MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2023

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 8.11.2023
COM(2023) 690 final
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN
PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL
COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS
2023 Communication on EU Enlargement Policy
{SWD(2023) 690 final} - {SWD(2023) 691 final} - {SWD(2023) 692 final} -
{SWD(2023) 693 final} - {SWD(2023) 694 final} - {SWD(2023) 695 final} -
{SWD(2023) 696 final} - {SWD(2023) 697 final} - {SWD(2023) 698 final} -
{SWD(2023) 699 final}
Offentligt
KOM (2023) 0690 - Meddelelse
Europaudvalget 2023
1
2023 Communication on EU Enlargement Policy
I. INTRODUCTION
EU enlargement is a driving force for long-term stability, peace and prosperity across the
continent. EU membership is a geostrategic investment in a strong, stable and united Europe
based on common values. It is a powerful tool to promote democracy, the rule of law and
respect for fundamental rights. A credible, merit-based prospect of EU membership is the key
driver of transformation and thus enhances our collective security and socio-economic
prosperity. It is essential for fostering reconciliation and stability on the European continent.
The geopolitical significance of EU enlargement was further underlined in 2022, when
Ukraine, the Republic of Moldova1
and Georgia applied to become EU members in the wake
of Russia’s unprovoked and unjustified war of aggression against Ukraine, with the European
Council2
recognising the European perspective of Ukraine, Moldova and Georgia and granting
Ukraine and Moldova candidate status. The granting of candidate status to Bosnia and
Herzegovina in December 2022 was an important step in maintaining the momentum of the
enlargement process.
Today, the Western Balkans, Türkiye3
, Ukraine, Moldova and Georgia have a historic window
of opportunity to strongly bind their future to the European Union. Accession is and will
remain a merit-based process fully dependent on the objective progress achieved by each
enlargement partner. Therefore, the enlargement countries will have to act with determination
to implement the necessary reforms and make tangible and irreversible progress, starting with
the fundamentals of the EU accession process. The rule of law, in particular the independence
and functioning of the judiciary and the fight against corruption, fundamental rights, the
economy, the functioning of democratic institutions and public administration reform continue
to be the cornerstones of the enlargement policy.
EU membership is a strategic choice. Partners must embrace and promote EU values firmly
and unequivocally. Alignment with the EU’s common foreign and security policy is a more
significant signal than ever of shared values and strategic orientation in the new geopolitical
context.
II. KEY DEVELOPMENTS
A united response to Russia’s war of aggression
The last 2 years were marked by Russia’s war of aggression against Ukraine. The Office of
the United Nations High Commissioner for Human Rights (OHCHR) recorded more than
27 000 civilian casualties in Ukraine, including 9 600 killed4
, with the exact number of deaths
expected to be much higher. Humanitarian needs remain high: 17.6 million people in Ukraine,
49% of the country’s total population5
, and 6.2 million in refugee-hosting countries6
, continue
to need multi-sectoral humanitarian assistance. The war has also caused devastation and
1
Hereinafter ‘Moldova’.
2 EUCO 24/22.
3
In line with the request of the Republic of Türkiye regarding the use of the country's new official name in English,
this document uses the name “Türkiye” instead of “Turkey” in English. This administrative change is limited to
the nomenclature used in EU documents, does not have a retroactive effect, and entails no legal consequences.
This approach is without prejudice to the nomenclature used by Member States.
4
Figures as of end of August 2023.
5
United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs, August 2023.
6
United Nations High Commissioner for Refugees, September 2023
2
destruction of production and property, disruption of trade, diminished investment, the erosion
of human capital, and immense damage to the environment.
The EU’s response to Russia’s war of aggression was unprecedented, united, determined and
immediate. The 27 EU Member States and their partners around the world condemned the
unprovoked and unjustified war of aggression. They acted swiftly, isolating Russia
politically and economically, condemning the violations of international humanitarian law and
supporting steps to ensure full accountability for war crimes and other violations committed in
connection with Russia’s war of aggression. The EU has adopted so far 11 packages of far-
reaching sanctions against Russia and Belarus. Demonstrating its unwavering support for
Ukraine, the EU continues to provide broad humanitarian, financial, economic and military
support to the country. Through a ‘Team Europe’ approach, the EU, its Member States and
financial institutions have so far mobilised EUR 82.6 billion (September 2023; incl.
EUR 25 billion in military support), including funding made available to host refugees in the
EU. The Council extended until March 2025 the temporary protection for people having fled
the war against Ukraine, providing certainty for more than 4 million Ukrainians currently living
in the EU. In response to Russia’s blockage of the Ukrainian Black Sea Ports, since May 2022,
the EU, together with Ukraine and Moldova, has been implementing the EU-Ukraine Solidarity
Lanes, which connect Ukraine and Moldova to the European Union, facilitating their trade with
the EU and the rest of the world, including in critical products such as grains. The Commission
supports a range of efforts to monitor and record the environmental damage. The EU will
continue to support Ukraine as long as it takes.
The European Commission, together with Ukraine and G7 partners, set up in January 2023 the
Multi-agency Donors’ Coordination Platform to coordinate support for Ukraine’s
immediate financing needs and future economic recovery and reconstruction.
In June 2023, the European Commission proposed a dedicated medium-term financing
instrument that will provide Ukraine with coherent, predictable and flexible support for the
period 2024-2027. The new Ukraine Facility7
will support efforts to sustain macro-financial
stability and will promote recovery. The plan is for the Facility to be endowed
with EUR 50 billion in grants and loans for 2024-2027.
The EU also delivered two comprehensive support packages to Moldova8
, particularly to
address the impact on the country from Russia’s war of aggression against Ukraine. Moldova
has faced a major influx of refugees from Ukraine, soaring inflation, threats to its energy
supplies, violations of its airspace, and a multitude of hybrid hostile actions such as staged
protests, massive disinformation campaigns and cyberattacks.
Russia’s war of aggression against Ukraine generates fear in the broader region, including in
Georgia. In this context, security and defence, countering hybrid and cybersecurity threats
continue to be among the priority areas for EU-Georgia cooperation. A total of EUR 62 million
has been mobilised in support to the Georgian Defence Forces through the European Peace
Facility.
The European Commission put forward in December 2022 an Energy Support Package of
EUR 1 billion for the Western Balkans9
. Addressing the immediate, short-term and medium-
term needs in the region, the substantial energy support package helped the Western Balkan
7
2023/0200 (COD)
8
The European Union will grant the Republic of Moldova another EUR 250 million; Support Package for the
Republic of Moldova.
9
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/AC_23_3196
3
partners to begin decreasing their dependence on Russian fossil fuels, accelerate
decarbonisation and improve the region’s energy security. The EU stepped up its support in
cybersecurity, also in light of several cyberattacks in the Western Balkan countries. The
European Commission co-hosted a High-Level Cybersecurity Conference in June 2023 in
Brussels.
Russia’s war of aggression against Ukraine has impacted the enlargement countries, in
particular Ukraine as the victim of the aggression, and EU Member States, with major
economic and social challenges. Confronted with growing foreign instability, strategic
competition and security threats, the EU has assumed more international responsibility and has
taken further decisive steps towards reducing dependencies and building a more robust
economic base. These objectives are relevant for all enlargement countries.
EU enlargement gaining new momentum
The enlargement agenda gained new momentum in June 2022, when the European Council
endorsed the Commission’s recommendations, recognising the European perspective of
Ukraine, Moldova and Georgia and granting Ukraine and Moldova candidate country
status. This followed the applications for EU membership submitted by the three countries
in spring 2022, and the Opinions10
presented by the European Commission in June same
year. The European perspective has reinforced the countries’ determination to carry out the
necessary reforms required by the EU accession process, in particular the steps/priorities
mentioned in the Commission Opinions. The Commission as of now reports on the fulfilment
of these steps/priorities as part of its regular enlargement package, in which Ukraine, Moldova
and Georgia are included as of this year.
In the Western Balkans, the first Intergovernmental Conference with Albania and with North
Macedonia on accession negotiations took place in July 2022, followed by the analytical
examination of the EU acquis (screening) process, which is due to be finalised in December
2023. In December 2022, the European Council granted Bosnia and Herzegovina EU
candidate status on the understanding that the country implements the steps specified in the
Commission’s October 2022 communication on enlargement policy11
. In December 2022,
Kosovo applied for EU membership. The EU agreed in spring 2023 on visa liberalisation for
Kosovo, applicable from 1 January 2024.
Engagement at high level with the enlargement countries continued. During the November
2022 Western Balkan Summit of the Berlin Process, the Commission announced a
substantial Energy Support Package of EUR 1 billion in EU grants to help the Western Balkans
address the immediate consequences of the energy crisis and build resilience in the short and
medium term. The EU-Western Balkans Summit took place in December 2022 in Tirana.
The fact that the summit was organised for the first time in the region was a clear sign of the
EU’s full and unequivocal commitment to the European Union membership perspective of the
Western Balkans. The EU welcomed the breakthrough in the negotiations for three new
Common Regional Market agreements facilitating freedom of movement and employment
across the region. A roadmap for lowering roaming costs between the EU and the Western
Balkans was adopted in the margins of the summit.
10
COM(2022) 405 final, COM(2022) 406 final, COM(2022) 407 final.
11
COM(2022) 528 final.

This designation is without prejudice to positions on status, and is in line with UNSCR 1244/1999 and the ICJ
Opinion on the Kosovo Declaration of Independence.
4
On 6 October 2023, at the informal meeting of heads of state or government in Granada,
EU leaders reconfirmed enlargement as a geo-strategic investment in peace, security, stability
and prosperity12
. They highlighted that aspiring members need to step up their reform efforts,
notably in the area of rule of law, in line with the merit-based nature of the accession process
and with the assistance of the EU. In parallel, the Union needs to lay the necessary internal
groundwork and reforms for further enlargement, to complete the European Union. As a
concrete expression of EU support for the enlargement partners, it is crucial to mobilise the
corresponding funding, including in the context of the mid-term revision of the current multi-
annual financial framework13
.
The Berlin Process Summit on 16 October 2023, held for the first time in the region – in
Tirana, saw progress in the Common Regional Market, with the signature of the Agreement on
recognition for professional qualifications for midwives, vets, nurses and pharmacists and a
number of joint statements related to regional cooperation. It was also an opportunity to discuss
the EU Growth Plan for Western Balkans with the leaders of the region and to inaugurate the
representation office of the College of Europe in Tirana including launching of the enrolment
of students for academic year 2024/25.
Accession negotiations with Türkiye are at a standstill since 2018, in line with the decision of
the Council. Türkiye remains a key partner for the European Union and a candidate country,
and highlights the EU accession as its strategic goal. Nevertheless, Türkiye has continued to
move away from the EU, mainly on account of continuing backsliding in the areas of
fundamental rights and rule of law, including the independence of the judiciary, and the lack
of reforms in some sectoral issues.
The 2016 EU-Turkey Statement remained the key framework for cooperation on migration and
continued to yield results, despite continued challenges over its implementation. Türkiye
continues to host 3.6 million refugees. Türkiye also continued to play a key role in addressing
migration along the Eastern Mediterranean route. The Commission expects Türkiye to uphold
its commitments under the EU-Turkey statement, in line with the European Council
conclusions of October 2021, including prevention of irregular migration from land and sea
routes, and resuming returns.
In line with the European Council conclusions of 202114
on a positive agenda with Türkiye,
the Commission engaged in high-level dialogue with the Turkish authorities on agriculture and
rural development, on climate change, as well as on research and innovation, and launched the
newly established Turkey Investment Platform. The next EU-Türkiye high-level dialogue on
migration and security is scheduled to take place on 23 November 2023. The EU has a strategic
interest in a stable and secure environment in the Eastern Mediterranean and in the
development of a cooperative and mutually beneficial relationship with Türkiye. The European
Council in June 2023 invited the High Representative and the Commission to submit a report
to the European Council on the state of play of EU-Türkiye relations15
, building on the
instruments and options identified by the European Council, and with a view to proceeding in
a strategic and forward-looking manner.
Since the start of Russia’s aggression against Ukraine, the EU relations with Ukraine have
attained an unprecedented level. The 24th
EU-Ukraine Summit and a meeting between the
12
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2023/10/06/granada-declaration/
13
COM(2023) 336
14
EUCO 7/21.
15
EUCO 7/23.
5
College of Commissioners and the Government of Ukraine took place in Kyiv in February
2023. The first ever EU–Ukraine informal foreign ministers meeting in Kyiv gathered Ukraine,
the EU and the 27 Member States on 2 October 2023. The EU reiterated its unwavering support
and commitment to Ukraine’s independence, sovereignty and territorial integrity within its
internationally recognised borders and to the country’s EU path.
On 1 June 2023, Moldova hosted the second meeting of the European Political Community,
bringing together 45 European leaders to discuss joint efforts for peace and security, as well as
energy resilience and connectivity and mobility in Europe.
Russia’s war of aggression against Ukraine has further underlined the need for unity and
solidarity among the EU and its closest partners and thus the importance of common foreign
and security policy (CFSP) alignment in the enlargement process. Continued full alignment
by Albania, Montenegro and North Macedonia remained a strong signal of their strategic
choice of EU accession. Ukraine’s overall cooperation and alignment with the EU’s CFSP
increased. The significant increase in the CFSP alignment rates of Moldova and Bosnia and
Herzegovina, and Kosovo’s continued unilateral alignment, were also important confirmations
of their strategic direction towards the EU, although the implementation of sanctions remains
a challenge in Bosnia and Herzegovina. Serbia maintained its alignment pattern over the
reporting period and is expected, as a matter of priority, to fulfil its commitment and
progressively align with the EU CFSP, including on EU restrictive measures, in line with its
negotiating framework, and to avoid actions and statements that go against EU positions on
foreign policy. Georgia’s alignment with CFSP remains low and the country is expected to
reverse this trend. Türkiye made no progress on CFSP alignment during the reporting period,
maintaining a very low rate. Türkiye continued to refrain from aligning with the EU restrictive
measures against Russia. Its rhetoric in support to terrorist group Hamas following its attacks
against Israel on 7 October 2023 is in complete disagreement with the EU approach. At the
same time, Türkiye, together with the UN, facilitated the export of Ukrainian grain via the
Black Sea through the Black Sea Grain Initiative, until Russia’s unilateral suspension of the
mechanism. Partners continued their valued contributions to common security and defence
policy missions and operations.
The Western Balkans, Türkiye, Ukraine, Moldova and Georgia continued to align with the EU,
when voting on the majority of relevant UN General Assembly resolutions related to Russia’s
war of aggression against Ukraine. As a non-permanent member of the UN Security Council,
Albania continued to be actively engaged in promoting and defending international law, the
UN Charter and the rules-based international order.
Albania, Bosnia and Herzegovina, Moldova and Ukraine joined the Union Civil Protection
Mechanism. They achieved significant progress in civil protection by increasing their
administrative and operational capacity to demonstrate EU solidarity. The participating states
of the Union Civil Protection Mechanism have the same rights and obligations as the EU
Member States under the mechanism.
The Commission encourages all enlargement countries to be more ambitious and strengthen
their coordinated action on the green transition, especially by prioritising the mainstreaming of
the European Green Deal in all policy areas. The countries who are party to the Energy
Community Treaty are encouraged to implement commitments under the Energy Community’s
Decarbonisation Roadmap and prepare for the Emissions Trading System in line with the
Energy Community recommendation.
6
III. THE ENLARGEMENT COUNTRIES ON THEIR WAY TO THE EU
Montenegro has all chapters open for negotiations, three of which are provisionally closed.
The next milestone is meeting the interim benchmarks for the rule of law chapters. Serbia has
22 out of 35 negotiating chapters open, 2 of which are provisionally closed. The path towards
opening further clusters will depend on progress by the country, in particular on the pace of
rule of law reforms and normalisation of relations with Kosovo.
In line with the revised methodology16
, in this Communication’s conclusions and
recommendations, the Commission assesses the overall balance in the accession negotiations
with Montenegro and with Serbia and proposes the way ahead for each country. The next
intergovernmental conferences could take place following publication of the present annual
package of reports.
Following the first Intergovernmental Conference with Albania and with North Macedonia
on 19 July 2022, the Commission launched the screening process immediately. All sessions
on cluster 1 (fundamentals), cluster 2 (internal market), cluster 3 (competitiveness and
inclusive growth) and cluster 4 (Green Agenda and sustainable connectivity) have taken place.
Explanatory and bilateral sessions for the remaining two clusters are ongoing or scheduled until
December 2023. The screening reports for the fundamentals cluster were presented to the
Council in July 2023. The authorities have consistently stated their political commitment to the
strategic goal of EU integration and their ambition to move forward in the accession
negotiations based on continuing reform progress.
After the October 2022 general elections in Bosnia and Herzegovina, a new state-level
Council of Ministers took office in late January, and a new government of the Federation entity
took office in early May 2023. Following the granting of candidate status in December 2022,
the new ruling coalition declared advancing on the EU path as a top priority of its coalition
agreement and expressed commitment to addressing the 14 key priorities from the
Commission’s Opinion on Bosnia and Herzegovina’s application for membership of the EU,
Bosnia and Herzegovina’s Council of Ministers adopted several strategies (on terrorism,
organised crime, money laundering and migration) and draft laws. Parliament adopted a
number of laws related to the 14 key priorities and the steps specified in the Commission
recommendation for candidate status. The Constitutional Court quashed several legal and
political acts adopted by the Republika Srpska entity as being in breach of the constitutional
and legal order. The reintroduction of criminal penalties for defamation in the Republika Srpska
entity in July 2023 severely impacts the environment for civil society and represents a major
step backwards in the protection of fundamental rights. A draft law targeting civil society
groups as ‘foreign agents’ was adopted in the first reading by the entity assembly; if fully
adopted, would mark another regrettable and undeniable major step backwards. In June 2023,
the Republika Srpska entity adopted two laws on the non-implementation of the Constitutional
Court’s rulings and the High Representative’s decisions, thereby breaching the constitutional
and legal order of the country.
The Council of the EU and the European Parliament adopted the decision on visa liberalisation
for Kosovo in spring 2023. In December 2022, Kosovo applied for EU membership. The
situation in the north of Kosovo during the reporting period was characterised by several crises
of varying intensity on a number of issues, with a violent attack against Kosovo Police on 24
September 2023 constituting the gravest escalation in recent years. Other crises were triggered
16
COM(2020) 57 final.
7
by issues over licence plates, which led to the collective resignation of Kosovo Serbs from
Kosovo institutions in November 2022.
Kosovo and Serbia reached an Agreement on the Path to Normalisation and its Implementation
Annex in February and March 2023 respectively. Both Kosovo and Serbia are yet to start
implementation of their respective obligations stemming from the Agreement, which are
binding for the Parties and part of their European paths.
The EU and Türkiye continued engagement in line with the European Council conclusions of
2021. Türkiye is a candidate country and a key partner for the EU in essential areas of joint
interest such as trade, migration, counterterrorism, public health, climate, energy, transport and
regional issues. Accession negotiations remain at a standstill, as Türkiye has not reversed the
negative trend of moving away from the European Union, with serious backsliding in a number
of key areas. On energy, Türkiye continues to be an important and reliable transit country for
the EU. The EU immediately responded in solidarity to the February 2023 earthquakes that
struck south-eastern Türkiye with rescue teams and in-kind support via the Union Civil
Protection Mechanism, and contributed to mobilising an overall pledge of EUR 6 billion by
the international community. Both sides are successfully cooperating to implement the EUR 1
billion of assistance pledged by the EU. The Customs Union between the EU and Türkiye
continued to benefit both sides. Full respect of EU restrictive measures should be ensured, in
particular taking into consideration the free circulation of products within the EU-Turkey
Customs Union.
The Commission’s Opinion on Ukraine’s application for membership of the EU identified 7
steps for Ukraine to proceed on its EU accession path. The European Council granted candidate
status to Ukraine and invited the Commission to report on the implementation of the 7 steps as
an integral part of this package.
The Commission’s Opinion on Moldova’s application for membership of the EU identified 9
steps for Moldova to proceed on its EU accession path. The European Council granted
candidate status to Moldova and invited the Commission to report on the implementation of
the 9 steps as an integral part of this package.
The Commission’s Opinion on Georgia’s application for membership of the EU identified 12
priorities for Georgia to proceed on its EU accession path. The European Council expressed
readiness to grant the status of candidate country to Georgia once these priorities have been
addressed. The European Council invited the Commission to report on the implementation of
these priorities as an integral part of this package.
IV. FUNDAMENTALS OF THE EU ACCESSION PROCESS
The rule of law, fundamental rights, the functioning of democratic institutions, public
administration reform and the economic criteria form the core of what is known as the
‘fundamentals’ of the EU accession process. Quality of institutions and governance is the
basis for enhancing competitiveness, prosperity and societal well-being, and underpin the
ability to comply with the EU acquis across the board. Credible and irreversible reforms on the
fundamentals are crucial for enlargement countries to secure progress on their respective EU
accession paths. Over the past year, advancement on the reform agendas linked to the
fundamentals was noted particularly in Ukraine and Moldova in response to the
recommendations in the respective Commission’s Opinions.
The entrenchment of the rule of law requires an independent, impartial, accountable and
professional judicial system, which operates efficiently, and with adequate resources, free
8
from undue external interference and where decisions are executed effectively and in a timely
manner. Progress was achieved in some cases, with judicial reforms advancing, for instance in
Albania, Moldova, Serbia and Ukraine. However, in most enlargement countries judicial
bodies remain exposed to many challenges and vulnerabilities. Attempts by politicians in
several countries to publicly expose and pressure magistrates, particularly on sensitive cases,
remained a worrying practice. Institutional arrangements that negatively affect the
independence of judges and prosecutors remained in place, ultimately affecting the balance and
separation of powers. As a result, the judiciary’s credibility overall remained rather low,
including a common public perception of impunity. In several countries, justice reforms
revealed limited implementing capacity even where there is political will. Effectiveness of
investigative and judicial authorities, resulting in a credible track record of results, is essential
for further progress in the EU accession process.
The fight against corruption remains a priority for governments in the enlargement countries.
Corruption, including high-level corruption, continues to be widespread across enlargement
countries, and entanglement of public and private interests remains an issue of concern. Some
efforts were made to strengthen the fight against corruption. Mainstreaming of anti-corruption
measures across the most vulnerable sectors remains an important priority, while law
enforcement and judicial bodies require greater empowerment and independence. Elements of
state capture persist, with threats to democratic stability, high-level corruption and undue
influence by oligarchs being observed, alongside attempts by organised criminal networks to
infiltrate the economic and political systems, administrations, and media. These challenges
need to be urgently addressed through systemic and comprehensive approaches. A key
indicator of success will be a credible track record of proactive investigations, prosecutions
and final convictions related to corruption, organised crime and money laundering. To be
credible, all actors in the rule of law chain should produce solid results and a track record of
proactive investigations, prosecutions and final convictions related to corruption, organised
crime and money laundering.
Stable and consolidated democratic institutions and processes are a central pillar of the EU
accession process. The Commission has begun implementing a strengthened and streamlined
engagement with enlargement countries on the general framework for democracy, whether this
concerns the electoral process, the functioning of Parliament (including its oversight role in
government performance and policymaking and the still-excessive reliance on accelerated
procedures in many cases) or the role of civil society.
Most countries continued to be affected by marked political polarisation, lack of cross-party
cooperation, and shrinking space for civil society. Lack of effective cross-party dialogue
resulted in prolonged political impasse and the stagnation of reforms. In some cases,
parliamentary debates were marked by tensions, offensive language and occasional violent
incidents.
In a number of enlargement countries there was some progress on fundamental rights, with
greater understanding of the importance of these rights and freedoms being guaranteed. At the
same time, some negative trends continued, with gender-based violence remaining prevalent,
while freedom of media continued to be hindered by political and economic interests, which
weakens control over public authorities, opens space for foreign interference and undermines
communication about the EU. In some countries, positive initiatives are being put in place on
the rights of the child and persons with disabilities. In practice, however, the protection of
fundamental rights is negatively affected by insufficient implementation of laws and policies
and the ineffectiveness of redress mechanisms across the board. Challenges remain in ensuring
9
effective protection from all forms of hatred and discrimination, including that which is
directed towards minorities.
On justice, freedom and security, law enforcement and judicial cooperation between the EU
and enlargement countries continued to evolve positively, while challenges remain. The
Western Balkans continue to function as a hub for criminal activities and groups active in the
EU, being an important transit point for victims of trafficking in human beings, migrant
smuggling and illicit commodities, in particular for drugs entering the EU. Criminals and
criminal networks originating from the Western Balkans also have a significant impact on
serious and organised crime in other parts of the world. Türkiye remains the key transit country
for heroin trafficked to the EU. Organised crime groups from Moldova and Georgia are active
in migrant smuggling, organised property crime, trafficking in human beings, cyber-dependent
crime, non-cash payment fraud, excise fraud, and other types of crimes such as document fraud.
Ukraine is geographically at the crossroads of smuggling illegal goods to the EU, and is also a
source, and destination country for trafficking in human beings. Despite the war-related
challenges including stretched institutional capacities due to significant losses of resources to
fight organised crime, relevant Ukrainian institutions demonstrated remarkable resilience and
operational capabilities.
Ratification and correct implementation of international conventions in the field of judicial
cooperation in civil matters, in particular those developed by the Hague Conference on Private
International Law, is of the utmost importance in the perspective of future accession of these
countries to the EU.
Cooperation on counterterrorism and prevention of radicalisation is relevant for all
enlargement countries. Terrorism and violent extremism continued to pose a challenge and a
security threat. Hybrid threats, including disinformation, foreign information manipulation
and interference (FIMI) and cyberattacks, in particular against critical infrastructure, remain a
political and security challenge for the enlargement countries. After a steep increase last year
following Russia’s war of aggression against Ukraine, these threats continue to pose a
considerable risk to both the EU and enlargement countries. The Joint Action Plan on
Counterterrorism for the Western Balkans has been the main framework for cooperation in this
matter since 2018.
Alongside an overall increase in irregular migratory flows, changing patterns in the Western
Balkan routes demand constant vigilance in particular as regards the illegal activity of networks
involved in migrant smuggling and trafficking in human beings. There is progress on migration
management capacities in the Western Balkans region. An EU Action Plan on the Western
Balkans was presented by the Commission in December 2022 to address increasing flows of
irregular arrivals to the EU via the Western Balkan route. The implementation of this Action
Plan has brought first results with a decrease of migratory pressure on the Western Balkans
route in 2023 thanks in particular to an increased political, financial and operational
engagement between the EU and the Western Balkan partners on migration and an improved
alignment with EU visa policy. Visa policy alignment with the EU remains crucial for the good
functioning of the visa-free regime of these partners with the EU. Further efforts should
continue to progress on all the strands of the Action Plan.
To help addressing the ongoing challenges along the Eastern Mediterranean route, the
Commission presented an EU Action Plan on the Eastern Mediterranean route in October 2023.
It outlines operational measures to prevent irregular departures, combat smuggling, provide
10
legal pathways, improve border management, support return and readmission cooperation, and
sufficient reception capacity.
Russia’s war against Ukraine has led to a rise in the number of Ukrainian refugees. Moldova,
which hosts the highest number of Ukrainian refugees per capita among enlargement countries,
but also countries like Montenegro, Serbia, Albania and North Macedonia have played a crucial
role in hosting these refugees.
The quality of public administration and of the regulatory framework is crucial for the EU’s
long-term competitiveness17
. Overall, enlargement countries remain at best moderately
prepared in terms of quality of their public administration. During the reporting period, reform
progress was very limited overall. Most recommendations from earlier years still apply. A
typical pattern is that a formal legal and institutional basis for a professional administration is
at least partially in place, but not systematically applied.
Since the start of Russia’s war of aggression against Ukraine in February 2022, the majority of
the 10 enlargement economies have faced major economic and social challenges. In Ukraine,
GDP dropped by 29.1% in 2022, as the whole country was profoundly impacted by Russia’s
war of aggression resulting in significant pressure on macroeconomic stability. The Western
Balkan region’s GDP growth slowed to 3.2% in 2022, down from 7.7% rebound from the
COVID-19 impact in 2021, but the severity of the slowdown varied across economies, with
real GDP growth decelerating to 6.1% in Montenegro, 4.8% in Albania, 4% in Bosnia and
Herzegovina, 3.5% in Kosovo, 2.3% in Serbia and 2.1% in North Macedonia. In Türkiye, GDP
growth slowed to 5.6%. In Moldova, GDP contracted sharply by 5.9%, while in Georgia GDP
continued to grow at double-digit levels of 10.1%. Country-to-country differences in the
economic growth were mainly driven by direct and indirect consequences of the war against
Ukraine, including its impact on trade links, energy, food prices and refugee flows. The
economic outlook for the 10 economies remains surrounded by high uncertainty about the
war’s potential further consequences on growth, employment and social cohesion.
It is increasingly important that all 10 enlargement economies accelerate structural reforms
to enable a sustainable recovery in the medium term and advance their progress towards
meeting the economic criteria for EU membership. This involves ensuring the functioning of
market economies and demonstrating the capacity to cope with competitive pressure and
market forces within the EU.
A more detailed overview of the situation regarding the fundamentals of the EU accession
process across the enlargement countries can be found in annex 1.
V. ECONOMIC CONVERGENCE NEEDS TO BE ACCELERATED IN THE WESTERN BALKANS
In 2023, after 6 consecutive quarters of slowing growth, economic output in the Western
Balkan region expanded faster in the first quarter of 2023 than in the previous 3 months. The
region’s GDP growth accelerated marginally to 1.7% year on year from 1.6% in the preceding
quarter, as most countries except Albania and Bosnia and Herzegovina recorded a pick-up in
the rate of output growth. Growth was generally driven by net exports and recovering
investment. Private consumption showed a mixed performance, as it decelerated in most
countries and even turned negative in some cases, but continued to increase at a robust pace in
Montenegro.
17
COM(2023) 168 final.
11
Even before the COVID-19 pandemic, the economies of the Western Balkans faced major
challenges preventing them from taking full advantage of their economic potential. The
countries were lagging behind in reforming their economic structures and improving
competitiveness, and faced high unemployment rates (in particular among young people), large
skills mismatches, a persistent informal economy, unfriendly business environments and low
levels of innovation.
The investment climate in the Western Balkans is characterised by a weak rule of law, the
lack of adequate enforcement of State aid control, an entrenched grey economy, poor access to
finance, and low levels of regional integration and connectivity. State interference in the
economy persists, exacerbating the risk of corruption through weak public financial
management and frequent changes in the regulatory environment and taxes. There is a strong
need to upgrade infrastructure; investments should be channelled through single project
pipelines and be consistent with the priorities agreed with the EU.
