Fremsat den 14. november 2023 af Andreas Karlsen (KF), Mona Juul (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29128

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b53/20231_b53_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. november 2023 af Andreas Karlsen (KF), Mona Juul (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at tydeliggøre og samle reglerne om servicehunde i én lov
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at tydeliggøre og samle reglerne om servicehunde i én lov, så det
    sikres, at reglerne om brug af servicehunde fremover reguleres samlet ét sted. En samlet lov har til formål at gøre det enkelt og
    overskueligt for myndigheder og borgere m.v. at finde rundt i de mange regler vedrørende brugen af servicehunde.
    Beslutningsforslag nr. B 53 Folketinget 2023-24
    AX029128
    Bemærkninger til forslaget
    I Danmark er reglerne om anvendelse af servicehunde
    reguleret i flere love under forskellige ministerier. Eksem-
    pelvis ligger reglerne om officielt id og certificeringskrav
    under Social-, Bolig- og Ældreministeriet, mens reglerne om
    forsikring, mærkning og registrering hører under Ministeriet
    for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det gør det uoverskue-
    ligt og kompliceret for både brugerne af servicehunde, myn-
    digheder og private at overholde og forstå gældende regler
    på området.
    Det er forslagsstillernes vurdering, at der er behov for en
    markant regulering af ordningen, da der i dag hersker tvivl
    om reglerne med den konsekvens, at brugere af servicehun-
    de f.eks. diskrimineres eller er i tvivl om gældende ret. Som
    reglerne er i dag, kan alle potentielt erhverve sig en vest
    og kalde sin hund for en servicehund. Der er således behov
    for at få præciseret og samlet reglerne om erhvervelse af
    servicehunde, herunder regler om tilladelser, veste, træning,
    officielt id og indkvartering af servicehunde i det offentlige
    rum i én lov.
    I Danmark er der flere eksempler på, at der hersker tvivl
    om reglerne. Som eksempel kan nævnes en episode, som er
    omtalt på jv.dk (JydskeVestkysten) den 20. oktober 2023 i
    artiklen »Kvinde med psykiatrisk servicehund traumatiseret
    efter oplevelse i bybus - busselskaber lægger sig fladt ned: -
    Vi beklager og lærer af det«, hvor en kvinde blev nægtet at
    medtage sin servicehund i en bus, hvis ikke hun ville betale
    for den.
    Ligebehandlingsnævnet har ligeledes taget stilling til flere
    sager, der omhandler brugen af servicehunde.
    I USA er lovgivningen samlet, hvilket har haft en positiv
    effekt.
    I henhold til The Americans with Disabilities Act (ADA)
    skal delstats- og lokalregeringer, virksomheder og nonpro-
    fitorganisationer, der betjener offentligheden, som regel til-
    lade, at servicehunde følger personer med handicap overalt i
    faciliteter, hvor offentligheden har adgang.
    Endvidere fastslår ADA, at en servicehund skal være
    under kontrol af sin fører. Det betyder, at servicehunde skal
    være i sele, i snor eller fastgjort, medmindre brugerens han-
    dicap forhindrer brugen af disse enheder eller disse enheder
    forstyrrer servicehundens sikre og effektive udførelse af op-
    gaver.
    Forslagsstillerne mener derfor, at der er brug for én samlet
    lov som regulerer brugen af servicehunde, og at der med
    fordel f.eks. kan findes inspiration i ADA.
    En samlet lov om brug af servicehunde har således til
    formål at sikre, at det bliver klart og tydeligt for alle, hvilke
    regler der gælder for brug af servicehunde, herunder f.eks.
    regler om tilladelse, veste, træning, officielt id og etablering
    af klare retningslinjer for indkvartering af servicehunde i det
    offentlige rum. En samlet lov vil også sikre, at virksomheder
    og myndigheder undgår diskrimination af personer med et
    handicap, der bruger servicehunde.
    Økonomiske konsekvenser
    Forslagets økonomiske konsekvenser skal under de videre
    forhandlinger anvises af de partier, der støtter forslaget.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Andreas Karlsen (KF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at tydeliggøre og
    samle reglerne om servicehunde i én lov.
    (Beslutningsforslag nr. B 53)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3