SAU alm. del - svar på MFU spm. 277 om, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 278 af 16. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Kofoed (DF) og Mette Thiesen (DF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
13. november 2023
J.nr. 2023 - 5462
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 277
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på Danmarks Gini-koefficient ved en indeksering af to-
baksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 frem mod 2030?
Svar
Afgifter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for
fordelingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den ind-
komst, der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har
dog betydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel ind-
komst, idet afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Beregningstek-
nisk kan en afgiftsændring opgøres som en ækvivalent ændring af den disponible ind-
komst, hvorved der kan opgøres en ændring i de ækvivalente indkomstforskelle og der-
med en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten.
Tobaksafgifterne er primært defineret ved, at satserne er fastsat i kroner og øre, som ved
gældende lov ikke indekseres. Det betyder, at udgifterne til tobaksafgifter ved et givent
forbrug over tid vil udgøre en stadig mindre del af de disponible indkomster, når det for-
udsættes, at disse vil vokse. Derfor vil tobaksafgifterne i fravær af løbende diskretionære
ændringer over tid alt andet lige bidrage til stadig mindre reale indkomstforskelle. Den ne-
denfor viste ækvivalente ændring i Gini-koefficienten angiver således virkningen af at in-
deksere tobaksafgifterne set i forhold til et scenarie, hvor de reale indkomstforskelle isole-
ret set ellers ville falde over tid.
Det bemærkes, at der ved beregning af fordelingsvirkninger tages udgangspunkt i den
umiddelbare virkning af afgiftsændringen. Der tages altså ikke højde for eventuelle afledte
adfærdsvirkninger, der også kan variere på tværs af indkomstgrupper.
Hvis tobaksafgifterne indekseres med 3,5 pct. fra 2024 til 2030, vil afgiftssatserne stige
med samlet 26,4 pct. over hele perioden, svarende til en prisstigning på ca. 13 kr. for en
gennemsnitlig pakke cigaretter ved fuld overvæltning. En gennemsnitlig pakke cigaretter
vil derfor koste ca. 72 kr. (med udgangspunkt i den vægtede gennemsnitlige pakkepris i
2022 på ca. 59 kr.).
Fordelingsvirkningerne er beregnet for den samlede afgiftsstigning i 2030, som skønnes at
øge indkomstforskellene med ca. 0,07 pct.-point målt som en ækvivalent ændring i Gini-
koefficienten.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 277 af 16. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Kofoed (DF) og Mette Thiesen (DF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
13. november 2023
J.nr. 2023 - 5462
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 277
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder
fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper,
der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensio-
nister, funktionærer og direktører, ved en årlig indeksering af tobaksafgiften på 3,5 pct.
fra 2024 frem mod 2030?
Svar
En årlig indeksering af tobaksafgifterne på 3,5 pct. vil medføre, at en pakke cigaretter i
2030 er omtrent 13 kr. dyrere end i dag og dermed vil koste ca. 72 kr. (med udgangspunkt
i den vægtede gennemsnitlige pakkepris i 2022 på ca. 59 kr.).
Ministeriernes konsekvensberegninger for familietyper af politikændringer omfatter efter
gængse regneprincipper som udgangspunkt de direkte virkninger på familiernes disponible
indkomster af ændringer i personskatter eller overførsler, som indgår som en del af forud-
sætningerne i Økonomiministeriets familietypemodel. Betaling af afgifter, herunder fx af-
gifter på tobak og alkohol, er ikke omfattet af de gængse regneprincipper for familietype-
beregninger.
Det kræver således konkrete antagelser om de enkelte familietypers cigaretforbrug, hvis
en hypotetisk forhøjelse af afgiften på cigaretter skal omsættes til virkninger for de en-
kelte familietyper. Det er i den aktuelle besvarelse valgt – som en helt summarisk, bereg-
ningsmæssig antagelse – at illustrere virkningen af de respektive hypotetiske afgiftsforhø-
jelser ved at forudsætte et dagligt cigaretforbrug på 20 stk. om dagen for alle voksne i alle
de betragtede familietyper. Dette afspejler ikke en konkret vurdering af de enkelte familie-
typers faktiske rygevaner, men er alene en beregningsmæssig antagelse.
Det forudsættes i øvrigt, at hele det forudsatte cigaretforbrug består af cigaretter købt
med dansk afgift. I praksis grænsehandles en betydelig del af danskernes cigaretforbrug.
Denne del af forbruget berøres ikke af danske afgiftsstigninger.
Ved beregning af fordelingsvirkninger, herunder også virkningen for typefamilier, tages
udgangspunkt i den umiddelbare virkning af afgiftsændringen. Der tages således ikke
højde for eventuelle afledte adfærdsvirkninger, som vil påvirke afgiftsændringens virkning
på typefamilierne, og som kan variere imellem dem.
Med de nævnte antagelser udgør den ekstra afgiftsbetaling det samme beløb i kroner pr.
voksen i alle de betragtede familietyper. Den ekstra afgiftsbetaling vil dog udgøre en hø-
jere andel af den disponible indkomst, jo mindre den disponible indkomst er i udgangs-
punktet, jf. tabel 1 og figur 1 nedenfor.
Side 3 af 4
Tabel 1. Ekstra årlig omkostning ved rygning givet indeksering af tobaksafgifterne i kroner og som an-
del af disponibel indkomst for udvalgte familietyper (2023-niveau, 2030-regler)
Ekstra årlig
omkostning
Forudsat
disponibel
indkomst
kr. pct. kr.