Economic convergence is at the heart of EU membership benefits. For the Western Balkans,
convergence is low, at between 30 and 50% of the EU average (in terms of purchasing power
parity), and is not progressing fast enough. The experience of the fifth round of EU enlargement
demonstrates the positive impact that membership of the EU single market combined with
structural funds has on economic convergence.
Source: Eurostat, World Bank
0
20
40
60
80
100
120
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
GDP per capita in PPS (EU27 = 100), 2011-2022
European Union - 27 countries (from 2020) Bosnia and Herzegovina
Montenegro North Macedonia
Albania Serbia
Kosovo
12
Source: Eurostat, World Bank
To further accelerate reforms and deliver more in terms of socio-economic convergence of the
Western Balkans with the European Union, and to help the countries meet the requirements
of EU membership, the European Commission is proposing a new Growth Plan for the
Western Balkans18, which would bring forward some of the advantages and further reform
incentives of EU membership before accession.
VI. REGIONAL COOPERATION AND GOOD NEIGHBOURLY RELATIONS
In the Western Balkans, good neighbourly relations and regional cooperation are essential
elements of the stabilisation & association and enlargement processes.
After the successful introduction of Roam Like at Home within the six Western Balkan
economies as of 1 July 2021, further preparatory steps were taken towards lowering roaming
charges between the Western Balkans and the EU. A roadmap for lowering roaming costs
between the EU and the Western Balkans was adopted on the margins of the Tirana EU-
Western Balkans Summit in December 2022. The first phased reduction in charges started in
October 2023. The ultimate ambition of the process is to lower roaming prices with the EU to
a level close to domestic prices by 2027. On 31 May 2023, the EU and Moldova telecom
operators agreed to voluntarily lower roaming tariffs from January 2024, bringing Moldova
closer to the Roam Like at Home area.
There has been substantial technical work across the full range of areas covered by the
Common Regional Market initiative. This work, under the auspices of the Regional
Cooperation Council, the Central European Free Trade Agreement (CEFTA) and the
Western Balkans 6 Chamber Investment Forum, aims to enable freedom of movement for
people, professionals and the provision of electronic services, to facilitate employment and
trade and to ease customs procedures within the region. In November 2022, at the Berlin
18
COM (2023) 691
0 20 40 60 80 100 120
GDP per capita in PPS (EU27 = 100) in 2022
Kosovo Serbia
Albania North Macedonia
Montenegro Bosnia and Herzegovina
European Union - 27 countries (from 2020)
13
Process Summit, leaders of the WB6 approved a number of ‘mobility agreements’ covering
travel within the region on the basis of ID cards, recognition of higher education qualifications
and recognition of professional qualifications. Once implemented, these agreements will offer
the right to ‘travel, study and work’ across the region. Additional green and blue lanes have
been established between Italy, and Montenegro and Albania respectively, and between
Croatia, and Montenegro and Bosnia and Herzegovina respectively, with the active support of
the Transport Community and CEFTA. More generally, the Transport Community has played
an important role supporting the Western Balkans in the enlargement process through the
implementation of the relevant EU transport acquis, and will do likewise for Ukraine, Moldova
and Georgia, following their closer association to the Transport Community. However,
disagreements on status issues between Serbia and Kosovo continued to prevent the formal
adoption of an increasing number of economically important draft decisions technically agreed
in the CEFTA framework. The region needs to show political leadership to complete this work
and to adopt legally binding agreements or decisions among all Western Balkan partners for
the benefit of their populations and businesses. This requires joint focus on establishing the
Common Regional Market, building on EU rules and standards, and avoiding unilateral steps
jeopardising this work.
The comprehensive normalisation of relations between Kosovo and Serbia through the EU-
facilitated Dialogue remains central to their European future and for the stability of the whole
region.
Existing bilateral agreements, including the Prespa agreement between Greece and North
Macedonia and the Treaty of Friendship, Good Neighbourliness and Cooperation between
Bulgaria and North Macedonia, need to be implemented in good faith by all parties.
In the Western Balkans, overcoming the legacy of the past and addressing disputes arising
from the conflicts of the 1990s remain key. Important outstanding bilateral issues still have to
be solved, including border issues and delivering justice to war crimes’ victims, identifying
remaining missing persons, and establishing an accurate record of past atrocities at regional
level. There is no place in the EU for inflammatory rhetoric or the glorification of war
criminals, from any side.
Relations between Türkiye and Greece deteriorated until early 2023, however, the solidarity
shown by the Greek people and government after the February 2023 earthquakes prompted a
marked improvement in relations. High-level exchanges followed, including meetings at head
of state level.
During the reporting period, Türkiye did not engage in any unauthorised drilling activities in
the Eastern Mediterranean.
Pursuing dialogue in good faith and abstaining from unilateral actions which run counter to the
EU interests and violate international law and the sovereign rights of EU Member States is an
essential requirement to ensure stable and secure environment in the Eastern Mediterranean
and the development of a cooperative and mutually beneficial relationship between the EU and
Türkiye. Türkiye is expected to unequivocally commit to good neighbourly relations,
international agreements and to the peaceful settlement of disputes in accordance with the
United Nations Charter, having recourse, if necessary, to the International Court of Justice.
The EU remains committed to defending its interests and those of its Member States as well as
to upholding regional stability.
14
It is of paramount importance that Türkiye commits and actively contributes to the negotiations
for a fair, comprehensive and viable settlement of the Cyprus issue within the UN framework,
on the basis of a bicommunal, bizonal federation with political equality, and in accordance with
the relevant UN Security Council resolutions, as well as in line with the EU acquis and the
principles on which the EU is founded. No unilateral action should be taken that could raise
tensions on the island and undermine a return to talks. Türkiye must immediately reverse all
actions and steps taken since October 2020 with regard to Varosha that run contrary to relevant
UN Security Council resolutions. Türkiye urgently needs to fulfil its obligation of fully
implementing the Additional Protocol to the EU-Turkey Association Agreement and make
progress towards normalising relations with the Republic of Cyprus. Türkiye continued to
advocate for a two-state solution, contrary to UN Security Council Resolutions.
Russia’s war of aggression against Ukraine has had an impact on relations with its bilateral
partners and neighbouring countries. The Ukrainian authorities have sought to maintain and
further strengthen cooperation and diplomatic ties with European countries.
Ukraine’s relations with the Western Balkan countries have improved overall, with diverging
views with Serbia and Bosnia and Herzegovina’s Republika Srpska entity over their relations
with Russia. Relations with Georgia have experienced some strain, notably due to non-
alignment by Georgia with the sanctions against Russia. Türkiye continues to be a strategic
partner for Ukraine, with important bilateral economic and people-to-people ties, evidenced by
a bilateral visa-free regime and a free trade agreement signed in February 2022. Türkiye has
also been a prominent participant in Ukraine’s International Crimea Platform.
Following Russia’s war of aggression against Ukraine, Moldova stepped up cooperation with
Ukraine and Romania on humanitarian support for Ukrainian refugees, energy security,
transport and connectivity. Since the beginning of Russia’s war of aggression against Ukraine,
the European Commission has provided more than EUR 48 million in humanitarian assistance
to Moldova to support both the Ukrainian refugees living in the country, and the Moldovan
families hosting them.
Bilateral cooperation with Ukraine continued to improve during the reporting period. Moldova
has shown solidarity with Ukraine since the start of Russia’s war, voted in favour of relevant
UN General Assembly resolutions, and aligned itself with a number of political statements in
international organisations that condemn the military aggression. The country hosted and
supported a large number of refugees, heavily relying on international humanitarian donors,
and actively supported the development of new trade routes under the ‘Solidarity Lanes’
initiative. In the aftermath of the Kakhovka dam destruction, Moldova offered bilateral
assistance to Ukraine to deal with the humanitarian consequences of the disaster.
Georgia has had diplomatic relations with all its neighbours except the Russian Federation
since the war in 2008. Both sides participate in the Geneva International Discussion, co-chaired
by the EU, UN and the Organization for Security and Co-operation in Europe. Georgia has a
strategic partnership with Türkiye. Georgia continues to support Ukraine’s territorial integrity
and sovereignty, including through co-sponsorship of UN resolutions in support of Ukraine,
however it has not aligned with EU restrictive measures against Russia. The resumption of
flights between Russia and Georgia and the health conditions in prison of former Georgian
President Saakashvili, a Ukrainian citizen, have led to additional diplomatic tensions.
Ukraine, Moldova and Georgia also continue to participate actively in the Eastern
Partnership.
15
Territorial cooperation enables the enlargement countries to work together and with
neighbouring EU Member States in key social and economic sectors. More specifically, cross-
border cooperation programmes create opportunities for dialogue and cooperation at local
government level, with the involvement of communities, the private sector and civil society
organisations. The EU Strategy for the Adriatic and Ionian Region and the EU Strategy for the
Danube Region have continued contributing to cooperation between Member States and
candidate countries, by fostering administrative capacity on different EU policies, including
cohesion policy; and offering a platform for cooperation.
VII. CONCLUSIONS AND RECOMMENDATIONS
I.
1. In a rapidly changing geopolitical environment, the EU has demonstrated it is ready to
rise to the occasion by strengthening its stance on the world stage. In line with the aim of
the Union to promote peace, its values and the well-being of its peoples, EU enlargement
continues to be a powerful tool to promote democracy, the rule of law and respect for
fundamental rights. A credible, merit-based accession perspective is the key driver of
transformation and thus enhances our collective security and socio-economic prosperity. It
is essential for fostering reconciliation and stability on the European continent. Responding
to the call of history, we must now work on accelerating EU enlargement and
completing the Union.
2. The EU’s enlargement policy has already gained new momentum. A firm prospect of
EU membership for the Western Balkans, Ukraine, Moldova and Georgia is in the EU’s
very own political, security and economic interest and essential in the current geopolitical
context.
In the Granada declaration19
, EU leaders recall that “Enlargement is a driver for improving
the economic and social conditions of European citizens, reducing disparities between
countries, and must foster the values on which the Union is founded.” They also note that
both the EU and future Member States need to be ready for a further enlarged Union.
For this, the Union needs to lay the necessary internal groundwork and reforms. At the
same time, it is essential that aspiring members step up their reform efforts, notably in the
area of rule of law, in line with the merit-based nature of the accession process and with
the assistance of the EU.
3. Significant developments have taken place on the EU enlargement agenda in the past year.
The European Council recognised the European perspective of Ukraine, Moldova and
Georgia. EU leaders decided to grant the status of candidate country to Ukraine and the
Republic of Moldova, and to grant the status of candidate country to Georgia once the
priorities specified in the Commission’s Opinion on Georgia’s membership application
have been addressed.
In the Western Balkans, the first Intergovernmental Conferences with Albania and with
North Macedonia on accession negotiations took place in July 2022, followed by the
analytical review of the EU acquis (screening) process. In December 2022, the European
Council granted Bosnia and Herzegovina EU candidate status on the understanding that
the country implements the steps specified in the Commission’s October 2022
19
Granada declaration
16
communication on enlargement policy. In December 2022, Kosovo applied for EU
membership. The EU agreed in spring 2023 on visa liberalisation for Kosovo, which will
enter into force from 1 January 2024.
4. All enlargement countries now have a historic window of opportunity to strongly bind
their future to the European Union. The Commission is ready to accelerate their respective
accession processes and to make sure that the next enlargement is a catalyst for progress.
Accession is and will remain a merit-based process fully dependent on the objective
progress achieved by each country. The rule of law, the economy, the functioning of
democratic institutions, and public administration reform continue to be the cornerstones
of the enlargement policy. The countries will have to act with stronger determination to
implement the necessary reforms and make tangible and irreversible progress on the
fundamentals in order to make full use of the new momentum.
5. Furthermore, economic growth in many of the countries is too slow and hence the
convergence with the EU is not happening fast enough. Targeted structural reforms are
needed in particular to unlock the growth potential of the Western Balkan region.
Improving the rule of law and the business environment are key for attracting the level of
investment as well as enhancing trade integration that are needed to boost growth and to
bring the region closer to the EU. The Commission therefore proposes in parallel a new
Growth Plan for the Western Balkans20. The plan consists of four pillars that will be
mutually reinforcing, (i) increasing integration with the EU’s Single Market which needs
to go hand in hand with (ii) opening the markets to all Western Balkan neighbours and
building a Common Regional Market. (iii) In order to deepen current reforms, investment
priorities and reforms will be articulated in Reform Agendas per country, building on the
Economic Reform Programmes. (iv) Delivering on these reforms will unlock increased
financial assistance.
Bilateral issues, notably in the Western Balkans, are holding back not only regional
economic integration but also slow down the respective EU paths of the countries.
Unresolved issues generate a risk of instability and even escalation, as evidenced by the
violent attack against Kosovo police of 24 September in Banjska, in the north of Kosovo.
It is therefore essential that open issues are addressed, and mutually acceptable solutions
found by the parties concerned. In this context, both Kosovo and Serbia are urged to engage
more constructively in the EU-facilitated dialogue implementation of the Agreement on the
path to normalisation and its Implementation Annex as well as other agreements reached
in the EU-facilitated dialogue without further delay or preconditions. This includes the
establishment of the Association/Community of Serb Majority Municipalities.
Normalisation of relations is an essential condition on the European path of both Parties.
Both risk losing important opportunities in the absence of progress.
6. Türkiye remains a key partner for the European Union in essential areas of joint interest.
The EU has a strategic interest in a stable and secure environment in the Eastern
Mediterranean and in the development of a cooperative and mutually beneficial partnership
with Türkiye.
In December 2022, the Council reiterated that Türkiye continues to move further away from
the European Union, and that Türkiye’s accession negotiations have effectively come to a
standstill and no further chapters can currently be considered for opening or closing. The
underlying facts leading to this assessment still hold. The European Council in June 2023
20
COM (2023) 691; COM (2023) 692
17
invited the High Representative and the Commission to submit a report to the European
Council on the state of play of EU-Türkiye relations, building on the instruments and
options identified by the European Council, and with a view to proceeding in a strategic
and forward-looking manner. This report will be submitted in November 2023. The
Commission and the High Representative will update the European Council on the state of
play on the aforementioned steps by the end of 2024.
II.
7. In Montenegro, the political commitment of the authorities to the country’s EU accession
process is the key priority for the country and is generally reflected in policy decisions.
This includes a continued 100 % alignment rate with the EU’s common foreign and security
policy, including sanctions. Montenegro has contributed to the management of the mixed
migration flows towards the EU by cooperating to implement the EU Action Plan on the
Western Balkans. However, in the last two years political instability, tensions, the weak
functioning of democratic and judicial institutions and the absence of a fully-fledged
government have stalled decision-making processes and reform implementation, leading to
a marked slowdown of negotiations. The Commission assessment is that, in line with the
negotiating framework, an overall balance is currently ensured between progress under the
rule of law chapters, on the one hand, and progress in the accession negotiations across
chapters, on the other.
The priority for further overall progress in the accession negotiations - and before moving
towards the provisional closure of other chapters or clusters - remains the fulfilment of the
rule of law interim benchmarks set under chapters 23 and 24. To reach this milestone,
Montenegro needs to intensify its efforts to address the outstanding issues, including in the
critical areas of freedom of expression and media freedom, the fight against corruption and
organised crime, and accelerate and deepen reforms on the independence, professionalism
and accountability of the judiciary including judicial appointments. The constitution of the
new parliament and the new government took place at the end of October 2023. The new
government needs to focus on delivering key pending EU-related reforms, and a properly
functioning Parliament is key. Work must focus on building up broad political consensus
on key reforms and on strengthening the focus on core deliverables to advance the EU
integration agenda in practice.
8. In Serbia, the pace of reforms picked up after the formation of the new government in late
October 2022, although political developments following the two tragic mass shootings in
May 2023 generated a temporary slowdown. In the area of rule of law, Serbia made steps
to strengthen the independence and accountability of the judiciary with the timely adoption
of the legislation giving practical effect to the constitutional amendments of 2022. Serbia
also prepared and adopted new media legislation whose implementation can significantly
improve the regulatory environment. It improved its alignment with EU visa policy and
repealed the Law on special public procurement procedures for linear infrastructure
projects. Further work and long-lasting political commitment are needed to adopt and
implement the necessary reforms in the area of rule of law. The legal framework that will
18
allow gas sector unbundling was put in place, however delays are now significant. Serbia
has concluded a Free Trade Agreement with China, raising serious questions. Serbia needs
to improve, as a matter of priority, its alignment with EU common foreign and security
policy, including restrictive measures and statements on Russia, and must refrain from
actions and statements that go against EU positions on foreign policy and other strategic
matters. The Commission’s assessment is that, in line with the negotiating framework,
much more progress could have been achieved in the accession negotiations. Constant
attention is needed to preserve the overall balance between progress under the rule of law
chapters and normalisation of relations with Kosovo, on the one hand, and progress in the
accession negotiations across chapters, on the other. Normalisation of relations is an
essential condition on the European path of both Serbia and Kosovo and both risks losing
important opportunities in the absence of progress.
The Commission’s assessment remains that Serbia has technically fulfilled the benchmarks
to open cluster 3 (Competitiveness and inclusive growth).
Serbia’s progress on the rule of law and the normalisation of relations with Kosovo will
continue to determine the overall pace of the accession negotiations. In the coming year,
Serbia is expected to demonstrate unequivocally its determination to advance the accession
process by accelerating its work on the implementation of EU-accession related reforms
across the board. In the area of rule of law, Serbia is expected to address shortcomings, in
particular in the key areas of the judiciary, fight against corruption and organised crime,
media freedom, and the domestic handling of war crimes. It also needs to make credible
efforts to shut down disinformation and foreign interference and information manipulation,
decrease the dependence of its energy sector on Russia, enhance cooperation with the EU
in the area of migration and take responsibility for proactive and objective communication
on the EU. Serbia has contributed to the management of the mixed migration flows towards
the EU by cooperating to implement the EU Action Plan on the Western Balkans.
Serbia has remained engaged in the EU-facilitated Dialogue on normalisation of relations
with Kosovo, but it needs to demonstrate more serious commitment, invest more efforts
and make compromises to take the process of normalisation of relations with Kosovo
forward. Serbia needs to uphold its Dialogue commitments and commit to the full
implementation of all past Dialogue agreements and the Agreement on the Path to
Normalisation and its Implementation Annex. The country is expected to engage more
constructively to enable negotiations on the comprehensive legally binding normalisation
Agreement. Serbia is also expected to fully cooperate in investigations into the violent
attack against Kosovo Police of 24 September 2023 and the attacks on KFOR on 29 May.
The perpetrators of the attack need to be apprehended and swiftly brought to justice and
Serbia must fully cooperate and take all the necessary steps in this regard.
9. In North Macedonia, the authorities have consistently stated that EU accession remains
their strategic goal. As a negotiating country, North Macedonia needs to deliver on the
implementation of EU related reforms, including in the areas of the fundamentals cluster
notably the judiciary, the fight against corruption and organised crime, public
administration reform, including management of public finances, and public procurement.
Some changes to the criminal code, affecting a large number of high-level corruption cases,
have raised serious concerns. Strengthening trust in the justice system and addressing
corruption unabatedly, including through a solid track record in the investigation,
19
prosecution and final conviction of high-level corruption cases is of key importance. The
country has continued to fully align with all EU common foreign and security policy
decisions following Russia’s war of aggression against Ukraine. North Macedonia has
contributed to the management of the mixed migration flows towards the EU by
cooperating to implement the EU Action Plan on the Western Balkans.
North Macedonia has committed to launch and achieve as a matter of priority the relevant
constitutional changes with a view to including in the Constitution citizens who live within
the borders of the state and who are part of other people. The country provides a good
example of multi-ethnic society. Following the first Intergovernmental Conference on EU
accession negotiations process with North Macedonia in July 2022, the analytical
examination of the EU acquis (the screening) has progressed smoothly. North Macedonia
has engaged actively and shown a high level of commitment during the screening process.
The screening report on ‘Cluster 1 – the Fundamentals’ was presented to the Council in
July 2023.
In light of the Council Conclusions of July 2022, the Commission is looking forward to
swift and decisive follow-up to the screening report on ‘Cluster 1- the Fundamentals’,
including as regards the country’s roadmaps in line with the Negotiating Framework, with
a view to opening the first Cluster by the end of this year.
10. In Albania, the authorities have consistently stated that the strategic goal of EU accession
is the country’s key priority. Albania has continued to make progress in reforms under the
fundamentals cluster, including with the continued implementation of the comprehensive
justice reform. Further concrete results were achieved by the Specialised Structure against
Corruption and Organised Crime (SPAK). Good cooperation continued with EU Members
States and EU agencies on the fight against organised crime. Albania has contributed to the
management of the mixed migration flows towards the EU by cooperating to implement
the EU Action Plan on the Western Balkans.
As non-permanent member, Albania has been actively engaged in the UN Security Council
including as a co-penholder of resolutions condemning Russia’s war of aggression against
Ukraine. Full alignment with EU common and foreign security policy by Albania has been
a strong signal of its strategic choice of EU accession and its role as a reliable partner.
Following the first Intergovernmental Conference on EU accession negotiations process
with Albania in July 2022, the analytical examination of the EU acquis (the screening) has
progressed smoothly. Albania has engaged actively and shown a high level of commitment
during the screening process. The screening report on ‘Cluster 1 – the Fundamentals’ was
presented to the Council in July 2023.
In light of the Council Conclusions of July 2022, the Commission is looking forward to
swift and decisive follow-up to the screening report on ‘Cluster 1- the Fundamentals’,
including as regards the country’s roadmaps in line with the Negotiating Framework, with
a view to opening the first Cluster by the end of this year.
11. The Commission welcomes the reforms efforts undertaken by Bosnia and Herzegovina
since the meeting of the European Council of December 2022 granting candidate status to
the country. The Commission also welcomes the swift entry into office of a new Council
20
of Ministers in January 2023. The public commitment of political parties to the strategic
goal of European integration has brought positive results.
Steps and commitments were made towards the fulfilment of the key priorities and to
address the steps specified in the Commission recommendation for candidate status The
Council of Ministers adopted strategies to counter organised crime, made an updated risk
assessment and an accompanying action plan on anti-money laundering and combating the
financing of terrorism, adopted strategies and action plans on migration and on terrorism,
and appointed a supervisory body for the implementation of the national war crimes
processing strategy. Bosnia and Herzegovina has contributed to the management of the
mixed migration flows towards the EU by cooperating to implement the EU Action Plan
on the Western Balkans. The contact point with Europol started operations in June 2023.
The country adopted laws, notably on integrity in the judiciary through amendments of the
High Judicial and Prosecutorial Council; torture prevention (designating the Ombudsman
as national preventive mechanism); foreigners; freedom of access to information and
adopted the Gender Action Plan. Alignment with the EU common foreign and security
policy has significantly improved during the reporting period, but more remains to be done
regarding implementation of restrictive measures.
The public commitment of the coalition parties to the strategic goal of European integration
has brought positive results, since the granting of candidate status. At the same time, there
have been negative developments in the Republika Srpska entity. The entity called for
constitutional judges to resign and adopted a law decreeing that Constitutional Court
decisions would not be implemented, in breach of the constitutional and legal order of the
country. The entity also reintroduced criminal penalties for defamation, restricting freedom
of expression and media freedom. A draft law targeting civil society groups as ‘foreign
agents’ is also pending adoption in the entity; if adopted, it would mark another major step
backwards on fundamental rights. Secessionist actions undermining the unity, sovereignty,
territorial integrity, constitutional order and international personality of the country
undermine progress in EU accession.
A number of Constitutional Court decisions have yet to be fully enforced, notably on state
property. Both entities’ assemblies should swiftly appoint judges to ensure the full
composition of the Constitutional Court. The country needs to urgently finalise the pending
constitutional and electoral reforms. Reforms are still needed to bring the Constitution into
line with the European Convention on Human Rights, complying with the Sejdić-Finci case
law.
Overall, further efforts are required for Bosnia and Herzegovina to fulfil the 14 key
priorities set out in the Commission Opinion on its EU membership application and the
steps specified in the Commission recommendation for candidate status. The state of play
of the implementation of the fourteen key priorities is specified in the country report. The
Commission recommends the opening of EU accession negotiations with Bosnia and
Herzegovina, once the necessary degree of compliance with the membership criteria is
achieved.
The Commission will report to the Council on progress at the latest in March 2024.
21
12. Following Kosovo’s application for EU membership in December 2022, its government
continued to push ahead with its EU reform agenda. Kosovo made progress on addressing
long-standing EU recommendations for electoral reform, which led to the adoption of two
important election laws. Kosovo needs to intensify its efforts to strengthen the rule of law
and public administration and to build energy resilience. Kosovo has contributed to the
management of the mixed migration flows towards the EU by cooperating to implement
the EU Action Plan on the Western Balkans. Visa liberalisation for Kosovo citizens is
scheduled to enter into force on 1 January 2024. The situation in the north of Kosovo has
been affected by several crises of varying intensity. Kosovo Serbs collectively resigned
from Kosovo institutions in November 2022. Following their withdrawal, local by-
elections were organised in the four municipalities in the north of Kosovo in April 2023.
The very low turnout, in particular among Kosovo Serb community, showed that these
elections do not offer a long-term political solution. It remains imperative to restore a
situation where Kosovo Serbs participate actively in local governance, policing and
judiciary in the north of Kosovo. Early local elections need to be held as soon as possible
in all four municipalities, organised in a fully inclusive manner, and with the unconditional
participation of Kosovo Serbs. Kosovo has to engage in de-escalation in the north of
Kosovo by decreasing the permanent presence of Kosovo special police forces, ease
expropriation of land and eviction orders in the North.
Kosovo has remained engaged in the EU-facilitated Dialogue on normalisation of relations
with Serbia, but it needs to demonstrate more serious commitment, invest more efforts and
make compromises to take the process of normalisation of relations with Serbia forward.
Kosovo needs to uphold its Dialogue commitments and commit to the full implementation
of all past Dialogue agreements and the Agreement on the Path to Normalisation and its
Implementation Annex. Kosovo is expected to engage more constructively to enable
negotiations on the comprehensive legally binding normalisation Agreement.
Normalisation of relations is an essential condition on the European path of both Serbia
and Kosovo and both risks losing important opportunities in the absence of progress.
13. Türkiye is a candidate country and a key partner for the EU. Its accession negotiations
remain at a standstill since June 2018 in line with the decisions of the European Council as
Türkiye continued to move away from the EU. Dialogue on rule of law and fundamental
rights remain an integral part of the EU-Türkiye relationship. The refusal to implement
certain rulings of the European Court of Human Rights remains a matter of concern.
Türkiye is a significant regional actor in the area of foreign policy, which constitutes an
important element in the context of the EU-Türkiye relationship, even if differing views on
certain foreign policy issues persist. It maintained a very low alignment rate of 10% with
the EU common foreign and security policy. Türkiye condemned Russia’s war of
aggression against Ukraine, and engaged politically and diplomatically, including by
facilitating direct talks, working on de-escalation and cease-fire, facilitating the export of
Ukrainian grain, the exchange of prisoners and providing crucial and strong military
assistance to Ukraine. Nevertheless, Türkiye continued to refrain from aligning with the
EU’s restrictive measures against Russia. Its rhetoric in support to the terrorist group
Hamas following its attacks against Israel on 7 October 2023 is in complete disagreement
with the EU approach.
The country is expected to actively support the negotiations on a fair, comprehensive and
viable settlement of the Cyprus issue within the UN framework, in accordance with the
22
relevant UN Security Council resolutions and in line with the principles on which the EU
is founded. It is important that Türkiye reaffirms its commitment to the UN-led settlement
talks on Cyprus in line with the relevant UNSC resolutions, including their external aspects.
It is also urgent that Türkiye fulfils its obligation to ensure full and non-discriminatory
implementation of the Additional Protocol to the EU-Turkey Association Agreement.
Cooperation with Türkiye in areas of joint interest continued in essential areas such as
counter-terrorism, economy, energy, food security, migration and transport. The EU has a
strategic interest in a stable and secure environment in the Eastern Mediterranean and in
the development of a cooperative and mutually beneficial relationship with Türkiye. The
Commission and the High Representative will submit a report to the European Council in
November 2023, in which they will set out further options to develop this relationship.
14. The Commission welcomes the significant reform efforts undertaken by Ukraine since the
European Council of June 2022, despite Russia’s war of aggression. The Commission
considers that Ukraine has made important progress on the seven steps set out in its Opinion
of June 2022 and has taken additional measures to complement and sustain these
achievements.
Ukraine has established a transparent and merit-based pre-selection system for the judges
of the Constitutional Court and has completed an integrity-focused reform of the judicial
governance bodies. Ukraine should continue implementing the adopted laws to select and
appoint judges in ordinary courts and at the Constitutional Court. Ukraine has strengthened
the fight against corruption by continuously building a credible track-record of corruption
investigations and convictions and ensuring transparent appointments of the heads of the
key anti-corruption agencies. It has taken additional systemic measures to ensure
sustainability of its anti-corruption efforts, including by restoring the electronic asset
declaration system, albeit with certain shortcomings, and implementing the state anti-
corruption programme.
Ukraine has strengthened its anti-money laundering framework, including the alignment of
its legislation, notably the definition of politically exposed persons, with the FATF
standards, and has adopted a comprehensive strategic plan and action plan for the reform
of the law enforcement sector. Ukraine has also stepped-up systemic measures against
oligarchs in such areas as competition and political party funding while postponing the
application of the anti-oligarch law. Ukraine has aligned its media law with EU law. It has
continued to strengthen the protection of national minorities, in particular through
amending the laws on minorities and on education, while further reforms as indicated by
the Venice Commission are still to be implemented. These reform processes have to be
inclusive by fully involving the representatives of the national minorities throughout all the
necessary steps.
While the introduction of martial law has led to the derogation of certain fundamental
rights, the measures taken are temporary and overall proportionate to the situation in the
country.
In light of the results achieved since June 2022 under the political criteria, within the
framework of the seven steps and beyond, the Commission considers that Ukraine
sufficiently fulfils the criteria related to the stability of institutions guaranteeing democracy,
the rule of law, human rights and respect for and protection of minorities, set by the
Copenhagen European Council in 1993, provided it continues its reform efforts and
23
addresses the remaining requirements under the seven steps. On this basis, the Commission
recommends that the Council opens accession negotiations with Ukraine. Furthermore, the
Commission recommends that the Council adopts the negotiating framework once Ukraine
has:
- enacted a law proposed by the government increasing the staffing cap for the National
Anti-Corruption Bureau of Ukraine;
- removed from the law on corruption prevention the provisions restricting the NACP's
powers to continued verification of assets that have already undergone the verification
process and limiting NACP's powers to verify property acquired by declarants before
joining the public service, without prejudice to the rules applying to national security
during wartime;
- enacted a law regulating lobbying in line with European standards, as part of the anti-
oligarch action plan;
- enacted a law addressing the remaining Venice Commission recommendations from
June 2023 and October 2023 linked to the Law on national minorities, also addressing
the Venice Commission recommendations linked to the laws on State language, media
and education.
