Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

J.nr. 23-79762
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven -
j.nr. 2023-7910-0037.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
17. oktober 2023
Offentligt
L 79 - Bilag 1
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24
Københavns Byret
Justitsministeriet Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 996870 15
CVR21 659509
adin.kbht domstol.dk
Jair. 23/43315
Den 22. september 2023
Ved en mail af 21. september 2023 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærknin
ger til udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven.
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet.
Der henvises til j.nr. 2023-7910-0037.
Med venlig hilsen
/i(O47.
Aarø ansen
Justitsministeriet
Databeskyttelseskontoret
databeskyttelse@jm.dk med kopi til khj@jm.dk
Høringssvar vedr. udkast til Forslag til Lov om ændring af
databeskyttelsesloven (Justering af aldersgrænsen for samtykke til
behandling af personoplysninger i forbindelse med
informationssamfundstjenester, ophævelse af bestemmelser om
behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring
samt tilpasning af oplysningspligten og indsigtsretten hos
Procesbevillingsnævnet og Folketingets Ombudsmand)
Børns Vilkår finder det positivt, at aldersgrænsen for samtykke til behandling
af personoplysninger i forbindelse med udbud af
informationssamfundstjenester hæves fra 13 til 15 år.
Børns Vilkårs vurderer, at lovforslaget i højere grad vil sikre, at de
informationstjenester, som børn og unge anvender, er velegnede og
understøtter børn og unges trivsel, sikkerhed og rettigheder.
Derudover vurderer Børns Vilkår, at lovændringen vil øge bevidstheden hos
både børnene, de unge og forældremyndighedsindehaverne i forhold til, at
der kan være visse risici forbundet med adgang til
informationssamfundstjenester, herunder på sociale medier, spilplatforme
og lign.
Børn og unge har i dag i høj grad adgang til internettet og
informationssamfundstjenester. Deres positive online fællesskaber og
udøvelse af deres ret til privatliv, ytringsfrihed o.l. er vigtige og skal vægtes
højt.
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
bv@bornsvilkar.dk
www.bornsvilkar.dk
16. oktober 2023
Side 1
Side 2 af 3
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Disse fællesskaber skal udøves på informationssamfundstjenester, som
understøtter dette, hvilket vi ikke vurderer flere eksisterende tjenester gør i
dag.
Det er derfor Børns Vilkårs opfattelse at hensynet til, at
informationssamfundstjenester ikke kan indsamle eller bearbejde brugere
under 15 års personoplysninger uden forældremyndighedsindehavernes
samtykke bør vægte tungere end hensynet til, at børn under 15 år kan
risikere at blive udelukket fra specifikke sociale medier,
kommunikationstjenester, sociale online aktiviteter, online spil mv., i de
tilfælde hvor forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker at give samtykke.
Vedr. effektive foranstaltninger
Det er efter Børns Vilkårs opfattelse helt afgørende, at lovforslaget ikke
medfører, at flere børn og unge vil tilgå informationstjenester
ureglementeret, da dette kan medføre, at børnene ikke føler, at de kan klage,
anmelde mv., hvis de oplever digitale krænkelser, skadeligt indhold eller lign.
Det er således helt afgørende, at lovforslaget ledsages af effektive
foranstaltninger, der sikrer, at børn under 15 år ikke kan tilgå
informationstjenester, der behandler personoplysninger, uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke.
Vedr. samtykkegiver
Det kan i mange tilfælde være vanskeligt for udsatte børn og unge, herunder
børn og unge anbragte uden for hjemmet, at indhente samtykke fra
forældremyndighedsindehaverne.
Hertil kan der være store forskelle i forhold til
forældremyndighedsindehavernes digitale kompetencer samt
forældremyndighedsindehavernes mulighed for at vurdere eventuelle
konsekvenser og risici ved at give eller ikke give samtykke.
Side 3 af 3
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Der bør derfor i lovforslaget og forarbejderne tages stilling til, hvordan
udsatte børn og unge, der f.eks. som følge af anbringelse uden for hjemmet
ikke kan få forældremyndighedsindehaverens samtykke, alligevel kan få
adgang til relevante sociale medier, digitale fællesskaber mv..
Vedr. overgangsordning
Langt de fleste børn og unge anvender i dag sociale medier og mange har en
betydelig del af deres sociale liv og fællesskaber gennem disse. Børns Vilkår
vurderer derfor, at der med lovforslaget bør gives en mulighed for en
overgangsordning, hvor forældre til børn i alderen 13-14 år har mulighed for
at give samtykke til, at børnene fortsat kan tilgå informationstjenester, som
de allerede benytter, eller at der vælges at anvende en karensperiode, hvor
tjenesterne enten kan ændre deres tjeneste, så den kan anvendes af brugere
under 15 eller børn får tid til at finde andre tjenester, som i højere grad
beskytter deres rettigheder, sikkerhed og trivsel online.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Christian Hjortdal
Sendt: 19. oktober 2023 10:52
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
Kære jer
Civilstyrelsen har ingen bemærkninger til høringen over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
Christian Hjortdal
Specialkonsulent
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
Direkte: 21 33 82 79
Christian.Hjortdal@civilstyrelsen.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Sendt: 27. september 2023 11:40
Til: Katrine Hjortnæs; Betty Nielsen Husted
Cc: Louise Black Mogensen
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
TVF.
Fra: Lone Rams <LRA@dlf.org>
Sendt: 26. september 2023 12:25
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Cc: Camilla Bengtson <CAB@dlf.org>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Til Justitsministeriet
Tak for høringsforslaget. Vi har læst materialet igennem og har ingen bemærkninger.
Bh Lone
Venlig hilsen
Lone Rams
Konsulent
Digitalisering og IT
Direkte: +45 3369 6252
Mobil: +45 2225 1137
Danmarks Lærerforening
Vandkunsten 12
1467 København K
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
2
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
mjo@danskerhverv.dk
MJO
Side 1/2
Justitsministeriet
Sendt pr- e-mail til:
databeskyttelse@jm.dk
khj@jm.dk
Den 18. oktober 2023
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven
Dansk Erhverv har følgende kommentarer til udkastet til ændringer til databeskyttelsesloven.
Ændring af aldersgrænsen i databeskyttelseslovens § 6:
Dansk Erhverv støtter forslaget om at hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af person-
oplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester, og vi finder den forslåede
aldersgrænse på 15 år passende.
Aldersgrænsen efter databeskyttelsesloven finder anvendelse, når informationssamfundstjenester
udbydes direkte til børn, og der mangler vejledning på, hvornår en informationssamfundstjeneste
kan siges at være udbudt direkte til børn. EDPB giver i deres vejledning nogle få, men meget op-
lagte eksempler fx online spiltjenester med børnespil.
Dansk Erhverv anbefaler, at man i forbindelse med lovændringen vil udarbejde mere klar dansk
vejledning om databeskyttelseslovens § 6, stk. 2 og 3 anvendelsesområde og gerne ledsaget af ek-
sempler, hvor de mest anvendte informationssamfundstjenester vurderes.
Ændring af reglerne for behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring.
Dansk Erhverv støtter forslaget om at ophæve databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9.
Dansk Erhvervs ser gerne, at man samtidig benytter anledningen til at ophæve databeskyttelses-
lovens § 13, stk. 4, idet hensynet til forbrugerbrugerbeskyttelsen er dækket af markedsføringslo-
ven § 10, stk. 4. Erhvervsdrivende der ønsker at benytte de omhandlende personoplysninger til
markedsføring skal efter markedsføringsloven frasortere personer, der indgår på fortegnelsen
(Robinsonlisten) hos Det Centrale personregister. Der er derfor ikke behov for, at både de virk-
somheder, der videregiver personoplysninger til markedsføringsformål og de virksomheder, der
anvender personoplysninger til markedsføringsformål begge skal tjekke Robinsonlisten.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål.
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Med venlig hilsen,
Martin Jørgensen
Advokat og chefkonsulent
Mediernes Hus
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø
+45 33 97 40 00
info@danskemedier.dk
www.danskemedier.dk
Til Justitsministeriet
Sendt elektronisk til Databeskyttelseskontoret og specialkonsulent Kathrine Hjortnæs
19. oktober 2023
Lov om ændring af databeskyttelsesloven (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling
af personoplysninger i forbindelse med informationssamfundstjenester, ophævelse af
bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring samt
tilpasning af oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og Folketingets
Ombudsmand)
Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets lovforslag om ændring af
databeskyttelsesloven. Danske Medier kan i al væsentlighed støtte lovudkastet, men foreningen
ønsker at fremkomme med en række bemærkninger til lovudkastets enkelte dele herunder de
foreslåede ændringer til oplysningspligten og indsigtsretten.
Justeringen af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med
informationssamfundstjenester
Danske Medier finder det grundlæggende positivt, at mindreårige i højere grad kan beskyttes på
tech-platformene, ved at aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger hæves i
forbindelse med brugen af disse informationssamfundstjenester. Effektiv aldersbekræftelse er
afgørende for, at mindreårige ikke får adgang til tjenester med indhold, der ikke er alderssvarende.
Det er således vigtigt at være opmærksom på børn, som stadig er under udvikling, og hvorvidt de
udsættes for potentielt skadeligt indhold og misinformation på Tech-platformene.
Som det også anføres af regeringens ekspertgruppe for tech-giganter (Ekspertgruppen), risikerer
børnene at blive udsat for skadeligt og ligefrem ulovligt indhold på platformene, hvilket kan have
konsekvenser for deres trivsel og kropsopfattelse m.v. Ekspertgruppen anbefaler på denne baggrund
at hæve aldersgrænsen til 16 år, så flere mindreårige vil kunne nyde godt af den særlige beskyttelse,
som GDPR giver. Ved at hæve grænsen, vil tech-giganterne ifølge Ekspertgruppen skulle indhente
samtykke fra forældre for at kunne behandle børns personoplysninger, indtil barnet er 16 år.
