digital overvågning af det afgiftsbelagte vejnet
samt registrering af køretøjer
3.11.1. Gældende ret
Det fremgår af vejafgiftslovens § 6, stk. 1 og 2, at Sund og
Bælt Holding A/S på vegne af staten opkræver vejafgifter
efter vejafgiftsloven gennem salg af rutebilletter og ved an-
vendelse af køretøjsudstyr. Bestemmelserne betyder, at Sund
og Bælt Holding A/S vil fungere som vejafgiftsopkræver.
Endvidere fremgår det af vejafgiftslovens § 6, stk. 4, at
Sund og Bælt Holding A/S fører kontrol med, at reglerne
i vejafgiftsloven overholdes, og at kontrollen foretages digi-
talt (digital håndhævelse).
Endelig fremgår det af vejafgiftslovens § 6, stk. 6, at skat-
teministeren efter forhandling med transportministeren kan
fastsætte regler om udveksling af oplysninger om afgifts-
pligtige personer og afgiftspligtige køretøjer mellem Sund
og Bælt Holding A/S og Færdselsstyrelsen og om behand-
ling af disse oplysninger i henhold til vejafgiftsloven. Af
bemærkningerne til vejafgiftslovens § 6, stk. 6, jf. Folke-
tingstidende 2022-23, tillæg A, L 74 som fremsat, side 736,
følger det, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, stk. 6, skal
sikre, at der kan fastsættes regler om, at Sund og Bælt Hol-
ding A/S kan forberede administrative bødeforelæg, der sen-
des af Færdselsstyrelsen og som udgangspunkt med digital
post til de berørte.
Vejafgiftsloven trådte i kraft den 1. juni 2023, jf. lovens
§ 18, stk. 1. Af lovens § 18, stk. 2, følger det dog, at
skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af
§ 6, stk. 4, om kontrol med reglerne i vejafgiftsloven. Af be-
mærkningerne til vejafgiftslovens § 18, jf. Folketingstidende
2022-23, tillæg A, L 74 som fremsat, side 743, følger det, at
det er hensigten, at skatteministeren vil fastsætte tidspunktet
for ikrafttrædelse af § 6, stk. 4, til den 1. januar 2025. På
tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse er ikrafttrædel-
sestidspunktet for § 6, stk. 4, ikke fastsat. Endvidere følger
det af § 18, stk. 3, i vejafgiftsloven, at § 6, stk. 1-3, om op-
krævning af vejafgifter finder anvendelse fra den 1. januar
2025.
Sund og Bælt Holding A/S er et dansk, statsejet holdingsel-
skab, som varetager den overordnede styring af aktiviteterne
i datterselskaberne.
Lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S
med senere ændringer fastlægger Sund og Bælt-koncernens
retlige ramme for udøvelse af de aktiviteter, som selskaber-
ne i koncernen er blevet pålagt. Dette omfatter bl.a. ejerska-
bet af koncernens selskaber og regulering af selskabernes
aktiviteter, herunder drift og vedligeholdelse af selskabets
infrastrukturanlæg og selskabets opgaver i relation til miljø-
zoneordningen.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i lov om Sund og Bælt Holding
A/S, at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage aktiviteter
med henblik på at forberede opgaver vedrørende regulering
af vejtrafik. De forberedende opgaver kan ifølge bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19,
tillæg A, L 130 som fremsat, side 5, omfatte f.eks. at tes-
te systemer og gennemføre udbud m.m., i forberedelsesfa-
sen. Endvidere følger det, at Sund og Bælt Holding A/S
vil kunne iværksætte forberedende aktiviteter forud for en
egentlig konkret opgavevaretagelse, som først tildeles ved
lov på et andet tidspunkt.
Endelig fremgår det af § 1, stk. 4, at Sund og Bælt Hol-
ding A/S kan beslutte at overlade forberedende opgaver til
selskaber i koncernen, og at selskabet udelukkende efter
transportministerens beslutning kan igangsætte forberedende
opgaver.
Det fremgår af § 1, stk. 5, i lov om Sund og Bælt Holding
A/S, at Sund og Bælt Holding A/S kan varetage opgaver
vedrørende regulering af vejtrafik, som pålægges selskabet
ved lov eller i henhold til lov, herunder i relation til vej-
afgiftsordninger, miljøzoneordninger samt information om
disse.
Det følger af bemærkningerne til § 1, stk. 5, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, L 170 som fremsat, side 37, at der ved regulering af
vejtrafik bl.a., forstås opgaver vedrørende vejafgiftsordnin-
ger, miljøzoneordninger eller betalingshåndteringsopgaver i
øvrigt, hvor Sund og Bælt Holding A/S’ kompetencer kan
udnyttes. Bestemmelsen er ikke begrænset hertil, og selska-
bet vil således kunne varetage andre opgaver i relation til
regulering af vejtrafik, såfremt en sådan opgave bliver hen-
lagt til selskabet ved lov eller i henhold til lov.
Af bemærkningerne til § 1, stk. 5, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 170
som fremsat, side 37, følger videre, at såfremt det ved lov
eller i henhold til lov besluttes, at Sund og Bælt Holding
A/S skal varetage en konkret opgave vedrørende regulering
af vejtrafik, skal selskabet varetage denne opgave i overens-
stemmelse med den lov, hvorefter opgaven bliver henlagt til
selskabet, herunder i relation til databeskyttelse og eventuelt
udstedelse af administrativt bødeforelæg eller kontrolafgift.
Bestemmelsen i stk. 5 har således ifølge bemærkningerne
ikke selvstændigt indhold i relation til indførelse af f.eks.
vejafgiftsordninger, men er alene en udvidelse af selskabets
retlige ramme, hvorefter selskabet har mulighed for at va-
22
retage opgaver vedrørende regulering af vejtrafik, som fast-
sættes i anden lovgivning, og hvor varetagelsen derigennem
delegeres til selskabet. Bestemmelsen skal således sikre, at
det udtømmende fremgår af selskabets lovgrundlag, hvilke
aktiviteter selskabet kan varetage.
Endelig følger det af § 1, stk. 5, at Sund og Bælt Holding
A/S kan overlade opgaver vedrørende vejregulering af vej-
trafik til selskabets datterselskaber.
Formålet med bestemmelsen i § 1, stk. 4, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S er således at sikre, at selskabet kan forbe-
rede f.eks. tekniske løsninger, som skal benyttes i ordninger
vedrørende regulering af vejtrafik, og hvor der forventes at
blive fremsat lovforslag herom for Folketinget. § 1, stk. 5, i
lov om Sund og Bælt Holding A/S, skal sikre den retlige
ramme for, at Sund og Bælt Holding A/S kan varetage
en opgave, når denne er henlagt til selskabet ved eller i
henhold til lov. Den konkrete opgave skal selskabet således
varetage i overensstemmelse med den lov, hvorefter opga-
ven bliver henlagt til selskabet. Overgangsbestemmelserne i
vejafgiftsloven medfører, at Sund og Bælt Holding A/S skal
varetage opgaver efter denne lovs § 6, stk. 1-3, fra den 1.
januar 2025, og at opgaver efter samme lovs § 6, stk. 4,
skal varetages fra det tidspunkt, hvor skatteministeren sætter
bestemmelsen i kraft.
Den gældende bestemmelse i § 17 a i lov om Sund og Bælt
Holding A/S blev indført i forbindelse med, at Sund og Bælt
Holding A/S ved lov nr. 808 af 9. juni 2020 om ændring af
lov om miljøbeskyttelse og lov om Sund og Bælt Holding
A/S blev tildelt opgaver i relation til miljøzoneordningen. §
17 a indeholder de persondataretlige hjemler, som Sund og
Bælt Holding A/S er blevet tildelt til brug for selskabets
varetagelse af opgaver i relation til miljøzoneordningen.
Det fremgår af § 17 a, stk. 1, at Sund og Bælt Holding
A/S kan foretage automatisk registrering af nummerplader
i relation til selskabets opgaver efter reglerne om miljøzone-
ordningen i lov om miljøbeskyttelse.
Af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., fremgår det videre, at Sund og Bælt
Holding A/S kan indsamle og behandle personlysninger,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af selskabets
opgaver i forbindelse med miljøzoneordningen. Endvidere
følger det af § 17 a, stk. 2, 2. pkt., at selskabet under
samme betingelser som nævnt i stk. 2, 1. pkt., kan indsamle
oplysninger i Køretøjsregistreret, herunder personnumre og
beskyttede navne- og adresseoplysninger, og behandle disse.
Efter § 17 a, stk. 3, kan selskabet endvidere videregive per-
sonoplysninger, herunder personnumre og beskyttede navne-
og adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrolmyndighedens
opgaver.
Yderligere kan selskabet efter § 17 a, stk. 4, på baggrund
af registrering af nummerplader i relation til varetagelse af
opgaver efter miljøzoneordningen opbygge en køretøjsdata-
base til det formål at lette genkendelse af køretøjer.
Endelig kan selskabet efter § 17 a, stk. 5, foretage tv-over-
vågning af vejarealer og tekniske anlæg i forbindelse med
selskabets opgaver vedrørende miljøzoneordningen og fore-
tage registrering og opbevaring af billeder. Der skal ved
skiltning eller på anden tydelig måde gives oplysninger her-
om.
Sund og Bælt Holding A/S har således efter gældende ret
ikke adgang til at foretage overvågning, herunder tv-over-
vågning og automatisk registrering af nummerplader, med
det formål at varetage opgaver efter vejafgiftsloven.
3.11.2. Transportministeriets overvejelser
Vejafgiften er indført ved vejafgiftsloven, som indeholder
det fulde hjemmelsmæssige grundlag for indførelse og regu-
lering af en afgift. Dette lovforslag vedrører således ikke
aspekter i relation hertil.
Sund og Bælt Holding A/S har forud for vedtagelsen af
lovforslaget om vejafgiftsloven foretaget en række indleden-
de aktiviteter i medfør af § 1, stk. 4, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S med det formål senere at være i stand
til at varetage opgaven som vejafgiftsopkræver på vegne
af staten. Opgaverne har bl.a. omfattet bistand til Skattemi-
nisteriet og Transportministeriet med udarbejdelsen af en
teknisk løsning, som skal gøre det muligt at beregne, opkræ-
ve og kontrollere efterlevelse af vejafgiftsordningen, samt
gennemførelse af udbud, som sikrer, at vejafgiftsordningen
kan træde i kraft i 2025.
Som følge af indførelsen af vejafgiften skal det imidlertid
sikres, at Sund og Bælt Holding A/S får adgang til at fo-
retage den registrering, behandling, videregivelse m.v. af
personoplysninger, som er nødvendig for, at selskabet kan
varetage rollen som vejafgiftsopkræver i overensstemmelse
med persondataretten.
I rollen som vejafgiftsopkræver vil Sund og Bælt Holding
A/S for det første være ansvarlig for at beregne rute og
afgift for de afgiftsbelagte køretøjer. Dette kan efter vejaf-
giftsloven ske på to måder. For det første kan registreringen
ske manuelt ved, at køretøjets nummerplade, forventet kør-
selstidspunkt, planlagt rute og betalingsmiddel indtastes på
en IT-platform, som selskabet stiller til rådighed (rutebillet),
jf. vejafgiftslovens § 6, stk. 1. Registreringen kan alterna-
tivt ske automatisk via køretøjsudstyr og en aftale med en
EETS-udbyder, hvorefter der sker automatisk registrering af
køretøjets rute ved brug af GNSS-teknologi, jf. vejafgiftslo-
vens § 6, stk. 2.
I rollen som vejafgiftsopkræver vil Sund og Bælt Holding
A/S for det andet skulle føre kontrol med, at afgiftspligtige
personer ikke unddrager sig afgiftsbetalingen, jf. vejafgifts-
lovens § 6, stk. 4, og for det tredje varetage en række admi-
nistrative opgaver på vegne af staten så som at forberede
administrative bødeforelæg for overtrædelser af vejafgifts-
loven til brug for myndighedernes behandling heraf. Som
nævnt i pkt. 3.11.1. i de almindelige bemærkningerne til
lovforslaget, skal bemyndigelsesbestemmelsen i vejafgifts-
23
lovens § 6, stk. 6, sikre, at skatteministeren efter forhandling
med transportministeren kan fastsætte regler om, at Sund
og Bælt Holding A/S kan forberede administrative bødefo-
relæg, som på baggrund af data fra køretøjsregisteret udste-
des af Færdselsstyrelsen og som udgangspunkt sendes med
digital post til de berørte.
Kontrolopgaverne og de administrative opgaver, som selska-
bet skal varetage efter vejafgiftsloven, svarer i funktion til
de opgaver, som selskabet i dag varetager i relation til mil-
jøzoneordningen. Det persondataretlige grundlag for miljø-
zoneordningen findes i lov om Sund og Bælt Holding A/S
som anført i pkt. 3.11.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Kontrolopgaverne i forhold til vejafgiftsordningen forudsæt-
ter anvendelse af forskellige typer af overvågning af vej-
nettet, som er digitalt og automatiseret via vejsideudstyr
indkøbt til ordningen, og som svarer til det vejsideudstyr,
som selskabet i dag benytter til kontrol med miljøzoneord-
ningen. Den digitale og automatiserede løsning skal medvir-
ke til, at køretøjers brug af det afgiftsbelagte vejnet løbende
overvåges på et rimeligt niveau, og derigennem skabe et
kontroltryk, der gør det sandsynligt, at langt de fleste af-
giftspligtige personer vælger at betale vejafgift. Der vil dog
langt fra være tale om en fuldstændig overvågning af det
afgiftsbelagte vejnet på alle tider af døgnet.
3.11.3. Den foreslåede ordning
For at sikre implementering af vejafgiftsordningen foreslås
det at ændre § 17 a, stk. 1, i lov om Sund og Bælt Holding
A/S, således at Sund og Bælt Holding A/S’ mulighed for
at foretage automatisk registrering af nummerplader i rela-
tion til miljøzoneordningen udvides, så selskabet fremover
i relation til selskabets opgaver efter vejafgiftsloven kan
anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning, herun-
der foretage tv-overvågning og automatisk registrering af
nummerplader, på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på
at understøtte afgiftsopkrævningen.
Konkret vil selskabets vejsideudstyr automatisk registrere
køretøjstyper, om der forefindes køretøjsudstyr i køretøjet
samt nummerpladeoplysninger. Disse oplysninger er til brug
for selskabets samlede kontrol af, om kørsel på det afgifts-
belagte vejnet registreres i overensstemmelse med reglerne i
vejafgiftsloven, så der kan beregnes korrekt vejafgift.
Endvidere vil selskabet kunne anvende oplysningerne til at
identificere ejeren af køretøjer, hvor reglerne om vejafgift er
tilsidesat med henblik på at forberede og fremsende sager til
den kontrolmyndighed, som er ansvarlig for håndhævelsen
over for brugerne. Udstyrets placering langs vejnettet kan
indebære, at føreren og evt. passagerer vil kunne ses på
oversigtsbilledet af køretøjet. Det er imidlertid ikke formålet
med overvågningen at opnå billeder af personer, hvorfor så-
danne dele af et billede vil skulle sløres inden evt. oversen-
delse af sagen til kontrolmyndigheden. Endvidere bemær-
kes, at det ikke indgår som en del af den foreslåede ordning,
at der anvendes vejsideudstyr, som giver mulighed for brug
af ansigtsgenkendelse.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 1, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S vil udgøre en undtagelse til § 1, stk.
1, i lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 182
af 24. februar 2023 (herefter tv-overvågningsloven), hvoref-
ter private ikke må foretage tv-overvågning af gade, vej,
plads eller lignende område, som benyttes til almindelig
færdsel. Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 1, vil således
medføre, at Sund og Bælt Holding A/S vil kunne foretage
tv-overvågning af gader og veje, som benyttes til almindelig
færdsel med henblik på at håndhæve reglerne om vejafgifter.
Forslaget, om at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage
tv-overvågning, skal sikre, at selskabet kan varetage de op-
gaver, som det er pålagt efter vejafgiftsloven. Tv-overvåg-
ningen skal bl.a. understøtte, at Sund og Bælt Holding A/S
kan varetage kontrolopgaven i form af digital håndhævelse
efter vejafgiftslovens § 6, stk. 4.
Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger som
led i lovforslagets § 17 skal ske i overensstemmelse med
de databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelses-
forordningen samt reglerne i tv-overvågningsloven.
Det foreslås endvidere at udvide § 17 a, stk. 2, i lov
om Sund og Bælt Holding A/S således, at Sund og Bælt
Holding A/S vil kunne indsamle og behandle personoplys-
ninger, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
selskabets opgaver som vejafgiftsopkræver i forhold til vej-
afgiftsordningen. Endvidere vil selskabet med de foreslåede
ændringer af § 17 a, stk. 2, kunne indsamle oplysninger
i Køretøjsregistreret, herunder personnumre og beskyttede
navne- og adresseoplysninger, og behandle disse. Dette vil
også omfatte hjemmel til at indsamle oplysninger, som skat-
temyndighederne har indsamlet via det europæiske køretøj-
og kørekortinformationssystem EUCARIS.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S skal sammenfattende sikre, at selskabet
på baggrund af nummerpladeoplysninger og opslag i regi-
stre vil kunne identificere ejeren af køretøjet.
Det foreslås ydermere at ændre § 17 a, stk. 3, således, at
Sund og Bælt Holding A/S også kan videregive personop-
lysninger, herunder personnumre og beskyttede navne- og
adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, der er ansvarlig
for håndhævelsen over for afgiftspligtige personer, når det
er nødvendigt af hensyn til udførelsen af myndighedens op-
gaver i relation vejafgiftsordningen, f.eks. i forbindelse med
udsendelse af bødeforelæg til den afgiftspligtige person.
Det foreslås også at udvide § 17 a, stk. 4, således, at selska-
bet på baggrund af registrering af nummerplader kan opbyg-
ge en køretøjsdatabase med det formål at lette genkendelsen
af køretøjer i forbindelse med selskabets opgaver vedrøren-
de vejafgiftsordningen. Oplysningerne i køretøjsdatabasen
vil blive opbevaret på en sådan måde, at der, for så vidt
angår de køretøjer, som ANPR-udstyret ikke automatisk har
24
kunnet registrere nummerpladen på, angives en tidsperiode,
hvori køretøjet er registreret på vejnettet. Formålet med kø-
retøjsdatabasen vil bl.a. være, at overvågningsudstyret frem-
adrettet lettere kan genkende det konkrete køretøj.
Endelig foreslås det også at udvide § 17 a, stk. 5, således, at
selskabet kan foretage tv-overvågning af vejarealer og tekni-
ske anlæg i forbindelse med selskabets opgaver vedrørende
beregning, opkrævning og kontrol af vejafgiftsordningen.
Forslaget, om at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage tv-
overvågning af det tekniske udstyr, skal ses i sammenhæng
med, at selskabets vejsideudstyr er meget bekosteligt, hvor-
for det vurderes hensigtsmæssigt, at selskabet kan tv-over-
våge udstyret. Forslaget har således først og fremmest til
hensigt præventivt at medvirke til at undgå hærværk, tyveri
eller lignende af udstyret, men tv-overvågningen kan også
være en hjælp til politiets efterforskning, såfremt udstyret
måtte blive udsat for hærkværk, tyveri eller lignende.
Det skal bemærkes, at i det omfang Sund og Bælt Holding
A/S i medfør af de foreslåede ændringer af § 17 a i lov om
Sund og Bælt Holding A/S, jf. lovforslagets § 17, vil skulle
indsamle, behandle og videregive personoplysninger, som er
nødvendige for at varetage opgaven, vil disse oplysninger
skulle håndteres i overensstemmelse med databeskyttelses-
forordningen, herunder i forhold til selskabets rolle som
selvstændig dataansvarlig, jf. nærmere herom i pkt. 4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De redskaber, som det med lovforslaget foreslås, at selska-
bet tildeles, kan alene benyttes til varetagelse af selskabets
opgaver efter vejafgiftsloven. Selskabet kan således fortsat
ikke behandle personoplysninger til andre formål end de
formål, som fremgår af lov om Sund og Bælt Holding A/S.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 5, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S vil ligesom den foreslåede ændring af §
17 a, stk. 1, udgøre en undtagelse til tv-overvågningslovens
§ 1, stk. 1, hvorefter private ikke må foretage tv-overvåg-
ning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes
til almindelig færdsel.
Endelig skal det bemærkes, at de ovennævnte foreslåede
ændringer af § 17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S,
jf. lovforslagets § 17, foreslås at træde i kraft den 1. januar
2024, jf. lovforslagets § 19, stk. 1, med henblik på, at Sund
og Bælt Holding forud for, at reglerne om vejafgiftsordnin-
gen finder anvendelse den 1. januar 2025, kan teste systemer
m.v.
Forslaget vil betyde, at Sund og Bælt Holding A/S forud
for, at reglerne om vejafgiftsordningen finder anvendelse,
vil kunne anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvåg-
ning, indsamle og behandle personoplysninger, indsamle op-
lysninger i køretøjsregistreret og behandle disse, videregive
personoplysninger til kontrolmyndigheden, opbygge en kø-
retøjsdatabase og foretage tv-overvågning af vejarealer og
tekniske anlæg for at teste de systemer m.v., som senere skal
anvendes, når vejafgiftsordningen træder. Opkrævning af
vejafgift vil først kunne ske, når reglerne herom i vejafgifts-
loven finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i vejafgiftsloven.
For nærmere om de foreslåede ændringer af § 17 a i lov om
Sund og Bælt Holding A/S henvises til lovforslagets § 17,
nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der for behandling af personoplysninger, der helt eller del-
vist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er
eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelseslo-
vens § 1, stk. 2.
Lovforslagets del om lempelse af hoteller og lignende
virksomheders afgift for rumvarme vil medføre, at der
indføres en indberetningspligt for virksomheder, som mod-
tager mindst 100.000 euro i tilbagebetaling i løbet af et
kalenderår. Indberetningen vil blive offentliggjort i Europa-
Kommissionens statsstøtteregister. Herudover sænkes indbe-
retningstærsklen for de eksisterende støtteordninger i elaf-
giftsloven, mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasaf-
giftsloven, CO2-afgiftsloven, spildevandsafgiftsloven, svov-
lafgiftsloven og skatteindberetningsloven.
Fælles for disse ordninger er, at indberetningerne kan inde-
holde oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, og at of-
fentliggørelse heraf derfor kan indeholde personoplysninger,
herunder f.eks. virksomhedens navn. Der vil ikke være tale
om personfølsomme oplysninger.
Kravene om indberetning og offentliggørelse følger direkte
af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommission-
ens Forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af
støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 som senest ændret ved Kom-
missionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023)
samt af Meddelelse fra Kommissionen om Retningslinjer
for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi 2022
(2022/C 80/01).
De foreslåede ændringer af § 17 a i lov om Sund og Bælt
Holding A/S, jf. lovforslagets § 17, skal sikre, at Sund og
Bælt Holding A/S vil kunne foretage behandling af almin-
delige personoplysninger til brug for selskabets opgaveva-
retagelse i relation til vejafgiftsordningen. Dette vil skulle
ske ved automatisk registrering af nummerpladeoplysninger,
indhentelse af oplysninger om tid og sted for kørsel på det
afgiftsbelagte vejnet, navn og adresse, herunder personnum-
re og beskyttede navne- og adresseoplysninger fra Køretøjs-
registeret, herunder EUCARIS, samt billeder af køretøjer,
som også vil kunne omfatte billede af fører og evt. passage-
rer, hvorfor der vil være tale om tv-overvågning. Som nævnt
i pkt. 3.11.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger er
det ikke formålet med overvågningen at opnå billeder af
personer, hvorfor sådanne dele af et billede vil blive sløret
inden evt. oversendelse af sagen til kontrolmyndigheden.
25
Efter de foreslåede ændringer af § 17 a i lov om Sund og
Bælt Holding A/S, jf. lovforslagets § 17, vil der endvidere
kunne behandles oplysninger om strafbare forhold til brug
for evt. udstedelse af administrative bødeforelæg.
Efter de foreslåede regler vil selskabet også kunne videre-
give de indhentede oplysninger til kontrolmyndigheden og
politiet til brug for strafforfølgning. Selskabet vil endvidere
få mulighed for at opbygge en køretøjsdatabase med det
formål at lette genkendelsen af køretøjer på det afgiftsbelag-
te vejnet. Endelig vil selskabet på mulighed for at foretage
tv-overvågning af selskabets vejsideudstyr.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, regulerer,
hvornår almindelige personoplysninger må behandles, her-
under indsamles, sammenstilles og videregives.
Ifølge databeskyttelsesforordningen er behandlingen af al-
mindelige personoplysninger kun lovlig under visse om-
stændigheder, herunder hvis behandling er nødvendig for
at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-
svarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandling er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6,
stk. 1, litra e.
Sund og Bælt Holding A/S er pålagt at varetage opgaver
efter vejafgiftsloven. En forudsætning for en effektiv hånd-
hævelse af vejafgiftsordningen efter vejafgiftsloven er, at
Sund og Bælt Holding A/S får adgang til at behandle per-
sonoplysninger.
Sund og Bælt Holding A/S skal i medfør af vejafgiftslovens
§ 6 varetage opgaven som vejafgiftsopkræver, herunder fø-
re kontrol med ordningens overholdelse m.v. I relation til
selskabets varetagelse af denne opgave er det nødvendigt,
at selskabet får adgang til at registrere køretøjers færdsel
på den del af vejnettet, som er afgiftsbelagt efter vejafgifts-
loven, såfremt det skal være muligt automatisk at registrere,
om køretøjet har betalt den lovpligtige vejafgift. Endvidere
vil det være nødvendigt at behandle oplysninger om ejeren
af køretøjet, såfremt det skal være muligt at retsforfølge
ejeren eller brugeren ved overtrædelse af reglerne i vejaf-
giftsloven.
Behandlingsgrundlaget for Sund og Bælt Holding A/S’ be-
handling af personoplysninger som følge af lovforslagets
§ 17 vurderes at være databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra c, hvorefter behandlingen er nødvendig for
at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-
svarlige, og litra e, hvorefter behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
samt af hensyn til en opgave som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt. For så vidt angår oplysninger om personnummer, vur-
deres behandlingsgrundlaget at være databeskyttelseslovens
§ 11, stk. 2, nr. 1. Behandlingsgrundlaget for behandling
af oplysninger om strafbare forhold vurderes at være databe-
skyttelseslovens § 8, stk. 3.
I forhold til Sund og Bælt Holding A/S’ videregivelse af
oplysninger til kontrolmyndigheden skal det bemærkes, at
det følger af vejafgiftslovens § 6, stk. 6, at skatteministeren
efter forhandling med transportministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udveksling af oplysninger om afgiftspligtige
personer og afgiftspligtige køretøjer mellem Sund og Bælt
Holding A/S og Færdselsstyrelsen og behandling af disse
oplysninger i henhold til vejafgiftsloven. Bemyndigelsesbe-
stemmelsen er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse
ikke udmøntet. Behandlingsgrundlaget for Sund og Bælt
Holding A/S´ videregivelse af personoplysninger efter lov-
forslagets § 17 vurderes at være databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Endvidere skal det bemærkes, at regler for klageadgang i
forhold til vejafgift følger af vejafgiftsloven. Af lovens § 12,
stk. 1, følger det, at klage til transportministeren indgives
skriftligt til Sund og Bælt Holding A/S. Af § 12, stk. 2,
følger det, at Sund og Bælt Holding A/S, hvis selskabet vil
fastholde afgørelsen, senest 4 uger efter klagens modtagel-
se skal videresende klagen til transportministeren. Klagen
skal ved videresendelse være ledsaget af den påklagede af-
gørelse, evt. relevante dokumenter, der er indgået i sagen,
og selskabets bemærkninger til sagen og de anførte klage-
punkter. Behandlingsgrundlaget for Sund og Bælt Holding
A/S’ videregivelse af personoplysninger efter lovforslagets
§ 17 vurderes at være databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra c og e.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af for-
ordningens bestemmelser om behandling med henblik på
overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e. Der kan således
fastsættes mere præcise krav til behandling og andre for-
anstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, her-
under for andre specifikke databehandlingssituationer som
omhandlet i forordningens kapitel IX.
Endvidere følger det af databeskyttelsesforordningens arti-
kel 6, stk. 3, at grundlaget for behandling i henhold til
artikel 6, stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten el-
ler medlemsstaternes national ret, som den dataansvarlige
er underlagt. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rime-
ligt forhold til det legitime mål, der forfølges.
Med lovforslaget foreslås fastsat specifikke krav til behand-
lingen af personoplysninger. Det følger således af lovforsla-
get, hvilke personoplysninger selskabet vil kunne behandle,
hvorledes disse vil skulle indsamles, og til hvem oplysnin-
gerne kan videregives. Det foreslås endvidere udtrykkeligt
fastsat, at behandlingen af personoplysninger alene vil kun-
ne ske i det omfang, det er nødvendigt i relation til selska-
bets opgaver i forbindelse med vejafgiftsordningen. Det er
en forudsætning for en effektiv håndhævelse af vejafgifts-
26
ordningen, at selskabet får adgang til at registrere og be-
handle personoplysninger, og dermed vil behandlingen være
nødvendig for udførelse af en opgave i samfundets interesse,
som selskabet er pålagt ved lov. Det vurderes, at de foreslåe-
de ændringer af § 17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S
står i rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges med
vejafgiftsordningen.
I lovforslaget er der endvidere angivet principper for slette-
frister af oplysningerne, ligesom selskabet ikke kan indsam-
le flere oplysninger, end det er nødvendigt for at varetage
selskabets opgaver. For nærmere om slettefrister henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr. 2. Selskabet vil
desuden skulle sikre, at oplysningerne korrigeres ved fejl,
samt at oplysninger behandles fortroligt og opbevares på en
sikker måde.
Det vurderes, at den foreslåede indsættelse af § 17 a, stk. 1,
2. pkt., og ændringer af § 17 a, stk. 2-5, hvorefter Sund og
Bælt Holding A/S vil kunne indsamle, behandle, sammen-
stille og videregive personoplysninger, der er nødvendige
for, at selskabet kan administrere vejafgiftsordningen udgør
særregler og ligger inden for rammerne af databeskyttelses-
forordningens artikel 6.
Det vurderes ligeledes, at de foreslåede ændringer af § 17 a,
stk. 1-3, ligger inden for rammen af forordningens artikel 5,
herunder kravet om dataminimering.
Sund og Bælt Holding A/S vil som følge af de foreslåede
ændringer af § 17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S og
reglerne i vejafgiftsloven skulle tilrettelægge en proces, som
skal sikre, at regler i databeskyttelsesforordningens artikel
13 om oplysningspligt overholdes.
Det skal bemærkes, at trafikdata fra opkrævningssystemet
vil blive gemt til trafikstatistiske formål. Disse data vil alle
være anonymiseret uden mulighed for at fremsøge person-
oplysninger. Da disse data ikke vil indeholde personoplys-
ninger, er de ikke omfattet af databeskyttelsesforordningen.
Det bemærkes, at behandlingen af personoplysninger som
led i lovforslagets § 17 skal ske i overensstemmelse med
de databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelses-
forordningen, samt tv-overvågningsloven.
Selskabet vil være selvstændig dataansvarlig for de indsam-
lede oplysninger og vil behandle oplysningerne i overens-
stemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder
databeskyttelsesforordningen. Selskabet vil, i nødvendigt
omfang, til brug for løsning af opgaver i relation til vejaf-
giftsordningen kunne overlade oplysninger til relevante un-
derleverandører.
Overvågning, herunder tv-overvågning, og automatisk regi-
strering af nummerplader med henblik på at understøtte
afgiftsopkrævningen
Med den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 1, i lov om
Sund og Bælt Holding A/S vil selskabet i relation til sel-
skabets opgaver efter vejafgiftsordningen i vejafgiftsloven
kunne anvende fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning,
herunder tv-overvågning og automatisk registrering af num-
merplader, på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på at
understøtte afgiftsopkrævningen. Som nævnt ovenfor vil
evt. billeder af personer, som måtte være kommet med på
billedet af køretøjets nummerplade, blive sløret. Det vurde-
res, at den foreslåede ændring ligger inden for rammerne af
forordningens artikel 6.
Forslaget om tv-overvågning skal understøtte Sund og Bælt
Holding A/S’ opgavevaretagelse efter vejafgiftsloven, her-
under i forhold til at udføre kontrol (digital håndhævelse), jf.
vejafgiftslovens § 6, stk. 4.
Det vurderes videre, at grundlaget for den behandling af per-
sonoplysninger, der sker som led i de foreslåede ændringer
af § 17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S, hvorefter
Sund og Bælt Holding A/S vil kunne indsamle, behandle,
sammenstille og videregive personoplysninger, der er nød-
vendige for, at selskabet kan administrere vejafgiftsordnin-
gen, er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra
c og e, for så vidt angår overvågning, herunder tv-over-
vågning, og automatisk registrering af nummerplader med
henblik på at understøtte afgiftsopkrævningen. Det vurderes
ligeledes, at de foreslåede ændringer af § 17 a, stk. 1-3,
ligger inden for rammen af forordningens artikel 5, herunder
kravet om dataminimering.
Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr.
2, vil billeder som udgangspunkt kunne opbevares i 180
dage. Opbevaringsperioden beror bl.a. på, at manglende be-
taling skal kunne identificeres, og at billederne evt. skal an-
vendes i forhold til indsigelser og behandling af klagesager.
Selskabet vil skulle overholde reglerne i tv-overvågningslo-
ven i forbindelse med varetagelsen af opgaverne efter vejaf-
giftsordningen.
I tilknytning til ovenstående skal det bemærkes, at det ikke
indgår som en del af den foreslåede ordning, at der anvendes
udstyr, som giver mulighed for brug af ansigtsgenkendelse.
Sammenstilling af oplysninger fra Køretøjsregisteret, herun-
der EUCARIS, og forberedelse af administrative bødefore-
læg
Sund og Bælt Holding A/S vil som led i kontrolopgaverne
efter vejafgiftsloven skulle kontrollere, om køretøjet har
overtrådt reglerne om betaling af vejafgift via elektronisk
vejsideudstyr og vil i disse tilfælde sammenstille de indsam-
lede billeder af nummerplader med oplysninger om navn
og adresse, personnummer og billeder af køretøjer fra Køre-
tøjsregisteret, herunder EUCARIS. Da selskabet vil få til
opgave at forberede administrative bødeforelæg, vil selska-
bet i kraft heraf kunne konstatere, at en person har overtrådt
lovgivningen på en sådan måde, at der kan være grundlag
for strafansvar. Der henvises til pkt. 3.11.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget i forhold til selskabets opgave
med at forberede administrative bødeforelæg.
27
De typer af oplysninger, som selskabet dermed vil behandle,
kan være oplysninger om nummerplade, tid og sted for et
køretøjs færdsel, oversigtsbillede af køretøj, navn på ejer
eller bruger, personnummer og evt. dokumentation for kor-
rekt registrering af køretøjskategori. Som led i udarbejdelsen
af administrative bødeforelæg vil selskabet også behandle
oplysninger om strafbare forhold.
Det vurderes, at grundlaget for behandling af almindelige
personoplysninger som led i sammenstillingen af oplysnin-
ger fra Køretøjsregisteret, herunder EUCARIS, vil være da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, og
at de foreslåede ændringer af § 17 a, stk. 1-3, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S vil udgøre specifikke bestemmelser
om anvendelsen af databeskyttelsesforordningen efter for-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk.
2 og 3, jf. dog nedenfor om personnummer og strafbare
forhold. Sund og Bælt Holding A/S er efter vejafgiftsloven
pålagt at varetage kontrol med vejafgiftsordningen, der in-
debærer en behandling, der er nødvendig for at udføre en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har
fået pålagt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra e.
Sund og Bælt Holding A/S’ adgang til at indsamle og be-
handle personnumre i forbindelse med selskabets kontrol-
opgaver og forberedelsen af administrative bødeforelæg er
nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr.
2, hvortil der henvises. Behandlingsgrundlaget, for så vidt
angår oplysninger om personnumre, er databeskyttelseslo-
vens § 11, stk. 2, nr. 1.
Det følger af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., at
private må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis
det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse,
og denne interesse klart overstiger hensynet til den registre-
rede. Da Sund og Bælt Holding A/S er pålagt at kontrol-
og opkrævningsopgaver i henhold til vejafgiftsloven, og be-
handlingen af oplysninger er nødvendig for varetagelse af
opgaverne, vurderes behandlingsgrundlaget for så vidt angår
behandling af strafbare oplysninger som led i de foreslåede
ændringer af § 17 a i lov om Sund og Bælt Holding A/S at
være databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
Sund og Bælt Holding A/S vil som nævnt ovenfor skulle
behandle oplysningerne i overensstemmelse med de foreslå-
ede ændringer til § 17 a, stk. 1-3, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S, og disse bestemmelser vil derfor udgøre natio-
nal hjemmel til at behandle oplysninger om strafbare forhold
i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 8, stk.
3. Sund og Bælt Holding A/S’ behandling af oplysninger om
overtrædelse af reglerne vil skulle ske af hensyn til effektiv
håndhævelse af vejafgiftsordningen. Behandlingen af oplys-
ningerne skal sikre, at ordningen efterleves og håndhæves
effektivt. Sund og Bælt Holding A/S vil alene behandle de
oplysninger om strafbare forhold, som er nødvendige for, at
selskabet kan kontrollere og administrere ordningen.
Der vil således kun kunne behandles oplysninger om straf-
bare forhold til de lovfastsatte formål, som følger af dette
lovforslags § 17 og vejafgiftsloven. Behandlingen af oplys-
ningerne er således begrænset til disse formål, hvorfor lov-
forslaget sikrer passende garantier for den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder. Ligeledes vurderes behand-
lingen at være nødvendig til varetagelse af en berettiget
interesse, og denne interesse vurderes klart at overstige hen-
synet til den registrerede.
Videregivelse af oplysninger til kontrolmyndigheden
Færdselsstyrelsen vil efter vejafgiftslovens § 17 kunne ud-
stede administrative bødeforelæg. Det samlede grundlag,
som bl.a. indeholder tid og sted for observationen, et billede
af køretøjet, evt. indsigelsen og selskabets bemærkninger
hertil oversendes fra selskabet til Færdselsstyrelsen til brug
for Færdselsstyrelsens evt. udarbejdelse af et administrativt
bødeforelæg. Det skal bemærkes, at såfremt et oversigtsbil-
lede vil omfatte føreren og eventuelle passagerer, vil perso-
nerne blive sløret inden oversendelse til Færdselsstyrelsen.
Endelig skal det bemærkes, at Sund og Bælt Holding A/S
i nødvendigt omfang vil kunne overlade oplysninger til un-
derleverandører.
Opbygning af køretøjsdatabase
Efter den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 4, i lov om
Sund og Bælt Holding A/S, jf. lovforslagets § 17, nr. 2, kan
Sund og Bælt Holding A/S opbygge en køretøjsdatabase på
baggrund af de indsamlede billeder af nummerplader. Som
anført i pkt. 3.11.2. i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget vil oplysningerne i køretøjsdatabasen, for så vidt
angår de køretøjer, som ANPR-udstyret ikke automatisk
har kunnet registrere nummerpladen på, blive opbevaret på
en sådan måde, at der ud fra køretøjets registreringsnum-
mer angives en tidsperiode, hvori køretøjet er registeret på
vejnettet og ikke et bestemt tidspunkt og sted. Formålet
med databasen er således at optimere det tekniske udstyr,
så ANPR-udstyret i højere grad vil have mulighed for at
genkende køretøjet næste gang køretøjet kører på det afgifts-
belagte vejnet. Det er ikke formålet med overvågningen at
opnå billeder af personer, hvorfor sådanne dele af et billede
efterfølgende vil blive sløret.
Under henvisning til ovenstående er det vurderingen, at
grundlaget for behandlingen af personoplysninger efter den
foreslåede ændring af § 17 a, stk. 4, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra c og e.