Ukraine has to continue to fight against corruption by building a further track record of
corruption investigations and convictions.
The Commission will continuously monitor the progress and compliance in all areas related
to the opening of negotiations and report to the Council by March 2024. The Commission
stands ready to start preparatory work, in particular the analytical examination of the acquis
(screening) and the preparation of the negotiating framework.
15. The Commission welcomes the significant reform efforts undertaken by Moldova since the
European Council of June 2022, despite the severe impact in Moldova of Russia’s war of
aggression against Ukraine. The Commission considers that Moldova has made important
progress on the nine steps set out in its Opinion of June 2022 and has taken additional
measures to complement and sustain these achievements.
Moldova has put in place an ambitious vetting process for judiciary and prosecution bodies
which is the foundation of its comprehensive justice reform. It has reformed its Supreme
Court of Justice and ensured functioning of the Supreme Council of Magistrates with vetted
members. The institutional and legislative anti-corruption framework have been reformed.
The country adopted new legislation on asset recovery, fighting financial crime and money
laundering. Investigation against oligarchs were progressing well, with court convictions
in absentia allowed to bring to justice oligarchs involved in the fraud case - with substantial
asset seizures - which drained Moldova’s public resources.
The number of investigated cases related to corruption and organised crime has increased.
The number of instances of seized assets of politically exposed persons has also increased.
Moldova has put in place a systemic approach to de-oligarchisation with an ambitious
action plan. The new electoral, criminal, media and competition legislation strengthens the
country’s capacity to fight undue vested interests. Moldova has actively increased
international cooperation with EU Member States and EU agencies through the EU Support
Hub for Internal Security and Border Management.
24
The country adopted strategies for the reform of its public administration, strengthened
public financial management and set interinstitutional processes indispensable for handling
the reforms. In spite of challenging economic conditions, it increased salaries to retain and
attract public service workers. Moldova regulated its public investment framework, further
digitalised its public services and progressed in the voluntary amalgamation of local
governments.
Moldova has been addressing ODIHR and Venice Commission recommendations and
involving civil society in decision-making processes including through a platform for
dialogue and civic participation in the Parliament. It has also strengthened the protection of
human rights including by fully transposing the Istanbul convention into national
legislation.
In the light of the results achieved since June 2022 under the political criteria, within the
framework of the nine steps and beyond, the Commission considers that Moldova
sufficiently fulfils the criteria related to the stability of institutions guaranteeing democracy,
the rule of law, human rights and respect for and protection of minorities, set by the
Copenhagen European Council in 1993, provided it continues its reform efforts and
addresses the remaining requirements under the nine steps. On this basis, the Commission
recommends that the Council opens accession negotiations with Moldova. Furthermore,
the Commission recommends that the Council adopts the negotiating framework once
Moldova has:
- continued making significant progress in appointing vetted Supreme Court Justices
members of judicial and prosecutorial self-governance bodies, and in nominating
a new Prosecutor General in a merit-based and transparent process;
- assigned adequate resources and structures to the Anticorruption Prosecutor’s
office of Moldova;
- undertaken further steps on deoligarchisation, including through relevant
regulations such as on cash payments and on financial flows.
Moldova has to continue to fight against corruption by building a further track record of
corruption investigations and convictions.
The Commission will continuously monitor the progress and compliance in all areas related
to the opening of negotiations and report to the Council by March 2024. The Commission
stands ready to start preparatory work, in particular the analytical examination of the acquis
(screening) and the preparation of the negotiating framework.
16. The Commission welcomes the reform efforts undertaken by Georgia in line with the
country’s constitution which envisages its integration into the EU as a priority for the
country. An overwhelming majority of Georgian citizens supports the country’s EU
accession process. Political depolarisation and more positive engagement by the ruling
party with opposition parties and civil society are needed to build consensus on matters of
national interest.
Georgia needs to step up its actions to counter disinformation and foreign information
manipulation and interference against the EU’s values and to improve its alignment rate
with the EU common foreign and security policy.
25
In relation to the twelve priorities specified in the European Commission Opinion of June
2022, Georgia has adopted legislative acts and policy actions on gender equality and on
fighting violence against women, on taking into account European Court of Human Rights
judgments in Court deliberations and on organised crime. It has appointed a new Public
Defender.
Certain procedural steps have been taken in Parliament to increase scrutiny by the
opposition. Building a strong cross-party political consensus would contribute to
addressing polarisation and accelerate Georgia’s European path. Amendments to
legislation and to parliamentary rules of procedure were adopted, in relation to the
functioning and accountability of state institutions and the electoral framework. Judicial
reform has included steps on accessibility to court decisions, reasoning for judicial
appointments, disciplinary measures for judges and the selection of Supreme Court
nominees but a holistic reform of the High Council of Justice is still needed. Georgia has
shared this legislation and several other core legal acts on the Election Code, Anti-
Corruption Bureau, Special Investigation Services, Personal Data Protection Service as
well as its action plan for de-oligarchisation with the Venice Commission for opinion. In
addition, it is important to establish a system of extraordinary integrity checks, with the
involvement of international experts, for all leading positions in the judiciary, and to
establish a system of effective assets declarations.
An action plan for de-oligarchisation, following a systemic approach, was adopted and the
“personalised” approach withdrawn. An Anti-corruption Bureau was set up. Georgia
increased international cooperation in the fight against organised crime. On media
pluralism, an opposition media director was released from prison following a Presidential
pardon, and Parliament adopted amendments to the Law on Broadcasting to align with EU
legislation. A strategy on the protection of human rights was adopted and an action plan
elaborated. A memorandum of cooperation between Parliament and some civil society
representatives was concluded to frame CSO involvement in policy-making processes.
In the light of the results achieved since June 2022, within the framework of the twelve
priorities and beyond, the Commission recommends that the Council grants Georgia the
status of a candidate country on the understanding that the following steps are taken:
- Fight disinformation and foreign information manipulation and interference against the
EU and its values.
- Improve Georgia’s alignment with the EU common foreign and security policy.
- Further address the issue of political polarisation, including through more inclusive
legislative work with opposition parties in Parliament, notably on legislation related to
Georgia’s European integration.
- Ensure a free, fair and competitive electoral process, notably in 2024, and fully address
OSCE/ODIHR recommendations. Finalise electoral reforms, including ensuring
adequate representation of the electorate, well in advance of election day.
- Further improve the implementation of parliamentary oversight notably of the security
services. Ensure institutional independence and impartiality of key institutions, notably
the Election Administration, the National Bank, and the Communications Commission.
- Complete and implement a holistic and effective judicial reform, including a
comprehensive reform of the High Council of Justice and the Prosecutor’s Office, fully
26
implementing Venice Commission recommendations and following a transparent and
inclusive process.
- Further address the effectiveness and ensure the institutional independence and
impartiality of the Anti-Corruption Bureau, the Special Investigative Service and the
Personal Data Protection Service. Address Venice Commission recommendations
related to these bodies, in an inclusive process. Establish a strong track record in
investigating -corruption and organised crime cases.
- Improve the current action plan to implement a multi-sectorial, systemic approach to
deoligarchisation, in line with Venice Commission recommendations and following a
transparent and inclusive process involving opposition parties and civil society.
- Improve the protection of human rights including by implementing an ambitious human
rights strategy and ensuring freedom of assembly and expression. Launch impartial,
effective and timely investigations in cases of threats against safety of vulnerable
groups, media professionals and civil society activists, and bring organisers and
perpetrators of violence to justice. Consult and engage with civil society, allowing for
their meaningful involvement in legislative and policymaking processes and ensure
they can operate freely.
VIII. ANNEXES
1. The fundamentals of the accession process.
2. Key achievements of the Economic and Investment Plan for the Western Balkans.
3. Key achievements of the Economic and Investment Plan – overview for Ukraine,
Moldova, and Georgia.
4. Third-party indicators related to the status of democracy, good governance and
the rule of law in candidate countries and potential candidates.
5. Statistical data.


EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 8.11.2023
COM(2023) 690 final
ANNEXES 1 to 5
ANNEXES
to the
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN
PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL
COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS
2023 Communication on EU Enlargement policy
{SWD(2023) 690 final} - {SWD(2023) 691 final} - {SWD(2023) 692 final} -
{SWD(2023) 693 final} - {SWD(2023) 694 final} - {SWD(2023) 695 final} -
{SWD(2023) 696 final} - {SWD(2023) 697 final} - {SWD(2023) 698 final} -
{SWD(2023) 699 final}
Offentligt
KOM (2023) 0690 - Meddelelse
Europaudvalget 2023
1
Annex 1. The fundamentals of the accession process
The rule of law, fundamental rights, the functioning of democratic institutions and
public administration reform – and the economic criteria form the core of what is known
as the ‘fundamentals’ of the EU accession process. Quality of institutions and governance
is the basis for enhancing competitiveness, prosperity and societal well-being, and underpin
the ability to comply with the acquis across the board. Credible and irreversible reforms on
the fundamentals are therefore crucial for enlargement countries to secure progress on their
respective EU accession paths.
In a number of enlargement countries some progress was noted on justice reform, on
fundamental rights, and in the functioning of the public administration, including public
financial management. A steady intensification of work on the respective reform agendas was
noted particularly in Moldova and Ukraine. Overall, progress towards fulfilling the economic
accession criteria remained too slow to substantially narrow the economic gap with the EU.
There are good examples in the enlargement countries of reform agendas being driven
forward to transform institutions and societies in the light of the opportunity of EU accession.
However, many obstacles remain. Although not uniform across countries, there is generally a
negative and worrisome pattern of diffused political and institutional resistance to change, in
particular to strengthening the fight against corruption. A constant commitment to prevent
corruption and maintaining a culture of integrity remains an important priority, including
through mainstreaming of anti-corruption measures across the most vulnerable sectors. Law
enforcement and judicial bodies require greater empowerment and the independence
necessary to guarantee a meaningful and impartial fight against corruption. Worryingly,
elements of state capture persist, with threats to democratic stability, high-level corruption
and undue influence by oligarchs still being observed, alongside attempts by organised
criminal networks to interfere with the countries’ economies, political systems,
administrations and media environments. All these challenges need to be urgently addressed
through systemic and comprehensive approaches.
A key indicator that these tendencies are addressed will be a credible track record of
proactive investigations, prosecutions and final convictions related to corruption, organised
crime and money laundering. It is essential for the enlargement countries to demonstrate the
effectiveness of their investigative agencies, prosecution services and criminal courts. To be
credible, all actors in the rule of law chain should produce solid results through targeted
financial investigations, resulting in systematic confiscation of the proceeds of crime.
On fundamental rights, there is some progress in some of the enlargement countries towards
greater understanding of the importance of these rights and freedoms being guaranteed. At
the same time, some negative trends of recent years have continued, with gender-based
violence remaining prevalent, while freedom of the media continued to be hindered by
political and economic interests, which weakens control over public authorities, opens space
for foreign interference and undermines communication about the EU. In some countries,
some positive initiatives are being put in place on the rights of the child and the rights of
persons with disabilities. In practice, however, the protection of fundamental rights is
negatively affected by insufficient implementation of laws and policies and the
ineffectiveness of redress mechanisms across the board. Challenges remain in ensuring
effective protection from all forms of hatred and discrimination, including that which is
directed towards minorities.
2
Functioning of democratic institutions
Stable and consolidated democratic processes are a central pillar of the EU accession process.
The Commission has begun implementing strengthened and streamlined engagement with the
enlargement countries on the general framework for democracy, whether this concerns the
electoral process, the functioning of Parliament (including its oversight role in government
performance and policymaking and the still-excessive reliance on accelerated procedures in
many cases), or the role of civil society. Most countries continued to be affected by marked
political polarisation, lack of cross-party cooperation, and a shrinking space for civil society.
Several elections took place in the reporting period in enlargement countries including in
Albania, Bosnia and Herzegovina, Kosovo, Moldova, Montenegro, and Türkiye. In most
countries, reforms are still pending to address outstanding recommendations from the Office
for Democratic Institutions and Human Rights at the Organization for Security and
Cooperation in Europe (OSCE/ODIHR). The Group of States Against Corruption (GRECO)
standards related to political party financing are also yet to be addressed in North Macedonia
and Bosnia and Herzegovina.
As regards parliamentary work, polarisation remained often a visible feature. Lack of
effective cross-party dialogue resulted in prolonged political impasse and stagnation of
reforms. This was observed for instance in Montenegro, Albania, North Macedonia and
Georgia. In some cases, plenary debates were marked by tensions, offensive language and
occasional violent incidents, as was the case in Georgia and Kosovo. In Ukraine, despite the
extraordinary circumstances, Parliament has demonstrated resilience and strong political will,
particularly in areas vital for Ukraine’s integration with the EU. Legislative tasks were
carried out systematically, ensuring an uninterrupted democratic decision-making process.
Judiciary and fundamental rights
The entrenchment of the rule of law requires stable, well-functioning institutions. This
requires an independent, impartial, accountable and high-quality judicial system, which
operates efficiently and with adequate resources, free from undue external interference, and
whose decisions are executed effectively and in a timely manner. Progress was achieved in
some cases, with judicial reforms advancing, for instance, in Albania, Moldova, Serbia and
Ukraine. However, in most enlargement countries, judicial bodies remain exposed to many
challenges and vulnerabilities. Attempts by politicians to publicly influence or attack
magistrates, particularly when they deal with sensitive cases, remained a dangerous recurrent
practice in several countries. Institutional arrangements that negatively affect the
independence of judges and prosecutors remained in place, ultimately affecting the balance
and separation of state powers. As a result, the judiciary’s credibility remained overall rather
low, with the public generally noting the impunity of perpetrators. In several countries,
justice reforms reveal limited implementing capacity even where there is political will.
Effectiveness of investigative and judicial authorities, resulting in a credible track record of
results, is essential for further accession progress. Georgia’s legal framework on the
functioning of the judiciary requires further reforms and avoiding negative steps. Serious
backsliding continued in Türkiye and the structural deficiencies, notably related to the
independence of the judiciary and the lack of checks and balance in the Presidential system,
remained in place.
The fight against corruption remains a priority for governments in the enlargement
countries. Corruption, including high-level corruption, continues to be widespread, and
entanglement of public and private interests remains an issue of concern. In some cases,
corruptive practices and influence exercised by oligarchs can trigger risks of state capture.
3
Progress in preventing and fighting corruption effectively is slow and requires a sustained
systemic approach and dedicated action in key sectors vulnerable to corruption. There is a
need to initiate or continue to mainstream anti-corruption measures in key sectors, to
undertake targeted risk assessments to feed policymaking, and to roll out effective reform
plans. Stronger political will and clear reform efforts are still needed to improve transparency
and a culture of integrity and to develop further a convincing track record of investigations,
prosecution and final convictions, including at high level. Anti-corruption strategies and
action plans are in place and need to be updated and implemented in a systematic and
structured manner, including through appropriate budgetary resources and dedicated
monitoring to ensure their effective implementation. Public procurement, political party
financing, public finance management, energy, transport, health, water, infrastructure, natural
resources and education remain areas particularly prone to corruption and require more robust
and ambitious measures. As regards repression, the generally low track record triggers
concerns about the effectiveness of investigations and the judicial follow-up.
Throughout the enlargement countries, fundamental rights are generally enshrined and
protected by law, but challenges remain in ensuring their effective implementation. The
legislative and policy frameworks are gradually being completed as a result of countries’
accession to European human rights instruments and alignment with the EU acquis. This is
notably the case on data protection reforms. However, implementation continues to be slow,
and systemic gaps remain in the funding of policies adopted to strengthen human rights
protection, leaving many sectors dependent on donors. Based on the experience of Albania,
North Macedonia and Serbia, the accession as observer of other candidate countries to the
European Union Agency for Fundamental Rights will contribute to the development of a
comprehensive monitoring and data collection system ensuring a more effective
implementation of human rights legislation, policies, and strategies.
In much of the region, the Ombudsperson institutions and other independent and regulatory
bodies such as equality bodies play a key role in monitoring the States’ actions to respect,
protect and fulfil human rights, as per their international obligations. However, their
effective independence, resources and capacities remain insufficient, as does the follow-up on
their recommendations. Governments in the region need to consistently address all the
recommendations of international and regional human rights monitoring bodies, including on
prison conditions and the prevention of torture and ill-treatment. This is notably the case in
countries such as North Macedonia, Moldova and Serbia, where recommendations of the
European Committee for the Prevention of Torture have not been systematically addressed.
Civil society continues to supplement or even replace government action in providing
services to persons in vulnerable situations, for instance by running shelters for victims of
sexual and gender-based violence or trafficking in human beings in Albania and Serbia. In
the Western Balkans, the concerns and recommendations in the previous years’ reports
remain largely valid and need to be addressed as a matter of urgency. In Türkiye, the human
rights situation continued to deteriorate and remains a serious concern, including as regards
non-implementation of certain judgements of the European Court of Human Rights, notably
in the Kavala case.
Freedom of expression, media freedom and pluralism are key pillars of a democratic society
and must be upheld. There was limited to no progress, or backsliding, on addressing past
recommendations in the Western Balkan region. In several countries, the media landscape is
marked by deep political polarisation. Pluralism, independence and the development of
quality professional journalism are undermined by media concentration and political
influence over the media in a number of countries. Poor labour conditions persist for
journalists, which can lead to self-censorship. Cases of threats, intimidation and violence
4
against journalists and derogatory remarks by public officials continue to cause serious
concern throughout the region. Efforts are being made in some countries to tackle this
phenomenon, but all countries need to ensure systematic judicial follow-up on all cases.
Insufficient protection of journalists and ineffective follow-up on cases can have a chilling
effect on the exercise of media freedom.
In general, public broadcasters’ independence is undermined by insufficient funding and
political influence. The independence of media regulators needs to be guaranteed, including
through merit-based appointments in management structures. Where this is not the case, such
as in Serbia, regulators must act impartially and exercise their mandates to the full. The
effective functioning of independent self-regulatory bodies also needs to be further supported.
All countries need to increase transparency on media funding. Efforts to fight Russian
disinformation have led to the suspension of broadcasting licences in Moldova and blocking
of web resources in Ukraine. In Türkiye, serious backsliding on freedom of expression
continued. Journalists, human rights defenders, lawyers, writers, opposition politicians,
students and social media users continued to systematically face criminal charges and
convictions.
In most countries, the authorities have been working towards putting in place the legal and
institutional framework to implement commitments in the field of gender equality and in
combating gender-based violence, particularly to transpose the provisions of the Istanbul
Convention. The Convention has been ratified by all enlargement partners except Kosovo,
due to status issues, and Türkiye, whose withdrawal was confirmed as final by its Council of
State. However, more efforts are needed to make gender equality a reality and to ensure the
sustainability of policies. Gender-based violence remains present in much of the region. All
countries need to strengthen assistance to victims of all forms of violence. A trend of
increased use of derogatory terms or hate speech targeting women politicians, journalists and
human rights defenders in public discourse is a concern, notably in Türkiye, Montenegro,
Serbia and North Macedonia. There are also instances of hate speech and violence against
lesbian, gay, bisexual, transgender, intersex and queer (LGBTIQ) persons, whose
fundamental rights in several countries are often challenged.
Laws and policies on non-discrimination, combating hate crime and hate speech are
generally in place, but remaining gaps and shortcomings in legislation, including in relation
to protected grounds need to be addressed. Equality bodies and other institutions tasked with
promoting equal treatment and implementing and monitoring non-discrimination policies
need to be provided with sufficient means to fulfil their mandate including assistance to
victims, conducting surveys, and publishing reports and recommendations needs to be
ensured.
While mechanisms for strengthening the rights of the child are generally in place,
interinstitutional coordination needs to be substantially improved throughout the region,
notably in Kosovo and North Macedonia, to ensure effectiveness of child protection systems,
in line with the best interests of the child. Ensuring effective access to education for children
in Ukraine and for displaced Ukrainian children remains challenging. Child-friendly justice
systems need to be further developed and alternatives to detention made available and used
more systematically, with detention used only as a very last resort and for the shortest
appropriate period of time. Violence against children and early marriages remain serious
concerns. Reliable and comparable data disaggregated by age and sex is in most cases
missing and is essential for addressing violence against children. Continued
institutionalisation of children without parental care and of children and persons with
disabilities is a concern in many countries, particularly Georgia, Moldova, Ukraine and
5
Bosnia and Herzegovina. Only North Macedonia has achieved full deinstitutionalisation of
children from large-scale institutions. While efforts are being made to strengthen the
mechanisms to enforce the rights of persons with disabilities, much higher levels of
investment will be needed to ensure full compliance with the UN Convention on the Rights
of Persons with Disabilities, notably as regards transition to community-based care,
independent living, accessibility and inclusion.
The rights of persons belonging to minorities remain unevenly protected throughout the
region. Legal frameworks and implementing mechanisms still need to be completed in
Albania, Georgia, Moldova and Ukraine, while recommendations of the Advisory Committee
of the Framework Convention on National Minorities need to be addressed by Serbia and
North Macedonia. The Roma remain the most deprived community and are frequently
victims of discrimination, hate-motivated incidents, as well as social and economic exclusion.
Justice, freedom and security
The Western Balkans and Türkiye continue to be hotspots of criminal activities and organised
crime groups active in the EU, serving as an important transit point for migrant smuggling,
victims of trafficking in human beings and illicit commodities entering the EU via different
variations of the Balkan route. Criminals and criminal networks from the region also have a
significant impact on serious and organised crime in other parts of the world, including in
Latin and South America where they play an important role in the global cocaine trade, the
transit for heroin trafficked to the EU, and facilitate the entry of victims of trafficking in
human beings, irregular migrants and illicit commodities into EU countries. The criminal
infrastructure developed for trafficking heroin and synthetic drugs is used for cocaine
trafficking across the Balkan routes in both directions as well as to Black Sea ports.
Organised crime groups from Moldova and Georgia are active in migrant smuggling,
organised property crime, trafficking in human beings, cyber-dependent crime, non-cash
payment fraud, excise fraud, firearms trafficking and other related crimes such as document
fraud. Many of these groups are poly-criminal, meaning that they traffic more than one illicit
commodity. Ukraine is located at the crossroads of smuggling illegal goods to the EU and is
also a source, transit and destination country for trafficking in human being. Despite the war-
related challenges including stretched institutional capacities due to significant losses of
personal equipment and reduced financing to fight organised crime, relevant Ukrainian
institutions demonstrated remarkable resilience and operational capabilities.
Since February 2022, Russia’s war of aggression against Ukraine had a significant impact on
the regional crime situation, including on cooperation between powerful regional criminal
groups, which largely came to an end. Nevertheless, new circumstances emerged and
criminal groups in the region are taking advantage of them.
Law enforcement cooperation (including at operational level) between the EU and the
enlargement countries continued to evolve positively. All Western Balkan countries have
ratified operational agreements with Europol (except Kosovo, with which a working
arrangement is in place) and have access to Europol’s secure platform for the exchange of
information (SIENA). Albania, Bosnia and Herzegovina, Kosovo, Montenegro, North
Macedonia and Serbia have posted liaison officers at Europol in The Hague. Cooperation
between Europol and Türkiye is based on a strategic agreement on cooperation, which
excludes the possibility of sharing personal data but facilitates cooperation in a range of
areas. A Turkish Liaison Officer is posted at Europol and Türkiye is also connected to
SIENA. Ukraine, Moldova and Georgia also concluded operational cooperation agreements
with Europol, are connected to SIENA and opened liaison bureaus at Europol. The level of
6
participation by enlargement countries in EMPACT, the Member States-led European Multi-
disciplinary Platform Against Criminal Threats, overall continued to intensify, while
remaining uneven. In addition, there is also an increasing trend for operational actions to be
led or co-led by enlargement countries, which is a very welcomed development. All Western
Balkan countries, along with Moldova and Ukraine, participated in a number of Joint Action
Days, with immediate results in terms of arrests of criminals and corrupt officials, seizures
and the launch of new investigations.
Trafficking of drugs continues to be a lucrative criminal market in enlargement countries.
While the longer-term trend in seizures of cannabis in the Western Balkans is downward,
seizure of cocaine (especially in seaports) is on the rise, while heroin seizure remained
largely stable. With the exception of Albania, all Western Balkan countries have or had until
recently a national strategy on drugs, in some cases accompanied by an action plan.
Information about (the quality of) the plans’ implementation is not available as no evaluation
is performed in the vast majority of cases. Türkiye’s national strategy and action plan expire
this year. Moldova and Georgia adopted both new strategies and action plans on drugs, while
Ukraine has no dedicated strategy or action plan on drugs. Serious efforts are required in the
region regarding the establishment of National Drug Observatories (NDO) and National
Early Warning Systems (NEWS) on new psychoactive substances (NPS). Only Serbia has an
established and operational NDO while a NDO is crucial for the coordination of the drug
information system and is a prerequisite for being associated to EU Reitox network
(European information network on drugs and drug addiction). With the exception of Serbia,
no other formal and/or operational NEWS on NPS has been established in the region,
something that should be urgently addressed. The European Monitoring Centre for Drugs and
Drugs Addiction is providing long-term support or works on the basis of working
arrangement or bilateral agreements with the enlargement countries.
The roadmap for a comprehensive small arms and light weapons control in the Western
Balkans by 2024 continues to be implemented. In May 2023, a political agreement was
reached on continuing the roadmap beyond 2024 with the support of the South Eastern and
Eastern Europe Clearinghouse for the Control of Small Arms and Light Weapons (SEESAC).
Given the high and increasing numbers of small arms and light weapons following Russia's
full-scale invasion, the EU has already put in place several preventive measures, jointly with
Ukraine, to counter the risk of arms trafficking and Ukraine should continue its engagement
with the international law enforcement community to address these risks. This includes
support provided by Europol and the European Border and Coast Guard Agency (Frontex),
Ukraine’s participation in EMPACT on firearms, and the work of the European Union
Advisory Mission in Ukraine.
Progress continued, albeit unevenly, on addressing trafficking in human beings in
enlargement countries. Continuous efforts are required to align and effectively implement the
relevant EU acquis, including prevention measures, early identification, protection of and
assistance to victims, effective investigations of trafficking cases, prosecutions and
convictions of perpetrators.
While advancing unevenly, the enlargement countries’ respective track records on
proactive investigations, prosecution and final convictions of organised crime and
corruption cases, particularly at high levels, remain overall insufficient and require sustained
efforts. Money laundering should be increasingly investigated and prosecuted as a stand-
alone offence. The use of financial investigations should be stepped up and used more
systematically to dismantle organised crime groups and seize and confiscate the proceeds of
crime. Recent cases have once again shed light on the risks of infiltration of organised crime
7
groups at all levels of the criminal justice chain. Efforts in some countries to strengthen their
operational capacities and root out corruption within their judicial bodies need to be
translated into concrete results. Building and consolidating a credible track record is essential
in order to have a deterrent effect on criminal activities and restore citizens’ trust in the law
enforcement agencies and in the judiciary. In Ukraine, Moldova and Georgia, the fight
against the specific phenomenon of ‘thieves in law’ should continue.
Albania needs to further strengthen its efforts to combat trafficking in human beings, money
laundering, high-level corruption and to counter cybercrime (including by criminalising
online child sexual abuse). While confiscation of assets has significantly increased, it is still
very limited compared to the amounts of seizures (which, however, have declined). The
country still lacks an asset recovery office. There was also a significant decrease in the
quantity of drugs seized. The Specialised Anti-Corruption and Organised Crime Structures
(SPAK) achieved further results and should continue to develop their track record of
investigations and high-level convictions. The persisting lack of progress on the fight
against organised crime in Bosnia and Herzegovina raises serious concerns. Kosovo made
limited progress on its overall track record on fighting organised crime and should step up its
efforts on proactive investigations, convictions and confiscations of criminal assets, which
remain very low. In North Macedonia, there are serious concerns about undue external
influence over the work of the Judicial Council and the judiciary. Some changes to the
criminal code, adopted through an expedited parliamentary procedure, are affecting, halting
or even terminating a large number of high-level corruption cases. The authorities also need
to enhance their efforts to fight against money laundering and financial crime. Montenegro
showed encouraging developments in the fight against organised crime, arresting top-level
members of organised crime groups and high-ranking officials in law enforcement agencies.
This underlines the importance of consistently and vociferously combating the infiltration of
organised crime in the police and the judiciary. However, the lack of convictions in the areas
of tobacco smuggling, money laundering, trafficking in human beings and cybercrime, as
well as the very low level of asset confiscations, is concerning. Although the number of
convictions for financial crimes increased in 2022, these were exclusively based on plea
bargains. Serbia’s track record on organised crime provides a mixed picture, with an increase
in the number of investigations and indictments (including for people smuggling), but a
decrease in first-instance and final convictions, and a very low level of confiscations. While
Türkiye increased its participation in joint operations with EU Member States and
neighbouring countries, it needs to improve the fight against money laundering and financial
crime, including the use of confiscation of criminal assets. Moldova carried out a number of
financial investigations, performed some assets seizures (and to a lesser extent, confiscations)
and has an initial track record of final convictions, which should be consolidated. In Georgia,
there was a significant increase in the number of final convictions of ‘thieves in law’ and
convictions were pronounced in cases of money laundering. Ukraine has started to develop an
initial track record, but further efforts are required on combating serious forms of organised
crime, money laundering and other financial crimes.
While cooperation on counterterrorism and prevention of radicalisation is relevant for all
enlargement countries, it remains a particular priority for the EU’s cooperation with the
Western Balkans. Terrorism and violent extremism in all their forms and irrespective of their
origin continue to pose a challenge and a security threat. Arrests of violent extremists and
foiled attacks were reported. The EU-Western Balkan Justice and Home Affairs Ministerial
Forum held in November 2022 reiterated the importance of intensifying the measures
undertaken to identify and counter the evolving threats stemming from Russia’s war of
aggression against Ukraine. The joint action plan on counterterrorism for the Western
8
Balkans remains the main framework for cooperation with the region, combining political
commitment with support and regular monitoring. There is progress across the region, with
Albania and North Macedonia having implemented most of the actions. In addition, updated
implementing arrangements focusing on the objectives still pending were signed at
ministerial level by two countries in December 2022. The remaining Western Balkan
countries submitted new reports a fifth set of on the implementation of the action plan in the
first quarter of 2023. Montenegro also registered significant progress and an update of the
bilateral arrangement is being discussed with the European Commission. In general, more
efforts are required on the prevention of all forms of radicalisation, including in prisons, on
following up on the early conditional release of violent extremist offenders from prison, and
on effectively addressing terrorist and extremist content online. As reported in the 2023
Terrorist and trends report from Europol, recruitment continues to take place both online and
through gatherings in informal religious buildings, as well as in correctional facilities. The
revision of national strategies and action plans is ongoing in Serbia and Albania, and is
already finalised in Bosnia and Herzegovina, Kosovo, North Macedonia and Montenegro.