Danske Medier bemærker, at formålet med forslaget således er at sikre, at der indhentes det
fornødne samtykke fra forældre, når børn opretter profiler på platforme såsom Facebook, YouTube,
Snapchat og Instagram, hvor deres personoplysninger behandles. Derimod har forslaget ikke til
formål ikke at omfatte medier, der tilbyder indhold til børn.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at flere europæiske lande allerede opererer med en
aldersgrænse på 16 år for behandlingen af personoplysninger. Den danske aldersgrænse på 13 år er
den lavest mulige og kan således med fordel hæves til de foreslåede 15 år, hvilket vil flugte bedre
Side 2 af 4
med andre eksisterende aldersgrænser og samtidigt afspejle børnenes øgede grad af
selvbestemmelse ved 15-årsalderen.
En højere aldersgrænse og behovet for forældrenes samtykke vil også gøre omfanget af indsamlingen
af data hos børnene mere klart og gøre det nemmere for børnene at give et informeret samtykke i
samråd med indehaveren af forældremyndigheden, når de anvender tech-giganternes platforme.
Ophævelse af bestemmelsen om behandling af personoplysninger til direkte markedsføring
Det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslaget, at den nuværende bestemmelse i
databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og 5-9 om behandlingen af personoplysninger til direkte
markedsføring ikke vurderes at være forenelig med det nationale råderum, som Danmark har til at
fastsætte supplerende regler i medfør af databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 2. På denne
baggrund foreslås det at ophæve de nuværende bestemmelser i databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3
og 5-9.
Efter de gældende regler i databeskyttelseslovens § 13, stk. 1 må virksomheder kun videregive
oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved direkte markedsføring eller
anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, hvis forbrugeren har givet
sit udtrykkelige samtykke hertil. Et sådant samtykke skal indhentes i overensstemmelse med reglerne
i markedsføringslovens § 10.
Såfremt bestemmelser ophæves som foreslået, vil virksomheder fremover være henvist til at
behandle oplysninger til direkte markedsføring på baggrund af et af behandlingsgrundlagene i
databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a-f, eksempelvis samtykke eller legitime interesser.
Databeskyttelseslovens § 13, stk. 4 vil forsat bestå, hvorefter virksomhederne forpligtes til at
undersøge i CPR, hvorvidt kunden har frabedt sig direkte markedsføring. Derimod skal samtykket ikke
længere indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10.
Danske Medier kan på den baggrund bakke op om ændringsforslaget, der ses som en nødvendig
konsekvens af, at den gældende ordning ikke vurderes at være forenelig med det nationale råderum.
Foreningen opfordrer samtidigt til, at Datatilsynet som led i implementeringen af lovforslaget
udarbejder en ny vejledning om virksomhedernes behandling af personoplysningerne på baggrund af
behandlingsgrundlagene i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a-f og
databeskyttelseslovens § 13, stk. 4.
Lovforslagets dele om tilpasningen af oplysningspligten og indsigtsretten
Undtagelsen af Procesbevillingsnævnet appelsager fra indsigtsretten og oplysningspligten
Det foreslås med lovudkastet at undtage Procesbevillingsnævnet fra henholdsvis indsigtsretten og
oplysningspligten i appelsager og ændre i indsigtsretten vedrørende de sagsakter, der er oversendt
fra myndighederne til Folketingets Ombudsmand som led i behandlingen af en sag hos
ombudsmanden.
Side 3 af 4
Danske Medier konstaterer, at det fremsatte lovforslag hermed ikke har til hensigt at indskrænke
mediernes ret til indsigt og oplysning om behandling af personoplysninger. Foreningen er imidlertid
kritisk overfor tiltag, der kan begrænse borgernes ret til indsigt i offentlige myndigheders behandling
af deres personoplysninger og deres ret til at blive orienteret om behandlingen af personoplysninger
hos myndighederne. Der skal således anføres vægtige hensyn, der kan begrunde indskrænkninger i
indsigtsretten og oplysningspligten.
Som begrundelse for ændringerne har Justitsministeriet vurderet, at det efter gældende regler findes
uhensigtsmæssigt, at oplysningspligten og indsigtsretten finder anvendelse på
Procesbevillingsnævnets behandling af personoplysninger i appelsager, når de samme sager er
undtaget fra reglerne ved behandling i retterne. Hermed vil også personer, der ikke er parter i sagen,
skulle underrettes, selvom de ikke tidligere er blevet underrettet om behandlingen af
personoplysninger om dem. Procesbevillingsnævnet kan dog efter en konkret vurdering undlade at
iagttage oplysningspligten, hvis det kræver en uforholdsmæssig stor indsats at give oplysningerne.
Danske Medier mener ikke, at den anførte uhensigtsmæssighed på tilstrækkelig vis kan begrunde en
indskrænkning i borgernes indsigtsret og myndighedernes oplysningspligt efter
databeskyttelsesforordningens artikel 13-15, selvom domstolene er undtaget fra denne pligt.
En sådan indskrænkning i informationsfriheden må afvejes overfor borgernes interesse i at kunne få
indsigt i behandlingen og retten til at blive orienteret herom. Som anført har Procesbevillingsnævnet
allerede efter de gældende regler mulighed for konkret at undlade at iagttage oplysningspligten, hvis
det kræver en uforholdsmæssig stor indsats.
Den foreslåede ordning vurderes ikke at være en nødvendig og forholdsmæssig indskrænkning af
oplysningspligten og borgernes indsigtsret, og Danske Medier kan således ikke bakke op om denne
del af lovforslaget. Foreningen skal hermed opfordre til, at den gældende retstilstand bevares, og at
der til gengæld afsættes de fornødne ressourcer til myndighedernes opfyldelse af indsigtsretten og
oplysningspligten ved appelsager i Procesbevillingsnævnet.
Ændringer i indsigtsretten for sager hos Folketingets Ombudsmand
Den foreslåede tilpasning af indsigtsretten i sager hos Folketingets Ombudsmanden indebærer, at
behandlingen af retten til indsigt fremover ikke skal finde sted hos ombudsmanden, men derimod
behandles hos den myndighed, der har oversendt sagsakterne indeholdende personoplysningerne.
Danske Medier kan umiddelbart støtte op om forslaget, idet borgernes ret til indsigt ikke vurderes at
blive begrænset som følge af forslaget, og retstillingen hermed forbliver uændret.
Foreningen opfodrer samtidigt ministerierne og deres underordnede myndigheder til at afsætte de
fornødne ressourcer til behandlingen af anmodninger om indsigt efter databeskyttelsesforordningen.
Danske Medier står naturligvis til rådighed for en drøftelse heraf. Henvendelser herom kan rettes til
juridisk konsulent Rasmus G. Madsen på e-mail rgm@danskemedier.dk eller telefon 92 15 10 29.
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Danske Medier
Marianne Bugge Zederkof
Vice adm. direktør
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
www.dataetiskraad.dk
Dato: 26 oktober 2023
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Dataetisk Råds høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov
om ændring af databeskyttelsesloven
Dataetisk Råd takker for høring over udkast til forslag til lov om ændring af
databeskyttelsesloven. Lovforslaget tilsigter bl.a. at hæve aldersgrænsen for hvornår, der
kræves forældresamtykke til informationssamfundstjenesters behandling af mindreåriges
personoplysninger fra 13 til 15 år. Informationssamfundstjenester kan eksempelvis være
tjenester som udbyder e-handel og online spil, søgemaskiner, musiktjenester og sociale
medier, og dækker dermed mange af den type platforme, som børn færdes på digitalt.
Dataetisk Råd har formuleret en række kommentarer til denne del af lovforslaget.
Dataetisk Råd hilser det overordnet velkomment, at folkestyret fremfor private virksomheder
definerer spillereglerne for, hvordan de store digitale platforme fungerer. Sådanne tiltag er
vigtige for at skabe tillid og opbakning til de digitale rammer, som påvirker store dele af
danskernes liv.
Dataetisk Råd har ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale sig for eller imod en hævet
aldersgrænse, men vil med bemærkningerne nedenfor påpege, at det er ikke er et simpelt
spørgsmål at afgøre, om 13 eller 15 år er den optimale nedre grænse for, hvornår børn og
unge på egen hånd bør kunne give et samtykke til behandling af personoplysninger. Svaret
kræver afvejning af flere fundamentale etiske hensyn, navnlig velfærd, autonomi og
hensynet til børns privatliv. Hertil kommer yderligere væsentlige spørgsmål om, hvorvidt
ændring af aldersgrænser for samtykke i sig selv er det bedste eller et tilstrækkeligt
redskab til at begrænse børn og unges eksponering for problematisk indhold på digitale
platforme. Dataetisk Råd betoner, at nuværende aldersgrænser ikke i tilstrækkelig grad
håndhæves af platformene, ligesom et forældresamtykke i dag ikke i alle tilfælde
Side 2 af 5
udspringer af grundige overvejelser og drøftelser med barnet. Derfor kan lovforslaget med
fordel suppleres med initiativer rettet mod platformenes aldersverifikation samt forberede
forældre til at føre meningsfulde samtaler om digital dannelse med deres børn, så de
sammen kan træffe kloge beslutninger.
