Redegørelse afgivet af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm) den 3. oktober 2023 (omtryk)

Redegørelse afgivet af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm) den 3. oktober 2023
Redegørelse
om
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023
(Skriftlig redegørelse)
1. Indledning
De danske landdistrikter er i forandring. Borgere, der er
bosat i landdistrikterne, oplever ændringerne i lokalområ-
derne på tætteste hold. I nogle lokalområder opleves en
negativ udvikling – naboerne flytter til de større byer, huse-
ne står tomme, afstanden til den nærmeste læge er blevet
større, den lokale skole og dagligvarebutik er lukket og de
offentlige servicetilbud dimensioneres til færre borgere. I
andre lokalområder opleves en positiv udvikling – landsby-
en har et stærkt foreningsliv, får driftige tilflyttere og de
lokale virksomheder vækster. Der er også flere eksempler
på beboere i de mindre byer, som engagerer sig i lokale
fællesskaber og skubber på for, at der etableres nye skoler,
nye foreninger, borgerdrevne dagligvarebutikker og for at
der investeres i grønne fællesområder og energiløsninger for
landsbyen.
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023 viser,
at den til tider negative fortælling om tilbagegang i landdi-
strikterne ofte er unuanceret.
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023 sup-
plerer derfor som noget nyt de overordnede udviklingsten-
denser i landdistrikterne med en række lokale eksempler
på, hvordan lokal handlekraft, fællesskaber og investeringer
får nye indsatser til at blomstre – fx ved etablering af bor-
gerforeninger, borgerdrevne butikker, friskoler, fælles lokale
kontorfaciliteter til hjemmearbejde, nystartede virksomheder
mv. Dette giver et mere dækkende billede af de danske
landdistrikter. Samtidig illustrerer det den iderigdom og den
handlekraft, der er i de små lokalsamfund, og at udviklingen
langt fra er gået i stå.
Regeringen ønsker et Danmark i geografisk balance, hvor
det er attraktivt at leve, bo og arbejde i hele landet. Vi
skal derfor investere i udvikling og omstilling i alle egne af
landet. Vi skal sikre, at de erhverv og lokalsamfund, som
er en forudsætning for at skabe omstilling og udvikling,
oplever at blive hørt og imødekommet af myndighederne. Vi
skal iværksætte initiativer, reformer og aftaler, der sikrer
et stærkt og samlet Danmark med fokus på lokal frihed,
selvbestemmelse og forandringskraft.
Med regeringsgrundlaget, finansloven for 2023 og finans-
lovsforslaget for 2024 har regeringen igangsat og foreslået
en række indsatser, der vil være et væsentligt positivt bidrag
til udviklingen i landdistrikterne. Disse beskrives i redegø-
relsen. Regeringen ser frem til fortsat godt samarbejde om et
Danmark i geografisk med nationale og lokale aktører, som
er engagerede i udviklingen i landdistrikterne.
Redegørelse nr. R 2 Folketinget 2023-24 OMTRYK
Korrektion af figur 3.4
OMTRYK
CD000276
Læsevejledning
Redegørelsens op-
bygning
Dette års redegørelse er opbygget omkring en række temakapitler. Hvert kapitel beskriver
udviklingen inden for et tema, fx uddannelse, samt de initiativer med relevans for det på-
gældende tema, som regeringen påtænker eller har lagt frem siden regeringens tiltrædelse
d. 15. december 2022.
Redegørelsens defi-
nitioner af landdi-
strikter
I redegørelsen anvendes to forskellige definitioner af landdistrikter. Den ene og mest
gængse definition bygger på en gruppering af de 98 kommuner efter kommunetype. Den
anden definition bygger på en sognetypologi. I begge typologier er afstanden til et større
byområde (mere end 45.000 indbyggere) et centralt kriterium.
Kommunetypologi
Redegørelsen inddeler de 98 kommuner i tre hovedtyper alt efter nærheden til en by med
45.000 indbyggere eller mere.
– ”Større bykommuner” består af kommuner med én eller flere byer med 45.000 indbyg-
gere eller mere.
– ”Kommuner tæt på en større by” består af kommuner, som ikke har byer med 45.000
indbyggere eller mere, men hvor medianborgeren har mindre end en halv times kørsel i
bil til en by med 45.000 indbyggere eller mere.
– ”Kommuner længere væk fra en større by” består af kommuner, hvor kommunens
største by har færre end 45.000 indbyggere, og hvor medianborgeren har mere end en
halv times kørsel i bil til en by med 45.000 indbyggere eller mere.
Sognetypologi
Redegørelsen inddeler endvidere de 2.137 sogne i fire forskellige typer.
Sognet ligger mindre end en halv ti-
mes kørsel fra et større byområde (en
by med 45.000 indbyggere eller mere)
Sognet ligger mere end en halv times
kørsel fra et større byområde (en by med
45.000 indbyggere eller mere)
Mere end halvdelen af indbyg-
gerne i sognet bor i byer med
over 3.000 indbyggere
Byområder i eller tæt på de større by-
er
Byområder længere væk fra de større by-
er
Mindre end halvdelen af ind-
byggerne i sognet bor i byer
med over 3.000 indbyggere
Landdistrikter tæt på de større by Landdistrikter længere væk fra de større
byer
OMTRYK
2
Figur 1.1 De tre typer af kommuner
Kilde: Danmarks Statistik (BY1, SOGN1) samt egne beregninger.
OMTRYK
3
Figur 1.2 De fire typer af sogne og de 27 småøer
Anm. : Kortet er opdateret ift. den oprindelige sognetypologi fra 2013, da flere sogne er lagt sammen siden. Ved sammenlægning af to sogne i hver sin kategori er det nye sogn
kategoriseret som dét af de to tidligere sogne med størst bytilknytning.
Kilde: Danmarks Statistik (BY1, SOGN1) samt egne beregninger.
2. Demografi
Befolkningstallet er generelt stigende i Danmark. Det sti-
ger i såvel de større byer som i byområder længere væk fra
de større byer. Landdistrikterne tættere på de større byer op-
lever ligeledes befolkningsfremgang. I landdistrikterne læn-
gere væk fra de større byer er der befolkningstilbagegang,
men mange landsbyer i disse områder oplever vækst og
fremgang.
Et stabilt befolkningstal har betydning for at fastholde
et områdes servicetilbud og for virksomheders adgang til
arbejdskraft. Det har også betydning for udbuddet af kultur-
tilbud og fritidsaktiviteter i et lokalområde og for at bevare
et områdes vitalitet. Befolkningstallet kan dog ikke stå ale-
ne. Det er også af stor betydning, hvordan befolkningen
er sammensat. Således kan områder med tilbagegang eller
mindre fremgang i antallet af indbyggere godt opleve lo-
kal udvikling fx ved at ressourcestærke tilflyttere ændrer
befolkningssammensætningen. Dette kan påvirke rammerne
for de tilbageblivende beboeres livskvalitet samt de lokale
virksomheders mulighed for at udvikle sig.
Befolkningsudvikling på tværs af landet (regionalt)
Siden 2010 er indbyggertallet i Danmark steget med ca.
400.000 indbyggere fra ca. 5,53 mio. til 5,93 mio. Stignin-
gen skyldes overvejende nettoindvandring, primært fra vest-
OMTRYK
4
lige lande, men også, at der fødes flere, end der dør. Dette
skaber et såkaldt fødselsoverskud. 2022 blev dog det første
år siden 1981 med et fødselsunderskud, dvs. der døde flere,
end der blev født.
På landsplan steg befolkningstallet i 2022 med ca. 59.200,
hvilket er næsten dobbelt så meget som i 2021. Den store
befolkningstilvækst i 2022 skyldes overvejende en nettoind-
vandring på 31.800 personer, der har søgt beskyttelse i Dan-
mark som konsekvens af krigen i Ukraine. Alle regioner tog
del i befolkningstilvæksten, men især Region Hovedstaden,
Region Syddanmark og Region Midtjylland oplevede stor
nettoindvandring. I Region Sjælland og Region Midtjylland
bidrog nettotilflytning fra allerede bosiddende i Danmark
også til befolkningstilvækst. Derudover oplevede alene Re-
gion Hovedstaden og Region Midtjylland et fødselsoverskud
i 2022.
Figur 2.1 Befolkningsudvikling i regionerne, 2022
Anm: Fødselsoverskud dækker over fødsler minus døde. Nettotilflyttede dækker over personer, der er flyttet til/fra andre regioner, mens nettoindvandrede dækker over personer,
der er flyttet til/fra udlandet. Summen af de tre kategorier er ikke nødvendigvis lig med ”Hele landet”, da der også er mindre korrektioner i den samlede befolkningstilvækst
pga. opdateringer af CPR.
Kilde: Danmarks Statistik (BEV107).
Befolkningsudvikling på sogneniveau
Der er forskel på befolkningsudviklingen i de større byer,
i landdistrikter langt fra byerne og befolkningsudviklingen
i byer og bynære landdistrikter. I de større byer er befolk-
ningstallet steget med næsten 12 pct. siden 2011, mens det
i byområder længere væk fra de større byer kun er steget
med 1,5 pct. Der er ligeledes forskel på udviklingen i land-
distrikterne, hvor antallet af indbyggere i områder tæt på de
større byer er steget med 2,3 pct. siden 2011, mens det i
områder længere væk fra de større byer er faldet næsten 6
pct. i samme periode.
OMTRYK
5
Figur 2.2 Udviklingen i befolkningstal fordelt på landdistrikter og byområder tæt på og længere væk fra de større
byer, 2011-2023
Anm: Udvikling i befolkningstal opgjort på basis af sognetypologi. Befolkningstallet er opgjort den 1. januar hvert år (2011 = 100).
Kilde: Danmarks Statistik (SOGN1) samt egne beregninger.
Udvikling på kommuneniveau
Samme billede går igen på kommuneniveau. Siden 2010
har ca. 70 pct. af landets kommuner oplevet befolknings-
fremgang. De fleste af disse er større bykommuner og kom-
muner tæt på de større byer. Samtidig har ca. 70 pct. at kom-
munerne længere væk fra de større byer haft befolkningstil-
bagegang siden 2010. Denne tilbagegang skyldes mange ste-
der faldende fødselstal og en fraflytning af unge. Blandt de
30 pct. af kommuner længere væk fra de større byer, der har
oplevet befolkningsfremgang siden 2010, er de sjællandske
kommuner Stevns og Faxe med en fremgang på henholdsvis
8 pct. og 5,8 pct. samt de jyske kommuner Syddjurs og
Viborg med henholdsvis 6,8 pct. og 4,7 pct.
På kommuneniveau opleves derudover en såkaldt ’dob-
belt-urbanisering’. Begrebet dækker over, at der ikke alene
sker fraflytning til større bykommuner og kommuner tættere
på de større byer, men også at der sker tilflytning til en
kommunes største by fra øvrige dele af kommunen. Det
betyder, at det specielt er landområderne og de mindre byer,
der mister indbyggere.
OMTRYK
6
Figur 2.3 Udvikling i befolkningstallet, 2010-2023
Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1A) samt egne beregninger.
Udvikling i landsbyerne
Mange lokalsamfund har landsbyen, den lokale idræts-
forening, beboerforeningen eller kirken som samlings-
punkt. Det er vigtigt for disse fællesskaber og landsbylivet,
at der opretholdes en kritisk masse af engagerede borgere i
nærområderne, som kan understøtte det lokale sammenhold
og skabe fornyelse.
I de forskellige landsbyer er der stor variation i befolk-
ningsudviklingen. Landsbyer nær de større byer, hvor der er
et større arbejdsmarked i umiddelbar nærhed, oplever gene-
relt vækst i befolkningstallet. I landsbyer længere væk fra de
større byer ses i mange tilfælde en befolkningstilbagegang,
men visse områder oplever også en positiv befolkningsud-
vikling. Det gælder fx landdistrikterne på Sjælland, hvor
der er omtrent lige så mange landsbyer længere væk fra
de større byer, der oplever tilflytning, som landsbyer der
oplever fraflytning. Samlet set har 552 landsbyer oplevet be-
folkningstilbagegang mellem 2010-2022, mens 293 i samme
periode har oplevet befolkningsfremgang (figur 2.4).
OMTRYK
7
Figur 2.4 Udvikling i antal indbyggere i byer med 200-1.000 indbyggere, 2010-2023
Anm: Kortet angiver udviklingen i befolkningstallet i byer med 200-1.000 indbyggere i 2022. Byer, der havde mere end 1.000 indbyggere før 2022, er inkluderet, hvis
befolkningstallet er mindre end 1.000 i 2022. Byer, der i enten 2010 eller 2022 havde nul indbyggere i datasættet, er ikke inkluderet. Byer, der i perioden er sammenlagt, er medtaget
med det samlede indbyggertal i hele perioden, hvis der er data for begge byer i 2010 og 2022. I alt er der medtaget 845 landsbyer, mens ca. 100 er udeladt af ovenstående årsager.
Kilde: Danmarks Statistik (BY1).
Hotspot-landsbyerne: Torup, Klitmøller, Svaneke – hvad gør de rigtigt?