The threat of terrorism remains low in Georgia, Moldova and Ukraine, and their anti-
terrorism legislation is broadly in line with international standards. Their strategic security
frameworks recognise terrorism as a threat and specialised services are in place. Operational
cooperation with European agencies on fighting terrorism is well-established.
Alignment with and effective implementation of legislation on countering terrorism
financing and on anti-money laundering remains uneven. Progress on legislation,
strategies and implementation is reported for North Macedonia, while legislation in Bosnia
and Herzegovina is still pending approval in Parliament and track record needs to be
established on investigations, prosecutions and final court rulings. Albania, which is under
FATF scrutiny, has addressed all action plan items in the last 6 months. FATF decided in
June 2023 to propose an on-site visit, which led to Albania’s removal from the ‘grey list’ in
October 2023. However, FATF will continue to monitor to check whether any Albanian
voluntary tax compliance programme (including potential criminal amnesties), should there
be any, is in line with FATF principles and best practices. Türkiye's legal framework should
be aligned with the items of its FATF Action Plan in order to be removed from the FATF
‘grey list’. Ukraine, Moldova and Georgia have legislation in place that criminalises the
financing of terrorism, but some areas still need to be aligned with Moneyval
recommendations and relevant EU legislation.
The six Western Balkan partners are increasingly aware of the importance of a robust
framework to deal with critical infrastructure protection. Kosovo, Montenegro and Serbia
have developed appropriate legislation in this area, while in Bosnia and Herzegovina such
legislation exists only partially.
Most Western Balkans partners have repatriated foreign terrorist fighters and family
members from north-east Syria. Bosnia and Herzegovina has expressed its willingness to
repatriate all foreign terrorist fighters. While legal provisions are in place for their
prosecution upon their return, effective prosecution took place unevenly throughout the
region. Bosnia and Herzegovina prosecuted 7 returned foreign terrorist fighters, while the 6
accompanying women received conditional sentences. Albania is investigating 9 cases of
nationals who are still in north-east Syria, with no indictment or prosecution of the 37 women
and children repatriated so far. Montenegro has prosecuted one national who returned from
the 2014 Russian invasion of Ukraine. These verdicts are characterised by lenient sentences,
which is a matter of concern. With regard to departures to participate in the Russian war
against Ukraine, with the exception of Albania, that reported that one of its nationals had
travelled to fight in Ukraine, none of the other Western Balkan countries reported that their
9
citizens travelled to foreign battlefields in recent times. However, open sources did report
about departures from the region to Ukraine.
Due to the persistent threats from various terrorist groups, Türkiye continued to prioritise the
fight against the PKK and the dismantling of the Gülen movement. The PKK remains on the
EU’s list of people, groups and entities involved in acts of terrorism. Türkiye has also
continued its active counterterrorism cooperation with the international community as a
member of the Global Coalition to Defeat ISIS, the Global Counterterrorism Forum, and the
Committee of Experts on Terrorism of the Council of Europe. Active as a co-chair of the
Defeat ISIS Coalition’s foreign terrorist fighters working group, Türkiye also provided access
to its airspace and facilities for coalition counterterrorism operations in Iraq and Syria. At the
same time, Türkiye’s authorities should ensure that the country’s anti-terrorism law and its
application is in line with the rule of law principle and respects fundamental rights and
freedoms. Türkiye should bring its anti-terrorism legislation in line with EU standards, and
comply with the opinion of the Venice Commission on the law on preventing financing of
proliferation of weapons of mass destruction.
Hybrid threats
Hybrid threats, including disinformation, foreign information manipulation and interference
(FIMI) and cyberattacks, particularly against critical infrastructure, remain a political and
security challenge for the enlargement countries. After a steep increase last year following
Russia’s war of aggression against Ukraine, these threats continue to pose a considerable risk
to both the EU and enlargement countries. In response to the recent granting of candidate
status to Ukraine and Moldova and the European perspective of Georgia, various actors, in
particular Russia-sponsored, continue to challenge the EU’s credibility and undermine public
trust in democratic institutions. These actors have continued to engage in information
manipulation and interference directly or through proxies, often synchronising their action
with deliberate disruptions in different sectors and exploiting vulnerabilities.
Disinformation and FIMI have increased significantly since last year. As the Russian full-
scale invasion in Ukraine developed, so did the spreading of different Kremlin narratives in
the enlargement countries, with varying results. These are particularly effective in Serbia,
where part of the local media and some mainstream political forces disseminate pro-Russian
narratives, including throughout the Western Balkan region. Despite considerable efforts,
resilience towards these threats remains weak due to low media literacy, low trust in
institutions, limited independent and professional journalism and a low level of media
freedom. Similarly, following the decision to recognise a European perspective to Ukraine,
Moldova and Georgia as well as grant to grant candidate status to Moldova and Ukraine,
these three countries have been the target of a new wave of FIMI campaigns, mainly aiming
to discredit aspirations to join the EU and blame the West for the current situation in the
region. In Georgia, a specific strand of disinformation attempted to imply that the West seeks
to open a ‘second front’ against Russia from Georgia. More active debunking by the
authorities would be opportune.
Cybersecurity and cyber resilience remain a key priority in all enlargement countries. A
few countries reported cyberattacks over the course of the year, with large-scale impact on
public administration and public services. Progress on alignment with the EU acquis in
cybersecurity was seen in Albania, North Macedonia, Montenegro, Ukraine and Moldova. A
high-level cybersecurity conference – Towards a resilient cyberspace in the Western Balkans
took place in June 2023 in Brussels. A second EU-Ukraine cybersecurity dialogue took place
in physical format in September 2022.
10
Albania, Bosnia and Herzegovina, Kosovo, Moldova, Montenegro and Türkiye held elections
in the reporting period. In the upcoming period, elections will be organised in North
Macedonia, Ukraine, Moldova and Georgia. Further measures are required to prevent and
address any attempts of interference by third states and non-state actors.
Foreign direct investment also intensified in all countries with the exception of Ukraine.
Robust frameworks to control foreign direct investment, in line with the EU FDI Screening
Regulation, are still lacking in the majority of the enlargement countries, apart from
Moldova, which has a system in place.
Migration
The Russian war of aggression against Ukraine has led to a rise in Ukrainian refugees, and
countries like Moldova in particular, as well as Montenegro, Serbia, Albania, and North
Macedonia have played a crucial role as host countries.
Irregular migration remains a significant challenge for both the Western Balkans and
Türkiye, in particular the fight against migrant smuggling and trafficking in human beings.
According to the European Border and Coast Guard Agency (Frontex), in 2022 the total
number of irregular border crossings at the external borders of the EU from the Western
Balkans was around 144 100. This was an increase of 134% compared to 2021 (61 600).
However, from the beginning of the year up to 31 July 2023, the overall number of irregular
arrivals from the Western Balkans to the EU decreased, compared with the same period in
2022. In the first 7 months of 2023, around 52 200 irregular border crossings were detected
on the Western Balkan route, 26% less than in the same period in the previous year. In 2022
and in the first 7 months of 2023, the main nationalities of arrivals were from Syria,
Afghanistan and Türkiye.
The main factors influencing the high number of people arriving by air from Türkiye and
Serbia are: (i) visa-free regimes; (ii) the short time needed to cross the region, i.e. 8 days on
average in 2022 compared with 53 in 2021 according to the International Organization for
Migration (IOM); (iii) the relatively low prices offered by smuggling networks to cross the
region; and (iv) the greater difficulty in entering the EU through other routes (e.g. the
Western Mediterranean).
The European Commission’s policy objective is to support the Western Balkan countries
facing migratory pressure in the region as potential future EU Member States. In line with the
EU Action Plan on the Western Balkans, this support is comprehensively targeting enhancing
border management, asylum procedure and reception capacity, combating migrant
smuggling, increasing readmission cooperation and returns of irregular migrants with no
rights to stay to their countries of origin, and enhancing asylum and protection systems and
reception capacities, as well as achieving visa policy alignment. According to Frontex, in
2022 the EU Member States returned 5 962 third-country nationals to the Western Balkans,
22% more compared with 2021. Albania was the main country of destination for these
returns, followed by Serbia and North Macedonia. Moreover, up to 8 June 2023, according to
the IOM, there were approximately 3 657 migrants and refugees in the region’s reception
centres and an estimated 700 outside reception facilities. In comparison, total reception
capacity stood at approximately 12 172 places. The Western Balkans participate in the
regional Anti-Smuggling Operational Partnership, launched in November 2022 to support
law enforcement and judicial cooperation against criminal smuggling networks and to
increase border management capacities.
Until September 2023, 22 421 irregular migrants arrived from Türkiye into the EU (including
Greece, Italy and Bulgaria), compared to 22 821 arrivals during the same period in 2022.
11
Arrivals to Greece increased by 123%, while the sea route to Italy saw a substantial decrease
(down by 55%). The number of arrivals in Cyprus via the Green Line fell significantly by
42%.
The 2016 EU-Turkey Statement remained the key framework for cooperation on migration
and continued to yield results, despite continued challenges over the implementation of the
Statement. Türkiye also continued to play a key role in addressing migration along the
Eastern Mediterranean route. Türkiye sustained its enormous efforts to host 3.6 million
refugees from Syria and other countries, and the EU maintained its substantial support. The
EU Facility for Refugees in Turkey had mobilised EUR 6 billion, with EUR 5.1 billion
disbursed as of September 2023. After a bridge funding of EUR 535 million in 2020, the
Commission continued the implementation of the EUR 3 billion package requested by the
Council.
Visa liberalisation continues to be a powerful tool to facilitate people-to-people contacts and
support reforms in the Western Balkans as well as in Ukraine, Moldova and Georgia in the
areas of justice, security and fundamental freedoms. As corroborated by the 2023 report
under the visa suspension mechanism1
, Albania, Bosnia and Herzegovina, Montenegro, North
Macedonia2
, Serbia, Georgia, Moldova and Ukraine need to ensure further visa policy
alignment with the EU lists of visa-required third countries, in particular those third countries
which present irregular migration or security risks to the EU. Visa policy alignment with the
EU remains crucial for the good functioning of these partners’ visa-free regimes with the EU.
No progress was made by Türkiye with regard to completing the still open Visa
Liberalisation Roadmap benchmarks during the reporting period.
Public administration reform
The quality of the public administration and of the regulatory framework are crucial for the
EU’s long-term competitiveness3
. For many years, the European Commission has
systematically guided and supported prospective EU Member States on how to build stable
and well-performing public administrations based on the five principles of good policy
making, management of the civil service, effective state organisation and clear accountability
lines, seamless and citizen-oriented service provision and sound public financial
management. While enlargement countries actively engage in the support, most continue to
lack the necessary political commitment and leadership to tackle the more sensitive reforms
that would affect a predominantly clientelist culture and build more stable and professional
structures and systems. For now, most reforms are more cosmetic than substantive. If
countries do not start changing the predominant administrative culture, their public
administrations will continue to struggle to attract and retain the talent to coordinate and
deliver the policies, services and investments needed to build long-term prosperity and
societal well-being.
Overall, enlargement countries remain at best moderately prepared in terms of quality of
their public administration. During the reporting period, reform progress was very limited
overall. Most recommendations from previous year(s) still apply. A typical pattern is that a
formal legal and institutional basis for a professional administration is at least partially in
place, but not systematically applied. Most countries have public administration reform
1
COM(2023) 730 final
2
North Macedonia achieved a nearly total alignment of its visa policy with EU lists; only one country (Türkiye)
whose citizens require a visa to enter the EU has a visa-free agreement with North Macedonia.
3
COM(2023) 168 final, COM(2023) 667 final
12
strategies (except Türkiye) or are updating them. However, their implementation is uneven
and often does not result in sustainable reforms or have a lasting impact on building a better
public administration.
For Ukraine, there are elements of progress but challenges remain also due to the war
circumstances. Georgia and Moldova made some progress in strengthening their public
administrations following the adoption of a public administration reform and related action
plans.
Good policy coordination and development remain the foundation of public administration
reforms. Enlargement countries need to systematically inform policy and legislation with data
and evidence, design legislation and policies in an inclusive consultative manner and assess
their potential impact. Good planning and due process of the policy agenda would build trust,
resilience and a more predictable regulatory environment for the public and businesses.
On human resources and civil service management, most countries still struggle with
developing and systematically implementing a transparent, coherent and fair salary system as
well as a merit-based recruitment, promotion and dismissal system. These reforms are needed
to attract and retain motivated and qualified staff and create a professional and well-
performing civil service. However, managing such reforms tends to be very sensitive.
Understanding different stakeholder interests and concerns and brokering broad support is
critical to achieve progress.
Effective state organisation and accountability are still hampered by a lack of progress on
streamlining state structures and setting clear lines of accountability between ministries and
subordinated bodies (in Bosnia and Herzegovina, Albania, Kosovo, North Macedonia, Serbia
and Moldova). The capacity of administrative courts and the quality of decisions is
insufficient to ensure individuals’ rights to administrative justice (in Serbia, North
Macedonia, Albania, Bosnia and Herzegovina, and Moldova). The quality of oversight
bodies varies, and recommendations are not systematically followed up, thereby limiting
effective checks and balances and opportunities for systemic improvement. Improving multi-
level governance requires better cooperation and coordination between national, regional and
local authorities, ensuring quality of service at all levels and matching administrative
responsibilities with resources and capacity. Given the importance of ensuring both an
appropriate balance between central, regional and local government, and a coherent
application of rules, procedures and standards across all levels of public administration, more
efforts are needed in all countries.
Providing digital administrative services continues to be the most advanced area of the
public administration reform agenda, especially in Albania, Serbia and Ukraine. While other
countries still need to catch up with them, all countries need to continue to ensure that public
services are equally accessible for people with insufficient digital means or skills. There is
also room to further streamline administrative processes and reduce the regulatory burden on
the public and businesses.
A lack of effectiveness and integrity of the public financial management system erodes
trust and affects both public revenue generation and expenditure management in most
enlargement countries. Budgetary transparency and public expenditure effectiveness are
critical issues, especially in times of increasing fiscal constraints. Public procurement
systems still have too many loopholes to ensure efficient allocation of taxpayers’ money. A
culture of managerial accountability and internal and external audits would ensure the
sustainability of a country’s finances, but this is not yet the norm. The quality of asset and
investment management needs to improve much more to enable enlargement countries to
13
close the infrastructure gap with EU Member States and reap the benefits of future EU
membership, including funding for investments.
Civil society
A free and empowered civil society is a key component of any democratic system. Across the
enlargement countries, there is an active and vibrant civil society that monitors governmental
action and contributes to policymaking. Civil society organisations also continue to be
providers of services, particularly assistance to people in vulnerable situations and taking part
in the humanitarian response to the Russian war of aggression against Ukraine.
Freedom of association and assembly is enshrined in legal frameworks and generally
enjoyed. However, reforms are still needed to fully apply international standards, and
implementation needs to be much more consistent. Civil society faces continuous pressure,
and its space to operate freely has continued to diminish, with restrictions on its activities and
those of human rights defenders. Use of strategic lawsuits against public participation
(SLAPP), including by public officials, are on an alarming rise in Serbia and Bosnia and
Herzegovina, and are also seen in other countries, such as Albania. Similarly, it is essential
that security measures are not misused, e.g. instrumentalised to target political opponents or
critics through anti-terrorism legislation in Türkiye, free access to information in
Montenegro, and as yet unrepealed excessive control and reporting rules on preventing
money laundering in Kosovo. The most worrying developments, however, are linked to the
development of ‘foreign agent laws’ leading to the stigmatisation and repression of civil
society organisations. These have been put forward in the Republika Srpska entity of Bosnia
and Herzegovina and in Georgia (but subsequently withdrawn in Georgia due to international
and local pressure).
Significant progress needs to be made – for instance in Georgia, Serbia, Montenegro, Bosnia
and Herzegovina and Kosovo – to improve the availability and transparency of public
funding, which should be distributed on the basis of objective criteria. While the legal
framework on philanthropy and donations was improved in Moldova, laws on volunteering
are still pending in Albania and Montenegro. Processes for registering civil society
organisations need to be improved, including in Albania, North Macedonia and Montenegro.
Despite the existence of policies for strengthening the enabling environment for civil society
or for governmental cooperation with civil society in Albania, Kosovo, North Macedonia or
Ukraine, their implementation is insufficient and often depends on donor funding. In
policymaking, most countries recognise the valuable contribution of civil society. There are
also mechanisms for open public consultations, but how they are applied needs to be
improved. There are continued weaknesses in the institutionalised mechanisms for
cooperation between civil society and government. It is essential that governments ensure the
conditions for meaningful and inclusive participation of civil society organisations in
policymaking.
Economy
Following Russia’s full-scale invasion of Ukraine in February 2022, the 10 enlargement
economies faced major economic and social challenges. In Ukraine, GDP dropped by 29.1%
in 2022 as the whole country was profoundly affected by Russia’s war of aggression resulting
in significant pressure on macroeconomic stability. The Western Balkan region’s GDP
growth slowed to 3.2% in 2022, down from a 7.7% rebound from the COVID-19-induced
recession in 2021. However, the severity of the slowdown varied across economies, with real
GDP growth falling to 6.1% in Montenegro, 5.6% in Türkiye, 4.8% in Albania, 4% in Bosnia
and Herzegovina, 3.5% in Kosovo, 2.3% in Serbia, and 2.1% in North Macedonia. In
14
Moldova, GDP contracted sharply by 5.9%, and in Georgia, GDP continued to grow at
double-digit levels (10.1%). Differences in the economic growth in countries were mainly
driven by direct and indirect consequences of Russia’s war in Ukraine, including its impact
on trade links, energy, food prices and migration. The economic outlook for the 10
economies remains surrounded by high uncertainty about the war’s further impact on growth,
employment and social cohesion.
During 2022, countries adopted fiscal measures to mitigate the economic impact of the war
and of rising energy and food prices. As energy prices have come down substantially from
their peak, measures should now be gradually phased out, while ensuring that fiscal
consolidation is maintained and social protection is well-targeted to those who need it.
Inflation in the Western Balkans, Moldova and Georgia started to slow from its peak in
autumn 2022 following a substantial acceleration. In Türkiye, inflation also decelerated in the
first half of 2023, after global price pressures coupled with an unorthodox monetary policy
triggered a large depreciation in the lira and drove inflation up to a two-decade high (over
85% in October 2022). In Ukraine, disruptions in supply chains, higher production costs and
money printing by the National Bank to finance the war led to a strong rise in inflation,
reaching a 26.6% peak at end-2022 before starting to ease.
Labour markets in the Western Balkans and Türkiye continue to be characterised by overall
low activity (especially among women and young people),high unemployment, and brain
drain of skilled workers. Structural mismatches in skills persist, driven by underinvestment in
human capital and weak education systems. This requires more active labour market policies,
strengthened bipartite and tripartite social dialogue and investments in upskilling and
reskilling. In this context, Western Balkan partners committed in 2021 to set up Youth
Guarantee schemes following the EU model. As of mid-2023, most of them had established
inter-ministerial expert groups to develop implementation plans. Three had already adopted
their plans, and some were already starting to pilot the scheme in 2023. The labour markets in
Moldova and Georgia performed relatively well in 2022, benefiting from the arrival of
qualified refugees fleeing Russia’s war against Ukraine and mobilisation in Russia, though
structural weaknesses persist. However, high levels of informal employment remain a key
issue across all partner countries. In Ukraine, refugee flows and internal displacement,
together with the tremendous capital destruction, dramatically affected the labour market,
which was already characterised by relatively low activity rate and brain drain. Enormous
efforts will be required to rebuild a functioning labour market and address the skills shortage
once the war ends. Strengthening of social dialogue, including capacity building for social
partners, will be crucial in that respect.
It is increasingly important that all 10 enlargement economies accelerate structural reforms
to enable a sustainable recovery in the medium term and make progress in meeting the two
economic criteria for EU membership: ensuring functioning market economies and
demonstrating the capacity to cope with competitive pressure and market forces in the EU.
In terms of functioning market economies, none of the Western Balkan countries can
currently be considered to have a fully functioning market economy, and the levels of
compliance vary despite progress in some countries. While Bosnia and Herzegovina remains
at an early stage of preparation with no progress over the last year, most of the other partners
made some or good progress in building functioning market economies and reached a
moderate or good level of preparation. Türkiye’s market economy is well advanced, but
serious concerns persist over its functioning as it backslid on key elements, such as the
conduct of monetary policy and the institutional and regulatory environment. Steps have been
taken since the election to address some of these concerns. Moldova and Ukraine are at an
15
early stage / some level of preparation, while Georgia is moderately prepared. In terms of
their capacity to cope with competitive pressure and market forces, only Türkiye has a good
level of preparation. Serbia, Montenegro and North Macedonia are moderately prepared,
Albania and Georgia have some level of preparation, Bosnia and Herzegovina and Moldova
are at an early stage / have some level of preparation, while Kosovo and Ukraine are at an
early stage.
The level of implementation of the jointly agreed policy guidance continued to deteriorate
across the Western Balkans and Türkiye, falling from 50.8% in 2020 to 42.9% in 2021 and to
40.8% in 2022. Implementing the policy guidance is key for the countries to further align
their economies with the EU’s and prepare for their future participation in the European
Union’s framework for the coordination and surveillance of economic and social policies.
There is a need to enhance fiscal sustainability, promote human capital development, and
build resilience to future shocks. Efforts should continue in advancing the digital and green
transitions, improving the business environment and deepening regional economic integration
based on EU standards to attract investment and boost economic growth.
16
Annex 2. Implementation of the Economic and Investment Plan for the Western
Balkans
Implementation of the Economic and Investment Plan (EIP) for the Western Balkans4
,
adopted on 6 October 2020, is well under way. The plan aims at closer integration and
bridging the socio-economic gap between the region and the EU, assisting its green and
digital transitions and bringing the Western Balkans closer to the EU single market. The plan
is implemented through a package of EUR 9 billion of EU grants and the Western Balkans
Guarantee Facility, which is expected to attract up to EUR 20 billion in investments.
The impact of these investments on the region’s economy is expected to be amplified by
tangible advances in the implementation of the Common Regional Market and the Economic
Reform Programmes, as well as continued progress in the areas of the rule of law, public
finance management and public administration reform.
To date, the EU has approved or committed funding of EUR 4.29 billion in grants and is
expected to leverage more than EUR 10.76 billion in investment from other sources. This
includes funding for 54 flagship projects under the Western Balkans Investment Framework
(WBIF), bilateral and multi-country actions under the Instrument for Pre-accession
Assistance (IPA) and IPARD (IPA for Rural Development) funding in support of agriculture
measures. In addition, the EU has approved the provisioning of 21 guarantees under the
European Fund for Sustainable Development (EFSD+), which will leverage significant
investment through banks and international financing institutions.
Investing in transport connectivity focuses on developing the necessary infrastructure for
road, rail and waterway transport in line with the trans-European transport networks
priorities. It also focuses on upgrading and greening existing infrastructure to contribute to
smart mobility solutions in line with the Green Agenda.
Key flagship projects approved under the WBIF as part of the EIP focus on: (i) the Corridor
X Serbia-Bulgaria railway; (ii) the Peace Highway, connecting Kosovo and Serbia; (iii) the
Corridor Vc motorway in Bosnia and Herzegovina, connecting the country with the Adriatic,
Hungary and Croatia; (iv) the Blue Highway in Albania; (v) the Corridor VIII motorway in
North Macedonia; and (vi) other motorway and railway interconnectors and bypasses in the
region.
These projects complement connectivity investments adopted in previous years, several of
which have been completed in the past months. These include the Corridor Vc Tarcin
motorway section and the Ivan Tunnel in Bosnia and Herzegovina and the Corridor IV Bar-
Vrbnica railway section in Montenegro.
In coordination with the Transport Community Treaty Permanent Secretariat, the region also
continues to work on reform measures through implementation of five sectoral action plans
(rail, road, road safety, transport facilitation, and waterborne transport and multimodality)
and the sustainable and smart mobility strategy for the Western Balkans. The 5-year rolling
work plan endorsed by the six partners serves as an additional planning tool for the reforms
and infrastructure that the region has to prioritise in the coming years.
The implementation of these action plans and the modernisation of existing infrastructure is
supported through the safe and sustainable transport programme of EUR 80 million adopted
4
COM(2020) 641 final.
17
by the WBIF Operational Board in June 2023. This funds smart and sustainable mobility
solutions through decarbonisation and digitalisation.
Following the successful introduction of ‘green lanes’ in the region during the COVID-19
pandemic, similar green and blue lanes (on maritime crossings) are also being created
between the Western Balkans and EU countries as part of the transport facilitation measures.
They are currently piloted with Greece, Italy and Croatia, and lanes on the Serbia-Hungary
border are under negotiation.
Lastly, as part of the proposal for revision of the Trans-European Transport Network (TEN-
T) Regulation, a Western Balkans corridor has been established and included in the
comprehensive network and partly in the core network. This demonstrates the EU’s
commitment to connectivity in the region, which is seen as an integral part of the EU’s
transport network.
In terms of financial assistance for sustainable transport under the EIP, EUR 1.74 billion has
so far been approved under the WBIF and committed under bilateral and multi-country IPA
programmes. This is expected to leverage an additional EUR 5.7 billion from other sources.
Clean energy transition and connectivity flagship projects focus on investment in
renewable energy sources, the energy efficiency ‘renovation wave’ and facilitating the
transition from coal. Energy security and diversification of supply are also supported.
In October 2022, the Commission announced a EUR 1 billion Energy Support Package for
the region. Half the amount is targeted support to vulnerable social groups and businesses,
and the other half is for accelerating the energy transition, especially through investments in
energy efficiency measures, diversification of supply and renewables generation. Most of the
direct support was disbursed in early 2023, while prioritising and adopting the investments is
happening in the course of 2023.
The WBIF Operational Board has so far adopted 18 EIP investment projects focusing on the
construction of solar/photovoltaic power plants (e.g. in Albania, Kosovo and North
Macedonia), windfarms (e.g. in Serbia), rehabilitation of hydropower plants (e.g. in Albania,
Bosnia and Herzegovina, North Macedonia and Serbia), electricity transmission network (e.g.
the Trans-Balkan electricity corridor) and energy efficiency. The EU is also supporting and
provisioning investments in gas interconnectors to ensure a better diversification of energy
sources.
To promote renewable energy and energy efficiency and support progress in renovating
public and private buildings, the Commission replenished the regional energy efficiency
programme with EUR 100 million through a contribution agreement signed in December
2022. Financing of EUR 45 million for a dedicated guarantee facility for projects related
mainly to energy efficiency and renewables received a positive opinion from the WBIF
Operational Board in April 2022 and is currently being negotiated.
In December 2022, the Western Balkans adopted 2030 energy and climate targets under the
Energy Community Treaty. On this basis, they are currently developing their respective
national energy and climate plans setting out the steps to achieve these targets. The
Commission and the Energy Community are also engaged with the Western Balkans on
developing a regional Emissions Trading System as part of their accession process.
The transition from coal in the region, most of which is heavily reliant on fossil fuels, will be
a major socio-economic challenge. The Commission has therefore been supporting the
cooperation platform for coal regions in transition in the Western Balkans and Ukraine,
18
mirroring a similar EU initiative. A whole series of bilateral exchanges with EU regions
already took place, while others are being planned.
In terms of financial assistance under the EIP for clean energy, EUR 617 million has so far
been adopted under the WBIF and committed under bilateral and multi-country IPA
programmes. This is expected to leverage an additional EUR 1.3 billion from other sources.
Furthermore, the WBIF Operational Board issued a positive opinion on the provisioning of
six open access guarantees related that are expected to generate significant investments in
energy infrastructure, efficiency and transition. The contracts are currently under negotiation.
The EIP priorities on transport and energy complement the efforts in the field of the
environment and climate change. Together, they contribute to implementing the Green
Agenda for the Western Balkans, adopted with the EIP and endorsed by the Western Balkan
leaders through the Sofia Declaration in November 2020. The five-pillar agenda relies on
regulatory reforms and investments in the region to align it with the ambitions of the
European Green Deal, particularly in the areas of energy transition, pollution prevention, the
circular economy, biodiversity protection and sustainable food production. The
implementation of the agenda is promoted by the EIP flagship projects related to sustainable
transport, energy transition and waste and wastewater management.
The region is implementing a detailed action plan for the agenda, endorsed by the leaders at
the Brdo summit in October 2021. While the Regional Cooperation Council maintains a key
role in the coordination of regional initiatives under the Green Agenda, the Commission
concluded a EUR 11 million EU4Green programme with the Austrian Environment Agency
to help each partner work on their own strategies and reforms.
In addition to the energy and transport projects mentioned earlier, EU-supported investment
in favour of the Green Agenda focus on waste and wastewater management, the circular
economy, environmental protection and sustainable agriculture. Under flagship 7, the WBIF
Operational Board and the Commission have so far approved financing for seven water and
wastewater management investment projects in all six partner countries (including in the
capitals Podgorica, Skopje, Belgrade and Sarajevo) and three programmes supporting waste
management (in Albania, North Macedonia and Serbia). There is also a series of bilateral
programmes on biodiversity and the environmental protection of specific areas (e.g. Lake
Prespa). There is also a regional programme to fight pollution in cities by supporting the
Covenant of Mayors for Climate and Energy, which helps cities develop plans and implement
pilot projects in this area.
The agri-food green transition is largely implemented through IPARD. EUR 152 million has
been committed under the EIP so far to support the modernisation of sustainable food
production.
In terms of financial assistance for environmental protection and climate change under the
EIP, EUR 633 million has so far been adopted under the WBIF and committed under bilateral
and multi-country IPA and IPARD programmes. This is expected to leverage an additional
EUR 685 million from other sources.
Furthermore, the WBIF Operational Board has issued a positive opinion on the provisioning
of four open access guarantees related to the green transition, targeting the sustainable
transition of cities, carbon sinks and green bonds. The contracts are being prepared with a
view to signature in 2023.