Tv-overvågning af vejsideudstyret
Sund og Bælt Holding A/S foreslås at få mulighed for at
foretage tv-overvågning af vejsideudstyret. Formålet hermed
er bl.a. at sikre det tekniske udstyr mod hærværk og tyveri
samt i tilfælde af f.eks. tyveri at kunne videregive optagel-
serne til politiet.
28
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med tv-
overvågningen vil være begrænset til det absolut nødvendi-
ge i forhold til de saglige kriminalitetsforebyggende formål,
der søges opfyldt. Fristerne for sletning af tv-overvågnings-
billederne vil være korte, og optagelserne vil alene blive
anvendt til kriminalitetsforebyggende formål og efterforsk-
ningshensyn. For nærmere om de foreslåede ændringer af §
17 a, stk. 5, i lov om Sund og Bælt Holding A/S, herunder
slettefrister, henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
17, nr. 2.
I tilknytning til ovenstående skal det bemærkes, at det ikke
indgår som en del af den foreslåede ordning, at der anvendes
udstyr, som giver mulighed for brug af ansigtsgenkendelse.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 5, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S vil betyde, at selskabet kan foretage
tv-overvågning af vejsideudstyret.
Behandlingsgrundlaget for denne overvågning vurderes at
være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Selskabet vil skulle overholde reglerne i tv-overvågningslo-
ven. For nærmere om reglerne i tv-overvågningsloven hen-
vises til bemærkningerne til lovforslagets § 17, nr. 2.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Med forslaget lempes hotellers og lignende virksomheders
rumvarmeafgift fra og med den 1. januar 2024 fra 68,8 kr.
pr. GJ til 9,3 kr. pr. GJ for brændsler til rumvarme, svarende
til en lempelse på 59,5 kr. pr. GJ. Lempelsen skønnes at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. i
2024, jf. tabel 3.1.
Det antages, at lempelsen af rumvarmeafgiften overvæltes
i priserne til brugerne, hvilket kan have en positiv effekt
på turismen og hotelbranchen. Forslaget kan øge aktiviteten
i de omfattede virksomheder, hvilket trækker i retning af
et øget forbrug af fossile brændsler til rumvarme. Effekten
heraf vurderes dog at være ikke nævneværdig. Mindrepro-
venuet efter tilbageløb og adfærd vurderes at udgøre ca.
15 mio. kr. i 2024. Med Aftale om Grøn skattereform for
industri mv af 24. juni 2022 vil der ske en omlægning af
rumvarmeafgifterne over mod CO2-afgift og væk fra energi-
afgift. Lempelsen frem mod 2030 for hoteller og lignende
virksomheders rumvarmeafgift forudsættes gradvist at blive
reduceret fra knap 60 kr. pr. GJ til ca. 30 kr. pr. GJ. Min-
dreprovenuet skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. i 2030 efter
tilbageløb og adfærd.
Tabel 3.1. Provenumæssige konsekvenser af lempelse af hotellers rumvarmeafgift
Mio. kr. (2024-niveau) 2024 2025 2030 Varigt Finansår 2024
Umiddelbar virkning 15 10 5 5 15
Virkning efter tilbageløb 15 10 5 5 15
Virkning efter tilbageløb og adfærd 15 10 5 5 15
Med forslaget indføres en ny skatteudgift, da lempelsen
af hotellers m.v. rumvarme udgør en afvigelse af hovedreg-
len. Skatteudgiften udgør ca. 15 mio. kr. i 2024, svarende til
det umiddelbare mindreprovenu.
Forslaget om forbrugsregistrering på direkte linjer i elaf-
giftsloven giver samme mulighed for forbrugsregistrering
som er gældende ved elforbrug fra det kollektive net. Lov-
forslaget vurderes ikke at udbrede brugen af forbrugsregi-
strering i nævneværdigt omfang. Forslaget vurderes ikke at
have nævneværdige økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for det offentlige i øvrigt.
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen på 2,0 mio. kr. i 2024,
1,8 mio. kr. årligt i 2025-2027, 1,7 mio. kr. i 2028 og 0,8
mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrører kontrol, vejledning
og systemtilretninger.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
Lovforslaget vurderes at overholde principperne for digita-
liseringsklar lovgivning. Lovforslagets del vedrørende lem-
pelsen af hotellers og lignende virksomheders afgift for
rumvarme m.v. kræver ikke ændringer eller tilpasninger i
Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer, idet virksom-
hederne selv modregner afgiften med deres godtgørelse
inden, at virksomhederne angiver i indberetningssystemet
TastSelv Erhverv.
I forhold til den del af lovslaget, som angår digital overvåg-
ning af afgiftsbelagte vejnet giver lovforslaget mulighed for
brug af data, som allerede er tilgængelige i Køretøjsregistre-
ret, herunder EUCARIS. Der skal således ikke indsamles
29
nye data for at føre tilsyn og kontrol med reglerne, og aktø-
rerne skal heller ikke melde ekstra data ind.
Med lovforslaget vil der også kunne drages nytte af dele af
Sund og Bælt Holding A/S’ centrale eksisterende digitale
infrastruktur ligesom, der vil blive mulighed for udveksling
af oplysninger mellem henholdsvis Skatteforvaltningens og
Færdselsstyrelsens it-understøttelse af sagsstyring og Sund
og Bælt Holding A/S’ tilsvarende systemer. Der sikres
dermed effektiv anvendelse af parternes digitale infrastruk-
tur. Endvidere vil Digital Post-løsningen blive anvendt. Der
vil dermed i høj grad blive gjort brug af eksisterende digital
infrastruktur.
I forhold til overholdelse af de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning i relation til de foreslåede ændringer af
lov om Sund og Bælt Holding A/S finder Transportministe-
riet, at det er særligt relevant at fremhæve princip nr. 1, 5 og
nr. 7.
Det første princip om enkle og klare regler vurderes at være
overholdt, da det nødvendige hjemmelsgrundlag for Sund og
Bælt Holding A/S’ opgavevaretagelse foreslås tilvejebragt
ved at udvide det allerede eksisterende hjemmelsgrundlag
for selskabets opgave på miljøzoneordningen til også at om-
fatte vejafgiftsordningen.
Det femte princip om tryg og sikkerhed databehandling
vurderes at være overholdt, da der vil blive opstillet klare
kriterier for myndighedernes og Sund og Bælt Holding A/S’
behandling af personoplysninger, herunder personnumre og
strafbare forhold. Der vil blive etableret en meget stærk
adgangsbegrænsning til systemer, så kun få, nødvendige
personer vil få adgang til persondata. Kravene til Sund og
Bælt Holding A/S’ databehandling er nærmere beskrevet i
bl.a. pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
hvortil der henvises.
Det syvende princip for digitaliseringsklar lovgivning om
at undgå snyd og fejl vurderes at være overholdt, idet sel-
skabets kontrol vil ske automatisk via det faste og mobile
vejsideudstyr. Dette sikrer en løbende overvågning på et
rimeligt niveau og har en dokumenteret præventiv effekt i
forhold til omgåelse af reglerne.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Med forslaget om, at lempe hotellers og lignende virksom-
heders rumvarmeafgift skønnes det, at erhvervslivet vil op-
nå en afgiftslempelse svarende til den umiddelbare prove-
nuvirkning, der udgør ca. 15 mio. kr. årligt, som primært
forventes overvæltet i lavere priser på hotelovernatninger.
Forslaget vedrørende nettoafregning af afgifter på elektri-
citet ved direkte linjer forventes at medføre en likviditets-
fordel for de forbrugsregistrerede virksomheder på under
0,5 mio. kr. årligt. Ved forbrugsregistrering vil de forbrugs-
registrerede alene skulle betale nettoafgiften af deres for-
brug. Det medfører en likviditetsfordel på op til et år for
visse kunder, da de ikke først skal betale størstedelen af
energiafgiften, for derefter at søge om godtgørelse på et
senere tidspunkt.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske for er-
hvervslivet i øvrigt.
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har
følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser
for erhvervslivet:
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærme-
re.
Det vurderes, at virksomheder, der omfattes af lempelsen,
af hotellers og lignende virksomheders rumvarmeafgift, og
ønsker at gøre brug af denne, i begrænset omfang vil have
udgifter til opsætningen af yderligere målere til brug for
opgørelsen af tilbagebetalingen. Etablering af målere som
følge af forslaget vil dog alene være relevant i det tilfælde,
virksomhederne vurderer, at den økonomiske gevinst ved
adgangen til lempelsen overstiger udgifterne til etablering af
målere.
Virksomhederne på direkte linjer kan vælge at lade sig for-
brugsregistrere med henblik på at opnå en likviditetsmæssig
fordel. En forbrugsregistrering er forbundet med øget admi-
nistration for erhvervslivet.
Med forslaget ændres tærsklen for indberetningspligten fra
at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 500.000
euro, til at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
100.000 euro. Det vurderes, at dette vil medføre øgede ad-
ministrative byrder for virksomheder, hvis tilbagebetalings-
beløb udgør mellem 100.000 og 500.000 euro, idet disse
virksomheder hidtil ikke har været omfattet af indberet-
ningspligten.
Forslaget om, at en underretningspligt for mellemmænd
over for personer, der skal indberettes om i forbindelse
med indberetning vedrørende om grænseoverskridende ord-
ninger, vil medføre en byrde for disse mellemmænd. Byrden
forventes dog at være af et ubetydeligt omfang.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for erhvervslivet i øvrigt.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget om lempelse af hotellers og lignende virksomhe-
30
ders afgift for rumvarme skønnes ikke at medføre en nævne-
værdig, årlig merudledning af CO2.
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser i øvrigt.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Lempelse af hotellers og lignende virksomheders af-
gift for rumvarme
Lempelsen af afgiften for forbrug af fossile brændsler for
hotellers og lignende virksomheders rumvarme m.v. vurde-
res at indebære statsstøtte, jf. Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 107, stk. 1, idet der
er tale om en ordning, som indebærer, at hoteller og lignen-
de virksomheder opnår en afgiftslempelse, som virksomhe-
der i andre sektorer ikke har adgang til, og idet ordningen
vurderes at kunne påvirke konkurrencen og samhandlen i
det indre marked.
Statsstøtteordningen vil blive indført med hjemmel i gruppe-
fritagelsesfor-ordningens artikel 44 (Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108), som tillader medlemsstater at
indføre lempelser for energiafgifter, som er omfattet af ener-
gibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet). Betingelserne
herfor er, at ordningen udformes i overensstemmelse med
energibeskatningsdirektivet, og at støttemodtagerne betaler
den minimumssats, som følger af energibeskatningsdirekti-
vet, samt at kredsen af støttemodtagere afgrænses på en
gennemsigtig og objektiv måde med henblik på at undgå at
være konkurrenceforvridende.
Eftersom de danske afgiftssatser for forbrug af fossile
brændsler anvendt til procesformål er 9,3 kr. pr. GJ (2024-
niveau), overholder støtteordningen kravet om overholdelse
af energibeskatningsdirektivets minimumssatser jf. direkti-
vets bilag 1, tabel C. Samtidig har støtteordningen en bred
afgrænsning af hvilke virksomhedstyper, der bliver omfattet
af lempelsen, idet de omfattede aktiviteter er defineret i
momssystemdirektivets artikel 135, stk. 2, litra a. Da der
er tale om forenelig statsstøtte omfattet af gruppefritagelses-
forordningens artikel 44, vil kriseramte virksomheder være
afskåret fra at anvende den særlige rumvarmeafgiftssats for
hoteller og lignende virksomheder. De objektive kriterier,
der definerer kriseramte virksomheder, er oplistet i artikel 2,
nr. 18, i gruppefritagelsesforordningen.
Det følger af artikel 9 og bilag III i gruppefritagelsesforord-
ningen og punkt 3.2.7 i Europa-Kommissionens retningslin-
jer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, at det er en
forudsætning for at tildele statsstøtte på over den fastsatte
tærskel, at nærmere oplysninger om støtten offentliggøres i
et statsstøtteregister (gennemsigtighedskravet). Tærsklen er
nedsat fra 500.000 euro til 100.000 euro som følge af Kom-
missionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om
ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategori-
er af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108.
Lovforslagets bestemmelser om hotellers rumvarme notifi-
ceres desuden som udkast i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 af 9. september
2015. Da der er tale om en skattemæssig foranstaltning, er
forslaget ikke omfattet af en stand still periode.
10.2. Ændring af tærskler for, hvornår virksomheder skal
indberette modtaget statsstøtte i medfør af EU’s gennemsig-
tighedskrav
Med forslaget ændres tærsklen for indberetningspligten af
statsstøtte fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som over-
stiger 500.000 euro, til at gælde for tilbagebetalingsbeløb,
som overstiger 100.000 euro.
Lovforslaget indebærer ændringer som følge af Kommis-
sionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om
ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategori-
er af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til
traktatens artikel 107 og 108 samt Kommissionens retnings-
linjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
2022.
Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107 TEUF,
dvs. støtte som ydes ved hjælp af statsmidler, og som fordr-
ejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at
begunstige visse virksomheder eller visse produktioner er
som udgangspunkt uforenelig med det indre marked. Hvis
Europa-Kommissionen finder, at en støtten er uforenelig
med det indre marked, træffer den afgørelse om, at støtte-
foranstaltningen skal ophæves. Der kan desuden træffes af-
gørelse om, at støtten skal tilbagebetales af de virksomheder,
der har modtaget den.
Statsstøtte skal derfor som udgangspunkt anmeldes og god-
kendes af Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af
gruppefritagelsesforordningens anvendelsesområde.
Det følger af den hidtil gældende artikel 9 og bilag III
i gruppefritagelsesforordningen og punkt 3.2.7 i Europa-
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-
telse og energi 2014-2020, at det er en forudsætning for
at tildele statsstøtte på over 500.000 euro, at nærmere op-
lysninger om støtten offentliggøres i et statsstøtteregister
(gennemsigtighedskravet).
Formålet med gennemsigtighedskravet er, at medlemsstater-
ne, Europa-Kommissionen, de økonomiske aktører og of-
fentligheden skal have nem adgang til alle relevante love
m.v. og til relevante oplysninger om statsstøtte, som gives i
medfør af disse love.
31
Gennemsigtighedskravet trådte i kraft den 1. juli 2016 og
blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1558 af 13. decem-
ber 2016. Tærsklen for indberetningsforpligtelsen er imid-
lertid blevet sænket til 100.000 euro med Kommissionens
forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108, samt Europa-Kommissionens retnings-
linjer for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og energi
2022.
For at Danmark kan efterleve gennemsigtighedskravet, skal
ændringen af tærsklen for indberetningspligten gennemføres
i disse love.
Formålet med offentliggørelsen af oplysningerne er, at med-
lemsstaterne, Europa-Kommissionen, de økonomiske aktø-
rer og offentligheden skal have nem adgang til alle relevante
love m.v. og til relevante oplysninger om statsstøtte, som
gives i medfør af disse love.
En manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet bety-
der, at den tildelte støtte ikke lever op til betingelserne for
at anvende ovennævnte retsakter som basis for tildeling af
støtte. Europa-Kommissionen har derfor mulighed for at
rejse sager om tilbagebetaling af støtten og kan desuden
fratage Danmark muligheden for at anvende gruppefritagel-
sesforordningen. Dette vil begrænse Danmarks mulighed for
hurtigt at iværksætte støtteordninger.
10.3. Justering af gennemførelse af direktiv om ændring af
direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområ-
det om indberetning og udveksling af oplysninger fra digita-
le platforme m.v.
Forslaget om, at skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1,
udvides til også at omfatte mellemmænd, så mellemmænd
i lighed med finansielle institutter og platformsoperatører
dels skal underrette hver enkelt berørt person om, at oplys-
ninger om personen vil blive indsamlet og videregivet i
overensstemmelse med skatteindberetningsloven, dels skal
give hver enkelt berørt person alle de oplysninger, som per-
sonen har ret til hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god
tid til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettighe-
der, indebærer, at artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, som
affattet ved DAC7, vil være gennemført korrekt i dansk ret.
10.4. Sund og Bælt Holding A/S’ varetagelse af opgaver
efter vejafgiftsloven
I forbindelse med Sund og Bælt Holding A/S’ indkøb af
udbudspligtige tjenesteydelser og varer, til brug for driften
af vejafgiftsordningen, skal Sund og Bælt Holding A/S selv-
stændigt overholde udbudspligten i henhold til Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar
2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF.
For så vidt angår den databeskyttelsesretlige ramme, herun-
der databeskyttelsesforordningen, henvises til pkt. 4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Øvrige relevante EU-retsakter for vejafgiftsordningen er
vurderet i forslaget til vejafgiftsloven, jf. Folketingstidende
2022-23, tillæg A, L 74, som fremsat.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. september
2023 til den 6. oktober 2023 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds-
og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen,
Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerheds-
chefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for De-
central Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchefor-
eningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranch-
en, Bryggeriforeningen, Business Danmark, CEPOS, Ce-
vea, DAKOFA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie
Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk
Center, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandler-
forening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DENFO)Dan-
ske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI,
DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark,
Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Ener-
ginet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Område for
Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrå-
det Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer, FSR - danske
revisorer, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs- og arbejdsgiver-
organisation inden for grafisk kommunikation, medier og
markedsføring), Greenpeace Danmark, Green Power Den-
mark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, In-
vestering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Be-
kæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Leder-
nes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Miljøstyrel-
sen, Mineralolie Brancheforeningen, Nasdaq OMX Copen-
hagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og
Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Ved-
varende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindu-
32
strien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Re-
staurationsbranchen.dk, SEGES Innovation P/S, Servicefor-
bundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køre-
tøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen,
Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisatio-
nen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, WWF,
Ældre Sagen, Økonomistyrelsen, Økologisk Landsforening.
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om Sund og Bælt
Holding A/S og lov om offentlige veje m.v. (Varetagelse af
selskabets opgaver efter lov om vejafgift), jf. lovforslagets
§§ 16 og 17, har i perioden fra den 28. august til den 16.
september 2023 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokat-
samfundet, Akademikerne, Aluminium Danmark, AMU
Transport Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-
sentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiver-
foreningen (KA), Arbejdstilsynet, Arbejdsgiverforeningen
for Transport og Logistik (ATL), Associationen Dansk Bio-
brændsel (ADB), AutoBranchen Danmark, Autobranchens
Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRå-
det, Bilsynsbranchen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bor-
ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Branche-
foreningen af Danske Distributører, Brancheforeningen for
Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryggeri-
foreningen, Business Danmark, Campingbranchen, Carta,
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS,
Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks
Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks
Tekniske Universitet – Transport, Dansk Affaldsforening,
Dansk Agroindustri, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA), Dansk AutoGenbrug, Dansk Au-
tomat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk E-Mobi-
litet, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Forening
for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk
Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Kørelærer-Uni-
on, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk
Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk
Offshore, Dansk PersonTransport, Dansk Rejsebureau Fore-
ning, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard (DS), Dansk
Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Dan-
ske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvogn-
mænd, Danske Kørelæreres Landsforbund (DKL), Danske
Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske
Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet, DBU, De Dan-
ske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Dan-
ske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Det Fagli-
ge Hus, Det Økologiske Råd, DFIM Garantifond (Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring), DI, DI
Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, DTL – Danske Vognmænd, DTL᾽s arbejdsgiver-
forening, Dækbranchen Danmark, Eksportrådet, Emballa-
geIndustrien, Forsyningstilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, Er-
hvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR),
FDL – Frie Danske Lastbilvognmænd, Forenede Danske
Motorejere (FDM), FH – Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbun-
det, FOA, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skat-
teankenævn, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen
af Vognimportører i Danmark, Foreningen Danske Reviso-
rer, Forhandlingsfællesskabet (SHK og KTO), Forsikring
& Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer,
GAFSAM, Green Power Denmark, Havarikommissionen
for vejtrafikulykker , International Transport Danmark, ITD
– Brancheorganisation for den danske vejgodstransport,
ITSDanmark, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL),
Kraka, Krifa, Kørelærerforeningen, Køreprøvesagkyndiges
Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Le-
derne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Maskinleveran-
dørerne, Mellemfolkeligt Samvirke, Midtsjællands Kørelæ-
rerforening, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel
Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Mover, Nas-
daq OMX Copenhagen A/S, NOAH-Trafik, Oxfam IBIS,
Politiforbundet, PostNord AB, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Rigspolitiets Nationale Færdselscenter (NFÆ), Rådet for
Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for
Sikker Trafik, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfar-
tøjer, SEGES, Sikre Veje, SKAD – Autoskade- og Køre-
tøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen,
SMVdanmark, Specialforeningen for Logistik og Distribu-
tion (SLD), SRF Skattefaglig Forening, Sø- og Handelsret-
ten, Teknologisk Institut, Transporterhvervets Uddannelser
(TUR), Ældre Sagen og Aalborg Universitet – Sektionen for
Veje, Trafik og Transport.
Et udkast til lovforslag om justering af gennemførelse af
direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet om indberetning og udveksling
af oplysninger fra digitale platforme m.v., jf. lovforslaget
§ 12, nr. 2-4, har i perioden fra den 29. september 2023
til den 10. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bor-
ger- og Retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS,
Cevea, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dataetisk Råd,
Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen
– Område for bedre regulering (OBR), Finans Danmark,
FSR – danske revisorer, Justitia, Kraka, Landsskatteretten,
Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Skatteankeforvalt-
ningen og SRF Skattefaglig Forening.
Lovforslagets § 9, nr. 1-7 og 9-11, har ikke været i høring,
da der er tale om konsekvensrettelser, da der ikke blev fore-
taget konsekvensændringer i forbindelse med lov nr. 329 af
28. marts 2023.
33
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen. Lempelsen af hotellers og lignende virk-
somheders afgift for rumvarme skønnes at
udgøre et mindreprovenu på ca. 15 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd i 2024.
Lovforslaget vurderes ikke at have økono-
miske konsekvenser for det offentlige i
øvrigt.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at med-
føre administrative omkostninger for Skat-
teforvaltningen på 2,0 mio. kr. i 2024, 1,8
mio. kr. årligt i 2025-2027, 1,7 mio. kr.
i 2028 og 0,8 mio. kr. varigt. Omkostnin-
gerne vedrører kontrol, vejledning og sy-
stemtilretninger.
Lovforslaget vurderes ikke at have konse-
kvenser for kommuner og regioner.
Lovforslaget vurderes at overholde prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
For lempelsen af hotellers og lignende
virksomheders afgift for rumvarme skøn-
nes det, at erhvervslivet vil opnå en af-
giftslempelse svarende til den umiddelba-
re provenuvirkning, der udgør ca. 15 mio.
kr. årligt.
Forslaget vedrørende nettoafregning af af-
gifter på elektricitet ved direkte linjer for-
ventes at medføre en likviditetsfordel for
de forbrugsregistrerede virksomheder på
under 0,5 mio. kr. årligt.
Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen. Lovforslaget har administrative konse-
kvenser for erhvervslivet. Disse konse-
kvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Forslaget om lempelse af hotellers rum-
varme og lignende virksomheders afgift
for rumvarme vurderes at medføre en ikke
nævneværdig årlig merudledning af CO2.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Det vurderes, at forslaget om lempelse af hotellers og lignende virksomheders afgift for
34
rumvarme vil udgøre forenelig statsstøtte i henhold til artikel 44 i gruppefritagelsesfor-
ordningen. Dette vurderes, da de danske afgiftssatser for forbrug af fossile brændsler
anvendt til procesformål er 9,3 kr. pr. GJ (2024-niveau), overholder støtteordningens
krav om overholdelse af energibeskatningsdirektivets minimumssatser jf. direktivets
bilag 1, tabel C. Samtidig har støtteordningen en bred afgrænsning af hvilke virksom-
hedstyper, der bliver omfattet af lempelsen, idet de omfattede aktiviteter er defineret i
momssystemdirektivets artikel 135, stk. 2, litra a. Da der er tale om forenelig statsstøt-
te omfattet af gruppefritagelsesforordningens artikel 44, vil kriseramte virksomheder
være afskåret fra at anvende den særlige rumvarmeafgiftssats for hoteller og lignende
virksomheder.
Lovforslagets bestemmelser om hotellers rumvarme notificeres som udkast i overens-
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informations-
proceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke
gælder nogen stand still-periode.
Forslaget om nedsættelse af tærskler for indberetning af statsstøtte er en ændring som
følge af Kommissionens Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Forslaget om, at skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, udvides til også at omfatte
mellemmænd, indebærer, at artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, som affattet ved DAC7, vil være gennemført kor-
rekt i dansk ret.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regule-
ring (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14, § 9 a,
stk. 4, og § 11, stk. 18, at virksomheder, som benytter sig af
muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter § 9, stk. 4 og 5,
§ 9 a, stk. 1-3, og § 11, stk. 3, i visse tilfælde skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen.
Støtteordningerne i §§ 9 og 9 a udgøres af den såkaldte el-
patronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder
ret til på visse betingelser at benytte en lempet afgiftssats for
varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler, eller af
afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af mineralolie-
afgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a.
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 15, at virk-
somheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i
stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skat-
teforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000
euro i et kalenderår.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, at
afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til
afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med
jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri,
dambrug eller pelsdyravl, tilbagebetales efter § 11, stk. 2,
dvs. i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for
indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Der
ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendom-
mens område af egne produkter hidrørende fra den nævnte
virksomhed. Afgift af motorbrændstof anvendt i registrerede
motorkøretøjer refunderes ikke.
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 18, at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighe-
den, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvalt-
ningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalender-
år. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. jurid-
isk enhed.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse
med støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om
bl.a. offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhe-
dens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets
størrelse.
Kommissionen har den 23. juni 2023 vedtaget en ændring til
35
den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens
Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108), som bl.a. indebærer en udvidelse af
gennemsigtighedskravet ved at tærsklen for, hvornår med-
lemsstaterne skal offentliggøre oplysninger om støttetilde-
linger sænkes, fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at i § 9, stk. 15, 1. pkt., § 9 a, stk.
4, 1. pkt., og § 11, stk. 18, 1. pkt., i mineralolieafgiftsloven at
ændre »500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det vil betyde, at tærsklen for indberetningspligten i be-
stemmelserne ændres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb,
som overstiger 500.000 euro, til at gælde for tilbagebeta-
lingsbeløb, som overstiger 100.000 euro.
Formålet med ændringen er at gennemføre Kommissionens
Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som
benytter sig af muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5, § 9 a, stk. 1-3, og
§ 11, stk. 3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skat-
teforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000
euro.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 15, om el-
patronordningen, at virksomheder, der benytter sig af tilba-
gebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberette tilbage-
betalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede
beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter § 9, stk. 14,
1. pkt., tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i gasafgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a,
stk. 1-4, elafgiftslovens § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk.
1-4, kulafgiftslovens § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, og
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4.
Med § 1, nr. 13, i lov nr. 2225 af 29. december 2020 blev
elafgiftslovens § 11, stk. 6-14, ophævet. Stk. 15-22 blev
derefter stk. 5-12, herunder blev stk. 16 og 17 til stk. 6 og
7. Med ændringslovens § 4, nr. 8, blev henvisningen i mine-
ralolieafgiftslovens § 9, stk. 14, 3. pkt., til elafgiftslovens §
11, stk. 16 og 17, ændret til § 11, stk. 6 og 7.
Med § 3, nr. 1, i lov nr. 329 af 28. marts 2023 blev mi-
neralolieafgiftslovens § 9, stk. 13-15, ophævet og i stedet
blev stk. 13-16 indsat med henblik på at skabe klarhed over
gældende ret. Det indsatte stk. 15 svarer til det stk. 16, der
var gældende før lov nr. 2225 af 29. december 2020.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 15, 3. pkt., at
ændre stk. 16 og 17 til stk. 6 og 7.
Det vil medføre, at der i mineralolieafgiftsloven vil fremgå
en korrekt henvisning til de tilsvarende bestemmelser i elaf-
giftsloven.
Ved en fejl blev den tidligere gældende henvisning til elaf-
giftslovens § 11, stk. 16 og 17 indsat ved lov nr. 329 af 28.
marts 2023. Der burde rettelig have været henvist til § 11,
stk. 6 og 7.
Til nr. 3
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 1, nr.
2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., at der ydes tilbagebetaling for
afgiften af varme og varer, som anvendes til fremstilling
af varer, der er bestemt for afsætning. Bestemmelserne inde-
holder alle en henvisning til stk. 8, som er en bestemmelse,
som indebærer, at Skatteforvaltningen efter anmodning kan
anvende målte data. Henvisningen til stk. 8 i § 11, stk. 5,
nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., er imidlertid ikke
korrekt, idet der rettelig burde have været henvist til, at
i det omfang en del af det varme vand eller den varme,
som der ydes tilbagebetaling for, efterfølgende nyttiggøres
i forbindelse med overskudsvarme, nedsættes den samlede
tilbagebetaling efter energiafgiftslovene. Den ikke korrekte
henvisning er begrundet i, at der ikke blev gennemført en
konsekvensændring af bestemmelserne i forbindelse med, at
der blev indsat et nyt stk. 7 i § 11 ved § 1, nr. 18, i lov nr.
444 af 10. juni 1997.
Ved § 4, nr. 10, i lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der indsat
et nyt stk. 8 i § 11, og ved § 4, nr. 7, i lov nr. 462 af 9.
juni 2004 blev henvisningerne i § 11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2.
pkt., og nr. 3, 1. pkt., konsekvensændret fra stk. 7 til stk.
8. På grund af indsættelsen af et nyt stk. 8 i § 11 ved lov
nr. 462 af 9. juni 2004 burde henvisningerne dog have været
ændret fra stk. 7 til stk. 9, som vedrører afgiftsregulering i
forbindelse med udnyttelse af overskudsvarme.
Det foreslås at ændre mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5,
nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., så »stk. 8« ændres til
»stk. 9«.
Formålet med ændringen er, at henvisningen i § 11, stk. 5,
nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., bliver korrekt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at § 11, stk. 5, nr. 1, nr.
2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., korrekt henviser til stk. 9.
Til nr. 4
Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt.,
at der som udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling af afgift
af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rum-
varme eller varmt vand, jf. dog § 11, stk. 5. Det følger
36
af § 11, stk. 4, 2. pkt., at der dog ydes tilbagebetaling for
afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg
til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte
bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den
energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarm-
ning. Det følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 4.
pkt., at tilbagebetaling heller ikke kan finde sted for varme
og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling
af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af
rum, når kølingen sker af komfortmæssige hensyn.
Det følger af § 11, stk. 5, at der dog ydes tilbagebetaling
for afgiften af varme og varer omfattet af mineralolieafgifts-
lovens § 11, stk. 4, ved de i stk. 5, nr. 1-8, oplistede anven-
delser. Momsregistrerede virksomheder har ved disse anven-
delser mulighed for delvist at få godtgjort afgift af forbrugte
mineralolieprodukter m.v. Som eksempel på sådanne situati-
oner kan nævnes forbrug vedrørende fremstilling af visse
varer, der er bestemt for afsætning, og som led i forarbejd-
ningen vaskes i eller med særlige anlæg, rumopvarmning og
varmt vand i staldbygninger og opvarmning af væksthuse.
Det følger af § 11, stk. 5, nr. 4, at en virksomhed, der har
forbrug af mineralolieprodukter m.v. til både procesformål
og rumvarme m.v. (blandet forbrug) for at opnå godtgørelse,
skal fordele sit forbrug af mineralolieprodukter m.v. mellem
forbrug anvendt til procesformål og rumvarme m.v. Forde-
lingen af forbruget sker som udgangspunkt på grundlag af
måling af det afgiftspligtige forbrug af energi, der anvendes
til det godtgørelsesberettigede forbrug.
Det følger af § 11, stk. 5, nr. 4, 3. pkt., at på anlæg, hvor
fremløbstemperaturen er over 90° C (damp- og hedtvand-
sanlæg), eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberetti-
gede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstil-
ling, eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør
mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge at opgø-
re andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede
anlæg, efter ovenstående metode, og at opgøre forbruget til
ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte
opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der for-
bruges til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål, divideret
med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk.
2. Det følger af § 11, stk. 5 nr. 4, 5.-7. pkt., at den opgjorte
mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt
målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget,
der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den
resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebeta-
lingsberettigede del.
Det følger af § 11, stk. 6, at virksomheder som alternativ til
fordeling af forbruget ved måling efter stk. 5. nr. 4, kan væl-
ge at betale en afgift for rumvarme/komfortkøling på bag-
grund af en standardafgift pr. kvadratmeter pr. måned (kva-
dratmeterafgift), hvorved godtgørelsen nedsættes. Afgiften
opgøres således, at det samlede energiforbrug henregnes til
proces, og at procesgodtgørelsen nedsættes med 10 kr. pr.
m2 pr. måned. Det følger af § 11, stk. 6, 3. pkt., at det er
en betingelse for at anvende kvadratmeterafgiften i § 11, stk.
6, at der benyttes samme forsyningsnet til både forbrug af
rumvarme, komfortkøling og procesforbrug.
Det følger af § 11, stk. 7, at hvis der er tale om rumvarme
eller komfortkøling af et rumareal på over 100 m2, er det
en betingelse for anvendelse af muligheden i stk. 6, at virk-
somheden kan godtgøre, at en direkte måling af forbruget af
mineralolieprodukter m.v. til rumvarme/komfortkøling ville
medføre en større tilbagebetaling af afgift end anvendelsen
af kvadratmeterafgiften. Er der anvendt varme, kulde eller
varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for,
kan den betalte afgift modregnes i kvadratmeterafgiften, jf.
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 7. Det følger af § 11, stk.
7, 4. pkt., at virksomheder, som via det samme forsyningsnet
forsynes med både varmt vand og varmt vand til procesfor-
mål, kan vælge at fastsætte forbruget af varmt vand ved
andet end måling, hvis det faktiske forbrug til varmt vand
er mindre end 50 GJ om året, og at virksomheden kan godt-
gøre, at en direkte måling af forbruget af varmt vand ville
medføre en større tilbagebetaling.
Det foreslås, at der i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5,
indsættes en ny bestemmelse som nummer 9. Det foreslås i
1. pkt., at afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som
anvendes af virksomheder, der er registreret efter mervær-
diafgiftsloven, til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor
kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i
indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre
værelser, der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned, og
uden særskilt betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand.
Det foreslås i 2. pkt., at 1. pkt. ligeledes finder anvendelse
for campingenheder, uden særskilt betaling for opvarmning,
kulde eller varmt vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 1. og 2. pkt., vil indebære, at
afgiften af forbrug af varme og varer omfattet af § 11, stk.
4, tilbagebetales ned til processatsen, der i 2024 udgør 9,3
kr. pr. GJ, hvis forbruget anvendes til opvarmning, komfor-
tkøling eller varmt vand i indkvarteringsydelsen af hotelvæ-
relser og andre værelser, der udlejes for et kortere tidsrum
end 1 måned. Tilsvarende tilbagebetales afgiften ned til
processatsen, når anvendelsen sker til opvarmning m.v. af
campingenheder, herunder f.eks. campingvogne, camping-
biler, autocampere, mobilehomes, campinghytter, telte og
trætophytter, hvis betaling for rumvarme, kulde til køling
af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og
varmt vand i indkvarteringsydelsen af campingenhederne
m.v. sker uden særskilt betaling. Der er tale om medbragte
campingenheder og køretøjer, som tilsvarende er omfattet af
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 319 af 28.
marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campe-
ring og om indretning og benyttelse af campingpladser. Iføl-
ge denne bekendtgørelse skal ved campingpladser forstås
arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum
end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natop-
hold i campingenheder. Ved campingenheder forstås telte,
37
campingvogne eller andre transportable konstruktioner som
campingbiler og lignende. En campingplads kan desuden
opstille og udleje mindre hytter. Det er dermed nærmere
afgrænset i dansk ret, hvad der forstås ved en camping-
plads. Det anvendte udtryk i dette lovforslag svarer til denne
afgrænsning.
Tilbagebetalingsmuligheden vil omfatte energiforbrug til ak-
tiviteter, som omfatter udlejning inden for hotelsektoren el-
ler sektorer med tilsvarende opgaver, herunder udlejning i
ferielejre eller i området, der er indrettet som campingplad-
ser. Aktiviteter, som foreslås omfattet af tilbagebetalingsmu-
ligheden, er defineret i momsdirektivets artikel 135, stk.
2, litra a, og omfatter udlejning af værelser hos hoteller,
hostels, bed and breakfasts og vandrehjem samt udlejning af
campingpladser og campinghytter.
Tilbagebetalingsmuligheden i 1. og 2. pkt. omfatter kun
forbrug af afgiftspligtige mineralolieprodukter m.v., der har
direkte tilknytning til indkvarteringsydelsen. Det omfatter
f.eks. forbrug til opvarmning eller komfortkøling, herunder
til varmt vand i de enkelte værelser, campinghytter og
campingpladser m.v. En indkvarteringsydelse omfattet af
1.pkt. skal indgå i udførelsen af erhvervsmæssig virksom-
hed, f.eks. et hotel, et vandrehjem, en bed and break-fast
eller et hostel.
Hvis badeværelsesfaciliteter er en integreret del af indkvar-
teringsydelsen, vil de dermed også være omfattet af tilbage-
betalingsmuligheden i 1. pkt. Badeværelsesfaciliteter skal
være direkte forbundet med indkvarteringsydelsen for at
være en integreret del af indkvarteringsydelsen. Badeværel-
ser, som ikke kan tilgås direkte fra værelserne, men som
eksklusivt er forbeholdt brugere af værelser uden eget bad,
medregnes til det godtgørelsesberettigede areal.
For så vidt angår udlejning af campingpladser vil varme
og varer, som udlejer forsyner lejerens campingenhed og
køretøjer med, blive betragtet som forbrugt af udlejer, når
lejer ikke særskilt betaler for sit forbrug af afgiftspligtig
varme og varer. Dette forbrug vil være omfattet af tilbagebe-
talingsmuligheden i 2. pkt. Mineralolieprodukter m.v., der
anvendes som motorbrændstof, som udlejer forsyner lejer-
ens køretøj med uden særskilt betaling, er ikke omfattet af
tilbagebetalingsmuligheden i 2. pkt.
Afgiftspligtig varme og varer anvendt til opvarmning og
komfortkøling, herunder varmt vand i f.eks. et vandrehjems
eller hostels sovesale vil være omfattet af tilbagebetalings-
muligheden. Badeværelsesfaciliteter vil også være omfattet
af tilbagebetalingsmuligheden, i det omfang sovesalens gæ-
ster kan tilgå badeværelsesfaciliteterne direkte fra sovesalen.
Indkvarteringsydelsen skal for at blive omfattet af 1. pkt.
være udlejningsklar. Indkvarteringsydelsen vil dermed skul-
le kunne indgå i virksomhedens løbende drift og være i
en stand, som tillader, at indkvarteringsydelsen kan tages
i brug af gæster. Virksomheder, som ikke er i drift, eller
som har indkvarteringsydelser, der ikke er udlejningsklare,
vil dermed ikke have adgang til den foreslåede lempede
afgift i 1. pkt. En virksomhed eller indkvarteringsydelse be-
tragtes ikke som i drift eller udlejningsklar under f.eks. sæ-
sonbetinget nedlukning, virksomhedsopstart eller -afvikling
og istandsættelse. Indkvarteringsydelser, som ikke indgår i
virksomhedens drift, eller som ikke er udlejningsklare, vil
være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af
afgift af mineralolieprodukter m.v., som gælder for øvrige
momsregistrerede virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter ikke arealer, der ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Sådanne
arealer omfatter f.eks. gangarealer, trapper, elevatorer, re-
ception, fællesarealer, køkkener, vaskerum, opbevaringsrum,
parkeringskældre m.v. Disse arealer vil dermed forsat være
omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af afgift af
mineralolieprodukter m.v., som gælder for øvrige momsregi-
strerede virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter heller ikke afgiftsplig-
tig varme og varer, som anvendes i forbindelse med acces-
soriske ydelser, der tilbydes i forbindelse med præstering
af indkvarteringsydelsen, som f.eks. bespisning, trænings-
center, spafaciliteter, svømmehal, biograf, konferencecenter
m.v. Sådanne ydelser vil dermed fortsat være omfattet af
de almindelige regler for godtgørelse af afgift af mineraloli-
eprodukter m.v., som gælder for øvrige momsregistrerede
virksomheder.