1 Dataetiske hensyn
1.1 Velfærd
Dataetisk Råd lægger vægt på, at fri færden på internettet og sociale medier er en kilde til
velfærd for mange børn og unge, men også rummer farer, der udgør legitime grunde til at
beskytte børn imod en del af det indhold, som findes dér. Onlineuniverset er ofte både
oplysende og underholdende, og sociale platforme kan facilitere en unik og værdifuld form
for socialt samvær. Omvendt kan færden på internettet og sociale medier eksponere børn
for indhold og interaktionsformer, der kan påvirke deres velfærd negativt. Eksponering for
ikke-alderssvarende indhold kan have alvorlige skadelige psykologiske virkninger. F.eks. kan
børn på platforme som Facebook møde indhold, som er skabt til voksne, eller som ikke er
tilstrækkelig verificeret, ligesom de kan blive kontaktet af voksne, som de ikke kender, eller
som udgiver sig for at være børn. Platformenes dataindsamling kan også være
omfattende, uigennemskuelig og potentielt udgøre en risiko for børnene. Og
fastholdelsesmekanismer - eksempelvis personalisering - som findes på mange sociale
platforme kan betyde, at børn går glip af andre og mere værdifulde aktiviteter (både online
og offline).
Tab af velfærd kan være bekymrende i sig selv, men er det i særdeleshed, hvis det er et
resultat af uselvstændige valg. Sammenlignet med voksne har mindreårige ofte ikke de
fornødne kompetencer til at træffe selvstændige valg, og er i den forstand sårbare. Af den
grund er der grund til at gøre en ekstra indsats for at skærme dem mod skadeligt indhold
og skadelige interaktionsformer. På den måde lægger lovforslaget sig op ad en lang
tradition for at bruge aldersgrænser som et ofte effektivt middel til at beskytte mod fare,
som også kendes fra den seksuelle lavalder, alkohollovgivning, aldersklassifikation af
videomateriale mv.
Det er imidlertid en vanskelig opgave at opstille rammer, så børn har den bedste adgang til
internettets goder og samtidig skærmes for dets dårligdomme. At hæve grænsen for krav
om forældresamtykke til børns deltagelse på digitale platforme som Facebook, Instagram
og TikTok kan være et instrument til at reducere skadelig eksponering samtidig med at børn
ikke kategorisk afskæres fra de gode ting som disse tjenester tilbyder. Selvom
vidensniveauet samt forskning i effekterne af brug af sociale platforme stadig er
Side 3 af 5
begrænset, finder Dataetisk Råd ud fra et forsigtighedsprincip, at der er grund til arbejde for
en samlet set sundere eksponering.
1.2 Selvbestemmelse og frihed
Dataetisk Råd påpeger, at den store variation i børns modningsproces og dermed
kapacitet til at handle selvstændigt betyder, at en ændret aldersgrænse vil have en
forskellig betydning på tværs af en generation til gavn for nogle grupper på bekostning af
andre.
Børn udvikler de fornødne rationelle og sociale kompetencer til at handle selvstændigt i
forskellige tempi. Eksempelvis vil nogle børn være modne til at begå sig på sociale
platforme i en alder af 14, mens andre først vil være det i en alder af 16. Ændring af
aldersgrænser indebærer derfor en risiko for at umyndiggøre nogle, der har
kompetencerne til at vælge selv. Hvis et barn eksempelvis er modent nok til at træffe
autonome valg om brug af sociale platforme i en alder af 14, er det i sig selv
umyndiggørende at kræve et forældresamtykke som betingelse for deltagelse. Omvendt
kan en aldersgrænse forventes at være en god beskyttelse af de børn, der endnu ikke er
modne nok til at træffe beslutning om deltagelse på internettet, herunder sociale medier,
på egen hånd. Den allerede eksisterende grænse på 13 år har en lignende udfordring, men
ved at flytte grænsen opad vil balancen ændres i retning af, at flere umyndiggøres.
Derudover kan det indebære en potentiel etisk betænkelig indskrænkning af barnets frihed
i de situationer, hvor barn og forælder er uenige om, hvad der er bedst for barnet. Her kan
særligt fremhæves friheden til at forsamles og indgå i de værdifulde sociale fællesskaber,
der faciliteres på sociale platforme. Dette hensyn gør sig særligt gældende i alderen 13-15,
en alder der ofte er kendetegnet af behovet for at finde egne fællesskaber, der kan hvile på
andre værdier end forældrenes. Et væsentligt aspekt her angår individets frihed til at kunne
indgå i sociale relationer uden at specifikke andre ved besked herom. Gyldigt
forældresamtykke til deltagelse på informationssamfundstjenester forudsætter, at forældre
ved besked om, hvad de samtykker til på vegne af barnet. Dette behov kan udfordre
barnets interesse i privatliv overfor deres forældre med hensyn til deres valg af
onlinefællesskaber. Lovforslaget berører derfor balancen mellem forældres behov for
indsigt i og kontrol over deres barns liv og sidstnævntes ret til privatliv. Dataetisk Råd
påpeger, at det bør overvejes, hvorledes sådanne hensyn bør afvejes overfor behovet for at
beskytte børn mod dele af indholdet på sociale platforme.
Endelig kan en hævelse af grænsen for krav om forældresamtykke fra 13 til 15 år dog også
være med til at fremme børns digitale autonomi og digitale dannelse. Dette kan ske
såfremt forældrene påtager sig ansvaret for sammen med barnet at skabe et fælles rum
Side 4 af 5
for refleksion over, hvordan man begår sig klogt og i overensstemmelse med egne værdier
på internettet.
2 Yderligere Bemærkninger
Dataetisk Råd bemærker desuden, at lovforslaget ikke alene kan udgøre et komplet svar på
det grundlæggende spørgsmål om den rette balance mellem på denne ene side at give
børn mulighed for at få gavn af digitale platforme og på den anden side skærme dem mod
negative skadevirkninger. Rådet vil fremhæve især tre forhold:
For det første vil krav om forældresamtykke op til 15 år ikke nødvendigvis mindske børns
digitale eksponering i praksis. For nuværende er det ikke vanskeligt for børn at omgå
aldersbegrænsning. Der er i Danmark talrige eksempler på, at børn under 13 år ofte er at
finde på platforme som Facebook, selvom det er i strid med platformens egen
aldersgrænse er 13. Dataetiske Råd kan ikke se, hvordan den påtænkte ændring af
Databeskyttelsesloven vil kunne ændre på dette alene. Rådet mener derfor, at
beslutningstagere også bør overveje andre tiltag, der vil kunne understøtte at
aldersgrænser i højere grad håndteres i behørig respekt for den etiske betydning af
samtykke. Dette kræver både sikkerhed for at forældrenes samtykke er gyldigt og at børn er
afskåret fra adgang i fraværet af forældrenes samtykke.
Dataetisk Råd opfordrer i denne sammenhæng til også at have fokus på at holde digitale
platforme ansvarlige for, at mindreårige brugere under 13 år ikke kan have profiler eller anden
adgang. Dette er især vigtigt, idet en højere aldersgrænse for lovlig adgang kan forventes at
skubbe flere børn og mindreårige over i alternative adgangsformer som VPN, falske
brugerprofiler mv. I den forbindelse gør rådet opmærksom på, at strengere håndhævelse
kan indebære problematisk indsamling af personoplysninger, og henstiller til, at princippet
om dataminimering holdes som rettesnor i den proces, og at balancen mellem
dataminimering og mulighed for håndhævelse i øvrigt bør overvejes.
For det andet er regulering, der forlader sig på samtykke, kun optimal, når der er rimelig
grund til at tro, at samtykkets giver har den fornødne forståelse for, hvad der samtykkes til,
hvilket næppe kan hævdes i dag. Det er således veldokumenteret i f.eks. Dataetisk Råds
undersøgelse, ”En hverdag af data”, at børn såvel som voksne kan have svært ved at
gennemskue konsekvenserne af samtykker og færden på sociale medier. Der er således
behov for yderligere støtte til, at forældre kan rustes til at træffe kloge beslutninger
sammen med deres børn.
Side 5 af 5
For det tredje lægger lovforslaget op til, at forældre pålægges et større juridisk ansvar for
deres børns digitale færden. Forældrenes rolle er vigtig, men det er samtidig vigtigt at
huske, at de ikke alene bør bære ansvaret for at sikre trygge rammer for børns digitale liv.
Ikke mindst bør man have blik for, hvordan man kan fremme kloge beslutninger truffet i
fællesskab der hvor børnene deltager online, for at undgå at nogle børn udelukkes fra
digitale fællesskaber, mens andre deltager med forældrenes samtykke.
Dataetisk Råd påpeger afslutningsvist, at opgaven med at fremme et internet for børn, som
man kan have tillid, må have som mål, at digitale platforme skal være sikre uanset alder: At
alle som udgangspunkt er beskyttet mod manipulerende handelspraksisser og
fastholdelsesmekanismer; at ingen møder ulovligt indhold eller risikerer at støde på hverken
krænkere eller krænkende adfærd. Internettet er i vidt omfang tiltænkt voksne, og den rette
aldersgrænse for fri deltagelse er relevant at drøfte. Men ambitionen bør overordnet set
være at skabe et online univers, der er i højere grad er sikkert og trygt at færdes på for alle.
En sådan ambition er så meget desto vigtigere, idet meget indhold kan tilgås uden
behandling af brugeroplysninger – hvorfor dette lovforslag i allerbedste fald kun kan
beskytte mod en brøkdel af internettets mulige farer.
Dataetisk Råd står til rådighed såfremt der skulle være spørgsmål eller behov for anden
opfølgning.
Med venlig hilsen på vegne af Dataetisk Råd.