The EIP also supports the region in its digital transformation through technical assistance
and investment. It focuses on the regulatory reforms conducive to the development of a
19
digital services market and on promoting investment in innovative digital solutions and
digital infrastructure. Two projects have been approved under the WBIF so far, related to
broadband in Serbia and ICT laboratories in Albania.
In terms of legal framework reform, the Commission maintains annual regulatory dialogue on
digital policy with the region and supports the regular high-level Western Balkans digital
summits. At the dialogue on 30 June 2023, Albania, Montenegro, North Macedonia and
Serbia signed Association Agreements to the Digital Europe Programme (DIGITAL).
Participation in DIGITAL will allow the countries to take part in the network of European
Digital Innovation Hubs supporting companies and the public sector in the green and digital
transitions. The six countries signed up to the Declaration for the Future of Internet in 2022,
which sets out the vision and principles for a trusted internet. The region is also fully
associated with the work of the Body of European Regulators for Electronic
Communications.
The Commission, together with the Regional Cooperation Council, was instrumental in
securing the regional roaming agreement. which introduced a Roam Like at Home scheme in
the region on 1 July 2021. The first voluntary reduction of data roaming charges by the
leading EU and Western Balkan operators came into force on 1 October 2023. The operators
also agreed on a glide path for further reductions in the coming years with a view to bringing
the prices close to a Roam Like at Home scheme by 2028.
In parallel, the EU is promoting the development of new digital solutions for various aspects
the Western Balkans’ economies, including transport, energy, logistics, government and
commerce. A major initiative promoting such solutions is the annual Balkathon, which
awards innovative digital transition projects.
A regional programme, EU4Digital, is in preparation. It has a budget of EUR 15 million, and
it is planned to be implemented in 3 years. The programme aims to complement the ongoing
work of the Common Regional Market – Regional Digital Area, which builds on the
objectives of the Digital Agenda for the Western Balkans.
Cybersecurity remains an important element of the EIP. A cybersecurity-needs assessment
for the region was completed, and a series of technical assistance events are being held
through the Technical Assistance and Information Exchange (TAIEX) instrument, building
preparedness for cyber incidents.
In terms of financial assistance for the digital transition under the EIP, more than
EUR 50 million has so far been adopted under the WBIF and committed under bilateral and
multi-country IPA programmes. This is expected to leverage an additional EUR 240 million
from other sources.
Furthermore, the WBIF Operational Board has approved provisioning of one open access
guarantee in this field: the Digital Transformation Platform.
Supporting the private sector focuses on targeted funding through dedicated guarantee
facilities for small and medium-sized businesses (SMEs) to start up, innovate and become
competitive. Similar support is also provided to rural agro-businesses through the IPARD.
The right conditions for the development and growth of the private sector must be created, in
particular for micro-, small and medium-sized businesses (MSMEs). This is at the centre of
the economic policy dialogue held with the Western Balkan partners annually through the
Economic Reform Programmes (ERP) exercise and the resulting economic policy
recommendations, aligned with the priorities of the EIP.
20
Private sector support, especially geared towards fostering innovation and strengthening the
dual green and digital transitions, is currently delivered through six dedicated private sector
blending schemes: SMEs Go Green, Climate Programme, Green Finance for Inclusion,
Sustainable Access to Finance for Entrepreneurship, Go Digital and Green for Growth,
promoting green lending.
The Commission also supports the WB6 Chambers Investment Forum to promote the
economic interests of the Western Balkans and beyond. It finances, in particular, the regional
supplier development programme, which aims to help create links/opportunities for domestic
suppliers.
Lastly, the Commission launched a number of initiatives under the Western Balkans
Guarantee as part of the broader EFSD+. This includes provisioning 10 guarantee schemes to
provide general growth financing for SMEs and an agricultural risk-sharing facility as well as
promoting inclusive growth and the dual transitions. These are currently under contracting.
In terms of financial assistance for private sector development under the EIP,
EUR 341 million has so far been approved under the WBIF and committed under bilateral
and multi-country IPA programmes. This is expected to leverage an additional
EUR 2.1 billion from other sources.
The sixth priority area supported by the EIP is developing human capital and innovation,
including young people, education and embracing innovation. In July 2021, the ministers of
the region endorsed a declaration committing their countries to the principles of the European
Pillar of Social Rights and implementing the Youth Guarantee flagship of the EIP. The EU-
Western Balkans Summit in October 2021 saw the launch of a comprehensive agenda on
innovation, research, education, culture, youth and sport (the Innovation Agenda).
The Youth Guarantee is an activation scheme to ensure that young people in the Western
Balkans receive a quality offer of employment, continued education, apprenticeship and
training within a certain time after becoming unemployed or leaving formal education. The
scheme requires reforms and capacity building in education and vocational training,
employment, labour services and social protection. All Western Balkan partners, except
Bosnia and Herzegovina (where work is under way), have adopted national Youth Guarantee
implementation plans and set up coordination mechanisms, and some are already piloting
them.
Since late 2022, the EU’s peer-to-peer technical assistance facility, SOCIEUX+, has been
available to the Western Balkans. It specialises in employment, labour and social protection
and provides short-term assistance to partner countries’ national and local institutions
working in the eligible sectors. There are currently 26 actions ongoing in the Western
Balkans, mainly related to social protection and to labour and employment.
The Western Balkans Agenda on Innovation, Research, Education, Culture, Youth and Sport
continues to set the Western Balkans on a solid path towards closer cooperation in those
policy areas. Numerous cooperation efforts between EU Member States and Western Balkan
partners have strengthened key areas such as support to the modernisation of higher
education systems, industry cooperation and smart manufacturing, strengthening of
innovation eco-systems, training of medical personnel, digitalisation and cyber-security.
The Innovation Agenda’s key implementation instrument is the Horizon Europe programme,
to which all six Western Balkan partners are now associated. The region has also access to
the RTD Policy Support Facility and have increased their engagement and participation in
EU research initiatives such as COST and EUREKA. North Macedonia and Serbia are
associated with Erasmus+, while other four partners benefit from support of the international
21
dimension of Erasmus+ programme. Since 2023, the Erasmus+ European Universities
initiative is open to the participation of all higher education institutions from the Western
Balkans as full partners. European Universities are transnational alliances of higher education
institutions developing long-term structural and strategic cooperation, creating the
universities of the future and promoting European values and identity. The Western Balkan
partners are also fully associated with EU initiatives in the area of culture, including the
Creative Europe programme and the New European Bauhaus initiative. This initiative
promotes innovation, sustainability, inclusion and aesthetics in infrastructure and other
projects and is particularly related to implementation of the Green Agenda.
EU assistance in this field also includes close cooperation with the Western Balkans on
health. The region continues to be associated with the work of the EU Health Security
Committee and the European Centre for Disease Prevention and Control and has access to
joint procurement of medical supplies. The EU is financing a health crisis resilience project
in the Western Balkans and an investment project to expand the University Children’s
Hospital in Belgrade.
In terms of financial assistance for human capital development under the EIP,
EUR 368 million has so far been approved under the WBIF and committed under bilateral
and multi-country IPA programmes. This is expected to leverage an additional
EUR 477 million from other sources.
The EIP’s six priorities are underpinned – and their impact amplified – by the region’s
commitment (and the EU’s support) to create a Common Regional Market in the Western
Balkans based on the four freedoms of movement. A major breakthrough in late 2022 was the
conclusion of three agreements on the freedom of movement of people in the region. Their
successful implementation will facilitate travel and the recognition of higher education
qualifications and certain professional qualifications. The EU is supporting the development
of the Common Market through the Regional Cooperation Council and CEFTA.
Lastly, the success of the Economic and Investment Plan is conditional upon all partners
implementing best practices in the rule of law, public finance and investment management
and fostering a professional and efficient public administration.
22
Annex 3. Implementation of the Economic and Investment Plan (EIP) – overview for
Ukraine, Moldova, and Georgia
In 2021, the EU and its five Eastern partners launched an Economic and Investment Plan
for the Eastern Partnership5
(EIP). Its aim is to support economic recovery after 2 years of
a socially and economically damaging health crisis. The plan also aims to bring about the
green and digital transformations required to build innovative, environmentally sustainable,
socially inclusive and resilient economies.
Since the start of Russia’s unprovoked war of aggression against Ukraine, the EIP has gained
a whole new socio-economic significance and political relevance. It has become an integral
part of the EU’s response to the impact of the war against Ukraine by providing the liquidity
and mobilising the investments needed to help the economy of Ukraine – and of Moldova –
stay afloat. The EIP is also part of the EU’s support to integrating these two countries – as
well as Georgia – into the EU’s economy and energy, digital and transport markets. It is a key
mechanism to facilitate their accession efforts and unlock the benefits of European
integration.
The plan’s ambition is to mobilise up to EUR 17 billion of investment in the region in 2021-
2027 by leveraging EUR 2.3 billion of EU grants and guarantees. Flanking policy measures
and technical support are also part of the EIP’s implementation.
As of September 2023, a total amount of EUR 6.2 billion had been mobilised through
bilateral and regional grants, blending operations and guarantees in support of EIP priorities
in Ukraine, Moldova, and Georgia. EUR 3.5 billion of this amount is to support
implementation of country flagship projects. The number of investments mobilised so far
under the EIP represents 40% of the target amount of EUR 17 billion of investments to be
mobilised. In the first half of 2023, investment mobilised thanks to the plan picked up
rapidly. With the conclusion of new guarantee agreements with partner financial institutions
under the EFSD+ instrument, implementation of the plan is expected to accelerate further.
Sustainable transport
Sustainable transport connectivity has been a key priority in the region ever since the Eastern
Partnership was launched in 2009. In December 2021, the EU and its Eastern partners have
renewed their commitment to strengthen core transport links, with a focus on the extended
indicative core TEN-T network, including connections across the Black Sea. Improvements
to key air, road, rail, maritime and inland waterway connections have a huge potential to
stimulate sustainable economic development, market integration and cross-border trade in the
region and between the region and the EU. Since 2021, EUR 1.2 billion has been mobilised
in support of transport connectivity.
In Ukraine and Moldova, the EU has been living up to its commitment to support the
implementation of the EU-Ukraine Solidarity lanes initiative. Solidarity lanes are priority
transport axes connecting Ukraine and Moldova to the EU. They are the main route to trade
in essential goods from and to Ukraine, and they have become a lifeline for the country’s
economy. The Commission has been working with EU Member States, Ukraine, Moldova,
international partners and companies, as well as transport operators to expand and improve
the functioning of the solidarity lanes. The Commission is focusing on reducing transport and
logistics costs along the solidarity lanes through streamlined procedures, upgrading the
infrastructure and using the full potential of all routes. In this context, nine Connecting
5
SWD(2021) 186 final.
23
Europe Facility projects, for a total EU support of almost EUR 250 million, will upgrade rail
and road cross-border points between neighbouring EU Member States (Hungary, Poland,
Romania and Slovakia) and Ukraine and Moldova.
In 2022, the Commission worked together with the Moldovan authorities, the European Bank
for Reconstruction and Development (EBRD) and the European Investment Bank (EIB) to
support the rehabilitation of the north-south railway axis. The main objective is to improve
the capacity of the Moldovan railway network that covers approximately 128 km on the
Vălcineț-Ocnița-Ungheni-Chișinău-Căinari corridor, particularly in terms of weight norms
and travelling speed. This comes on top of short-term investments aiming to quickly upgrade
the main road border crossing point between Ukraine and Slovakia and purchase equipment,
such as scanners and generators, for priority border crossing points between Ukraine and EU
Member States. The Commission mobilised EUR 20 million in grants through the Foreign
Policy Instrument alongside a loan of EUR 12 million from the EBRD.
In Georgia, the EU and the EIB continued to invest in the east-west highway with a focus on
‘black spots’, which are sections of the road where the number of road accidents and fatalities
is particularly high. The EU and the EIB will continue to support the development of this
crucial corridor for a total amount of EUR 446 million (including EUR 16.8 million in
grants). In support of flagship 2 in Georgia, the EU also launched a comprehensive feasibility
study to assess the commercial viability of additional ferry/feeder lines to link Georgia to
Bulgaria through the Black Sea.
In November 2022, Ukraine, Moldova and Georgia became observing participants in the
Transport Community bodies. This will bring concrete benefits to the countries in terms of
implementation of the relevant EU transport acquis and the development of the indicative
TEN-T network on their territories, as well as the sharing good practices with the Western
Balkan regional partners and EU Member States. The Transport Community Treaty (TCT)
Permanent Secretariat has already started engaging with the observing participants at various
levels to introduce them to the work of the Transport Community, involve them in the work
of the TCT technical committees and kick-start the work on some of the major TCT
deliverables (such as the action plans on rail, road, road safety, transport facilitation,
waterborne transport and multimodality).
Moldova and Ukraine became associated to the Connecting Europe Facility in May and June
2023, respectively. This should lead to strengthened cooperation in the transport sector and
support implementation of the extended TEN-T.
Easing access to finance for SMEs
Since the launch of the EIP, the EU has actively supported its Eastern partners’ efforts to
kick-start their economies after 2 very difficult years of lockdowns and trade disruption due
to COVID-19. The EU has paid particular attention to addressing the financing needs of
MSMEs by mobilising EUR 1.5 billion in credit lines and business advisory services to help
them restart activity, reclaim foregone market shares and digitalise and modernise their
operations. EU-supported credit lines offer better borrowing terms for MSMEs, notably by
proposing longer maturities, reduced collateral requirements, tailor-made technical assistance
and investment incentives. The EU, in cooperation with BGK, provided Ukraine with a
EUR 10 million guarantee to enable renewed lending to SMEs that would not qualify for new
financing due to risks related to the ongoing war.
Trade facilitation
In October 2022, the EU launched the Eastern Partnership Trade Helpdesk, which aims to
facilitate companies’ access to trade-related information. The Helpdesk is an online portal
24
with detailed access to market information (applicable export and import regulations, tariff
and non-tariff measures, duties, taxes, procedures, etc.), trade statistics and analytical insights
into the potential of EU and EaP national markets. Surveys of non-tariff measures
(regulatory, procedural) have been carried out in each country in order to identify obstacles to
trade in goods and services and provide recommendations to overcome them.
Implementation of the EU4Business: Connecting Companies project continued in 2022 and
early 2023. The project aims to promote trade relations and business partnerships in Eastern
partner countries by building bridges between SMEs and business support organisations
(BSOs) in the EU and their Eastern Partnership peers. A mobility scheme was developed
enabling exchanges between SMEs and BSOs from both regions.
Sustainable energy and decarbonisation of economies
Since the launch of the EIP, significant progress has been made in the crucially important
area of sustainable energy, where EUR 1.6 billion of investments have already been
mobilised throughout the Eastern Partnership region.
In 2022, the EU4Energy programme continued to support Ukraine, Moldova, and Georgia in
building their legal and regulatory energy frameworks. The programme also assisted Eastern
partners in creating a conducive environment for the development of renewable energy and
greener energy mixes. The programme played a central role in assisting Ukraine and
Moldova in the European Network of Transmission System Operators post-synchronisation
process. It also supported Ukraine in the ongoing reconstruction of its energy system,
contributing to the security of supply in the region.
Cooperation with the International Renewable Energy Agency (IRENA) was pursued. This
aimed to identify conditions and obstacles to the development and integration of renewable
energy sources in the Eastern Partnership countries.
In Ukraine, the EU-supported flagship initiative of the Energy Efficiency Fund (EEF)
(EUR 104 million covered by the EU) continued to successfully implement its programme of
energy efficiency investments in multi-apartment buildings. By the end of March 2023, the
EEF engaged almost 80 000 households, with 261 projects fully or partially completed in
multi-apartment buildings (over 80% of these have been deep renovations). In 2022, the EEF
introduced a new ‘restoration’ programme, which supports fast repairs of non-structurally
war-damaged residential buildings.
As part of the Eastern Europe Energy Efficiency and Environment Partnership (E5P), the EU
co-financed several EBRD-led projects on energy efficiency and district heating in Ukraine.
Projects on district heating rehabilitation cover Zhytomyr, Ternopil, Lviv, Lutsk and
Chernivtsi with a total budget of around EUR 110 million and an EBRD loan contribution of
EUR 48 million. Energy efficiency projects for Dnipro public buildings are ongoing with a
budget of EUR 39 million, including a EUR 20 million EBRD loan contribution. A major
new programme for renovating public buildings in Ukraine (up to 1 000 hospitals and
schools) was launched in March 2023 by the EIB with grants from the EU and the E5P
programme. This will now also cover non-energy efficiency aspects like bomb shelters, better
fire-safety measures and improved access for disabled persons. An important workstream,
which started in 2022 and is still ongoing, includes two EU-funded emergency assistance
programmes on housing for internally displaced people.
In Moldova, the energy efficiency programme was signed in 2022 (financed by a
EUR 15 million grant and two EUR 30 million loans from the EBRD and the EIB). It is the
first nationwide energy efficiency initiative in Moldova. The main categories of buildings
targeted by the programme are public buildings owned by the state and/or municipalities. The
25
total investment is estimated at around EUR 94 million. Financed under the E5P programme,
the Chişinău energy efficiency in public buildings programme entered its second phase of
implementation and aims to refurbish 119 public buildings. The Balti district heating phase 1
(EUR 11 million total budget, EUR 7 million EBRD loan) was completed, and phase 2 is
starting (EUR 18 million total budget, EUR 14 million EBRD loan).
In Georgia, a twinning project with the energy regulatory commission, implemented by a
consortium led by Austria and Germany, ended in April 2023. It covered activities to
promote the energy market’s development, including promoting the Georgian National
Energy and Water Supply Regulator’s role in market regulation, renewable energy
integration and energy efficiency. In 2021–2022, EU support amounting to EUR 135 million
was provided to Moldova to help the most vulnerable segments of the population deal with
rising energy costs and to support the country’s long-term socio-economic recovery, energy
security and energy transition. The Ukraine Energy Support Fund, managed by the Energy
Community Secretariat and co-chaired by the European Commission, has financed the
delivery of advanced gas equipment worth nearly EUR 7.6 million to the Gas Transmission
System Operator of Ukraine for the restoration of damaged facilities and those in liberated
territories.
In Georgia, under the E5P, an energy efficiency project for schools in mountainous regions
(EUR 2.6 million grant) was implemented. A parallel programme to improve the energy
efficiency of public buildings, supported by a EUR 13 million grant from the EU, is
implemented by the KfW and the EBRD.
The Finance and Technology Transfer Centre for Climate Change – EU4Climate
window, run by the EBRD, helps SMEs and mid-cap companies reduce their impact on the
environment as well as their energy and water costs by adopting innovative and green
technologies.
The ongoing EU4Climate programme has helped partner countries improve policies on
climate change mitigation and adaptation and move towards a low-emission and climate-
resilient economy in line with the Paris Agreement. A new project with the European
Environment Agency as implementing partner has been launched to help Georgia, Moldova
and Ukraine set up an effective governance system for climate action.
Natural assets management, climate and environment
In 2022, investment in the circular economy benefited from finance unlocked through SME
support. This was accompanied by regulatory support and advisory services for businesses,
primarily provided through the EU4Environment programme. In Ukraine, the EU continued
to support creating extended producer responsibility (EPR) schemes for various waste
streams. Furthermore, industrial waste maps were finalised for regions in Georgia and
Ukraine. In Moldova, pre-feasibility assessments for transforming the Free Economic Zone
Valkanes and the Industrial Park Tracom into eco-industrial parks were completed. In
Moldova, an assessment of the existing EPR mechanisms was completed and policy
recommendations provided. These included recommendations to improve the legal
framework on EPR implementation for waste from electrical and electronic equipment and
waste batteries. As concerns regulatory support, Georgia received assistance to update its
national waste strategy for 2016-2030 and develop a new national waste management plan
for 2022-2026. The government adopted these documents in August 2022. They include
updated targets, address issues related to biodegradable and hazardous waste and outline
requirements for EPR schemes.
26
On advisory support, eco-innovation assessments and roadmaps were developed for five
SMEs from the wine and clothing sectors in Moldova thanks to cooperation with the
Organisation for Entrepreneurship Development. Eight Georgian SMEs from the agriculture
and hospitality sectors received similar advisory support. The products of three export-
oriented companies in Ukraine and five export-oriented companies in Georgia are being
assessed using the product environmental footprint methodology.
Water infrastructure in Ukraine, Moldova and Georgia has been chronically lacking capital
investment, maintenance and repair. The EIP aims therefore to further upgrade water supply
and sanitation and help put river basin management plans into practice. Several investment
projects are under way in Ukraine, Moldova and Georgia with EU support. In the context of
Russia’s war of aggression, EU funding has helped 6.9 million people in Ukraine regain
access to clean water. The EU has leveraged funding for investment in water infrastructure in
cooperation with several international financial institutions, including AFD, EIB, EBRD,
KfW, and NEFCO.
In order to provide technical support for reform and investment in the water sector,
implementation of the EU4Environment – Water and Data programme was launched in early
2022 and produced its first results. The process of national policy dialogues on water was
restarted in all partner countries. Under the programme, the development of new river basin
management plans was launched in Georgia, and work continued on the Dnipro River basin
management plan in Ukraine. Support for identification of investments into forestry,
biodiversity and nature protection is at an inception phase. However, advances in that area
have been made by Ukraine and Moldova through their accession to the EU’s LIFE
Programme.
Support to identify investments in forestry and protected areas is at an inception phase.
Digital infrastructure and services
Through the EIP, the EU has committed to mobilising up to EUR 1.5 billion in public and
private investment to support the digital transformation of the region in line with EU
standards. The plan also provides for a set of flagship initiatives related to digital
connectivity, which have been jointly identified as investment priorities with the Eastern
partners. These projects feed into the wider Global Gateway strategy.
Since the launch of the EIP, the EU has worked actively with European and international
financial institutions, EU Member States and the private sector to support digital projects in
the region. This includes the roll-out of fast and affordable internet in rural areas in Georgia
as well as preparing the groundwork for the construction of a digital cable connecting the EU
to Georgia and the South Caucasus region through the Black Sea. The EU’s involvement in
these projects has been crucial to ensure their compliance with the EU’s digital standards, in
particular on cybersecurity (5G toolbox) and open access to the internet.
In the field of the digital economy, as part of the EU4Digital initiative, nine pilot activities
were implemented between EU Member States and Ukraine, Moldova and Georgia on e-
commerce, e-customs and e-signature to improve access to the European Union’s digital
single market. The Commission facilitated concluding voluntary roaming arrangements
between telecom operators in the EU and in Ukraine and Moldova, providing tangible
benefits to the public and businesses.
Broadband national strategies were developed in Moldova and Georgia to facilitate
investments in high-speed and affordable internet in the region. This included a
EUR 70 million co-investment by the EIB and the World Bank in Georgia to roll out
broadband in rural communities. The price of international connectivity for research and
27
education institutions has decreased by 70% in recent years. In addition, two ultra-fast digital
highways (up to 400 Gbps) were set up between the EU, Moldova and Ukraine to facilitate
cooperation in research and innovation, including participation in Horizon Europe.
In Ukraine, the additional funding mobilised since the beginning of the Russian aggression
has supported the country’s resilient digital transformation, including the interoperability of
registries, electronic identity aligned with EU standards and data back-ups. Support is also
helping align Ukraine’s legislation with the relevant EU roaming telecom acquis so that the
country could join the EU roam like at home area.
Health and health systems
In Moldova, an EU-World Health Organization (WHO) vaccine deployment project provided
technical support to the Ministry of Health and other stakeholders in developing vaccination
service delivery plans, national immunisation contingency plans and a risk assessment in the
context of the country welcoming refugees. Resources were allocated to purchase cold chain
and IT equipment. This included computers and equipment for the national warehouses and
10 regional vaccine warehouses, and 15 vehicles for supportive supervision visits by the
National Agency for Public Health. The EU supported communication campaigns in 10 of the
37 districts with the lowest vaccination coverage.
In Georgia, focused technical assistance was provided to develop a protocol for qualitative
formative research on immunisation and an integrated training package for healthcare staff on
routine immunisation and COVID-19 vaccination. The EU-WHO project also delivered cold
chain equipment to strengthen vaccine storage infrastructure at national and district levels.
Human capital
Support to education reform, including primary, higher and vocational education,
professional training and lifelong learning, is a key focus of the EIP. Providing opportunities
for youth and student exchanges (e.g. through Erasmus+) and stronger investment in research
capacity are central parts of the EIP’s support to human capital development.
On student exchanges, 3 507 students from Ukraine, Moldova and Georgia were able to study
in universities from the EU in 2022, and 429 students could study in one of the three
countries’ universities. A total of 2 504 academic staff were able to spend time in another
European university, and 1 864 academic staff spent time in one of the three countries’
universities.
In Ukraine, the EU has been supporting the education sector a long time, roughly divided
into four areas: support to primary/secondary education and the ‘New Ukrainian School’
reform (EUR 2 million); support to vocational education and training (VET) reforms
(EUR 16 million as technical assistance) and refurbishment (EUR 21 million); and support to
higher education through grants to universities displaced in 2014 due to the Russian
aggression in the east of Ukraine (various grants, EUR 10 million).
The Russian war of aggression against Ukraine has led to a readjustment of existing
support and additional priorities to allow for emergency support (for instance, electricity
generators for VET schools). In addition, the EU has: (i) rehabilitated school facilities –
EUR 66 million provided in budget support (alongside EUR 34 million via European
Commission-managed projects); (ii) procured school buses (EUR 14 million); and (iii) under
U-LEAD with Europe Phase II: Local School Rehabilitation for Resilience, provided
EUR 5 million to make war-affected municipalities resilient providers of local public
services, in particular education, to mitigate the local impact of the Russian war of aggression
against Ukraine.
28
In 2022, the EU allocated EUR 12 million in support of education and employment in
Moldova, of which EUR 10 million focused on education to improve the quality and
relevance of education and lifelong learning opportunities for all. The other amount of
EUR 2 million aimed to improve the legal framework, policies and capacity for increased
access to the labour market and better working conditions in the country.
In Georgia, the skills development and matching labour market needs programme (EUR
48.5 million) aims to support the strengthening of skills to match the private sector’s needs
by increasing the quality of VET. In 2022, EUR 7 million was disbursed under the budget
support part of this programme. Particular progress was made with the introduction of a new
methodology for VET qualification development to bring Georgia’s system closer to EU and
international standards.
29
Indexes
THIRD PARTY INDICATORS RELATED TO THE STATUS OF DEMOCRACY, GOOD GOVERNANCE AND THE RULE OF LAW IN CANDIDATE
COUNTRIES AND POTENTIAL CANDIDATES6
Albania
Bosnia and
Herzegovina
Kosovo
North
Macedonia
Montenegro Serbia Türkiye Georgia Moldova Ukraine
Nations in Transit 2023 -
Democracy Scores, Freedom
House
https://freedomhouse.org/count
ries/nations-transit/scores
Total score:
46/100
(2022: 46/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
Total score:
37/100
(2022: 38/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
Total score:
38/100
(2022: 38/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
Total score:
48/100
(2022: 47/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
Total score:
46/100
(2022: 47/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
Total score:
46/100
(2022: 46/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
n/a
Total score:
34/100
(2022: 35/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
Total score:
36/100
(2022: 35/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
Total score:
39/100
(2022: 39/100)
Status:
Transitional or
Hybrid Regime
(2022:
Transitional or
Hybrid Regime)
Freedom in the World 2023 -
Global Freedom Score,
Freedom House
https://freedomhouse.org/count
ries/freedom-world/scores
Total score:
67/100
(2022: 67/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Total score:
52/100
(2022: 53/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Total score:
60/100
(2022: 56/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Total score:
68/100
(2022: 67/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Total score:
67/100
(2022: 67/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Total score:
60/100
(2022: 62/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Total score:
32/100
(2022: 32/100)
Status: Not free
(2022: Not free)
Total score:
58/100
(2022: 58/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Total score:
62/100
(2022: 62/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Total score:
50/100
(2022: 61/100)
Status: Partly
free
(2022: Partly
free)
Democracy Index 2022 - The
Economist Intelligence Unit
https://www.eiu.com/n/campaig
ns/democracy-index-2022/
Overall Score:
6.41/10
(2021: 6.11/10)
Rank: 64/167
(2021: 68/167)
Regime type:
Flawed
democracy
(2021: Flawed
democracy)
Overall Score:
5.00/10
(2021: 5.04/10)
Rank: 97/167
(2021: 95/167)
Regime type:
Hybrid regime
(2021: Hybrid
regime)
n/a
Overall Score:
6.10/10
(2021: 6.03/10)
Rank: 72/167
(2021: 73/167)
Regime type:
Flawed
democracy
(2021: Flawed
democracy)
Overall Score:
6.45/10
(2021: 6.02/10)
Rank: 61/167
(2021: 74/167)
Regime type:
Flawed
democracy
(2021: Flawed
democracy)
Overall Score:
6.33/10
(2021: 6.36/10)
Rank: 68/167
(2021: 63/167)
Regime type:
Flawed
democracy
(2021: Flawed
democracy)
Overall Score:
4.35/10
(2021: 4.35/10)
Rank: 103/167
(2021: 103/167)
Regime type:
Hybrid regime
(2021: Hybrid
regime)
Overall Score:
5.20/10
(2021: 5.12/10)
Rank: 90/167
(2021: 91/167)
Regime type:
Hybrid regime
(2021: Hybrid
regime)
Overall Score:
6.23/10
(2021: 6.10/10)
Rank: 69/167
(2021: 69/167)
Regime type:
Flawed
democracy
(2021: Flawed
democracy)
Overall Score:
5.42/10
(2021: 5.57/10)
Rank: 87/167
(2021: 86/167)
Regime type:
Hybrid regime
(2021: Hybrid
regime)
6
The table presents the latest available ranking and/or scores by third parties. Additional reference to data from previous assessment is shown in between parenthesis, when available.