Mellem Frederiksværk og Hundested ligger den lille landsby Torup. Landsbyen har omkring 360 indbyggere. Det er en
stigning i indbyggertallet på ca. 11 pct. siden 2010. En af de primære årsager til landsbyens fremgang er etableringen
af økosamfundet Dyssekilde, der er en landsbydel med fokus på bæredygtighed, økologi og fællesskab. Udover at lægge
areal til Dyssekilde er Torup også lykkedes med at blive et ”kulturmekka” med årlig bevægelsesfestival, kunst- og
bogfestival, musikfestivalen Himmelstorm samt diverse koncerter, udstillinger, filmfestivaler og madmarkeder. I 2019
blev Torup kåret som Årets Landsby.1
Ifølge studiet ”Varme Zoner”2 har også det danske surfer-paradis Klitmøller og Svaneke på Bornholm knækket koden til
at sikre landsbyudvikling og -fremgang. Blandt årsagerne til disse landsbyers fremgang er bl.a. at de har X-faktor, dvs.
de har en kant, der giver dem en særlig identitet. Svaneke har fx en velbevaret kulturarv, og blev bl.a. i 2014 kåret som
Danmarks smukkeste købstad. Derudover er de nævnte byer båret af fællesskab og skabertrang, der giver grobund for,
at beboerne kan udfolde sig kommercielt og etablere nye virksomheder, og civilt fx ved at oprette foreninger og etablere
lokale aktiviteter og events, hvilket sikrer sammenhængskraft.
OMTRYK
8
1 Der kan læses mere på www.dyssekilde.dk og www.torupting.dk.
2 Der kan læses mere om projektet på: www.varmezoner.dk.
Udvikling i gennemsnitsalder og fødselstal
Befolkningstilbagegangen skyldes i mange kommuner, at
andelen af ældre borgere er stigende, mens ungdomsårgan-
gene og fødselsoverskud er faldende. Dette ses også i den
stigende gennemsnitsalder i Danmark, der i dag er 42,2 år,
hvilket er to år mere end i 2010. Den generelle udvikling
i gennemsnitsalderen afspejler dog også, at vi lever længe-
re. Således er middellevetiden i dag ca. to år højere end i
2010.
Der er variationer i gennemsnitsalderen på tværs af lan-
det. I de større bykommuner er gennemsnitsalderen generelt
lavere end landsgennemsnittet på 42,2 år (figur 2.5). Det
skyldes formentlig en stor tilflytning af unge i den studie-
dygtige alder samt fødselsoverskud (figur 2.6). Den største
stigning i gennemsnitsalder siden 2010 er sket i kommuner
længere væk fra en større by. Det er også i disse kommuner,
at gennemsnitsalderen generelt ligger over landsgennemsnit-
tet.
Figur 2.5 Gennemsnitsalder ift. landsgennemsnittet, 2023
Anm: Figuren viser gennemsnitsalderen i kommunerne i forhold til landsgennemsnittet på 42,2 år.
Kilde: Danmarks Statistik (BEV107) samt egne beregninger.
OMTRYK
9
Figur 2.6 Fødselsoverskud som pct. af indbyggertal, 2022
Anm: Figuren viser fødselsoverskuddet som en procentdel af befolkningstallet, dvs. antallet af fødte fratrukket antallet af døde i kommunen. Negative tal betyder, at der dør flere, end
der fødes.
Kilde: Danmarks Statistik (BEV107) samt egne beregninger.
Flyttemønstre
Personer flytter naturligt oftest i starten af deres liv, når de
flytter hjemmefra og i forbindelse med studie eller etable-
ring på arbejdsmarkedet. De 18-27-årige stod for mere end
en tredjedel af alle flytninger i Danmark i 2022. Kommuner
længere væk fra de større byer oplevede i 2022 en tilflytning
af børnefamilier og andre i den erhvervsaktive alder, men
en stor fraflytning af unge mellem 16 og 27 år, hvilket
samlet set resulterede i en nettofraflytning i disse kommuner
(figur 2.7). Nettofraflytningen bliver dog mindre. I 2022
var nettofraflytningen ca. 1.731 personer, mens den i 2010
var ca. 6.477 personer. I forhold til 2021 har aldersgruppen
dog udvidet sig for så vidt angår fraflyttere i kommunerne
længere væk fra de større byer, så den nu også omfatter de
25-27-årige, hvilket ikke var tilfældet i 2021.
OMTRYK
10
Figur 2.7 Nettotilflytning til kommuner længere væk fra en større by fordelt på alder, 2022
Anm: Figuren viser nettoantallet af personer, der er flyttet til en kommune, der ligger længere væk fra en større by for alle aldre fra 0 år til 100 år. Nettoflytningerne er opgjort som
antallet af tilflyttere til kommunerne minus antallet af fraflyttere fra kommunerne for hver aldersgruppe.
Kilde: Danmarks Statistik (FLY66).
Der sker en fraflytning fra hovedstadsområdet til resten
af landet, primært til kommuner i Region Sjælland samt til
de større byer i Jylland og på Fyn. Derudover har der siden
2012 været en nedadgående tendens i nettotilflytningen til
større bykommuner, mens der har været en opadgående
tendens i kommuner længere væk fra en større by (figur
2.8). Trods den positive tendens for kommunerne længere
væk fra de større byer har udviklingen endnu ikke resulteret
i en samlet nettotilflytning, og den positive udvikling, der
toppede under covid-19, ser ud til at være på retur siden
2021.
Figur 2.8 Nettotilflytning på de tre kommunetyper 2010-2022
Anm: Nettotilflytningen er beregnet som antal personer, der er flyttet til en kommunegruppe fra en anden gruppe minus antallet af personer, der er flyttet til en anden kommunegrup-
pe.
Kilde: Danmarks Statistik (FLY66).
OMTRYK
11
Modurbanisering – et opgør med flytningerne fra land til by
De danske landdistrikter har i mange år oplevet fraflytninger fra land til by. Nyere analyser sætter imidlertid fokus på
flytningerne den anden vej – fra by til land – den såkaldte ’modurbanisering’.
I artiklen ”Modurbanisering – flytninger fra by til land” viser et hold forskere, at de, der flytter fra by til land, ikke har en
ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, end de, der flytter fra by til øvrige områder. Derudover har de, der flytter fra by til
land, i stigende grad en videregående uddannelse. Disse konklusioner gør op med det generelle billede af, at det primært er
socialt udsatte grupper, der fraflytter byen til fordel for landet.3
Også rapporten ”Fremtidens bosætning i mindre landsbyer og landdistrikter – del 1”, viser, at befolkningsudviklingen i
landdistrikterne er varieret. Der er befolkningstilvækst i 30 pct. af landsbyerne, og der findes ifølge undersøgelsen ikke
én kommune i landet, som ikke har et landdistriktssogn, hvor antallet af beboere vokser. Rapporten viser endvidere,
at de landsbyer, der har befolkningstilvækst, generelt har et tilbud om skole og daginstitution, fjernvarme og lokale
indkøbsmuligheder.4
3 Nørgaard, Hansen og Andersen, Modurbanisering – flytninger fra by til land, Økonomi og Politik (96) 2023, s. 13-26.
4 Fremforsk – Center for Fremtidsforskning, juli 2022.
3. Uddannelse
Antallet af folkeskoler har de sidste to år været stort set
uændret, men frem til 2017 var der en nedgang i antallet af
folkeskoler. Adgangen til lokale skoler kan have betydning
for bosætningen i landdistrikterne. Udviklingen viser, at der
i mange, mindre lokalområder er oprettet fri- og privatskoler
for at imødekomme børnefamiliernes behov. Udviklingen
viser også, at selvom mange uddannelsestilbud er placeret
omkring de større byer, skabes der til stadighed nye uddan-
nelsessamarbejder uden for de større byer. Dette danner gro-
bund for udvikling i de danske landdistrikter.
Adgangen til uddannelse kan have betydning for, hvor
børnefamilier vælger at bosætte sig, og hvor den yngre ge-
neration vælger at tilbringe deres ungdomsår. Begrænsede
uddannelsesmuligheder i nærområderne kan gøre det svæ-
rere for landdistrikterne at tiltrække familier, fastholde de
unge og opretholde små lokalsamfund med flere generatio-
ner. Det kan gøre det vanskeligt for nogle lokalområder at
udvikle sig og giver en risiko for, at der skabes geografisk
ulighed i uddannelse.
Der er adgang til erhvervsuddannelser i hele landet. Ikke
mindst i landdistrikterne er der et stort antal skoler. Adgan-
gen til ungdomsuddannelser er vigtig for landdistrikternes
udvikling.
Regeringen ønsker at skabe et uddannelsessystem, der fra
folkeskolen til de videregående uddannelser giver børn og
unge de bedste forudsætninger i livet.
Udviklingen på grundskoleområdet
Det samlede antal folkeskoler på landsplan er stort set
opretholdt gennem de seneste to år. Antallet af folkeskoler
påvirkes af flere parametre såsom sammenlægning af skoler,
oprettelse af nye samt nedlukninger.5 I kommuner tæt på en
større by har der været fremgang i antallet af folkeskoler
over de sidste fem år. I samme periode har der været et fald
på kun fem skoler i kommuner længere væk fra en større
by. Dette vidner om en relativt stabil udvikling sammenlig-
net med perioden fra 2010-2017, hvor antallet af folkeskoler
i kommuner længere væk fra en større by samlet set blev
reduceret med 167 bl.a. som konsekvens af kommunesam-
menlægningerne i 2008.
I årene med nedgang i antal folkeskoler er der sket en stig-
ning i andelen af elever i fri- og privatskoler. Stigningen har
været størst i kommuner længere væk fra en større by, hvor
mange af de lukkede folkeskoler er blevet erstattet af fri-
eller privatskoler (figur 3.1). Således havde disse kommuner
den laveste andel af elever i fri- og privatskoler i 2010, men
den største andel i 2022.
OMTRYK
12
Figur 3.1 Udvikling i antal folkeskoler og andel elever i fri- og privatskoler, 2010-2022
Anm: Antallet af folkeskoler er opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Antallet af fri- og
privatskoleelever pr. 100 elever er opgjort som procent af det samlede antal elever i fri-, privat- og folkeskoler i kategorierne pr. 1. oktober. Der indgår alene elever i normalklasser på
0.-9. klassetrin.
Kilde: Noegletal.dk (IM) og Danmarks Statistik (UDDAKT20), samt egne beregninger.
Udviklingen i antallet af unge i landdistrikterne
Antallet af unge i de større byer forventes at stige i de
kommende år, mens det i kommuner længere væk fra en
større by forventes at falde frem mod 2032 (figur 3.2). Så-
ledes viser en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Stati-
stik, at der i 2032 samlet set vil være ca. 12.000 færre per-
soner i aldersgruppen 16-19 år i kommuner længere væk fra
en større by sammenlignet med 2022. Det skyldes dels en
aldrende befolkning og fødselsunderskud, dels en fremskriv-
ning af flyttemønstrene fra de senere år. Mindre ungdoms-
årgange kan skabe udfordringer for ungdomsuddannelserne
længere væk de større byer, som i mange tilfælde allerede er
udfordrede med faldende elevtal.
Figur 3.2 Udvikling i antal unge i alderen 16-19 år, 2021-2033
Anm: Figuren viser udviklingen i antallet af personer i alderen 16-19 år, som er den typiske alder for unge, der starter på en ungdomsuddannelse. Da antallet af unge er markant
forskelligt i de tre kommunetyper, er grafen normaliseret, hvor befolkningen i 2023=100 for at vise udviklingen.
Kilde: Danmarks Statistik (FRKM122).
Udviklingen i tilgangen til de gymnasiale uddannelser
Som illustreret i figur 3.2 forventes antallet af unge (16-19
år) at stige i de større byer de kommende år, mens det i kom-
muner længere væk fra en større by forventes at falde frem
mod 2032. Det kan få betydning for tilgangen til de gym-
nasiale uddannelser i kommuner længere væk fra en større
by. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser på landsplan
er faldet med 3.200 i perioden 2012/2013-2022/2023 (figur
OMTRYK
13
3.3). Faldet har været størst i kommuner længere væk fra en
større by. Her er tilgangen faldet med 2.300 fra 2012/2013
til 2022/2023.
Befolkningsfremskrivningen viser mindre ungdomsårgan-
ge, som kan skabe udfordringer for gymnasiale uddannelser
længere væk de større byer, som i mange tilfælde allerede er
udfordrede med faldende tilgang.
Figur 3.3 Tilgang til gymnasiale uddannelser i perioden 2012/2013-2022/2023 fordelt efter kommunetype
2012/
2013
2013/
2014
2014/
2015
2015/
2016
2016/
2017
2017/
2018
2018/
2019
2019/
2020
2020/
2021
2021/
2022
2022/
2023
Større bykommune 29.800 29.600 29.500 30.300 31.100 30.700 30.100 29.300 30.500 29.200 29.900
Kommuner tæt på en
større by
11.300 11.500 11.300 11.300 11.400 11.200 10.500 10.100 10.700 10.300 10.100
Kommuner længere væk
fra en større by
14.200 14.200 13.700 13.700 13.900 13.300 12.700 12.200 12.500 12.100 11.900
Tilgang i alt 55.200 55.400 54.500 55.300 56.400 55.200 53.300 51.600 53.700 51.500 52.000
Anm: Tilgangen af nystartede elever i skoleåret (1. august til 30 juni). Opgørelsen omfatter alle gymnasiale uddannelser. Der indgår kun kommuner, hvor der er gymnasiale tilbud,
hvilket betyder at Dragør, Fanø, Glostrup, Kerteminde, Langeland, Lejre, Læsø, Samsø og Stevns Kommune ikke er med i opgørelsen, da de kommuner ikke har nogen gymnasiale
uddannelsesafdelinger. Tallene er afrundet til nærmest 100. ¬Kilde: Uddannelsesstatistik.dk
Fjerritslev College – et moderne landdistriktsgymnasietilbud
For ti år siden så fremtiden udfordrende ud for den nordjyske landsby Fjerritslev. Antallet af unge så ifølge fremskrivnin-
gerne ud til at falde i kommunen ligesom i resten af landet. Dette ville få store konsekvenser for byens gymnasium. Der
måtte tænkes nyt - og ideen om Fjerritslev College opstod. I dag er Fjerritslev College et attraktivt gymnasietilbud, som
tilbyder elever en gymnasial uddannelse samtidig med, at de bor på skolen i et trygt efterskolelignende miljø, hvor der er
stort fokus på fællesskab både i og uden for skoletiden. Fjerritslev College består af 76 nybyggede ungdomsboliger og to
store fælleshuse beliggende lige ved siden af gymnasiet.