Johan Busse
Formand for Dataetisk Råd
J.nr. 2023-11-0009
Dok.nr. 507253
Sagsbehandler
Kasper Folmar
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet, Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til databeskyttelse@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af data-
beskyttelsesloven (Justering af aldersgrænsen for samtykke til
behandlingen af personoplysninger i forbindelse med informations-
samfundstjenester, ophævelse af bestemmelser om behandling af
personoplysninger i forbindelse med markedsføring samt tilpasning
af oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet
og Folketingets Ombudsmand)
1. Justitsministeriet har den 21. september 2023 anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til ovenstående udkast til lovforslag. Høringsfristen er angivet til at være senest
den 19. oktober 2023.
2. Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
Lovforslagets § 1, nr. 1. og § 1, nr. 2, giver ikke Datatilsynet anledning bemærkninger.
I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås bl.a., at der som § 22, stk. 7, indsættes en bestemmelse i
databeskyttelsesloven om, at databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 ikke finder anven-
delse på behandling af personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold
til retsplejelovens § 22, stk. 1.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er Justitsministeriets vur-
dering, at det er uhensigtsmæssigt, at oplysningspligten og indsigtsretten finder anvendelse
på Procesbevillingsnævnets behandling af personoplysninger, når de samme sager er undta-
get fra reglerne ved behandling i retterne.
Det er således ministeriets vurdering, at den foreslåede ordning, der bl.a. bunder i sammen-
hængen mellem retternes opgaver og Procesbevillingsnævnets opgaver, kan fastsættes inden
for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, litra f, der giver mulighed for
at begrænse de registreredes rettigheder af hensyn til beskyttelse af retsvæsenets uafhæn-
gighed og retssager.
Datatilsynet har ikke bemærkninger hertil, idet tilsynet har noteret sig, at begrænsningen af de
registreredes rettigheder er i overensstemmelse med de begrænsninger, der gælder for be-
handling af personoplysninger, der foretages for domstolene, når disse handler i deres egen-
skab af domstol, jf. databeskyttelseslovens § 22, stk. 4.
18. oktober 2023
Side 2 af 2
Datatilsynet har endelig noteret sig, at der i forbindelse med forslaget om tilpasning af adgan-
gen til indsigt hos Folketingets Ombudsmand (indsættelse af § 22, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr.
3) er taget højde for bemærkningerne i tilsynets høringssvar af 9. september 2022.
Med venlig hilsen
Cristina A. Gulisano
Direktør
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Politiklagemyndigheden
Sendt: 10. oktober 2023 14:02
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
Til Justitsministeriet
Politiklagemyndigheden og Bevismiddeltilsynet har ikke bemærkninger til høringen vedr. forslag til lov om ændring
af databeskyttelsesloven, jf. j.nr. 2023-7910-0037.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Anders Raagaard <AndersRaagaard@VestreLandsret.dk>
Sendt: 17. oktober 2023 07:09
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs; Mikael Sjöberg
Emne: Høringssvar - sagsnr. 2023-7910-0037
Til Justitsministeriet
Ved mail af 21. september 2023 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om
ændring af databeskyttelsesloven (Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i
forbindelse med informationssamfundstjenester, ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i
forbindelse med markedsføring samt tilpasning af oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og
Folketingets Ombudsmand).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-7910-0037
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Sara Brahmer Svendsen <SABS@domstolsstyrelsen.dk>
Sendt: 12. oktober 2023 10:26
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste.PDF; Lovforslag.PDF
Sag: 2023-06089
Sagsdokument: 3014691
Til Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret
Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til vedlagte lovforslag om ændring af databeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
Sara Brahmer Svendsen
Fuldmægtig
Direkte: + 45 29616496
sabs@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsen
Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Mette Vestentoft <mve@Ombudsmanden.dk>
Sendt: 11. oktober 2023 11:32
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste.PDF; Lovforslag.PDF
Sag: 2023-06089
Sagsdokument: 3012711
Kære Katrine
Som netop oplyst telefonisk, har Folketingets Ombudsmand ikke bemærkninger til det fremsendte.
Med venlig hilsen
Mette Vestentoft
Enhedsleder, personale og DPO
Gammeltorv 22
DK-1457 København K
T:. +45 33 13 25 12
D: +45 33 43 54 87
www.ombudsmanden.dk
Fra: Post Ombudsmanden <post@Ombudsmanden.dk>
Sendt: 22. september 2023 08:39
Til: administration_mail <administration_mail@Ombudsmanden.dk>
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
2
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Yusra Rahim
Sendt: 12. oktober 2023 14:11
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: Henvendelse fra Forbrugerombudsmanden (sagsnummer: 23/07610) - Høring over
udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven (j.nr. 2023-7910-0037)
Forbrugerombudsmanden har modtaget Justitsministeriets høringsbrev af 21. september 2023 med
anmodning om eventuelle bemærkninger til udkast til høring over forslag til lov om ændring af
databeskyttelsesloven
Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Yusra Rahim
Stud.jur.
E-mail: yra@forbrugerombudsmanden.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores privatlivspolitik på
forbrugerombudsmanden.dk
Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk
13. oktober 2023
Høring over forslag til lov om ændring af databe-
skyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Idet Forbrugerrådet Tænk takker for Justitsministeriets e-mail af 21. september 2023 skal vi her-
med afgive vores bemærkninger:
Justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med
informationssamfundstjenester
Forbrugerrådet Tænk ser helt generelt digitaliseringen som et gode for vores samfund og på
mange måder som en gevinst for børn og unge. Fra en ung alder nyder mange af os godt af
digitale produkter, tjenester og underholdning samt let adgang til at søge og dele information,
kommunikere og handle.
Børn og unge er imidlertid en sårbar forbrugergruppe, der grundet alder, erfaring mv. er lettere at
påvirke og manipulere gennem eksempelvis markedsføring, gennem influencere på sociale me-
dier eller gennem annoncer på baggrund af profilering. Der er derfor et særligt behov for at be-
skytte børn og unge, når de færdes digitalt.
Vi støtter på denne baggrund forslaget om at hæve grænsen for, hvornår børn og unge uden
deres forældres samtykke kan få adgang til digitale tjenester fra 13 år til 15 år. Dette vil efter vores
vurdering være med til at hæve forbrugerbeskyttelsen for de helt unge forbrugere, da de ikke
uden deres forældres viden og aktive indsats i form af et samtykke, kan få adgang til en række
services, hvor dataindsamling, profilering, og markedsføring m.m. finder sted.
Vi er endvidere enige i Justitsministeriets betragtning om, at aldersgrænsen bør sættes til 15 år,
da det vil flugte med de ellers gældende aldersregler eksempelvis muligheden for at indgå bin-
dende forbrugeraftaler.
Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsfø-
ring
Tech-giganternes forretningsmodeller har siden starten af årtusindet ændret sig fra at være sø-
gemaskine, socialt mødested mv. til at være datahøstningscentre, der ved brug af bl.a. AI, algo-
ritmer, fastholdelsesmekanismer, dark patterns og profileringsværktøjer indsamler og med stor
profit videresælger forbrugernes data til kommercielt brug.
Forbrugernes data er således blevet en særdeles attraktiv handelsvare, der kan bruges til mål-
rettet at afsætte varer til forbrugerne, men også til at manipulere forbrugerne til at træffe økono-
miske valg, de ellers ikke ville have truffet, ligesom forbrugernes data i værste fald kan bruges til
at svindle forbrugerne.
Side 2 / 2
Det er Forbrugerrådet Tænks holdning, at det som forbruger skal være trygt og sikkert at færdes
i den digitale verden. Det forudsætter bl.a., at vi selv kan bestemme over vores egen data, og det
er vores vurdering, at gældende regler eksempelvis GDPR ikke i tilstrækkelig grad sikrer dette.
Forbrugerrådet Tænk stiller sig derfor kritisk overfor en ophævelse af databeskyttelseslovens §
13, stk. 1-2, 5 og 6, idet ophævelsen i vores vurdering vil medføre, at der ikke længere fastsættes
særregler for, i hvilke tilfælde en virksomhed – uden den enkelte forbrugers samtykke – må be-
handle og videregive oplysninger til andre virksomheder til brug for markedsføring. Forbrugerrå-
det Tænk har på denne baggrund vanskeligt ved at støtte forslaget, da det efter vores opfattelse
fører til en forringelse af forbrugerbeskyttelsen, på den måde som det er formuleret.
Efter vores opfattelse bør markedsføring mod forbrugere kun finde sted i tilfælde, hvor forbruge-
ren aktivt har samtykket hertil, og dette samtykke er ikke en tilladelse, der kan overdrages til 3.
mand. Hvis begrundelsen for ændringen skal findes i behovet for harmonisering mellem europæ-
isk og dansk lovgivning, bør man på anden måde sikre, at ændringen ikke svækker den generelle
forbrugerbeskyttelse på et så væsentligt område som on-line markedsføring.
I relation til dette noterer vi os, at Forbrugerombudsmanden for nyligt har udtalt1, at en virksomhed
kan ikke overdrage en forbrugers samtykke til at trække betalinger på forbrugerens konti til en
anden virksomhed.
Venlig hilsen
Uffe Rabe Krag Martin Bruun-Houmølle
Politisk chef Seniorjurist
1
https://forbrugerombudsmanden.dk/nyheder/forbrugerombudsmanden/pressemeddelelser/2023/virksomheder-kan-
ikke-overdrage-retten-til-at-traekke-penge-fra-forbrugeres-konti/
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Sendt: 18. oktober 2023 13:39
Til: Katrine Hjortnæs
Cc: Louise Black Mogensen
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037 [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
TVF
Fra: FAUK-GAU03 Korsgaard, Maria Eughtina <FAUK-GAU03@mil.dk>
Sendt: 18. oktober 2023 12:37
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037 [RELEASABLE TO
INTERNET TRANSMISSION]
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Til Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret
Forsvarsministeriets Auditørkorps har ingen bemærkninger til høring over forslag om ændring af
databeskyttelsesloven, som er fremsendt den 21. september 2023.