En virksomhed vil således for at anvende tilbagebetalings-
muligheden i det foreslåedes stk. 5, nr. 9, 1. pkt. og 2.
pkt. skulle identificere det areal i virksomheden, som kan
henregnes til en virksomheds indkvarteringsydelser, og som
derfor vil være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
For et hotel, hvis samlede areal udgøres af reception, re-
staurant, opholdsstue, gangarealer, 10 udlejningsværelser
samt køkkenfaciliteter og opbevaringsrum, vil de 10 værel-
ser med eventuelle tilhørende badeværelser, som kan tilgås
direkte fra værelserne, udgøre hotellets indkvarteringsydel-
se. Dermed vil afgiftspligtig varme og varer, som er anvendt
til opvarmning og komfortkøling af værelserne og badevæ-
relserne samt det varme vand anvendt på værelserne eller
i badeværelserne, være omfattet af tilbagebetalingsmulighe-
den.
Opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes til gangarealerne hen til udlejningsværelserne, i
receptionen, opholdsstue og opbevaringsrum, vil ikke være
omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, da arealerne ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Ligeledes vil
det opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes i restauranten og de tilhørende køkkenfaciliteter
til hotellets gæster eller bespisende gæster, ikke være en del
af indkvarteringsydelsen, da der er tale om en accessorisk
ydelse. Udlejning af et hotels konferencecenter betragtes
heller ikke som en del af indkvarteringsydelsen, selvom
konferencecenteret kan udlejes sammen med et antal af ho-
38
tellets værelser, da et konferencecenter betragtes, som en
accessorisk ydelse.
I det tilfælde, at f.eks. fem af hotellets værelser er under
istandsættelse, vil disse værelser ikke være en tilbagebeta-
lingsberettiget indkvarteringsydelse, eftersom de ikke er ud-
lejningsklar. Opgørelsen foretages for en afgiftsperiode ad
gangen. Mindre løbende vedligeholdelse, som ikke eller kun
meget kortvarigt har betydning for om værelset kan udle-
jes, medfører ikke, at værelset anses for under istandsættel-
se. Det kan f.eks. være et defekt brusehoved eller et stoppet
afløb.
Forbrug af varme og varer til rumvarme m.v. anvendt til
arealer, som ikke er en indkvarteringsydelse, til accessoriske
ydelser eller i værelser, som f.eks. er under istandsættelse,
er således omfattet af de almindelige regler for afgift af
mineralolieprodukter m.v. samt godtgørelse heraf.
Det foreslås i 3. pkt., at der kan ske forholdsmæssig opgø-
relse af en tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af
måling efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig opgørelse
andel kan opgøres.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 3. pkt. vil medføre, at udgangs-
punktet for opgørelsen af det tilbagebetalingsberettigede be-
løb ved anvendelser i det foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1. pkt., på
anlæg med forbrug til både godtgørelsesberettigede og ikke
godtgørelsesberettigede anvendelser, er måling og fordeling
efter nr. 4.
Det foreslås i 4. pkt., at i stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af
den godtgørelsesberettigede afgift skal ske forholdsmæssigt
svarende til den del af virksomhedens samlede areal i kva-
dratmeter, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 4. pkt. vil medføre, at virksom-
heder til brug for opgørelse af det tilbagebetalingsberettige-
de beløb ved anvendelser i det foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1.
pkt., kan vælge at anvende en skematisk fordelingsregel i
stedet for måling og fordeling. Den skematiske fordelingsre-
gel er baseret på opmåling af arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold i kvadratmeter.
Den skematiske fordelingsregel kan dog ikke anvendes ved
opgørelsen af tilbagebetaling af forbrug af afgiftspligtig var-
me og varer til opvarmning af vand i bassiner og lignende,
der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret udenfor
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold, og varme eller kulde, som leveres fra virksomheden.
Den skematiske fordelingsregel omfatter ikke anvendelser
omfattet af det foreslåede stk. 5, nr. 9, 2. pkt. Det skyldes, at
der er tale om fritstående enheder, hvor hele enheden udlejes
til gæsten. For så vidt angår de mobile enheder vil disse
endvidere oftest have et kortvarigt ophold på udlejers cam-
pingplads, og det vil være uhensigtsmæssigt for en udlejer af
en campingplads at skulle opgøre antallet af kvadratmeter på
fremmede campingenheder.
Den skematiske fordelingsregel muliggør, at hotelvirksom-
heder og lignende virksomheder, der ikke ved måling forde-
ler deres forbrug til rumvarme m.v. mellem rumvarme m.v.
anvendt til udlejningsarealer omfattet af tilbagebetalingen
efter stk. 5, nr. 9, 1. pkt. og rumvarme m.v. af virksomhe-
dens øvrige arealer, vil kunne opgøre godtgørelsen ud fra
den kvadratmeter-andel af virksomhedens samlede kvadrat-
meter-areal, som gæsten kan råde egenhændigt over under
sit ophold. På dette grundlag kan disse virksomheder ansøge
om tilbagebetaling af afgiften ned til processatsen for den
tilbagebetalingsberettigede andel af virksomhedens energi-
forbrug på samme måde, som hvis virksomheden havde
beregnet det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug ved
måling.
Den skematiske regel kan dermed anvendes som alternativ
til at opgøre det tilbagebetalingsberettigede forbrug ved må-
ling og fordeling. Ved anvendelsen af den skematiske regel
i stk. 5, nr. 9, 4. pkt., er det uden betydning, om udlejnings-
arealet er opvarmet eller ej.
Ved anvendelsen af den skematiske fordelingsregel i stk. 5,
nr. 9, 4. pkt., skal virksomheden opgøre arealet, som gæsten
kan råde egenhændigt over under sit ophold. Ved opgørel-
sen af antallet af kvadratmeter af indkvarteringsydelse tages
der udgangspunkt i indkvarteringsydelsens gulvareal, dvs.
arealet inden for væggene. Virksomhedens samlede areal
opgøres som arealet angivet i Bygnings- og Boligregistret
(herefter BBR). En opvarmet parkeringskælder skal medreg-
nes ved opgørelsen af afgiften, mens en ikke opvarmet par-
keringskælder ikke skal medregnes.
En virksomheds areal, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold, opmåles til at udgøre en procentsats
af virksomhedens samlede areal. Godtgørelsen beregnes ved
at gange differencen mellem rumvarmesatsen og procesaf-
giften med procentsatsen af virksomhedens totale varmefor-
brug, som fremgår af virksomhedens energiregning, der er
anvendt til rumvarme m.v. Der skal dog ikke medregnes
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget.
Der betales fuld rumvarmeafgift af virksomhedens resteren-
de varmeforbrug mv.
Der kan gives følgende eksempel: Et hotel på 1.000 m2
ifølge BBR har et samlet areal, som hotelgæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virksom-
heden har ikke andet godtgørelsesberettiget forbrug eller
leverancer af energi ud af huset. Det vil sige, at hotellet kan
få 60 pct. af rumvarmeafgiften efter fradrag af procesafgif-
ten, herunder for opvarmning, komfortkøling og varmt vand,
tilbagebetalt.
Ifølge fakturaerne udgør den årlige rumvarmeafgift 26.000
kr. 60 pct. heraf udgør 15.600 kr. Dette beløb er dog ikke
fuldt ud godtgørelsesberettiget, da der fortsat skal betales
39
procesafgift. Procesafgiften er i 2024 9,3 kr. pr. GJ, hvil-
ket svarer til 13,51 pct. 15.600 kr. fratrukket 13,51 pct. er
13.492 kr. Den tilbagebetalingsberettigede afgift udgør såle-
des 13.492 kr.
Det foreslås i 5. pkt., at i den samlede mængde energi dog
ikke medregnes andet energiforbrug, som er godtgørelsesbe-
rettiget.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 5. pkt., vil medføre, at der i
den skematiske regel ikke indgår andet energiforbrug, som
er godtgørelsesberettiget, i den samlede mængde energi, da
dette ville kunne skabe forskelsbehandling med hensyn til
godtgørelse af virksomhederne. Et sådan energiforbrug kan
f.eks. være forbrug fra ovne eller lignende køkkenfacilitet
omfattet af godtgørelsesmuligheden i nr. 1 eller nr. 2, og
som hotellet derfor allerede måler og opgør særskilt efter
nr. 4. Dette målte og opgjorte forbrug, som allerede bliver
godtgjort, holdes således ude.
Det foreslås i 6. pkt., at ved anvendelsen af opgørelsesmeto-
den i 4. pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres
fra virksomheden, eller til opvarmning af vand i bassiner
og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er
placeret udenfor arealet, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold, eller. til fremstilling af varme eller
kulde, som leveres fra virksomheden.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 6. pkt., vil medføre, at opgørel-
sen af varme og varer omfattet af § 11, stk. 4, forbrugt til
varmt vand til bassiner og lignende, der kan rumme over
3 m3, og som er placeret uden for de arealer, som hotelgæ-
sterne kan råde egenhændigt over under deres ophold, ikke
kan opgøres efter stk. 5, nr. 9, 4. pkt. Virksomheden skal
således opgøre dette ikke tilbagebetalingsberettigede forbrug
ved måling. Der skal heller ikke medregnes energi, som
er leveret ud af huset, og som dermed ikke er forbrugt af
virksomheden.
I praksis skal den opgjorte mængde omfattet af det foreslå-
ede stk. 5, nr. 9, 6. pkt., fraregnes før det afgiftspligtige
samlede energiforbrug fordeles efter stk. 5, nr. 9, 4. pkt. Det
skyldes, at et højt forbrug af varmt vand, som finder sted
i f.eks. spafaciliteter eller en svømmehal, ellers vil skævvri-
de den forholdsmæssige fordeling af energiforbruget ved
beregning af godtgørelsen, der kan henregnes til indkvarte-
ringsydelsen.
Udgør energiforbruget til varmt vand i en spaafdeling eller
lignende 10 pct. af det samlede rumvarmeforbrug, reduceres
den beregnede godtgørelse med 10 pct. Det indebærer, at
det alene er de resterende 100-10 pct. af varmeforbruget, der
fordeles efter den skematiske fordelingsnøgle. Godtgørelsen
kan beregnes til forskellen mellem rumvarmesats og proces-
sats ganget med x pct. af (100-10) pct. af energiforbruget.
Der kan gives følgende eksempel, hvor det følger af faktu-
raerne, at den årlige rumvarmeafgift udgør 29.394 kr.
Et hotel har målt, at opvarmningen af varmt vand i spaafde-
lingen udgør 10 pct. af det samlede energiforbrug anvendt til
rumvarme, komfortkøling og varmt vand. Hotellet er 1.000
m2 ifølge BBR og har et samlet areal, som gæsterne kan
råde egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virk-
somheden har ikke andet godtgørelsesberettiget forbrug eller
leverancer af energi ud af huset. Dermed beregnes den tilba-
gebetalingsberettigede rumvarmeafgift på følgende måde:
Ifølge fakturaerne udgør den årlige rumvarmeafgift 29.394
kr. 10 pct. heraf kan henregnes til opvarmning af varmt
vand i forbindelse med spafaciliteter. Efter korrektion herfor
i den årlige rumvarmeafgift udgør den årlige rumvarmeaf-
gift 26.454 kr. 60 pct. heraf udgør 15.873 kr. Dette beløb
er ikke fuldt ud godtgørelsesberettiget, da der skal betales
procesafgift, der i 2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ svarende til
13,51 pct. 15.873 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.728 kr. Den
tilbagebetalingsberettigede afgift er 13.728 kr.
Det foreslås i 7. pkt., at den opgjorte andel, som efter 6.
pkt. ikke skal medregnes, opgøres som forholdet mellem
den mængde energi, som forbruges til de pågældende, ik-
ke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt
vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 7. pkt. vil medføre, at den
opgjorte andel efter 6. pkt. opgøres som forholdet mellem
den mængde energi, som forbruges til det pågældende, ik-
ke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt
vand. Det vil efter denne regel både være nødvendigt at må-
le det samlede varmeoutput fra anlæggets kedel og varmen
nær udløbet til bassinet eller hvor varmen eller kulden fragår
virksomhedens areal. På baggrund af disse to målinger kan
der således laves en forholdsmæssig fordelingsnøgle, som
forbruget kan fordeles efter.
Det foreslås i 8. pkt., at i den samlede mængde dog ikke
medregnes andet energiforbrug, som er godtgørelsesberetti-
get, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 8. pkt. vil medføre, at der i den
samlede mængde ikke medregnes eventuelt andet energifor-
brug, som er godtgørelsesberettiget. Dette forbrug holdes
således ude af opgørelsen efter 7. pkt. da andelen, der efter
6. pkt. ikke skal medregnes, ellers vil blive forholdsmæssigt
for lille. 8. pkt. skal således sikre, at forbruget, der efter
5. pkt. skal holdes ude af den samlede fordeling efter 4.
pkt. ikke indirekte medregnes, når virksomheden også har
forbrug der efter 6. pkt. holdes ude af opgørelsen.
Det foreslås i 9. pkt., at uanset 7. pkt. foretages der for
så vidt angår varme eller kulde, som er leveret særskilt til
virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden producent,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt op-
gørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages en
forholdsmæssig fordeling.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 9. pkt. vil medføre, at såfremt
40
virksomheden anvender fjernvarme og kulde opgøres ande-
len, som efter 6. pkt. ikke skal medregnes, forholdsmæssigt
på baggrund af, hvor stor en andel af den samlede indkøbte
fjernvarme og kulde, som forbruges i bassinet eller leveres
fra virksomheden. Der skal således ved denne metode fore-
tages måling af varmen nær udløbet til bassinet, eller hvor
varmen eller kulden fragår virksomhedens areal. Forbruget
kan herefter forholdsmæssigt opgøres ud fra, hvor mange
GJ, der måles nær udløbet af bassinet, og hvor mange GJ,
som fremgår af regningen.
Det foreslås i 10. pkt., at i denne opgørelse medregnes ikke
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 10. pkt., vil medføre, at eventuelt
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, holdes
ude af opgørelsen efter 9. pkt. på samme måde, som dette
forbrug efter 7. pkt. holdes ude af opgørelsen efter 9. pkt.
Det foreslås i 11. pkt., at det er en betingelse for godtgørelse,
at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgø-
relsen, er målt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 11. pkt. vil medføre, at det er en
betingelse for godtgørelse efter det foreslåede stk. 5, nr. 9,
at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgø-
relse, er målt, og at der dermed foreligger registreringer af
målingerne som en del af regnskabsmaterialet. Dette er ikke
til hinder for, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra
virksomheder, der foretager måling med henblik på opgørel-
se af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde
og varme, kan tillade, at de målte data finder anvendelse på
afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der
først foretages korrekt måling jf. stk. 8.
Det foreslås i 12. pkt., at en virksomhed omfattet af 1. pkt.
vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt
kalenderår.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 12. pkt. vil medføre, at den
opgørelsesmetode, som virksomheden vælger, skal benyttes
i hele kalenderåret. Dette medfører, at en virksomhed for 1
år ad gangen skal vælge, om det tilbagebetalingsberettigede
beløb skal opgøres ved måling af det faktiske forbrug af
afgiftspligtig varme og varer, jf. det foreslåede stk. 5, nr.
9, 1. pkt., eller efter den skematiske fordelingsregel, jf. det
foreslåede stk. 5, nr. 9, 4. pkt.
Det foreslås i 13. pkt., at en virksomhed, der anvender op-
gørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende opgørel-
sesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 4. pkt., i lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 13. pkt. vil medføre, at virksom-
heder, der anvender den skematiske opgørelsesmetode ved
tilbagebetaling efter det foreslåede § 11, stk. 5 nr. 9, skal
anvende tilsvarende metode, hvis virksomheden kan opnå
tilbagebetaling efter gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9, 4.
pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 9, 4. pkt., der om-
handler tilsvarende lempelse for hotelsektoren m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 5,
§ 2, nr. 5 og § 3, nr. 4-5, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 18, at
virksomheder, der skal benytte sig af tilbagebetalingsmulig-
heden i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis beløbet
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, som der
gælder den første arbejdsdag i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 18,
1. pkt., skal ske per juridisk enhed.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 18, 1. pkt.,
at ændre »stk. 3, skal« til »stk. 3 eller stk. 5, nr. 9, skal for
den enkelte ordning«
Det vil betyde, at virksomheder, der benytter sig af tilbage-
betalingsmuligheden i § 11, stk. 5 nr. 9, jf. lovforslagets §
1, nr. 4, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis beløbet for den enkelte ordning
overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Der er tale om en ændring, som følge af, at det ved lovfor-
slagets § 1, nr. 4, foreslås at etablere en tilbagebetalingsmu-
lighed, som bliver omfattet af kravet om indberetning til
Kommissionens statsstøtteregister. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvortil der henvises.
Til nr. 6
Det fremgår af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 19, at
skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning
og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 18
og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype,
cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren
fastsætter derudover nærmere regler om, at virksomheder
ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 3, når de ikke opfyl-
der de til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 566
af 3. maj 2019 om efterlevelse af regler for tildeling af
statsstøtte på skatteområdet, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 1356 af 16. juni 2021.
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 19, 2. pkt.,
at ændre »stk. 3« til »stk. 3 eller stk. 5, nr. 9«
Det foreslåede vil indebære, at skatteministeren også for
ordningen i stk. 5, nr. 9, bemyndiges til at fastsætte nærmere
41
regler om indberetning og offentliggørelse af de pågældende
oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister.
Der er tale om en ændring som følge af, at det ved lovfor-
slagets § 1, nr. 5, foreslås at etablere en tilbagebetalingsmu-
lighed, som bliver omfattet af kravet om indberetning til
Kommissionens statsstøtteregister. Ved ændringen er der så-
ledes alene tale om en udvidelse af bestemmelsen til også at
omfatte ordningen i stk. 5. nr. 9.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, hvortil der henvises.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., at virk-
somheder, der skal indbetale afgiften efter § 15, skal indbe-
rette værdien af afgiftslempelsen i stk. 2, 3. pkt., til told-
og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af lempelsen
overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 7, 2. pkt., at Skat-
teministeren fastsætter nærmere regler om, at virksomheder
ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 2, 3. pkt., når de
ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser for at
modtage statsstøtte.
Henvisningen til § 1, stk. 2. 3. pkt., er ikke korrekt.
Det er begrundet i, at henvisningerne ikke blev konsekvens-
ændret fra § 1, stk. 2, 3. pkt., til § 1, stk. 2, 2. pkt., ved
lov nr. 1585 af 27. december 2019, som følge af, at den
dagældende § 1, stk. 2, 2. pkt., blev ophævet.
Det foreslås at i gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7,
2. pkt., at »3. pkt.« ændres til »2. pkt.«.
Formålet med ændringen er, at henvisningen i gasafgiftslo-
vens § 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2. pkt., korrekt henviser til
§ 1, stk. 2, 3. pkt.
Til nr. 2
Det følger af gasafgiftslovens § 1, stk. 6, § 8, stk. 12, § 8
a, stk. 4, og § 10, stk. 16, at virksomheder, som benytter sig
af muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter § 1, stk. 2,
§ 9 a, stk. 4 og 5, § 8 a, stk. 1-3, og § 10, stk. 1-5, skal
indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 1, stk. 2, at afgiften for
naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr.
normal m3 (Nm3) udgør 236,8 øre (2015-niveau). Afgiften
for biogas, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., med en nedre brændværdi
på 39,6 MJ pr. normal m3 (Nm3) 9,8 øre pr. Nm3. Støtteord-
ningen består således i en lempet afgiftssats for biogas til
varmefremstilling.
Det følger af gasafgiftslovens § 1, stk. 6, at virksomheder
skal indberette værdien af den nævnte afgiftslempelse i stk.
1, til Skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af lempel-
sen overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af
værdien af lempelsen skal ske pr. juridisk enhed.
Støtteordningerne i §§ 8 og 8 a udgøres af den såkaldte el-
patronordning. Ordningen giver momsregistrerede virksom-
heder ret til på visse betingelser at benytte en lempet afgifts-
sats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler
eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af gas-
afgiftslovens § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a. Det fremgår af
gasafgiftslovens § 8, stk. 12, at virksomheder, der benytter
sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indbe-
rette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalen-
derår. Opgørelsen skal ske pr. juridisk enhed.
Der gælder en lempet afgiftssats for biogas til procesfor-
mål. Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 1-5 og stk.
15, at godtgørelsen af afgiften for biogas, som anvendes til
proces, nedsættes med 4,9 øre pr. Nm3 gas med en nedre
brændværdi på 39,6 MJ. Afgiften for anden gas til proces-
formål nedsættes med 4,5 kr. pr. GJ.
Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighe-
den i § 10, stk. 1-5, jf. stk. 15, skal indberette tilbagebeta-
lingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af tilba-
gebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse
med støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om
bl.a. offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhe-
dens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets
størrelse.
Kommissionen har den 23. juni 2023 vedtaget en ændring til
den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens
Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108), som bl.a. indebærer en udvidelse af
gennemsigtighedskravet ved, at tærsklen for, hvornår med-
lemsstaterne skal offentliggøre oplysninger om støttetilde-
linger, sænkes fra 500.000 euro til 100.000 euro.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 1, stk. 6, 1. pkt., § 8, stk. 12,
1. pkt., § 8 a, stk. 4, 1. pkt., og § 10, stk. 16, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det betyder at tærsklen for indberetningspligten ændres fra
at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 500.000
euro, til at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
100.000 euro.
Formålet med ændringen er at gennemføre Kommissionens
Forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af
forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108.
42
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som
benytter sig af muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter
§ 1, stk. 2, § 9 a, stk. 4 og 5, § 8 a, stk. 1-3, og § 10, stk.
1-5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvalt-
ningen, hvis det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et
kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2.
pkt., og nr. 3, 1. pkt., at der ydes tilbagebetaling for afgiften
af varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer, der
er bestemt for afsætning. Bestemmelserne indeholder alle en
henvisning til stk. 7, som er en bestemmelse, som indebærer,
at Skatteforvaltningen efter anmodning kan anvende målte
data. Henvisningen til stk. 7 i § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt.,
og nr. 3, 1. pkt., er imidlertid ikke korrekt, idet der burde
have været henvist til, at i det omfang en del af det varme
vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for, ef-
terfølgende nyttiggøres i forbindelse med overskudsvarme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslo-
vene. Den ikke korrekte henvisning er begrundet i, at der
ikke blev gennemført en konsekvensændring af bestemmel-
serne i forbindelse med, at der blev indsat et nyt stk. 7 i § 10
ved § 3, nr. 6, i lov nr. 444 af 10. juni 1997.
Ved § 2, nr. 15, i lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der
indsat et nyt stk. 8 i § 10, men der blev ikke gennemført
en konsekvensændring af bestemmelserne i forbindelse her-
med. Henvisningerne burde dog have været ændret fra stk.
7 til stk. 9, som vedrører afgiftsregulering i forbindelse med
udnyttelse af overskudsvarme.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2.
pkt., og nr. 3, 1. pkt., at ændre »stk. 7« til »stk. 9«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at henvisningerne til stk.
7 i § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ændres til
en henvisning til stk. 9.
Formålet med ændringen er, at henvisningen i § 10, stk. 5,
nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., bliver korrekte.
Til nr. 4
Det fremgår at gasafgiftslovens § 10, stk. 15, at uanset §§
10 a-10 d nedsættes tilbagebetalingen efter stk. 1-5 for gas
omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., med 4,9 øre pr. Nm3 gas
med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for tilbagebetalingen for processer nævnt i § 10
d, stk. 1-5.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 1, 1. pkt., at be-
løb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme fra biogas
m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor beløbet beregnes
efter § 10, stk. 9, kan fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ overskud-
svarme, jf. dog stk. 3.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 2, 1. pkt., at be-
løb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme fra biogas
m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor beløbet beregnes
efter § 10 d, stk. 7 eller 8, kan fastsættes til 2,5 kr. pr. GJ
overskudsvarme, jf. dog stk. 3.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 3, at i det om-
fang overskudsvarmen, jf. stk. 1 eller 2, for en opgørelses-
periode tillige er fremstillet ved brug af andre energiafgifts-
pligtige brændsler eller elektricitet, ganges overskudsvar-
men (GJ) med energiindholdet i mængden af biogas m.v.
omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., som vedrører overskudsvar-
men, over det totale energiindhold i afgiftspligtige brændsler
og afgiftspligtig elektricitet vedrørende overskudsvarmen.
Henvisningerne til § 1, stk. 2. 3. pkt., er ikke korrekte.
Det er begrundet i, at henvisningerne ikke blev konsekvens-
ændret fra § 1, stk. 2, 3. pkt., til § 1, stk. 2, 2. pkt., ved
lov nr. 1585 af 27. december 2019, som følge af, at den
dagældende § 1, stk. 2, 2. pkt., blev ophævet.
Det foreslås at i gasafgiftslovens 10, stk. 15, 1. pkt., § 10 e,
stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »stk. 2, 3. pkt.«
til »stk. 2, 2. pkt.«.
Det foreslåede vil medføre, at henvisningen i gasafgiftslo-
vens § 10, stk. 15, 1. pkt., § 10 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.
pkt., og stk. 3, korrekt henviser til § 1, stk. 2, 2. pkt.
Til nr. 5
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 4, 1. pkt., at der som
udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling af afgift af varme og
varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af
varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt
vand, jf. dog § 10, stk. 5. Det følger af § 10, stk. 4, 2. pkt., at
der dog ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer,
der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejd-
ning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning,
hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
bidrager til rumopvarmning. Det følger af gasafgiftslovens
§ 11, stk. 4, 4. pkt., at tilbagebetaling heller ikke kan finde
sted for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes
til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomhe-
den til køling af rum, når kølingen sker af komfortmæssige
hensyn.
Det følger af § 10, stk. 5, at der dog ydes tilbagebetaling
for afgiften af varme og varer omfattet af gasafgiftslovens
§ 10, stk. 4, ved de i § 10, stk. 5, nr. 1-8, oplistede an-
vendelser. Momsregistrerede virksomheder har ved disse
anvendelser mulighed for delvist at få godtgjort afgift af
forbrugt gas m.v. Som eksempel på sådanne situationer kan
nævnes forbrug vedrørende fremstilling af visse varer, der er
bestemt for afsætning og som led i forarbejdningen vaskes
i eller med særlige anlæg, rumopvarmning og varmt vand i
staldbygninger og opvarmning af væksthuse.
Det følger af § 10, stk. 5, nr. 4, at en virksomhed, der
43
har forbrug af gas m.v. til både procesformål og rumvarme
m.v. (blandet forbrug), for at opnå godtgørelse skal fordele
sit forbrug af gas m.v. mellem forbrug anvendt til procesfor-
mål og rumvarme m.v. Fordelingen af forbruget sker som
udgangspunkt på grundlag af måling af det afgiftspligtige
forbrug af energi, der anvendes til det godtgørelsesberettige-
de forbrug.
Det følger af § 10, stk. 5, nr. 4, 3. pkt., at på anlæg, hvor
fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den
ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10
pct. af den samlede fremstilling, eller den ikke tilbagebeta-
lingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt, kan
virksomheden vælge at opgøre andelen, der anvendes i ikke
tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode
og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede
formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som
den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalings-
berettigede formål divideret med energiindholdet i de indfy-
rede brændsler, jf. § 8, stk. 2.
Det følger af § 10, stk. 5 nr. 4, 5.-7. pkt., at den opgjorte
mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis mål-
ingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der
fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den rester-
ende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsbe-
rettigede del.
Det følger af § 10, stk. 6, at virksomheder, som alternativ til
fordeling af forbruget ved måling efter stk. 5, nr. 4, kan væl-
ge at betale en afgift for rumvarme/komfortkøling på bag-
grund af en standardafgift pr. kvadratmeter pr. måned (kva-
dratmeterafgift), hvorved godtgørelsen nedsættes. Afgiften
opgøres således, at det samlede energiforbrug henregnes til
proces, og at procesgodtgørelsen nedsættes med 10 kr. pr.
m2 pr. måned. Det følger af § 11, stk. 6, 3. pkt., at det er
en betingelse for at anvende kvadratmeterafgiften i § 10, stk.
6, at der benyttes samme forsyningsnet til både forbrug af
rumvarme, komfortkøling og procesforbrug.
Det følger af § 10, stk. 7, at hvis der er tale om rumvarme
eller komfortkøling af et rumareal på over 100 m2, er det
en betingelse for anvendelse af muligheden i stk. 6, at virk-
somheden kan godtgøre, at en direkte måling af forbruget af
gas m.v. til rumvarme/komfortkøling ville medføre en større
tilbagebetaling af afgift end anvendelsen af kvadratmeteraf-
giften. Er der anvendt varme, kulde eller varer, der ikke
er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte
afgift modregnes i kvadratmeterafgiften, jf. gasafgiftslovens
§ 10, stk. 7.
Det følger af § 10, stk. 7, 4. pkt., at virksomheder, som
via det samme forsyningsnet forsynes med både varmt vand
og varmt vand til procesformål, kan vælge at fastsætte for-
bruget af varmt vand ved andet end måling (50 GJ-reglen),
hvis det faktiske forbrug til varmt vand er mindre end 50
GJ om året, og at virksomheden kan godtgøre, at en direkte
måling af forbruget af varmt vand ville medføre en større
tilbagebetaling.
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 16, at virksomheder,
der skal benytte sig af tilbagebetalingsmuligheden i § 10,
stk. 1-5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skattefor-
valtningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalen-
derår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter
den kurs, som der gælder den første arbejdsdag i det år, som
indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Euro-
pæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbelø-
bet efter stk. 18, 1. pkt., skal ske per juridisk enhed.
Det følger af gasafgiftslovens § 10, stk. 17, at Skatteministe-
ren fastsætter nærmere regler om indberetning og offentlig-
gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 og oplysnin-
ger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer,
størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren fastsætter
derudover nærmere regler om, at virksomheder ikke kan
opnå tilbagebetaling efter stk. 1-5, jf. stk. 15, når de ikke op-
fylder de til enhver tid gældende betingelser for at modtage
statsstøtte.
Det foreslås, at der i gasafgiftslovens § 10, stk. 5, indsættes
en ny bestemmelse som nummer 9.
Det foreslås i 1. pkt., at afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 4, som anvendes af virksomheder, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, til rumvarme, kulde til køling
af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og
varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelvæ-
relser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum
end 1 måned, og uden særskilt betaling for rumvarme, kulde
eller varmt vand.
Det foreslås i 2. pkt., at 1. pkt. ligeledes finder anvendelse
for campingenheder, uden særskilt betaling for rumvarme,
kulde eller varmt vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 1. og 2. pkt., vil indebære, at
afgiften af forbrug af varme og varer omfattet af § 11, stk.
4, tilbagebetales ned til processatsen, der i 2024 udgør 9,3
kr. pr. GJ, hvis forbruget anvendes til opvarmning, komfor-
tkøling eller varmt vand i indkvarteringsydelsen af hotelvæ-
relser og andre værelser, der udlejes for et kortere tidsrum
end 1 måned. Tilsvarende tilbagebetales afgiften ned til
processatsen, når anvendelsen sker til opvarmning m.v. af
campingenheder, herunder f.eks. campingvogne, camping-
biler, autocampere, mobilehomes, campinghytter, telte og
trætophytter, hvis betaling for rumvarme, kulde til køling
af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og
varmt vand i indkvarteringsydelsen af campingenhederne
m.v. sker uden særskilt betaling. Der er tale om medbragte
campingenheder og køretøjer, som tilsvarende er omfattet af
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 319 af 28.
marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campe-
ring og om indretning og benyttelse af campingpladser. Iføl-
ge denne bekendtgørelse skal ved campingpladser forstås
arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum
end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natop-
44
hold i campingenheder. Ved campingenheder forstås telte,
campingvogne eller andre transportable konstruktioner som
campingbiler og lignende. En campingplads kan desuden
opstille og udleje mindre hytter. Det er dermed nærmere
afgrænset i dansk ret, hvad der forstås ved en camping-
plads. Det anvendte udtryk i dette lovforslag svarer til denne
afgrænsning.
Tilbagebetalingsmuligheden vil omfatte energiforbrug til ak-
tiviteter, som omfatter udlejning inden for hotelsektoren el-
ler sektorer med tilsvarende opgaver, herunder udlejning i
ferielejre eller i området, der er indrettet som campingplad-
ser. Aktiviteter, som foreslås omfattet af tilbagebetalingsmu-
ligheden, er defineret i momsdirektivets artikel 135, stk.
2, litra a, og omfatter udlejning af værelser hos hoteller,
hostels, bed and breakfasts og vandrehjem samt udlejning af
campingpladser og campinghytter.
Tilbagebetalingsmuligheden i 1. og 2. pkt. omfatter kun for-
brug af afgiftspligtige gas m.v., der har direkte tilknytning
til indkvarteringsydelsen. Det omfatter f.eks. forbrug til op-
varmning eller komfortkøling, herunder til varmt vand i de
enkelte værelser, campinghytter og campingpladser m.v. En
indkvarteringsydelse omfattet af 1.pkt. skal indgå i udførel-
sen af erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. et hotel, et vand-
rehjem, en bed and break-fast eller et hostel.
Hvis badeværelsesfaciliteter er en integreret del af indkvar-
teringsydelsen, vil de dermed også være omfattet af tilbage-
betalingsmuligheden i 1. pkt. Badeværelsesfaciliteter skal
være direkte forbundet med indkvarteringsydelsen for at
være en integreret del af indkvarteringsydelsen. Badeværel-
ser, som ikke kan tilgås direkte fra værelserne, men som
eksklusivt er forbeholdt brugere af værelser uden eget bad,
medregnes til det godtgørelsesberettigede areal.
For så vidt angår udlejning af campingpladser vil varme
og varer, som udlejer forsyner lejerens campingenhed og
køretøjer med, blive betragtet som forbrugt af udlejer, når
lejer ikke særskilt betaler for sit forbrug af afgiftspligtig
varme og varer. Dette forbrug vil være omfattet af tilbage-
betalingsmuligheden i 2. pkt. gas m.v., der anvendes som
motorbrændstof, som udlejer forsyner lejerens køretøj med
uden særskilt betaling, er ikke omfattet af tilbagebetalings-
muligheden i 2. pkt.
Afgiftspligtig varme og varer anvendt til opvarmning og
komfortkøling, herunder varmt vand i f.eks. et vandrehjems
eller hostels sovesale vil være omfattet af tilbagebetalings-
muligheden. Badeværelsesfaciliteter vil også være omfattet
af tilbagebetalingsmuligheden, i det omfang sovesalens gæ-
ster kan tilgå badeværelsesfaciliteterne direkte fra sovesalen.
Indkvarteringsydelsen skal for at blive omfattet af 1. pkt.
være udlejningsklar. Indkvarteringsydelsen vil dermed skul-
le kunne indgå i virksomhedens løbende drift og være i
en stand, som tillader, at indkvarteringsydelsen kan tages
i brug af gæster. Virksomheder, som ikke er i drift, eller
som har indkvarteringsydelser, der ikke er udlejningsklare,
vil dermed ikke have adgang til den foreslåede lempede
afgift i 1. pkt. En virksomhed eller indkvarteringsydelse be-
tragtes ikke som i drift eller udlejningsklar under f.eks. sæ-
sonbetinget nedlukning, virksomhedsopstart eller -afvikling
og istandsættelse. Indkvarteringsydelser, som ikke indgår i
virksomhedens drift, eller som ikke er udlejningsklare, vil
være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af
afgift af gas m.v., som gælder for øvrige momsregistrerede
virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter ikke arealer, der ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Sådanne
arealer omfatter f.eks. gangarealer, trapper, elevatorer, re-
ception, fællesarealer, køkkener, vaskerum, opbevaringsrum,
parkeringskældre m.v. Disse arealer vil dermed forsat være
omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af afgift af
gas m.v., som gælder for øvrige momsregistrerede virksom-
heder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter heller ikke afgiftsplig-
tig varme og varer, som anvendes i forbindelse med acces-
soriske ydelser, der tilbydes i forbindelse med præstering
af indkvarteringsydelsen, som f.eks. bespisning, trænings-
center, spafaciliteter, svømmehal, biograf, konferencecenter
m.v. Sådanne ydelser vil dermed fortsat være omfattet af de
almindelige regler for godtgørelse af afgift af gas m.v., som
gælder for øvrige momsregistrerede virksomheder.
En virksomhed vil således for at anvende tilbagebetalings-
muligheden i det foreslåedes stk. 5, nr. 9, 1. pkt. og 2.
pkt. skulle identificere det areal i virksomheden, som kan
henregnes til en virksomheds indkvarteringsydelser, og som
derfor vil være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
For et hotel, hvis samlede areal udgøres af reception, re-
staurant, opholdsstue, gangarealer, 10 udlejningsværelser
samt køkkenfaciliteter og opbevaringsrum, vil de 10 værel-
ser med eventuelle tilhørende badeværelser, som kan tilgås
direkte fra værelserne, udgøre hotellets indkvarteringsydel-
se. Dermed vil afgiftspligtig varme og varer, som er anvendt
til opvarmning og komfortkøling af værelserne og badevæ-
relserne samt det varme vand anvendt på værelserne eller
i badeværelserne, være omfattet af tilbagebetalingsmulighe-
den.
Opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes til gangarealerne hen til udlejningsværelserne, i
receptionen, opholdsstue og opbevaringsrum, vil ikke være
omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, da arealerne ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Ligeledes vil
det opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes i restauranten og de tilhørende køkkenfaciliteter
til hotellets gæster eller bespisende gæster, ikke være en del
af indkvarteringsydelsen, da der er tale om en accessorisk
ydelse. Udlejning af et hotels konferencecenter betragtes
heller ikke som en del af indkvarteringsydelsen, selvom
konferencecenteret kan udlejes sammen med et antal af ho-
tellets værelser, da et konferencecenter betragtes, som en
accessorisk ydelse.
45
I det tilfælde, at f.eks. fem af hotellets værelser er under
istandsættelse, vil disse værelser ikke være en tilbagebeta-
lingsberettiget indkvarteringsydelse, eftersom de ikke er ud-
lejningsklar. Opgørelsen foretages for en afgiftsperiode ad
gangen. Mindre løbende vedligeholdelse, som ikke eller kun
meget kortvarigt har betydning for om værelset kan udle-
jes, medfører ikke, at værelset anses for under istandsættel-
se. Det kan f.eks. være et defekt brusehoved eller et stoppet
afløb.
Forbrug af varme og varer til rumvarme m.v. anvendt til
arealer, som ikke er en indkvarteringsydelse, til accessoriske
ydelser eller i værelser, som f.eks. er under istandsættelse,
er således omfattet af de almindelige regler for afgift af gas
m.v. samt godtgørelse heraf.
Det foreslås i 3. pkt., at der kan ske forholdsmæssig opgø-
relse af en tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af
måling efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig opgørelse
andel kan opgøres.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 3. pkt. vil medføre, at udgangs-
punktet for opgørelsen af det tilbagebetalingsberettigede be-
løb ved anvendelser i det foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1. pkt., på
anlæg med forbrug til både godtgørelsesberettigede og ikke
godtgørelsesberettigede anvendelser, er måling og fordeling
efter nr. 4.
Det foreslås i 4. pkt., at i stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af
den godtgørelsesberettigede afgift skal ske forholdsmæssigt
svarende til den del af virksomhedens samlede areal i kva-
dratmeter, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 4. pkt. vil medføre, at virksom-
heder til brug for opgørelse af det tilbagebetalingsberettige-
de beløb ved anvendelser i det foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1.
pkt., kan vælge at anvende en skematisk fordelingsregel i
stedet for måling og fordeling. Den skematiske fordelingsre-
gel er baseret på opmåling af arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold i kvadratmeter.