Fjerritslev College var i 2021 med i opløbet til Landdistriktsprisen og fik en flot tredjeplads.6
6 Der kan læses mere på www.fjerritslev-gym.dk/college/.
Erhvervsuddannelsesudbuddet
Erhvervsuddannelser udbydes på 253 forskellige adres-
ser i Danmark7 og er lokaliseret over hele landet (figur
3.4). Antallet af erhvervsuddannelsessteder har stort set væ-
ret på samme niveau de seneste ti år. Dog har en del kom-
muner længere væk fra de større byer fået flere afdelinger,
der udbyder erhvervsuddannelser. Skolernes uddannelsesud-
bud kan variere fra år til år blandt andet på grund af kon-
junkturer og lærepladsmuligheder.
Selvom erhvervsuddannelser udbydes på et stigende antal
adresser i landdistrikterne, er antallet af unge som søger ind
på erhvervsuddannelser efter 9. eller 10. klasse stagneret
på ca. 20 pct. Samtidig trækker store årgange sig tilbage
fra arbejdsmarkedet, og det forventes at antallet af faglærte
mellem 15-69 år vil falde med knap 100.000 frem mod 2030
set i forhold til 2019.
OMTRYK
14
Figur 3.4 Antal erhvervsuddannelsesafdelinger pr. kommune, 2022
Anm: Antallet af erhvervsuddannelsesafdelinger opgøres som antallet af afdelinger på unikke adresser. Dvs. at to forskellige udbud af erhvervsuddannelser, der har beliggenhed
på samme adresse, kun tæller som én afdeling, mens to ens udbud af erhvervsuddannelser i samme kommune, som ligger på forskellige adresser, tæller som to afdelinger. Der
tages forbehold for, at antallet af afdelinger i de enkelte år er behæftet med usikkerhed grundet skolernes registreringspraksis. Opgørelsen anvender institutionstyperne: 1071
Erhvervsskoler mv. og 1072 Private udbydere af AMU, EUD. Erhvervsuddannelser udbudt på universiteter og professionshøjskoler er ikke medtaget i opgørelsen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet og Social- og Boligstyrelsen.
OMTRYK
15
Bliverne – hvem er de og hvordan sikrer vi flere af dem?
Et stort fokus på unge, der fraflytter deres hjemkommuner, overskygger potentialet hos dem, der vælger at blive boende
i deres hjembyer – ”bliverne”. Det konstaterer Eva Mærsk, som er ph.d. i sociologi og kulturgeografi, og har forsket i
symbolsk mobilitetskapital, hvor det at flytte sig geografisk bliver sidestillet med at flytte sig mentalt. Ifølge hende fylder
fortællingen om, at man skal flytte væk for at blive til noget for meget. ”Bliverne” er vigtige aktører for kommunerne, da de
bygger bro mellem generationer, kulturer og tider, og ofte er vigtige ildsjæle i deres lokalsamfund.
Forskningen viser, at ”bliverne” ofte har mange fordele såsom et godt socialt netværk, en fod indenfor i foreningslivet samt
kendskab til det lokale erhvervsliv. Eva Mærsk understreger endvidere, at der er behov for at se unges flyttemønstre som
en dynamisk og kontinuerlig proces frem for et enkeltstående event. Unge, som flytter tilbage til deres hjemby efter endt
uddannelse, kan bidrage med nye ideer til lokalsamfundet. Det er derfor vigtigt at skabe attraktive byer for børn og unge for
at tiltrække ”tilbageflyttere” og skabe gode forhold for ”bliverne”, så der sikres en balanceret befolkningssammensætning i
landdistrikterne.8
8 Der kan bl.a. læses mere her: https://www.sdu.dk/da/forskning/forskningsenheder/samf/clf/nyheder_fra_clf/ fordele_ved_at_blive_i_sin_foede-
by_mens_man_studerer og https://www.sdu.dk/da/forskning/forskningsenheder/samf/clf/nyheder_fra_clf/unge_og_uddannelse.
Udbuddet af videregående uddannelser
Der findes videregående uddannelser i hele landet, men
hovedparten af studerende på de videregående uddannelser
optages i de fire største byer: København, Aarhus, Odense
og Aalborg.
Der var i 2023 over 900 udbud af videregående uddan-
nelser med optagelse via Den Koordinerede Tilmelding,
hvoraf over en tredjedel er placeret uden for de fire store
byer. I 2023 blev der etableret 30 nye uddannelsesudbud
med optagelse via Den Koordinerede Tilmelding, heraf lå
hovedparten uden for de fire største byer. Det gælder fx
pædagoguddannelsen i Tønder og i Holbæk, arkitektuddan-
nelsen i Kalundborg og softwareingeniør i Sønderborg.9
Forskellen på antallet af afgangsstuderende på de videre-
gående uddannelser, der er bosat i de fire største byer hen-
holdsvis i resten af landet, er vokset siden 1992. I 2022 var
der ca. 2,4 gange så mange afgangsstuderende, der var bosat
i de fire største byer som i resten af landet. Denne udvikling
understøtter fortællingen om, at mange unge flytter til de fi-
re største byer for at uddanne sig. Udviklingen er imidlertid
ikke entydigt negativ. For det første vidner den om, at flere
unge i det hele taget tager en videregående uddannelse. For
det andet flytter omkring hver femte retur til deres hjemby
eller andre områder uden for byerne efter endt uddannelse,
mens andre bliver boende i byerne, men vælger at tage
arbejde uden for byerne.10
OMTRYK
16
Figur 3.5 Antal afgangsstuderende på de videregående uddannelser, der boede i de fire store byer og resten af
landet, 1992 -2022
Anm: Afgangsstuderende er opgjort som personer der fuldførte en videregående uddannelse, og dækker erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, universitets-
uddannelser samt øvrige videregående uddannelser. Afgangsstuderende på universitetsuddannelserne er opgjort som akademisk bachelor og udelte kandidater. De delte kandidatud-
dannelser er ekskluderet for at sikre sammenlignelighed over tid og undgå dobbelttælling. Internationale studerende er ikke med i opgørelsen. De fire store byer er Storkøbenhavn,
Aarhus, Odense og Aalborg.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Samarbejde har gjort Kalundborg førende inden for bioteknologi
I Biotekbyen i Kalundborg spiller fællesskab og lokalt engagement en afgørende rolle. Her samarbejder både lokale
virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer på tværs for at understøtte og styrke byens industri,
uddannelsesmuligheder og den grønne omstilling. Biotekbyen bygger på en model, der blandt aktørerne i byen går under
navnet ”Kalundborg-modellen”. En model, som handler om samarbejde, stærke partnerskaber og gensidig tillid. Samarbej-
det på tværs af Biotekbyen skaber optimale forudsætninger for at udnytte synergier og fælles interesser blandt byens
virksomheder. Det danner også grundlag for et spirende uddannelsesmiljø, som er tæt forankret i industrien. Uddannelserne
i Biotekbyen udspringer af virksomhedernes efterspørgsel på faglært arbejdskraft.11
I 2023 har Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering, desuden etableret en ny arkitektuddannelse i
Kalundborg. Rektor på Det Kongelige Akademi nævner det som særligt interessant, at Skandinaviens førende og største
industrisymbiose ligger i netop Kalundborg, da der i byen er en unik cirkulær tilgang til produktion. Det Kongelige
Akademi bringer både et uddannelses- og forskningsmiljø til Kalundborg. Akademiets forskningsmiljøer involverer sig i
udveksling af viden, og har allerede været engageret i det første Sustainable Biosolutions Symposium med blandt andre
Region Sjælland og Biotekbyen Kalundborg.12
11 Der kan læses mere på: www.biotekbyen.dk
12 Der kan læses mere på: www.kglakademi.dk/nyheder/ny-arkitektuddannelse-i-kalundborg-med-taet-lokalt-samarbejde.
Befolkningens uddannelsesniveau
Andelen af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannel-
se er i perioden 2010-2022 steget i flere kommuner længe-
re væk fra de større byer, mens den er faldet i resten af
landet. Andelen af befolkningen med en videregående ud-
dannelse er i samme periode steget over hele landet, men
mest i de større bykommuner. Der ses således en tendens
til, at personer med videregående uddannelser koncentrerer
sig i de større byer. Dette kan hænge sammen med et større
udbud af jobmuligheder for højtuddannede i disse områder
samt placeringen af de videregående uddannelser i de større
uddannelsesbyer.
OMTRYK
17
Figur 3.6 Udvikling i andel af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse, 2010-2022
Anm: Figuren viser befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år).
Kilde: Danmark Statistik (HFUDD11) samt egne beregninger.
OMTRYK
18
Figur 3.7 Udvikling i andel af befolkningen med en videregående uddannelse, 2010-2022
Anm: Gruppen ”videregående uddannelse” indeholder korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, samt ph.d. og forskeruddannelser. Figuren viser befolkningens højest
fuldførte uddannelse (15-69 år).
Kilde: Danmark Statistik (HFUDD11) samt egne beregninger.
Regeringens initiativer:
Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelser-
ne i Danmark
Regeringen indgik sammen med Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti i juni 2023 en bred aftale om en reform
af universitetsuddannelserne. Aftalen skal bidrage til mere
fleksible kandidatuddannelser med en række nye uddannel-
sesmuligheder og indebærer en milliardinvestering i store
dele af det samlede danske uddannelsessystem.
Fremover skal en del af de studerende på kandidatuddan-
nelserne optages på enten en ny kandidatuddannelse på 1¼
studieår, en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelse,
hvor den studerende arbejder og uddanner sig parallelt, eller
en erhvervsrettet kandidatuddannelse med virksomhedsfor-
løb. For at skabe bedre vilkår for livslang læring tilbydes
dimittender fra de nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår
eller erhvervskandidatuddannede på 75 ECTS en række nye
efter- og videreuddannelsesmuligheder.
Den konkrete udvikling og implementering af de nye kan-
didatuddannelser skal foregå med tæt involvering af univer-
siteterne, de studerende og aftagerne. Derfor er der nedsat
OMTRYK
19
et kandidatudvalg, der har fået til opgave at udforme det
konkrete kandidatuddannelseslandskab.
Med aftalen er der også enighed om at øge antallet af
internationale universitetsstuderende inden for områder med
høj efterspørgsel, så universiteterne kan oprette yderlige-
re 1.100 engelsksprogede ordinære studiepladser årligt fra
2024 stigende til 2.500 årligt fra 2029.
For at sikre uddannelser af høj kvalitet investeres samtidig
væsentligt i universitetsuddannelserne. Samlet indebærer af-
talen en prioritering til universitetsområdet varigt på ca. 1
mia. kr.
Aftalen indebærer endvidere, at der igangsættes et ambi-
tiøst reformarbejde i forhold til de professionsrettede vel-
færdsuddannelser på det videregående område. Dette skal
understøtte, at flere vælger at uddanne sig til lærere, pæda-
goger, sygeplejersker og socialrådgivere. Fra 2025 priorite-
res 200 mio. kr. til velfærdsuddannelserne, herunder til en
ny pædagoguddannelse. Beløbet er stigende til 300 mio. kr.
årligt i 2030 og fremefter. Fra 2025 prioriteres samtidig 300
mio. kr. stigende til 400 mio. kr. årligt i 2030 og frem til
erhvervsuddannelserne, herunder SOSU, med henblik på at
løfte kvaliteten på uddannelserne
Udkantspakke til landdistriktsgymnasier, lukningstruede
VUC-afdelinger og små erhvervsskoler
Regeringen har med finanslovsforslaget for 2024 foreslå-
et, at der afsættes 38,5 nye millioner kroner til at understøtte
almene gymnasier, små erhvervsskoler og lukningstruede
VUC-afdelinger i yderkommuner. Derudover har regeringen
foreslået, at den allerede eksisterende reserve til tilskuds- og
taxametersystemet på 35,5 mio. kr. udmøntes til udkantstil-
skud i 2024. Derudover har regeringen med finanslovsfor-
slaget for 2024 lagt op til at afsætte ca. 100 mio. kr. i 2024
stigende til ca. 300 mio. kr. årligt fra 2026 til kvalitetsløft af
erhvervsuddannelserne.