Med venlig hilsen
Maria E. Korsgaard
Specialkonsulent
______________________________________
FORSVARSMINISTERIET
AUDITØRKORPSET
Generalauditoriatet
Kastellet 14A, DK-2100 København Ø
Telefon: +45 7281 1023 / Direkte: +45 29606471
E-mail: fauk-gau03@mil.dk /Fiin: fauk-gau03@fiin.dk
www.fauk.dk
RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
(FMI-KI besked: Denne mail kommer fra Internettet.)
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
2
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
IDA er teknologiens stemme nr. 1 – en forening for viden, netværk og interessevaretagelse.
Vores 125.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst og job
samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
ida.dk
Justitsministeriet
databeskyttelse@jm.dk
kopi til khj@jm.dk
Vedr. Høringssvar på Forslag til Lov om ændring af
databeskyttelsesloven, j.nr. 2023-7910-0037.
Hermed Ingeniørforeningen, IDAs svar på høring om Forslag til
Lov om ændring af databeskyttelsesloven. IDA takker for
muligheden for at kommentere forslaget.
IDA er meget positive overfor ændringen i aldersgrænsen fra 13 år
til 15 år i §6, stk. 2 og 3. IDA har på nuværende tidspunkt ikke
kommentarer til ændringerne i §13 og §22.
IDA er som sagt meget positive over en forhøjelse af
aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger
i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13
til 15 år. IDA havde dog gerne set, at man havde fulgt andre
europæiske lande og sat aldersgrænsen til 16 år.
IDA støtter anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe om
tech-giganter, der den 12. juni lancerede anbefalinger til et mere
sikkert online miljø i afrapporteringen ”Demokratisk kontrol med
tech-giganternes forretningsmodeller”. Ekspertgruppen
anbefalede bl.a. at aldersgrænsen for et barns samtykke i
forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester hæves
fra 13 til 16 år. Dermed ville Danmark følge trop med den række af
EU-lande, bl.a. Tyskland, Holland og Irland, der allerede har en
aldersgrænse på 16 år, samt USA, der forsøgsvist har hævet
grænsen til 16 år. IDA hæfter sig også ved, at EU anbefaler en
aldersgrænse på 16 år.
Det er IDAs opfattelse, at forhøjelsen af samtykke-alderen er et af
flere nødvendige tiltag for at sikre børn et trygt online liv. Det er
12. oktober 2023
Side 2 af 2
yderst vigtigt, at børn har en grundlæggende teknologiforståelse
og forstår at begå sig digitalt. Men det kræver, at vi har sikret
forholdene på internettet, så børnene kan udfolde sig frit og
sikkert.
IDA kan på den baggrund støtte op om lovforslagets ændring af
aldersgrænsen fra 13 til 15 år i §6, stk. 2 og stk. 3.
Med venlig hilsen
Grit Munk
It-politisk chefkonsulent, IDA
IT-Politisk Forening
Web: www.itpol.dk
Email: bestyrelsen@itpol.dk
19. oktober 2023
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af
databeskyttelsesloven (aldersgrænse for børns samtykke m.v.)
J.nr. 2023-7910-0037
IT-Politisk Forening har alene bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, hvor aldersgrænsen for
hvornår børn selv kan give samtykke til en informationssamfundstjeneste (”den digitale
samtykkealder”) foreslås ændret fra de nuværende 13 år til 15 år.
Denne ændring kommer efter en anbefaling fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter
(”ekspertgruppen”), som dog foreslog den digitale samtykkealder forhøjet til hele 16 år.
Da den digitale samtykkealder ved vedtagelsen af databeskyttelsesloven i 2018 blev fastsat til 13 år,
lagde regeringen og Folketinget vægt på følgende forhold:
• Børn i Danmark er i høj grad medievante.
• Adgang til information via søgemaskiner og deltagelse i online aktiviteter har stor
samfundsmæssig og social betydning for børn og unge, herunder sociale fællesskaber med
deres kammerater.
• En høj aldersgrænse betyder, at børn vil blive udelukket fra informationssamfundstjenester
(eksempelvis sociale medier, spil, film og musik), som deres forældre ikke vil give
samtykke til.
• En høj aldersgrænse øger risikoen for, at børn udgiver sig for at være ældre end de reelt er
for at få adgang til bestemte tjenester.
• Databeskyttelsesforordningen (GDPR) yder børn en særlig beskyttelse af deres
personoplysninger, og det er tvivlsomt om en høj aldersgrænse medfører en øget
integritetsbeskyttelse.
Alle disse forhold gør sig stadig gældende. For flere punkter endda i forstærket form.
Information, der tidligere var tilgængelig i analog form som bøger eller blade, og som alle kunne få
adgang til og læse, formidles i stigende grad udelukkende via digitale tjenester, hvor adgangen
formelt kan kræve et samtykke efter GDPR.
1
Børn på 13-14 år vil fremover være afhængige af deres forældre for at få adgang til information på
sådanne tjenester. Det kan for det første give en masse praktiske problemer i hverdagen, for
eksempel den 14-årige i 8. eller 9. klasse som skal skrive en opgave i samfundsfag. Derudover
mister børn på 13-14 år autonomi over den information som de har adgang til, og som deres
forældre måske ikke billiger. Det kunne eksempelvis være børn, som vil søge viden om
kønsidentitet, der i nogle familier anses for at være et kontroversielt emne.
Konsekvenserne for 13-14 årige børns selvudvikling og deres gradvise personlige udvikling mod
voksenlivet, når adgang til information i det overdigitaliserede danske samfund bliver afhængig af
forældrenes villighed (og i mange tilfælde yderligere den praktiske mulighed) for at give samtykke
til diverse informationssamfundstjenester, er ikke overvejet nærmere i lovforslaget.
Siden 2018 har Digital Services Act (DSA) yderligere styrket beskyttelsen af børns
personoplysninger. Ifølge DSA artikel 28, stk. 2 må udbydere af onlineplatforme ikke vise reklamer
på deres grænseflade baseret på profilering, hvis de med rimelig sikkerhed er klar over, at brugeren
er et barn. Der er tale om et absolut forbud, som ikke kan ændres med samtykke.
Sociale medier og tech-giganter
Motivationen for at ændre den digitale samtykkealder synes i høj grad at være sociale medier fra
tech-giganter, uagtet at aldersgrænsen berører alle onlinetjenester.
Ekspertgruppen anfører, at med en højere aldersgrænse vil flere mindreårige nyde godt af den
særlige beskyttelse, som GDPR giver. IT-Politisk Forening undrer sig over dette argument. Den
særlige beskyttelse af et barns personoplysninger i GDPR er ikke afhængig af, om barnet selv eller
barnets forældre har givet samtykke.
Ekspertgruppen lægger også vægt på, at en stadig større del af børns og unges liv foregår online, og
henviser i den sammenhæng til, at flere danske undersøgelser viser, at fysisk samvær blandt 11-15-
årige har været markant faldende gennem de sidste 30 år.
Hertil skal IT-Politisk Forening bemærke, at hvis det politiske ønske er at mindske børns brug af
sociale medier og chattjenester til fordel for mere fysisk aktivitet, er ændring af den digitale
samtykkealder i GDPR næppe et hensigtsmæssigt instrument. Om forældrene eller barnet selv giver
samtykke til tjenesten har ingen betydning for den efterfølgende brug af tjenesten.
Nogle børn kan selvfølgelig blive udelukket fra visse tjenester pga. krav om forældresamtykke, og i
den forstand kan børns brug af sociale medier og chattjenester samlet set falde. Det egentlige
problem med at visse sociale medier er designet, så de er afhængighedsskabende, bliver imidlertid
ikke adresseret med et sådant alt-eller-intet tiltag (samtykke eller ej). DSA har en langt mere
effektiv og konstruktiv tilgang til at modvirke problemer med afhængighedsskabende design for
børn på sociale medier.
IT-Politisk Forening tvivler grundlæggende på, at en ændring af den digitale samtykkealder
vil få den ønskede effekt om en bedre beskyttelse af børn i online-universet. Det er selvfølgelig
2
positivt, hvis forældrene i højere grad interesserer sig for deres børns aktiviteter online, men det kan
gøres på mange andre (og langt bedre) måder end ved at forhøje den digitale samtykkealder.
Et af problemerne ved en højere aldersgrænse er, at de fleste onlinetjenester ikke ønsker at
administrere et forældresamtykke. Det kan muligvis ændre sig i fremtiden, men indtil det sker, vil
den digitale samtykkealder reelt komme til at fungere som en aldersgrænse for brug af tjenesten,
selv om dette ikke er hensigten med GDPR artikel 8 (der alene regulerer om barnet selv kan give
samtykke).
Konsekvenserne af lovændringen vil dermed være, at danske børn ”på papiret” bliver udelukket fra
at bruge et stort antal onlinetjenester, herunder en række meget populære sociale medier.
Den praktiske konsekvens af lovforslaget vil formentlig blive en anden end den tiltænkte. Det
er som bekendt allerede meget svært at holde 11-årige børn væk fra populære sociale medier som
Instagram og TikTok med den nuværende digitale samtykkealder på 13 år. Det problem forsvinder
ikke, fordi Folketinget ændrer aldersgrænsen til 15 år. Tværtimod vil der være flere børn, som ”på
papiret” bliver udelukket fra sociale medier, som de gerne vil bruge.