30
World Press Freedom Index
2023 - Reporters without
borders
https://rsf.org/en/index
Global Score:
57.86/100
(2022:
56.41/100)
Rank: 96/180
(2022: 103/180)
Global Score:
65.43/100
(2022:
65.64/100)
Rank: 64/180
(2022: 67/180)
Global Score:
68.38/100
(2022:
67.00/100)
Rank: 56/180
(2022: 61/180)
Global Score:
74.35/100
(2022:
68.44/100)
Rank: 38/180
(2022: 57/180)
Global Score:
74.28/100
(2022:
66.54/100)
Rank: 39/180
(2022: 63/180)
Global Score:
59.16/100
(2022:
61.51/100)
Rank: 91/180
(2022: 79/180)
Global Score:
33.97/100
(2022:
41.25/100)
Rank: 165/180
(2022: 149/180)
Global Score:
61.69/100
(2022:
59.30/100)
Rank: 77/180
(2022: 89/180)
Global Score:
77.62/100
(2022:
73.47/100)
Rank: 28/180
(2022: 40/180)
Global Score:
61.19/100
(2022:
55.76/100)
Rank: 79/180
(2022: 106/180)
Rule of Law Index 2022 -
World Justice Project
https://worldjusticeproject.org/
rule-of-law-index/global/2022/
Overall Score:
0.49/1
(2021: 0.49/1)
Global Rank:
87/140
(2021: 83/139)
Overall Score:
0.52/1
(2021: 0.52/1)
Global Rank:
70/140
(2021: 72/139)
Overall Score:
0.56/1
(2021: 0.55/1)
Global Rank:
57/140
(2021: 60/139)
Overall Score:
0.53/1
(2021: 0.53/1)
Global Rank:
63/140
(2021: 64/139)
n/a
Overall Score:
0.49/1
(2021: 0.49/1)
Global Rank:
83/140
(2021: 81/139)
Overall Score:
0.42/1
(2021: 0.42/1)
Global Rank:
116/140
(2021: 117/139)
Overall Score:
0.60/1
(2021: 0.61/1)
Global Rank:
49/140
(2021: 49/139)
Overall Score:
0.52/1
(2021: 0.51/1)
Global Rank:
68/140
(2021: 73/139)
Overall Score:
0.50/1
(2021: 0.51/1)
Global Rank:
76/140
(2021: 74/139)
Worldwide Governance
Indicators 2022 – Rule of Law,
The World Bank Group
http://info.worldbank.org/gove
rnance/wgi/
Percentile Rank:
47.17/100
Percentile Rank:
41.5/100
Percentile Rank:
39.62/100
Percentile Rank:
50.00/100
Percentile Rank:
48.58/100
Percentile Rank:
49.06/100
Percentile Rank:
36.79/100
Percentile Rank:
56.60/100
Percentile Rank:
41.98/100
Percentile Rank:
18.87/100
Worldwide Governance
Indicators 2022 – Governance
Effectiveness, The World Bank
Group
http://info.worldbank.org/gove
rnance/wgi/
Percentile Rank:
56.60/100
Percentile Rank:
12.74/100
Percentile Rank:
44.34/100
Percentile Rank:
49.53/100
Percentile Rank:
51.42/100
Percentile Rank:
57.08/100
Percentile Rank:
43.87/100
Percentile Rank:
72.64/100
Percentile Rank:
40.57/100
Percentile Rank:
33.02/100
Worldwide Governance
Indicators 2022 – Control of
Corruption, The World Bank
Group
http://info.worldbank.org/gove
rnance/wgi/
Percentile Rank:
38.68/100
Percentile Rank:
25.94/100
Percentile Rank:
47.17/100
Percentile Rank:
43.87/100
Percentile Rank:
50.94/100
Percentile Rank:
35.38/100
Percentile Rank:
34.91/100
Percentile Rank:
72.17/100
Percentile Rank:
42.92/100
Percentile Rank:
29.25/100
31
Corruption Perceptions Index
2022 - Transparency
International
https://www.transparency.org/
en/cpi/2022
Score: 36/100
(2021: 35/100)
Rank: 101/180
(2021: 110/180)
Score: 34/100
(2021: 35/100)
Rank: 110/180
(2021: 110/180)
Score: 41/100
(2021: 39/100)
Rank: 84/180
(2021: 87/180)
Score: 40/100
(2021: 39/100)
Rank: 85/180
(2021: 87/180)
Score: 45/100
(2021: 46/100)
Rank: 65/180
(2021: 64/180)
Score: 36/100
(2021: 38/100)
Rank: 101/180
(2021: 96/180)
Score: 36/100
(2021: 38/100)
Rank: 101/180
(2021: 96/180)
Score: 56/100
(2021: 55/100)
Rank: 41/180
(2021: 45/180)
Score: 39/100
(2021: 36/100)
Rank: 91/180
(2021: 105/180)
Score: 33/100
(2021: 32/100)
Rank: 116/180
(2021: 122/180)
32
STATISTICAL DATA (as of 31/08/2023), part 1 (Albania – Montenegro)
Demography Note
Albania
Bosnia and
Herzegovina
Kosovo North Macedonia Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Total population (thousands) 2 846 s 2 830 s : : 1 782 s 1 798 s 2 076 s 2 069 s 622 s 621 s 447 485
s
447 001
bps
Share of 15-64 in total
population (%)
68.4 s 68.2 s : : 67.1 s 67.3 s 69.3 s 69.1 s 66.5 s 66.2 s 64.3 ps 64.1 bps
Crude rate of natural
population change (per 1 000
inhabitants)
0.2 - 1.2 : : 7.4 ep : - 3.2 - 5.1 - 0.3 - 3.4 - 2.5 ep - 2.7 bep
Life expectancy at birth, males
(years)
75.2 73.6 : : : : 72.2 71.1 b 73.2 70.8 77.5 ep 77.2 bep
Life expectancy at birth,
females (years)
79.6 77.7 : : : : 76.7 75.5 b 78.8 77.0 83.2 ep 82.9 bep
Labour market Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Economic activity rate for
persons aged 20-64:
proportion of the population
aged 20-64 that is
economically active (%)
Total 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 75.3 ew 75.1 ew 62.3 bw 63.4 bw 42.9 w 43.9 w 70.5 70.5 w 67.2 64.7 w 77.6 78.4 b
Males 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 83.9 ew 84.2 ew 75.4 bw 76.7 bw 63.0 w 63.8 w 82.5 83.2 w 74.6 71.7 w 83.6 84.0 b
Females 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 66.9 ew 66.3 ew 49.1 bw 50.0 bw 23.1 w 24.4 w 58.2 57.4 w 59.9 57.8 w 71.7 72.9 b
Employment rates, aged 20-
64 (% of the population)
Total 1) 2) 3) 4) 5) 6) 66.3 ew 66.3 ew 52.5 bw 52.6 bw 32.3 w 35.1 w 59.1 59.5 w 55.2 54.2 w 72.2 73.1 b
Males 1) 2) 3) 4) 5) 6) 74.0 ew 74.6 ew 64.9 bw 66.0 bw 48.8 w 51.9 w 68.9 69.5 w 61.7 59.8 w 78.0 78.5 b
Females 1) 2) 3) 4) 5) 6) 58.8 ew 58.3 ew 40.0 bw 39.1 bw 16.0 w 18.5 w 49.0 49.2 w 48.8 48.7 w 66.5 67.6 b
Persons aged 15-24 not in
employment, education or
training, % of the population in
the age group
1) 2) 8) 5) 4) 9) 26.6 w 24.0 w 21.6 w 19.9 w 33.6 w 32.1 w 19.6 17.9 w 21.1 20.2 w 11.1 10.8 b
33
Labour market (cont.) Note
Albania
Bosnia and
Herzegovina
Kosovo North Macedonia Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Persons aged 15-29 not in
employment, education or
training, % of the population in
the age group
1) 2) 8) 5) 4) 9) 27.9 w 26.1 w 25.9 w 25.1 w 40.4 w 36.6 w 26.2 24.3 w 26.6 26.5 w 13.8 13.1 b
Employment by main sectors
Agriculture, forestry and
fisheries (%)
1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 36.1 ew 33.8 ew 12.0 bw 9.4 bw 4.8 w 2.8 w 12.0 s 11.5 w 7.5 s 6.4 w 4.3 s 3.8 bs
Industry (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 13.4 ew 13.8 ew 23.9 bw 24.4 bw 16.3 w 14.8 w 23.9 s 23.9 w 10.1 s 10.2 w 18.2 s 18.0 bs
Construction (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 7.0 ew 8.1 ew 9.5 bw 9.1 bw 11.1 w 10.5 w 6.9 s 6.8 w 8.3 s 6.7 w 6.6 s 6.6 bs
Services (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 43.5 ew 44.3 ew 54.7 bw 57.0 bw 67.9 w 71.9 w 57.1 s 57.7 w 73.5 s 76.7 w 70.1 s 70.9 bs
People employed in the public
sector as a share of total
employment, persons aged
20-64 (%)
11) 12) 13) 5) 4) 15.5 ew 16.3 ew 19.1 bw 19.8 bw 28.7 w 28.3 w 24.4 w 25.6 w 30.5 w 32.7 w : :
People employed in the
private sector as a share of
total employment, persons
aged 20-64 (%)
14) 1) 13) 2) 5) 84.5 ew 83.7 ew 80.9 bw 80.2 bw 71.3 w 71.7 w 75.6 w 74.4 w 65.6 w 63.7 w : :
Unemployment rates (% of the
labour force)
Total 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
11.8 ew 11.6 ew 15.9 bw 17.4 bw 25.8 w 20.6 w 16.4 15.7 w 17.9 16.6 w 7.1 7.1 b
Males 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
11.6 ew 11.4 ew 14.2 bw 14.4 bw 23.4 w 18.9 w 16.7 16.4 w 17.5 17.1 w 6.8 6.8 b
Females 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
12.0 ew 11.8 ew 18.6 bw 22.0 bw 32.2 w 24.9 w 15.9 14.6 w 18.4 15.9 w 7.4 7.4 b
Youth, aged 15-24 1) 2) 3) 4) 5) 6) 26.5 ew 27.1 ew 36.6 bw 38.3 bw 49.1 w 38.0 w 35.7 36.4 w 36.0 37.1 w 16.8 16.7 b
Long-term (>12 months) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
7.0 ew 7.3 ew 11.9 bw 13.7 bw 18.4 w 14.5 w 12.4 12.5 w 13.4 11.0 w 2.5 2.8
Average nominal monthly
wages and salaries (EUR)
17) 18) 19) 20) 21) 6) 434 sw 474 sw 489 sw 510 sw 466 sw 484 sw 441 sw 466 sw 524 sw 532 sw : :
34
Education Note
Albania
Bosnia and
Herzegovina
Kosovo North Macedonia Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Early leavers from education
and training: percentage of the
population aged 18-24 with at
most a lower secondary
education and not in further
education or training (%)
1) 2) 8) 5) 4) 15.6 w 17.4 w 4.7 w 4.7 w 7.8 w 7.0 w 5.7 4.6 w 3.6 6.7 w 9.9 9.8 b
Public expenditure on
education relative to GDP (%)
6) 22) 23) 3.3 psw 3.1 sw 4.3 sw : 4.6 sw 4.3 sw : : : : 5.0 d :
Percentage of the population
aged 20-24 with at most lower
secondary education, total
1) 2) 3) 4) 5) 6) 24) 17.9 w 17.2 w 5.8 bw 6.1 bw 10.2 w 9.8 w 6.1 4.9 w : 2.8 w 15.7 15.6 b
Percentage of the population
aged 20-24 with at most lower
secondary education, males
1) 2) 3) 4) 5) 6) 18.5 w 18.4 w 5.8 bw 6.8 bw 9.1 w 10.3 w 5.9 4.9 w : 3.4 w 18.5 18.1 b
Percentage of the population
aged 20-24 with at most lower
secondary education, females
1) 2) 3) 4) 5) 6) 17.4 w 16.1 w 5.9 bw 5.3 bw 11.5 w 9.4 w 6.2 4.9 w : 2.2 w 12.9 12.9 b
Percentage of the population
aged 20-24 with upper
secondary or post secondary
non-tertiary education, total
1) 2) 3) 4) 5) 6) 51.5 w 56.3 w 84.2 bw 84.5 bw 78.8 w 75.6 w 85.2 88.8 w 83.3 85.2 w 66.8 65.7 b
Percentage of the population
aged 20-24 with upper
secondary or post secondary
non-tertiary education, males
1) 2) 3) 4) 5) 6) 60.2 w 65.0 w 86.1 bw 86.5 bw 83.1 w 78.4 w 89.0 91.8 w 85.7 87.6 w 67.5 66.3 b
Percentage of the population
aged 20-24 with upper
secondary or post secondary
non-tertiary education,
females
1) 2) 3) 4) 5) 6) 42.4 w 48.1 w 82.3 bw 82.4 bw 73.8 w 72.6 w 81.1 85.7 w 80.6 82.6 w 66.0 65.1 b
Percentage of the population
aged 30-34 with tertiary
education, total
1) 2) 3) 4) 5) 6) 33.2 ew 32.1 ew 28.4 bw 28.8 bw 29.1 w 32.3 w 39.7 36.9 w 38.4 39.0 w 41.1 41.9 b
Percentage of the population
aged 30-34 with tertiary
education, males
1) 2) 3) 4) 5) 6) 26.7 ew 25.4 ew 23.2 bw 23.9 bw 28.1 w 30.8 w 34.3 31.8 w 35.1 34.9 w 36.0 36.6 b
Percentage of the population
aged 30-34 with tertiary
education, females
1) 2) 3) 4) 5) 6) 40.0 ew 39.3 ew 34.0 bw 34.0 bw 30.3 w 34.0 w 45.3 42.3 w 41.7 43.0 w 46.2 47.2 b
35
National accounts Note
Albania
Bosnia and
Herzegovina
Kosovo North Macedonia Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Gross domestic product
In current prices (EUR million) 6) 23) 13 310 15 157 p 17 756 19 995 6 772 7 958 10 852 11 688 p 4 186 4 955 13 471
071
14 567
204
Per capita (EUR) 6) 23) 4 690 5 390 p : : 3 800 s 4 426 s 5 240 e 5 672
sw
6 740 8 000 30 050 32 520
In purchasing power
standards (PPS) per capita
9 213 10 296 p 10 200 : : : 11 349 e : 13 436 15 538 30 054 32 524
In purchasing power
standards (PPS) per capita,
relative to the EU average
(EU-27 = 100)
30.7 31.7 33.1 s : : : 37.8 : 44.7 47.8 100 100
Real (volume) annual rate of
change, compared with the
previous year (%)
6) 23) - 3.5 p : - 3.0 7.4 - 5.3 10.7 - 4.7 3.9 p - 15.3 13.0 - 5.6 5.6
Gross value added by main
sectors
Agriculture, forestry and
fisheries (%)
6) 23) 25) 21.9 21.1 p 7.0 6.0 8.9 8.6 9.8 8.4 p 9.1 8.0 1.8 1.8
Industry (%) 6) 23) 25) 12.8 12.9 p 22.8 24.5 24.1 23.6 19.8 19.6 p 13.5 12.5 19.7 20.0
Construction (%) 6) 23) 25) 10.2 10.9 p 5.4 5.1 9.3 10.6 6.0 6.3 p 7.3 5.8 5.5 5.5
Services (%) 6) 23) 25) 55.2 s 55.2 ps 64.7 s 64.3 s 57.7 s 57.2 s 64.3 s 65.8 ps 70.0 s 73.8 s 73.0 s 72.7 s
Balance of payments Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Net (inward - outward) foreign
direct investment (FDI) (million
euro)
63) 64) 59) 65) 66) 893.6 s 988.8 s 322.2 w 459.8 w 286.6 w 320.4 w 154.7 w 387.5 w 470.5 w 581.6 w c - 318
026.0 s
Net (inward - outward) foreign
direct investment (FDI) (% of
GDP)
63) 64) 67) 23) 6.71 s 6.52 ps 1.84 sw 2.41 sw 4.23 s 4.03 s 1.45
psw
3.32 ps 11.24
sw
11.74
sw
c - 2.18 s
Net (inward - outward) foreign
direct investment (FDI) in
relation to EU-27 (million euro)
68) 59) 65) 69) 66) 506.8 s 652.5 s 226.3 w 186.8 w 135.6 s 189.1 s 11.1 w 390.0 s 92.9 w 180.1 w c - 56 205.8
s
Net (inward - outward) foreign
direct investment (FDI) in
relation to EU-27 (% of GDP)
68) 70) 23) 3.81 s 4.30 sp 1.29 sw 0.98 sw 2.00 s 2.38 s 0.10
psw
3.34 sp 2.22 sw 3.64 sw c - 0.39 s
Remittances as % of GDP 71) 72) 23) 5.06 s 5.02 ps 7.26 s 7.78 s 14.47 s 14.49 s 3.07 s 2.95 ps 6.26 s 6.82 s 0.15 s 0.14 s
36
External trade in goods Note
Albania
Bosnia and
Herzegovina
Kosovo North Macedonia Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Share of exports to EU-27
countries in value of total
exports (%)
26) 27) 74.7 s 72.2 s 72.4 s 72.8 s 34.5 s 31.5 s 77.5 s 77.1 s 37.7 s 31.1 s : :
Share of imports from EU-27
countries in value of total
imports (%)
26) 27) 57.9 s 54.4 s 60.8 s 58.9 s 45.8 s 44.3 s 46.3 s 46.2 s 44.2 s 45.7 s : :
Trade balance (EUR million) 26) 28) 27) - 2 670 - 3 533 - 3 254 - 3 744 - 2 822 - 3 929 - 1 818 - 2 678 - 1 739 - 2 067 215 288 55 040
International trade in goods
and services relative to GDP
Imports (% of GDP) 6) 23) 37.2 44.7 p 47.9 53.9 53.9 65.2 70.5 82.3 p 61.0 62.2 42.8 46.7
Exports (% of GDP) 6) 23) 22.7 31.3 p 34.2 42.2 21.7 33.4 57.8 66.2 p 26.0 42.8 46.4 50.5
Public finance Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
General government surplus
(+) / deficit (-) (%)
29) 30) 31) 23) - 6.8 w - 6.8 fw - 5.3 w : - 5.2 w : - 8.1 w : - 10.7
ew
: - 6.7 - 4.8
General government debt (%) 32) 29) 33) 31) 34)
23)
72.7 w 76.7 fw 36.6 w w 21.8 w : 51.2 w : 103.1 w : 90.0 88.0
37
Financial indicators Note
Albania
Bosnia and
Herzegovina
Kosovo North Macedonia Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Annual change in consumer
prices (%)
35) 36) 37) 38) 2.2 d 2.3 d - 1.1 w 2.0 w 0.2 d 3.4 d 1.2 d 3.4 d - 0.5 d 2.5 d 0.7 2.9
Private debt, consolidated,
relative to GDP (%)
39) 40) : : - 1.2 w : : : : : : : : :
Total external debt, relative to
GDP (%)
41) 42) 43) 44) 23) 64.2 s 64.4 ps 64.3 sw 60.1 sw 37.2 sw 37.4 sw 78.7 s 81.9 ps 221.6 s 191.5 s : :
Total debt in foreign currency,
relative to GDP (%)
45) 66 w : : : : : : : 17 w : : :
Lending interest rate (one
year), per annum (%)
46) 47) 48) 49) 50)
51) 52)
6.05 w 5.91 w 3.05 w 3.20 w 6.21 w 5.96 w 2.00 w 1.75 w 5.84 w 5.66 w : :
Deposit interest rate (one
year), per annum (%)
46) 53) 48) 54) 55)
50) 56) 57)
0.40 w 0.48 w 0.07 w 0.05 w 1.49 w 1.33 w 0.15 w 0.15 w 0.40 w 0.35 w : :
Value of reserve assets
(including gold) (million euro)
48) 41) 42) 43) 58)
59)
3 942.4
w
4 972.2
w
7 091.0
w
8 359.1
w
900.8 w 1 100.3
w
3 359.9
w
3 643.3
w
1 738.5
w
1 748.8
w
: :
International reserves -
equivalence in months of
imports
60) 48) 41) 42) 61)
62)
9.6 sw 17.0 sw 10.0 sw : 3.0 sw : 5.3 sw : 8.2 sw : : :
38
Business Note
Albania
Bosnia and
Herzegovina
Kosovo North Macedonia Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Industrial production index
(2015 = 100)
73) 74) 75) 76) 89.5 w 113.0 w 96.7 106.2 : : 102.4 103.9 105.8 110.3 98.5 107.5
Infrastructure Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Density of railway network
(lines in operation per
thousand km²)
77) 78) 79) 80) 81)
82)
7.8 sw 7.8 s 19.9 sw 19.9 sw 30.5 sw 30.5 sw 26.9 s 26.9 s 18.0 s 18.0 s : :
Length of motorways
(kilometres)
83) 22 25 218 218 137 w 137 w 335 335 z z : :
Energy Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Net energy imports in relation
to GDP
84) 1.7 s 2.7 ps 2.7 s 3.5 s 4.2 s 6.7 s 4.8 s 7.7 ps 2.6 s 4.1 s 1.6 s 2.7 s
39
STATISTICAL DATA (as of 31/08/2023), part 2 (Serbia – Ukraine)
Demography Note
Serbia Türkiye Georgia Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Total population (thousands) 6 927 s 6 872 s 83 155 s 83 614 s 3 717 s 3 729 s 2 640 s 2 597 ps 41 733 s 41 419 s 447 485
s
447 001
bps
Share of 15-64 in total
population (%)
64.8 s 64.5 s 67.8 s 67.7 s 64.5 s 64.2 s : 66.7 ps 67.6 s 67.4 s 64.3 ps 64.1 bps
Crude rate of natural
population change (per 1 000
inhabitants)
- 8.0 - 10.9 : : - 1.1 - 3.8 - 3.8 ep : - 7.8 - 10.7 e - 2.5 ep - 2.7 bep
Life expectancy at birth, males
(years)
71.6 70.0 : : : : : : : : 77.5 ep 77.2 bep
Life expectancy at birth,
females (years)
77.5 75.7 : : : : : : : : 83.2 ep 82.9 bep
Labour market Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Economic activity rate for
persons aged 20-64:
proportion of the population
aged 20-64 that is
economically active (%)
Total 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 72.5 75.0 b 58.7 61.2 bw 63.2 bw 64.5 w 51.1 w 52.8 w 72.0 w 71.9 w 77.6 78.4 b
Males 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 79.9 82.6 b 79.8 82.3 bw 74.0 bw 76.2 w 55.5 w 57.8 w 78.4 w 78.2 w 83.6 84.0 b
Females 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 65.2 67.4 b 37.5 40.0 bw 52.8 bw 53.4 w 47.0 w 48.1 w 66.0 w 66.0 w 71.7 72.9 b
Employment rates, aged 20-
64 (% of the population)
Total 1) 2) 3) 4) 5) 6) 65.9 66.7 b 51.0 53.9 bw 51.1 bw 50.6 w 49.1 w 51.1 w 65.2 w 64.8 w 72.2 73.1 b
Males 1) 2) 3) 4) 5) 6) 72.9 74.2 b 70.1 73.6 bw 58.7 bw 58.1 w 53.1 w 55.6 w 70.8 w 70.8 w 78.0 78.5 b
Females 1) 2) 3) 4) 5) 6) 58.9 59.3 b 32.0 34.1 bw 43.9 bw 43.5 w 45.5 w 46.9 w 60.0 w 59.3 w 66.5 67.6 b
Persons aged 15-24 not in
employment, education or
training, % of the population in
the age group
1) 2) 8) 5) 4) 9) 15.9 16.4 b 28.3 24.7 bw 28.5 bw 26.8 w 17.6 w 17.2 w 15.5 w 14.3 w 11.1 10.8 b
40
Labour market (cont.) Note
Serbia Türkiye Georgia Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Persons aged 15-29 not in
employment, education or
training, % of the population in
the age group
1) 2) 8) 5) 4) 9) 20.0 18.8 b 32.0 28.4 bw 35.1 bw 34.6 w 26.0 w 26.4 w 20.0 w 19.8 w 13.8 13.1 b
Employment by main sectors
Agriculture, forestry and
fisheries (%)
1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 14.6 s 15.0 bs 17.6 s 17.2 bw 19.8 bw 18.9 w 21.1 w 21.5 w 14.1 w 14.1 w 4.3 s 3.8 bs
Industry (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 22.6 s 23.7 bs 20.5 s 21.3 bw 11.4 bw 11.3 w 14.6 w 14.4 w 17.8 w 18.2 w 18.2 s 18.0 bs
Construction (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 5.4 s 6.0 bs 5.7 s 6.2 bw 6.9 bw 7.8 w 7.2 w 7.7 w 7.0 w 7.0 w 6.6 s 6.6 bs
Services (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 57.5 s 55.3 bs 56.2 s 55.3 bw 61.9 bw 62.1 w 57.1 w 56.4 w 61.1 w 60.7 w 70.1 s 70.9 bs
People employed in the public
sector as a share of total
employment, persons aged
20-64 (%)
11) 12) 13) 5) 4) 26.4 w 25.8 w 17.7 w 16.9 bw 23.5 bw 24.3 w 29.6 w 28.6 w : : : :
People employed in the
private sector as a share of
total employment, persons
aged 20-64 (%)
14) 1) 13) 2) 5) 73.6 w 74.2 w 82.3 w 83.1 bw 76.5 bw 75.7 w 70.4 w 71.4 w : : : :
Unemployment rates (% of the
labour force)
Total 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
9.1 11.1 b 13.2 12.0 bw 18.5 bw 20.6 w 3.8 w 3.2 w 9.5 w 9.8 w 7.1 7.1 b
Males 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
8.8 10.2 b 12.4 10.7 bw 20.2 bw 22.7 w 4.3 w 3.9 w 9.8 w 9.5 w 6.8 6.8 b
Females 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
9.5 12.1 b 14.9 14.8 bw 16.2 bw 17.8 w 3.3 w 2.5 w 9.1 w 10.1 w 7.4 7.4 b
Youth, aged 15-24 1) 2) 3) 4) 5) 6) 26.6 26.4 b 25.1 22.6 bw 39.4 bw 42.9 w 10.9 w 9.2 w 19.3 w 19.1 w 16.8 16.7 b
Long-term (>12 months) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
4.5 4.9 3.3 3.7 bw 5.8 bw 7.2 w 0.7 w 0.8 w 2.0 w 2.4 w 2.5 2.8
Average nominal monthly
wages and salaries (EUR)
17) 18) 19) 20) 21) 6) 706 sw 772 sw 384 sw 256 sw 296 sw 372 sw 376 sw 447 sw 334 sw 453 sw : :
41
Education Note
Serbia Türkiye Georgia Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Early leavers from education
and training: percentage of the
population aged 18-24 with at
most a lower secondary
education and not in further
education or training (%)
1) 2) 8) 5) 4) 5.6 6.3 b 26.7 23.0 bw 8.2 w 7.3 w 16.9 w 19.6 w : : 9.9 9.8 b
Public expenditure on
education relative to GDP (%)
6) 22) 23) 3.5 sw 3.3 psw 4.0 3.5 sw 3.8 psw 3.6 sw : : 5.4 sw : 5.0 d :
Percentage of the population
aged 20-24 with at most lower
secondary education, total
1) 2) 3) 4) 5) 6) 24) 6.4 6.7 b 34.4 29.5 bw 7.9 w 7.3 w 21.2 w 23.3 w 2.9 w 2.7 w 15.7 15.6 b
Percentage of the population
aged 20-24 with at most lower
secondary education, males
1) 2) 3) 4) 5) 6) 6.0 7.7 b 36.7 31.6 bw 8.3 w 7.4 w 24.5 w 27.3 w 3.1 w 2.9 w 18.5 18.1 b
Percentage of the population
aged 20-24 with at most lower
secondary education, females
1) 2) 3) 4) 5) 6) 6.8 5.7 b 32.2 27.3 bw 7.5 w 7.2 w 18.0 w 19.4 w 2.8 w 2.5 w 12.9 12.9 b
Percentage of the population
aged 20-24 with upper
secondary or post secondary
non-tertiary education, total
1) 2) 3) 4) 5) 6) 85.4 85.3 b 43.1 47.8 bw 77.3 w 77.2 w 69.4 w 68.2 w 54.9 w 55.2 w 66.8 65.7 b
Percentage of the population
aged 20-24 with upper
secondary or post secondary
non-tertiary education, males
1) 2) 3) 4) 5) 6) 87.5 86.3 b 45.3 51.1 bw 82.4 w 84.0 w 68.7 w 66.4 w 59.6 w 58.9 w 67.5 66.3 b
Percentage of the population
aged 20-24 with upper
secondary or post secondary
non-tertiary education,
females
1) 2) 3) 4) 5) 6) 83.2 84.1 b 40.8 44.5 bw 71.3 w 70.2 w 70.2 w 69.9 w 50.0 w 51.3 w 66.0 65.1 b
Percentage of the population
aged 30-34 with tertiary
education, total
1) 2) 3) 4) 5) 6) 33.0 35.3 b 33.1 35.5 bw 38.2 w 35.5 w 31.5 w 31.8 w 57.1 w 58.0 w 41.1 41.9 b
Percentage of the population
aged 30-34 with tertiary
education, males
1) 2) 3) 4) 5) 6) 27.1 27.7 b 33.9 36.1 bw 33.6 w 32.3 w 24.3 w 28.6 w 49.7 w 51.4 w 36.0 36.6 b
Percentage of the population
aged 30-34 with tertiary
education, females
1) 2) 3) 4) 5) 6) 39.1 43.2 b 32.2 35.0 bw 42.7 w 38.9 w 38.2 w 34.7 w 64.8 w 64.8 w 46.2 47.2 b
42
National accounts Note
Serbia Türkiye Georgia Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Gross domestic product
In current prices (EUR million) 6) 23) 46 815 53 329 626 742 689 547 13 871
w
15 732
w
10 116
w
11 569
w
137 133
w
168 710
w
13 471
071
14 567
204
Per capita (EUR) 6) 23) 6 790 7 800 7 520 8 190 3 726 w 4 242 w 3 839 w 4 424 w 3 285 w 4 077 w 30 050 32 520
In purchasing power
standards (PPS) per capita
12 812 14 349 18 325 20 337 : : 12 977
w
16 069
w
: : 30 054 32 524
In purchasing power
standards (PPS) per capita,
relative to the EU average
(EU-27 = 100)
42.6 44.2 61.0 62.7 : : : : : : 100 100
Real (volume) annual rate of
change, compared with the
previous year (%)
6) 23) - 0.9 7.5 1.9 11.4 - 6.8 w 10.5 w - 8.3 w 13.9 w - 3.8 w 3.4 w - 5.6 5.6
Gross value added by main
sectors
Agriculture, forestry and
fisheries (%)
6) 23) 25) 7.6 7.6 7.5 6.2 8.3 w 7.4 w 10.8 w 12.3 w 10.8 w 12.7 w 1.8 1.8
Industry (%) 6) 23) 25) 23.4 23.0 25.6 29.1 15.5 w 17.0 w 15.2 w 14.7 w 20.9 w 23.8 w 19.7 20.0
Construction (%) 6) 23) 25) 6.6 7.3 5.9 5.7 8.7 w 7.5 w 11.5 w 9.3 w 3.3 w 3.2 w 5.5 5.5
Services (%) 6) 23) 25) 62.4 s 62.2 s 61.0 s 59.1 s 67.5 w 68.1 w 62.5 w 63.6 w 65.0 w 60.3 w 73.0 s 72.7 s
Balance of payments Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Net (inward - outward) foreign
direct investment (FDI) (million
euro)
63) 64) 59) 65) 66) 2 938.5
w
3 656.9
w
3 942.6
s
5 832.2
s
498.7 w 783.6 w 133.4 w 322.7 w - 50.8 w 6 351.5
w
c - 318
026.0 s
Net (inward - outward) foreign
direct investment (FDI) (% of
GDP)
63) 64) 67) 23) c 6.86 s 0.63 s 0.85 s 3.60 sw 4.98 sw 1.32 sw 2.79 sw - 0.04
sw
3.76 sw c - 2.18 s
Net (inward - outward) foreign
direct investment (FDI) in
relation to EU-27 (million euro)
68) 59) 65) 69) 66) c 1 801.0
s
140.6 s 600.5 s 178.9 w 189.7 w : : - 691.7
w
4 748.7
w
c - 56 205.8
s
Net (inward - outward) foreign
direct investment (FDI) in
relation to EU-27 (% of GDP)
68) 70) 23) c 3.38 s 0.02 s 0.09 s 1.29 sw 1.21 sw : : - 0.50
sw
2.81 sw c - 0.39 s
Remittances as % of GDP 71) 72) 23) 4.81 s : 0.02 s : 7.34 sw 8.65 sw 8.87
dpsw
: 0.75
psw
: 0.15 s 0.14 s
43
External trade in goods Note
Serbia Türkiye Georgia Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Share of exports to EU-27
countries in value of total
exports (%)
26) 27) 66.2 s 65.8 s 41.1 s 41.1 s 20.9 ew 16.9 sw 66.4 sw 62.5 sw : : : :
Share of imports from EU-27
countries in value of total
imports (%)
26) 27) 55.6 s 53.9 s 33.1 s 31.1 s 23.0 ew 22.9 sw 45.6 sw 46.6 sw : : : :
Trade balance (EUR million) 26) 28) 27) - 5 019 - 6 279 - 42 293 - 38 925 - 3 838
sw
- 5 171
sw
- 2 572
sw
- 2 166
sw
- 4 438
sw
: 215 288 55 040
International trade in goods
and services relative to GDP
Imports (% of GDP) 6) 23) 56.5 62.3 32.2 35.5 56.6 w 59.6 w 51.4 w 57.8 w 40.3 w 41.9 w 42.8 46.7
Exports (% of GDP) 6) 23) 48.2 54.5 28.7 35.3 37.3 w 43.2 w 27.9 w 30.6 w 38.8 w 40.7 w 46.4 50.5
Public finance Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
General government surplus
(+) / deficit (-) (%)
29) 30) 31) 23) - 8.0 w - 4.2 ew - 4.7 w : - 9.3 w - 6.3 w - 5.1 ew 0.0 ew - 5.4 w - 3.3 w - 6.7 - 4.8
General government debt (%) 32) 29) 33) 31) 34)
23)
57.7 w 57.5 ew 39.8 w : 60.1 w 49.6 w 33.1 w 32.6 w 60.4 w 49.0 w 90.0 88.0
44
Financial indicators Note
Serbia Türkiye Georgia Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Annual change in consumer
prices (%)
35) 36) 37) 38) 1.8 d 4.0 d 12.3 d 19.6 d 5.2 w 9.6 w 3.8 w 5.1 w 2.7 w 9.4 w 0.7 2.9
Private debt, consolidated,
relative to GDP (%)
39) 40) : : 13.0 w 7.6 w : : : : : : : :
Total external debt, relative to
GDP (%)
41) 42) 43) 44) 23) c 75.8 s 60.4 sw 54.3 sw 135.5
sw
124.0
sw
65.5 sw 66.9 sw 74.6 sw 67.8 sw : :
Total debt in foreign currency,
relative to GDP (%)
45) : : : : : : : : : : : :
Lending interest rate (one
year), per annum (%)
46) 47) 48) 49) 50)
51) 52)
1.90 w 1.90 w 16.25 w 22.79 w 8.52 w 9.46 w 5.15 w 8.50 w 7.89 w 7.67 w : :
Deposit interest rate (one
year), per annum (%)
46) 53) 48) 54) 55)
50) 56) 57)
0.10 w 0.10 w 13.51 w 17.85 w 8.46 w 9.13 w 0.15 w 4.50 w 7.22 w 6.95 w : :
Value of reserve assets
(including gold) (million euro)
48) 41) 42) 43) 58)
59)
13 491.7
w
16 454.5
w
81 937.5
w
94 006.1
w
3 532.4
w
3 787.3
w
3 082.9
w
3 445.8
w
23 711.1
w
27 294.4
w
: :
International reserves -
equivalence in months of
imports
60) 48) 41) 42) 61)
62)
6.1 sw : 4.9 sw 6.3 sw 5.4 sw 4.8 sw 7.1 sw : : : : :
45
Business Note
Serbia Türkiye Georgia Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Industrial production index
(2015 = 100)
73) 74) 75) 76) 111.0 118.5 115.4 135.6 : : 107.1 w 120.3 w 102.7 w 105.0 w 98.5 107.5
Infrastructure Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Density of railway network
(lines in operation per
thousand km²)
77) 78) 79) 80) 81)
82)
37.9 sw 38.1 sw 13.3 sw 13.5 sw 22.6 sw 22.2 sw 34.0 sw 34.0 sw 32.8 sw 32.7 sw : :
Length of motorways
(kilometres)
83) 928 928 w 3 523 3 532 208 w 263 w : : 15 w 15 w : :
Energy Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Net energy imports in relation
to GDP
84) 2.9 s 4.0 s 3.3 s 5.2 s 1.0 sw 1.8 sw : : : : 1.6 s 2.7 s
Source: Eurostat and/or the statistical authorities of the enlargement countries
: = not available
b = break in series
c = confidential value
d = definition differs
e = estimated value
f = forecast
p = provisional
s = Eurostat estimate
w= data supplied by and under the responsibility of the national statistical authority and published on an "as is" basis and without any assurance as regards their quality and adherence to
EU statistical methodology
z = not applicable and therefore equal to 0
Footnotes:
1) North Macedonia: The new IESS regulation has not been implemented
2) Bosnia and Herzegovina: Since January 2020, the Labour Force Survey in Bosnia and Herzegovina has been conducted continuously, throughout the year, with quarterly data
release. Also, from 2020 the procedure of weight calibration according to population estimates by five-year age groups and sex is carried out.