4. Erhvervsliv og beskæftigelse
Erhvervslivet i landdistrikterne spiller en vigtig rolle i
dansk økonomi ikke mindst pga. de mange danske pro-
duktionsvirksomheder, der har placeret deres aktiviteter i
landdistrikterne samt store brancher som landbrug og turis-
me. Derudover er beskæftigelsen historisk høj og mange
landdistrikter oplever en meget lav ledighed. Det er vig-
tigt, at der er adgang til kvalificeret arbejdskraft i hele lan-
det. Forgæves forsøg på at hyre kvalificeret arbejdskraft kan
medføre produktionsbegrænsninger og i sidste ende føre til
re-lokalisering til byerne eller udlandet og dermed resultere
i et tab af arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Det
er også vigtigt for bosætningen, at der er arbejdspladser i
landdistrikterne. Gode muligheder for beskæftigelse er med
til at fastholde et indbyggertal, som understøtter forandring,
liv og fællesskaber i landdistrikterne.
Regeringen vil styrke den strukturelle beskæftigelse mar-
kant og gennemføre reformer, der styrker dansk økonomi
på sigt. Regeringen vil gennemføre reformer med det mål
at understøtte fremdriften i dansk økonomi, så der både
sikres fortsat holdbarhed af de offentlige finanser, rum til
investeringer i offentlig velfærd og uddannelse, klima- og
miljøinitiativer, lettelser af skatter og afgifter for den enkelte
dansker og de danske virksomheder samt en rimelig social
balance. Det stiller krav om et fleksibelt og organiseret ar-
bejdsmarked med gode og produktive jobs.
Udvikling i beskæftigelsen
Efter et kort fald i beskæftigelsen pga. covid-19 er be-
skæftigelsen igen historisk høj. Vækstkurven har været stej-
lere lige efter pandemien. Der ses dog forskelle på tværs af
landet, hvor flest er beskæftiget i og nær de større byer. An-
tallet af beskæftigede med bopæl i de større bykommuner
er steget med over 20 pct. siden 2010, mens antallet af
beskæftigede med bopæl i kommuner længere væk fra de
større byer kun er steget ca. 2,5 pct. (figur 4.1). Der ses altså
en større stigning i andelen af beskæftigede med bopæl i
de større bykommuner end i kommuner længere væk fra de
større byer.
OMTRYK
20
Figur 4.1 Ændring i beskæftigelsen på kommunalt niveau, 2008-2022
Anm: Figuren viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner, der har haft lønindkomst i Danmark (alternativt dansk indregistrerede virksomheder, jf. CVR-registeret) med bopæl
inden for hver kommunekategori i perioden. Beskæftigelsestallet er beregnet som et gennemsnit af de seneste to kvartaler. Indeks 2010 = 100.
Kilde: jobindsats.dk (Jobindikatorer - Antal lønmodtagere efter bopæl) samt egne beregninger.
Udvikling i ledighed
Ledigheden er faldet, efter en stigning i begyndelsen af
covid-19 pandemien. I april 2022 var ledigheden 2,4 pct. af
arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden
juni 2008. Den er steget en smule siden, men er i marts 2023
stadig på under tre pct. af arbejdsstyrken i 79 af landets 98
kommuner. Ledighedsprocenten varierer geografisk - også
i landdistrikterne. Flere midt- og vestjyske kommuner er
blandt dem med landets laveste ledighed sammen med en
række nordsjællandske kommuner. Ledigheden er højest i
de større byer, enkelte kommuner i Nordjylland samt på
Langeland, Sydfyn, Lolland-Falster og Læsø (figur 4.2).
OMTRYK
21
Figur 4.2 Ledighed på kommunalt niveau, januar 2023
Anm: Ledigheden er opgjort som fuldtidsledige (sæsonkorrigeret), juni 2022.
Kilde: Danmarks Statistik (AUS08).
Lokale erhvervsfyrtårne
Spredt over Danmark findes otte lokale erhvervsfyrtårne, der er udpeget som strategisk vigtige indsatser i
2021-2027. Bag erhvervsfyrtårnene står otte konsortier, som skal sikre erhvervsfremmeaktiviteter med internationalt
udsyn, og som skal komme hele landet til gavn bl.a. ved at inddrage små- og mellemstore virksomheder på tværs
af landet. Konsortierne er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med 595 mio. kr., heraf 500 mio. kr. fra
REACT-EU, jf. Aftale om stimuli og grøn genopretning (2020). Derudover er erhvervsfyrtårnene støttet med 500 mio.
kr. frem mod 2027 under den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi (2022).
Blandt erhvervsfyrtårnene er bl.a. det midtjyske ”lighthouse watertech”, som består af over 80 aktører, der sammen har
sat sig for at udvikle nye innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger med henblik på at tiltrække
internationalt talent, forskning, virksomheder og investeringer samt understøtte en endnu større dansk eksport.13 Det er
målet med erhvervsfyrtårnene, at de skal bidrage til at skabe erhvervsudvikling og nye arbejdspladser i hele landet.
13 Der kan læses mere her: www.em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervspolitik/lokale-erhvervsfyrtaarne/.
OMTRYK
22
Udvikling i erhvervsstrukturer
Der er forskel på fordelingen af erhverv på tværs af lan-
det. Erhverv som landbrug, skovbrug og fiskeri, dele af in-
dustrien samt bygge- og anlæg er nogle af dem, der betyder
relativt meget i landdistrikterne (figur 4.3).
Med en stor andel af de primære erhverv placeret i land-
distrikterne står landdistrikterne over for en særlig opgave
i forbindelse med den grønne omstilling. Mange af virksom-
hederne inden for disse erhverv skal foretage investeringer
med henblik på at understøtte målsætningen om CO2-neu-
tralitet, og landdistrikterne spiller allerede en stor rolle i
forhold til Danmarks produktion af vedvarende energi.
Antallet af ansatte i offentlig administration, undervisning
og sundhed er den største beskæftigelseskategori i hele lan-
det. I perioden 2012-2022 er antallet af ansatte i kategorien
dog faldet med 2.000 årsværk i landdistrikter længere væk
fra de større byer, svarende til et fald på 3,9 pct. I samme pe-
riode er tallet steget med 62.000 årsværk i resten af landet,
svarende til en stigning på 10,9 pct. Dette følger til en vis
grad tendenserne i befolkningsudviklingen. I samme periode
er befolkningen i landdistrikterne længere væk fra de større
byer faldet med lige over 45.000 personer, mens den i resten
af landet er steget med ca. 420.000 personer.
Figur 4.3 Fordeling af erhverv på sognetyper, 2022
Anm: Figuren viser andelen af fuldtidsansatte (årsværk) inden for seks udvalgte hovedbranchegrupper i forhold til det samlede antal beskæftigede i sognetypen,
jf. Dansk Branchekode og standardgrupperinger. Figuren er baseret på arbejdsstedets beliggenhed.
Kilde: Danmarks Statistik og Social- og Boligstyrelsens egne beregninger.
Lokale erhvervseventyr
Recycling af nylon – grøn erhvervsudvikling i Havndal
I den lille by Havndal nordøst for Randers ligger virksomheden Redivivus Polymers, hvis ambition er at fremme
genanvendelsen af plastik. Virksomheden fik sat skub i sin proces med et tilsagn om støtte på 600.000 kr. i 2020 fra
LAG Randers-Favrskov til projektet ”Recycling af nylon”. Midlerne blev givet som støtte til indkøb af eksempelvis
maskiner til at omdanne nedslidte nylonfiskenet til anvendeligt materiale, herunder nye fiskenet.14
Linolie & Pigment – et farverigt erhvervseventyr
Virksomheden Linolie & Pigment er beliggende i Øsby på Haderslev Næs og fremstiller farvepasta. Farvepastaen
viderearbejdes på fabrikken til ærlige og bæredygtige produkter af høj kvalitet og uden unødig kemi, bl.a. linoliemaling,
træolier og vægmaling. Virksomheden har modtaget støtte under LAG-ordningen og under Brexit-puljen – hvilket har
resulteret i lidt af et udviklingseventyr. I dag har virksomheden fx ti lokale fastansatte og leverer varer til kunder i
Danmark, Tyskland og England.15
14 Der kan læses mere her: www.redivivusfabric.com/.
15 Der kan læses mere her: https://linolie.dk/.
OMTRYK
23
Udviklingen i turismeerhvervet, herunder overnatninger
Turismen er et vigtigt erhverv med stor betydning for
vækst og beskæftigelse i mange dele af Danmark, ikke
mindst i landdistrikterne. I 2021 skabte turismen en omsæt-
ning på 118,2 mia. kr., hvoraf kyst- og naturturismen stod
for over halvdelen med 70,85 mia. kr.16 Covid-19 pandemi-
en ramte turismen hårdt, men i 2022 slog antallet af overnat-
ninger rekord på de danske hoteller, feriecentre, camping-
pladser og i feriehuse og lystbådehavne (figur 4.4). På
landsplan udgjorde turismens effekt på beskæftigelsen 3,9
pct. (2021), men i mange kommuner længere væk fra de
større byer er turismens betydning større17. Det gælder fx
de nord- og vestjyske kommuner samt Lolland-Falster, hvor
turismen skaber lokale arbejdspladser i mange forskellige
brancher.18
Figur 4.4 Overnatninger fordelt på overnatningsform, 2010-2022
Anm: Figuren viser udviklingen i antallet af overnatninger siden 2010 (2010 = 100).
Kilde: Danmarks Statistik (TURIST) samt egne beregninger.
Regeringens initiativer:
Ny programperiode for Lokale Aktionsgrupper (LAG)
I 2023 starter en ny 7-årig programperiode for de Loka-
le Aktionsgrupper, som skal sikre udvikling i lokalområder-
ne. De 27 lokale aktionsgrupper, der dækker 56 kommuner
i landdistrikterne, har etableret sig og udarbejdet en lokal
udviklingsstrategi. Aktionsgrupperne kan samlet set i 2023
anvende 93 mio. kr. Aktionsgrupperne støtter både erhvervs-
udvikling lokalt og udvikling af de lokale rammevilkår, fx
udvikling af det lokale foreningsliv, lokale fællesarealer,
bosætning, aktiviteter for de unge mv. Aktionsgruppernes
aktiviteter er fra 2023 delvist finansieret af EU-midler fra
den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-27.
Fonden til retfærdig omstilling
EU᾽s Fonden for Retfærdig Omstilling er målrettet de
landsdele, som er mest negativt påvirket af omstillingspro-
cessen frem mod en klimaneutral økonomi i 2050. I Dan-
mark er Fonden for Retfærdig Omstilling målrettet Nordjyl-
land og Sydjylland, der frem mod 2027 kan anvende ca.
636 mio. kr. I 2023 har erhvervsministeren udpeget et ind-
stillingsudvalg, der skal bidrage til at udmønte midlerne.
5. Grøn omstilling, mobilitet og infrastruktur
Landdistrikterne bidrager i stort omfang til den grønne
omstilling med vedvarende energi (VE)-anlæg, da hovedpar-
ten af de nye anlæg og tekniske installationer hertil placeres
netop her. VE-anlæg kan være med til at skabe lokale ar-
bejdspladser både i anlægs- og driftsfasen, og kan bidrage til
at skabe liv og udvikling i landdistrikterne.
Den trafikale infrastruktur er også vigtig i landdistrikterne,
fordi den danner grundlaget for arbejdskraftens mobilitet og
for en effektiv varetransport. I landdistrikterne er afstanden
mellem bopæl og arbejdsplads, uddannelse, serviceudbud,
institutioner mv. typisk større end i byerne, hvilket stiller
krav til den lokale, trafikale infrastruktur og adgangen til
den kollektive transport.
Den digitale infrastruktur er ligeledes vigtig, fordi den er
nødvendig for at fungere i et højt digitaliseret samfund som
det danske. I det meste af landet er der udrullet hurtige bred-
båndsforbindelser. Adgang til hurtigt bredbånd er et vigtigt
rammevilkår for at bo, arbejde og modtage undervisning og
OMTRYK
24
ikke mindst for, at erhvervsdrivende i landdistrikterne kan
udvikle deres virksomheder.
Regeringen ønsker hurtigere grøn omstilling og undersø-
ger, hvordan naboer og kommuner bedst får del i økonomi-
ske gevinster ved at lægge jord til VE på land. Derudover
ønsker regeringen at understøtte den trafikale og digitale
infrastruktur for at sikre gode rammer for at bo, arbejde,
modtage undervisning og udvikle virksomheder.
Udbygningen af den vedvarende energi
De danske landdistrikter rummer store potentialer for den
grønne omstilling og flere kommuner tager et stort ansvar
for at udbygge vedvarende energi.
Den største kapacitet fra vindmøller findes i kommuner i
Nord- og Vestjylland, i Tønder samt på Lolland. Området
omkring København og Nordsjælland har den laveste opfør-
te kapacitet fra vindmøller (figur 5.1 tv). For så vidt angår
solcelleanlæg er det enkelte midt- og vestjyske kommuner
samt Vejle, Aabenraa, Faxe og Lolland kommuner, der har
den største kapacitet (figur 5.1 th).
Figur 5.1 Den samlede opførte kapacitet af vind- og solanlæg i kommunerne, 2022
Anm: Landvindmøller (tv) og solceller (th) har forskellige produktionsprofiler. Det fremgår af Energistyrelsens teknologikatalog (2020-tal), at det kan antages, at landvindmøller
producerer omkring 3.400 fuldlasttimer (MWh/MW), mens solcelleanlæg på en mark producerer omkring 1.350 fuldlasttimer (MWh/MW).