Realistisk set vil mange børn, og ikke mindst de 13-14 årige, få den kreative idé at opgive en alder
til onlinetjenesten, som er lidt højere end deres rigtige alder. Typisk skal brugeren indtaste et
fødselsår ved registrering på onlinetjenesten, og de fleste 13-14 årige vil utvivlsomt kunne
gennemskue, at 2024 – 15 = 2009 er det magiske tal.
Denne praksis forekommer givetvis allerede i dag for børn under 13 år, der enten selv eller med
assistance fra deres forældre finder en fiktiv fødselsdato, som gør at barnet kan bruge den ønskede
onlinetjeneste. Hvis det sker med forældres aktive medvirken, kan det måske siges at udgøre et
forældresamtykke, uanset at onlinetjenesten formelt ikke tilbyder denne mulighed.
Efter IT-Politisk Forenings vurdering kan den paradoksale konsekvens af lovforslaget blive en
dårligere beskyttelse af børns personoplysninger. GDPR og DSA yder som nævnt overfor en
særlig beskyttelse til børn, men når børn opgiver en højere alder end deres rigtige alder, vil der være
færre år på onlinetjenesten, hvor de som brugere af tjenesten nyder godt af den særlige beskyttelse
af børns personoplysninger (eller anden særlig beskyttelse af børn i DSA). Den effektive beskyttelse
mod manipulerende målrettede reklamer (baseret på profilering) i DSA, der kun gælder for brugere
under 18 år, skal særligt fremhæves her.
3
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Karin Hoffmann-Hansen <KAHH@kl.dk>
Sendt: 6. oktober 2023 14:38
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: HØRINGSSVAR FRA KL: Fra Justitsministeriet - Høring over forslag til lov om
ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste.PDF; Lovforslag.PDF
Sag: 2023-06089
Sagsdokument: 3007991
Til Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Karin Hoffmann-Hansen
Chefkonsulent
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3261
KAHH@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Ekstern mail
NOTAT
Bemærkninger til lovforslag om ændring af databeskyttelsesloven
Til lovforslagets § 1, nr. 1.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen støtter, at aldersgrænsen i databeskyt-
telseslovens § 6, stk. 2 og 3, hæves fra 13 til 15 år. Dette indebærer, at
forældremyndighedsindehaveren skal godkende barnets samtykke eller
selv samtykke til informationstjenestens behandling af barnets personop-
lysninger, indtil barnet bliver 15 år. Det bemærkes dog, at anbefalingen fra
regeringens tech-ekspertgruppe er, at aldersgrænsen for et barns samtykke
i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester bør hæves fra
13 til 16 år. En aldersgrænse på 16 år er også udgangspunktet efter forord-
ningens artikel 8, stk. 1.
Til lovforslagets § 1, nr. 2.
Med lovforslaget foreslås databeskyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9
ophævet for dermed at sikre databeskyttelseslovens overensstemmelse
med det nationale råderum i databeskyttelsesforordningen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger til grund, at databeskyttelses-
forordningens regler må antages at opretholde samme niveau af forbruger-
beskyttelse og beskyttelse af forbrugernes personoplysninger, som databe-
skyttelseslovens § 13, stk. 1-3 og stk. 5-9 i dag tilsigter at sikre. En egentlig
vurdering heraf ligger uden for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens res-
sort og kompetenceområde.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen støtter, at det med lovforslaget fore-
slås at opretholde databeskyttelseslovens § 13, stk. 4, som indebærer, at en
virksomhed inden den videregiver oplysninger om en forbruger til en an-
den virksomhed med henblik på direkte markedsføring eller anvender op-
lysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, skal den un-
dersøge i CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsfø-
ringsøjemed. Hvis dette er tilfældet, må oplysningerne ikke videregives til
dette formål, jf. art. 21, stk. 3, i databeskyttelsesforordningen. Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen lægger endvidere til grund, at for så vidt an-
går den registrerede kunde eller lignende, der ikke i CPR har frabedt sig
henvendelser i markedsføringsøjemed, skal virksomheden endvidere – se-
nest på tidspunktet for den første kommunikation med den registrerede –
efter forordningens art. 21, stk. 4, udtrykkeligt gøre den registrerede op-
mærksom på retten til at gøre indsigelse efter forordningens art. 21, stk. 2,
mod behandling af personoplysninger til direkte markedsføring.
Dato: 16. oktober 2023
Sag: 23/08231-1
Sagsbehandler: /tool/tma
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVSMINISTERIET
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
24. oktober 2023
Dokumentnummer: 23PEBL-97549
Patienterstatningen har 21. september 2023 modtaget høringsbrev vedrørende forslag til
lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037.
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
chefkonsulent
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
Sendt: 9. oktober 2023 10:15
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste.PDF; Lovforslag.PDF
Sag: 2023-06089
Sagsdokument: 3008328
Til Justitsministeriet, Databeskyttelseskontoret.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2023-01031.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf. +45 3345 5965
E-mail mail@politiforbundet.dk
Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
databeskyttelsespolitik
Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
På forhånd tak
Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende
fra sikkermail.
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
https://url12.mailanyone.net/scanner?m=1qjIr9-0007Un-50&d=4%7Cmail%2F90%2F1695299400%2F1qjIr9-
0007Un-
50%7Cin12b%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C650C37DF4379F809BACA1FFF23CC288A&o=t.wwtusiwje
nsmistriikd.te&s=e5kkyKXstJATY-hMQMGVRJJuxgEhttps://url12.mailanyone.net/scanner?m=1qjIr9-0007Un-
2
50&d=4%7Cmail%2F90%2F1695299400%2F1qjIr9-0007Un-
50%7Cin12b%7C57e1b682%7C25933027%7C13345177%7C650C37DF4379F809BACA1FFF23CC288A&o=t.wwtusiwje
nsmistriikd.te&s=e5kkyKXstJATY-hMQMGVRJJuxgE
jm@jm.dk
St. Kongensgade 1-3, 2. sal - 1264 København K. - Tlf. 33 12 13 20
E-mail: post@procesbevillingsnaevnet.dk - www.procesbevillingsnaevnet.dk
J.nr. 23/35761
Sagsbehandler:
Signe Olivia Lading
Den
Kontorchef Louise Black Mogensen
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Jeres j.nr. 2023-7910-0037
Procesbevillingsnævnets høringssvar: Lov om ændring af databeskyttelsesloven
Justitsministeriet har den 21. september 2023 anmodet om Procesbevillingsnævnets eventuelle
bemærkninger til ministeriets udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven.
I § 1, nr. 3, er blandt andet foreslået indsættelse af databeskyttelseslovens § 22, stk. 7, hvorefter
databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 ikke finder anvendelse ved behandling af
personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1.
Vi hilser dette forslag velkommen.
Undtagelsen fra databeskyttelsesforordningens artikel 13-15 vil gælde behandling af
personoplysninger, der foretages af Procesbevillingsnævnet i henhold til retsplejelovens § 22, stk. 1,
og således nævnets afdeling for appeltilladelser og afdelingen for appeltilladelser til landsretten
vedrørende familierettens afgørelser. Nævnets behandling af personoplysninger i forbindelse med
sager vedrørende fri proces og retshjælp, alle nævnets administrative forhold og enhver
administrativ sagsbehandling vil fortsat være omfattet af bestemmelserne.
Vi har desuden noteret os, at den foreslåede ændring vil træde i kraft den 1. januar 2024, jf.
forslagets § 2. Vi skal overlade det til Justitsministeriet at vurdere, hvorvidt der skal medtages
bestemmelser om overgangsregler.
Med venlig hilsen
Hanne Kjærulff og Signe Olivia Lading
Sekretariatschef Specialkonsulent
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
redbarnet@redbarnet.dk
www.redbarnet.dk
Red Barnet – altid på børnenes side
København, 17. november 2023
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven
Red Barnet hilser forslaget om, at aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbin-
delse med udbud af informationssamfundstjenester hæves fra 13 år til 15 år velkomment.
Vi ønsker ikke at afholde børn og unge fra de positive aspekter af sociale medier. Dog ser vi det som
positivt, at det med lovforslaget tilstræbes at øge bevidstheden hos både børn, unge og forældre om de
risici, der kan være ved at give informationssamfundstjenester adgang til at behandle personoplysninger.
Red Barnet mener, at der hviler et tungt ansvar på digitale tjenester – herunder sociale medier – for at
indrette deres platforme på en måde, så børn og unge kan være sociale på dem uden at blive udsat for
datahøst. Vores forhåbning er, at dette lovforslag kan bidrage til at understrege det ansvar over for digitale
tjenester.
Spørgsmål til ovenstående kan stiles til senior børnerettighedsjurist Amalie Bang: amba@redbarnet.dk
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Lis Møller Larsen <lila@rn.dk>
Sendt: 26. september 2023 13:37
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: Høringssvar fra Region Nordjylland vedrørende forslag til lov om ændring af
databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste.PDF; Lovforslag.PDF
Sag: 2023-06089
Sagsdokument: 2992269
Region Nordjylland har ingen kommentarer til forslaget.
Med venlig hilsen
Lis Møller Larsen | Jurist
Mobil: 30 34 90 11 | lila@rn.dk
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30 | 9220 Aalborg Øst
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Her kan du læse om dine rettigheder, når regionen behandler oplysninger om dig
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Karina Pia Malmbæk <kamal@regionsjaelland.dk>
Sendt: 2. oktober 2023 15:02
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs; IT-informationssikkerhed
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste.PDF; Lovforslag.PDF
Sag: 2023-06089
Sagsdokument: 3000869
Til Justitsministeriet.