Den skematiske fordelingsregel kan dog ikke anvendes ved
opgørelsen af tilbagebetaling af forbrug af afgiftspligtig var-
me og varer til opvarmning af vand i bassiner og lignende,
der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret udenfor
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold, og varme eller kulde, som leveres fra virksomheden.
Den skematiske fordelingsregel omfatter ikke anvendelser
omfattet af det foreslåede stk. 5, nr. 9, 2. pkt. Det skyldes, at
der er tale om fritstående enheder, hvor hele enheden udlejes
til gæsten. For så vidt angår de mobile enheder vil disse
endvidere oftest have et kortvarigt ophold på udlejers cam-
pingplads, og det vil være uhensigtsmæssigt for en udlejer af
en campingplads at skulle opgøre antallet af kvadratmeter på
fremmede campingenheder.
Den skematiske fordelingsregel muliggør, at hotelvirksom-
heder og lignende virksomheder, der ikke ved måling forde-
ler deres forbrug til rumvarme m.v. mellem rumvarme m.v.
anvendt til udlejningsarealer omfattet af tilbagebetalingen
efter stk. 5, nr. 9, 1. pkt. og rumvarme m.v. af virksomhe-
dens øvrige arealer, vil kunne opgøre godtgørelsen ud fra
den kvadratmeter-andel af virksomhedens samlede kvadrat-
meter-areal, som gæsten kan råde egenhændigt over under
sit ophold. På dette grundlag kan disse virksomheder ansøge
om tilbagebetaling af afgiften ned til processatsen for den
tilbagebetalingsberettigede andel af virksomhedens energi-
forbrug på samme måde, som hvis virksomheden havde
beregnet det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug ved
måling.
Den skematiske regel kan dermed anvendes som alternativ
til at opgøre det tilbagebetalingsberettigede forbrug ved må-
ling og fordeling. Ved anvendelsen af den skematiske regel
i stk. 5, nr. 9, 4. pkt., er det uden betydning, om udlejnings-
arealet er opvarmet eller ej.
Ved anvendelsen af den skematiske fordelingsregel i stk. 5,
nr. 9, 4. pkt., skal virksomheden opgøre arealet, som gæsten
kan råde egenhændigt over under sit ophold. Ved opgørel-
sen af antallet af kvadratmeter af indkvarteringsydelse tages
der udgangspunkt i indkvarteringsydelsens gulvareal, dvs.
arealet inden for væggene. Virksomhedens samlede areal
opgøres som arealet angivet i Bygnings- og Boligregistret
(herefter BBR). En opvarmet parkeringskælder skal medreg-
nes ved opgørelsen af afgiften, mens en ikke opvarmet par-
keringskælder ikke skal medregnes.
En virksomheds areal, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold, opmåles til at udgøre en procentsats
af virksomhedens samlede areal. Godtgørelsen beregnes ved
at gange differencen mellem rumvarmesatsen og procesaf-
giften med procentsatsen af virksomhedens totale varmefor-
brug, som fremgår af virksomhedens energiregning, der er
anvendt til rumvarme m.v. Der skal dog ikke medregnes
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget. Der skal
heller ikke medregnes energi, som er leveret ud af huset, og
som dermed ikke er forbrugt af virksomheden.
Der betales fuld rumvarmeafgift af virksomhedens resteren-
de varmeforbrug mv.
Der kan gives følgende eksempel: Et hotel på 1.000 m2
ifølge BBR har et samlet areal, som hotelgæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virksom-
heden har ikke andet godtgørelsesberettiget forbrug eller
leverancer af energi ud af huset. Det vil sige, at hotellet kan
få 60 pct. af rumvarmeafgiften efter fradrag af procesafgif-
ten, herunder for opvarmning, komfortkøling og varmt vand,
tilbagebetalt.
Ifølge fakturaerne udgør den årlige rumvarmeafgift 26.000
kr. 60 pct. heraf udgør 15.600 kr. Dette beløb er dog ikke
fuldt ud godtgørelsesberettiget, da der fortsat skal betales
procesafgift. Procesafgiften er i 2024 9,3 kr. pr. GJ, hvil-
ket svarer til 13,51 pct. 15.600 kr. fratrukket 13,51 pct. er
46
13.492 kr. Den tilbagebetalingsberettigede afgift udgør såle-
des 13.492 kr.
Det foreslås i 5. pkt., at i den samlede mængde energi dog
ikke medregnes andet energiforbrug, som er godtgørelsesbe-
rettiget.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 5. pkt., vil medføre, at der i
den skematiske regel ikke indgår andet energiforbrug, som
er godtgørelsesberettiget, i den samlede mængde energi, da
dette ville kunne skabe forskelsbehandling med hensyn til
godtgørelse af virksomhederne. Et sådan energiforbrug kan
f.eks. være forbrug fra ovne eller lignende køkkenfacilitet
omfattet af godtgørelsesmuligheden i nr. 1 eller nr. 2, og
som hotellet derfor allerede måler og opgør særskilt efter
nr. 4. Dette målte og opgjorte forbrug, som allerede bliver
godtgjort, holdes således ude.
Det foreslås i 6. pkt., at ved anvendelsen af opgørelsesmeto-
den i 4. pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres
fra virksomheden, eller til opvarmning af vand i bassiner
og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er
placeret udenfor arealet, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 6. pkt., vil medføre, at opgørel-
sen af varme og varer omfattet af § 11, stk. 4, forbrugt til
varmt vand til bassiner og lignende, der kan rumme over
3 m3, og som er placeret uden for de arealer, som hotelgæ-
sterne kan råde egenhændigt over under deres ophold, ikke
kan opgøres efter stk. 5, nr. 9, 4. pkt. Virksomheden skal
således opgøre dette ikke tilbagebetalingsberettigede forbrug
ved måling. Der skal heller ikke medregnes energi, som
er leveret ud af huset, og som dermed ikke er forbrugt af
virksomheden.
I praksis skal den opgjorte mængde omfattet af det foreslå-
ede stk. 5, nr. 9, 6. pkt., fraregnes før det afgiftspligtige
samlede energiforbrug fordeles efter stk. 5, nr. 9, 4. pkt. Det
skyldes, at et højt forbrug af varmt vand, som finder sted
i f.eks. spafaciliteter eller en svømmehal, ellers vil skævvri-
de den forholdsmæssige fordeling af energiforbruget ved
beregning af godtgørelsen, der kan henregnes til indkvarte-
ringsydelsen.
Udgør energiforbruget til varmt vand i en spaafdeling eller
lignende 10 pct. af det samlede rumvarmeforbrug, reduceres
den beregnede godtgørelse med 10 pct. Det indebærer, at
det alene er de resterende 100-10 pct. af varmeforbruget, der
fordeles efter den skematiske fordelingsnøgle. Godtgørelsen
kan beregnes til forskellen mellem rumvarmesats og proces-
sats ganget med x pct. af (100-10) pct. af energiforbruget.
Der kan gives følgende eksempel, hvor det følger af faktu-
raerne, at den årlige rumvarmeafgift udgør 29.394 kr.
Et hotel har målt, at opvarmningen af varmt vand i spaafde-
lingen udgør 10 pct. af det samlede energiforbrug anvendt til
rumvarme, komfortkøling og varmt vand. Hotellet er 1.000
m2 ifølge BBR og har et samlet areal, som gæsterne kan
råde egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virk-
somheden har ikke andet godtgørelsesberettiget forbrug eller
leverancer af energi ud af huset. Dermed beregnes den tilba-
gebetalingsberettigede rumvarmeafgift på følgende måde:
Ifølge fakturaerne udgør den årlige rumvarmeafgift 29.394
kr. 10 pct. heraf kan henregnes til opvarmning af varmt
vand i forbindelse med spafaciliteter. Efter korrektion herfor
i den årlige rumvarmeafgift udgør den årlige rumvarmeaf-
gift 26.454 kr. 60 pct. heraf udgør 15.873 kr. Dette beløb
er ikke fuldt ud godtgørelsesberettiget, da der skal betales
procesafgift, der i 2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ svarende til
13,51 pct. 15.873 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.728 kr. Den
tilbagebetalingsberettigede afgift er 13.728 kr.
Det foreslås i 7. pkt., at den opgjorte andel, som efter 6.
pkt. ikke skal medregnes, opgøres som forholdet mellem
den mængde energi, som forbruges til de pågældende, ik-
ke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt
vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 7. pkt. vil medføre, at den
opgjorte andel efter 6. pkt. opgøres som forholdet mellem
den mængde energi, som forbruges til det pågældende, ik-
ke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt
vand. Det vil efter denne regel både være nødvendigt at må-
le det samlede varmeoutput fra anlæggets kedel og varmen
nær udløbet til bassinet eller hvor varmen eller kulden fragår
virksomhedens areal. På baggrund af disse to målinger kan
der således laves en forholdsmæssig fordelingsnøgle, som
forbruget kan fordeles efter.
Det foreslås i 8. pkt., at i den samlede mængde dog ikke
medregnes andet energiforbrug, som er godtgørelsesberetti-
get, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 8. pkt. vil medføre, at der i
den samlede mængde efter 7. pkt. ikke medregnes eventu-
elt andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget. Dette
forbrug holdes således ude af opgørelsen efter 7. pkt. da
andelen, der efter 6. pkt. ikke skal medregnes, ellers vil
blive forholdsmæssigt for lille. 8. pkt. skal således sikre,
at forbruget, der efter 5. pkt. skal holdes ude af den sam-
lede fordeling efter 4. pkt. ikke indirekte medregnes, når
virksomheden også har forbrug der efter 6. pkt. holdes ude
af opgørelsen.
Det foreslås i 9. pkt., at uanset 7. pkt. foretages der for
så vidt angår varme eller kulde, som er leveret særskilt til
virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden producent,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt op-
gørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages for-
holdsmæssig fordeling.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 9. pkt. vil medføre, at såfremt
virksomheden anvender fjernvarme og kulde opgøres ande-
47
len, som efter 6. pkt. ikke skal medregnes, forholdsmæssigt
på baggrund af, hvor stor en andel af den samlede indkøbte
fjernvarme og kulde, som forbruges i bassinet eller leveres
fra virksomheden. Der skal således ved denne metode fore-
tages måling af varmen nær udløbet til bassinet, eller hvor
varmen eller kulden fragår virksomhedens areal. Forbruget
kan herefter forholdsmæssigt opgøres ud fra, hvor mange
GJ, der måles nær udløbet af bassinet, og hvor mange GJ,
som fremgår af regningen.
Det foreslås i 10. pkt., at i denne opgørelse medregnes ikke
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 10. pkt. vil medføre, at eventuelt
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, holdes
ude af opgørelsen efter 9. pkt. på samme måde, som dette
forbrug efter 7. pkt. holdes ude af opgørelsen efter 9. pkt.
Det foreslås i 11. pkt., at det er en betingelse for godtgørelse,
at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgø-
relsen, er målt.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 11. pkt. vil medføre, at det er en
betingelse for godtgørelse efter det foreslåede stk. 5, nr. 9,
at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgø-
relse, er målt, og at der dermed foreligger registreringer af
målingerne som en del af regnskabsmaterialet. Dette er ikke
til hinder for, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra
virksomheder, der foretager måling med henblik på opgørel-
se af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde
og varme, kan tillade, at de målte data finder anvendelse på
afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der
først foretages korrekt måling jf. stk. 8.
Det foreslås i 12. pkt., at en virksomhed omfattet af 1. pkt.
vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt
kalenderår.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 12. pkt. vil medføre, at den
opgørelsesmetode, som virksomheden vælger, skal benyttes
i hele kalenderåret. Dette medfører, at en virksomhed for 1
år ad gangen skal vælge, om det tilbagebetalingsberettigede
beløb skal opgøres ved måling af det faktiske forbrug af
afgiftspligtig varme og varer, jf. det foreslåede stk. 5, nr.
9, 1. pkt., eller efter den skematiske fordelingsregel, jf. det
foreslåede stk. 5, nr. 9, 4. pkt.
Det foreslås i 13. pkt., at en virksomhed, der anvender op-
gørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende opgørel-
sesmetode i § 11, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 4, nr. 9, 4. pkt., i
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 13. pkt., vil medføre, at virksom-
heder, der anvender den skematiske opgørelsesmetode ved
tilbagebetaling efter det foreslåede § 10, stk. 5, nr. 9, skal
anvende tilsvarende metode, hvis virksomheden kan opnå
tilbagebetaling efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr.
9, 4. pkt., og kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 4, 4. pkt., der
omhandler tilsvarende lempelse for hotelsektoren m.v.
Forslaget etablerer en tilbagebetalingsmulighed, som bliver
omfattet af kravet om indberetning til Kommissionens stats-
støtteregister.
Da § 10, stk. 17 og stk. 18, omfatter stk. 5, vil virksomheder,
der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i § 10, stk.
5 nr. 9, blive pålagt at indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis beløbet for den enkelte ordning
overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr.
4-6, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 4-5, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Der gælder efter gasafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., en
særlig lav afgift på anvendelsen af biogas på 9,8 øre pr.
Nm3.
Der gælder forskellige regler for godtgørelse af afgif-
ten. Reglerne for beskatning af brændselsbaseret overskud-
svarme blev ændret ved lov nr. 138 af 25. februar 2020
og efterfølgende ændret ved lov nr. 2606 af 28. december
2021. Reglerne er for hovedpartens vedkommende trådt i
kraft den 1. januar 2022.
Den almindelige afgiftssats for overskudsvarme er fastlagt
i § 10, stk. 9, hvorefter afgiften nedsættes i det omfang en
del af det varme vand eller den varme, som der ydes tilbage-
betaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterføl-
gende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet
til indvinding af varme. Den samlede tilbagebetaling efter
mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og gasafgiftsloven
nedsættes med 24,5 kr. pr. GJ-varme (2015-niveau).
For forbrug af biogas, der anvendes til procesforbrug i mine-
ralogiske processer m.v., godtgøres 100 pct. af afgiften, jf.
gasafgiftslovens § 10, stk. 15, 2. pkt., sammenholdt med §§
10 a og 10 d.
Det følger af § 10, stk. 15, 1. pkt., at uanset §§ 10 a-10 d
nedsættes tilbagebetalingen for biogas m.v. efter stk. 1-5 for
gas omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., med 4,9 øre pr. Nm3 gas
med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Bestemmelsen finder
ikke anvendelse for tilbagebetalingen for processer nævnt i
§ 10 d, stk. 1-5, jf. 2. pkt.
Efter § 10 a fastsættes, at tilbagebetaling af afgiften efter §
10 nedsættes med 8,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fra og med
den 1. april 2023, når gassen anvendes til proces.
Efter § 10 d fastsættes, at nedsættelsen af tilbagebetaling
efter § 10 a ikke finder anvendelse for varme og varer,
der anvendes til kemisk reduktion, i elektrolyse, direkte til
opvarmning i metallurgiske eller mineralogiske processer,
jf. § 10 d, stk. 1-4. Det er en betingelse for anvendelse af
48
stk. 1-4, at varmen og varerne anvendes direkte til processer,
som er nævnt i bilag 1 til CO2-afgiftsloven, jf. stk. 5.
Det fremgår af gasafgiftslovens § 10 e, stk. 1, at beløb pr.
GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvarme fra biogas m.v.
omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor beløbet beregnes efter §
10, stk. 9, kan fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ-overskudsvarme,
jf. dog stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens kraft-varme-anlæg kan
beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2.
Efter § 10 e, stk. 2, fastlægges afgiften af nyttiggjort over-
skudsvarme fra biogas m.v., hvor beløbet beregnes efter §
10 d, stk. 7 og 8, til 2,5 kr. pr. GJ-overskudsvarme, jf.
dog stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens kraft-varme-anlæg kan
beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2.
Det foreslås i gasafgiftslovens § 10 e, stk. 2, 1. pkt., at ændre
»hvor beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller 8,« til »der
udgør nyttiggjort overskudsvarme omfattet af § 10 d, stk.
1-4«.
Det foreslåede medfører, at det klart fremgår, at den særlige
sats på 2,5 kr. pr. GJ for nyttiggjort overskudsvarme fra
biogas m.v. finder anvendelse i tilfælde som nævnt i § 10 d,
stk. 1-4, herunder ved kemisk reduktion og elektrolyse samt
i mineralogiske og metallurgiske processer.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer
af den gældende retsstilling.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af kulafgiftslovens § 7, stk. 9, og § 7 b, stk. 4,
at virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få
tilbagebetalt afgift efter § 7, stk. 4 og 3, § 7 b, stk. 1-3, skal
indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen.
Støtteordningerne i §§ 7 og 7 b er en del af elpatronordnin-
gen. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret
til på visse betingelser at benytte en lempet afgiftssats for
varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af
afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af kulafgiftslo-
vens § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b.
Det fremgår af kulafgiftslovens § 7, stk. 9, at virksomheder,
der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4,
skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skattefor-
valtningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i
et kalenderår.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse
med støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om
bl.a. offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhe-
dens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets
størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, som
bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved,
at tærsklen for, hvornår medlemsstaterne skal offentliggøre
oplysninger om støttetildelinger, sænkes fra 500.000 euro til
100.000 euro.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 7, stk. 9, 1. pkt., og § 7 b,
stk. 4, 1. pkt., at ændre »500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det betyder at tærsklen for indberetningspligten ændres fra
at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 500.000
euro, til at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315
af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som
benytter sig af muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter
kulafgiftslovens § 7, stk. 4, og 3, § 7 b, stk. 1-3, skal indbe-
rette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Visse typer affald er fritaget for afgift efter kulafgiftslovens
§ 7 a. Det følger af § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, at bi-
omasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kom-
munal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgø-
relse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i
læs, der udelukkende indeholder denne type affald, er frita-
get for afgift efter henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 5 og 6.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december
2006 om biomasseaffald indeholdt i bilag 1, nr. 1-16, en
liste over affald, der er omfattet af bekendtgørelsen, og som
dermed er fritaget for afgift efter kulafgiftslovens § 7 a, stk.
2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1. Det omfatter bl.a. råtræ, herunder
bark, skovflis og ubehandlet savværksflis, jf. bekendtgørelse
nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, bilag 1,
nr. 1.
I 2010 udstedte Miljøministeriet bekendtgørelse nr. 57 af 11.
januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om biomasseaf-
fald. Med ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 2, blev bilag 1,
nr. 1, ændret til også at omfatte grene, stød, rødder og andet
rent vedmateriale.
Miljøministeriet udstedte i 2016 bekendtgørelse nr. 84 af 26.
januar 2016 om biomasseaffald, som ophævede og erstat-
49
tede bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om bi-
omasseaffald. Bekendtgørelsen er hovedsageligt udtryk for
en regelsammenskrivning af bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald og bekendtgørelse nr.
57 af 11. januar 2010 om ændring af bekendtgørelse om
biomasseaffald.
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1637 af 13.
december 2006 om biomasseaffald, at affald, der er optaget
i bilaget til bekendtgørelsen, uden kommunal anvisning kan
forbrændes i kraft- eller varmeproducerende anlæg, der er
indrettet til fyring med fast brændsel, eller afsættes til for-
brænding i sådanne anlæg. Efter § 3, stk. 2, kan affald,
der er optaget i bilaget til biomassebekendtgørelsen, desu-
den uden kommunal anvisning afsættes til virksomheder,
der fremstiller brændselspiller eller brændselsbriketter til
forbrænding i kraft- eller varmeproducerende anlæg.
Efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1637 af 13. decem-
ber 2006 om biomasseaffald, træffer kommunalbestyrelsen
i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt affald er omfattet af
bekendtgørelsens bilag. Kommunalbestyrelsen træffer efter
§ 5, stk. 2, desuden afgørelse om, hvorvidt affald, der impor-
teres til forbrænding i eller til produktion af brændselspiller
på et anlæg i kommune, er omfattet af bekendtgørelsens
bilag.
Biomasseaffald, som er have- og parkaffald, er derfor omfat-
tet af fritagelsen i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og
stk. 3, nr. 1, medmindre kommunalbestyrelsen træffer afgø-
relse om, at biomasseaffaldet ikke kan anses for omfattet af
bekendtgørelsen.
Efter § 6, stk. 1, skal virksomheder, der f.eks. forbrænder
eget affald eller afsætter affald uden kommunal anvisning
i henhold til bekendtgørelsens § 3, underrette kommunalbe-
styrelsen om bl.a. affaldets art, oprindelse og sammensæt-
ning. Efter § 6, stk. 5, skal disse oplysninger m.v. og doku-
mentation opbevares i 5 år.
Miljøministeriet udstedte i oktober 2023 bekendtgørelse nr.
1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald, som ophæver
og erstatter bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om
biomasseaffald. Bekendtgørelsen indfører bl.a. en bagatel-
grænse for mængden af fysiske urenheder, som have- og
parkaffald kan indeholde, uden at det ændrer ved, at der
er tale om biomasseaffald i biomassebekendtgørelsens for-
stand. Bagatelgrænsen er fastsat til 1 promille. Bekendtgø-
relsen træder i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3,
nr. 1, at ændre »1637 af 13. december 2006« til »1224 af 4.
oktober 2023«.
Det betyder, at henvisningen til bekendtgørelse nr. 1637
af 13. december 2006 om biomasseaffald ændres til en hen-
visning til bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober 2023 om
biomasseaffald.
Forslaget vil rette op på en fejl, hvorved henvisningen i
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ikke er
blevet opdateret, i takt med at bekendtgørelse nr. 1637 af
13. december 2006 om biomasseaffald er blevet ændret og
erstattet af nye bekendtgørelser. Det har medført, at disse
efterfølgende ændringer af, hvilke biomasseaffald der kan
tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning, ved
en fejl ikke har haft betydning for anvendelsesområdet af
afgiftsfritagelsen efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og
stk. 3, nr. 1.
Med forslaget sikres det således, at biomasseaffald, der kan
tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning, som
dette er defineret i miljølovgivningen, kan fritages for afgift.
Den foreslåede ændring af § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr.
1, vil samtidig medføre, at have- og parkaffald med fysiske
urenheder på op til 1 promille, omfattet af bekendtgørelse
nr. 1224 af 4. oktober 2023 om biomasseaffald vil være
fritaget for afgift efter § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, i
kulafgiftsloven.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2. pkt.,
og nr. 3, 1. pkt., at der ydes tilbagebetaling for afgiften af
varme og varer, som anvendes til fremstilling af varer, der
er bestemt for afsætning. Bestemmelserne indeholder alle en
henvisning til stk. 6, som er en bestemmelse, som indebærer,
at Skatteforvaltningen efter anmodning kan anvende målte
data.
Henvisningen til stk. 6 i § 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2. pkt.,
og nr. 3, 1. pkt., er dog ikke korrekt, idet der rettelig burde
have været henvist til, at i det omfang en del af det varme
vand eller den varme, som der ydes tilbagebetaling for, ef-
terfølgende nyttiggøres i forbindelse med overskudsvarme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter energiafgiftslo-
vene. Den ikke korrekte henvisning er begrundet i, at der
ikke blev gennemført en konsekvensændring af bestemmel-
serne i forbindelse med, at der blev indsat et nyt stk. 6 i § 8
ved § 2, nr. 11, i lov nr. 444 af 10. juni 1997.
Ved § 5, nr. 8, i lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev der
indsat et nyt stk. 7 i § 8, men der blev ikke gennemført
en konsekvensændring af bestemmelserne i forbindelse her-
med. Henvisningerne burde dog have været ændret fra stk.
7 til stk. 8, som vedrører afgiftsregulering i forbindelse med
udnyttelse af overskudsvarme.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2. pkt.,
og nr. 3, 1. pkt., at ændre ændres »stk. 6« til »stk. 8«.
Formålet med ændringen er, at henvisningen i § 8, stk. 4, nr.
1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., bliver korrekt.
Til nr. 4
Det følger af kulafgiftslovens § 8, stk. 3, 1. pkt., at der som
50
udgangspunkt ikke ydes tilbagebetaling for afgift af varme
og varer der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling
af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller
varmt vand, jf. dog stk. 4. Det følger af § 8, stk. 3, 2. pkt., at
der dog ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer,
der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejd-
ning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning,
hvis højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget,
bidrager til rumopvarmning. Det følger af kulafgiftslovens §
8, stk. 3, 4. pkt., at tilbagebetaling heller ikke kan finde sted
for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til
fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden
til køling af rum, når kølingen sker af komfortmæssige hen-
syn.
Det følger af § 8, stk. 4, at der dog ydes tilbagebetaling
for afgiften af varme og varer omfattet af kulafgiftslovens
§ 8, stk. 3, ved de i § 8, stk. 4, nr. 1-8, oplistede anvendel-
ser. Momsregistrerede virksomheder har ved disse anvendel-
ser mulighed for delvist at få godtgjort afgift af forbrugte
kul m.v. Som eksempel på sådanne situationer kan nævnes
forbrug vedrørende fremstilling af visse varer, der er be-
stemt for afsætning og som led i forarbejdningen vaskes i
eller med særlige anlæg, rumopvarmning og varmt vand i
staldbygninger og opvarmning af væksthuse.
Det følger af § 8, stk. 4, nr. 4, 1. og 2. pkt., at en virksom-
hed, der har forbrug af kul m.v. til både procesformål og
rumvarme m.v. (blandet forbrug), skal for at opnå godtgørel-
se fordele sit forbrug af kul m.v. mellem forbrug anvendt
til procesformål og rumvarme m.v. Fordelingen af forbruget
sker som udgangspunkt på grundlag af måling af det afgifts-
pligtige forbrug af energi, der anvendes til det godtgørelses-
berettigede forbrug.
Det følger af § 8, stk. 4, nr. 4, 3. pkt., at på anlæg, hvor
fremløbstemperaturen er over 90° C (damp- og hedtvand-
sanlæg), eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberetti-
gede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstil-
ling, eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør
mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem
at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberet-
tigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbru-
get til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den
direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi,
der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål, di-
videret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. §
7, stk. 1. Det følger af § 8, stk. 4, 5.-7. pkt., at den opgjorte
mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Hvis mål-
ingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der
fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den rester-
ende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsbe-
rettigede del.
Det følger af § 8, stk. 5, at virksomheder, som alternativ
til fordeling af forbruget ved måling efter stk. 5, nr. 4, kan
vælge at betale en afgift for rumvarme/komfortkøling på
baggrund af en standardafgift pr. kvadratmeter pr. måned
(kvadratmeterafgift), hvormed godtgørelsen nedsættes. Af-
giften opgøres således, at det samlede energiforbrug henreg-
nes til proces, og at procesgodtgørelsen nedsættes med 10
kr. pr. m2 pr. måned. Det følger at § 8, stk. 5, 3. pkt., at det
er en betingelse for at anvende kvadratmeterafgiften, at der
benyttes samme forsyningsnet til både forbrug af rumvarme,
komfortkøling og procesforbrug. Det følger af § 8, stk. 6,
at hvis der er tale om rumvarme eller komfortkøling af et
rumareal på over 100 m2, er det en betingelse for anvendelse
af muligheden i stk. 5, at virksomheden kan godtgøre, at en
direkte måling af forbruget af kul m.v. til rumvarme eller
komfortkøling ville medføre en større tilbagebetaling af af-
gift end anvendelsen af kvadratmeterafgiften. Er der anvendt
varme, kulde eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling
af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i kvadrat-
meterafgiften, jf. kulafgiftslovens § 8, stk. 6. Det følger af
§ 8, stk. 6, 4. pkt., at virksomheder, som via det samme
forsyningsnet forsynes med både varmt vand og varmt vand
til procesformål, kan vælge at fastsætte forbruget af varmt
vand hvis det faktiske forbrug til varmt vand er mindre end
50 GJ om året, og at virksomheden kan godtgøre, at en
direkte måling af forbruget af varmt vand ville medføre en
større tilbagebetaling.
Det foreslås, at der i kulafgiftslovens § 8 stk. 4, indsættes en
ny bestemmelse som nr. 9.
Det foreslås i 1. pkt., at afgiften af varme og varer omfattet
af stk. 3, som anvendes af virksomheder, der er registreret
efter merværdiafgiftsloven, til rumvarme, kulde til køling
af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og
varmt vand i indkvarteringsydelsen, som omfatter hotelvæ-
relser og andre værelser, der udlejes i et kortere tidsrum
end 1 måned, og uden særskilt betaling for rumvarme, kulde
eller varmt vand. Det foreslås i 2. pkt., at 1. pkt. ligeledes
finder anvendelse for campingenheder, uden særskilt beta-
ling for rumvarme, kulde eller varmt vand.
Det foreslåede stk. 5, nr. 9, 1. og 2. pkt., vil indebære, at
afgiften af forbrug af varme og varer omfattet af § 11, stk.
4, tilbagebetales ned til processatsen, der i 2024 udgør 9,3
kr. pr. GJ, hvis forbruget anvendes til opvarmning, komfor-
tkøling eller varmt vand i indkvarteringsydelsen af hotelvæ-
relser og andre værelser, der udlejes for et kortere tidsrum
end 1 måned. Tilsvarende tilbagebetales afgiften ned til
processatsen, når anvendelsen sker til opvarmning m.v. af
campingenheder, herunder f.eks. campingvogne, camping-
biler, autocampere, mobilehomes, campinghytter, telte og
trætophytter, hvis betaling for rumvarme, kulde til køling
af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn, og
varmt vand i indkvarteringsydelsen af campingenhederne
m.v. sker uden særskilt betaling. Der er tale om medbragte
campingenheder og køretøjer, som tilsvarende er omfattet af
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Campingpladser er defineret i bekendtgørelse nr. 319 af 28.
marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campe-
ring og om indretning og benyttelse af campingpladser. Iføl-
ge denne bekendtgørelse skal ved campingpladser forstås
arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum
51
end 6 uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natop-
hold i campingenheder. Ved campingenheder forstås telte,
campingvogne eller andre transportable konstruktioner som
campingbiler og lignende. En campingplads kan desuden
opstille og udleje mindre hytter. Det er dermed nærmere
afgrænset i dansk ret, hvad der forstås ved en camping-
plads. Det anvendte udtryk i dette lovforslag svarer til denne
afgrænsning.
Tilbagebetalingsmuligheden vil omfatte energiforbrug til ak-
tiviteter, som omfatter udlejning inden for hotelsektoren el-
ler sektorer med tilsvarende opgaver, herunder udlejning i
ferielejre eller i området, der er indrettet som campingplad-
ser. Aktiviteter, som foreslås omfattet af tilbagebetalingsmu-
ligheden, er defineret i momsdirektivets artikel 135, stk.
2, litra a, og omfatter udlejning af værelser hos hoteller,
hostels, bed and breakfasts og vandrehjem samt udlejning af
campingpladser og campinghytter.
Tilbagebetalingsmuligheden i 1. og 2. pkt. omfatter kun for-
brug af afgiftspligtige kul m.v., der har direkte tilknytning
til indkvarteringsydelsen. Det omfatter f.eks. forbrug til op-
varmning eller komfortkøling, herunder til varmt vand i de
enkelte værelser, campinghytter og campingpladser m.v. En
indkvarteringsydelse omfattet af 1.pkt. skal indgå i udførel-
sen af erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. et hotel, et vand-
rehjem, en bed and break-fast eller et hostel.
Hvis badeværelsesfaciliteter er en integreret del af indkvar-
teringsydelsen, vil de dermed også være omfattet af tilbage-
betalingsmuligheden i 1. pkt. Badeværelsesfaciliteter skal
være direkte forbundet med indkvarteringsydelsen for at
være en integreret del af indkvarteringsydelsen. Badeværel-
ser, som ikke kan tilgås direkte fra værelserne, men som
eksklusivt er forbeholdt brugere af værelser uden eget bad,
medregnes til det godtgørelsesberettigede areal.
For så vidt angår udlejning af campingpladser vil varme og
varer, som udlejer forsyner lejerens campingenhed og køre-
tøjer med, blive betragtet som forbrugt af udlejer, når lejer
ikke særskilt betaler for sit forbrug af afgiftspligtig varme
og varer. Dette forbrug vil være omfattet af tilbagebetalings-
muligheden i 2. pkt.
Afgiftspligtig varme og varer anvendt til opvarmning og
komfortkøling, herunder varmt vand i f.eks. et vandrehjems
eller hostels sovesale vil være omfattet af tilbagebetalings-
muligheden. Badeværelsesfaciliteter vil også være omfattet
af tilbagebetalingsmuligheden, i det omfang sovesalens gæ-
ster kan tilgå badeværelsesfaciliteterne direkte fra sovesalen.
Indkvarteringsydelsen skal for at blive omfattet af 1. pkt.
være udlejningsklar. Indkvarteringsydelsen vil dermed skul-
le kunne indgå i virksomhedens løbende drift og være i
en stand, som tillader, at indkvarteringsydelsen kan tages
i brug af gæster. Virksomheder, som ikke er i drift, eller
som har indkvarteringsydelser, der ikke er udlejningsklare,
vil dermed ikke have adgang til den foreslåede lempede
afgift i 1. pkt. En virksomhed eller indkvarteringsydelse be-
tragtes ikke som i drift eller udlejningsklar under f.eks. sæ-
sonbetinget nedlukning, virksomhedsopstart eller -afvikling
og istandsættelse. Indkvarteringsydelser, som ikke indgår i
virksomhedens drift, eller som ikke er udlejningsklare, vil
være omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af
afgift af kul m.v., som gælder for øvrige momsregistrerede
virksomheder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter ikke arealer, der ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Sådanne
arealer omfatter f.eks. gangarealer, trapper, elevatorer, re-
ception, fællesarealer, køkkener, vaskerum, opbevaringsrum,
parkeringskældre m.v. Disse arealer vil dermed forsat være
omfattet af de almindelige regler for godtgørelse af afgift af
kul m.v., som gælder for øvrige momsregistrerede virksom-
heder.
Tilbagebetalingsmuligheden omfatter heller ikke afgiftsplig-
tig varme og varer, som anvendes i forbindelse med acces-
soriske ydelser, der tilbydes i forbindelse med præstering
af indkvarteringsydelsen, som f.eks. bespisning, trænings-
center, spafaciliteter, svømmehal, biograf, konferencecenter
m.v. Sådanne ydelser vil dermed fortsat være omfattet af de
almindelige regler for godtgørelse af afgift af kul m.v., som
gælder for øvrige momsregistrerede virksomheder.
En virksomhed vil således for at anvende tilbagebetalings-
muligheden i det foreslåedes stk. 4, nr. 9, 1. pkt. og 2.
pkt. skulle identificere det areal i virksomheden, som kan
henregnes til en virksomheds indkvarteringsydelser, og som
derfor vil være omfattet af tilbagebetalingsmuligheden.
For et hotel, hvis samlede areal udgøres af reception, re-
staurant, opholdsstue, gangarealer, 10 udlejningsværelser
samt køkkenfaciliteter og opbevaringsrum, vil de 10 værel-
ser med eventuelle tilhørende badeværelser, som kan tilgås
direkte fra værelserne, udgøre hotellets indkvarteringsydel-
se. Dermed vil afgiftspligtig varme og varer, som er anvendt
til opvarmning og komfortkøling af værelserne og badevæ-
relserne samt det varme vand anvendt på værelserne eller
i badeværelserne, være omfattet af tilbagebetalingsmulighe-
den.
Opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes til gangarealerne hen til udlejningsværelserne, i
receptionen, opholdsstue og opbevaringsrum, vil ikke være
omfattet af tilbagebetalingsmuligheden, da arealerne ikke
betragtes som en del af indkvarteringsydelsen. Ligeledes vil
det opvarmning og komfortkøling, herunder varmt vand, der
anvendes i restauranten og de tilhørende køkkenfaciliteter
til hotellets gæster eller bespisende gæster, ikke være en del
af indkvarteringsydelsen, da der er tale om en accessorisk
ydelse. Udlejning af et hotels konferencecenter betragtes
heller ikke som en del af indkvarteringsydelsen, selvom
konferencecenteret kan udlejes sammen med et antal af ho-
tellets værelser, da et konferencecenter betragtes, som en
accessorisk ydelse.
I det tilfælde, at f.eks. fem af hotellets værelser er under
52
istandsættelse, vil disse værelser ikke være en tilbagebeta-
lingsberettiget indkvarteringsydelse, eftersom de ikke er ud-
lejningsklar. Opgørelsen foretages for en afgiftsperiode ad
gangen. Mindre løbende vedligeholdelse, som ikke eller kun
meget kortvarigt har betydning for om værelset kan udle-
jes, medfører ikke, at værelset anses for under istandsættel-
se. Det kan f.eks. være et defekt brusehoved eller et stoppet
afløb.
Forbrug af varme og varer til rumvarme m.v. anvendt til
arealer, som ikke er en indkvarteringsydelse, til accessoriske
ydelser eller i værelser, som f.eks. er under istandsættelse,
er således omfattet af de almindelige regler for afgift af kul
m.v. samt godtgørelse heraf.
Det foreslås i 3. pkt., at der kan ske forholdsmæssig opgø-
relse af en tilbagebetalingsberettiget andel på baggrund af
måling efter nr. 4, når en sådan forholdsmæssig opgørelse
andel kan opgøres.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 3. pkt. vil medføre, at udgangs-
punktet for opgørelsen af det tilbagebetalingsberettigede be-
løb ved anvendelser i det foreslåede i stk. 5, nr. 9, 1. pkt., på
anlæg med forbrug til både godtgørelsesberettigede og ikke
godtgørelsesberettigede anvendelser, er måling og fordeling
efter nr. 4.
Det foreslås i 4. pkt., at i stedet for opgørelse efter nr. 4 kan
virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at beregningen af
den godtgørelsesberettigede afgift skal ske forholdsmæssigt
svarende til den del af virksomhedens samlede areal i kva-
dratmeter, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 4. pkt. vil medføre, at virksom-
heder til brug for opgørelse af det tilbagebetalingsberettige-
de beløb ved anvendelser i det foreslåede i stk. 4, nr. 9, 1.
pkt., kan vælge at anvende en skematisk fordelingsregel i
stedet for måling og fordeling. Den skematiske fordelingsre-
gel er baseret på opmåling af arealet, som gæsten kan råde
egenhændigt over under sit ophold i kvadratmeter.
Den skematiske fordelingsregel kan dog ikke anvendes ved
opgørelsen af tilbagebetaling af forbrug af afgiftspligtig var-
me og varer til opvarmning af vand i bassiner og lignende,
der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret udenfor
arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over under sit
ophold, og varme eller kulde, som leveres fra virksomheden.
Den skematiske fordelingsregel omfatter ikke anvendelser
omfattet af det foreslåede stk. 4, nr. 9, 2. pkt. Det skyldes, at
der er tale om fritstående enheder, hvor hele enheden udlejes
til gæsten. For så vidt angår de mobile enheder vil disse
endvidere oftest have et kortvarigt ophold på udlejers cam-
pingplads, og det vil være uhensigtsmæssigt for en udlejer af
en campingplads at skulle opgøre antallet af kvadratmeter på
fremmede campingenheder.
Den skematiske fordelingsregel muliggør, at hotelvirksom-
heder og lignende virksomheder, der ikke ved måling forde-
ler deres forbrug til rumvarme m.v. mellem rumvarme m.v.
anvendt til udlejningsarealer omfattet af tilbagebetalingen
efter stk. 5, nr. 9, 1. pkt. og rumvarme m.v. af virksomhe-
dens øvrige arealer, vil kunne opgøre godtgørelsen ud fra
den kvadratmeter-andel af virksomhedens samlede kvadrat-
meter-areal, som gæsten kan råde egenhændigt over under
sit ophold. På dette grundlag kan disse virksomheder ansøge
om tilbagebetaling af afgiften ned til processatsen for den
tilbagebetalingsberettigede andel af virksomhedens energi-
forbrug på samme måde, som hvis virksomheden havde
beregnet det tilbagebetalingsberettigede energiforbrug ved
måling.