Kilde: Energistyrelsen, Stamdataregister.
Kommuner længere væk fra de større byer har den største
koncentration af vindmøller – altså det største antal vind-
møller, jf. figur 5.2 Kun i en række kommuner omkring
Hovedstaden og den Nordsjællandske østkyst er der ingen
vindmøller. Den nuværende fordeling af VE-anlæg på tværs
af landets kommuner hænger bl.a. sammen med kommuner-
nes størrelse og befolkningstæthed. Dertil kommer at lokale
vindforhold har stor betydning for, hvor det er mest optimalt
at opstille vindmøller.
Udbygningen af vedvarende energi kræver gode, konkre-
te løsninger, som tager højde for, at Danmarks forholdsvis
beskedne arealer skal rumme bl.a. natur, kulturhistoriske
bevaringsværdier, landbrug og VE-anlæg.
OMTRYK
25
Figur 5.2 Antal vindmøller i kommunerne, 2022
Anm. : Opgørelsen dækker over landvindmøller ekskl. husstandsvindmøller.
Kilde: Stamdataregister, Energistyrelsen.
Den trafikale infrastruktur
Generelt kan det være mere økonomisk udfordrende at
opretholde busdrift på landet end i de større byer, da der
i landdistrikterne er færre passagerer og længere mellem
destinationerne.
Mens covid-19 pandemien medførte større accept og an-
vendelse af hjemmearbejde, medførte den også et fald i
passagertallet i den lokale bustrafik, jf. figur 5.3. Foreløbige
tal viser, at en del af passagererne er vendt tilbage, men at
niveauet før covid-19 ikke er nået endnu. Manglende billet-
indtægter og særligt de stigende brændstofpriser har nogle
steder ført til besparelser på lokale busruter, og nogle steder
i landdistrikterne er der blevet længere mellem busafgange-
ne.
OMTRYK
26
Figur 5.3 Antal passagerer i mio. i den offentlige trafik, 2015-2022
Anm: Antallet af buspassagerer er baseret på antal påstigninger på bybusruter, lokalruter, regionalruter og telebusruter baseret på rapporteringer fra de respektive operatører,
trafikselskaber. Tallene for 2022 er foreløbige tal, og baseret dels på trafikselskabernes foreløbige indberetninger til Trafikstyrelsen og dels på trafikselskabernes offentliggjorte
påstigertal.
Kilde: Passagertal.dk (Trafikstyrelsen).
Frivillige busser
Nogle steder i landdistrikterne er der længere mellem busafgangene end andre steder. For at imødekomme dette har
henholdsvis Sønderborg- og Vordingborg Kommuner i samarbejde med borgere oprettet frivillige busordninger.
Sønderborg Kommune har i samarbejde med Mobilitetsforeningen startet et initiativ for at sikre tilgængeligheden af
landsbybusser. Projektet med landsbybusser er støttet af Yderområdepuljen, Landdistriktspuljen og med LAG-midler
til markedsføringen. De frivillige landsbybusser er en mulighed for at køre sammen og dermed tilbyde transport
til fritidsaktiviteter, institutioner eller lignende. Alle borgere i de 36 landsbylaug i Sønderborg Kommune kan låne
Landsbybussen, som udlejes via den tilhørende app ”nabogo”. For busserne er der fast pris på 70 kr. pr. time / maks. 560
kr. pr. dag og frit kilometerantal.19 En lignende ordning er oprettet på Stevns i Vordingborg Kommune, hvor Lokalrådet
og en kreds af frivillige såkaldte ”frøpassere” har arrangeret to daglige samkørsler med landsbybussen Frøen fra
Jungshoved til Præstø. Prisen er 10 kr. pr. tur, og frøpasserne kan også være behjælpelige med at hente og bringe
småpakker, mindre varer og medicin til samme pris for alle borgere på Jungshoved.20
19 Der kan læses mere her: www.sonderborgkom.dk/kom-hinanden-ved/landsbybus-regler-og-betingelser/.
20 Der kan læses mere her: : www.jungshoved.net/delebus/.
Udvikling i digital infrastruktur
I det meste af landet er der udrullet hurtige bredbåndsfor-
bindelser. I 2022 havde 96 pct. af alle borgere og virksom-
heder i Danmark højhastighedsbredbånd på mindst 100/30
Mbit/s. Det svarer til, at færre end 70.000 bolig- og virk-
somhedsadresser endnu ikke har adgang til 100/30 Mbit/s.
Hjemmearbejde er blevet en fast del af mange danskeres
hverdag, og her er en velfungerende internetforbindelse en
forudsætning. I alle regioner har langt størstedelen af borge-
re og virksomheder nu en hurtig forbindelse på minimum 1
Gbit/s download, jf. figur 5.4. Region Sjælland har tidligere,
indtil 2021, haft en dårligere dækning end de øvrige regio-
ner, men fra 2016 til 2022 har regionen oplevet en stigning
fra 18 pct. til 92 pct., og har dermed indhentet de fire andre
regioner. Kun Region Hovedstaden har en dækningsgrad på
mindre end 90 pct. for 1 Gbit/s download.
OMTRYK
27
Figur 5.4 Udvikling i andelen af boliger og virksomheder med download 1 gbit/s, 2014-2022
Anm: Bygger på kortlægning af data indhentet fra teleoperatørerne. Af fastnetteknologier indgår xDSL/kobber, kabel-tv, fiber og fast trådløst i kortlægningen.
Kilde: tjekditnet.dk (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)
Under covid-19 pandemien har mange anvendt sommer-
huse som en base for hjemmearbejde. Det har sat ekstra
fokus på behovet for en god internetdækning i sommerhus-
områder. I 2014 havde 26 pct. af alle sommerhuse adgang til
mindst 100/30 Mbit/s, mens dette tal i 2022 var 92 pct.
Regeringens initiativer:
Initiativer for lokal og kommunal opbakning til VE
Der er med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 til-
ført 10 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til Landdistriktspuljen
til projekter, der har til formål at kompensere lokalsamfund
med landvindmøller og solcelleanlæg i nærområdet. Med
Klimaaftalen er det desuden besluttet, at der udarbejdes en
redegørelse om mulige yderligere tiltag til lokal og kommu-
nal opbakning. Regeringen ønsker at undersøge, hvordan
naboer og kommuner bedst får del i økonomiske gevinster
ved at lægge jord til vedvarende energi på land.
National energikrisestab (NEKST)
Der er med regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark
etableret en national energikrisestab (NEKST), der skal øge
tempoet i den grønne omstilling i Danmark ved bl.a. at iden-
tificere løsninger på grønne udfordringer. NEKST skal bl.a.
identificere løsninger på grønne udfordringer for skalering
af sol- og vindenergi på land.
Kollektiv mobilitet i hele Danmark
Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal afdæk-
ke mobilitetsbehov i både yderområder og i større byer
samt belyse, hvordan nye kollektive transportløsninger kan
understøtte mobiliteten i hele landet. Ekspertudvalget skal
bl.a. give anbefalinger til takststrukturer, der kan understøtte
brugen af kollektiv transport. Endelig skal ekspertudvalget
komme med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering
af den lokale kollektive transportsektor, der sikrer en sam-
menhæng mellem lokale mobilitetsbehov og beslutningsan-
svar. Udvalget påbegyndte sit arbejde i juni 2023.
Med finanslovsforslaget for 2024 foreslår regeringen at
afsætte 100 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027 til at styrke
den kollektive trafik. Pengene kan bl.a. bruges på tiltag, der
måtte blive foreslået af ekspertudvalget.
Øget befordringsfradrag
Regeringen har med finanslovsforslaget for 2024 foreslå-
et, at befordringsfradraget hæves med 100 mio. kr. årligt i
2024-2027, hvor midlerne målrettes yderkommunerne.
Fuldt landevejsprincip
Regeringen har med forslag til finansloven for 2024 fore-
slået at indføre et fuldt landevejsprincip. Landevejsprincip-
pet går ud på, at det skal koste det samme at tage færgen
som at køre samme strækning i bil på en landevej. Med
henblik på at sikre dette har der hidtil været givet et statsligt
tilskud til, at kommunerne kunne sænke færgepriserne i 46
af årets uger. Med forslaget ønsker regeringen at tilføre 51
mio. kr. årligt til de nuværende 99,3 mio. kr., så tilskuddet til
færgerne kan dække alle årets uger.
Danske havne
Regeringen vil udarbejde en strategi for danske havne, der
giver grundlag for at tilvejebringe kommercielle investerin-
ger.
Bredbåndspuljen
På finansloven for 2023 er der afsat 100 mio. kr. til fort-
sættelse af Bredbåndspuljen. Puljen giver lokalområder, som
OMTRYK
28
ikke har udsigt til bedre dækning på markedsvilkår, mulig-
hed for at søge om tilskud til hurtigt bredbånd. I 2022 blev
rammerne tilpasset for at målrette puljen mere mod de loka-
le bredbåndsprojekter, som har sværest ved at få etableret
hurtigt bredbånd via kommercielle tilbud. Samtidig blev der
introduceret en særlig ordning for enkeltstående adresser,
som pga. deres isolerede beliggenhed fik mulighed for at
søge tilskud uden at skulle slå sig sammen med andre. Beg-
ge tiltag har virket efter hensigten og er derfor videreført i
2023.
Med finanslovsforslaget for 2024 foreslår regeringen at
afsætte 50 mio. kr. til udrulning af bredbånd i yderområder-
ne i 2024 og 2025 og 25 mio. kr. i 2026 og 2027.
6. Boligmarkedet
Der er store forskelle på boligmarkedet på tværs af lan-
det. Priserne på en bolig i kommuner længere væk fra de
større byer er generelt lavere end i de større byer. I disse
kommuner er der også ofte et overskud af boliger, herun-
der utidssvarende boliger, med små rum og dårlig klimasik-
ring. Det gør dem svære at sælge. Nogle oplever endvidere,
at det kan være vanskeligt at opnå finansiering til boligkøb i
landdistrikterne, hvilket kan lægge en yderligere dæmper på
efterspørgslen.
Der er dog også områder i landdistrikterne, hvor der er
stor efterspørgsel på boliger. Det gælder eksempelvis i nogle
af de såkaldte varme zoner. Kulturarven kan også være med
til at skabe lokal udvikling, tiltrække borgere og turister og
derigennem forøge huspriserne i landdistrikterne.21 Derudo-
ver oplever mange kommuner en stor efterspørgsel på prø-
ve- og lejeboliger, hvor tilflyttere kan flytte til kommunen
uden at skulle investere i køb af en bolig.
Boligmarkedet i landdistrikterne udvikler sig og det giver
nye udfordringer og nye muligheder. I disse år er der en
generel tendens i Danmark til, at der bor færre personer
i den gennemsnitlige husstand, hvilket medfører et behov
for flere boliger for at huse det samme antal personer. Der-
udover bliver der flere ældre og dermed øges behovet for
ældrevenlige boliger.
Regeringen ønsker at skabe bedre muligheder for at bo
godt på landet og for at bygge nye ejerboliger i landdistrik-
terne. Regeringen ønsker ligeledes at permanentgøre og for-
bedre statsgarantien for boligkøb i yderområderne, så det
ikke er postnummeret, der står i vejen for at få et boliglån.
Boliger på prøve styrker og udvikler bosætning lokalt
Det kan være en stor beslutning for mange familier at flytte fra vante omgivelser i en større by med service- og kulturtilbud
til et landdistrikt med smuk natur og fred og ro. I et forsøg på at formidle denne overgang har flere kommuner og foreninger
haft succes med at udleje midlertidige boliger i en 3-12 måneders periode for at give potentielle tilflyttere mulighed for at
afprøve livet i et landdistrikt uden at skulle binde sig med det samme ved fx at købe et hus.
Sådanne bosætningshuse, som ofte går under betegnelsen tilflytterboliger, prøve- eller pendlerboliger, kan konstrueres
og administreres på mange forskellige måder. På Samsø er der ikke bopælspligt, hvorfor mange boliger står tomme
vinteren over. Det har kommunen taget bestik af og faciliterer derfor en prøveboligordning, som giver potentielle tilflyttere
mulighed for at afprøve ø-livet. I øjeblikket er der ca. 10-15 prøveboliger, som kan lejes typisk mellem oktober-maj. I
Hjørring har kommunen omdannet 1. salen i den tidligere stationsbygning til 9 pendlerboliger, som har til formål at
hjælpe private virksomheder og offentlige arbejdspladser med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Størrelsesmæssigt er
der både hverdagsboliger (medarbejderen tager hjem i weekenden) og midlertidige hjem (medarbejderen tager kun hjem i
begrænset omfang). Kommende lejere skal have en ansættelseskontrakt med en arbejdsgiver placeret inden for Hjørrings
kommunegrænse.22
22 Der kan læses mere på: www.samsoe.dk/boliger/proev-at-bo-paa-samsoe og https://stationsboligerne.dk/.
Udvikling i kvadratmeterpriser
Boligpriserne er de senere år steget i hele landet. I de
fleste kommuner har boligpriserne i dag nået et niveau, der
er højere end før 2010. Kun i enkelte landdistriktskommuner
ligger priserne stadig omkring niveauet fra 2010. De største
prisstigninger ses i de større bykommuner.