Region Sjælland har modtaget høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven.
Regionen har ikke bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
Karina Malmbæk
Juridisk chefkonsulent
Region Sjælland
Koncern Digitalisering, Informationssikkerhed
Ærtekildevej 1
4100 Ringsted
Mobil +45 93 56 75 05
Personlig e-mail kamal@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Fra: Helle Ankerstjerne Jeppesen
Sendt: 22. september 2023 13:39
Til: Karina Pia Malmbæk <kamal@regionsjaelland.dk>; Maja Lindholm <majli@regionsjaelland.dk>
Emne: Fwd: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Fra: Regionsjælland
Sendt: 22. september 2023 09:54
Til: Koncern Digitalisering <kd@regionsjaelland.dk>
Cc: Koncern Ledelse og Kommunikation <ledelse-komm@regionsjaelland.dk>
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
2
Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk]
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Forsigtig: Ekstern mail
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Region Sjælland anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside
Region Sjælland
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Sendt: 17. oktober 2023 13:13
Til: Katrine Hjortnæs
Cc: Louise Black Mogensen
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
Vedhæftede filer: Lovforslag.PDF; Høringsliste.PDF; Høringsbrev.PDF
Sag: 2023-06089
Sagsdokument: 3025518
TVF.
Fra: Informationssikkerhed <Informationssikkerhed@rsyd.dk>
Sendt: 17. oktober 2023 11:15
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Kære rette vedkommende
Region Syddanmark har ikke nogen bemærkninger til de foreslåede ændringer af databeskyttelsesloven (Justering af
aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med informationssamfundstjenester,
ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring samt tilpasning af
oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og Folketingets Ombudsmand).
Venlig hilsen
Troels Hjortebjerg Pedersen
Juridisk specialkonsulent
Informationssikkerhed
Regional IT - Resultater gennem samarbejde
E-mail: thp@rsyd.dk
Direkte:40220253
Mobil: 40220253
Damhaven 12, 7100 Vejle
Hovednummer: 7663 1000
https://regionsyddanmark.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
2
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Sendt: 19. oktober 2023 14:07
Til: Katrine Hjortnæs
Cc: Louise Black Mogensen
Emne: VS: Rigspolitiets bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af
databeskyttelsesloven - WZ 2023-138893 - JM j.nr. 2023-7910-0037
TVF.
Fra: MOL034@politi.dk <MOL034@politi.dk>
Sendt: 19. oktober 2023 12:06
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26) <Databeskyttelse@jm.dk>
Cc: kse-Koncernledsekr@politi.dk; Henrik Rubæk Jørgensen <HJO036@POLITI.DK>; Anne Fode
<AFO003@POLITI.DK>; Marie Jørgensen <MJO048@POLITI.DK>; pol-ledelsesstotte@politi.dk;
POLoversteledelse@politi.dk; pol-databeskyttelse@politi.dk; Clara Viola Brandt Sall <CSA019@POLITI.DK>; Katrine
Hjortnæs <khj@jm.dk>
Emne: Rigspolitiets bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - WZ 2023-
138893 - JM j.nr. 2023-7910-0037
Til Justitsministeriet
Rigspolitiet har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven.
Med venlig hilsen
Michelle Ebdrup Olsen
fuldmægtig
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Ministerbetjening
Polititorvet 14
1780 København V
Mobil 24 92 79 23
E-mail MOL034@politi.dk
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
Databeskyttelseskontoret
2
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Sendt: 28. september 2023 13:24
Til: Katrine Hjortnæs
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037 (RUC 1251227)
TVF.
Fra: Makbule Cakmak <mcakmak@ruc.dk>
Sendt: 28. september 2023 10:45
Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Emne: Sv: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037 (RUC 1251227)
Kære Justitsministeriet
Roskilde Universitet takker muligheden for at indsende høringssvar, men vi har som universitet ikke en
holdning til dette på nuværende tidspunkt.
Mvh
Makbule
Med venlig hilsen
Makbule Cakmak
Studentermedhjælper
Roskilde Universitet
Kommunikation og Rektorsekretariatet
Universitetsvej 1
DK-4000 Roskilde
Telefon: +4546742735
ruc.dk
facebook.com/ruc.dk
twitter.com/roskildeuni
instagram.com/roskildeuniversitet
Til:
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Sendt: 21-09-2023 14:21
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
2
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
William Thomas Vinter Juul
Fra: Ledelsessekretariatet
Sendt: 6. oktober 2023 14:42
Til: £Databeskyttelseskontoret (951s26)
Cc: Katrine Hjortnæs
Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr.
2023-7910-0037
Vedhæftede filer: Høringsbrev.PDF; Høringsliste.PDF; Lovforslag.PDF
Sag: 2023-06089
Sagsdokument: 3007883
Til rette vedkommende
Styrelsen for Patientklager har ingen bemærkninger til høringen.
Go’ weekend.
Med venlig hilsen
Uffe Stevnsgaard Pedersen (UFSP)
Chefkonsulent og PA for direktøren
T(dir.) 25 75 07 12
T(skype) +4572330673
UFSP@stpk.dk
Strategisk Styring
Olof Palmes Allé 18 H
8200 Aarhus N
T +45 7233 0500
www.stpk.dk
stpk@stpk.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 21. september 2023 14:21
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven - j.nr. 2023-7910-0037
Se venligt vedhæftede.
Med venlig hilsen
2
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
1
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Telefon 35 27 38 00
www.unicef.dk
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10 1216 København K
E-mail: databeskyttelse@jm.dk ; cc.: khj@jm.dk
Reference: j.nr. 2023-7910-0037
Dato: 19. oktober 2023
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven
(justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med
informationssamfundstjenester mv.)
Justitsministeriet har den 21. september 2023 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
databeskyttelsesloven (justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af
personoplysninger i forbindelse med informationssamfundstjenester, ophævelse af bestemmelser
om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring samt tilpasning af
oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og Folketingets Ombudsmand) i
offentlig høring, og anmodet om eventuelle bemærkninger.
UNICEF Danmark har i nærværende høringssvar valgt at fokusere på den del af udkastet, der
omhandler justering af aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i
forbindelse med informationssamfundstjenester.
1. Lovforslagets indhold fsva nuværende aldersgrænse og begrundelse for justering
Lovforslaget indeholder et forslag om at hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af
personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester fra 13 til 15 år.
Det fremgår på side 6 i udkastet:
“Det følger af nuværende formulering af databeskyttelseslovens § 6, stk. 3, at hvis barnet er under
13 år, er behandling af personoplysninger om barnet kun lovlig, hvis og i det omfang samtykke
gives eller godkendes af indehaveren af forældremyndigheden over barnet. I visse tilfælde er
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren imidlertid ikke nødvendig. Det følger således af
præambelbetragtning nr. 38, at samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden ikke er
nødvendigt, når det drejer sig om forebyggende eller rådgivende tjenester, der tilbydes direkte til
et barn.
2
I forbindelse med fastsættelsen af aldersgrænsen til 13 år blev der bl.a. lagt vægt på, at børn i
Danmark i høj grad er medievante, at adgang til information via søgemaskiner og deltagelse i
online aktiviteter har stor samfundsmæssig og social betydning for børn og unge, og at aktiviteter
i denne sammenhæng er med til at skabe og fastholde kontakt med kammerater, ligesom børn og
unge får mulighed for at deltage i forskellige diskussionsfora, søge information til skolearbejde,
spille spil, se film og lytte til musik. Der blev derudover lagt vægt på, at en høj aldersgrænse for,
hvornår et barn gyldigt kan give samtykke til behandling af personoplysninger, kan føre til, at børn
og unge udelukkes fra informationssamfundstjenester, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke
vil give samtykke til behandling af personoplysninger, ligesom det blev påpeget, at en høj
aldersgrænse eventuelt vil kunne medføre, at børn og unge ved brug af
informationssamfundstjenester vil udgive sig for at være ældre, end de rent faktisk er.
Desuden blev der lagt vægt på, at børn og unge gennem databeskyttelsesforordningen og gennem
de øvrige bestemmelser i den dengang foreslåede databeskyttelseslov – uanset et krav om
samtykke fra forældremyndighedsindehaverne – ydes en integritetsbeskyttelse, hvorfor det ansås
for tvivlsomt, om en høj aldersgrænse for samtykke medfører en øget integritetsbeskyttelse, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat den 25. oktober 2017, side 127.”
UNICEF Danmark noterer endvidere, at den af regeringen nedsatte ekspertgruppe om tech-
giganter den 12. juni 2023 lancerede den første delafrapportering: ”Demokratisk kontrol med
tech-giganternes forretningsmodeller”. Afrapporteringen indeholder bl.a. anbefalinger i forhold til
tech-giganternes ansvar over for børn og unge.
Ekspertgruppen anbefaler som et blandt flere tiltag i forhold til beskyttelse af børn og unge på
internettet, at aldersgrænsen for et barns samtykke i forbindelse med udbud af
informationssamfunds-tjenester hæves fra 13 til 16 år. Gruppen peger på, at tech-giganterne i så
fald vil skulle indhente samtykke fra forældre for at kunne behandle børns personoplysninger,
indtil barnet er 16 år. Endvidere peger Ekspertgruppen på at en række EU-lande, herunder
Tyskland, Holland og Irland, har en aldersgrænse på 16 år. Ekspertgruppen henviser desuden til, at
EU anbefaler en aldersgrænse på 16 år.
Ekspertgruppen lægger vægt på, at en stadig større del af børns og unges liv foregår online, og
henviser i den sammenhæng til, at flere danske undersøgelser viser, at fysisk samvær blandt 11-
15-årige har været markant faldende gennem de sidste 30 år, mens online kontakt er steget.