Den skematiske regel kan dermed anvendes som alternativ
til at opgøre det tilbagebetalingsberettigede forbrug ved må-
ling og fordeling. Ved anvendelsen af den skematiske regel
i stk. 4, nr. 9, 4. pkt., er det uden betydning, om udlejnings-
arealet er opvarmet eller ej.
Ved anvendelsen af den skematiske fordelingsregel i stk. 4,
nr. 9, 4. pkt., skal virksomheden opgøre arealet, som gæsten
kan råde egenhændigt over under sit ophold. Ved opgørel-
sen af antallet af kvadratmeter af indkvarteringsydelse tages
der udgangspunkt i indkvarteringsydelsens gulvareal, dvs.
arealet inden for væggene. Virksomhedens samlede areal
opgøres som arealet angivet i Bygnings- og Boligregistret
(herefter BBR). En opvarmet parkeringskælder skal medreg-
nes ved opgørelsen af afgiften, mens en ikke opvarmet par-
keringskælder ikke skal medregnes.
En virksomheds areal, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold, opmåles til at udgøre en procentsats
af virksomhedens samlede areal. Godtgørelsen beregnes ved
at gange differencen mellem rumvarmesatsen og procesaf-
giften med procentsatsen af virksomhedens totale varmefor-
brug, som fremgår af virksomhedens energiregning, der er
anvendt til rumvarme m.v. Der skal dog ikke medregnes
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget. Der skal
heller ikke medregnes energi, som er leveret ud af huset, og
som dermed ikke er forbrugt af virksomheden.
Der betales fuld rumvarmeafgift af virksomhedens resteren-
de varmeforbrug mv.
Der kan gives følgende eksempel: Et hotel på 1.000 m2
ifølge BBR har et samlet areal, som hotelgæsterne kan råde
egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virksom-
heden har ikke andet godtgørelsesberettiget forbrug eller
leverancer af energi ud af huset. Det vil sige, at hotellet kan
få 60 pct. af rumvarmeafgiften efter fradrag af procesafgif-
ten, herunder for opvarmning, komfortkøling og varmt vand,
tilbagebetalt.
Ifølge fakturaerne udgør den årlige rumvarmeafgift 26.000
kr. 60 pct. heraf udgør 15.600 kr. Dette beløb er dog ikke
fuldt ud godtgørelsesberettiget, da der fortsat skal betales
procesafgift. Procesafgiften er i 2024 9,3 kr. pr. GJ, hvil-
ket svarer til 13,51 pct. 15.600 kr. fratrukket 13,51 pct. er
53
13.492 kr. Den tilbagebetalingsberettigede afgift udgør såle-
des 13.492 kr.
Det foreslås i 5. pkt., at i den samlede mængde energi dog
ikke medregnes andet energiforbrug, som er godtgørelsesbe-
rettiget.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 5. pkt., vil medføre, at der i
den skematiske regel ikke indgår andet energiforbrug, som
er godtgørelsesberettiget, i den samlede mængde energi, da
dette ville kunne skabe forskelsbehandling med hensyn til
godtgørelse af virksomhederne. Et sådan energiforbrug kan
f.eks. være forbrug fra ovne eller lignende køkkenfacilitet
omfattet af godtgørelsesmuligheden i nr. 1 eller nr. 2, og
som hotellet derfor allerede måler og opgør særskilt efter
nr. 4. Dette målte og opgjorte forbrug, som allerede bliver
godtgjort, holdes således ude.
Det foreslås i 6. pkt., at ved anvendelsen af opgørelsesmeto-
den i 4. pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres
fra virksomheden, eller til opvarmning af vand i bassiner
og lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er
placeret udenfor arealet, som gæsten kan råde egenhændigt
over under sit ophold.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 6. pkt., vil medføre, at opgørel-
sen af varme og varer omfattet af § 11, stk. 4, forbrugt til
varmt vand til bassiner og lignende, der kan rumme over
3 m3, og som er placeret uden for de arealer, som hotelgæ-
sterne kan råde egenhændigt over under deres ophold, ikke
kan opgøres efter stk. 4, nr. 9, 4. pkt. Virksomheden skal
således opgøre dette ikke tilbagebetalingsberettigede forbrug
ved måling. Der skal heller ikke medregnes energi, som
er leveret ud af huset, og som dermed ikke er forbrugt af
virksomheden.
I praksis skal den opgjorte mængde omfattet af det foreslå-
ede stk. 4, nr. 9, 6. pkt., fraregnes før det afgiftspligtige
samlede energiforbrug fordeles efter stk. 4, nr. 9, 4. pkt. Det
skyldes, at et højt forbrug af varmt vand, som finder sted
i f.eks. spafaciliteter eller en svømmehal, ellers vil skævvri-
de den forholdsmæssige fordeling af energiforbruget ved
beregning af godtgørelsen, der kan henregnes til indkvarte-
ringsydelsen.
Udgør energiforbruget til varmt vand i en spaafdeling eller
lignende 10 pct. af det samlede rumvarmeforbrug, reduceres
den beregnede godtgørelse med 10 pct. Det indebærer, at
det alene er de resterende 100-10 pct. af varmeforbruget, der
fordeles efter den skematiske fordelingsnøgle. Godtgørelsen
kan beregnes til forskellen mellem rumvarmesats og proces-
sats ganget med x pct. af (100-10) pct. af energiforbruget.
Der kan gives følgende eksempel, hvor det følger af faktu-
raerne, at den årlige rumvarmeafgift udgør 29.394 kr.
Et hotel har målt, at opvarmningen af varmt vand i spaafde-
lingen udgør 10 pct. af det samlede energiforbrug anvendt til
rumvarme, komfortkøling og varmt vand. Hotellet er 1.000
m2 ifølge BBR og har et samlet areal, som gæsterne kan
råde egenhændigt over under deres ophold, på 600 m2. Virk-
somheden har ikke andet godtgørelsesberettiget forbrug eller
leverancer af energi ud af huset. Dermed beregnes den tilba-
gebetalingsberettigede rumvarmeafgift på følgende måde:
Ifølge fakturaerne udgør den årlige rumvarmeafgift 29.394
kr. 10 pct. heraf kan henregnes til opvarmning af varmt
vand i forbindelse med spafaciliteter. Efter korrektion herfor
i den årlige rumvarmeafgift udgør den årlige rumvarmeaf-
gift 26.454 kr. 60 pct. heraf udgør 15.873 kr. Dette beløb
er ikke fuldt ud godtgørelsesberettiget, da der skal betales
procesafgift, der i 2024 udgør 9,3 kr. pr. GJ svarende til
13,51 pct. 15.873 kr. fratrukket 13,51 pct. er 13.728 kr. Den
tilbagebetalingsberettigede afgift er 13.728 kr.
Det foreslås i 7. pkt., at den opgjorte andel, som efter 6.
pkt. ikke skal medregnes, opgøres som forholdet mellem
den mængde energi, som forbruges til de pågældende, ik-
ke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt
vand.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 7. pkt. vil medføre, at den
opgjorte andel efter 6. pkt. opgøres som forholdet mellem
den mængde energi, som forbruges til det pågældende, ik-
ke tilbagebetalingsberettigede formål, og energiindholdet i
den samlede mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt
vand. Det vil efter denne regel både være nødvendigt at må-
le det samlede varmeoutput fra anlæggets kedel og varmen
nær udløbet til bassinet eller hvor varmen eller kulden fragår
virksomhedens areal. På baggrund af disse to målinger kan
der således laves en forholdsmæssig fordelingsnøgle, som
forbruget kan fordeles efter.
Det foreslås i 8. pkt., at i den samlede mængde dog ikke
medregnes andet energiforbrug, som er godtgørelsesberetti-
get, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 8. pkt. vil medføre, at der i
den samlede mængde efter 7. pkt. ikke medregnes eventu-
elt andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget. Dette
forbrug holdes således ude af opgørelsen efter 7. pkt. da
andelen, der efter 6. pkt. ikke skal medregnes, ellers vil
blive forholdsmæssigt for lille. 8. pkt. skal således sikre,
at forbruget, der efter 5. pkt. skal holdes ude af den sam-
lede fordeling efter 4. pkt. ikke indirekte medregnes, når
virksomheden også har forbrug der efter 6. pkt. holdes ude
af opgørelsen.
Det foreslås i 9. pkt., at uanset 7. pkt. foretages der for
så vidt angår varme eller kulde, som er leveret særskilt til
virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden producent,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en særskilt op-
gørelse, hvor der for denne varme eller kulde foretages for-
holdsmæssig fordeling.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 9. pkt. vil medføre, at såfremt
virksomheden anvender fjernvarme og kulde opgøres ande-
54
len, som efter 6 pkt. ikke skal medregnes, forholdsmæssigt
på baggrund af, hvor stor en andel af den samlede indkøbte
fjernvarme og kulde, som forbruges i bassinet eller leveres
fra virksomheden. Der skal således ved denne metode fore-
tages måling af varmen nær udløbet til bassinet, eller hvor
varmen eller kulden fragår virksomhedens areal. Forbruget
kan herefter forholdsmæssigt opgøres ud fra, hvor mange
GJ, der måles nær udløbet af bassinet, og hvor mange GJ,
som fremgår af regningen.
Det foreslås i 10. pkt., at i denne opgørelse medregnes ikke
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 10. pkt. vil medføre, at eventuelt
andet energiforbrug, som er godtgørelsesberettiget, holdes
ude af opgørelsen efter 9. pkt. på samme måde, som dette
forbrug efter 7. pkt. holdes ude af opgørelsen efter 9. pkt.
Det foreslås i 11. pkt., at det er en betingelse for godtgørelse,
at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgø-
relse, er målt.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 11. pkt. vil medføre, at det er en
betingelse for godtgørelse efter det foreslåede stk. 4, nr. 9,
at varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgø-
relse, er målt, og at der dermed foreligger registreringer af
målingerne som en del af regnskabsmaterialet. Dette er ikke
til hinder for, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra
virksomheder, der foretager måling med henblik på opgørel-
se af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde
og varme, kan tillade, at de målte data finder anvendelse på
afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der
først foretages korrekt måling jf. stk. 8.
Det foreslås i 12. pkt., at en virksomhed omfattet af 1. pkt.
vælger en opgørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt
kalenderår.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 12. pkt. vil medføre, at den
opgørelsesmetode, som virksomheden vælger, skal benyttes
i hele kalenderåret. Dette medfører, at en virksomhed for 1
år ad gangen skal vælge, om det tilbagebetalingsberettigede
beløb skal opgøres ved måling af det faktiske forbrug af
afgiftspligtig varme og varer, jf. det foreslåede stk. 4, nr.
9, 1. pkt., eller efter den skematiske fordelingsregel, jf. det
foreslåede stk. 4, nr. 9, 4. pkt.
Det foreslås i 13. pkt., at en virksomhed, der anvender op-
gørelsesmetoden i 4. pkt., anvender den tilsvarende opgørel-
sesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v. og § 11, stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om
energi afgifter af mineralolieprodukter mv.
Det foreslåede stk. 4, nr. 9, 13. pkt., vil medføre, at virksom-
heder, der anvender den skematiske opgørelsesmetode ved
tilbagebetaling efter det foreslåede § 8, stk. 4, nr. 9, nr. 4,
skal anvende tilsvarende metode, hvis virksomheden kan
opnå tilbagebetaling efter gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 9,
4. pkt., og mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 9, 4. pkt.,
der omhandler tilsvarende lempelse for hotelsektoren m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr.
4-5, § 2, nr. 5, og § 3, nr. 4 og 5, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af bl.a. gruppefritagelsesforordningen (Europa-
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. ju-
ni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108). Heraf følger et krav for anvendelsen af statsstøtte,
at medlemsstaterne offentliggør en række oplysninger om
støttetildelinger. For så vidt angår støttetildelinger på over
den i forordningen fastsatte grænse stilles der bl.a. krav om
offentliggørelse af støttemodtagerens navn, virksomhedens
størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets stør-
relse.
Gennemsigtighedskravet trådte i kraft den 1. juli 2016. For
så vidt angår støtte i form af skattefordele, skal oplysnin-
gerne offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøttere-
gister senest et år fra indberetningen af statsstøttebeløbet til
Skatteforvaltningen.
Kommissionen har vedtaget forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), som
bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved,
at tærsklen for, hvornår medlemsstaterne skal offentliggøre
oplysninger om støttetildelinger, sænkes fra 500.000 euro til
100.000 euro.
Virksomhederne skal derfor i 2024 indberette statsstøttebe-
løb til Skatteforvaltningen, som er ydet fra 1. januar 2024 til
31. december 2024, hvis det samlede beløb, en virksomhed
har modtaget, er 100.000 euro eller derover.
Det foreslås i kulafgiftslovens § 8 at indsætte to nye bestem-
melser som stk. 15 og stk. 16. Det foreslås i stk. 15, 1. pkt.,
at virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig-
heden i stk. 4, nr. 9, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
100.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro-
ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar-
bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og
som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Op-
gørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed.
Det foreslåede stk. 15, 1. pkt., vil medføre, at en virksom-
hed, som benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden, pålæg-
ges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltnin-
gen, hvis beløbet for den enkelte ordning overstiger 100.000
euro i et kalenderår.
Det foreslås i stk. 15, 2. pkt., at omregningen fra danske
kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
55
første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Eftersom Danmark ikke er tiltrådt euroen, vil der
skulle ske omregning af støttebeløbet fra danske kroner til
euro for at afgøre, om støttebeløbet overstiger tærsklen på
100.000 euro. Det foreslåede stk. 15., 2. pkt., vil således
medføre, at indberetningen for statsstøtte ydet i 2024 vil
skulle omregnes til den kurs, der gælder den 1. oktober
2024.
Det foreslås i stk. 15, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta-
lingsbeløbet efter stk. 15, 1. og 2. pkt., skal ske pr. juridisk
enhed. Det foreslåede stk. 15., 2. pkt., vil medføre, at der
ved en virksomhed efter bestemmelsen, skal forstås en selv-
stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind-
beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul-
le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles
momsregistrering eller underliggende produktionsenheder.
Det foreslås i stk. 16, 1. pkt., at skatteministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offent-
liggørelse af de pågældende oplysninger i Kommissionens
statsstøtteregister. Det foreslås i stk. 16, 2. pkt., at skatte-
ministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at virk-
somheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 4, nr. 9,
når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingelser
for at modtage statsstøtte.
Det foreslåede, 1. og 2. pkt. vil medføre, at skatteministeren
vil kunne udstede regler for indberetning og offentliggørelse
af de pågældende oplysninger samt nærmere regler om, at
kriseramte virksomheder vil være afskåret fra at anvende
den særlige afgiftssats for hoteller og hotellignende virk-
somheder forbrug af kul til rumvarme m.v.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved
udstedelse af ny bekendtgørelse om efterlevelse af regler
for tildeling af statsstøtte på skatteområdet, som vil træde i
stedet for bekendtgørelse nr. 566 af 3. maj 2019 om efterle-
velse af regler for tildeling af statsstøtte.
Bestemmelserne vil svare til de tilsvarende bestemmelser
i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 18-19, og gasafgiftslo-
vens § 10, stk. 16-17.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af kulafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 3. pkt., at
registreringen som registreret varemodtager er gældende i 5
år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere i registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun
i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i praksis
har forekommet. Der gælder desuden ikke tilsvarende krav
i en række andre afgiftslove, herunder mineralolieafgiftslo-
ven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det er vurde-
ringen, at denne administration ikke har haft betydning, da
der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås at kulafgiftslovens § 10 a, stk. 1, 3. pkt., ophæ-
ves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke ville
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i loven fremo-
ver ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende varemod-
tagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen
efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen sikre
ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 3 i elafgiftsloven, at afgiften svares af 1)
den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, 2) den,
der til eget forbrug fremstiller elektricitet, og 3) den, der er
registreret for afgift efter elafgiftslovens § 4, stk. 2-5.
Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det at indsætte et § 4
a om mulighed for forbrugsregistrering for de virksomheder,
der får leveret elektricitet via en direkte linje.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 3, at der efter »stk. 2-5.«
indsættes », eller § 4 a, stk. 1«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre at den, der er regi-
streret for afgift efter § 4 a, stk. 1, vil skulle svare afgiften
efter elafgiftsloven.
Formålet med bestemmelsen er at etablere en pligt for den
forbrugsregistrerede virksomhed efter § 4 a, stk. 1 til at
svare afgiften. Denne pligt svarer til den pligt forbrugsregi-
strerede virksomhed efter elafgiftslovens § 4, stk. 3-5, har
for elektricitet, der leveres fra det kollektive net.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter elforsyningsloven er der mulighed for at etablere en
direkte linje mellem en elproducent og en elforbruger uden
om det kollektive net. En direkte linje kan kun anlægges
efter tilladelse fra Energistyrelsen efter § 23 i lov om elfor-
syning og er defineret som en direkte elektricitetsforbindelse
mellem en elproducent og en forbruger, gennem hvilken der
56
dels leveres elektricitet direkte fra elproducenten til forbru-
geren på den direkte linje, dels leveres elektricitet fra en
elhandler på det kollektive net til forbrug på den direkte
linje. Etablering af en sådan direkte linje skal ske efter tilla-
delse fra Energistyrelsen i elforsyningslovens § 23.
Elektricitet produceret af en elproducent på den direkte linje
kan efter elforsyningsloven også leveres til det kollektive
net. Direkte linjer har ét tilkoblingspunkt til det kollektive
net. Der kan ligge flere forbrugere, herunder med forskellige
cvr-numre, bag tilkoblingspunktet. Der er dog kun knyttet
ét aftagenummer til hvert tilkoblingspunkt på det kollektive
net, og derfor vil kun en af forbrugerne på den direkte
linje kunne indgå aftale med en elhandelsvirksomhed om
leverancer af elektricitet til aftagenummeret.
Elproducenten på den direkte linje, der leverer elektricitet til
den direkte linje, skal lade sig registrere efter elafgiftslovens
§ 4, stk. 2, og svare afgift for forbrug af elektricitet på den
direkte linje til Skatteforvaltningen, jf. elafgiftslovens § 3,
stk. 1, nr. 3. Dette omfatter både eget forbrug af elektricitet
hos den virksomhed, der producerer elektricitet, og ligeledes
forbrug af den producerede elektricitet hos de virksomheder,
der er tilkoblet den direkte linje fra elproducenten.
Efter elafgiftslovens § 4, stk. 3, er det muligt for en virk-
somhed med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000
kWh inden for samme lokalitet direkte leveret fra en virk-
somhed registreret efter § 4, stk. 1, hvor tilbagebetaling af
afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne
lov, at lade sig registrere hos Skatteforvaltningen. Det giver
virksomheden mulighed for at forbrugsafregne elafgiften.
En forbrugsregistrering giver mulighed for at få leveret
elektricitet fra elleverandøren uden afgift. Forbrugsregistre-
ringen indebærer, at virksomhederne kan foretage nettoaf-
regning af afgiften. Nettoafregning betyder, at virksomhe-
den skal betale afgift af det ikke-godtgørelsesberettigede
energiforbrug til Skatteforvaltningen. Når kalendermåneden
(afgiftsperioden) er gået, opgør virksomheden, hvor meget
af elektriciteten, der er anvendt til godtgørelsesberettigede
formål, og hvor meget af elektriciteten, der er anvendt til
ikke-godtgørelsesberettigede formål.
Herved har virksomheden en fleksibilitet i først at skulle be-
tale afgift til elleverandøren og derefter søge om godtgørelse
af afgift hos Skatteforvaltningen. Forbrugsregistreringen gi-
ver dermed virksomhederne en likviditetsmæssig fordel.
Det fremgår af § 8, stk. 1, at registrerede virksomheder
efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen
af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer
m.v., og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skattefor-
valtningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
opkrævningslovens §§ 2-8.
Der er efter gældende ret ikke mulighed for at lade sig
forbrugsregistrere for elektricitet, der leveres via en direkte
linje fra en elproducent registreret efter elafgiftslovens § 4,
stk. 2.
Det foreslås i elafgiftsloven at indsætte en ny paragraf, § 4 a
om forbrugsregistrering på direkte linjer.
Det foreslås som stk. 1, at virksomheder, der direkte får le-
veret elektricitet via en direkte linje, med et årligt elektrici-
tetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme lokalitet
fra en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, hvor
tilbagebetaling af afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af
afgiften efter denne lov, kan registreres hos Skatteforvaltnin-
gen.
Det foreslås som stk. 2, 1. pkt., at ved anmodning om re-
gistrering efter stk. 1 skal virksomheden over for Skattefor-
valtningen dokumentere, at virksomheden i de seneste 12
måneder har opfyldt betingelserne i stk. 1 eller sandsynlig-
gøre, at virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder
betingelserne i stk. 1. Det foreslås som stk. 2, 2. pkt., at ved
opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder benyttes de
mængder elektricitet, som er målt af den virksomhed, der er
registreret efter § 4, stk. 2.
Det foreslås som stk. 3, at virksomheder registreret efter stk.
1, der ikke længere opfylder betingelserne for registrering
efter stk. 1, skal virksomheden underrette Skatteforvaltnin-
gen.
Det foreslås som stk. 4, at virksomheder kan ikke registreres
i henhold til stk. 1, hvis de på tidspunktet for ansøgning om
registrering efter stk. 1 er i restance med skatter og afgifter.
Det foreslås som stk. 5, 1. pkt., at har virksomheden ikke
har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig angivelse,
ikke rettidigt har indbetalt skatter eller afgifter m.v. eller
har været i restance med skatter og afgifter, kan Skattefor-
valtningen inddrage registreringen efter stk. 1. Det foreslås
som stk. 5, 2. pkt., at virksomheder, der har fået inddraget
registreringen efter stk. 1, kan tidligst 12 måneder efter ind-
dragelsen anmode om fornyet registrering efter stk. 1. Det
foreslås som stk. 5, 3. pkt., at Skatteforvaltningen skal give
virksomheder registreret efter § 4, stk. 2, oplysninger om
inddragelse af registreringen efter stk. 1.
Det foreslås som stk. 6, at til de registrerede virksomheder,
jf. stk. 1, udstedes et bevis for registreringen.
Det foreslåede § 4 a, stk. 1, vil medføre, at virksomheder,
der opfylder de tilsvarende krav til forbrugsregistrering, som
gælder for elektricitet, der leveres fra det kollektive net i
elafgiftslovens § 4, stk. 3, og som forbruger elektricitet via
en direkte linje, kan forbrugsregistreres.
Formålet med ændringen er at give virksomheder, der får
leveret elektricitet via en direkte linje, mulighed for at blive
forbrugsregistreret, da det vil give en likviditetsmæssig for-
del.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en virksomhed, der
opfylder de øvrige betingelser for forbrugsregistrering, og
som får leveret elektricitet via en direkte linje, kan lade sig
57
forbrugsregistrere hos Skatteforvaltningen på lige fod med
virksomheder med et lignende forbrug.
Virksomheden, der får leveret elektricitet via en direkte lin-
je, skal således for at blive forbrugsregistreret have et årligt
elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for samme
lokalitet direkte leveret fra en virksomhed registreret efter
§ 4, stk. 2, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 udgør
mindst 87 pct. af den elafgift, virksomheden skal svare.
Forbrugsregistrering sker hos Skatteforvaltningen.
Virksomheder, der forbruger elektricitet via en direkte linje,
vil dermed også under visse betingelser have mulighed for
at blive forbrugsregistreret og foretage nettoafregning af af-
giften.
Forbrugsregistrering vil desuden medføre, at virksomheden
efter udløbet af hver afregningsperiode skal angive størrel-
sen af de i periodens løb stedfundne afgiftspligtige leveran-
cer m.v. og indbetale afgiften for afgiftsperioden til Skatte-
forvaltningen efter elafgiftslovens § 8, stk. 1.
Det foreslåede § 4 a, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at virk-
somheden, der anmoder Skatteforvaltningen om at blive for-
brugsregistreret efter det foreslåede § 4 a, stk. 1, over for
Skatteforvaltningen skal kunne dokumentere, at virksomhe-
den i de seneste 12 måneder har opfyldt betingelserne i det
foreslåede stk. 1. Det foreslåede § 4 a, stk. 2, 2. pkt., vil
medføre, at ved opgørelsen af forbruget de seneste 12 måne-
der skal virksomheden benytte de mængder elektricitet eller
varme, som er målt af de virksomheder, der er registreret
efter § 4, stk. 2.
Alternativt kan virksomheden sandsynliggøre, at virksomhe-
den i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne i stk.
1.
Det foreslåede § 4 a, stk. 3, vil medføre, at en virksomhed,
der er registreret efter det foreslåede stk. 1, skal underrette
Skatteforvaltningen, hvis virksomheden ikke længere opfyl-
der betingelserne for at være forbrugsregistreret efter det
foreslåede stk. 1.
Skatteforvaltningen vil herefter afregistrere virksomheden.
Det foreslåede § 4 a, stk. 4, vil medføre, at virksomheder,
der på tidspunktet for ansøgning om at blive forbrugsregi-
streret efter det foreslåede stk. 1, ikke kan blive forbrugsre-
gistreret, hvis virksomheden er i restance med skatter og
afgifter.
Dermed kan virksomheder, der ikke rettidigt har betalt skat-
ter og afgifter, ikke blive forbrugsregistreret, før disse ude-
ståender er betalt.
Det foreslåede § 4 a, stk. 5, 1. pkt., vil medføre, at en for-
brugsregistreret virksomhed skal overholde en række tidsfri-
ster, da Skatteforvaltningen ellers kan inddrage forbrugsre-
gistreringen.
Den forbrugsregistrerede virksomhed kan således få inddra-
get registreringen efter det foreslåede stk. 5, hvis virksomhe-
den ikke har afgivet rettidig angivelse, har afgivet urigtig
angivelse, ikke rettidigt har betalt skatter eller afgifter m.v.,
eller har været i restance med skatter og afgifter.
Det foreslåede § 4 a, stk. 5, 2. pkt., vil medføre, at virksom-
heder, der har fået inddraget forbrugsregistreringen efter det
foreslåede stk. 1, tidligst kan anmode om fornyet registre-
ring efter stk. 1 efter 12 måneder.
Denne regel vil være tilsvarende den, som gælder for for-
brugsregistrerede virksomheder efter § 4, stk. 3-5, jf. § 4,
stk. 10. Det foreslåede § 4 a, stk. 5, 3. pkt., vil medføre at
Skatteforvaltningen skal give virksomheder registreret efter
§ 4, stk. 2, oplysninger om inddragelse af registreringen
efter stk. 1.
Det foreslåede stk. 6 vil medføre, at Skatteforvaltningen
udsteder et bevis for registreringen.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af elafgiftslovens § 5, at der for visse anvendelser
ikke svares afgift af elektricitet. Det omfatter bl.a. elektrici-
tet, der leveres til virksomheder, der er registreret efter § 4,
stk. 3-5, herunder som forbrugsregistrerede virksomheder.
Med lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det at indsætte et § 4
a om mulighed for forbrugsregistrering for de virksomheder,
der får leveret elektricitet via en direkte linje.
Det foreslås i elafgiftslovens § 5, stk. 1, som litra d at ind-
sætte »d. leveres til virksomheder registreret efter § 4 a, stk.
1.«
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at leverancer af
elektricitet til virksomheder, der er registreret efter elafgifts-
lovens § 4 a, stk. 1, vil være fritaget for afgift.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at leverancen af
elektricitet via en direkte linje til en forbrugsregistreret virk-
somhed efter § 4 a, stk. 1 bliver fritaget for afgift, således at
elproducenten ikke skal svare afgift af leverancen af elektri-
citet.
Denne fritagelse svarer til fritagelse for afgift af leverancer
af elektricitet fra det kollektive net til forbrugsregistrerede
virksomheder, jf. elafgiftslovens § 5, stk. 1, litra b.
Til nr. 4
Det fremgår at elafgiftslovens § 8, hvilke krav der er til regi-
strerede virksomheders angivelse af afgift samt opgørelsen
af afgift, herunder hvad der anses for at være den afgifts-
pligtige mængde.
Efter § 8, stk. 3, er det desuden fastsat, at den afgiftspligtige
58
mængde elektricitet for en afgiftsperiode for forbrugsregi-
strerede virksomheder efter § 4, stk. 3, er den mængde, som
en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret
i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet,
der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11 og §
11 c.
Det foreslås i elafgiftslovens § 8, stk. 3, efter »stk. 3« at
indsætte »eller § 4 a, stk. 1,«.
Det foreslåede vil medføre, at for forbrugsregistrerede virk-
somheder efter det foreslåede § 4 a, stk. 1, er den afgiftsplig-
tige mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde,
som en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har
leveret via en direkte linje i afgiftsperioden. Ved opgørelsen
kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for til-
bagebetaling efter elafgiftslovens § 11 og § 11 c.
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, hvordan en for-
brugsregistreret virksomhed efter den foreslåede § 4 a, stk. 1
skal opgøre den afgiftspligtige mængde. Opgørelsen af den
afgiftspligtige skal dermed opgøres på samme måde som for
forbrugsregistrerede virksomheder efter elafgiftslovens § 4,
stk. 3.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 11, 1. pkt., at virk-
somheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighederne
i stk. 1, jf. § 11 c, og § 11, stk. 6 og 7, for den enkelte
ordning skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skattefor-
valtningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning,
overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Frem til 2023 udgjorde den lave processats i elafgiftslovens
§ 11, stk. 1, en støtteordning, som var notificeret som stats-
støtte i henhold til Europa-Kommissionens forordning (EU)
nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108) (gruppefritagelsesforordningen).
Da alle momsregistrerede virksomheder fra og med den 1.
januar 2023 er blevet ligestillet med ophævelsen af bilag
1 til elafgiftsloven fra 2023, vil den lave processats fra 1.
januar 2023 ikke længere at indebære statsstøtte. Derfor er
godtgørelse efter § 11, stk. 1, heller ikke længere omfattet af
kravet om indberetning af udbetalt statsstøtte, jf. § 11, stk.
11.
Det foreslås, at elafgiftslovens § 11, stk. 11, 1. pkt., ændres
derved, at »stk. 1, jf. § 11 c, og« udgår.
Det foreslåede vil medføre at virksomheder fremover ikke
skal indberette det beløb, de modtager i tilbagebetaling efter
ordningen i § 11, stk. 1, om lempet elafgift til momsregistre-
rede virksomheder, til Skatteforvaltningen.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 11, § 11 b, stk. 9, og §
11 f, stk. 4, at virksomheder, som benytter sig af muligheden
for at få tilbagebetalt afgift efter § 11, stk. 1, § 11 b, stk. 3-5,
og § 11 f, stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår.
Støtteordningerne i §§ 11 og 11 f er en del af elpatronord-
ningen. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret
til på visse betingelser at benytte en lempet afgiftssats for
varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af
afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af elafgiftslo-
vens § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f. Det fremgår af elafgifts-
lovens § 11, stk. 11, at virksomheder, der benytter sig af
tilbagebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 6 og
7, skal for den enkelte ordning indberette tilbagebetalings-
beløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede
beløb for den enkelte ordning overstiger 500.000 euro i et
kalenderår.
Det følger af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at virksomheder
bortset fra tilfælde, der fremgår af § 11, stk. 2, kan få
tilbagebetalt afgiften efter elafgiftsloven af den af virksom-
heden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, herunder den af-
giftspligtige elektricitet, som en udlejer af havneplads forsy-
ner sine lejeres medbragte lystfartøjer med uden særskilt
betaling, og den afgiftspligtige elektricitet, som en udlejer af
campingplads forsyner sine lejeres medbragte campingenhe-
der og køretøjer med uden særskilt betaling. Tilbagebetalin-
gen nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf. § 11 c, stk. 1.
Det følger af § 11, stk. 11, at virksomheder, der benytter sig
af tilbagebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. § 11 c, for den
enkelte ordning skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til
Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte
ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen
af værdien af lempelsen skal ske pr. juridisk enhed.
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 3, at skibe, der
ligger til kaj i havn, har ret til at få godtgørelse af afgift
for leveret elektricitet direkte fra land, bortset fra 0,4 øre pr.
kWh. Dette gælder dog ikke, hvis elektricitetens spænding
er under 380 V, elektriciteten ikke forbruges om bord på ski-
bet, elektriciteten forbruges til ikkeerhvervsmæssige formål
eller skibet er oplagt eller på anden måde ikke anvendes til
søfart, jf. § 11, stk. 4.
Det følger af elafgiftslovens § 11 b, stk. 9, 1. pkt., at virk-
somheder, der benytter sig af denne godtgørelsesmulighed,
skal indberette godtgørelsesbeløbet til Skatteforvaltningen,
hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalen-
derår. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
59
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse
med støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om
bl.a. offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhe-
dens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets
størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning 2023/1315 af 23.
juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, som
bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet, ved
at tærsklen for hvornår medlemsstaterne skal offentliggøre
oplysninger om støttetildelinger, sænkes fra 500.000 euro til
100.000 euro.
Det foreslås i elafgiftslovens § 11, stk. 11, § 11 b, stk. 9, og §
11 f, stk. 4, at ændre »500.000 euro« til »100.000 euro«.
Det betyder, at tærsklen for indberetningspligten ændres fra
at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger 500.000
euro, til at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
100.000 euro.
Formålet med ændringen er en konsekvens af forordning
2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU)
nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som
benytter sig af muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter
§ 11, stk. 1, § 11 b, stk. 3-5, og § 11 f, stk. 1-3, skal indbe-
rette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Det følger af bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens § 24, stk.
1, 3. pkt., at registreringen som registreret varemodtager er
gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun
i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i prak-
sis har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne
og Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvaren-
de krav i en række andre afgiftslove, herunder mineralolie-
afgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det
er vurderingen, at denne administration ikke har haft betyd-
ning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at bekæmpelsesmiddelsafgiftslovens §
24, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke ville
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i lovgivnin-
gen fremover ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende
varemodtagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvalt-
ningen efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen
sikre ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det følger af cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 1, 3. pkt., at
erhvervsdrivende varemodtageres anmeldelse hos Skattefor-
valtningen, som sker i forbindelse med varemodtagelsen her
i landet, er gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun
i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i prak-
sis har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne
og Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvaren-
de krav i en række andre afgiftslove, herunder mineralolie-
afgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det
er vurderingen, at denne administration ikke har haft betyd-
ning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås, at cfc-afgiftsloven § 3 d, stk. 1, 3. pkt., ophæ-
ves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke ville
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i lovgivnin-
gen fremover ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende
varemodtagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvalt-
ningen efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen
sikre ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af cfc-afgiftslovens § 3 d, stk. 6, at ved indfør-
sel eller modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer efter §
3 d, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, kan en virksomhed
undlade at lade sig registrere som varemodtager og betale
afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige
varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. år-
60
ligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog
højest 12 på hinanden følgende måneder. 1.pkt. finder ikke
anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3
a, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvad angår den årlige periode for nystif-
tede virksomheder, hvis første regnskabsperiode overstiger
12 måneder, dog højest 18 måneder, jf. årsregnskabslovens
§ 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbegyndt ved
stiftelsen af virksomheden.
Med § 5, nr. 40, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 3 d, stk. 6, indsat et 3. pkt., der trådte i kraft den
1. juli 2021. Med § 7, nr. 2, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021
blev der i § 3 d, stk. 6, ligeledes indsat et 3. pkt. Begge
bestemmelser trådte i kraft den 1. juli 2021. Da ændringerne
af bestemmelserne er forskellige og således indebærer to
forskellige formuleringer, som imidlertid har samme ikraft-
trædelsesdato, er det Skatteministeriets vurdering, at der er
usikkerhed om, hvad der skal være gældende, og at der er
behov for at skabe klarhed. Det er dog samtidig vurderin-
gen, at der er tale om en ændring af lovteknisk karakter, der
ikke har haft konsekvenser.
Det foreslås i cfc-afgiftsloven, at § 3 d, stk. 6, 3. og 4. pkt.,
nyaffattes.
Det foreslås som 3. pkt., at for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst
18 måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. Det foreslås som
4. pkt., at 1. pkt. ikke finder anvendelse for stoffer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Formålet med ændringen er at skabe klarhed over, i hvilken
rækkefølge som 3. og 4. pkt. skal fremgå.
Det foreslåede vil medføre, at det punktum, der blev indsat
med lov nr. 1240 af 11. juni 2021, indsættes som 3. pkt.,
og at det punktum., der blev indsat med lov nr. 2225 af 29.
december 2020, indsættes som 4. pkt.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i
den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.7 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af cfc-afgiftslovens § 4, stk. 6, at virksomheder
omfattet af stk. 1 og 2 kan undlade at lade sig registre som
oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige
varer opgjort efter § 5, stk. 2 og 3, svarer til den afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virk-
somhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende
måneder. 1. pkt. finder ikke anvendelse for stoffer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvad
angår den årlige periode for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18
måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
Med § 5, nr. 41, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, blev
der i § 4, stk. 6, indsat et 3. pkt., der trådte i kraft den 1. juli
2021. Med § 7, nr. 3, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 blev der
i § 4, stk. 6, ligeledes indsat et 3. pkt. Begge bestemmelser
trådte i kraft den 1. juli 2021.
Da ændringerne af bestemmelserne er forskellige og således
indebærer to forskellige formuleringer, som imidlertid har
samme ikrafttrædelsesdato, er det Skatteministeriets vurde-
ring, at der er usikkerhed om, hvad der skal være gældende,
og at der er behov for at skabe klarhed. Det er dog samtidig
vurderingen, at der er tale om en ændring af lovteknisk
karakter, der ikke har haft konsekvenser.
Det foreslås i Cfc-afgiftsloven, at § 4, stk. 6, at 3. og 4. pkt.,
nyaffattes.
Det foreslås som 3. pkt., at for nystiftede virksomheder, hvis
første regnskabsperiode overstiger 12 måneder, dog højst 18
måneder, jf. årsregnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige
periode for påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden. Det
foreslås som 4. pkt., at 1. pkt. finder ikke anvendelse for
stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1
og 2.
Formålet med ændringen er at skabe klarhed over, i hvilken
rækkefølge 3. og 4. pkt. skal fremgå.
Det foreslåede vil medføre, at det pkt., der blev indsat med
lov nr. 1240 af 11. juni 2021, indsættes som 3. pkt., og at det
pkt., der blev indsat med lov nr. 2225 af 29. december 2020,
indsættes som 4. pkt.
Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i
den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.7 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af batteriafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt., at
registreringen som registreret varemodtager er gældende i 5
år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun
i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i prak-
sis har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne
og Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvaren-
de krav i en række andre afgiftslove, herunder mineralolie-
afgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det
er vurderingen, at denne administration ikke har haft betyd-
ning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at batteriafgiftslovens § 18, stk. 1, 3.
pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
61
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke ville
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i lovgivnin-
gen fremover ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende
varemodtagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvalt-
ningen efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen
sikre ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af batteriafgiftslovens § 19, stk. 2, at for varer,
der indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens §
29, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6,
tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af batteriafgiftslovens § 19, stk. 3, 1. pkt., at i
andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodta-
gelsen her i landet. Det fremgår af batteriafgiftslovens § 19,
stk. 3, 2. pkt., at bestemmelserne i lovens § 18, stk. 1, 2. og
3. pkt., og stk. 2-6, tilsvarende finder anvendelse.
Det foreslås i § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3, 2. pkt., at »2. og 3.
pkt.« ændres til »2. pkt.«.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 7,
nr. 1, foreslås, at batteriafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af batte-
riafgiftslovens § 19, stk. 2, at for varer, der indføres af en
virksomhed registreret efter toldlovens § 29, vil reglerne i §
18, 2. pkt., og stk. 2-6, finde tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af batte-
riafgiftslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil reglerne i lovens § 18,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-6, finde tilsvarende anvendelse.