3) Bosnia and Herzegovina: From January 2021, the Agency for Statistics of Bosnia and Herzegovina began to apply the new, redesigned methodology of the Labour Force Survey. The
redesign of the survey took place on the basis of and in accordance with the new Regulation of the European Parliament and the Council, which entered into force on 1st January
2021. With the introduction of the new, redesigned methodology of the Labour Force Survey from January 2021, the series of data published in the previous year was interrupted.
4) Türkiye: *In HLFS, the series is not comparable to previous years due to the adjustments in the definition, scope and design of the survey with the year 2021.
5) Türkiye: Annual LFS results.
6) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied.
7) Ukraine: Fixing from 2019 economically active population - labour force.
46
8) Bosnia and Herzegovina: From 2020 onwards LFS is conducted on a quarterly basis leading to break in series compared to results from previous years. With the introduction of the
new, redesigned methodology of the Labour Force Survey (Regulation (EU) 2019/1700; Implementing Regulation (EU) 2019/2240) from January 2021, the series of data published in
the previous year was interrupted. This means that the data for 2020 and 2021 are also not comparable.
9) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied.
10) Georgia: Since 2020 - NACE Rev.2, before 2020 - NACE Rev.1.1.
11) Montenegro: Data refer to number of employees in the public sector as a share of the total number of persons employed.
12) North Macedonia: In the public sector are included data: Other (mixed, collective, state, undefined)
13) Bosnia and Herzegovina: The public sector includes NACE Rev. 2 Sections O, P and Q while the private sector includes other NACE Sections.
14) Montenegro: Break in series as previously only employees were answering this question; Since 2018 all employed persons are giving answer to this question.
15) Ukraine: Persons aged 15 years and over.
16) Georgia: Persons aged 15 years and older.
17) Serbia: Wages and salaries are obtained from administrative sources (tax administration records). Average earnings are calculated on the basis of the total amount of accrued
earnings for the reporting month and the number of full-time equivalent (FTE) employees.
18) Albania: Source of information: General Directorate of Taxation, social insurance contributors; INSTAT's calculation
19) Bosnia and Herzegovina: Net earnings.
20) Türkiye: Source: Income and Living Conditions Survey.
21) Moldova: Includes units with 1 and more employee.
22) Georgia: GDP is calculated according to 2008 SNA.
23) Georgia: Based on 2008 SNA.
24) Georgia: Persons without education are excluded.
25) Georgia: Calculations are made according to NACE Rev. 2.
26) Moldova: January to August.
27) Georgia: Data converted in EUR by Eurostat
28) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied.
29) Albania: Forecasts of the Ministry of Finance and Economy.
30) Ukraine: Modified cash data (Government finance statistics manual 2014).
31) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied.
32) Montenegro: Preliminary data. The final data will be available by the end of March 2021
33) Bosnia and Herzegovina: End of year (31 December).
34) Ukraine: State and state guaranteed debt.
35) Bosnia and Herzegovina: Consumer price inflation
36) Moldova: Consumer price inflation
37) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied.
38) Georgia: Consumer price inflation
39) Bosnia and Herzegovina: Data for monetary financial institutions.
40) Türkiye: Data cover debt securities and loans.
41) Bosnia and Herzegovina: Based on IMF balance of payments manual, sixth edition.
47
42) Türkiye: Average of year exchange rate used to convert to euros.
43) Moldova: Converted from USD to EUR using end-of-year exchange rates, according to the National Bank of Moldova.
44) Ukraine: Assets and debt converted from US dollars to euro using cross rates at the end of the reporting year.
Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are temporarily
occupied.
45) Albania: External debt (including FDI).
46) Montenegro: Weighted average effective interest rate, outstanding amounts, annual.
47) Albania: Average weighted rate applied to new 12-month loans over the respective month, on 12-month maturity.
48) North Macedonia: End of year (31 December).
49) Bosnia and Herzegovina: Short-term lending rates in national currency to non-financial corporations (weighted average).
50) Moldova: The rate is established by the National Bank of Moldova (NBM) starting from 2001. The NBM applies the interest "corridor" method: the highest rate is applied on overnight
credits, the lowest one on overnight deposits. End-of year values.
51) Ukraine: Average weighted interest rate on all instruments of National bank's refinancing.
52) Georgia: Refinancing credits auctions.
53) Albania: Deposit interest rate represents the average weighted rate for newly accepted deposits over the respective month, on 12-month maturity.
54) Bosnia and Herzegovina: Demand deposit rates in national currency of households (weighted average).
55) Türkiye: Average of monthly data. Overnight deposit facility.
56) Ukraine: Distribution of deposit certificates of the National Bank of Ukraine.
57) Georgia: CD auctions.
58) Ukraine: Assets and debt converted from US dollars to euro using cross rates at the end of the reporting year.
59) Ukraine: the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are temporarily
occupied. are excluded from the External Sector' data.
60) Albania: End of August 2021
January-June 2021
61) Türkiye: Average of year exchange rate used to convert to euros.
As of Third Quarter of 2021.
As of October 2021.
62) Moldova: Converted from USD to EUR using end-of-year exchange rates, according to the National Bank of Moldova.
Converted from USD to EUR using annual average exchange rates, according to the National Bank of Moldova.
63) Bosnia and Herzegovina: Based on IMF balance of payments manual, Asset - Liability Approach
64) Moldova: Converted from USD to EUR using annual average exchange rates, according to the National Bank of Moldova.
65) Ukraine: Since 2021 the National bank of Ukraine have improved the foreign direct investment compilation, in context of which non-financial corporations' reinvested earnings have
been incorporated in FDI flows and stocks data. Therefore, BoP, IIP, FDI data for 2015- 2020 were revised.
66) Ukraine: Since 2021 the National bank of Ukraine have improved the foreign direct investment compilation, in context of which loans between fellow enterprises have been
incorporated in FDI flows and stocks data. Therefore, BoP, IIP, FDI data for 2015- 2020 were revised.
67) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied. Since 2021 the National bank of Ukraine have improved the foreign direct investment compilation, in context of which non-financial corporations' reinvested
earnings have been incorporated in FDI flows and stocks data. Therefore, BoP, IIP, FDI data for 2015- 2020 were revised.
68) Bosnia and Herzegovina: Based on IMF balance of payments manual, sixth edition and OECD Benchmark Definition of Foreign Direct Investment - 4th edition
69) Ukraine: FDI Data were recalculated taking into account EU-27 Member States, excluding the United Kingdom.
70) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
48
temporarily occupied. FDI Data were recalculated taking into account EU-27 Member States, excluding the United Kingdom.
Since 2021 the National bank of Ukraine have improved the foreign direct investment compilation, in context of which loans between fellow enterprises have been incorporated in FDI
flows and stocks data. Therefore, BoP, IIP, FDI data for 2015- 2020 were revised.
71) Moldova: Converted from USD to EUR using annual average exchange rates, according to the National Bank of Moldova.
Personal transfers.
72) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and a part of temporarily occupied territories in the Donetsk and
Luhansk regions.
Previous data
73) Albania: Activity B_D
74) Moldova: Starting with 2016 the Industrial production volume index are adjusted seasonally by number of working days and seasonality, the time series was corrected
75) Ukraine: Adjustment for the effect of calendar days of the dynamic series of indices to the average monthly value of the base. (2016) year is carried out using the DEMETRA+
program, using the TRAMO/SEATS methodactivity.
76) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied.
77) The data was taken from the Republic Geodetic Authority.
78) Bosnia and Herzegovina: Inland waters estimated at 210 km².
79) Türkiye: Main lines only.
Area values are calculated by reference to corine classifications and adapted to LUCAS. Corine data production period is 6 years.
80) Moldova: Including the Transnistrian region.
As of the end of the year.
81) Moldova: Including the Transnistrian region.
As of the end of the year.
Including wetlands.
82) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied. Data of the State Service on Geodesy, Cartography and Cadastre of Ukraine.
Data are given according to the new Classification of Land Types.
83) Ukraine: Data exclude the temporarily occupied territory of the Autonomous Republic of Crimea, the city of Sevastopol and the parts of the Donetsk and Luhansk regions which are
temporarily occupied.
84) Georgia: Data converted in EUR by Eurostat
Based on 2008 SNA.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.11.2023
COM(2023) 690 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2023
{SWD(2023) 690 final} - {SWD(2023) 691 final} - {SWD(2023) 692 final} -
{SWD(2023) 693 final} - {SWD(2023) 694 final} - {SWD(2023) 695 final} -
{SWD(2023) 696 final} - {SWD(2023) 697 final} - {SWD(2023) 698 final} -
{SWD(2023) 699 final}
Offentligt
KOM (2023) 0690 - Meddelelse
Europaudvalget 2023
1
Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2023
I. Indledning
EU's udvidelse er en drivkraft for langsigtet stabilitet, fred og velstand på hele kontinentet.
EU-medlemskab er en geostrategisk investering i et stærkt, stabilt og forenet Europa baseret
på fælles værdier. Det er et effektivt redskab til at fremme demokrati, retsstatsprincippet og
respekten for de grundlæggende rettigheder. Troværdige, meritbaserede udsigter til
medlemskab af EU er den vigtigste drivkraft bag omstillingen og styrker dermed vores
kollektive sikkerhed og socioøkonomiske velstand. Det er afgørende for at fremme forsoning
og stabilitet på det europæiske kontinent. Den geopolitiske betydning af EU's udvidelse blev
yderligere understreget i 2022, da Ukraine, Republikken Moldova1
og Georgien ansøgte om at
blive medlemmer af EU i kølvandet på Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig
mod Ukraine, hvor Det Europæiske Råd2
anerkendte Ukraines, Moldovas og Georgiens
europæiske perspektiv og gav Ukraine og Moldova kandidatstatus. Tildelingen af
kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina i december 2022 var et vigtigt skridt i retning af at
opretholde tempoet i udvidelsesprocessen.
I dag har landene på Vestbalkan, Tyrkiet3
, Ukraine, Moldova og Georgien en historisk
mulighed for at knytte deres fremtid fast til Den Europæiske Union. Tiltrædelse er og vil fortsat
være en meritbaseret proces, der fuldt ud afhænger af de konkrete fremskridt, som de enkelte
udvidelsespartnere gør. Udvidelseslandene skal derfor handle med beslutsomhed for at
gennemføre de nødvendige reformer og gøre håndgribeligt og uigenkaldelig fremskridt — først
med de grundlæggende elementer i EU-tiltrædelsesprocessen. Retsstatsprincippet, navnlig
retsvæsenets uafhængighed og funktion og bekæmpelse af korruption, grundlæggende
rettigheder, økonomien, demokratiske institutioners funktionsmåde og reform af den offentlige
forvaltning er fortsat hjørnestenene i udvidelsespolitikken.
EU-medlemskab er et strategisk valg. Partnerne skal fuldt ud og utvetydigt tilslutte sig og
fremme EU's værdier. Tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er et
vigtigere signal end nogensinde om fælles værdier og strategisk retning i den nye geopolitiske
kontekst.
II. DEN VIGTIGSTE UDVIKLING
En forenet reaktion på Ruslands angrebskrig
De sidste to år har været præget af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. FN's
Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) har registreret mere end 27 000 civile
ofre i Ukraine, herunder 9 600 dræbte4
, men det nøjagtige antal dødsfald forventes at være
meget højere. De humanitære behov er fortsat høje: 17,6 millioner mennesker i Ukraine, 49 %
af landets samlede befolkning5
, og 6,2 millioner mennesker i flygtningeværtslande6
har fortsat
1
I det følgende benævnt "Moldova".
2
EUCO 24/22.
3
I overensstemmelse med Republikken Tyrkiets anmodning om at anvende landets nye officielle navn på
engelsk anvendes navnet "Türkiye" i stedet for "Turkey" på engelsk. Denne administrative ændring er
begrænset til den nomenklatur, der anvendes i EU-dokumenter, har ikke tilbagevirkende kraft og har ingen
retlige konsekvenser. Denne fremgangsmåde berører ikke den nomenklatur, som medlemsstaterne
anvender.
4
Tal pr. udgangen af august 2023.
5
FN's Humanitære Koordinationskontor, august 2023.
6
FN's Højkommissariat for Flygtninge, september 2023.
2
behov for tværsektoriel humanitær bistand. Krigen har også forårsaget ødelæggelser og
destruktion af produktion og ejendom, forstyrrelser af handelen, færre investeringer, udhuling
af den menneskelige kapital og enorme skader på miljøet.
EU's reaktion på Ruslands angrebskrig var hidtil uset og skete i fællesskab, beslutsomt og
øjeblikkeligt. De 27 EU-medlemsstater og deres partnere overalt i verden fordømte den
uprovokerede og uberettigede angrebskrig. De traf hurtige foranstaltninger og isolerede
Rusland politisk og økonomisk, fordømte krænkelserne af den humanitære folkeret og støttede
skridt til at sikre fuld ansvarlighed for krigsforbrydelser og andre krænkelser begået i
forbindelse med Ruslands angrebskrig. EU har indtil videre vedtaget 11 pakker med
vidtrækkende sanktioner mod Rusland og Belarus. EU viser sin urokkelige støtte til
Ukraine ved fortsat at yde bred humanitær, finansiel, økonomisk og militær støtte til landet.
Gennem en "Team Europe"-tilgang har EU sammen med sine medlemsstater og finansielle
institutioner indtil videre mobiliseret 82,6 mia. EUR (september 2023, herunder 25 mia. EUR
i militær støtte), som også omfatter midler, der stilles til rådighed for modtagelse af flygtninge
i EU. Rådet forlængede den midlertidige beskyttelse af personer, der er flygtet fra krigen mod
Ukraine, indtil marts 2025 og skabte sikkerhed for mere end 4 millioner ukrainere, der i
øjeblikket bor i EU. Som reaktion på Ruslands blokering af de ukrainske havne ved Sortehavet
siden maj 2022 har EU sammen med Ukraine og Moldova implementeret solidaritetsbaner
mellem EU og Ukraine, som forbinder Ukraine og Moldova med EU og letter landenes handel
med EU og resten af verden, herunder med kritiske produkter som f.eks. korn. Kommissionen
støtter en række bestræbelser på at overvåge og registrere miljøskader. EU vil fortsat støtte
Ukraine, så længe det er nødvendigt.
Europa-Kommissionen oprettede sammen med Ukraine og G7-partnerne i januar 2023 den
multiinstitutionelle donorkoordineringsplatform med det formål at koordinere støtten til
Ukraines umiddelbare finansieringsbehov og fremtidige økonomiske genopretning og
genopbygning.
I juni 2023 foreslog Europa-Kommissionen et særligt mellemfristet finansieringsinstrument,
som vil give Ukraine sammenhængende, forudsigelig og fleksibel støtte i perioden 2024-2027.
Den nye ukrainske facilitet7
vil støtte bestræbelserne på at opretholde den makrofinansielle
stabilitet og vil fremme genopretningen. Ifølge planen vil faciliteten få tilført 50 mia. EUR i
tilskud og lån for 2024-2027.
EU leverede også to omfattende støttepakker til Moldova8
, navnlig for at imødegå
indvirkningen på landet af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Moldova har oplevet en stor
tilstrømning af flygtninge fra Ukraine, kraftigt stigende inflation, trusler mod landets
energiforsyning, krænkelser af landets luftrum og en lang række hybride fjendtlige handlinger
som f.eks. arrangerede protester, massive desinformationskampagner og cyberangreb.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine skaber generel frygt i regionen, herunder i Georgien. I den
forbindelse er sikkerhed og forsvar samt imødegåelse af hybride trusler og
cybersikkerhedstrusler fortsat blandt de prioriterede områder for samarbejdet mellem EU og
Georgien. Der er mobiliseret i alt 62 mio. EUR til støtte for Georgiens forsvarsstyrker gennem
den europæiske fredsfacilitet.
7
2023/0200 (COD).
8
The European Union will grant the Republic of Moldova another EUR 250 million; Support Package for
the Republic of Moldova.
3
Europa-Kommissionen fremlagde i december 2022 en energistøttepakke på 1 mia. EUR til
landene på Vestbalkan9
. Med henblik på at imødekomme de umiddelbare, kortsigtede og
mellemfristede behov i regionen hjalp den betydelige energistøttepakke partnerne på
Vestbalkan med at begynde at reducere deres afhængighed af russiske fossile brændstoffer,
fremskynde dekarboniseringen og forbedre regionens energisikkerhed. EU øgede sin støtte til
cybersikkerhed, også i lyset af flere cyberangreb i landene på Vestbalkan. Europa-
Kommissionen var medvært for en cybersikkerhedskonference på højt plan i juni 2023 i
Bruxelles.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine har påvirket udvidelseslandene, navnlig Ukraine som
offer for aggressionen, og EU's medlemsstater med alvorlige økonomiske og sociale
udfordringer. I en situation med voksende udenlandsk ustabilitet, strategisk konkurrence og
sikkerhedstrusler har EU påtaget sig et større internationalt ansvar og har taget yderligere
afgørende skridt til at mindske afhængigheden og opbygge et mere robust økonomisk grundlag.
Disse mål er relevante for alle udvidelseslande.
Ny fremdrift i EU's udvidelse
Udvidelsesdagsordenen fik ny fremdrift i juni 2022, da Det Europæiske Råd godkendte
Kommissionens henstillinger, anerkendte Ukraines, Moldovas og Georgiens europæiske
perspektiv og gav Ukraine og Moldova status som kandidatlande. Dette fulgte efter de
ansøgninger om EU-medlemskab, som de tre lande indgav i foråret 2022, og de udtalelser10
,
som Europa-Kommissionen fremlagde i juni samme år. Det europæiske perspektiv har styrket
landenes vilje til at gennemføre de nødvendige reformer, som EU-tiltrædelsesprocessen
kræver, navnlig de skridt/prioriteter, der er nævnt i Kommissionens udtalelser. Kommissionen
rapporterer nu om opfyldelsen af disse skridt/prioriteter som led i sin regelmæssige
udvidelsespakke, som også omfatter Ukraine, Moldova og Georgien fra i år.
På Vestbalkan fandt den første regeringskonference med Albanien og Nordmakedonien om
tiltrædelsesforhandlinger sted i juli 2022 efterfulgt af den analytiske gennemgang af processen
vedrørende gældende EU-ret (screening), som forventes afsluttet i december 2023. I december
2022 gav Det Europæiske Råd Bosnien-Hercegovina status som EU-kandidatland under
forudsætning af, at landet gennemfører de skridt, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse
om udvidelsespolitikken fra oktober 202211
. I december 2022 ansøgte Kosovo om EU-
medlemskab. EU nåede i foråret 2023 til enighed om visumliberalisering for Kosovo, som
finder anvendelse fra den 1. januar 2024.
Samarbejdet på højt plan med udvidelseslandene fortsatte. På Vestbalkantopmødet i
november 2022 om Berlinprocessen bebudede Kommissionen en betydelig energistøttepakke
på 1 mia. EUR i EU-tilskud for at hjælpe landene på Vestbalkan med at håndtere de
umiddelbare konsekvenser af energikrisen og opbygge modstandsdygtighed på kort og
mellemlang sigt. Topmødet mellem EU og Vestbalkan fandt sted i december 2022 i Tirana.
Det forhold, at topmødet blev afholdt for første gang i regionen, var et klart tegn på EU's fulde
og utvetydige engagement i Vestbalkans udsigter til medlemskab af Den Europæiske Union.
EU glædede sig over gennembruddet i forhandlingerne om tre nye fælles regionale
9
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/AC_23_3196.
10
COM(2022) 405 final, COM(2022) 406 final og COM(2022) 407 final.
11
COM(2022) 528 final.

Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med
UNSCR 1244/1999 og ICJ.
Udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
4
markedsaftaler, der letter den frie bevægelighed og beskæftigelsen i hele regionen. I tilknytning
til topmødet blev der vedtaget en køreplan for at sænke roamingomkostningerne mellem EU
og Vestbalkan.
På det uformelle møde mellem stats- og regeringscheferne i Granada 6. oktober 2023
bekræftede EU's ledere på ny udvidelsen som en geostrategisk investering i fred, sikkerhed,
stabilitet og velstand12
. De fremhævede, at kommende medlemmer skal intensivere deres
reformbestræbelser, navnlig på retsstatsområdet, i overensstemmelse med
tiltrædelsesprocessens meritbaserede karakter og med bistand fra EU. Sideløbende hermed er
EU nødt til at skabe det nødvendige interne grundlag og de nødvendige reformer med henblik
på yderligere udvidelse for at fuldføre Den Europæiske Union. Som et konkret udtryk for EU's
støtte til udvidelsespartnerne er det afgørende at mobilisere de tilsvarende midler, herunder i
forbindelse med midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme13
.
På topmødet om Berlinprocessen den 16. oktober 2023, som blev afholdt for første gang i
regionen — i Tirana — blev der gjort fremskridt med det fælles regionale marked med
undertegnelsen af aftalen om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for jordemødre,
dyrlæger, sygeplejersker og farmaceuter og en række fælles erklæringer vedrørende regionalt
samarbejde. På mødet blev også EU's vækstplan for Vestbalkan drøftet med regionens ledere,
ligesom man indviede Europakollegiets repræsentationskontor i Tirana og lancerede
optagelsen af studerende for det akademiske år 2024/25.
Tiltrædelsesforhandlingerne med Tyrkiet har været i bero siden 2018 i overensstemmelse med
Rådets afgørelse. Tyrkiet er fortsat en vigtig partner for Den Europæiske Union og et
kandidatland og fremhæver EU-tiltrædelsen som dets strategiske mål. Tyrkiet har imidlertid
fortsat bevæget sig væk fra EU på grund af fortsatte tilbageskridt på områder som
grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, herunder retsvæsenets uafhængighed, og
manglende reformer på visse sektorområder.
Erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016 var stadig den vigtigste ramme for samarbejdet om
migration og gav fortsat resultater på trods af fortsatte udfordringer i forbindelse med dens
gennemførelse. Tyrkiet er fortsat værtsland for 3,6 millioner flygtninge. Tyrkiet spillede også
fortsat en central rolle i håndteringen af migration langs den østlige Middelhavsrute.
Kommissionen forventer, at Tyrkiet overholder sine forpligtelser i henhold til erklæringen fra
EU og Tyrkiet, i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra oktober 2021, herunder
forebyggelse af irregulær migration ad land- og søruter og genoptagelse af tilbagesendelser.
I overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 202114
om en positiv dagsorden med Tyrkiet
indledte Kommissionen en dialog på højt plan med de tyrkiske myndigheder om landbrug og
udvikling af landdistrikter, om klimaændringer samt om forskning og innovation og lancerede
den nyligt oprettede investeringsplatform for Tyrkiet. Den næste dialog på højt plan mellem
EU og Tyrkiet om migration og sikkerhed er planlagt til at finde sted den 23. november 2023.
EU har en strategisk interesse i stabile og sikre forhold i det østlige Middelhavsområde og i
udviklingen af samarbejdsbaserede og gensidigt berigende forbindelser med Tyrkiet. Det
Europæiske Råd opfordrede i juni 2023 den højtstående repræsentant og Kommissionen til at
forelægge Det Europæiske Råd en rapport om status for forholdet mellem EU og Tyrkiet15
på
12
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2023/10/06/granada-declaration/.
13
COM(2023) 336.
14
EUCO 7/21.
15
EUCO 7/23.
5
grundlag af de instrumenter og muligheder, som Det Europæiske Råd har udpeget, og med
henblik på at kunne komme videre på en strategisk og fremsynet måde.
Siden begyndelsen af Ruslands aggression mod Ukraine har EU's forbindelser med Ukraine
nået et hidtil uset niveau. Det 24. topmøde mellem EU og Ukraine og et møde mellem
kommissærkollegiet og Ukraines regering fandt sted i Kiev i februar 2023. Det første uformelle
udenrigsministermøde nogensinde mellem EU og Ukraine i Kiev blev afholdt den 2. oktober
2023 med deltagelse af Ukraine, EU og de 27 medlemsstater. EU gentog sin urokkelige støtte
til og sit engagement i Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for
dets internationalt anerkendte grænser og landets vej mod EU.