Endeligt lægger Ekspertgruppen vægt på, at visse former for indhold på internettet kan være både
ulovligt og direkte skadeligt for børn, hvilket kan have konsekvenser for både trivsel, ensomhed,
kropsopfattelse, identitets- og kulturdannelse mv.
Justitsministeriets forslår på den baggrund aldersgrænsen for et barns samtykke til behandling af
personoplysninger i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester hævet til 15 år.
Justitsministeriets vurdering er, at en aldersgrænse på 15 år vil harmonere bedst med de øvrige
aldersgrænser, der gælder i Danmark.
Det begrundes særligt med, at en stadig større del af børn og unges liv foregår online, at børn og
unge ofte er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, der kan være ved at give samtykke til
behandling af personoplysninger, og at børn og unge som udgangspunkt har ringere kendskab til
deres rettigheder i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Justitsministeriet
begrunder endvidere justeringen med at børn og unge har et særligt behov for beskyttelse,
3
herunder navnlig i forhold til ikke alderssvarende indhold, fejlagtigt indhold og for de indbyggede
funktioner i tech-giganternes tjenester, som anvendes til at forudsige og påvirke adfærd. På den
måde vil flere mindreårige nyde godt af den særlige beskyttelse, som
databeskyttelsesforordningen giver. Formålet med at hæve aldersgrænsen er dels at øge
bevidstheden hos både børn, unge og forældremyndighedsindehavere i forhold til, at der kan
være visse risici ved at give adgang for informationssamfundstjenester til at behandle
personoplysninger, dels at øge eftertænksomheden i samme forbindelse.
2. UNICEF Danmarks bemærkninger
At hæve aldersgrænsen fra 13 år til 15 år vil indebære, at forældremyndighedsindehaveren i
yderligere omfang end tidligere skal godkende barnets samtykke til informationssamfunds-
tjenesternes behandling af barnets personoplysninger.
UNICEF Danmark er enig med justitsministeriet i, at der er behov for at øge bevidstheden hos
både børn, unge og forældremyndighedsindehaverne i forhold til, at der kan være visse risici
ved at give adgang for informationssamfundstjenester til at behandle personoplysninger, dels
at øge eftertænksomheden i samme forbindelse. Til at varetage dette formål kan en justering
af aldersgrænsen være hensigtsmæssig.
UNICEF Danmark har endvidere noteret sig Ekspertgruppens bekymring om tech-giganternes
fastholdelsesmekanismer, at disse mekanismer kan have negative konsekvenser for brugerne
ved at være manipulerende såvel som afhængighedsskabende, og for især børn og unge kan
der være behov for beskyttelse mod disse mekanismer med henblik på at styrke deres
autonomi og selvbestemmelse. Ekspertgruppen fremhæver at flere undersøgelser peger på,
at der kan være en sammenhæng mellem unge med lavt selvværd og omfanget af brug af
sociale medier (jf. ekspertgruppe om tech-giganter første delafrapportering: ”Demokratisk
kontrol med tech-giganternes forretningsmodeller” juni 2023). UNICEF Danmark er derfor
opmærksom på, at beskyttelsestiltag er vigtige for at sikre børns trivsel og sundhed, og at
balancen mellem forskellige hensyn er komplekst.
Beskyttelses- og tryghedstiltag skal dog være proportionelle og tage hensyn til alle børns
rettigheder, herunder også barnets ret til autonomi og privatliv - ikke kun overfor
informationssamfundstjenester, men også overfor forældre eller værge. Endvidere skal
sådanne tiltag tage højde for særlige forhold for børn og unge i udsatte positioner. Børn og
unge der befinder sig i udsatte positioner, vil ofte også være digitalt udsatte.
UNICEF Danmark er opmærksom på, at sammenlignelige lande har en aldersgrænse på 16 år,
og at Ekspertgruppen anbefaler at justere aldersgrænsen, samt at den foreslåede ordning kan
fastsættes inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 8, stk. 1. UNICEF
Danmark er opmærksom på, at tech-giganternes forretningsmodeller udnytter eller kan
udnytte børn og unges privatlivsoplysninger, at algoritmerne bag kan være vanedannende.
Der er derfor risiko for tech-giganternes krænker børn og unges ret til privatliv og ret til
sundhed og trivsel, og børn og unge har brug for beskyttelse imod en sådan udnyttelse.
Det er dog UNICEF Danmarks vurdering, at der er brug for et mere nuanceret syn på særligt
børn og unges privatliv og relaterede rettigheder, både så børns privatlivsbeskyttelse også er
4
genstand for overvejelse overfor forældremyndighedsindehavere interesser, samt at
justitsministeriet foretager en almindelig børne- og menneskeretlig proportionalitetsafvejning
af indgrebet før der fastlægges en aldersgrænse.
UNICEF Danmark bemærker, at børn både har ret til privatliv og adgang til
informationssøgning, og krav til respekt for og beskyttelse af disse rettigheder. Det fremgår
både af FN’s Børnekonventions artikel 16 og 12 (privatliv, ytringsfrihed og
informationssøgning), Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 10, samt
EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel 7 og 8. og 11 Det er UNICEF Danmarks
vurdering, at denne ret og beskyttelsen af disse hensyn, ikke bare skal varetages over for
informationssamfundstjenester, men også i en vis udstrækning over for
forældremyndighedsindehaveren. Endvidere har børn ret til fritid og leg jf. FN´s
Børnekonventions artikel 31, hvilket også for mange børn vedkommende foregår online.
Efter UNICEF Danmarks vurdering er et krav om forældresamtykke til informations-
samfundstjenesternes behandling af barnets personoplysninger et indgreb i barnets privatliv,
som skal have lovhjemmel, være proportionelt, og forfølge et legitimt samfundsmæssigt
behov. Et indgreb skal derfor begrundes.
UNICEF Danmark savner i den forbindelse justitsministeriets eksplicitte stillingtagen til, især
hvilke ulemper det vil medføre over for barnets ret til privatliv og ret til informationssøgning
at hæve aldersgrænsen fra 13 år til 15 år. Navnlig ønsker UNICEF Danmark, at
justitsministeriet vurderer, hvorvidt forslaget har negativ indflydelse på børns ret til fritid og
udvikling, selvbestemmelsesret, samt risikoen for uhensigtsmæssig isolering eller kontrol af
børn, der vokser op i familier, hvor de er udsat for negativ social kontrol.
Justitsministeriet fremhævede selv nogle af de hensyn da aldersgrænsen i 2017 blev sat til 13
år (se afsnittet om justitsministeriets daværende overvejelse ovenfor). UNICEF Danmark
savner også en redegørelse om børn og unges egen mening om justeringen af aldersgrænsen,
idet justeringen må anses som et indgreb i barnets selvbestemmelsesret, og barnet derfor
efter FN’s Børnekonventions artikel 12 har ret til at blive hørt.
Afslutningsvist ønsker UNICEF Danmark at henlede opmærksomheden på den brede
definition af informationssamfundstjenester efter databeskyttelsesforordningens artikel 4,
stk. 25, er en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/1535, hvilket omfatter tjenester som udbyder e-handel og online spil,
søgemaskiner, musiktjenester og sociale medier, herunder Facebook, TikTok, Instagram,
Snapchat mv.
Således omfatter definitionen både tjenester, der er kendt for omfattende “data-høst”, men
også tjenester, hvor privatlivshensynet muligvis er mindre tungtvejende (f.eks musiktjenester
og søgemaskiner), hvilket kan have indflydelse på proportionalitetsafvejningen.
UNICEF Danmark bemærker også, at andre tiltag ift. tech-giganterne er under overvejelse
(aldersverifikation mv.), hvilket ligeledes kan have indflydelse på
proportionalitetsafvejningen, idet de forskellige tiltag bør ses i sammenhæng.
5
UNICEF Danmark anbefaler Justitsministeriet, at
• et krav om forældresamtykke til informationssamfundstjenesternes behandling af
barnets personoplysninger, anerkendes som et indgreb i barnets privatliv mv, som
blandt andet skal være proportionelt, og forfølge et legitimt samfundsmæssigt behov,
og at disse overvejelser eksplicit fremgår af lovbemærkningerne.
• lovforslaget eksplicit inddrager hensynet til og overvejelser om børn, der er udsat for
negativ social kontrol af forældremyndighedsindehaveren.
• børn og unge høres i forbindelse med justering af aldersgrænsen fra 13 til 16 år.
Der henvises til j.nr. 2023-7910-0037.
Med venlig hilsen
Cecilia Decara
National chef, UNICEF Danmark
Mobil: +45 54 33 44
E-mail: cdecara@unicef.dk
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Databeskyttelseskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
28. september 2023
Sendt pr. mail til databeskyttelse@jm.dk og khj@jm.dk
J.nr.: 23/43572-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 21. september 2023 (sagsnr. 2023-7910-0037) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Databeskyttelseskontoret
27. september 2023
Sendt til databeskyttelse@jm.dk med kopi til khj@jm.dk J.nr.: 23/43377-2
Sagsbehandler: RSL
Justitsministeriet har ved brev af 21. september 2023 (sagsnr. 2023-7910-0037) anmodet om
eventuelle bemærkninger udkast til forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo


Side 1/1
Til Udvalget for Digitalisering og It
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af
databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister (Justering af
aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i
forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester m.v.) vedlægges
en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 14. november 2023
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Katrine Hjortnæs
Sagsnr.: 2023-03268
Dok.: 3053522
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 79 - Bilag 1
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24


Offentligt
L 79 - Bilag 1
Udvalget for Digitalisering og It 2023-24