OMTRYK
29
Figur 6.1 Kvadratmeterpriser, 2010-2023
Anm. : Gennemsnit af kvadratmeterpriser for realiserede handler for parcel-, rækkehuse og ejerlejligheder. Gennemsnittet for kommunekategorierne er beregnet ud fra gennemsnittet af
kvadratmeterpriserne for hver kommune. Sidste observation 2023K1.
Kilde: Finans Danmark, Boligmarkedsstatistikken.
Huspriser i ”varme zoner”
Det er nemt at få et indtryk af, at de lavere kvadratmeterpriser i landdistrikterne betyder, at der alle steder længere væk fra
de større byer findes et overskud af boliger. Der findes dog også mange områder i landdistrikterne med større efterspørgsel
på boliger. Det kan være steder med høj herlighedsværdi eller steder, hvor mange boliger er konverteret til flexboliger, som
har været med til at mindske udbuddet af boliger til helårsbeboelse. Det gælder specielt i de tidligere omtalte varme zoner,
hvor en befolkningsfremgang har medført større omsætning og efterspørgsel på boliger end i resten af kommunen.
Der er således områder i landdistriktskommunerne, hvor boligerne er markant dyrere end i resten af kommunen. Eksempel-
vis var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for en solgt bolig i 2022 i Klitmøller i Thy over 18.000 kr., mens den i resten
af Thisted Kommune var under 8.000 kr.23 Ligeledes har den gennemsnitlige kvadratmeterpris på solgte boliger siden 2019
i Svaneke på Bornholm ligget over 13.000 kr., mens den for hele kommunen har ligget på ca. 8.500 kr.24
23 Kilde: Boliga.dk, beregnet som gennemsnit af kvadratmeterpriserne på villaer, rækkehuse og ejerlejligheder solgt i Klitmøller by i 2022, samt Realkredit-
rådets Boligmarkedsstatistik.
24 Kilde: Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik, beregnet som et gennemsnit af kvadratmeterpriser på realiserede handler hvert kvartal siden 2019 for
hhv. postnummer 3740 Svaneke og Bornholms kommune.
Udvikling i antallet af solgte boliger (boligudbuddet).
Antallet af bolighandler er en indikation på, hvordan det
går på boligmarkedet, og hvor nemt det er at sælge fx sit
hus eller lejlighed. Antallet af solgte boliger tog et dyk efter
finanskrisen, men er vokset støt siden 2013, og var historisk
højt i hele landet i 2021. I 1. kvartal 2022 faldt antallet af
bolighandler igen og i dag ligger det på niveauet fra før
covid-19 pandemien. Antallet af solgte boliger følger i høj
grad de samme tendenser på tværs af landet. Der er således
ikke den store forskel i antallet af solgte boliger i forhold
til den samlede boligmasse i de forskellige kommunekatego-
rier.
OMTRYK
30
Figur 6.2 Antal boligsalg for parcel-, rækkehuse og ejerlejligheder i kommuner, 2008-2023
Anm. : Antal realiserede handler. Sidste observation 2023K1.
Kilde: Finans Danmark, Boligmarkedsstatistikken.
Udvikling i liggetider
Mange steder er landdistrikterne udfordrede af boliger,
der er svære at sælge og som konsekvens ligger længe på
boligmarkedet. Visse steder giver det sig udtryk i tomme
boliger, der forfalder og påvirker lokalområdet negativt. Det
øgede boligsalg under covid-19 pandemien bragte liggeti-
derne ned i 2020 og 2021, men effekten ser ikke ud til at
være permanent, idet liggetiden igen er stigende. Dog er
liggetiden stadig lavere end tidligere år.
Figur 6.3 Liggetider, 2010-2023
Anm. : Liggetider for realiserede handler for parcel-, rækkehuse og ejerlejligheder. Gennemsnittet for kommunekategorierne er beregnet ud fra gennemsnittet af liggetiderne for hver
kommune. Sidste observation 2023K1.
Kilde: Finans Danmark, Boligmarkedsstatistikken.
Udvikling i tomme boliger
I mange kommuner længere væk fra de større byer er
der en overrepræsentation af ubeboede boliger i forhold til
i resten af landet. Det gælder især ø-kommunerne, Lolland,
Tønder, Lemvig, Vesthimmerlands og Frederikshavn (figur
6.4). Ubeboede boliger er fx tomme boliger, der er til salg
OMTRYK
31
eller ikke kan sælges, eller boliger der bruges som fritidsbo-
liger fx flexboliger.
Nogle af de boliger, der ikke bebos hele året, er registreret
som flexboliger, hvor beboerne kun bruger boligen en del
af året. Det kan give nyt liv til tomme og nedslidte boliger
og bidrage til at øge omsætningen lokalt, sammenlignet med
hvis boligen stod tom. Flexboliger kan ligeledes bruges som
springbræt til at afprøve at bo i et lokalområde, inden der
træffes endelig beslutning herom. Boliger, der ligger centralt
i et lokalsamfund, og som kun bruges som fritidsbolig, kan
dog også udgøre et problem, hvis de alternativt ville være
brugt som helårsboliger. Det skyldes, at de som fritidsbo-
liger kun i begrænset omfang bidrager til omsætning hos
fx den lokale købmand eller de lokale spisesteder, og at
beboerne ikke har samme mulighed for at bidrage med fri-
villighed i lokalområdet.
Figur 6.4 Boliger uden cpr-tilmeldte personer, 2023
Anm. : Boliger dækker over kategorierne parcel/stuehuse, række- kæde- og dobbelthuse, samt etageboliger. Opgørelsen medtager kun helårsboliger, dog herunder boliger med status
som flexbolig. Tallene viser boliger uden cpr-tilmeldte personer pr. 13.06.2023.
Kilde: Danmarks Statistik (BOL101)
OMTRYK
32
Fornyet skub i boligrotation med et grønt, bæredygtigt tvist
Der mangler boliger i landdistrikterne til den voksende gruppe af seniorer, hvor huset og haven er blevet for stor, og hvor
der er et ønske om at flytte til noget mindre og mere ældrevenligt uden at forlade lokalområdet og de lokale fællesskaber.
Manglen på sådanne ældrevenlige boliger i landdistrikterne betyder, at mange seniorer bliver boende i store huse, der ikke
længere matcher deres behov, og at de dermed ufrivilligt kommer til at ’spærre’ for store boliger til fx børnefamilier. Dette
mismatch, og mulige løsninger herpå, har Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit sat sig for at undersøge i et nyt
fælles projekt ”Grøn boligrotation i landdistrikterne”.
Boligrotation udgør et vigtigt element i tilflytningen til landsbyer samt for mobiliteten på boligmarkedet generelt. Det er
bl.a. med til at sikre, at der er ledige boliger til nye generationer, som er med til at puste nyt liv i foreningslivet, skolen
og daginstitutioner. Projektets grønne dimension består i at undersøge, hvordan det kan understøttes, at de boliger som
seniorer fraflytter, energirenoveres som en del af boligrotationen.25 På den måde opnås en boligmasse i landdistrikterne,
som ikke kun gør de enkelte landsbyer mere attraktive, men også bliver en gevinst for samfundet som helhed. Projektets
første del, som løber til udgangen af 2023, tager udgangspunkt i tre pilotlandsbyer: Givskud i Vejle Kommune, Asaa i
Brønderslev Kommune og Ejby i Lejre Kommune.
25 Der kan læses mere her: https://forenetkredit.dk/forenet-kredit-og-landdistrikternes-faellesraad-vil-saette-skub-i-den-groenne-boligrotation-i-landdistrik-
terne-2/.
Regeringens initiativer:
Landsbyfornyelse
På finansloven for 2023 er der afsat 100 mio. kr. til lands-
byfornyelse i 2023. Midlerne fordeles til kommuner, som
kan anvende dem til blandt andet nedrivning, istandsættelse
og områdefornyelse i byer med færre end 4.000 indbyggere
og i det åbne land.
Med finanslovsforslaget for 2024 lægger regeringen op til,
at der afsættes 80 mio. kr. årligt i 2024-2027 til landsbyfor-
nyelse.
Forsøgsordningen for frilandsbyer og -øer
Aftalekredsen bag Mere liv i bymidter og landdistrikter
blev i juni 2023 enige om at gå videre med en forsøgsord-
ning med frilandsbyer og –øer. I alt er 17 konkrete projekter
udvalgt til at identificere og kvalificere barrierer i lovgiv-
ning og regelsæt, der står i vejen for vækst og udvikling
i landdistrikterne. Med aftalen er et vigtigt skridt taget i
ambitionen om at kunne frisætte landsbyer og småøer i øn-
sket om at nytænke de strukturelle rammer for områder i
Danmark, der ligger uden for de større vækstcentre.
Almene boliger på øer
Der er midler i puljerne for engangstilskud til etablering
af almene boliger på øer på hhv. 10 mio. kr. til småøerne og
10 mio. kr. til de fire ø-kommuner (Fanø, Læsø, Samsø og
Ærø) samt Bornholms Regionskommune. Ansøgninger kan
fremsendes fra 1. juli 2022 til 30. november 2026. Puljerne
stammer fra aftalen om Fonden for Blandede Byer fra 2021
indgået mellem daværende regering (Socialdemokratiet) og
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Kristendemokraterne.
Midlerne gives til nedbringelse af anskaffelsessummen for
alment nybyggeri. Puljerne skal sikre flere almene boliger,
som kan bidrage til, at flere bosætter sig på småøerne og i
ø-kommunerne.
National arkitekturpolitik
Regeringen har afsat 19,5 mio. kr. til arbejdet med en
ny national arkitekturpolitik. Første skridt på vejen mod en
ny arkitekturpolitik er, at en ekspertgruppe frem mod som-
meren 2024 skal udarbejde en hvidbog, bl.a. med fokus på
bæredygtighed, boliger og landsbyer –og landdistrikter, som
regeringen kan bruge som afsæt for en ny national arkitek-
turpolitik. Ekspertgruppen skal også bidrage til udvikling og
gennemførsel af to arkitektkonkurrencer og et demonstrati-
onsprojekt.
7. Stærke lokalsamfund, velfærd og service
Den lokale detailhandel har det svært i mange nærområ-
der, ligesom lægedækningen er udfordret i visse dele af
landet. Mange steder er landsbyer udfordrede af fraflytning,
butiksdød og udtømning af vitale servicefunktioner. Men der
er også mange landsbyer, der trives, hvor der er befolknings-
tilvækst, hvor man i fællesskab formår at holde liv i den lo-
kale købmand samt lokalområder, hvor lokalsamfundet har
hjulpet til med at få nye læger til byen.
Foreningslivet står stærkt uden for de større byer. Et vel-
fungerende fritids- og kulturliv understøtter, at flere indgår i
det lokale fællesskab Det lokale kulturliv har ligeledes stor
værdi fx som identitetsmarkør og samlingspunkt, samt som
attraktionskraft i forhold til bosætning og turisme.
Regeringen ønsker at understøtte et stærkt lokalt civilsam-
fund, det nære sundhedsvæsen, kulturtilbud af høj kvalitet
og gode indkøbsmuligheder, så det er attraktivt at bo, leve
og arbejde i alle dele af Danmark.
OMTRYK
33
Udvikling i relation til butikker i bymidterne
I mange mindre og mellemstore byer er bymidterne præ-
get af, at tidligere funktioner er flyttet ud af bymidterne, fx
butikker, biblioteker mv. Især byområder og landdistrikter
længere væk fra de større byer har oplevet et stort fald i
antallet af detailhandelsbutikker på henholdsvis 13,2 pct. og
14,8 pct. i perioden 2012-2022 (figur 7.1).
En række tiltag har bidraget til at skabe mere levende
bymidter i de mindre og mellemstore byer. Fornyelse og
forskønnelse af bymidter samt flere velfærdsfunktioner kan
være med til at gøre bymidterne mere attraktive.
Figur 7.1 Udvikling i antal butikker i detailhandelsbranchen, 2012-2022
2012 2022 Udvikling
Byområder i eller tæt på de større byer 15.966 14.569 -8,7%
Byområder længere væk fra de større byer 4.791 4.158 -13,2%
Landdistrikter tæt på de større byer 1.419 1.320 -7%
Landdistrikter længere væk fra de større byer 2.066 1.760 -14,8%
Hele landet 24.242 21.807 -10%
Anm. : Antal butikker (arbejdssteder) inden for detailhandel. Gruppen ligger i kategorien ”Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler”, jf. Dansk Branchekode. In-
ternethandel er ikke med. Kilde: Danmarks Statistik og Social- og Boligstyrelsens beregninger.
Lokale dagligvarebutikker
Faldende indbyggertal i mange landdistrikter længere væk
fra de større byer betyder, at de lokale dagligvarebutikker
mister deres kundegrundlag. Mange landsbyer oplever der-
for lukning af den lokale dagligvarebutik, som ikke kun
udgør en dagligvareforsyning, men også et lokalt samlings-
punkt. Mellem 2012 og 2022 er 16 pct. af dagligvarebu-
tikkerne i landdistrikterne længere væk fra de større byer
lukket, hvilket kan udgøre en udfordring de steder, hvor der
i forvejen kun var én butik. Der er dog gennem de seneste år
kommet et øget fokus på borgerdrevne dagligvarebutikker,
hvor foreninger og lokale borgere går sammen om at bevare
deres lokale butik. I visse områder genopstår den lokale
dagligvarebutik derfor igen.