Til § 8
Det følger af isafgiftslovens § 1, stk. 6, 3. pkt., at registrerin-
gen som registreret varemodtager er gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun
i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i prak-
sis har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne
og Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvaren-
de krav i en række andre afgiftslove, herunder mineralolie-
afgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det
er vurderingen, at denne administration ikke har haft betyd-
ning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås, at isafgiftslovens § 1, stk. 6, 3 pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke ville
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i lovgivnin-
gen fremover ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende
varemodtagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvalt-
ningen efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen
sikre ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1, at den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode for varer omfat-
tet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, opgøres efter
bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 7.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 11, at ved indførsel af
varer fra steder uden for EU omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13,
15 og 17, svares afgift efter bestemmelserne i mineralolieaf-
giftslovens § 13, kulafgiftslovens § 10 eller gasafgiftslovens
§ 13.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 13, stk. 1, at registrerede
virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angi-
ve mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale
afgift, jf. §§ 5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden
til Skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter
reglerne i opkrævningslovens §§ 2-8. For varemodtagere re-
gistreret efter mineralolieafgiftslovens § 4, stk. 2, sker angi-
velsen og betalingen dog efter reglerne i opkrævningslovens
§ 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 13, stk. 2, nr. 1, at for
afregning af afgiften i øvrigt gælder for de af § 2, stk. 1, nr.
1-4, 8-10, 13, 15 og 17, omfattede varer bestemmelserne i
mineralolieafgiftslovens § 16, stk. 2, § 18 og § 19.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 14, nr. 1, at Skattefor-
valtningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse har adgang til at
foretage eftersyn m.v. i de virksomheder, der omfattes af
loven, for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, om-
fattede varer efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens
§§ 22-24.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 5, stk. 1, nr. 1, § 11, § 13,
stk. 2, og § 14, nr. 1, at »17« ændres til »17-19«.
62
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 1, vil sikre, at
karburatorvæske efter § 2, stk. 1, nr. 18, vil være omfattet af
opgørelsesbestemmelserne efter mineralolieafgiftsloven § 7.
Den foreslåede ændring vil ligeledes sikre, at varer efter
§ 1, stk. 1, i CO2-afgiftsloven, hvor der ikke er fastsat en
afgiftssats i nr. 1-18, og hvor der efter lovens § 1, stk. 1, nr.
19, gælder den sats, som gælder for et tilsvarende brændsel,
der er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes
til opvarmning, eller for en tilsvarende vare, der er bestemt
til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motor-
brændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i motorbrænd-
stof, vil være omfattet af opgørelsesbestemmelserne efter §
7 i mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring vil ligeledes sikre, at varer omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 19, 1. pkt., der anvendes til elektricitets- og
varefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,
hvor der gælder den afgiftssats, som gælder for tilsvarende
fyringsolier, vil være omfattet af opgørelsesbestemmelserne
efter § 7 i mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring af § 11 vil sikre, at ved indførsel af
varer fra steder uden for EU omfattet af § 2, stk. 1, nr. 18
og 19, skal der svares afgift efter bestemmelserne i § 13 i
mineralolieafgiftsloven.
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 2, nr. 1, vil sikre, at for
afregning af afgiften skal i øvrigt for de af § 2, stk. 1, nr. 18
og 19, omfattede varer bestemmelserne i mineralolieafgifts-
lovens § 16, stk. 2, § 18 og § 19.
Den foreslåede ændring af § 14, nr. 1, vil sikre, at Skattefor-
valtningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse vil have adgang til at
foretage efter m.v. i de virksomheder, der omfattes af loven,
for de af § 2, stk. 1, nr. 18 og 19, omfattede varer efter
bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens §§ 22-24.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 6, stk. 1, at i den afgifts-
pligtige mængde opgjort efter § 5 fradrages 1) varer, der
tilføres en anden virksomhed, der efter mineralolieafgiftslo-
ven, kulafgiftsloven eller gasafgiftsloven er registreret for
fremstilling, oplægning og afsætning m.v. af samme varer,
2) varer, der leveres til udlandet, og 3) varer, der fritages for
afgift efter § 7.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 6, stk. 2, at registrere-
de virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang
afsætter afgiftspligtig olie eller gas omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 8-10, og som opgør den afgiftspligtige mængde som
den mængde, der i perioden er tilført virksomheden med
tillæg af den formindskelse eller fradrag af den forøgelse,
der i perioden er sket i lagerbeholdningerne, kan yderligere
fradrage den mængde olie eller gas, der er gået tabt ved
brand, lækage eller lignende.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 6, stk. 2, efter »afsætter
afgiftspligtig olie« at indsætte »efter § 2, stk. 1, nr. 1-4,
13, 15, 17 og 18«, og efter »nr. 8-10« at indsætte »samt
tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 2, vil sikre, at registrere-
de virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang
afsætter afgiftspligtig olie efter § 2, stk. 1, nr. 1-4, 13, 15, 17
og 18, og gas efter nr. 8-10, samt tilsvarende afgiftspligtige
varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, og som opgør den afgiftspligti-
ge mængde som den mængde, der i perioden er tilført virk-
somheden med tillæg af den formindskelse eller fradrag af
den forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne,
yderligere vil kunne fradrage den mængde olie eller gas, der
er gået tabt ved brand, lækage eller lignende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, at fritaget for
afgift er afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4,
8-10, 13 og 15, der leveres fra en registreret virksomhed
eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse,
jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer
med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregi-
stertonnage på 5 t og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer,
der anvendes erhvervsmæssigt.
Det foreslås i § 7, stk. 1, nr. 1, at ændre »13 og« til »13,« og
»15,« ændres til »15 og 18, samt tilsvarende afgiftspligtige
varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 1, vil sikre, at
afgiftsfritagelsen vil omfatte varer omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk.
1, nr. 19, der leveres fra en registreret virksomhed eller en
virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8,
til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med
en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregisterton-
nage på 5 t og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, der
anvendes erhvervsmæssigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2, at fritaget
for afgift er afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 1-4 og 8-10, nr. 11, 1. pkt., og nr. 17, der anvendes til
fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmevær-
ker, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-
kvoter, og der afsætter elektricitet, efter bestemmelserne i
henholdsvis § 9, stk. 2, i mineralolieafgiftsloven og § 8, stk.
2, i gasafgiftsloven.
63
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 2, at ændre
»11, 1. pkt.,« til »11, 1. pkt., og« og at ændre »17« til »17 og
18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr.
19«.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 2, vil sikre at
afgiftsfritagelsen omfatter varer omfattet af § 2, stk. 1, nr.
18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1,
nr. 19, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftvær-
ker og kraftvarmeværker, som har tilladelse til udledning
af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og der afsætter elektricitet,
efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i mineralolie-
afgiftsloven og § 8, stk. 2, i gasafgiftsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, at af-
giften tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af §
2, stk. 1, nr. 1-12 og 15, der anvendes af en virksomhed
til erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der
ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller
anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller
brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til frem-
stilling af elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om
afgift af elektricitet. Afgiften tilbagebetales dog ikke for
elektricitet produceret på anlæg, som ikke er omfattet af
lov om CO2-kvoter. Andelen af afgiftspligtige varer, som er
forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker,
der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2,
mineralolieafgiftsloven, § 7, stk. 1, i kulafgiftsloven eller §
8, stk. 2, i gasafgiftsloven. Afgiften tilbagebetales i samme
omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
merværdiafgift for varerne.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., at
ændre »1-12 og« til: »1-12,«, og at ændre »15,« til »15 og
18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr.
19,«.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 4, nr. 1, vil sikre, at
afgiften tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, 19, der anvendes af en virksomhed til
erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ik-
ke er omfattet af § 7, stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer,
eller anvendes på anden måde end som motorbrændstof
eller brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til
fremstilling af elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om
afgift af elektricitet. Afgiften tilbagebetales dog ikke for
elektricitet produceret på anlæg, som ikke er omfattet af lov
om CO2-kvoter. Andelen af afgiftspligtige varer, som er for-
brugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der
afsætter elektricitet, skal opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2,
i mineralolieafgiftsloven, § 7, stk. 1, i kulafgiftsloven eller
§ 8, stk. 2, gasafgiftsloven. Afgiften tilbagebetales i samme
omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
merværdiafgift for varerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 2, at afgif-
ten tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1-4, 8-10 og 15, der anvendes til færgedrift.
Det foreslås i § 7, stk. 4, nr. 2, at ændre »8-10« til »8-10,«
og at ændre »15« til »15 og 18 samt tilsvarende afgiftspligti-
ge varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring i § 7, stk. 4, nr. 2, vil sikre, at
afgiften tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af §
2, stk. 1, nr. 18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter §
2, stk. 1, nr. 19, der anvendes til færgedrift.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3, at afgif-
ten tilbagebetales for afgiftspligtige varer omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 13, i det omfang der ydes tilbagebetaling efter
mineralolieafgiftsloven for disse varer.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 3, at der efter
»13« indsættes »samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter §
2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 4, nr. 3, vil sikre, at af-
giften kan tilbagebetales for tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, nr. 19, i det omfang der ydes tilbagebetaling
efter mineralolieafgiftsloven for disse varer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 9, § 7 b, stk. 4, § 9
b, stk. 5, og § 9 c, stk. 10, at virksomheder, som benytter sig
af muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter § 7, stk. 3 og
4, og § 7 b, stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår.
Støtteordningerne i §§ 7 og 7 b er en del af elpatronordnin-
gen. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret
til på visse betingelser at benytte en lempet afgiftssats for
varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af
afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af CO2-afgifts-
lovens § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 1, at virksomhe-
der kan få tilbagebetalt CO2-afgiften af varme, der leveres
64
fra en produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2
efter lov om CO2-kvoter, til virksomheden, og som anven-
des til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter
mineralolieafgiftslovens § 11, gasafgiftslovens § 10 eller
kulafgiftslovens § 8.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 b, stk. 5, 1. pkt., at
virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulighe-
den i § 9 b, stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af tilbagebetalings-
beløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Det følger af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, at virksom-
heder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om
CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige brændsler, der er
omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og
nr. 12 og 17, bortset fra brændsler til fjernvarme i loven til
formål nævnt i bilag 1 til loven kan opnå et bundfradrag
i virksomhedens betaling af afgifter af disse brændsler, der
anvendes til procesformål, og som er tilbagebetalingsberetti-
gede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8
i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 10, at virksom-
heder, der benytter sig af fradraget, skal indberette værdien
heraf til Skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af fra-
draget overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af
fradragsværdien skal ske pr. juridisk enhed.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse
med støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om
bl.a. offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhe-
dens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets
størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning 2023/1315 af 23.
juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, som
bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved,
at tærsklen for hvornår medlemsstaterne skal offentliggøre
oplysninger om støttetildelinger, sænkes fra 500.000 euro til
100.000 euro.
Det foreslås i CO2-afgiftsloven § 7, stk. 9, § 7 b, stk. 4, §
9 b, stk. 5, og § 9 c, stk. 10, at ændre »500.000 euro« til
»100.000 euro«.
Det vil betyde, at tærsklen for indberetningspligten æn-
dres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
500.000 euro, til at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som
overstiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315
af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som
benytter sig af muligheden for at få tilbagebetalt afgift efter
§ 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-3, i kulafgiftsloven, skal ind-
berette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis
det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, at der ydes
fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt., og nr.
12, 15 og 17, der anvendes i momsregistrerede virksomhe-
ders produktionsenheder med en tilladelse til udledning af
CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteter omfattet af §§
8-10 i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de samme betin-
gelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af varme fra ik-
kebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2, stk.
1, nr. 14. Endvidere kan momsregistrerede virksomheder,
som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammenhæng inden
for samme lokalitet med en produktionsenhed med tilladelse
til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld tilbagebetaling af
afgift af varme, der leveres direkte fra produktionsenheden
med tilladelse til udledning af CO2 til den forbundne virk-
somhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke tilbagebetaling for
afgift af varme fra en produktionsenhed uden tilladelse til
udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter. Ved §§ 8-10 i lov
om CO2-kvoter, som er nævnt i 1. pkt., forstås §§ 8-10 i lov
nr. 1095 af 28. november 2012 om CO2-kvoter.
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., at
momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning
af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligti-
ge brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr. 11, 1. pkt.,
og nr. 12 og 17, bortset fra brændsler til fjernvarme i denne
lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bund-
fradrag i virksomhedens betaling af afgifter af førnævnte
brændsler, der anvendes til procesformål, og som er tilbage-
betalingsberettigede efter § 11 i mineralolieafgiftsloven, §
10 i gasafgiftsloven eller § 8 i kulafgiftsloven.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 9 a, stk. 1, 1. pkt., og
§ 9 c, stk. 1,1. pkt., at ændre og 17,» til », 17 og 18 samt
tilsvarende afgiftspligtige varer efter 2, stk. 1, nr. 19«.
Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 1, 1. pkt., vil sikre,
at der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og af af-
giftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 18, og tilsvaren-
de afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes
i momsregistrerede virksomheders produktionsenheder med
en tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til
aktiviteter omfattet af §§ 8-10 i lov om CO2-kvoter, jf. dog
stk. 2. På de samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling
65
af afgift af varme fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt
som brændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 14.
Den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, vil sikre, at moms-
registrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af
CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige
brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 18, samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, bortset fra
brændsler til fjernvarme i CO2-afgiftsloven til formål nævnt
i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i virksomhedens
betaling af afgifter af førnævnte brændsler, der anvendes til
procesformål, og som er tilbagebetalingsberettigede efter §
11 i mineralolieafgiftsloven, § 10 i gasafgiftsloven eller § 8 i
kulafgiftsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 1, at
virksomheder, der er registreret efter § 3, skal føre regnskab
over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17, omfattede
varer efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens §§ 14
og 15.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 12, stk. 1, nr. 1, at »17«
ændres til »17-19«.
Den foreslåede ændring af § 12 vil sikre, at virksomheder,
der er registreret efter CO2-afgiftslovens § 3, skal føre regn-
skab over de af § 2, stk. 1, nr. 18 og 19, omfattede varer
efter bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens §§ 14 og 15.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af CO2-afgiftslovens § 18, at for betaling af
afgift efter loven hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v.
eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virk-
somheden for egen regning. For de i § 2, stk. 1, nr. 1-4,
8-10, 13, 15 og 17, omfattede varer finder bestemmelserne i
§ 28 i mineralolieafgiftsloven tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i CO2-afgiftslovens § 18, 2. pkt., at ændre »og
17« til »,17 og 18, samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
Den foreslåede ændring af § 18 vil sikre, at for de i § 2,
stk. 1, nr. 18 og 19, omfattede varer finder bestemmelserne
tilsvarende § 28 i mineralolieafgiftsloven tilsvarende anven-
delse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Det følger af kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., at
registreringen som registreret varemodtager er gældende i 5
år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere i praksis registre-
ret hos Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og
ikke kun i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kra-
vet i praksis har forekommet uhensigtsmæssigt for virksom-
hederne og Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke
tilsvarende krav i en række andre afgiftslove, herunder mi-
neralolieafgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftslo-
ven. Det er vurderingen, at denne administration ikke har
haft betydning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1, 3.
pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke vil
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i lovgivnin-
gen fremover ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende
varemodtagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvalt-
ningen efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen
sikre ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af kvælstofafgiftslovens § 20, stk. 2, at for
varer, der indføres af en virksomhed registreret efter toldlo-
vens § 29, finder reglerne i kvælstofafgiftslovens § 19, stk.
1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af kvælstofafgiftslovens § 20, stk. 3, 1. pkt., at i
andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodta-
gelsen her i landet. Det fremgår af kvælstofafgiftslovens §
20, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelserne i § 19, stk. 1, 2. og 3.
pkt., tilsvarende finder anvendelse.
Det foreslås i § 20, stk. 2, og § 20, stk. 3, 2. pkt., at »2. og 3.
pkt.« ændres til »2. pkt.«.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 10,
nr. 1, foreslås, at kvælstofafgiftslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af kvæl-
stofafgiftslovens § 20, stk. 2, at for varer, der indføres af en
virksomhed registreret efter toldlovens § 29, vil reglerne i §
19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-6, finde tilsvarende anvendelse.
66
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af kvæl-
stofafgiftslovens § 20, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelserne i §
19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-6, vil finde tilsvarende anvendel-
se.
Til § 11
Det følger af kvælstofoxidafgiftslovens § 15, stk. 1, 3. pkt.,
at registreringen som registreret varemodtager er gældende i
5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun
i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i prak-
sis har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne
og Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvaren-
de krav i en række andre afgiftslove, herunder mineralolie-
afgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det
er vurderingen, at denne administration ikke har haft betyd-
ning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at kvælstofoxidafgiftslovens § 15, stk. 1,
3. pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke villes
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i lovgivnin-
gen fremover ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende
varemodtagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvalt-
ningen efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen
sikre ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 12
Til nr. 1
Investorfradragsloven blev indført med virkning fra den 1.
januar 2019, jf. lov nr. 1707 af 27. december 2018. Heref-
ter kan fysiske personer ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst opnå et fradrag, et såkaldt investorfradrag, i
forbindelse med visse investeringer, hvorved der mod kon-
tantindskud direkte eller indirekte erhverves kapitalandele i
små eller mellemstore virksomheder, der befinder sig i en
opstarts- eller vækstfase.
Fradraget udgør 59 pct. af anskaffelsessummen, jf. investor-
fradragslovens § 7, stk. 1, 2. pkt. Ved direkte erhvervelse
af aktier i et målselskab kan der dog højst opnås investorfra-
drag på grundlag af en anskaffelsessum på 400.000 kr., jf.
stk. 2, 1. pkt. Ved indirekte investeringer gennem investor-
fradragsfonde kan fradraget højst beregnes på grundlag af en
anskaffelsessum på 125.000 kr., jf. stk. 2, 2. pkt.
Der er pligt til indberetning om visse investeringer, der
danner grundlag for investorfradrag, jf. skatteindberetnings-
lovens § 29 a.
Indberetningspligten har til formål at gøre investorfradrags-
ordningen så simpel som mulig, da indberetningerne gør
det muligt at fortrykke fradraget på de enkelte investorers
årsopgørelse. Det betyder, at en investor typisk ikke skal
afgive oplysninger til Skatteforvaltningen for at foretage
fradraget. Indberetningen er samtidig et væsentligt element i
Skatteforvaltningens kontrol med ordningen.
Efter skatteindberetningslovens § 29 a, stk. 1, skal selska-
ber årligt foretage indberetning til Skatteforvaltningen om
investeringer, der danner grundlag for investorfradrag som
nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som
selskabet har modtaget oplysning om som nævnt i investor-
fradragslovens § 2, stk. 3, samt om investeringer foretaget
af investorfradragsfonde. Skatteindberetningslovens § 29 a,
stk. 2, oplister i nr. 1-4 de oplysninger, der som udgangs-
punkt skal indgå i indberetningen efter bestemmelsens stk.
1.
Det fremgår desuden af skatteindberetningslovens § 29 a,
stk. 3, at indberetninger efter stk. 1 skal omfatte oplysnin-
ger om det samlede beløb, som selskabet i årets løb har
modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette beløb
overstiger 500.000 euro.
Hvis selskabet i løbet af året har modtaget kapitalindskud,
der fuldt ud er tilvejebragt uden investorfradrag eller del-
tagelse af investorfradragsfonde, vil sådanne indskud ikke
skulle medregnes ved opgørelsen af det beløb, der skal ind-
berettes efter den bestemmelse.
Det foreslås at ændre i skatteindberetningslovens § 29 a,
stk. 3, så beløbsgrænsen på 500.000 euro ændres til 100.000
euro.
Den foreslåede ændring vil medføre, at målselskabet eller
investorfradragsfonden – udover de i stk. 2 oplistede oplys-
ninger – vil skulle indberette oplysninger om det samlede
beløb, som selskabet i årets løb har modtaget i kapitalind-
skud omfattet af investorfradragsloven, når dette beløb over-
stiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315
af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108,
som bl.a. indebærer, at tærsklen for, hvornår virksomheder
skal indberette udbetalt statsstøtte, sænkes fra 500.000 euro
til 100.000 euro.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
67
Til nr. 2
Efter artikel 25, stk. 4, litra a og b, i direktivet om admi-
nistrativt samarbejde på beskatningsområdet, som affattet
ved DAC7, skal medlemsstaterne sikre, at de indberetnings-
pligtige finansielle institutter eller mellemmænd eller plat-
formsoperatører, der er under dens jurisdiktion dels skal
underrette hver enkelt berørt person om, at oplysningerne
om personen vil blive indsamlet og videregivet i overens-
stemmelse med direktivet, dels skal give hver enkelt berørt
person alle de oplysninger, som personen har ret til hos
den dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til, at personen
kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle
omstændigheder, inden oplysningerne indberettes.
Denne bestemmelse er gennemført ved skatteindberetnings-
lovens § 53 a, stk. 1. Imidlertid fremgår det af denne be-
stemmelse, at den alene forpligter finansielle institutter og
platformsoperatører til at underrette hver enkelt berørt per-
son om, at oplysningerne om personen vil blive indsamlet
og videregivet i overensstemmelse med direktivet, og at gi-
ve hver enkelt berørt person alle de oplysninger, som perso-
nen har ret til hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god tid
til, at personen kan udøve sine databeskyttelsesrettigheder,
og under alle omstændigheder, inden oplysningerne indbe-
rettes til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen omtaler således
– modsat DAC7 – ikke mellemmænd.
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, æn-
dres, så »og platformsoperatører« ændres til », platformso-
peratører og mellemmænd«, »eller § 43, stk. 1,« ændres til
»§ 43, stk. 1, eller § 46 a«, og der efter »§ 22, stk. 1 eller 3,
§ 43, stk. 1,« indsættes »§ 46 a«.
Forslaget vil indebære, at skatteindberetningslovens § 53 a,
stk. 1, vil blive udvidet til også at omfatte mellemmænd,
som er indberetningspligtige efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 46 a, så mellemmænd i lighed
med finansielle institutter og platformsoperatører dels vil
skulle underrette hver enkelt berørt person om, at oplysnin-
gerne om personen vil blive indsamlet og videregivet i over-
ensstemmelse med skatteindberetningsloven, dels vil skulle
give hver enkelt berørt person alle de oplysninger, som per-
sonen har ret til hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god
tid til, at personen vil kunne udøve sine databeskyttelsesret-
tigheder, og under alle omstændigheder, inden oplysninger-
ne indberettes til Skatteforvaltningen.
Ved mellemmænd forstås i denne forbindelse indberetnings-
pligtige efter de regler, der blev indført ved DAC6 om
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om po-
tentielt aggressive grænseoverskridende skatteplanlægnings-
ordninger.
De mellemmænd, der således er indberetningspligtige efter
DAC6, er enhver person, som udformer, markedsfører, til-
rettelægger eller i øvrigt stiller indberetningspligtig grænse-
overskridende ordning til rådighed med henblik på gennem-
førelse, eller som administrerer gennemførelsen af sådanne
ordninger. Begrebet omfatter tillige enhver person, som har
forpligtet sig til at yde, direkte eller ved hjælp af andre
personer, støtte, assistance eller rådgivning med hensyn til
udformning, markedsføring, tilrettelæggelse, stillen til rådig-
hed med henblik på gennemførelsen eller administration af
gennemførelsen af en indberetningspligtig grænseoverskri-
dende ordning.
Bestemmelserne i DAC6 er gennemført ved, at der i skatte-
indberetningslovens § 46 a er givet skatteministeren hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler om indberetning vedrø-
rende grænseoverskridende ordninger. Disse nærmere regler
er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1634 af 27. december 2019
om indberetning af grænseoverskridende ordninger.
Til nr. 3
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, at
hvis indberetningspligtige efter en række bestemmelser i
skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør af
skatteindberetningsloven har forsøgt indberetning, og Skat-
teforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller
lignende, så skal den indberetningspligtige foretage genind-
beretning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvalt-
ningen.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, æn-
dres »eller 22« til », 22 eller 43«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at skatteindberet-
ningslovens § 54, stk. 6, vil blive ændret, så det fremgår,
at hvis en indberetningspligtig platformsoperatør har forsøgt
indberetning efter regler udstedt i medfør af skatteindberet-
ningslovens § 43, og Skatteforvaltningen har meddelt den
indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberet-
tet som følge af fejl eller lignende, så vil den indberetnings-
pligtige skulle foretage genindberetning inden for en frist,
som meddeles af Skatteforvaltningen.
Til nr. 4
Det fremgår af skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, at hvis
et finansielt institut eller en platformsoperatør ikke rettidigt
har opfyldt sine pligter efter § 53 a eller regler udstedt i
medfør af § 22, stk. 3, eller § 43, stk. 2, så kan Skattefor-
valtningen give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en
fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder, der skal
betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efter-
kommes.
Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, æn-
dres »eller en platformsoperatør« til », en platformsoperatør
eller en mellemmand«.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ændring af skatteindberetningslovens § 53 a, stk.
1, jf. lovforslagets § 12, nr. 2.
Det foreslås i lovforslagets § 12, nr. 2, at skatteindberet-
68
ningslovens § 53 a, stk. 1, vil blive udvidet til også at
omfatte mellemmænd, som er indberetningspligtige efter
regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 46 a,
så mellemmænd i lighed med finansielle institutter og plat-
formsoperatører, dels vil skulle underrette hver enkelt berørt
person om, at oplysninger om personen vil blive indsamlet
og videregivet i overensstemmelse med skatteindberetnings-
loven, dels vil skulle give hver enkelt berørt person alle de
oplysninger, som personen har ret til hos den dataansvarlige
i tilstrækkelig god tid til, at personen vil kunne udøve sine
databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder,
inden oplysningerne indberettes til Skatteforvaltningen.
Som følge heraf foreslås det, at det kommer til at fremgå, at
pålæg efter bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 57,
stk. 4, om pålæg om at opfylde lovens § 53 a, også vil kunne
gives til mellemmænd.
Til § 13
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, at virk-
somheder kan få godtgjort 80 pct. af den del af afgiften,
der årligt overstiger 30.000 kr., og som vedrører virksomhe-
dens afgiftspligtige udledning af spildevand eller afledning
af spildevand til spildevandsanlæg, når mindst 80 pct. af
afgiften kan henføres til 1) forarbejdningen af fisk, krebsdyr,
bløddyr og andre hvirvelløse dyr eller 2) fremstillingen af
cellulose eller 3) fremstillingen af rør- og roesukker på bag-
grund af sukkerroer og sukkerrør.
Det følger af spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, at virk-
somheder, der benytter sig af godtgørelsesmuligheden i stk.
1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til Skatteforvaltnin-
gen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske
pr. juridisk enhed.
Bestemmelsen gennemfører gennemsigtighedskravet i Kom-
missionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse
og energi 2014-2020, hvorefter der i forbindelse med støtte-
tildelinger over 500.000 euro stilles krav om bl.a. offentlig-
gørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse,
datoen for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse.
Kommissionen har vedtaget Retningslinjer for statsstøtte til
klima-, miljøbeskyttelse og energi 2022 (2022/C 80/01),
som bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet
ved at tærsklen for hvornår medlemsstaterne skal offentlig-
gøre oplysninger om støttetildelinger, sænkes fra 500.000
euro til 100.000 euro. Det følger af disse retningslinjer,
at medlemsstaterne skal sikre at bringe deres eksisterende
støtteordninger i overensstemmelse med disse retningslinjer
senest den 31. december 2023.
Det foreslås i spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., at
»500.000 euro« ændres til »100.000 euro«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at virksomheder, som
benytter sig af muligheden for at få godtgjort afgift efter
spildevandsafgiftslovens § 11, stk. 1, skal indberette godtgø-
relsesbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 14
Til nr. 1
Det følger af svovlafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt., at
registreringen som registreret varemodtager er gældende i 5
år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun
i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i prak-
sis har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne
og Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvaren-
de krav i en række andre afgiftslove, herunder mineralolie-
afgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det
er vurderingen, at denne administration ikke har haft betyd-
ning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at svovlafgiftslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke ville
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i lovgivnin-
gen fremover ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende
varemodtagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvalt-
ningen efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen
sikre ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Der gælder et særligt bundfradrag af svovlafgiftslovens §
33, stk. 1-9. Bundfradraget gives for kul mv., der både er be-
rettiget til særlig refusion efter CO2-afgiftens bestemmelser,
og for hvilke der ydes residualafgiftstilskud på baggrund af
aftale med staten.
Det fremgår af svovlafgiftslovens § 33, stk. 10, at virk-
somheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmuligheden,
skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltnin-
gen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et
kalenderår. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet skal ske
pr. juridisk enhed.
69
Det følger af svovlafgiftslovens § 33, stk. 10, at virksomhe-
der, som benytter sig af muligheden for at få tilbagebetalt
afgift efter § 33, stk. 1-9, svovlafgiftsloven skal indberette
tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det sam-
lede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår.
Støtteordningen i § 33 udgøres af et særligt bundfradrag, der
fremgår af svovlafgiftslovens § 33, stk. 1-9.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse
med støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om
bl.a. offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhe-
dens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets
størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), som
bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved
at tærsklen for hvornår medlemsstaterne skal offentliggøre
oplysninger om støttetildelinger sænkes fra 500.000 euro til
100.000 euro.
Det foreslås i svovlafgiftslovens § 33, stk. 10, 1. pkt., at
»500.000 euro« ændres til »100.000 euro«.
Det vil betyde, at tærsklen for indberetningspligten æn-
dres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
500.000 euro, til at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som
overstiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315
af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring af § 33, stk. 10, vil medføre, at virk-
somheder, som benytter sig af muligheden for at få tilbage-
betalt afgift efter § 33, stk. 1-9, svovlafgiftsloven, skal ind-
berette tilbagebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis
det samlede beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 15
Til nr. 1
Det følger af opløsningsmiddelsafgiftslovens § 17, stk. 1,
3. pkt., at registreringen som registreret varemodtager er
gældende i 5 år.
Imidlertid er registrerede varemodtagere registreret hos
Skatteforvaltningen, indtil de lader sig afmelde og ikke kun
i en femårig periode. Dette er begrundet i, at kravet i prak-
sis har forekommet uhensigtsmæssigt for virksomhederne
og Skatteforvaltningen. Der gælder desuden ikke tilsvaren-
de krav i en række andre afgiftslove, herunder mineralolie-
afgiftsloven, gasafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven. Det
er vurderingen, at denne administration ikke har haft betyd-
ning, da der er tale om et formalitetskrav.
Det foreslås derfor, at opløsningsmiddelsafgiftslovens § 17
stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Formålet med ophævelsen er at bringe lovgivningen i over-
ensstemmelse med Skatteforvaltningens praksis ved at op-
hæve den bestemmelse, som indebærer, at Skatteforvaltnin-
gen skal afmelde virksomhedernes anmeldelse efter hver
femårig periode, samtidig med at virksomhederne ikke ville
skulle forny deres anmeldelse til Skatteforvaltningen efter
hver femårig periode, samt at sikre ensrettede regler på
tværs af afgiftslove.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at der i lovgivnin-
gen fremover ikke vil være et krav om, at erhvervsdrivende
varemodtagere skal forny deres anmeldelse til Skatteforvalt-
ningen efter hver femårig periode. Samtidig vil ophævelsen
sikre ensrettede regler på tværs af afgiftslove.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.6 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af opløsningsmiddelsafgiftslovens § 18, stk. 2,
at for varer, der indføres af en virksomhed registreret efter
toldlovens § 29, finder reglerne i § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
og stk. 2-6 tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af opløsningsmiddelsafgiftslovens § 18, stk. 3,
1. pkt. at ved modtagelse af varer fra andre EU-lande betales
afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Det
fremgår af § 18, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelserne i lovens
§ 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6 finder tilsvarende
anvendelse.
Det foreslås i § 18, stk. 2 og § 18, stk. 3, 2. pkt., at »2. og 3.
pkt.« ændres til »2. pkt.«.
Ændringen er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 15,
nr. 1, foreslås, at opløsningsmiddelsafgiftslovens § 17 stk. 1,
3. pkt., ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af op-
løsningsmiddelsafgiftslovens § 18, stk. 2, at for varer, der
indføres af en virksomhed registreret efter toldlovens § 29,
vil reglerne i § 17, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-6, finde tilsvaren-
de anvendelse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil følge af op-
løsningsmiddelsafgiftslovens § 18, stk. 3, 2. pkt., at reglerne
i lovens § 17, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-6, vil finde tilsvarende
anvendelse.
Til § 16
Til nr. 1
70
Det fremgår af vejlovens § 80, stk. 1, at det offentlige vej-
areal med vejmyndighedens tilladelse bl.a. kan anvendes til
varig eller midlertidig anbringelse af affald, containere, ma-
teriel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder,
automater, skilte, reklamer, hegn el.lign. Endvidere fremgår
det af § 80, stk. 3, at kravet om tilladelse efter stk. 1 ikke
finder anvendelse på etablering af offentligt tilgængelige
ladepunkter. Endelig fremgår det af § 80, stk. 4, at transport-
ministeren kan undtage visse former for råden over vejarea-
let fra kravet om tilladelse efter § 80, stk. 1, og bemyndige
vejmyndigheden til at fastsætte nærmere regler for disse
former for råden over vejarealet.
For en nærmere beskrivelse af reglerne i vejlovens § 80
henvises til pkt. 3.10.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det foreslås, at der i vejloven indsættes et nyt § 80, stk.
3, 2. pkt., hvorefter tilladelseskravet efter vejlovens § 80,
stk. 1, ikke finder anvendelse på opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr, som Sund og Bælt Holding A/S opstiller på
vejarealer som led i kontrol med opkrævning af vejafgifter
efter lov om vejafgift, jf. dog vejlovens § 80, stk. 5.
Forslaget vil betyde, at Sund og Bælt Holding A/S ikke vil
skulle ansøge om tilladelse ved opstilling af fast og mobilt
vejsideudstyr til kontrol af vejafgift. Som alternativ til kra-
vet om at ansøge om tilladelse vil selskabet i stedet kunne
opstille vejsideudstyret i overensstemmelse med de regler,
som vil blive fastsat efter den nye bestemmelse i vejlovens
§ 80, stk. 5, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.
Forslaget om at fravige kravet om tilladelse efter vejlovens
§ 80, stk. 1, vil betyde, at lovens § 89 om vejmyndighe-
dens pligt til at forhandle med politiet, inden der meddeles
tilladelse efter § 80, ikke finder anvendelse ved Sund og
Bælt Holding A/S’ opstilling af vejsideudstyr til kontrol af
vejafgift. Det er hensigten, at reglerne, som forventes fastsat
i medfør af det foreslåede stk. 5 i vejlovens § 80, jf. lovfor-
slagets § 16, nr. 2, ligeledes vil skulle sikre, at opstillingen
af såvel fast som mobilt vejsideudstyr ikke påvirker trafik-
sikkerheden.
Til nr. 2
Det fremgår af vejlovens § 80, stk. 3, at bestemmelsen i
lovens § 80, stk. 1, hvorefter vejmyndigheden skal give
tilladelse, før det offentlige vejareal kan anvendes til f.eks.
at anbringe genstande og udstyr, ikke finder anvendelse på
etablering af offentlige tilgængelige ladepunkter. Endvidere
fremgår det af § 80, stk. 4, at transportministeren kan und-
tage visse former for råden over vejarealet fra kravet om
tilladelse efter stk. 1 og kan bemyndige vejmyndigheden til
at fastsætte nærmere regler for disse former for råden over
vejarealet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.10.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i vejloven indsættes et nyt § 80, stk.
5, hvorefter transportministeren fastsætter regler om de be-
tingelser, som Sund og Bælt Holding A/S skal opfylde, når
selskabet skal anvende vejarealet til opstilling af fast og
mobilt vejsideudstyr som led i kontrol med opkrævning af
vejafgifter efter lov om vejafgift, herunder om høring af
vedkommende vejmyndighed ved opstilling af fast vejside-
udstyr.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ud-
vide undtagelsesbestemmelsen i vejlovens § 80, stk. 3, jf.
lovforslagets § 16, nr. 1, således, at Sund og Bælt Holding
A/S ved opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr undtages
fra tilladelseskravet i vejlovens § 80, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse vil transportministeren så-
ledes blive bemyndiget til at fastsætte regler om de betin-
gelser, som Sund og Bælt Holding A/S vil skulle opfylde
som følge af forslaget om fravigelse af tilladelseskravet i
vejlovens § 80, stk. 1.
Som anført i pkt. 3.10.3. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget er det hensigten at fastsætte regler for betin-
gelser for opstilling af henholdsvis det faste og det mobile
vejsideudstyr.
Det er hensigten at fastsætte regler, som sikrer, at selska-
bet inden opstilling af det faste vejsideudstyr til kontrol af
vejafgift vil skulle inddrage vejmyndigheden, således at vej-
myndigheden vil få lejlighed til at udtale sig, bl.a. om den
plads, som vejsideudstyret vil optage på vejarealet og den
nærmere placering af udstyret i forhold til trafikale hensyn
og trafiksikkerhed og andre aktiviteter på vejarealet, som
vejmyndigheden almindeligvis varetager ved tilladelser efter
vejlovens § 80, stk. 1.
Vejmyndigheden vil således med de forventede regler kunne
afgive en udtalelse vedrørende den påtænkte anvendelse af
vejarealet, men dog uden at kunne give et egentligt afslag,
idet selskabet skal kunne varetage den kontrolopgave, som
selskabet er pålagt ved lov.
Som nævnt i pkt. 3.10.2. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget er det hensigten, at det mobile vejsideudstyr
vil kunne flyttes flere gange i løbet af en dag. Det er på
den baggrund hensigten at fastsætte regler om, hvorledes det
mobile vejsideudstyr vil kunne flyttes.
Det er som ligeledes anført i pkt. 3.10.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget hensigten at fastsætte regler,
hvorved der tages hensyn til trafiksikkerhed. Det er endvi-
dere hensigten, at der vil skulle fastsættes regler om, hvor-
når Sund og Bælt Holding A/S’ opstilling af mobilt vejsi-
deudstyr langs vejsiden bør vige, fordi arealet midlertidigt
skal anvendes til andre formål, som vejmyndigheden har
givet tilladelse til eller fordi vejmyndigheden skal foretage
aktiviteter på vejarealet som f.eks. snerydning eller vedlige-
hold. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om, at
selskabet efter anmodning fra vejmyndigheden vil skulle
flytte opstillet udstyr, såfremt f.eks. hensyn til trafiksikker-
71
heden eller nogle af de ovennævnte aktiviteter nødvendiggør
dette.
Ved opstilling af såvel fast som mobilt vejsideudstyr til kon-
trol af vejafgift er det endvidere hensigten at fastsætte regler
om, hvorledes vejsideudstyr vil kunne fastgøres permanent
eller midlertidigt til f.eks. en bro over vejarealet uden at
beskadige broen.
I bekendtgørelsen er det ydermere hensigten at fastsætte
regler om i hvilket omfang, at gæsteprincippet i vejlovens §
77 finder anvendelse for fast vejsideudstyr.
I bekendtgørelsen påtænkes endvidere fastsat sanktionsreg-
ler for manglende overholdelse af de fastsatte regler, jf.
vejlovens § 135, stk. 2 og 3.
Til § 17
Til nr. 1
Efter § 17 a, stk. 1, i lov om Sund og Bælt Holding A/S
kan Sund og Bælt Holding A/S foretage automatisk registre-
ring af nummerplader i relation til selskabets opgaver efter
reglerne om miljøzoneordningen i lov om miljøbeskyttelse.
Sund og Bælt Holding A/S har efter gældende ret ikke mu-
lighed for at anvende vejsideudstyr til at registrere køretøjer
på det afgiftsbelagte vejnet til brug for kontrol af overhol-
delse af vejafgiftsordningen i vejafgiftsloven.