Enlig kontanthjælpsmodtager 4.745 4,2 113.000
Enlig arbejder 4.745 1,8 269.000
Enlig pensionist 4.745 2,5 187.000
Pensionistpar 4.745 3,2 148.000
Kontanthjælpsfamilie 4.745 3,2 150.000
Arbejderfamilie 4.745 1,6 305.000
Funktionærfamilie 4.745 1,2 412.000
Direktørfamilie 4.745 0,9 539.000
Anm.: I tabellen er alle kronebeløb beregnet som kroner pr. voksen i husstanden. De forudsatte disponible indkomster for de
viste familietyper afhænger (udover beskæftigelsesstatus og arbejds- eller overførselsindkomst) af det forudsatte antal hjem-
meboende børn og deres alder, boligtype, gæld og pensionsopsparing mv. De tre enlige familietyper forudsættes at bo i leje-
bolig. Den enlige kontanthjælpsmodtager forudsættes desuden at være over 30 år, mens den enlige pensionist forudsættes at
have en ATP. Det viste pensionistpar forudsættes at bo i ejerbolig samt have én ATP. De resterende fire familietyper med to
voksne forudsættes at have to børn (ét i børnehave og ét i SFO). Kontanthjælpsfamilien forudsættes at bo i lejebolig, imens de
resterende tre forudsættes at bo i ejerbolig. En direktørfamilie består af én direktør og én funktionær. Forbrugsskatter påvirker
ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter indkomstskat mv.
Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel på baggrund af Økonomisk Redegørelse, maj 2023 samt egne beregninger. Di-
sponible indkomster er opgjort via familietypemodellen med 2030-regler i 2023-niveau.
Figur 1. Ekstra årlig omkostning ved en gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter på 72 kr. for
udvalgte familietyper med et forudsat dagligt cigaretforbrug på en pakke (20 stk.) per voksen (2023-
niveau, 2030-regler)
Anm.: Se anm. til tabel 1.
Det bemærkes, at en stor del af befolkningen ikke ryger. De ekstra omkostninger som
følge af højere priser på cigaretter vedrører således alene de familier, der ryger. Beregnin-
gerne er ikke relevante for familier, uanset type, hvor der ikke ryges. De ekstra omkost-
ninger vil desuden variere med forbrugets størrelse, herunder om der i husstanden ryges
cigaretter eller andre tobaksprodukter. Undersøgelsen Danskernes Rygevaner 2022 viser, at
0
1
2
3
4
5
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
Enlig
kontant-
hjælps-
modtager
Enlig
arbejder
Enlig
pensionist
Pensionist-
par
Kontant-
hjælps-
familie
Arbejder-
familie
Funktionær-
familie
Direktør-
familie
Kr. pr. voksen Pct. af disponibel indkomst
Kr. Pct.
Side 4 af 4
13 pct. af de 15-79-årige ryger dagligt, mens 6 pct. ryger lejlighedsvist. Undersøgelsen vi-
ser også, at 6 pct. af de 15-79-årige ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, men omfatter
ikke oplysninger om det gennemsnitlige daglige forbrug. Det ovennævnte forudsatte cigaret-
forbrug på 20 stk. om dagen er derfor rent illustrativt.
De ovennævnte skønnede fordelingsvirkninger af en hypotetisk indeksering af cigaretaf-
gifterne skal i øvrigt ses i lyset af, at udgifterne til tobaksafgifter – og dermed prisen på ci-
garetter – i fravær af indeksering over tid alt andet lige vil udgøre en faldende andel af de
disponible indkomster, jf. nærmere omtale i svaret på SAU alm. del – spm. 278.


Udskrevet 16-06-2023 Kl. 12:16:40 Side 1 | 2
Skatteudvalget
Til: Skatteministeren
Dato: 16. juni 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 277
Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter,
herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige
indkomstgrupper, der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere,
almindelige LO-arbejdere, pensionister, funktionærer og direktører, ved en årlig
indeksering af tobaksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 frem mod 2030?
Spørgsmål 278
Vil ministeren beregne effekten på Danmarks Gini-koefficient ved en indeksering
af tobaksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 frem mod 2030?
Spørgsmål 279
Vil ministeren i tabelform og grafisk illustrere, hvordan den økonomiske effekt af en
årlig indeksering af tobaksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 påvirker en enlig pensionist
og et pensionistpars årlige disponible indkomst sammenholdt med et scenarie,
hvor tobaksafgiften forøges markant til en gennemsnitspris pr. pakke cigaretter på
90 DKK?
Spørgsmål 280
Det fremgår af tal fra analysevirksomheden Nielsen IQ refereret i
Dagligvarehandlen (»Salget af cigaretter rasler ned i Danmark – erstattes af
udenlandske cigaretter«, www.dagligevarehandlen.dk, den 28. februar 2023), at
antallet af solgte cigaretter i Danmark på to år er faldet med 580 mio. til 3,85 mia.
stk. Ifølge tal fra Skatteministeriet vil mængden af grænsehandlede cigaretter stige
til 2,7 mia. stk. ved en forhøjelse af tobaksafgiften, svarende til en gennemsnitlig
pris pr. pakke cigaretter på 100 DKK. Hvordan forholder ministeren sig til, at
mængden af grænsehandlede og illegale cigaretter i Danmark forventes at udgøre
op mod 70 pct. af det indenlandske salg ved en forøgelse af tobaksafgiften til 100
DKK pr. pakke cigaretter?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF) og ikkemedlem af
udvalget (MFU) Mette Thiesen (DF).
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgerne på Peter.Kofod@ft.dk og
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 277
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Udskrevet 16-06-2023 Kl. 12:16:40 Side 2 | 2
Mette.Thiesen@ft.dk og til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Jesper Petersen (S)
formand