Fremsat den 14. november 2023 af Kim Edberg Andersen (NB), Peter Seier Christensen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29132

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b48/20231_b48_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. november 2023 af Kim Edberg Andersen (NB), Peter Seier Christensen (NB) og Pernille Vermund (NB)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en ordning for filippinsk arbejdskraft i velfærdssektoren i Danmark
    Folketinget pålægger regeringen inden for indeværende
    folketingsår at igangsætte en undersøgelse af muligheden
    for at etablere en ordning for tidligere au pairs i velfærds-
    sektoren i Danmark og muligheden for at etablere et uddan-
    nelses- og rekrutteringssamarbejde med Filippinerne med
    henblik på at tiltrække relevante, midlertidige arbejdskraft
    til velfærdssektoren i Danmark.
    Beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2023-24
    AX029132
    Bemærkninger til forslaget
    Der er stor mangel på arbejdskraft i ældreplejen, sund-
    hedsvæsenet og andre vitale dele af den offentlige velfærds-
    sektor. Ifølge prognoserne er det et problem, der kun står til
    at vokse i de næste mange år.
    I en artikel i Berlingske fra den 6. juli 2023 kan man bl.a.
    læse, at »Kommunernes Landsforening har advaret om, at
    vi ser ind i ›et sammenbrud‹ og har advaret om, at manglen
    på arbejdskraft er den største udfordring for fremtidens vel-
    færd. Undersøgelser peger på, at der vil mangle omkring
    44.000 personer i den offentlige sektor frem mod 2030, hvor
    store årgange samtidig ventes at gå på pension, og hvor der
    er udsigt til 175.000 flere ældre og børn under syv år. En
    arbejdskraftanalyse fra Lægeforeningen viser, at der i 2045
    vil være brug for op mod 100.000 flere sundhedspersoner
    end i dag.«, (»Løkke & co. med usædvanligt forslag: Vil ud-
    danne og hente sygeplejersker og sosu᾽er fra Filippinerne«,
    Berlingske.dk, den 6. juli 2023). En analyse udarbejdet af
    DAMVAD Analytics for Danske Professionshøjskoler fra
    2021 har tillige vist, at der i 2030 kommer til at mangle cir-
    ka 8.000 sygeplejersker, (»Behovet for velfærdsuddannede
    i 2023 – prognose fordelt på landsdele«, DAMVAD Analy-
    tics, den 23. april 2021).
    Hvert år udløber opholdstilladelser for cirka 1.000 un-
    ge filippinske kvinder, der efter et au pair-ophold i Dan-
    mark må rejse hjem igen. Det er ifølge forslagsstillerne en
    potentiel værdifuld arbejdskraft, som Danmark går glip af,
    da loven forbyder disse kvinder at opholde sig i Danmark på
    ordningen længere end to år.
    Med forslaget pålægges regeringen at igangsætte en un-
    dersøgelse af mulighederne for at tilbyde filippinske au pairs
    en tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse, som vil give
    adgang til at udfylde nogle af de mange ledige jobs i vel-
    færdssektoren. Det vil indlysende være til stor gavn for både
    samfundet og for de filippinske kvinder, hvis de efter udløb
    af deres au pair-kontrakt får mulighed for at søge og få et
    job i velfærdssektoren i Danmark. Ordningen skal betinges
    af, at ansøgeren har fuldført sin tid som au pair.
    Persongruppen – filippinske au pairs – vil umiddelbart
    kunne blive ansat i ufaglærte stillinger, men de skal samtidig
    tilbydes skræddersyet oplæring og uddannelse, så de unge
    kvinder opnår bedre kompetencer inden for velfærdsfagene,
    som de også vil kunne bruge den dag, de vender tilbage til
    Filippinerne.
    Ordningen kan organiseres i samarbejde med den filippin-
    ske regering, hvor man fra dansk side kan tilbyde at betale
    for uddannelse og opkvalificering til de unge filippinere,
    der kommer til Danmark som au pairs, så de forsvarligt
    kan varetage jobs i den danske velfærdssektor i nogle år,
    men også får kompetencer, som de kan bruge i hjemlandet
    bagefter.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at udlændingepolitik
    organiseret på den rigtige måde, så den er til gavn både
    for det danske samfund og for de udlændinge, der kommer
    hertil, vil være et nybrud i sammenligning med den fatale
    og fejlslagne udlændingepolitik, som Danmark har ført i år-
    tier. Det er efter forslagsstillernes opfattelse ikke ansvarligt
    at tage flere chancer på udlændingeområdet.
    Danmark har gode erfaringer med at integrere filippinske
    kvinder på arbejdsmarkedet. Derfor skal ordningen udfor-
    mes, så den sikrer:
    1) at ordningen forbeholdes kvindelige filippinske stats-
    borgere.
    2) at en forudsætning for at opnå ophold eller forlænge
    sit ophold er, at ansøgeren kan tale og forstå dansk.
    3) at ordningen tillader højest et ophold på fem år.
    4) at ophold efter ordningen ikke kan medregnes i
    forbindelse med opholdskravet for tidsubegrænset
    (permanent) ophold.
    5) at der ikke kan påberåbes yderligere opholdsret i kraft
    af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
    (EMRK), hvis man efter opholdet nægter at udrejse.
    6) at opholdet som au pair er gennemført, så ordningen
    ikke udnyttes til andre utilsigtede formål.
    7) at opholdstilladelsen er betinget af, at ansøgeren er
    selvforsørgende under hele opholdet, herunder perio-
    der under uddannelse.
    8) at opholdstilladelsen inddrages ved overtrædelse af
    udlændingeloven, straffeloven, lov om euforiserende
    stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v.
    9) at arbejdet skal ske under sædvanlige danske løn- og
    ansættelsesvilkår.
    10) at ordningen skal evalueres efter fem år.
    I tillæg til overstående ordning forslås det, at regeringen
    udvikler et uddannelses- og rekrutteringssamarbejde med Fi-
    lippinerne for en lang række faggrupper inden for velfærds-
    sektoren, som forventes at opleve mangel på arbejdskraft
    i mange år fremover. Dette samarbejde vil kunne tiltræk-
    ke relevant, midlertidig arbejdskraft til velfærdssektoren og
    samtidigt styrke den private sektor i Filippinerne, som ellers
    risikerer at blive drænet yderligere for arbejdskraft til skade
    for produktionen og velstandsudviklingen i samfundet.
    På ovenstående baggrund forpligter Folketinget regerin-
    gen til at undersøge og præsentere konkrete muligheder for
    at etablere en ordning for tidligere au pairs i velfærdssekto-
    ren i Danmark og muligheden for at etablere et uddannelses-
    og rekrutteringssamarbejde med Filippinerne. Regeringen
    pålægges hermed snarest at indkalde til forhandlinger om
    det nærmere opdrag og videre forløb.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Kim Edberg Andersen (NB):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en ordning for
    filippinsk arbejdskraft i velfærdssektoren i Danmark.
    (Beslutningsforslag nr. B 48)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3