Det foreslås, at der i lov om Sund og Bælt Holding A/S
indsættes et nyt § 17 a, stk. 1, 2. pkt., der fastsætter, at Sund
og Bælt Holding A/S i relation til selskabets opgaver efter
reglerne om vejafgiftsordningen i vejafgiftsloven kan anven-
de fast og mobilt vejsideudstyr til overvågning, herunder
tv-overvågning og automatisk registrering af nummerplader,
på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på at understøtte
afgiftsopkrævningen.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at selskabet vil få
den fornødne hjemmel til at behandle personoplysninger
med henblik på at kunne varetage de opgaver, som selskabet
er blevet pålagt i vejafgiftsloven, og som kræver, at selska-
bet på forskellig vis kan registrere køretøjers brug af det
afgiftsbelagte vejnet.
Registreringen vil skulle ske via vejsideudstyr, herunder
med nummerpladegenkendelsessystem, som elektronisk vil
opfange de enkelte køretøjers brug af det afgiftsbelagte
vejnet og automatisk differentiere mellem de køretøjstyper,
som er omfattet af vejafgiftsloven, og de køretøjer, som ikke
er omfattet af vejafgiftsloven.
Konkret vil selskabets udstyr tage et oversigtsbillede af
køretøjet samt et billede af køretøjets nummerplade. For-
målet hermed er, at selskabet på baggrund af nummerpla-
deoplysningerne skal kunne identificere, om køretøjet har
det nødvendige køretøjsudstyr, som registrerer kørslen på
det afgiftsbelagte vejnet eller har købt en rutebillet. Det skal
bemærkes, at oversigtsbilledet vil kunne omfatte føreren
og eventuelle passagerer. Måtte fører eller passagerer være
kommet med på et billede, vil personerne blive sløret i en
efterfølgende proces. Endvidere bemærkes, at det anvendte
vejsideudstyr ikke vil give mulighed for brug af ansigtsgen-
kendelse.
Hvis selskabets systemer registrerer et køretøj, som er un-
derlagt krav om betaling af vejafgift, og det samtidig konsta-
teres, at køretøjet ikke har registreret kørslen på forhånd el-
ler har køretøjsudstyr, som automatisk registrerer køretøjets
brug af vejnettet, vil der være sket en overtrædelse af vejaf-
giftsreglerne, som kan medføre strafansvar. Registreringen
af køretøjernes nummerplader har derfor også til formål at
sikre, at selskabet i disse tilfælde vil kunne identificere eje-
ren af det pågældende køretøj med henblik på at forberede
sager til de myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve
vejafgiftsordningen. Dette vil konkret ske via sammenstil-
ling af nummerpladeoplysninger i Køretøjsregistreret, her-
under EUCARIS, hvor det vil være muligt at identificere
ejeren af køretøjet, jf. nærmere bemærkningerne til de fore-
slåede ændringer til § 17 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 17, nr.
2.
Selskabet vil være selvstændig dataansvarlig for de indsam-
lede oplysninger og vil behandle oplysninger i overensstem-
melse med de databeskyttelsesretlige regler, herunder data-
beskyttelsesforordningen. Der henvises til pkt. 4 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Selskabet vil i nødvendigt omfang til brug for løsning af
opgaver i relation til ordningen kunne overlade oplysninger
til relevante underleverandører. Det vil f.eks. omfatte IT-ud-
viklingsopgaver. De nærmere krav til selskabets indsamling
og behandling af personoplysningerne fremgår af bemærk-
ningerne til den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, i lov
om Sund og Bælt Holding A/S, jf. lovforslaget § 17, nr. 2.
Forslaget om at indsætte et nyt § 17 a, stk. 1, 2. pkt., i lov
om Sund og Bælt Holding A/S foreslås at træde i kraft den
1. januar 2024, jf. lovforslagets § 19, stk. 1. Baggrunden
herfor er, at Sund og Bælt Holding A/S skal kunne teste
systemer m.v. med henblik på at kunne varetage opgaver
efter vejafgiftsloven. Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil
betyde, at Sund og Bælt Holding A/S vil kunne anvende fast
og mobilt vejsideudstyr til overvågning, herunder tv-over-
vågning og automatisk registrering af nummerplader, på vej-
nettet som afgiftsbelægges efter vejafgiftsloven, forud for, at
vejafgiftsordningen træder i kraft. Opkrævning af vejafgift
vil først kunne ske, når reglerne herom i vejafgiftsloven
finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i vejafgiftsloven.
Til nr. 2
(Til § 17 a, stk. 2, 1. pkt.)
Det fremgår af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Sund og Bælt
Holding A/S, at Sund og Bælt Holding A/S kan indsamle
og behandle personoplysninger, når det er nødvendigt af
hensyn til udførelsen af Sund og Bælt Holding A/S’ opgaver
i forbindelse med miljøzoneordningen.
72
I relation til billeder af køretøjer følger det af tv-overvåg-
ningslovens § 4 c, stk. 4, jf. stk. 1, at billed- og lydoptagel-
ser med personoplysninger, der optages i forbindelse med
tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, skal
slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget. Af
lovens § 4 c, stk. 5, følger det dog, at optagelser kan opbe-
vares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er
nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart
forhold, den dataansvarliges behandling af en konkret tvist
eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyggen-
de øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nødvendig af hensyn
til en konkret tvist, skal den dataansvarlige inden for den
frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten
vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af optagelsen til
den pågældende.
Ifølge bemærkningerne til tv-overvågningslovens § 4 c, jf.
Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 205 som fremsat,
side 13, vil tv-overvågningsoptagelser i kriminalitetsfore-
byggende øjemed bl.a. sige tv-overvågning, som foretages
med henblik på at forebygge kriminalitet, sikre tryghed for
personer, der befinder sig i området, samt sikring af bevis-
materiale og dermed oplysninger til brug for politiets efter-
forskning i tilfælde af kriminalitet. Det følger endvidere af
lovbemærkningerne, at der med billed- og lydoptagelser for-
stås såvel stillbilleder som levende billeder med tilhørende
optagelse af lyd, og at bestemmelsen også vil omfatte bille-
der uden lyd og efter omstændighederne lyd uden billeder
optaget med tv-overvågning.
Sund og Bælt Holding A/S kan efter den gældende bestem-
melse i § 17 a, stk. 2, 1. pkt., ikke indsamle og behandle
personoplysninger med henblik på at udføre kontrol i rela-
tion til vejafgiftsordningen.
Det foreslås derfor i § 17 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Sund
og Bælt Holding A/S at ændre »miljøzoneordningen« til
»miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Sund og Bælt Holding
A/S også vil kunne indsamle og behandle personoplysnin-
ger, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Sund
og Bælt Holding A/S’ opgaver i forbindelse med vejafgifts-
ordningen.
Selskabets indsamling og behandling af personoplysninger
vil først og fremmest skulle omfatte de nummerpladeoplys-
ninger, som selskabets udstyr vil kunne registrere som følge
af de foreslåede ændringer af § 17 a, stk. 1, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S.
Omfanget af denne behandling vil afhænge af, om kørslen
med det afgiftsbelagte køretøj er sket med rutebillet, eller
det benytter køretøjsudstyr, som automatisk registrerer kørs-
len, og om der er sket en overtrædelse af vejafgiftsordnin-
gen.
Selskabet vil opbevare og slette data i overensstemmelse
med de persondataretlige regler. For så vidt angår de kø-
retøjer, som vil have funktionsdygtigt køretøjsudstyr, hvor
det på kontroltidspunktet vil have været muligt at verifice-
re, at køretøjsudstyret aktivt vil have registreret kørslen på
vejnettet, slettes billeder af køretøjet umiddelbart i selve
kameraudstyret. Dette forudsætter imidlertid, at det har væ-
ret teknisk muligt at kommunikere med køretøjsudstyret via
radiokommunikation, og køretøjsudstyret vil være korrekt
konfigureret til køretøjet. Al personrelateret data, som bliver
udlæst af køretøjsudstyret, vil blive slettet, når der er kon-
stateret retmæssig betaling. Billeder af køretøjer, der ved
vejsiden ikke kan identificeres med korrekt konfigureret og
funktionsdygtigt køretøjsudstyr, vil blive sendt til selskabets
backoffice-system til videre behandling og slettes, så snart
der er konstateret retmæssig betaling.
For så vidt angår de køretøjer, som vil have forhåndsregi-
streret kørslen på selskabets IT-platform (rutebillet), vil både
oversigtsbillede af køretøjet og billedet af nummerpladen
blive sendt til selskabets backoffice-system. Her vil bille-
derne blive opbevaret indtil det tidspunkt, hvor selskabets
systemer konstaterer, at rutebilletten udgør betaling for det
kontrollerede vejsegment. Dette vil sædvanligvis skulle ske
inden for 84 timer, idet den afgiftspligtige person har mulig-
hed for at ændre rutebilletten op til 48 timer efter udløbstids-
punkt for rutebilletten.
For så vidt angår de registreringer, hvor den automatiske
læsning af nummerpladen (billedet) har en sådan kvalitet, at
det ikke er muligt for systemet at genkende nummerpladen
automatisk, vil selskabet skulle foretage en manuel behand-
ling af billedet med henblik på at påføre korrekt registre-
ringsnummer. Disse billeder vil således også blive opbevaret
i selskabets backoffice-system, indtil den manuelle behand-
ling er gennemført. Det vil sædvanligvis ske inden for 7
dage.
I relation til dokumentation for korrekt betaling vil bille-
derne som udgangspunkt kunne opbevares i 180 dage. Bag-
grunden for, at billederne skal kunne opbevares i 180 dage,
er, at det først efter en periode vil være muligt at identi-
ficere manglende betalinger, ligesom billederne vil kunne
blive nødvendige som dokumentation i forbindelse med ind-
sigelser om betalingen. I henhold til vejafgiftsloven er kla-
gefristen for afgiftsopgørelse og betaling heraf, for så vidt
angår køretøjer, der foretager manuel registrering af kørslen,
fastsat til 4 uger fra den dag afgørelsen eller beslutningen
er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller hel-
ligdag forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Bil-
lederne vil i disse tilfælde skulle opbevares, indtil der er
truffet afgørelse i klagesagen, og den eventuelle betaling er
gennemført.
I det omfang den afgiftspligtige person hverken har installe-
ret køretøjsudstyr, som automatisk registrerer kørslen, eller
har købt en rutebillet, vil der være sket en overtrædelse
af vejafgiftsordningen, jf. reglerne i vejafgiftsloven. I disse
tilfælde vil billederne kunne gemmes til det tidspunkt, hvor
den pågældende har modtaget et administrativt bødeforelæg
og betalt bøden eller efter oversendelse til anklagemyndig-
heden. Det skyldes, at de pågældende data vil skulle udgøre
73
dokumentation i relation til gennemførelse af korrekt beta-
ling, i en klagesag eller i forbindelse med domstolsprøvelse
og lignende.
Det skal bemærkes, at selskabet vil kunne gemme nummer-
pladeoplysninger i en længere periode end her angivet til
brug for en køretøjsdatabase. Der henvises til bemærknin-
gerne nedenfor i dette punkt til de foreslåede ændringer af §
17 a, stk. 4, i lov om Sund og Bælt Holding A/S.
Billeder af nummerplader, som vil kunne indsamles efter
det foreslåede § 17 a, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets §
17, nr. 1, vil dermed som udgangspunkt være omfattet af
slettefristen på 30 dage i tv-overvågningslovens § 4 c, stk.
4. Som beskrevet ovenfor vil billederne dog blive opbevaret
til brug for en efterfølgende sag om overtrædelse af regler-
ne. Det følger imidlertid af § 4 c, stk. 5, at optagelser kan
opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er
nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart
forhold, den dataansvarliges behandling af en konkret tvist
eller behandling af oplysningerne i kriminalitetsforebyggen-
de øjemed efter stk. 2. Videre følger det af § 4 c, stk. 5, at
såfremt opbevaring er nødvendig af hensyn til en konkret
tvist, skal den dataansvarlige inden for den frist, der er an-
givet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på
anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågælden-
de. Med den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., vil
bestemmelsen derfor komme til at ligge inden for rammerne
af tv-overvågningslovens § 4 c, herunder stk. 5.
Med den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., vil
Sund og Bælt Holding A/S endvidere kunne indsamle op-
lysninger fra f.eks. Skatteforvaltningen, som vil være nød-
vendige i forbindelse med selskabets administration af de
opgaver, som selskabet er blevet pålagt. Det drejer sig bl.a.
om oplysninger, om køretøjer, som er undtaget fra at betale
vejafgift, da Sund og Bælt Holding A/S f.eks. vil kunne få
behov for at behandle oplysninger om, at en køretøjsejer
ikke er omfattet vejafgiftsordningen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 17 a, stk. 2,
2. pkt., i lov om Sund og Bælt Holding A/S, at Sund og
Bælt Holding A/S under samme betingelser som nævnt i 1.
pkt., kan indsamle oplysninger i Køretøjsregistreret, herun-
der personnumre og beskyttede navne- og adresseoplysnin-
ger og behandle disse.
Efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1, må private
behandle oplysninger om personnumre, når det følger af
lovgivningen. Efter § 34, stk. 1, i lov om Det Centrale Per-
sonregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023
(herefter CPR-loven), må en myndighed kun videregive op-
lysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget
efter lovens §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller
private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser
fastsat i henhold til lov, eller hvis Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) har givet
tilladelse hertil.
Af § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023 (herefter køre-
tøjsregistreringsloven), fremgår det, at skatteministeren for
offentlige myndigheder og følgende virksomhedstyper m.v.
kan fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i
Køretøjsregistreret om identiteten af et køretøjs ejer eller
bruger:
1) Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.
2) Autoriserede nummerpladeoperatører.
3) Parkeringsvirksomheder.
4) Advokat og inkassovirksomheder.
5) Genbrugspladser.
6) Redningstjenester.
7) Finansieringsvirksomheder.
8) Virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje,
broer, færger eller tunneler.
9) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsik-
ring (DFIM).
10) Øvrige virksomheder, som i varigt og ikke uvæsentligt
omfang har behov for sådanne oplysninger for at kun-
ne udføre deres hverv.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 17, stk. 2, i køretøjsregi-
streringsloven er udmøntet i § 102 i bekendtgørelse nr.
866 af 19. juni 2023 om registrering af køretøjer (herefter
køretøjsregistreringsbekendtgørelsen). Det følger af denne
bestemmelses stk. 1, at terminaladgang til de i køretøjsregi-
streringslovens § 17, stk. 2, nævnte virksomhedstyper m.v.
gives til oplysninger om navn og adresse på den registrerede
primære ejer og primære bruger af køretøjet.
Bestemmelsen i § 102 giver ikke adgang til generelt at frem-
søge oplysninger om navn og adresse, hvis en registreret
ejer eller bruger har navne- eller adressebeskyttelse eller
adgang til den pågældendes personnummer.
Terminaladgang til offentlige myndigheder gives efter køre-
tøjsregistreringsbekendtgørelsens § 102, stk. 2, til oplysnin-
ger om navn og adresse, cpr-nummer eller cvr-nummer på
alle nuværende og forhenværende ejere og brugere af køre-
tøjet. Efter fast praksis gives offentlige myndigheder efter
anmodning adgang til evt. beskyttede navne- og adresseop-
lysninger.
Af § 17 a i køretøjsregistreringsloven fremgår det, at Skat-
teforvaltningen kan udveksle oplysninger med kompetente
myndigheder i stater, som deltager i det europæiske køretøj-
og kørekortinformationssystem, med henblik på at foretage
elektronisk søgning i oplysninger fra Køretøjsregisteret og
tilsvarende udenlandske registre til brug for følgende:
1) Efterforskning af mistanke om momssvig.
2) Registrering af køretøjer.
3) Opkrævning af registreringsafgift.
4) Opkrævning af andre køretøjsrelaterede afgifter.
Denne bestemmelse implementer dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019
om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer
og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af
74
oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen
(EETS-direktivet).
Bestemmelsen betyder, at Skatteforvaltningen har tilsluttet
sig og deler oplysninger i moduler, der indeholder oplysnin-
ger om køretøjers tekniske data og oplysninger om køretø-
jers ejere og brugere til brug for opkrævningen af f.eks.
vejafgifter.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 2, 1. pkt., vil betyde,
at § 17 a, stk. 2, 2. pkt., udvides fra at omfatte miljøzoneord-
ningen til også at finde anvendelse i relation til vejafgifts-
ordningen. Det betyder, at Sund og Bælt Holding A/S også
under de betingelser, som er nævnt i stk. 2, 1. pkt., vil
kunne indsamle oplysninger i Køretøjsregistreret, herunder
personnumre og beskyttede navne- og adresseoplysninger
og behandle disse.
Adgangen til at indsamle og behandle oplysninger efter §
17 a, stk. 2, 2. pkt., vil være under forudsætning af, at
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Sund og Bælt
Holding A/S’ opgaver efter vejafgiftsloven.
Indsamling af køretøjsoplysningerne vil ikke blot omfatte
oplysningerne i det danske køretøjsregister, men også op-
lysninger i udenlandske køretøjsregistre. For så vidt angår
oplysninger i udenlandske køretøjsregistre, vil selskabet ik-
ke egenhændigt kunne foretage opslag i registrene. I disse
tilfælde vil oplysningerne skulle indhentes via Skatteforvalt-
ningen (i praksis Motorstyrelsen), som er kontaktpunkt for
indhentelse af oplysninger i EUCARIS, jf. køretøjsregistre-
ringslovens § 17 a. Motorstyrelsen vil udveksle de indhen-
tede oplysninger med selskabet i overensstemmelse med
persondataforordningen.
Forslaget, om at § 17 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om Sund og
Bælt Holding A/S også skal omfatte Sund og Bælt Holding
A/S’ opgaver i forhold til vejafgiftsordningen, skal sikre, at
selskabet vil have adgang til alle relevante adresseoplysnin-
ger, personnumre og ejeroplysninger, herunder cvr-numre,
hvis der er tale om virksomheder, når selskabet vil skulle
forberede administrative bødeforelæg til køretøjsejere m.v.
Personnummer vil skulle anvendes af Færdselsstyrelsen til
at sende det administrative bødeforelæg som digital post
og til brug for anklagemyndighedens behandling af sagen,
såfremt sagen overdrages hertil.
Sund og Bælt Holding A/S vil varetage opgaver i relation til
vejafgiftsordningen på vegne af en offentlig myndighed. Det
vil være nødvendigt, at selskabet har adgang til de samme
oplysninger i Køretøjsregistreret som en offentlig myndig-
hed, herunder personnumre og beskyttede adresseoplysnin-
ger for, at selskabet kan varetage opgaverne i relation til
ordningen.
Selskabet vil være selvstændig dataansvarlig for de indsam-
lede oplysninger, jf. også ovenfor.
Da det som også nævnt ovenfor er hensigten, at Sund og
Bælt Holding A/S vil skulle forberede udsendelse af admini-
strative bødeforelæg, vil de oplysninger, som selskabet vil
skulle behandle, omfatte oplysninger om strafbare forhold
som omhandlet i databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Sund og
Bælt Holding A/S vil derfor også med hjemmel i forslaget
til det nye § 17 a, stk. 2, i lov om Sund og Bælt Holding
A/S, jf. lovforslagets § 17, nr. 2, kunne indsamle og behand-
le oplysninger om strafbare forhold, jf. databeskyttelseslo-
vens § 8, stk. 3.
Sund og Bælt Holding A/S vil kunne anvende en privat
leverandør i forbindelse med indhentelse af oplysninger fra
motorregistre i Danmark og udlandet. Sund og Bælt Hol-
ding A/S har allerede i dag en privat leverandør, som på
vegne af selskabets klienter og kunder kan indhente oplys-
ninger fra udenlandske motorregistre på samme måde, som
mange andre lande indhenter oplysninger i Køretøjsregistret
(DMR). Sund og Bælt Holding A/S vil i nødvendigt omfang
kunne overlade oplysninger, som er indsamlet i Køretøjsre-
gistreret, til selskabets underleverandører til brug for løsning
af de opgaver, som Sund og Bælt Holding A/S har fået
pålagt i forbindelse med administration af vejafgiftsordnin-
gen. Dette vil ske via en databehandleraftale med Sund og
Bælt Holding A/S som dataansvarlig.
Med lovforslagets § 17, nr. 2, vil § 17 a, stk. 2, 2. pkt.,
komme til at udgøre hjemlen til at indsamle og behandle
oplysninger om personnumre i henhold til databeskyttelses-
lovens § 11, stk. 2, nr. 1.
Forslaget om at ændre § 17 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Sund
og Bælt Holding A/S foreslås at træde i kraft den 1. januar
2024, jf. lovforslagets § 19, stk. 1. Baggrunden herfor er, at
Sund og Bælt Holding A/S skal kunne teste systemer m.v.
med henblik på at kunne varetage opgaver efter vejafgiftslo-
ven.
Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at Sund og
Bælt Holding A/S vil kunne indsamle og behandle person-
oplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen
af Sund og Bælt Holding A/S’ opgaver i forbindelse med
vejafgiftsordningen, forud for, at reglerne om vejafgiftsord-
ningen finder anvendelse. Forslaget vil endvidere betyde, at
Sund og Bælt Holding A/S vil kunne indsamle oplysninger
i Køretøjsregistreret, herunder personnumre og beskyttede
navne- og adresseoplysninger, og behandle disse, forud for,
at reglerne om vejafgiftsordningen finder anvendelse. Op-
krævning af vejafgift vil først kunne ske, når reglerne herom
i vejafgiftsloven finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i vejaf-
giftsloven.
(Til § 17 a, stk. 4)
Det fremgår af § 17 a, stk. 4, i lov om Sund og Bælt, at
Sund og Bælt Holding A/S på baggrund af registrering af
nummerplader, jf. stk. 1, kan opbygge en køretøjsdatabase
til det formål at lette genkendelse af køretøjer i forbindelse
med selskabets opgaver vedrørende miljøzoneordningen.
På vejafgiftsområdet er der internationalt en praksis for at
opbygge en køretøjsdatabase indeholdende køretøjsdata og
75
registreringsnumre med henblik på at forbedre ANPR-udsty-
rets genkendelse af køretøjer ved passage af udstyret. Køre-
tøjsdatabasen fungerer på den måde, at der indsamles oplys-
ninger om køretøjer, hvor nummerpladen ikke kunne aflæses
korrekt.
Sund og Bælt Holding A/S kan efter § 17 a, stk. 4, i lov om
Sund og Bælt Holding A/S ikke opbygge en køretøjsdataba-
se til brug for vejafgiftsordningen.
Det foreslås derfor i § 17 a, stk. 4, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S at ændre »miljøzoneordningen« til »miljøzone-
ordningen og vejafgiftsordningen«.
Med den foreslåede ændring vil Sund og Bælt Holding A/S
også på baggrund af registrering af nummerplade, jf. stk.
1, kunne opbygge en køretøjsdatabase til det formål at lette
genkendelsen af køretøjer i forbindelse med selskabets op-
gaver vedrørende vejafgiftsordningen.
Det er hensigten, at køretøjsdatabasen skal lette genkendel-
sen af køretøjer, som vil passere det opsatte vejsideudstyr.
Databasen, som Sund og Bælt vil kunne opbygge, vil in-
deholde oplysninger om køretøjets registreringsnummer og
tidsperiode, hvori køretøjet er registreret på vejnettet. Data-
basen vil alene indeholde oplysninger for de køretøjer, som
ANPR-udstyret ikke automatisk har kunnet registrere num-
merpladen på. Formålet med databasen er at optimere det
tekniske udstyr, så ANPR-udstyret i højere grad vil have
mulighed for at genkende køretøjet næste gang køretøjet
kører på det afgiftsbelagte vejnet. Det medfører ikke konse-
kvenser for den registrerede, at vedkommendes nummerpla-
de er optaget i databasen.
Oplysningerne i databasen vil blive opbevaret i en 5 års
periode fra seneste observation af køretøjet. Opbevaringspe-
rioden fastsættes efter, i hvor lang tid et køretøj må antages
at kunne blive genkendt af systemet. Anskaffer køretøjseje-
ren sig et nyt køretøj, er oplysningerne i køretøjsdatabasen
ikke længere relevante. Billede af køretøjet og oplysninger
om sted og tidspunkt for passager vil ikke blive opbevaret
i køretøjsdatabasen, dog gemmes den tidsperiode, hvori kø-
retøjet vil være registreret. Køretøjets registreringsnummer
bruges som den primære identifikationsnøgle.
Forslaget om at ændre § 17 a, stk. 4, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024,
jf. lovforslagets § 19, stk. 1. Baggrunden herfor er, at Sund
og Bælt Holding A/S skal kunne teste systemer m.v. med
henblik på at kunne varetage opgaver efter vejafgiftsloven.
Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at Sund og
Bælt Holding A/S på baggrund af registrering af nummer-
plader vil kunne opbygge en køretøjsdatabase til formål at
lette genkendelse af køretøjer i forbindelse med selskabets
opgaver vedrørende vejafgiftsordningen, forud for, at regler-
ne om vejafgiftsordningen finder anvendelse. Opkrævning
af vejafgift vil først kunne ske, når reglerne herom i vejaf-
giftsloven finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i vejafgiftslo-
ven.
(Til § 17 a, stk. 5, 1. pkt.)
Endelig fremgår det af § 17 a, stk. 5, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S, at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage
tv-overvågning af vejarealer og tekniske anlæg i forbindelse
med selskabets opgaver vedrørende miljøzoneordningen og
foretage registrering og opbevaring af billeder. Der skal ved
skiltning eller på anden tydelig måde gives oplysninger her-
om.
Sund og Bælt Holding A/S kan således efter § 17 a, stk.
5, i lov om Sund og Bælt Holding A/S ikke foretage tv-over-
vågning af vejarealer og tekniske anlæg m.v. til brug for
selskabets varetagelse af opgaver efter vejafgiftsordningen.
Det foreslås derfor i § 17 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om Sund
og Bælt Holding A/S at ændre »miljøzoneordningen« til
»miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen«.
Med den foreslåede ændring vil Sund og Bælt Holding A/S
fremover også kunne foretage tv-overvågning af vejarealer
og tekniske anlæg i forbindelse af selskabets opgaver vedrø-
rende vejafgiftsordningen og foretage registrering og opbe-
varing af billeder.
Den foreslåede ændring af § 17 a, stk. 5, 1. pkt., vil betyde,
at § 17 a, stk. 5, 2. pkt., også vil finde anvendelse. Efter
sidstnævnte bestemmelse, vil der ved skiltning eller på an-
den tydelig måde skulle gives oplysninger om overvågning
foretaget efter stk. 5, 1. pkt.
Der vil alene ske registrering (optagelse) af billedtransmissi-
on fra tv-overvågningen i 72 timer, hvorefter optagelserne
løbende vil blive slettet. Dermed vil der umiddelbart være
adgang til de optagelser, der er nødvendige i de tilfælde,
hvor Sund og Bælt Holding A/S kan konstatere, at udstyret
har været udsat for hærkværk, tyveri eller lignende. Selska-
bet vil i disse tilfælde kunne videregive optagelserne til
politiet, hvorefter optagelserne vil blive slettet af selskabets
egne systemer.
Der vil som følge af forslaget om ændring af § 17 a, stk.
5, 2. pkt., ved skiltning eller på anden tydelig måde blive
givet oplysning om, at vejarealerne og de tekniske anlæg er
tv-overvåget. Tv-overvågningen vil skulle begrænses mest
muligt. Det vurderes, at den vil kunne udstrækkes til op til
50 meter, såfremt særlige forhold gør sig gældende.
Det skal bemærkes, at forslaget vil betyde, at Sund og Bælt
Holding A/S kan indsamle, behandle og videregive person-
oplysninger.
Sund og Bælt Holding A/S vil som selvstændig dataansvar-
lig behandle optagelserne i overensstemmelse med de da-
tabeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforord-
ningen og reglerne i tv-overvågningsloven.
Forslaget om at ændre § 17 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om Sund
76
og Bælt Holding A/S foreslås at træde i kraft den 1. januar
2024, jf. lovforslagets § 19, stk. 1. Baggrunden herfor er, at
Sund og Bælt Holding A/S skal kunne teste systemer m.v.
med henblik på at kunne varetage opgaver efter vejafgiftslo-
ven.
Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at Sund og
Bælt Holding A/S vil kunne foretage tv-overvågning af
vejarealer og tekniske anlæg i forbindelse med selskabets
opgaver vedrørende vejafgiftsordningen og opbevare bille-
der, forud for, at reglerne om vejafgiftsordningen træder
i kraft. Forslaget vil også betyde, at der vil skulle ske
skiltning eller på anden tydelig måde gives oplysninger her-
om. Opkrævning af vejafgift vil først kunne ske, når regler-
ne herom i vejafgiftsloven finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3,
i vejafgiftsloven.
Til nr. 3
Det fremgår af § 17 a, stk. 3, i lov om Sund og Bælt Holding
A/S, at Sund & Bælt Holding A/S kan videregive person-
oplysninger, herunder personnumre og beskyttede navne-
og adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrolmyndighedens
opgaver.
Det foreslås i lovforslagets § 17, nr. 3, i § 17 a, stk. 3, i
lov om Sund og Bælt Holding A/S at ændre »kontrolmyn-
digheden« til »kontrolmyndighederne«, at »kontrolmyndig-
hedens« ændres til: »kontrolmyndighedernes«, og efter »op-
gaver« at indsætte »vedrørende miljøzoneordningen og vej-
afgiftsordningen«.
Forslaget vil medføre, at Sund og Bælt Holding A/S også
kan videregive oplysninger, herunder personnumre og be-
skyttede navne- og adresseoplysninger, til kontrolmyndighe-
derne, når det er nødvendigt af hensyn til kontrolmyndighe-
dernes opgaver i relation til vejafgiftsordningen.
Ved kontrolmyndighederne forstås de myndigheder, som har
en rolle i forbindelse med opkrævning m.v. af vejafgiftsord-
ningen og miljøzoneordningen.
De foreslåede ændringer af § 17 a, stk. 3, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S vil betyde, at Sund og Bælt Holding A/S
vil kunne videregive oplysninger, som selskabet vil kunne
indsamle i medfør af § 17 a, stk. 1, i lov om Sund og
Bælt Holding A/S som følge af de foreslåede ændringer af
bestemmelsen, jf. lovforslagets § 17, nr. 1. Det vil endvidere
omfatte oplysninger, som vil kunne indsamles fra Køretøjs-
registret, herunder personnumre, ejeroplysninger (cvr-num-
re) samt evt. beskyttede navne- og adresseoplysninger, til
Færdselsstyrelsen, som følge af § 17 a, stk. 2, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 17, nr. 2.
Når en virksomhed, der har hjemmel til at indsamle oplys-
ninger i Køretøjsregistret, indgår en aftale om terminalad-
gang til Køretøjsregistreret med Motorstyrelsen, følger det
normalt af denne aftale, at oplysningerne, som er indsam-
let i registret, ikke kan udveksles med andre, medmindre
den modtagende part også selv har hjemmel til at tilgå op-
lysningerne i Køretøjsregistret. Færdselsstyrelsen har efter
køretøjsregistreringsbekendtgørelsens § 102, stk. 2, som of-
fentlige myndighed terminaladgang til oplysninger om navn
og adresse, cpr- nummer eller cvr-nummer på alle nuværen-
de og forhenværende ejere og brugere af køretøjet. Efter
fast praksis gives offentlige myndigheder efter anmodning
endvidere adgang til evt. beskyttede navne- og adresseoplys-
ninger.
Da Færdselsstyrelsen således har samme adgang til at ind-
samle oplysninger i Køretøjsregistreret som Sund og Bælt
Holding A/S, vil selskabet med den foreslåede ændring af
§ 17 a, stk. 3, i lov om Sund og Bælt Holding A/S kun-
ne videregive oplysninger indsamlet fra Køretøjsregistret til
Færdselsstyrelsen.
Det er som nævnt i pkt. 3.11.1 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget hensigten, at Sund og Bælt Holding
A/S vil skulle forberede administrative bødeforelæg til brug
for udsendelse til afgiftspligtige personer, der overtræder
reglerne. Færdselsstyrelsen vil efter vejafgiftslovens § 17
have ansvaret for at godkende og udsende administrative
bødeforelæg samt for at indgive en politianmeldelse, hvis
det administrative bødeforelæg ikke bliver vedtaget. Trans-
portministeriet vil skulle behandle eventuelle klagesager. Til
brug for disse opgaver vil myndighederne have behov for at
kunne vurdere alle oplysninger og materiale, der ligger til
grund for Sund og Bælt Holding A/S’ sagsbehandling.
I forbindelse med Sund og Bælt Holding A/S’ opgaver
vedrørende miljøzoneordningen har selskabet udviklet et
administrativt sagsbehandlingssystem, som både kan tilgås
af selskabet og Miljøstyrelsen, ligesom selskabet i forvejen
har et centralt forretningssystem, som benyttes til selskabets
opgaver. Det er hensigten, at der vil skulle udarbejdes et sy-
stem svarende til systemet for miljøzoneordningen til hånd-
teringen af vejafgiftsordningen, og som skal kunne tilgås af
Færdselsstyrelsen til brug for udstedelse af administrative
bødeforelæg. Det er hensigten, at de data, Sund og Bælt
Holding A/S vil indsamle m.v. i systemet, og som dermed
videregives fra selskabet til kontrolmyndigheden, bl.a. vil
omfatte billeder af køretøjer (nummerpladeoplysninger), re-
gistreringsdata om køretøj og oplysninger om den afgifts-
pligtige person (personnummer, evt. cvr-nummer, navn og
adresse), samt andre relevante oplysninger, som relaterer
sig til ovenstående. Det skal bemærkes, at systemet til hen-
holdsvis miljøzoneordningen og vejafgiftsordningen vil væ-
re to adskilte systemer, men baseret på samme systemplat-
form og teknologi. Der vil således være dataseparation i
selskabets systemer i relation til selskabets opgaveporteføl-
je.
Oplysningerne vil alene kunne videregives med det formål
at varetage administrationen af vejafgiftsordningen, og vide-
regivelsen vil ske i overensstemmelse med de databeskyttel-
sesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen.
Da det er hensigten, at Sund og Bælt Holding A/S vil skulle
77
forberede udsendelse af administrative bødeforelæg, vil de
oplysninger, som selskabet vil skulle videregive, omfatte op-
lysninger om strafbare forhold efter databeskyttelseslovens
§ 8, stk. 3. Sund og Bælt Holding A/S vil derfor også med
hjemmel i forslaget til lov om Sund og Bælt Holding A/S’
nye § 17 a, stk. 3, kunne videregive oplysningerne omfattet
af databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
Sund og Bælt Holding A/S vil i nødvendigt omfang til
brug for løsninger af opgaver i relation til ordningen kun-
ne overlade oplysninger til relevante underleverandører via
databehandleraftale med Sund og Bælt Holding A/S som
dataansvarlig.
Forslaget om at ændre § 17 a, stk. 3, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S foreslås at træde i kraft den 1. januar 2024,
jf. lovforslagets § 19, stk. 1. Baggrunden herfor er, at Sund
og Bælt Holding A/S skal kunne teste systemer m.v. med
henblik på at kunne varetage opgaver efter vejafgiftsloven.
Det foreslåede ikrafttrædelsespunkt vil betyde, at Sund og
Bælt Holding A/S vil kunne videregive personoplysninger,
herunder personnumre og beskyttede navne- og adresseop-
lysninger til kontrolmyndigheden, forud for, at reglerne om
vejafgiftsordningen finder anvendelse. Opkrævning af vejaf-
gift vil først kunne ske, når reglerne herom i vejafgiftsloven
finder anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i vejafgiftsloven.
Til § 18
Det følger af § 21, stk. 1, i lov nr. 1353 af 21. december
2012 om ændring af lov afgift af elektricitet og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om
afgift af affald og råstoffer, at der ydes tilbagebetaling af
afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse
med opladning af batterier til registrerede elbiler mv.
Det fremgår af § 21, stk. 2, 3. pkt., i lov nr. 1353 af 21.
december 2012, at der ydes tilbagebetaling med virkning fra
og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december
2015.
Med § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev ordningen
forlænget til og med den 31. december 2016. Med § 10 i
lov nr. 1558 af 13. december 2016 blev ordningen forlænget
til og med den 31. december 2017. Med § 6 i lov nr. 687
af 8. juni 2017 blev ordningen forlænget til og med den 31.
december 2019. Med § 6 i lov nr. 203 af 13. februar 2021
blev ordningen forlænget til og med den 31. december 2030.
Det følger af § 21, stk. 3, at virksomheder, der benytter sig
af tilbagebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette tilba-
gebetalingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede
beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet skal ske pr. juridisk enhed.
Støtten udgøres af en tilbagebetaling af afgift af elektrici-
tet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med opladning
af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfat-
ter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtiglade-
re. der drives for virksomhedens regning og risiko, og elek-
tricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestati-
oner.
Bestemmelserne gennemfører gennemsigtighedskravet i
gruppefritagelsesforordningen, hvorefter der i forbindelse
med støttetildelinger over 500.000 euro stilles krav om
bl.a. offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhe-
dens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets
størrelse.
Kommissionen har vedtaget forordning (EU) 2023/1315 af
23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), som
bl.a. indebærer en udvidelse af gennemsigtighedskravet ved,
at tærsklen for, hvornår medlemsstaterne skal offentliggøre
oplysninger om støttetildelinger, sænkes fra 500.000 euro til
100.000 euro.
Det foreslås, at § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »500.000 euro«
til »100.000 euro«.
Det vil betyde, at tærsklen for indberetningspligten æn-
dres fra at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som overstiger
500.000 euro, til at gælde for tilbagebetalingsbeløb, som
overstiger 100.000 euro.
Ændringen er en konsekvens af forordning (EU) 2023/1315
af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr.
651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med
det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Den foreslåede ændring af § 21, stk. 3, vil medføre, at
virksomheder, som benytter sig af muligheden for at få tilba-
gebetalt afgift efter § 21, stk. 1, skal indberette tilbagebeta-
lingsbeløbet til Skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 100.000 euro i et kalenderår.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 19
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2024, jf. dog stk. 2 og 3.
I forhold til de foreslåede ændringer af lov om Sund og Bælt
Holding A/S vil forslaget betyde, at de foreslåede ændringer
af den nævnte lovs § 17 a vil træde i kraft den 1. januar
2024. Baggrunden for forslaget, om at ændringerne træder
i kraft et år før, at reglerne i vejafgiftsloven om vejafgifts-
ordningen finder anvendelse, er udelukkende som nævnt
bemærkningerne til lovforslagets § 17 og i pkt. 3.11.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger, at Sund og Bælt
Holding A/S også skal kunne teste systemer m.v. op til,
at vejafgiftsafgiftsordningen efter vejafgiftsloven træder i
kraft den 1. januar 2025. Opkrævning af vejafgiften vil dog
først kunne ske, når reglerne herom i vejafgiftsloven finder
anvendelse, jf. § 18, stk. 3, i vejafgiftsloven.
78
Det foreslås i stk. 2, at § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. april
2024. Det skal ses i sammenhæng med ikrafttrædelsestids-
punktet for forslaget om mulighed for forbrugsregistrering
efter elafgiftsloven for virksomheder på direkte linjer kræ-
ver systemtilretninger hos Skatteforvaltningen, der først vil
kunne implementeres 3 måneder efter lovens vedtagelse.
Det foreslås i stk. 3, at transportministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelse af § 16, nr. 1.
Det foreslåede § 16, nr. 1, vedrører fravigelse af tilladelses-
kravet i vejlovens § 80, stk. 1, således at Sund og Bælt
Holding A/S ikke skal ansøge om vejmyndighedens tilladel-
se ved opstilling af fast og mobilt vejsideudstyr til kontrol af
vejafgifter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 16,
nr. 2, hvorved transportministeren foreslås bemyndiget til
at fastsætte regler om de betingelser, som Sund og Bælt
Holding A/S skal opfylde, når selskabet skal opstille fast og
mobilt vejsideudstyr som led i kontrol med opkrævning af
vejafgifter.