Figur 7.2 Udvikling i antal dagligvarebutikker, 2012-2022
2012 2022 Udvikling
Byområder i eller tæt på de større byer 2.529 2.485 -1,7%
Byområder længere væk fra de større byer 725 680 -6,2%
Landdistrikter tæt på de større byer 452 395 -12,6%
Landdistrikter længere væk fra de større byer 688 578 -16%
Hele landet 4.394 4.138 -5,8%
Anm. : Antal dagligvarebutikker (arbejdssteder). Gruppen ligger i kategorien "Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger", jf. Dansk Branchekode. Disse er således en
delmængde af "Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler".
Kilde: Danmarks Statistik og Social- og Boligstyrelsens egne beregninger.
OMTRYK
34
Borgerdrevne dagligvarebutikker
Købmandsbutikken i Staby – ”Min Købmand mellem Hav og Fjord”. Staby er en landsby med ca. 200 indbyggere i den
nordlige del af Vestjylland i Holstebro Kommune. Bygningen, der huser Staby købmandsbutik, ejes af 106 anpartshavere
gennem et ejendomsselskab, hvis eneste formål er at sikre en butik i byen. For at fremtidssikre købmandsbutikken i
Staby har ejendomsselskabet bag butikken søgt og opnået tilsagn om tilskud fra Landdistriktspuljens pulje til borgerdrevne
dagligvarebutikker til at opsætte et solcelleanlæg på butikken. Dermed indskriver butikken sig i landsbyens større projekt:
Den Bæredygtige Landsby. Ejerne af ”Min købmand mellem Hav og Fjord” driver købmandsbutikken på markedsvilkår og
har én fuldtidsansat, fem deltidsansatte og flere frivillige tilknyttet. Butikken er en livsnerve i den lille by.26
Min Købmand Voerså åbnede den 14. maj 2022, men butikkens økonomi har været presset af de stigende elpriser. Anparts-
selskabet bag butikken har i det lys søgt og opnået tilsagn om tilskud fra Landdistriktspuljens pulje til borgerdrevne
dagligvarebutikker til at opsætte et solcelleanlæg på butikkens tag. Det er forventningen, at op mod 35 pct. af butikkens
egetforbrug nu bliver rent grøn strøm. Købmandsbutikken er blevet byens næststørste arbejdsplads med 20 arbejdspladser
(fem fuldtidsansatte, en elev og 14 ungarbejdere).27
26 Der kan læses mere om købmandsbutikken på: www.staby.nu/staby-koebmand/.
27 Der kan læses mere om Købmand Voerså på: www.voersaa-by.dk/dagligvarebutik/.
Foreningsliv
Fællesskabet, ofte organiseret i foreninger, er en grundsten
i landdistrikterne. Foreningerne bidrager til at skabe sociale
netværk, samarbejde, lokal kultur og udvikling af lokalsam-
fundene generelt. Mange mindre samfund ville ikke kunne
opretholde samme levevilkår som i dag uden den støtte og
det engagement, der kommer fra lokale foreninger og frivil-
lige ildsjæle.
De lokale idrætsforeninger spiller en særlig rolle både i
byer og landdistrikter, ikke mindst for børn og unges akti-
vitetsmuligheder. Medlemstallet i idrætsforeninger har på
landsplan været på vej ned og tog et dyk i 2020 under
covid-19 pandemien. Dog ses der igen en stigning i med-
lemstallet i 2022. Det er i kommuner tæt på en større by,
at den største andel af befolkningen er medlem af en idræts-
forening, men forskellen i medlemsandelen i land og by er
mindsket siden 2012 (figur 7.3).
Figur 7.3 Befolkningsandel der er medlem af en idrætsforening (pct.), 2018-2022
Anm. : Antal medlemmer i DGI, DIF og Dansk Firmaidræt
Kilde: Centralt ForeningsRegister.
OMTRYK
35
Foreninger spiller en stor rolle for fællesskabet og hand-
lekraften i landdistrikterne. Foreningers opfattelse af deres
egen rolle i landdistrikterne kan dog afhænge af størrelsen
på den landsby, som foreningen befinder sig i (figur 7.4). I
større byer er foreninger ofte specialiserede fx om en sport,
et plejehjem eller lignende, og den enkelte forening vil sjæl-
dent opfattes som værende essentiel for byens overlevelse. I
mindre byer er foreningerne ofte bredere og kan varetage de
hensyn, der er aktuelle – fx etablering af en borgerdreven
dagligvarebutik, udvikling af grønne områder i byen, afhol-
delse af events i byen mv. Foreningerne har ofte bredere
deltagelse end i byerne og oplever sig selv som afgørende
for udviklingen i lokalområdet, ligesom foreningerne i de
mindre landsbyer er mere bevidste om, at deres eksistens
afhænger af udviklingen i lokalsamfundet.
Figur 7.4 Foreningernes holdning til at involvere sig i bevarelsen og udviklingen af det lokalsamfund, som forenin-
gen primært hører til i
Anm. : Figuren viser andelen af foreninger, som er ”helt enige” i udsagnene opdelt på typer af lokalsamfund (pct.). Data er baseret på fire udvalgte kommuner: Vordingborg, Assens,
Tønder og Skive.
Kilde: Bjarne Ibsen og Evald Bundgaard Iversen, Foreningslivets engagement i lokal udvikling i landdistrikter, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk
Universitet, Movements, 2022:6.
Lokal deling af viden og debat om udvikling
En vigtig forudsætning for det lokale fællesskab og loka-
lområdets udvikling er deling af viden om de aktiviteter,
der gennemføres, samt debat om de udfordringer, der skal
adresseres og de visioner, der er for en lokal udvikling.
Lokale dagblade er én kilde til videndeling og især
den ældre del af befolkningen benytter lokale nyhedsmedi-
er. Mange foreninger er også aktive på hjemmesider, apps
mv. Omstillingen i vores adfærd fra analoge til digitale
medier fordrer en omstilling både hos medierne og bruger-
ne. Det giver både udfordringer og muligheder, og det er
vigtigt at give hele befolkningen lige mulighed for at delta-
ge i den demokratiske samtale på tværs af både alder og
geografi.
Lægedækning
Et velfungerende sundhedsvæsen er en forudsætning for,
at vi kan leve det liv, vi ønsker, og være raske til at gå på ar-
bejde, tage en uddannelse og bidrage til fællesskabet. I takt
med at vi lever længere, bliver vi dog flere ældre og flere,
der har brug for behandling og pleje. Særligt i landdistrikter-
ne er gennemsnitsalderen højere end i resten af landet.
Ca. 600.000 borgere bor i lægedækningstruede områder,
hvor der er mangel på alment praktiserende læger. Der er
lægedækningstruede områder i alle regioner, men udfordrin-
gerne med lægedækning i almen praksis er størst på Lolland
og Falster samt i Nordjylland (figur 7.5).
OMTRYK
36
Figur 7.5 Lægedækningstruede områder, 2021-2024
Anm: Lægedækningstruede områder er opgjort af Danske Regioner for overenskomstperioden 2021-2024 efter kriterier fra Ordning vedr. differentieret basishonorar til praktiserede
læger, Danske Regioner 2018.
Kilde: Danske Regioner.
Borgerinitiativer til oprettelse af sundhedshuse
Flere steder i landet er der opført læge- og sundhedshuse på initiativ fra lokale borgere. Et eksempel herpå er i Aalestrup i
Vesthimmerland, hvor de lokale foreninger AIF Erhvervsklub og Aalestrup Handel og Erhverv oprettede en initiativgruppe
af lokale ildsjæle, som har arbejdet for opførslen af et nyt læge- og sundhedshus. Det åbnede i maj 2021. Udover økonomisk
støtte fra det daværende Sundheds- og Ældreministerium, har både kommunen og lokale borgere bidraget til finansieringen
af projektet. De lokales bidrag er indsamlet blandt borgere i byen, erhvervsdrivende, pengeinstitutter og foreninger, som har
støttet projektet med 3,7 millioner kr. I læge- og sundhedshuset er det muligt at leje sig ind, hvilket gør det mere attraktivt
for nye læger at etablere sig og dermed mindske lægemanglen i området.28
28 Der kan bl.a. læses mere her: www.viborg-folkeblad.dk/rundtomviborg/nyt-laegehus-i-aalestrup-bliver-indviet-onsdag.
Sygehusstrukturen i Danmark
Lang afstand til sygehuset kan for nogle borgere være
en barriere for at møde op til undersøgelser, kontroller og
behandling. Den nye sygehusstruktur med 21 akutsygehuse
betyder, at specialiserede behandlinger samles på færre sy-
gehuse med en større ekspertise. Lukninger af lokale syge-
huse betyder også, at der i nogle områder af landet kan
blive længere til specialiseret behandling, men også at der
er skabt større faglige miljøer med bedre mulighed for høj
faglig kvalitet, forskning og udvikling. Det er hovedsageligt
uden for de større byer, at antallet af sygehuse er faldet. Det
påvirker i høj grad borgerne i kommuner længere væk fra
de større byer, der pga. lukningerne har fået længere til nær-
meste sygehus. Der er ikke lukket sygehuse siden september
2022.
OMTRYK
37
Regeringens initiativer:
Et sammenhængende Danmark
Regeringen ønsker at styrke det nære sundhedsvæsen og
sikre, at alle har en læge tæt på. Regeringen har med en
lovændring fra 1. juli 2023 styrket incitamenterne for, at
alment praktiserende læger etablerer sig i områder med læ-
gemangel med muligheden for et særligt vederlag. Regerin-
gen vil derudover se på, hvordan incitamenterne kan styrkes
så også yngre læger under uddannelse, etablerer sig i disse
områder. Regeringen vil arbejde for, at der etableres special-
lægepraksisser i de dele af landet, hvor de ikke er til stede
i dag. Herudover kan der med den nye lovændring fra 1.
juli 2023 stilles forpligtende krav til bl.a. kommunernes
sundhedsindsatser for at sikre en mere ensartet kvalitet i
opgaveløsningen på tværs af landet som led i den nationale
kvalitetsplan.
Forsøgsordning for frie bymidter
Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om en
række indsatser, der skal skabe mere liv i bymidter og land-
distrikter. En af indsatserne er en forsøgsordning med frie
bymidter. På baggrund af interessetilkendegivelser fra kom-
munerne er 14 byer i 2022 blevet udvalgt til at udarbejde
en kvalificeret ansøgning til forsøgsordningen. Kommuner,
der indgår i forsøgsordningen, forpligter sig til i samarbejde
med lokale aktører at etablere velfærdscentre med lokale
velfærdstilbud, der kan understøtte bylivet og styrke den
nære velfærd.
Der er på finansloven afsat 25,0 mio. kr. årligt i
2024-2027 til medfinansiering af fornyelse af bymidter
under forsøgsordningen samt 30 mio. kr. i 2024 til medfi-
nansiering af placering af lokale velfærdsfunktioner.
Stærke lokale civilsamfund og kulturtilbud
Regeringen ønsker at sikre et stærkt lokalt civilsamfund
og kulturtilbud i hele landet. Kulturliv og det frivillige for-
eningsliv binder os sammen på tværs af landet og i lokal-
samfund. Regeringen vil arbejde for, at de frivillige forenin-
ger ikke drukner i bureaukrati og høje gebyrer.
Medieaftale og pulje til at sikre den videre eksistens af lo-
kalmedier rundt om i landet
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgået en
ny Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie medier og
stærkt dansk indhold af juni 2023. Forliget styrker den loka-
le og regionale journalistik, herunder lokaler og regionale
dagblade gennem den redaktionelle produktionsstøtte.
Derudover vil forligspartierne med en ny pulje til uge-
aviserne på 43,1 mio. kr. i 2023 og 52,8 mio. kr. årligt
i 2024-2026 fremme lokaljournalistik til borgerne. Puljens
formål er at holde hånden under ugeaviserne, der spiller en
vigtig rolle for lokaldemokratiet, men som oplever stigende
omkostninger bl.a. pga. tech-giganternes position på annon-
cemarkedet, stigende distributionsomkostninger og den digi-
tale transformation.
Pulje til lokale initiativer
På finansloven for 2023 udmøntes 73,4 mio. kr. fra puljen
til lokale initiativer til 36 initiativer på tværs af landet. Heraf
ligger flere i landdistrikterne. Puljen skal være med til at
styrke kultur, civilsamfund samt kyst- og naturturisme.
Med finanslovsforslaget for 2024 lægger regeringen op
til, at der afsættes 75 mio. kr. i 2024 til lokale initiativer i
lokalsamfund.
Landdistriktspuljen
Med finansloven for 2023 er der afsat 52,8 mio. kr. i 2023
til udvikling af landdistrikterne via Landdistriktspuljen. De
første midler udbydes i april 2023 og anden runde i efteråret
2023. Midlerne anvendes blandt andet til projekter for bor-
gerdrevne dagligvarebutikker, projekter på de små øer, pro-
jekter i områder med landvindmøller og solceller på terræn,
forsøgsprojekter og forskningsprojekter.
Aftale om inflationshjælp
Med aftale om inflationshjælp fra februar 2023 er der
afsat 75 mio. kr. til en midlertidig støtteordning til mindre
købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger i små
byer ramt af stigende energipriser. Ordningen har til formål
at hjælpe de mindre lokalsamfund, hvor den lokale købmand
mv. spiller en vigtig rolle for den lokale udvikling og daglig-
vareforsyning.
