SAU alm. del - svar på MFU spm. 278 om at beregne effekten på Danmarks Gini-koefficient ved en indeksering af tobaksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 frem mod 2030
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SAU alm. del (Spørgsmål 278)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller: Peter Kofod
- Stiller/MFU: Mette Thiesen
SAU alm. del - endeligt svar på spm. 278.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sau/spm/278/svar/1997014/2779674.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 278 af 16. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofoed (DF) og Mette Thiesen (DF). Jeppe Bruus / Peter Bach-Mortensen 13. november 2023 J.nr. 2023 - 5462 Offentligt SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 278 Skatteudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren beregne effekten på Danmarks Gini-koefficient ved en indeksering af to- baksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 frem mod 2030? Svar Afgifter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for fordelingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den ind- komst, der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog betydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel ind- komst, idet afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Beregningstek- nisk kan en afgiftsændring opgøres som en ækvivalent ændring af den disponible ind- komst, hvorved der kan opgøres en ændring i de ækvivalente indkomstforskelle og der- med en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten. Tobaksafgifterne er primært defineret ved, at satserne er fastsat i kroner og øre, som ved gældende lov ikke indekseres. Det betyder, at udgifterne til tobaksafgifter ved et givent forbrug over tid vil udgøre en stadig mindre del af de disponible indkomster, når det for- udsættes, at disse vil vokse. Derfor vil tobaksafgifterne i fravær af løbende diskretionære ændringer over tid alt andet lige bidrage til stadig mindre reale indkomstforskelle. Den ne- denfor viste ækvivalente ændring i Gini-koefficienten angiver således virkningen af at in- deksere tobaksafgifterne set i forhold til et scenarie, hvor de reale indkomstforskelle isole- ret set ellers ville falde over tid. Det bemærkes, at der ved beregning af fordelingsvirkninger tages udgangspunkt i den umiddelbare virkning af afgiftsændringen. Der tages altså ikke højde for eventuelle afledte adfærdsvirkninger, der også kan variere på tværs af indkomstgrupper. Hvis tobaksafgifterne indekseres med 3,5 pct. fra 2024 til 2030, vil afgiftssatserne stige med samlet 26,4 pct. over hele perioden, svarende til en prisstigning på ca. 13 kr. for en gennemsnitlig pakke cigaretter ved fuld overvæltning. En gennemsnitlig pakke cigaretter vil derfor koste ca. 72 kr. (med udgangspunkt i den vægtede gennemsnitlige pakkepris i 2022 på ca. 59 kr.). Fordelingsvirkningerne er beregnet for den samlede afgiftsstigning i 2030, som skønnes at øge indkomstforskellene med ca. 0,07 pct.-point målt som en ækvivalent ændring i Gini- koefficienten.