Det er hensigten, at transportministeren vil fastsætte tids-
punktet for ikrafttrædelse af det foreslåede § 16, nr. 1,
samtidig med det tidspunkt, hvor reglerne, som udstedes i
medfør af det foreslåede § 16, nr. 2, vil træde i kraft. Det er
forventningen, at reglerne vil skulle træde i kraft i løbet af
første halvdel af 2024.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at for perioden fra og med den 1.
februar 2010 til og med den 30. januar 2016 finder afgifts-
fritagelsen efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk.
3, nr. 1, anvendelse for biomasseaffald, der kunne tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomas-
seaffald som ændret ved bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar
2010 om ændring af bekendtgørelse om biomasseaffald, i
læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Det fore-
slås i 2. pkt., at for perioden fra og med den 31. januar
2016 til og med den 31. december 2023 finder afgiftsfrita-
gelsen efter kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk.
3, nr. 1, anvendelse for biomasseaffald, der kunne tilføres
forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til
bekendtgørelse nr. 84 af 26. januar 2016 om biomasseaffald,
i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr.
2, hvorved det foreslås at ændre kulafgiftslovens § 7 a, stk.
2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, så henvisningen til bekendtgørelse
nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald ændres
til en henvisning til bekendtgørelse nr. 1224 af 4. oktober
2023 om biomasseaffald, der træder i kraft den 1. januar
2024. Med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås det således frem-
adrettet at rette op på, at henvisningen i kulafgiftslovens
§ 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ved en fejl ikke er
blevet opdateret, i takt med at bekendtgørelse nr. 1637 af
13. december 2006 om biomasseaffald er blevet ændret og
erstattet af nye bekendtgørelser.
Mens det med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at rette op
på denne fejl med virkning fra og med den 1. januar 2024,
skal lovforslagets § 19, stk. 6, sikre, at der ikke vedrørende
perioden før den 1. januar 2024 skal ske efteropkrævning
af afgift i de tilfælde, hvor læs som følge af ovennævnte
fejl har været anset for at være afgiftsfritaget. Det skal ses
i sammenhæng med, at det som nævnt beror på en fejl, at
kulafgiftslovens § 7 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ikke lø-
bende er blevet opdateret, så der henvises til den enhver tid
gældende bekendtgørelse om biomasseaffald. Som beskre-
vet i pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger har
ændringerne ved ovennævnte bekendtgørelser udelukkende
udvidet anvendelsesområdet for, hvilket biomasseaffald der
kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning,
hvorfor lovforslagets § 19, stk. 6, udelukkende vil være af
begunstigende karakter, da der ikke er tilfælde, hvor der
uberettiget er blevet opkrævet afgift som følge af fejlen.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
79
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 1 i lov nr.
1240 af 11. juni 2021, § 4 i lov nr. 2606 af 28. december
2021 og senest ved § 3 i lov nr. 329 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 1-14. ---
Stk. 15. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebeta-
lingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebeta-
lingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samle-
de beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregnin-
gen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der
gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indbe-
retningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet
efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsva-
rende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i
lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 11, stk. 6 og 7,
og § 11 f, stk. 1-4, i lov om afgift af elektricitet, § 7, stk. 3
og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
1. I § 9, stk. 15, 1. pkt., § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 11, stk. 18,
1. pkt., ændres »500.000 euro« til: »100.000 euro«.
2. I § 9, stk. 15, 3. pkt., ændres »stk. 16 og 17« til: »stk. 6 og
7«.
§ 9 a. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbelø-
bet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.
pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om
afgift af naturgas og bygas m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b,
stk. 1-3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
80
§ 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f, stk.
1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta-
lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 5. ---
§ 11. ---
Stk. 1-17. ---
Stk. 18. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebeta-
lingsmuligheden i stk. 3, skal indberette tilbagebetalingsbe-
løbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro-
ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar-
bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og
som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Op-
gørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed.
Stk. 19. ---
§ 11. ---
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for: 3. I § 11, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt.,
1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anven-
des til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og
som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i
eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstignin-
ger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C såsom
opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pa-
steurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning
eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejd-
ninger også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog
stk. 8.
ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anven-
des til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og
som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændrin-
ger såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, ste-
rilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning,
fordampning eller kondensering i særlige rum med en drifts-
temperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler
specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når
lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsproces-
sen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet
til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt ind-
rettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en
forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under
forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lo-
kalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det
særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler
mv., jf. dog stk. 8.
3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anven-
delser, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning
og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring
eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg,
hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en
kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand
til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og pro-
81
duktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grov-
parteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt
inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende
produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og
der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf.
dog stk. 8. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer
anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre
lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra
driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme
og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbyg-
ningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at
selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum
og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovparte-
ring forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for
kvæg mv. partering til og med fjerdinger.
4-8) ---
4. I § 11, stk. 5, indsættes som nr. 9:
»9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som an-
vendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarte-
ringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser,
der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. 1. pkt. fin-
der ligeledes anvendelse for campingenheder, uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der kan
ske forholdsmæssig opgørelse af en tilbagebetalingsberetti-
get andel på baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan
forholdsmæssig andel kan opgøres. I stedet for opgørelse
efter nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at
beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde egen-
hændigt over under sit ophold. I den samlede mængde ener-
gi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgø-
relsesberettiget. Ved anvendelsen af opgørelsesmetoden i 4.
pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres fra virk-
somheden, eller varme til opvarmning af vand i bassiner og
lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret
uden for arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke
skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke tilbagebeta-
lingsberettigede formål, og energiindholdet i den samlede
mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I den
samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt. fore-
tages der for så vidt angår varme eller kulde, som er leveret
særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden
producent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en
særskilt opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde
foretages en forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse
medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesbe-
rettiget, jf. 5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at
varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgørel-
sen, er målt. En virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en op-
gørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt kalenderår. En
virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 4. pkt., an-
82
vender den tilsvarende opgørelsesmetode i § 10, stk. 5, nr. 9,
4. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 8, stk.
4, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks.«
Stk. 6-17. ---
Stk. 18. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebeta-
lingsmuligheden i stk. 3, skal indberette tilbagebetalingsbe-
løbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro-
ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar-
bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og
som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Op-
gørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed.
5. § 11, stk. 18, 1. pkt., ændres »stk. 3, skal« til: »stk. 3 eller
stk. 5, nr. 9, skal for den enkelte ordning«
Stk. 19. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberet-
tet efter stk. 18 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde-
ling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
3, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betingel-
ser for at modtage statsstøtte.
6. I § 11, stk. 19, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 3 eller stk.
5,«
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved § 2
i lov nr. 138 af 25. februar 2020, § 2 i lov nr. 2225 af 29.
december 2020, § 12 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 2 i
lov nr. 2606 af 28. december 2021 og senest ved § 1 i lov nr.
329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Virksomheder, der skal indbetale afgiften efter §
15, skal indberette værdien af afgiftslempelsen i stk. 2, 3.
pkt., til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi
af lempelsen overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Om-
regningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs,
der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som ind-
beretningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Opgørelsen af værdien af lempelsen
efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
1. I § 1, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 2. pkt., ændres »3. pkt.« til:
»2. pkt.«
2. I § 1, stk. 6, 1. pkt., § 8, stk. 12, 1. pkt., § 8 a, stk. 4,
1. pkt., og § 10, stk. 16, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
Stk. 7. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om ind-
beretning og offentliggørelse af oplysninger indberettet ef-
ter stk. 6 og oplysninger om virksomhedens navn, virksom-
hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling. Skat-
teministeren fastsætter derudover nærmere regler om, at
virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk. 2, 3.
pkt., når de ikke opfylder de til enhver tid gældende betin-
gelser for at modtage statsstøtte.
§ 8. ---
Stk. 2-11. ---
Stk. 12. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebeta-
lingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebeta-
lingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samle-
de beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregnin-
gen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der
gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indbe-
retningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske
83
Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet
efter 1. pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsva-
rende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4
og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7,
og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen
af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
Stk. 13. ---
§ 8 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbelø-
bet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.
pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og
§ 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om kuldioxid-
afgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7, og §
11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
§ 10. ---
Stk. 2-15. ---
Stk. 16. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebeta-
lingsmuligheden i stk. 1-5, jf. stk. 15, skal indberette tilba-
gebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det
samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Om-
regningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs,
der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som ind-
beretningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæ-
iske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet
efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 17. ---
§ 10. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for: 3. § 10, stk. 5, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ændres
Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4, som anvendes
til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som
et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller
med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger
i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C såsom
opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pa-
steurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning
eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejd-
»stk. 7« til: »stk. 9«.
84
ninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog
stk. 7.
4-8) ---
Stk. 6-14. ---
Stk. 15. Uanset §§ 10 a-10 d nedsættes tilbagebetalingen
efter stk. 1-5 for gas omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., med
4,9 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6
MJ. 1. pkt. finder ikke anvendelse for tilbagebetalingen for
processer nævnt i § 10 d, stk. 1-5.
4. I § 10, stk. 15, 1. pkt., § 10 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, ændres »stk. 2, 3. pkt.« til: »stk. 2, 2. pkt.«
§ 10 e. Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvar-
me fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, kan fastsættes til 1,3 kr.
pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttiggjort over-
skudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhe-
dens kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divideres
med 1,2.
Stk. 2. Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvar-
me fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller 8, kan fastsættes
til 2,5 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttig-
gjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt.
divideres med 1,2.
Stk. 3. I det omfang overskudsvarmen, jf. stk. 1 eller 2,
for en opgørelsesperiode tillige er fremstillet ved brug af an-
dre energiafgiftspligtige brændsler eller elektricitet, ganges
overskudsvarmen (GJ) med energiindholdet i mængden af
biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., som vedrører
overskudsvarmen, over det totale energiindhold i afgiftsplig-
tige brændsler og afgiftspligtig elektricitet vedrørende over-
skudsvarmen.
Stk. 4-5. ---
5. I § 10, stk. 5, indsættes som nr. 9:
»9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som an-
vendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarte-
ringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser,
der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. 1. pkt. fin-
der ligeledes anvendelse for campingenheder, uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der kan
ske forholdsmæssig opgørelse af en tilbagebetalingsberetti-
get andel på baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan
forholdsmæssig andel kan opgøres. I stedet for opgørelse
efter nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at
beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde egen-
hændigt over under sit ophold. I den samlede mængde ener-
gi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgø-
relsesberettiget. Ved anvendelsen af opgørelsesmetoden i 4.
pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres fra virk-
somheden, eller varme til opvarmning af vand i bassiner og
lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret
uden for arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke
85
skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke tilbagebeta-
lingsberettigede formål, og energiindholdet i den samlede
mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I den
samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt. fore-
tages der for så vidt angår varme eller kulde, som er leveret
særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden
producent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en
særskilt opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde
foretages en forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse
medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesbe-
rettiget, jf. 5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at
varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgørel-
sen, er målt. En virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en op-
gørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt kalenderår. En
virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 4. pkt., an-
vender den tilsvarende opgørelsesmetode i § 11, stk. 5, nr. 9,
4. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og
§ 8, stk. 4, nr. 9, 4. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks.«
§ 10 e. ---
Stk. 2. Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvar-
me fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller 8, kan fastsættes
til 2,5 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttig-
gjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på
virksomhedens kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt.
divideres med 1,2.
6. I § 10 e, stk. 2, 1. pkt., ændres »hvor beløbet beregnes
efter § 10 d, stk. 7 eller 8,« til: »der udgør nyttiggjort over-
skudsvarme omfattet af § 10 d, stk. 1-4«.
Stk. 3-5. ---
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020, som ændret bl.a. ved
§ 10 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 3 i lov nr. 138
af 25. februar 2020, § 3 i lov nr. 2225 af 29. december 2020,
§ 14 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, § 3 i lov nr. 2606 af 28.
december 2021 og senest ved § 2 i lov nr. 329 af 28. marts
2023, foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 3 og 4, skal indberette tilbagebetalingsbe-
løbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.
pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om
afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a,
stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f, stk.
1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta-
lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
1. I § 7, stk. 9, 1. pkt., og § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ændres
»500.000 euro« til: »100.000 euro«.
Stk. 10-11. ---
86
§ 7 b. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbelø-
bet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.
pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om
afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a,
stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter og § 11, stk. 6 og 7, og § 11 f, stk.
1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta-
lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 5. ---
§ 7 a. ---
Stk. 2. Fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1, nr. 5, er:
1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden
kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets be-
kendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaf-
fald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
2. I § 7 a, stk. 2., nr. 1, og stk. 3, nr. 1, ændres »1637 af 13.
december 2006« til: »1224 af 4. oktober 2023«.
2-4) ---
Stk. 3. Følgende affald er fritaget for afgift, jf. § 1, stk. 1,
nr. 6:
1) Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden
kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets be-
kendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaf-
fald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald.
2-4) ---
Stk. 4-6. ---
§ 8. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for: 3. I § 8, stk. 4, nr. 1, nr. 2, 2. pkt., og nr. 3, 1. pkt.,
1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anven-
des til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og
som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i
eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstignin-
ger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C såsom
opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pa-
steurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning
eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejd-
ninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog
stk. 6.
ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.
2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anven-
des til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og
som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændrin-
ger såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, ste-
rilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning,
fordampning eller kondensering i særlige rum med en drifts-
temperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler
87
specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når
lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsproces-
sen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet
til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt ind-
rettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en
forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under
forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lo-
kalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det
særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler
m.v., jf. dog stk. 6.
3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anven-
delser, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning
og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring
eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg,
hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en
kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand
til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og pro-
duktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grov-
parteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt
inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende
produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og
der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf.
dog stk. 6. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer
anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre
lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra
driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme
og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbyg-
ningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at
selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum
og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovparte-
ring forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe,
for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.
4. I § 8, stk. 4, indsættes som nr. 9:
4-8) --- »9) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som an-
vendes til rumvarme, kulde til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn, og varmt vand i indkvarte-
ringsydelsen, som omfatter hotelværelser og andre værelser,
der udlejes i et kortere tidsrum end 1 måned uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. 1. pkt. fin-
der ligeledes anvendelse for campingenheder, uden særskilt
betaling for rumvarme, kulde eller varmt vand. Der kan
ske forholdsmæssig opgørelse af en tilbagebetalingsberetti-
get andel på baggrund af måling efter nr. 4, når en sådan
forholdsmæssig andel kan opgøres. I stedet for opgørelse
efter nr. 4 kan virksomheder omfattet af 1. pkt. vælge, at
beregningen af den godtgørelsesberettigede afgift skal ske
forholdsmæssigt svarende til den andel af virksomhedens
samlede areal i kvadratmeter, som gæsten kan råde egen-
hændigt over under sit ophold. I den samlede mængde ener-
gi medregnes dog ikke andet energiforbrug, som er godtgø-
relsesberettiget. Ved anvendelsen af opgørelsesmetoden i 4.
pkt. medregnes ikke varme eller kulde, som leveres fra virk-
somheden, eller varme til opvarmning af vand i bassiner og
lignende, der kan rumme over 3 m3 vand, og som er placeret
uden for arealet, som gæsten kan råde egenhændigt over
under sit ophold. Den opgjorte andel, som efter 6. pkt. ikke
88
skal medregnes, opgøres som forholdet mellem den mængde
energi, som forbruges til de pågældende ikke tilbagebeta-
lingsberettigede formål, og energiindholdet i den samlede
mængde fremstillet rumvarme, kulde og varmt vand. I den
samlede mængde medregnes dog ikke andet energiforbrug,
som er godtgørelsesberettiget, jf. 5. pkt. Uanset 7. pkt. fore-
tages der for så vidt angår varme eller kulde, som er leveret
særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden
producent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, en
særskilt opgørelse, hvor der for denne varme eller kulde
foretages en forholdsmæssig fordeling. I denne opgørelse
medregnes ikke andet energiforbrug, som er godtgørelsesbe-
rettiget, jf. 5. pkt. Det er en betingelse for godtgørelse, at
varmen eller kulden, som indgår i beregninger af godtgørel-
sen, er målt. En virksomhed omfattet af 1. pkt. vælger en op-
gørelsesmetode for tilbagebetaling for et helt kalenderår. En
virksomhed, der anvender opgørelsesmetoden i 4. pkt., an-
vender den tilsvarende opgørelsesmetode i § 10, stk. 5, nr.
9, 4. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og § 11,
stk. 5, nr. 9, 4. pkt., i lov om energiafgift på mineraloliepro-
dukter m.v.«
Stk. 5-14. ---
5. I § 8 indsættes som stk. 15 og 16:
»Stk. 15. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebeta-
lingsmuligheden i stk. 4, nr. 9, skal indberette tilbagebeta-
lingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samle-
de beløb overstiger 100.000 euro i et kalenderår. Omregnin-
gen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der
gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet-
ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter
1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 16. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetning og offentliggørelse af oplysninger indberet-
tet efter stk. 15 og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde-
ling. Skatteministeren fastsætter derudover nærmere regler
om, at virksomheder ikke kan opnå tilbagebetaling efter stk.
4, nr. 9, når de ikke opfylder de til enhver tid gældende
betingelser for at modtage statsstøtte.«
§ 10 a. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal,
inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told-
og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
6. § 10 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2-5. ---
§ 4
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 3. november 2023, foretages følgende ændringer:
§ 3. Afgiften svares af 1. I § 3, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »stk. 2-5«: », eller § 4 a,
stk. 1«.
1) den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet,
2) den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet, og
89
3) den, der er registreret for afgift efter § 4, stk. 2-5.
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Virksomheder, der direkte får leveret elektricitet via
en direkte linje, med et årligt elektricitetsforbrug på over
100.000 kWh inden for samme lokalitet fra en virksomhed
registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, hvor tilbagebetaling af
afgift efter § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter denne
lov, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Ved anmodning om registrering efter stk. 1 skal
virksomheden over for told- og skatteforvaltningen doku-
mentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har op-
fyldt betingelserne i stk. 1, eller sandsynliggøre, at virksom-
heden i de kommende 12 måneder opfylder betingelserne
i stk. 1. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12 måneder
benyttes de mængder elektricitet, som er målt af den virk-
somhed, der er registreret efter § 4, stk. 2.
Stk. 3. Virksomheder registreret efter stk. 1, der ikke læn-
gere opfylder betingelserne for registrering efter stk. 1, skal
virksomheden underrette told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Virksomheder kan ikke registreres i henhold til stk.
1, hvis de på tidspunktet for ansøgning om registrering efter
stk. 1 er i restance med skatter og afgifter.
Stk. 5. Har virksomheden ikke afgivet rettidig angivelse,
har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skat-
ter eller afgifter m.v. eller har været i restance med skatter
og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage regi-
streringen efter stk. 1. Virksomheder, der har fået inddraget
registreringen efter stk. 1, kan tidligst 12 måneder efter ind-
dragelsen anmode om fornyet registrering efter stk. 1. Told-
og skatteforvaltningen skal give virksomheder registreret ef-
ter § 4, stk. 2, oplysninger om inddragelse af registreringen
efter stk. 1.
Stk. 6. Til de registrerede virksomheder, jf. stk. 1, udstedes
et bevis for registreringen.«
§ 5. Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der:
a-c) --- 3. I § 5, stk. 1, indsættes efter som litra d:
»d. leveres til virksomheder registreret efter § 4 a, stk. 1.«
Stk. 2-3. ---
§ 8. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den 4. I § 8, stk. 3, indsættes efter »stk. 3,«:
afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode den
mængde elektricitet, som en virksomhed registreret efter
§ 4, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørel-
sen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for
tilbagebetaling efter § 11 og § 11 c.
»eller § 4 a, stk. 1,«.
Stk. 4-6. ---
§ 11. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
mulighederne i stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 6 og 7, skal
for den enkelte ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet
til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for
den enkelte ordning overstiger 500.000 euro i et kalender-
år. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter
5. I § 11, stk. 11, 1. pkt., udgår »stk. 1, jf. § 11 c, og«.
6. I § 11, stk. 11, 1. pkt., § 11 b, stk. 9, 1. pkt., og § 11 f, stk.
4, 1. pkt., ændres »500.000« til: »100.000«.
90
den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år,
som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebeta-
lingsbeløbet i stk. 6 og 7 tillægges tilbagebetalingsbeløbet
efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7
b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
§ 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om afgift af naturgas
og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-4, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og
4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3.
pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 12. ---
§ 11 b. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmu-
ligheden i stk. 3-5, skal indberette godtgørelsesbeløbet til
told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti-
ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske
kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 10. ---
§ 11 f. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbelø-
bet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.
pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov om
afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a,
stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen
af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
Stk. 5. ---
§ 5
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 595 af 29. april 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 168
af 29. februar 2020, § 4 i lov nr. 2616 af 28. december 2021,
§ 1 i lov nr. 330 af 28. marts 2023 og § 6 i lov nr. 755 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændring:
§ 24. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en
oplagshaver eller er fritaget efter § 14. Erhvervsdrivende
1. § 24, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
91
varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet,
anmelde sig som registreret varemodtager hos told- og skat-
teforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
Stk. 2-5. ---
§ 6
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 448 af 17. april 2020, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 1728 af 27. december 2018 og senest
ved § 7 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 3 d. Ved erhvervsmæssig modtagelse af dækningsaf-
giftspligtige varer, jf. § 1, stk. 2, og bilag 1, fra andre
EU-lande svares afgiften i forbindelse med varemodtagel-
sen her i landet, jf. dog stk. 2. Varemodtagere skal inden
varens afsendelse fra udlandet anmelde sig som registreret
varemodtager hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen
er gældende for 5 år.
1. § 3 d, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Ved indførsel eller modtagelse af dækningsafgifts- 2. § 3 d, stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes således:
pligtige varer efter stk. 1, § 3, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, kan en
virksomhed undlade at lade sig registrere som varemodtager
og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne
afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger
10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regn-
skabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder. 1. pkt.
finder ikke anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
»For nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn-
skabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbe-
gyndt ved stiftelsen af virksomheden. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3
a, stk. 1, nr. 1 og 2.«
1-5, og § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvad angår den årlige peri- 3. § 4, stk. 6, 3. og 4. pkt., affattes således:
ode for nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperi-
ode overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. års-
regnskabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for
påbegyndt ved stiftelsen af virksomheden.
»For nystiftede virksomheder, hvis første regnskabsperiode
overstiger 12 måneder, dog højst 18 måneder, jf. årsregn-
skabslovens § 15, stk. 2, anses den årlige periode for påbe-
gyndt ved stiftelsen af virksomheden. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for stoffer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, og § 3
a, stk. 1, nr. 1 og 2.«
§ 7
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumak-
kumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 820 af 30. maj 2022, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 755 af 13. juni 2023 foretages følgende
ændringer:
§ 18. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 4 eller er omfattet af § 10. Erhvervsdriven-
de varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige
varer fra udlandet anmelde sig som registreret varemodtager
hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende
for 5 år.
1. § 18, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2-6. ---
§ 19.
Stk. 1. ---
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret
efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 18, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2-6, tilsvarende anvendelse.
2. I § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. og 3. pkt.«
til: »2. pkt.«
92
Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i lovens § 18,
stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendel-
se.
Stk. 4-6. ---
§ 8
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr.
1148 af 2. juni 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1240 af
11. juni 2021, § 8 i lov nr. 2616 af 28. december 2021, og §
10 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I andre tilfælde svares den i stk. 1 og 2 nævnte
afgift i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, med-
mindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret ef-
ter § 3. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne
afsendes fra udlandet, lade sig registrere som registreret va-
remodtager hos told- og skatteforvaltningen. Registreringen
er gældende for 5 år.
1. § 1, stk. 6, 3. pkt., ophæves.
§ 9
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret
ved § 7 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, § 9 i lov nr.
1240 af 11. juni 2021 og § 17 i lov nr. 832 af 14. juni 2022
og § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 5. Den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode op-
gøres
1. I § 5, stk. 1, nr. 1, § 11, § 13, stk. 2, nr. 1, og § 14, nr. 1,
ændres » 17« til: »17-19«.
1) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15
og 17, efter bestemmelserne i § 7 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
2-4) ---
Stk. 2-5. ---
§ 6. ---
Stk. 2. Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i
uvæsentligt omfang afsætter afgiftspligtig olie eller gas om-
fattet af§ 2, stk. 1, nr. 8-10, og som opgør den afgiftspligtige
mængde som den mængde, der i perioden er tilført virksom-
heden med tillæg af den formindskelse eller fradrag af den
forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne, kan
yderligere fradrage den mængde olie eller gas, der er gået
tabt ved brand, lækage eller lignende.
2. I § 6, stk. 2, indsættes efter »afsætter afgiftspligtig olie«:
»efter § 2, stk. 1, nr. 1-4, 13,15 17 og 18«, og efter »nr.
8-10« indsættes: »samt tilsvarende afgiftspligtige varer efter
§ 2, stk. 1, nr. 19,«.
§ 7. Fritaget for afgift er
1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10,
13 og 15, der leveres fra en registreret virksomhed eller en
virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8,
til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med
en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregisterton-
nage på 5 t og derover og jetfuel til brug i luftfartøjer, der
anvendes erhvervsmæssigt,
3. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »13 og« til: »13,« og »15,«
ændres til: »15 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10,
nr. 11, 1. pkt. og nr. 17, der anvendes til fremstilling af elek-
tricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, som har tilladelse
4. I § 7, stk. 1, nr. 2, ændres »11, 1. pkt.,« til: »11, 1.
pkt., og« og »17« ændres til: »17 og 18 samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
93
til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og der afsætter
elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk.
2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.,
3-4) ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Afgiften tilbagebetales for
1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12 og 15,
der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads
med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1,
dog bortset fra lystfartøjer, eller anvendes på anden måde
end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af
varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet, som er
afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet. Afgiften til-
bagebetales dog ikke for elektricitet produceret på anlæg,
som ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter. Andelen af
afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af
elektricitet i kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, op-
gøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2, i lov om afgift
af naturgas og bygas m.v. Afgiften tilbagebetales i samme
omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
merværdiafgift for varerne,
5. I § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., ændres »1-12« til: »1-12,« og
»15,« ændres til: »15 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige
varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«
2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10
og 15, der anvendes til færgedrift,
6. I § 7, stk. 4, nr. 2, ændres »8-10 og« til: »8-10,« og »15«
ændres til: »15 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer
3) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 13, i det efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
omfang der ydes tilbagebetaling efter lov om energiafgifter
af mineralolieprodukter m.v. for disse varer, og 7. I § 7, stk. 4, nr. 3, indsættes efter »13,«: »samt tilsvarende
afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19«.
4) ---
Stk. 5-10. ---
§ 7. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 6 og 7, skal indberette tilbagebetalingsbe-
løbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.
pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-4, i lov
om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og
§ 9 a, stk. 1-4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 6 og 7, og
§ 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
8. I § 7, stk. 9, 1. pkt., § 7 b, stk. 4, 1. pkt., § 9 b, stk. 5,
1. pkt., § 9 c, stk. 10, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
§ 7 b. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbelø-
94
bet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb
overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra
danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.
pkt. tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende
bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov
om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og
§ 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-3, i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 6 og 7, og
§ 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk
enhed.
§ 9 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb over-
stiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske
kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 6. ---
§ 9 c. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Virksomheder, der benytter sig af fradraget i stk.
1, skal indberette værdien heraf til told- og skatteforvaltnin-
gen, hvis den samlede værdi af fradraget overstiger 500.000
euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro
skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag
i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som of-
fentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen
af fradragsværdien efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed.
Stk. 11. ---
§ 9 a. Der ydes fuld tilbagebetaling for afgift af varme og
af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, nr.
11, 1. pkt., og nr. 12, 15 og 17 der anvendes i momsregistre-
rede virksomheders produktionsenheder med en tilladelse
til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til aktiviteter
omfattet af §§8-10 i lov om CO2-kvoter, jf. dog stk. 2. På de
samme betingelser ydes der fuld tilbagebetaling af afgift af
varme fra ikkebionedbrydeligt affald anvendt som brændsel,
jf. § 2, stk. 1, nr. 14. Endvidere kan momsregistrerede virk-
somheder, som har en tæt driftsmæssig og fysisk sammen-
hæng inden for samme lokalitet med en produktionsenhed
med tilladelse til udledning af CO2, jf. 1. pkt., opnå fuld
tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres direkte fra
produktionsenheden med tilladelse til udledning af CO2 til
den forbundne virksomhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke
tilbagebetaling for afgift af varme fra en produktionsenhed
9. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., og § 9 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »og
17,« til: », 17 og 18 samt tilsvarende afgiftspligtige varer
efter 2, stk. 1, nr. 19,«.
95
uden tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvo-
ter. Ved §§ 8-10 i lov om CO2-kvoter, som er nævnt i 1.
pkt., forstås §§ 8-10 i lov nr. 1095 af 28. november 2012 om
CO2-kvoter.
Stk. 2-6. ---
§ 9 c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til
udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender
afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10,
nr. 11, 1. pkt., og nr. 12 og 17, bortset fra brændsler til
fjernvarme i denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven,
kan opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgif-
ter af førnævnte brændsler, der anvendes til procesformål,
og som er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om
afgift af naturgas og bygas m.v. eller § 8 i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. Hvis bundfradraget over-
stiger betalingen af afgifter opgjort efter reglerne nævnt i
1. pkt., kan virksomheden opnå det resterende bundfradrag
i virksomhedens betaling af afgifter for brændsler nævnt i
1. pkt., der anvendes til fremstilling af elektricitet, og som
er tilbagebetalingsberettigede eller afgiftsfrie efter § 9, stk.
2 og 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 8, stk. 2 og 3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v.
eller § 7, stk. 1 og 2, i lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte bund-
fradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette
til told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfra-
drag kan ske. Virksomheder, som opfylder betingelserne
for at få bundfradraget, men uden at have den fornødne
dokumentation for bundfradraget for nogen af basisårene,
jf. stk. 3 og 4, kan foretage skønsmæssig opgørelse af bund-
fradraget. Virksomheden skal i givet fald anmelde dette til
told- og skatteforvaltningen sammen med oplysning om den
skønsmæssige opgørelse af bundfradraget. Told- og skatte-
forvaltningen skal godkende den skønsmæssige opgørelse,
inden der kan ske udnyttelse af bundfradraget. Told- og
skatteforvaltningen godkender den skønsmæssige opgørelse,
når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden derved
ikke får et bundfradrag, der er større end det bundfradrag,
som virksomheden ville have fået, hvis den havde haft den
fornødne dokumentation for bundfradraget.
Stk. 2-11. ---
§ 12. Virksomheder, der er registreret efter § 3, skal føre 10. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres » 17« til:
regnskab »17-19,«.
1) over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17 omfat-
tede varer efter bestemmelserne i §§ 14 og 15 i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
2-3) ---
Stk. 2-3. ---
§ 18. For betaling af afgift efter loven hæfter selskabet,
fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter
eller lignende driver virksomheden for egen regning. For de
i § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 17 omfattede varer
11. I § 18, 2. pkt., ændres »og 17« til: », 17 og 18 samt
tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19,«.
96
finder bestemmelserne i § 28 i lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v. tilsvarende anvendelse.
§ 10
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 24. maj 2022, som ændret
ved § 15 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, som ændret senest
ved § 11 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 19. I andre tilfælde end de i § 18 nævnte svares afgiften
i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 3,
7 og 8. Virksomheder registreret efter lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag
og andre erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsen-
delsen af varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold fra
udlandet anmelde sig som registreret varemodtager hos told-
og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
1. § 19, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2-6. ---
§ 20.
Stk. 1. ---
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret
efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 19, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2-6, tilsvarende anvendelse.
2. I § 20, stk. 2, og § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. og 3. pkt.«
til: »2. pkt.«
Stk. 3. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet. Bestemmelserne i § 19, stk. 1,
2. og 3. pkt., og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-6. ---
§ 11
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr.
1214 af 10. august 2020, som ændret senest ved § 5 i lov nr.
329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændring:
§ 15. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal,
inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told-
og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
1. § 15, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2-6. ---
§ 12
I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1754
af 30. august 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 902
af 21. juni 2022, § 3 i lov nr. 489 af 15. maj 2023 og senest
ved § 353 i lov nr. 718 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 29 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Indberetninger efter stk. 1 skal desuden omfatte
oplysninger om det samlede beløb, som selskabet i årets løb
har modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette
beløb overstiger 500.000 euro.
1. I § 29 a, stk. 3, ændres »500.000 euro« til: »100.000
euro«.
Stk. 4. ---
§ 53 a. Finansielle institutter og platformsoperatører, der
er indberetningspligtige, skal underrette hver enkelt person,
der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af
2. I § 53 a, stk. 1, ændres »og platformsoperatører« til: »,
platformsoperatører og mellemmænd«, »eller § 43, stk. 1,«
97
§ 22, stk. 1, eller § 43, stk. 1, om, at oplysningerne om
vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overens-
stemmelse med § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af
§ 22, stk. 1 eller 3, § 43, stk. 1, eller § 52, stk. 3, og skal
give vedkommende alle de oplysninger, som vedkommende
har ret til hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid
til, at den pågældende kan udøve sine rettigheder efter da-
tabeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder,
inden oplysningerne indberettes til told- og skatteforvaltnin-
gen.
ændres til: »§ 43, stk. 1, eller § 46 a«, og efter »§ 22, stk. 1
eller 3, § 43, stk. 1,« indsættes: »§ 46 a«.
Stk. 2. ---
§ 54. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Har den indberetningspligtige efter §§ 8, 11 a-19
a, 26-32, 34-36, 38, 40 eller 42 eller efter regler udstedt i
medfør af § 9, § 10, jf. § 9, eller §§ 11 eller 22 forsøgt ind-
beretning, og har told- og skatteforvaltningen meddelt den
indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberet-
tet som følge af fejl el.lign., skal den indberetningspligtige
foretage genindberetning inden en frist, som meddeles af
told- og skatteforvaltningen.
3. I § 54, stk. 6, ændres »eller 22« til: », 22 eller 43«.
Stk. 7-8. ---
§ 57. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Har et finansielt institut eller en platformsoperatør
ikke rettidigt opfyldt sine pligter efter § 53 a eller regler ud-
stedt i medfør af § 22, stk. 3, eller § 43, stk. 2, kan told- og
skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne
inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder, der
skal betales fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget
efterkommes.
4. I § 57, stk. 4, ændres »eller en platformsoperatør« til: »,
en platformsoperatør eller en mellemmand«.
Stk. 5. ---
§ 13
I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 765
af 7. juni 2023, som ændret ved § 5 i lov nr. 168 af 29.
februar 2020, foretages følgende ændring:
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmu-
ligheden i stk. 1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til told-
og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger
500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro-
ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar-
bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og
som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Op-
gørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr.
juridisk enhed.
1. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til: »100.000
euro«.
Stk. 4. ---
§ 14
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af
22. april 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 672 af 19. april
2021, § 20 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 og ved § 8 i lov nr.
329 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
98
§ 18. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal,
inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told-
og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.
1. § 18, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2-6. ---
§ 33. ---
Stk. 2-9. ---
Stk. 10. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebeta-
lingsmuligheden i stk. 1-9, skal indberette tilbagebetalings-
beløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede
beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen
fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder
den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
2. I § 33, stk. 10, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til:
»100.000 euro«.
Stk. 11. ---
§ 15
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 24. maj 2022, som ændret ved
§ 13 i lov nr. 755 af 13. juni 2023, foretages følgende æn-
dring:
§ 17. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med
varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages
efter reglerne i § 3 eller er omfattet af § 9. Erhvervsdriven-
de varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige
varer fra udlandet anmelde sig som registreret varemodtager
hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende
for 5 år.
1. § 17, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2-6. ---
§ 18.
Stk. 1. ---
Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret
efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 17, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2-6 tilsvarende anvendelse.
2. I § 18, stk. 2 og § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. og 3. pkt.«
til: »2. pkt.«
Stk. 3. Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande betales
afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet. Be-
stemmelserne i lovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2-6
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-6. ---
§ 16
I lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 421
af 25. april 2023, som ændret ved § 37 i lov nr. 679 af 3. juni
2023, foretages følgende ændringer:
§ 80. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på 1. I § 80, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter. »Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse på opstilling af
fast og mobilt vejsideudstyr, som Sund og Bælt Holding A/S
opstiller på vejarealer som led i kontrol med opkrævning af
vejafgifter efter lov om vejafgift, jf. dog skt. 5.«
§ 80. ---
Stk. 2-4. ---
99
2. I § 80 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Transportministeren fastsætter regler om de betin-
gelser, som Sund og Bælt Holding A/S skal opfylde, når
selskabet skal anvende vejarealet til opstilling af fast og
mobilt vejsideudstyr som led i kontrol med opkrævning af
vejafgifter efter lov om vejafgift, herunder om høring af
vedkommende vejmyndighed ved opstilling af fast vejside-
udstyr.«
§ 17
I lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding
A/S, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 808 af 9. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 17 a. Sund og Bælt Holding A/S kan foretage automa- 1. I § 17 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
tisk registrering af nummerplader i relation til selskabets
opgaver efter reglerne om miljøzoneordningen i lov om mil-
jøbeskyttelse.
»Sund og Bælt Holding A/S kan i relation til selskabets op-
gaver efter reglerne om vejafgiftsordningen i lov om vejaf-
gift anvende fast og mobilt udstyr til overvågning, herunder
tv-overvågning og automatisk registrering af nummerplader,
på det afgiftsbelagte vejnet med henblik på at understøtte
afgiftsopkrævningen.«
§ 17 a. ---
Stk. 2. Sund og Bælt Holding A/S kan indsamle og be-
handle personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn
til udførelsen af Sund og Bælt Holdings A/S’ opgaver i
forbindelse med miljøzoneordningen. Under samme betin-
gelser som nævnt i 1. pkt. kan Sund og Bælt Holding A/S
indsamle oplysninger i Køretøjsregistreret, herunder person-
numre og beskyttede navne- og adresseoplysninger, og be-
handle disse.
2. I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., stk. 4, og stk. 5, 1. pkt., æn-
dres »miljøzoneordningen« til: »miljøzoneordningen og vej-
afgiftsordningen«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Sund og Bælt Holding A/S kan på baggrund af
registrering af nummerplade, jf. stk. 1, til det formål at
lette genkendelse af køretøjer i forbindelse med selskabets
opgaver vedrørende miljøzoneordningen.
Stk. 5. Sund og Bælt Holding A/S kan foretage tv-over-
vågning af vejarealer og tekniske anlæg i forbindelse med
selskabets opgaver vedrørende miljøzoneordningen og fore-
tage registrering og opbevaring af billeder. Der skal ved
skiltning eller på anden tydelig måde gives oplysninger her-
om.
§ 17 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Sund og Bælt Holding A/S kan videregive person-
oplysninger, herunder personnumre og beskyttede navne-
og adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrolmyndighedens
opgaver.
3. I § 17 a, stk. 3, ændres »kontrolmyndigheden« til:
»kontrolmyndighederne«, »kontrolmyndighedens« ændres
til: »kontrolmyndighedernes«, og efter »opgaver« indsættes:
»vedrørende henholdsvis miljøzoneordningen og vejafgifts-
ordningen«.
100
§ 18
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov
om afgift af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre
lov og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af
affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til
opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrø-
rende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk
justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om
fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cement-
produktion), som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1558 af 13.
december 2016, § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr.
203 af 13. februar 2021 og senest ved § 5 i lov nr. 2606 af
28. december 2021, foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalings-
muligheden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet
til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb over-
stiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske
kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den
første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen
vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt.
skal ske pr. juridisk enhed.
1. I § 21, stk. 3, 1. pkt., ændres »500.000 euro« til: »100.000
euro«.
Stk. 4. ---
101