8. De små øer
Rundt om i det danske land ligger de 27 danske småøer,
der er med i Sammenslutningen af Danske Småøer. Småøer-
ne har mange strukturelle forhold til fælles med hinanden,
men samtidig er de også vidt forskellige. Der ses generelt
en række positive udviklingstendenser på småøerne, som
har oplevet tilflytning af både børnefamilier og højtuddan-
nede. Småøerne er dog stadig udfordrede på en række om-
råder, ikke mindst på demografien med en aldrende befolk-
ning. Derudover har færgedriften til småøerne også været
økonomisk påvirket af høje energipriser i 2022.
Udvikling i befolkningstallet
Befolkningstallet på de 27 småøer, der er medlem af Sam-
menslutningen af Danske Småøer, har siden 2016 været sti-
gende, efter i en længere periode at have været faldende. Fra
2010-2022 er befolkningstallet på småøerne samlet set fal-
det ca. 10 pct. Den overordnede befolkningsfremgang siden
2016 dækker over en variation fra ø til ø. Således var der i
2022 befolkningsfremgang på 12 af de 27 småøer, mens der
var en tilbagegang på 15 af øerne. Det er især Orø, Strynø
og Agersø, der bærer den generelle befolkningsfremgang.
OMTRYK
38
Figur 8.1 Udvikling i befolkningstallet på de 27 småøer, 2010 t.o.m. 2022
Anm: Befolkningstallet er opgjort 1. januar hvert år.
Kilde: Danmarks Statistik (BEF4).
Store variationer i befolkningsudviklingen på de forskellige øer
Selvom småøerne samlet set har fået flere indbyggere siden 2016, dækker tallene over store variationer mellem de
forskellige øer.
Strynø, Bågø, Orø og Nekselø har oplevet stigninger på 16-17 pct., men øernes forskellige størrelser dækker over forskelli-
ge stigninger. Nekselø og Bågø har fx oplevet en stigning på hhv. tre og fire personer til i alt 22 og 28 beboere i perioden,
mens Strynø og Orø har oplevet en stigning på hhv. 32 og 137 personer til i alt 218 og 987 beboere i perioden.
I den anden ende har Barsø oplevet et fald fra 2016 på ni personer til i alt 13 personer i 2022, mens Bjørnø, Hjortø, Skarø,
Mandø og alle har oplevet fald på hhv. 2, 9, 9 og 12 personer.
Befolkningsudviklingen på småøerne i pct., 2016-2022
OMTRYK
39
Udvikling i gennemsnitsalder
Siden 2017 har gennemsnitsalderen ligget stabilt på om-
kring 55 år på småøerne, og den er endda faldet hen over det
seneste år. Gennemsnitsalderen er dog stadig mere end ni år
højere på småøerne end i landdistrikterne længere væk fra
de større byer og mere end 12 år højere end landsgennem-
snittet på 42,2 år (figur 8.2).
Figur 8.2 Udvikling i gennemsnitsalderen på småøerne, 2010 t.o.m. 2022
Anm: Gennemsnitsalderen er opgjort 1. januar hvert år.
Kilde: Danmarks Statistik (KMGALDER) samt egne beregninger.
Nøgletal for beskæftigelse
Muligheden for beskæftigelse er en medvirkende faktor
til at fastholde og forbedre levevilkårene i de små øsam-
fund. Øernes afgrænsede geografi og færgen til fastlandet
gør, at arbejdsmarkedet ser markant anderledes ud på de små
øer i forhold til i resten af landet. Småøerne har dog, på
trods af den mere besværede adgang til arbejdsmarkedet i
resten af landet, en beskæftigelsesfrekvens, der ligger tæt på
det nationale gennemsnit. Det samme gør ledigheden.
Antallet af personer i arbejde er faldet med ca. 2,5 pct.
mellem 2012 og 2022 på småøerne (figur 8.3). Det kan
skyldes, at befolkningstallet på øerne er faldet i den samme
periode, og at øboerne er blevet ældre, hvormed flere er
pensionerede og derfor udtrådt af arbejdsmarkedet. For så
vidt angår den disponible indkomst er denne i gennemsnit
lavere på småøerne end i resten af landet.
OMTRYK
40
Fiur 8.3 - Socioøkonomiske nøgletal for de danske småøer og sognetyper
Byområder i el-
ler tæt på de
større byer
Byområder læn-
gere væk fra de
større byer
Landdistrikter
tæt på de større
byer
Landdistrikter
længere væk fra
de større byer
De 27 småøer
Beskæftigelsesfrekvens
(2022)
75,7 pct. 73,9 pct. 81,1 pct. 77,5 pct. 72,7 pct.
Udvikling i antallet af be-
skæftigede (2012-2022)
18,0 pct. 5,9 pct. 7,1 pct. -1,5 pct. -2,5 pct.
Bruttoledighed (2022) 3,1 pct. 2,8 pct. 2,3 pct. 2,4 pct. 2,9 pct.
Gennemsnitlig disponibel
indkomst, DKK (2022)
296.735 268.905 298.920 278.126 255.655
Grundskole som højest
fuldførte uddannelse
(2022)
17,9 pct. 26,0 pct. 21,1 pct. 25,4 pct. 23,4 pct.
Anm: I opgørelsen indgår alle personer mellem 18 og 65 år.
Kilde: Danmarks Statistik og Social- og Boligstyrelsens egne beregninger.
Fejø - historier fra en innovativ småø
På den lille ø Fejø, 15 minutters sejlads fra Lollands nordlige kyst, er der masser af ildsjæle og nytænkning, som skal sikre
aktivitet og vitalitet på øen. Øen har en stor virksomhed i Fejø Frugt, og er et bevis på, at kreative velfærdsløsninger kan
bane vejen for fortsat liv på Danmarks små øer. Fejø Skole, der var i fare for at lukke sidste år, blev fx reddet ved at indgå
et samarbejde med Stenoskolen i Nakskov på fastlandet, og forældregruppen bag Fejø Skole og Fejøforeningen modtog
Landdistriktsprisen 2022 for deres arbejde med at bygge bro mellem småøer og fastland.29
29 Der kan læses mere om Fejø og Fejø skole her: www.fejoe.dk samt www.km.dk/aktuelt/singlevisning/landdistriktsprisen-gaar-til-foraeldregruppen-bag-fe-
joe-skole-og-fejoeforeningen.
Udvikling i passagertal for ø-færgerne i forbindelse med
færgetilskud
Gode færgeforbindelser til småøerne har stor betydning
for at fastholde og tiltrække beboere. Færgerne er bindeled-
det til arbejdsmarkedet, bredere serviceudbud og for mange
øboere også til skole og daginstitutioner. Der er stor forskel
på de danske småøers færgeforbindelser, og for nogle øers
vedkommende kan det gøre det svært at kombinere drøm-
men om et godt ø-liv med et arbejde væk fra øen.
I perioden fra 2012 til 2015 faldt det samlede passageran-
tal for ø-færgerne. I 2015 og 2016 blev der indført tilskud til
nedsættelse af færgetakster for hhv. gods og passagerer, og
i de efterfølgende år er det samlede passagertal steget. Som
et element i sommerpakkerne i 2020 og 2021 blev det derud-
over i perioder gratis for gående og cyklister at rejse med
de fleste færger i landet. Trods fremgangen i passagertallet
siden 2015 ligger passagertallene for færgerne til småøerne
stadig under niveauet for 2012.
OMTRYK
41
Figur 8.4 Udvikling i antallet af passagerer til danske øer, 2012-2022
Anm. : Ø-kommuner (Læsø, Samsø, Fanø, Ærø), småøer (Orø, Sejerø, Agersø, Omø, Fejø, Femø, Baagø, Lyø, Avernakø, Barsø, Skarø, Dre jø, Strynø, Aarø, Endelave, Venø, Anholt,
Tunø og Fur). Oplysninger om færgeruterne til Nekselø, Bjørnø, Hjortø, Birkholm, Barsø, Hjarnø, Egholm samt ruten Orø-Hammer Bakke (privatejet) indgår ikke, da disse ruter
primært pga. deres størrelse ikke indberetter data til Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik (SKIB31+SKIB33) samt egne beregninger.
Regeringens initiativer:
Fuldt landevejsprincip
Regeringen har med forslag til finansloven for 2024 fore-
slået at indføre et fuldt landevejsprincip. Landevejsprincip-
pet går ud på, at det skal koste det samme at tage færgen
som at køre samme strækning i bil på en landevej. Med
henblik på at sikre dette har der hidtil været givet et stats-
ligt tilskud til, at kommunerne kunne sænke færgepriserne i
46 af årets uger. Med forslaget lægger regeringen op til at
tilføre 51 mio. kr. årligt til de nuværende 99,3 mio. kr., så
tilskuddet til færgerne kan dække alle årets uger.
Evaluering af færgetilskud til gods og passagerer i 2022
Der er i sommeren 2022 gennemført en evaluering af
de to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster på
gods- og passagerområdet i kommunerne, som blev indført i
hhv. 2015 og 2016. Evalueringen følger op på den tidligere
evaluering fra 2018 og omfatter færgeruter i både kommu-
ner med små øer og ø-kommuner. Evalueringen omfatter
alle de 21 kommuner og 33 færgeruter, som modtager til-
skud til nedsættelse af færgetakster, og konklusionen er,
at tilskudsordningerne understøtter bosætning, turisme og
erhvervsudvikling i de danske øsamfund.
På baggrund af anbefalinger i evalueringen er der i 2023
gennemført forenklinger i administrationen af færgetilskud
på gods- og passagerområdet, således at ordningerne bliver
lettere at administrere for kommunerne.
Landdistriktspuljens indsats for småøerne
Landdistriktspuljen yder bl.a. tilskud til initiativer og pro-
jekter, som kan skabe udvikling og arbejdspladser på små-
øerne - også kendt som ø-støtte. Det overordnede formål er
at sikre levevilkårene i de små øsamfund. Projekterne kan
opnå støtte i form af tilskud eller lån og skal iværksættes på
en eller flere af de 27 småøer. Af den samlede landdistrikt-
spulje udbydes 5 mio. kr. i 2023 til ø-støtte.
Planloven
Regeringen har fremsat et forslag til ændring af planloven,
som giver mulighed for en lempeligere adgang til landzone-
tilladelse for at sikre de små øers særlige behov for udvik-
lingsmuligheder. Forslaget er på lovprogrammet i efteråret
2023.
Frisættelse af postomdeling
Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Det Kon-
servative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Alternativet og
Nye Borgerlige indgået en politisk aftale om fremtidens
indretning af postområdet. Som led i aftalen ophører befor-
dringspligten, der i dag giver PostNord en særstilling. Der-
med kan borgerne se frem til et friere valg. Aftalen sikrer, at
alle danskere i hele landet fremover kan sende og modtage
breve til ensartede priser. Postaftalen forbedrer især pakke-
postområdet for nogle småøer, fx følger det af aftalen, at der
skal opsættes pakkepostanlæg på fastlandet ved færgelejet til
alle småøer til brug for alle leverandører af pakker.
OMTRYK
42
Forsøgsordning for frilandsbyer og -øer
Aftalekredsen bag Mere liv i bymidter og landdistrikter
blev i juni 2023 enige om at gå videre med en forsøgsord-
ning med frilandsbyer og –øer. I alt er 17 konkrete projekter
udvalgt til at identificere og kvalificere barrierer i lovgiv-
ning og regelsæt, der står i vejen for vækst og udvikling i
landdistrikterne. Blandt de 17 udvalgte er 6 småøer: Anholt,
Fejø, Fur, Omø, Venø og Årø.
Støtte til landbrug på de ikke-brofaste øer
Aftalekredsen bag Grøn omstilling af dansk landbrug blev
i oktober 2021 enige om årligt at afsætte 20 mio. kr. i pe-
rioden 2022-27 til at understøtte landbrugssektoren på de
ikke-brofaste øer. Der gives under ordningen et tilskud på
500 kr. per hektar op til 100 hektar for landbrugsarealer
beliggende på de ikke-brofaste øer.
OMTRYK
43
5 1111,5 i 2023 mod 1112,5 i 2022 og 1113,5 i 2021. Antallet af folkeskoler er opgjort som gennemsnittet af de to skoleår, som indgår i kalenderåret. Kilde:
noegletal.dk (IM).
7 Kilde: Social- og Boligstyrelsen.
9 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
10 Hans Skifter Andersen, Udviklingen i unges fraflytning fra yderområder og den geografiske centralisering af uddannelserne, SBI 2017:09, tilgængelig
her: https://build.dk/Assets/Udviklingen-i-unges-fraflytning-fra-yderomraader-og-den-geografiske-centralisering-af-uddannelserne/SBi-2017-09.pdf
16 VisitDenmark, Turismen i Danmark 2021.
17 VisitDenmark, Turismen i Danmark 2021.
18 VisitDenmark, Turismens beskæftigelse, analysenotat, 28. september 2022.
21 Realdania: Analyse af bygningsarvens værdi, https://realdania.dk/projekter/analyse-af-bygningsarvens-vaerdi og https://realdania.dk/projekter/potentialer-
i-landsbyer-og-lokalsamfund.
OMTRYK
44