Den 1. juni 2023 var Moldova vært for det andet møde i det europæiske politiske fællesskab,
hvor 45 europæiske ledere mødtes for at drøfte en fælles indsats for fred og sikkerhed samt
energimodstandsdygtighed og -konnektivitet og -mobilitet i Europa.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine har yderligere understreget behovet for enhed og solidaritet
mellem EU og dets nærmeste partnere og dermed betydningen af tilpasning til den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) i udvidelsesprocessen. Albaniens, Montenegros og
Nordmakedoniens fortsatte fulde tilpasning er et stærkt signal om deres strategiske valg
vedrørende EU-tiltrædelse. Ukraine udvidede sit overordnede samarbejde og sin tilpasning til
EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den betydelige udvidelse af Moldovas og Bosnien-
Hercegovinas tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kosovos fortsatte
ensidige tilpasning var også vigtige bekræftelser på deres strategiske retning mod EU, selv om
gennemførelsen af sanktioner fortsat er en udfordring i Bosnien-Hercegovina. Serbien fastholdt
sit tilpasningsmønster i rapporteringsperioden og forventes som en prioritet at opfylde sit
tilsagn og gradvis tilpasse sig EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder EU's
restriktive foranstaltninger, i overensstemmelse med sin forhandlingsramme og undgå
handlinger og erklæringer, der strider mod EU's holdninger til udenrigspolitik. Georgien har
fortsat en lav grad af tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og landet
forventes at vende denne tendens. Tyrkiet gjorde ingen fremskridt med tilpasningen til EU's
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i rapporteringsperioden og havde fortsat en meget lav
grad af tilpasning. Tyrkiet fortsatte med at afholde sig fra at tilpasse sig EU's restriktive
foranstaltninger over for Rusland. Tyrkiets retorik til støtte for terrorgruppen Hamas efter dens
angreb på Israel den 7. oktober 2023 er fuldstændig i strid med EU's tilgang. Samtidig lettede
Tyrkiet sammen med FN eksporten af ukrainsk korn via Sortehavet gennem
Sortehavsinitiativet vedrørende korn indtil Ruslands ensidige suspension af mekanismen.
Partnerne fortsatte deres værdifulde bidrag til missioner og operationer under den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik.
Landene på Vestbalkan, Tyrkiet, Ukraine, Moldova og Georgien fortsatte med at tilpasse sig
EU i de fleste afstemninger om FN's Generalforsamlings relevante resolutioner vedrørende
Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Som ikkepermanent medlem af FN's Sikkerhedsråd
fortsatte Albanien med at være aktivt engageret i at fremme og forsvare folkeretten, FN-pagten
og den regelbaserede internationale orden.
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Moldova og Ukraine tilsluttede sig EU-
civilbeskyttelsesmekanismen. De gjorde betydelige fremskridt inden for civilbeskyttelse ved
at øge deres administrative og operationelle kapacitet til at udvise solidaritet i EU. De stater,
der deltager i EU-civilbeskyttelsesmekanismen, har samme rettigheder og forpligtelser som
EU-medlemsstaterne under mekanismen.
6
Kommissionen opfordrer alle udvidelseslande til at være mere ambitiøse og styrke deres
koordinerede indsats vedrørende den grønne omstilling, navnlig ved at prioritere
mainstreamingen af den europæiske grønne pagt inden for alle politikområder. De lande, der
er parter i energifællesskabstraktaten, opfordres til at gennemføre forpligtelserne i
energifællesskabets dekarboniseringskøreplan og forberede sig på at indføre
emissionshandelssystemet i overensstemmelse med energifællesskabets henstilling.
III. UDVIDELSESLANDENES KURS MOD EU
For Montenegro er alle kapitler åbne for forhandlinger, og tre er foreløbigt afsluttet. Den næste
milepæl er opfyldelsen af de foreløbige benchmarks for kapitlerne om retsstatsprincippet. For
Serbien er 22 af 35 forhandlingskapitler åbne, og to er foreløbigt afsluttet. Kursen mod åbning
af yderligere klynger afhænger af landets forventede fremskridt, navnlig med hensyn til
tempoet for retsstatsreformer og normalisering af forbindelserne med Kosovo.
I overensstemmelse med den reviderede metode16
vurderer Kommissionen i konklusionerne og
henstillingerne i denne meddelelse den overordnede balance i tiltrædelsesforhandlingerne
med Montenegro og Serbien og foreslår vejen frem for hvert af landene. De næste
regeringskonferencer kan finde sted efter offentliggørelsen af den nuværende årlige pakke af
rapporter.
Efter den første regeringskonference med Albanien og Nordmakedonien den 19. juli 2022
indledte Kommissionen straks screeningsprocessen. Alle møder om klynge 1 (grundlæggende
elementer), klynge 2 (det indre marked), klynge 3 (konkurrenceevne og inklusiv vækst) og
klynge 4 (grøn dagsorden og bæredygtig konnektivitet) er blevet afholdt. Forklarende og
bilaterale møder for de resterende to klynger er i gang eller er planlagt til december
2023. Rapporterne om screening vedrørende klyngen for de grundlæggende elementer blev
forelagt Rådet i juli 2023. Myndighederne har konsekvent givet udtryk for deres politiske
engagement i det strategiske mål om EU-integration og deres ambition om at komme videre i
tiltrædelsesforhandlingerne på grundlag af fortsatte reformfremskridt.
Efter parlamentsvalget i Bosnien-Hercegovina i oktober 2022 tiltrådte et nyt statsministerråd
i slutningen af januar, og landets nye regering tiltrådte i begyndelsen af maj 2023. Efter
tildelingen af kandidatstatus i december 2022 erklærede den nye koalitionsregering, at
fremskridt hen imod EU var en topprioritet, i sin koalitionsaftale og gav tilsagn om at tage fat
på de 14 nøgleprioriteter i Kommissionens udtalelse om Bosnien-Hercegovinas ansøgning om
medlemskab af EU. Bosnien-Hercegovinas ministerråd har vedtaget flere strategier (om
terrorisme, organiseret kriminalitet, hvidvask af penge og migration) og lovforslag.
Parlamentet vedtog en række love vedrørende de 14 nøgleprioriteter og de skridt, der er angivet
i Kommissionens henstilling vedrørende kandidatstatus. Forfatningsdomstolen annullerede
flere retlige og politiske retsakter vedtaget af Republika Srpska-enheden, efter at de var kendt
i strid med forfatningen og retsordenen. Genindførelsen af strafferetlige sanktioner for
ærekrænkelse i Republika Srpska-enheden i juli 2023 har alvorlige konsekvenser for
civilsamfundet og udgør et stort tilbageskridt i beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
Et lovforslag, der er rettet mod civilsamfundsgrupper som "udenlandske agenter", blev
vedtaget under førstebehandlingen af enhedens forsamling. Hvis det vedtages endeligt, vil det
være endnu et beklageligt og ubestrideligt alvorligt tilbageskridt. I juni 2023 vedtog Republika
Srpska-enheden to love om manglende gennemførelse af forfatningsdomstolens afgørelser og
den højtstående repræsentants afgørelser og tilsidesatte dermed landets forfatning og retsorden.
16
COM(2020) 57 final.
7
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet vedtog afgørelsen om
visumliberalisering for Kosovo i foråret 2023. I december 2022 ansøgte Kosovo om EU-
medlemskab. Situationen i det nordlige Kosovo i rapporteringsperioden var kendetegnet ved
flere kriser af varierende intensitet på en række områder, herunder et voldeligt angreb på
Kosovos politi den 24. september 2023, som var den alvorligste eskalering i de seneste år.
Andre kriser blev udløst af problemer med nummerplader, som fik kosovoserberne til kollektivt
at træde tilbage fra Kosovos institutioner i november 2022.
Kosovo og Serbien indgik en aftale om vejen til normalisering og gennemførelsesbilaget hertil
i henholdsvis februar og marts 2023. Både Kosovo og Serbien er endnu ikke begyndt at opfylde
deres respektive forpligtelser i henhold til aftalen, som er bindende for parterne og en del af
deres vej mod EU-medlemskab.
EU og Tyrkiet fortsatte det indbyrdes engagement i overensstemmelse med Det Europæiske
Råds konklusioner fra 2021. Tyrkiet er et kandidatland og en vigtig partner for EU på vigtige
områder af fælles interesse, eksempelvis handel, migration, terrorbekæmpelse, folkesundhed,
klima, energi, transport og regionale spørgsmål. Tiltrædelsesforhandlingerne er fortsat gået i
stå, da Tyrkiet ikke har vendt den negative tendens, hvor landet bevæger sig væk fra Den
Europæiske Union med alvorlige tilbageskridt på en række centrale områder. På energiområdet
er Tyrkiet fortsat et vigtigt og pålideligt transitland for EU. EU reagerede omgående solidarisk
på jordskælvene, som i februar 2023 ramte det sydøstlige Tyrkiet, med redningshold og støtte
i naturalier via EU-civilbeskyttelsesmekanismen og bidrog til at mobilisere et samlet tilsagn på
6 mia. EUR fra det internationale samfund. Begge parter samarbejder med succes om at
gennemføre den bistand på 1 mia. EUR, som EU har givet tilsagn om. Toldunionen mellem
EU og Tyrkiet var fortsat til gavn for begge parter. Der bør sikres fuld overholdelse af EU's
restriktive foranstaltninger, navnlig under hensyntagen til den frie bevægelighed for varer
inden for toldunionen mellem EU og Tyrkiet.
I Kommissionens udtalelse om Ukraines ansøgning om medlemskab af EU blev der peget på
syv skridt, som Ukraine skal tage for at komme videre på vejen mod tiltrædelse af EU. Det
Europæiske Råd gav Ukraine kandidatstatus og opfordrede Kommissionen til at aflægge
rapport om gennemførelsen af de syv skridt som en integreret del af denne pakke.
I Kommissionens udtalelse om Moldovas ansøgning om medlemskab af EU blev der peget på
ni skridt, som Moldova skal tage for at komme videre på vejen mod tiltrædelse af EU. Det
Europæiske Råd gav Moldova kandidatstatus og opfordrede Kommissionen til at aflægge
rapport om gennemførelsen af de ni skridt som en integreret del af denne pakke.
I Kommissionens udtalelse om Georgiens ansøgning om medlemskab af EU blev der peget på
12 prioriteter, som Georgien skal opfylde for at komme videre på vejen mod tiltrædelse af EU.
Det Europæiske Råd gav udtryk for, at det er rede til at give Georgien status som kandidatland,
når disse prioriteter er blevet imødekommet. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen
til at aflægge rapport om gennemførelsen af disse prioriteter som en integreret del af denne
pakke.
IV. DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I EU-TILTRÆDELSESPROCESSEN
Retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder, de demokratiske institutioners
funktion og reformen af den offentlige forvaltning samt de økonomiske kriterier udgør
kernen i de såkaldte "grundlæggende elementer" i EU-tiltrædelsesprocessen. Kvaliteten af
institutioner og forvaltning er grundlaget for at styrke konkurrenceevnen, velstanden og
samfundets velfærd og understøtte evnen til at overholde gældende EU-ret over hele linjen.
Troværdige og uigenkaldelige reformer af de grundlæggende elementer er afgørende for, at
8
udvidelseslandene kan sikre fremskridt på hver deres vej mod tiltrædelse af EU. I løbet af det
seneste år blev der gjort fremskridt med hensyn til reformdagsordenerne i forbindelse med de
grundlæggende elementer, navnlig i Ukraine og Moldova som reaktion på henstillingerne i de
respektive kommissionsudtalelser.
Forankringen af retsstatsprincippet kræver et uafhængigt, upartisk og ansvarligt retssystem af
høj kvalitet, som fungerer effektivt og med tilstrækkelige ressourcer, som ikke er udsat for
utilbørlig indblanding udefra, og hvis afgørelser gennemføres effektivt og rettidigt. Der blev i
nogle tilfælde gjort fremskridt med reformer af retsvæsenet, f.eks. i Albanien, Moldova,
Serbien og Ukraine. I de fleste udvidelseslande er de retslige organer imidlertid stadig udsat
for mange udfordringer og sårbarheder. Politikeres forsøg på offentligt at eksponere og lægge
pres på dommere i flere lande, navnlig i følsomme sager, var fortsat en bekymrende praksis.
En række institutionelle ordninger havde fortsat en negativ indvirkning på dommeres og
anklageres uafhængighed, og det påvirkede i sidste ende balancen og magtadskillelsen. Som
følge heraf forblev retsvæsenets troværdighed generelt ret lav, og i offentligheden fandt man
generelt, at der var straffrihed for lovovertrædere. I flere lande afslørede reformer af
retsvæsenet, at gennemførelseskapaciteten er begrænset, selv om der er politisk vilje.
Efterforskningsmyndighedernes og de retslige myndigheders effektivitet med hensyn til at
skabe troværdige dokumenterede resultater er afgørende for yderligere fremskridt i EU-
tiltrædelsesprocessen.
Bekæmpelse af korruption er fortsat en prioritet for regeringerne i udvidelseslandene.
Korruption, herunder korruption på højt plan, er fortsat udbredt i udvidelseslandene, og
sammenblanding af offentlige og private interesser giver fortsat anledning til bekymring. Der
blev gjort en vis indsats for at styrke bekæmpelsen af korruption. Mainstreaming af
foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i de mest sårbare sektorer er fortsat en vigtig
prioritet, mens de retshåndhævende og retslige organer skal sikres større indflydelse og
uafhængighed. Der forekommer fortsat elementer af "state capture", og der observeres trusler
mod den demokratiske stabilitet, korruption på højt niveau og utilbørlig indflydelse fra
oligarkers side, samtidig med at organiserede kriminelle netværk forsøger at infiltrere de
økonomiske og politiske systemer, forvaltningerne og medierne. Disse udfordringer skal
hurtigst muligt tackles gennem systemiske og omfattende tilgange. En nøgleindikator for, at
dette lykkes, er konkrete resultater af proaktiv efterforskning, retsforfølgelse og endelig
domfældelse i forbindelse med korruption, organiseret kriminalitet og hvidvask af penge. For
at være troværdige bør alle aktører i retsstatskæden skabe solide resultater og dokumenterede
resultater med hensyn til proaktiv efterforskning, retsforfølgelse og endelig domfældelse i
forbindelse med korruption, organiseret kriminalitet og hvidvask af penge.
Stabile og konsoliderede demokratiske institutioner og processer er en central søjle i EU-
tiltrædelsesprocessen. Kommissionen er begyndt at gennemføre et styrket og strømlinet
samarbejde med udvidelseslandene om den generelle ramme for demokrati, hvad enten det
drejer sig om valgprocessen, parlamentets funktionsmåde (herunder dets tilsynsrolle i
regeringens resultater og politikudformning og den stadig alt for store afhængighed af
fremskyndede procedurer i mange tilfælde) eller civilsamfundets rolle.
De fleste lande var fortsat berørt af markant politisk polarisering, mangel på samarbejde på
tværs af partierne og indskrænkning af civilsamfundets råderum. Manglen på en effektiv dialog
på tværs af partierne resulterede i et længerevarende politisk dødvande og stagnation i
reformerne. I nogle tilfælde var de parlamentariske debatter præget af spændinger, krænkende
sprogbrug og lejlighedsvise voldelige hændelser.
9
I en række udvidelseslande er der sket visse fremskridt med hensyn til grundlæggende
rettigheder i retning af en bedre forståelse af betydningen af, at disse rettigheder og
frihedsrettigheder garanteres. Samtidig gjorde en række negative tendenser sig fortsat
gældende, herunder fortsat udbredt kønsbaseret vold, samtidig med at mediefriheden fortsat
hindres af politiske og økonomiske interesser. Det svækker kontrollen med de offentlige
myndigheder, åbner mulighed for udenlandsk indblanding og underminerer kommunikationen
om EU. I nogle lande er der ved at blive iværksat positive initiativer vedrørende børns
rettigheder og rettigheder for personer med handicap. I praksis påvirkes beskyttelsen af de
grundlæggende rettigheder imidlertid negativt af utilstrækkelig gennemførelse af love og
politikker og klagemekanismernes generelle ineffektivitet. Der er fortsat udfordringer med
hensyn til at sikre effektiv beskyttelse mod alle former for had og forskelsbehandling, herunder
de former, der rettes mod mindretal.
Med hensyn til retfærdighed, frihed og sikkerhed udviklede samarbejdet om
retshåndhævelse og det retlige samarbejde mellem EU og udvidelseslandene sig fortsat
positivt, men der stadig er udfordringer. Landene på Vestbalkan fungerer fortsat som et
knudepunkt for kriminelle aktiviteter og grupper, der er aktive i EU, og er et vigtigt transitpunkt
for ofre for menneskehandel, smugling af migranter og ulovlige varer, navnlig for narkotika,
der kommer ind i EU. Kriminelle og kriminelle netværk med oprindelse på Vestbalkan har
også en betydelig indvirkning på grov og organiseret kriminalitet i andre dele af verden. Tyrkiet
er fortsat det vigtigste transitland for heroin, der smugles til EU. Organiserede kriminelle
grupper fra Moldova og Georgien er aktive inden for smugling af migranter, organiseret
formuekriminalitet, menneskehandel, cyberafhængig kriminalitet, svig med andre
betalingsmidler end kontanter, afgiftssvig og andre former for kriminalitet som f.eks.
dokumentfalsk. Geografisk har Ukraine en central placering for smugling af ulovlige varer til
EU og er også et oprindelses- og bestemmelsesland for menneskehandel. På trods af de
krigsrelaterede udfordringer, herunder belastet institutionel kapacitet som følge af betydelige
tab af ressourcer til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, udviste de relevante ukrainske
institutioner bemærkelsesværdig modstandsdygtighed og operationelle kapaciteter.
Ratificering og korrekt gennemførelse af internationale konventioner inden for civilretligt
samarbejde, navnlig de konventioner, der er udviklet af Haagerkonferencen om International
Privatret, er af allerstørste betydning med henblik på disse landes fremtidige tiltrædelse af EU.
Samarbejde om terrorbekæmpelse og forebyggelse af radikalisering er relevant for alle
udvidelseslande. Terrorisme og voldelig ekstremisme udgjorde fortsat en udfordring og en
sikkerhedstrussel. Hybride trusler, herunder desinformation, udenlandsk
informationsmanipulation og indblanding og cyberangreb, navnlig mod kritisk infrastruktur, er
fortsat en politisk og sikkerhedsmæssig udfordring for udvidelseslandene. Efter en kraftig
stigning sidste år efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine udgør disse trusler fortsat en
betydelig risiko for både EU og udvidelseslandene. Den fælles handlingsplan om
terrorbekæmpelse for Vestbalkan har været den vigtigste ramme for samarbejdet på dette
område siden 2018.
Sideløbende med en generel stigning i de irregulære migrationsstrømme kræver ændrede
mønstre på Vestbalkanruterne konstant årvågenhed, navnlig med hensyn til den ulovlige
aktivitet i netværk, der er involveret i smugling af migranter og menneskehandel. Der er sket
fremskridt med hensyn til kapaciteten til migrationsstyring i Vestbalkanregionen.
Kommissionen fremlagde i december 2022 en EU-handlingsplan for Vestbalkan for at imødegå
de stigende strømme af irregulære migranter til EU via Vestbalkanruten. Gennemførelsen af
denne handlingsplan har givet de første resultater, idet migrationspresset på Vestbalkanruten
10
er faldet i 2023, navnlig takket være et øget politisk, finansielt og operationelt engagement
mellem EU og partnerne på Vestbalkan om migration og en bedre tilpasning til EU's
visumpolitik. Tilpasning af visumpolitikken til EU er stadig afgørende for, at disse partneres
visumfri ordning med EU kan fungere godt. Der bør fortsat gøres en yderligere indsats for at
gøre fremskridt på alle handlingsplanens områder.
For at bidrage til at tackle de aktuelle udfordringer langs den østlige Middelhavsrute fremlagde
Kommissionen i oktober 2023 en EU-handlingsplan for den østlige Middelhavsrute. Den
omfatter operationelle foranstaltninger til forebyggelse af irregulære udrejser, bekæmpelse af
smugling, tilvejebringelse af lovlige adgangsveje, forbedring af grænseforvaltningen, støtte til
samarbejde om tilbagesendelse og tilbagetagelse og tilstrækkelig modtagelseskapacitet.
Ruslands krig mod Ukraine har ført til en stigning i antallet af ukrainske flygtninge. Moldova,
som huser det største antal ukrainske flygtninge pr. indbygger blandt udvidelseslandene, men
også lande som Montenegro, Serbien, Albanien og Nordmakedonien har spillet en afgørende
rolle med hensyn til at huse disse flygtninge.
Kvaliteten af den offentlige forvaltning og de lovgivningsmæssige rammer er afgørende for
EU's langsigtede konkurrenceevne17
. Generelt er udvidelseslandene i bedste fald moderat
forberedt med hensyn til kvaliteten af deres offentlige forvaltning. I rapporteringsperioden var
reformfremskridtene generelt meget begrænsede. De fleste henstillinger fra tidligere år finder
stadig anvendelse. Et typisk mønster er, at et formelt retligt og institutionelt grundlag for en
professionel forvaltning i det mindste delvis er på plads, men ikke anvendes systematisk.
Siden Rusland indledte sin angrebskrig mod Ukraine i februar 2022, har de fleste af de ti
udvidelsesøkonomier stået over for store økonomiske og sociale udfordringer. I Ukraine faldt
BNP med 29,1 % i 2022, da landet som helhed blev alvorligt ramt af Ruslands angrebskrig,
som lagde et betydeligt pres på den makroøkonomiske stabilitet. Væksten i BNP i
Vestbalkanregionen aftog til 3,2 % i 2022 fra et opsving på 7,7 % i kølvandet på virkningen af
covid-19 i 2021. Omfanget af afmatningen varierede imidlertid på tværs af økonomierne, idet
realvæksten i BNP faldt til 6,1 % i Montenegro, 5,6 % i Tyrkiet, 4,8 % i Albanien, 4 % i
Bosnien-Hercegovina, 3,5 % i Kosovo, 2,3 % i Serbien og 2,1 % i Nordmakedonien. I Tyrkiet
faldt BNP-væksten til 5,6 %. I Moldova faldt BNP kraftigt med 5,9 %, og i Georgien fortsatte
væksten i BNP på tocifret niveau (10,1 %). Forskellene mellem landene med hensyn til den
økonomiske vækst skyldtes hovedsagelig de direkte og indirekte konsekvenser af Ruslands
krig i Ukraine, herunder dens indvirkning på handelsforbindelser, energi, fødevarepriser og
flygtningestrømme. De økonomiske udsigter for de ti økonomier er fortsat præget af stor
usikkerhed om krigens potentielle yderligere indvirkning på vækst, beskæftigelse og social
samhørighed.
Det er i stigende grad vigtigt, at alle ti udvidelsesøkonomier fremskynder deres
strukturreformer for at muliggøre en holdbar genopretning på mellemlang sigt og gøre
fremskridt med hensyn til at opfylde de økonomiske kriterier for EU-medlemskab. Dette
kræver, at de sikrer fungerende markedsøkonomier og viser, at de kan håndtere
konkurrencepresset og markedskræfterne i EU.
En mere detaljeret oversigt over situationen med hensyn til de grundlæggende elementer i EU-
tiltrædelsesprocessen i alle udvidelseslandene findes i bilag 1.
V. DEN ØKONOMISKE KONVERGENS PÅ VESTBALKAN SKAL FREMSKYNDES
17
COM(2023) 168 final.
11
I 2023 steg den økonomiske produktion i Vestbalkanregionen efter seks kvartaler med
aftagende vækst hurtigere i første kvartal 2023 end i de foregående tre måneder. Væksten i
regionens BNP steg marginalt til 1,7 % fra år til år fra 1,6 % i det foregående kvartal, idet de
fleste lande undtagen Albanien og Bosnien-Hercegovina registrerede en stigning i
produktionsvæksten. Væksten var generelt drevet af nettoeksporten og stigende investeringer.
Med hensyn til det private forbrug var resultaterne blandet. Det aftog i de fleste lande og blev
endda negativt i nogle tilfælde, men fortsatte med at stige støt i Montenegro.
Selv før covid-19-pandemien stod økonomierne på Vestbalkan over for alvorlige
udfordringer, som forhindrede dem i at udnytte deres økonomiske potentiale fuldt ud.
Landene haltede bagefter med hensyn til at reformere deres økonomiske strukturer og forbedre
konkurrenceevnen, og de havde høj arbejdsløshed (især blandt unge), et stort misforhold
mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer, en vedvarende uformel økonomi, uvenlige
erhvervsmiljøer og et lavt innovationsniveau.
Investeringsklimaet i landene på Vestbalkan er kendetegnet ved svage retsstatsforhold,
utilstrækkelig håndhævelse af statsstøtteregler, en rodfæstet grå økonomi, ringe adgang til
finansiering og lav grad af regional integration og konnektivitet. Den statslige indblanding i
økonomien fortsætter, og det øger risikoen for korruption gennem svag forvaltning af de
offentlige finanser og hyppige ændringer i de forskriftsmæssige rammer og skatterne. Der er et
stort behov for at opgradere infrastrukturen. Investeringerne bør kanaliseres gennem
projektpipelines og være i overensstemmelse med de prioriteter, der er aftalt med EU.
Økonomisk konvergens er kernen i fordelene ved EU-medlemskab. For landene på
Vestbalkan er konvergensen lav, nemlig mellem 30 og 50 % af EU-gennemsnittet (med hensyn
til købekraftsparitet), og den forbedres ikke hurtigt nok. Erfaringerne fra femte runde af EU's
udvidelse viser den positive indvirkning, som medlemskabet af EU's indre marked kombineret
med strukturfondene har på den økonomiske konvergens.
12
Kilde: Eurostat, Verdensbanken
Kilde: Eurostat, Verdensbanken
For yderligere at fremskynde reformerne og skabe bedre resultater med hensyn til den
socioøkonomiske konvergens mellem Vestbalkan og Den Europæiske Union og for at hjælpe
landene med at opfylde kravene til EU-medlemskab foreslår Europa-Kommissionen en ny
0
20
40
60
80
100
120
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
BNP pr. indbygger i PPS (EU-27 = 100) i 2022
Den Europæiske Union - 27 lande (fra 2020) Bosnien-Hercegovina
Montenegro Nordmakadonien
Albanien Serbien
Kosovo
0 20 40 60 80 100 120
BNP pr. indbygger i PPS (EU-27 = 100) i 2022
Kosovo Serbien
Albanien Nordmakadonien
Montenegro Bosnien-Hercegovina
Den Europæiske Union - 27 lande (fra 2020)
13
vækstplan for Vestbalkan18, som vil sikre nogle af fordelene og skabe yderligere incitamenter
til reform med henblik på EU-medlemskab inden tiltrædelsen.
VI. REGIONALT SAMARBEJDE OG GODE NABOSKABSFORBINDELSER
Gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde på Vestbalkan er væsentlige elementer i
stabiliserings- og associeringsprocessen og i udvidelsesprocessen.
Efter den vellykkede indførelse af roaming til hjemmetakst i de seks økonomier på
Vestbalkan pr. 1. juli 2021 blev der taget yderligere forberedende skridt til at sænke
roamingtaksterne mellem Vestbalkan og EU. I tilknytning til topmødet mellem EU og
Vestbalkan i Tirana i december 2022 blev der vedtaget en køreplan for at sænke
roamingomkostningerne mellem EU og Vestbalkan. Den første gradvise nedsættelse af
taksterne begyndte i oktober 2023. Den endelige ambition med processen er at sænke
roamingpriserne i forhold til EU til et niveau tæt på de indenlandske priser senest i 2027. Den
31. maj 2023 blev teleoperatørerne i EU og Moldova enige om frivilligt at sænke
roamingtaksterne fra januar 2024 og dermed bringe Moldova tættere på det europæiske område
for roaming til hjemmetakst.
Der er gennemført et betydeligt teknisk arbejde på alle de områder, som er omfattet af initiativet
vedrørende det fælles regionale marked. Dette arbejde, som er gennemført under Det
Regionale Samarbejdsråd, den centraleuropæiske frihandelsaftale (CEFTA) og WB6
Chambers Investment Forum, har til formål at muliggøre fri bevægelighed for personer og
erhvervsudøvere og levering af elektroniske tjenesteydelser, at lette handelen og at lempe
toldprocedurerne i regionen. I november 2022 godkendte lederne af WB6 på topmødet i
Berlinprocessen en række "mobilitetsaftaler", der omfatter rejser inden for regionen på
grundlag af ID-kort, anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Når disse aftaler er implementeret, vil de
give ret til at "rejse, studere og arbejde" i hele regionen. Der er etableret yderligere grønne og
blå baner mellem Italien og henholdsvis Montenegro og Albanien og mellem Kroatien og
henholdsvis Montenegro og Bosnien-Hercegovina med aktiv støtte fra transportfællesskabet
og CEFTA. Mere generelt har transportfællesskabet spillet en vigtig rolle ved at støtte
Vestbalkan i udvidelsesprocessen med gennemførelsen af den relevante gældende EU-ret på
transportområdet og vil gøre det samme for Ukraine, Moldova og Georgien efter deres tættere
associering med transportfællesskabet. Uenigheder om statusspørgsmål mellem Serbien og
Kosovo forhindrede imidlertid igen den formelle vedtagelse af et voksende antal økonomisk
vigtige udkast til afgørelser, som der er opnået teknisk enighed om inden for CEFTA-rammen.
Regionen skal udvise politisk lederskab for at få afsluttet dette arbejde og vedtage juridisk
bindende aftaler eller afgørelser med alle partnerne på tværs af Vestbalkan til gavn for deres
befolkninger og virksomheder. Dette kræver, at der i fællesskab fokuseres på oprettelsen af det
fælles regionale marked på grundlag af EU-regler og -standarder, og at man undgår ensidige
skridt, der hindrer dette arbejde.
Den omfattende normalisering af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien gennem den
EU-støttede dialog er fortsat af central betydning for deres europæiske fremtid og for
stabiliteten i hele regionen.
Eksisterende bilaterale aftaler, herunder Prespaaftalen mellem Grækenland og
Nordmakedonien og traktaten om venskab, godt naboskab og samarbejde mellem Bulgarien og
Nordmakedonien, skal gennemføres i god tro af alle parter.
18
COM(2023) 691.
14
På Vestbalkan er det fortsat afgørende at løse historisk betingede problemer og tvister
forbundet med konflikterne i 1990'erne. Vigtige udestående bilaterale spørgsmål er endnu ikke
løst, herunder grænsespørgsmål og sikring af domstolsadgang for ofrene for krigsforbrydelser,
identifikation af de resterende savnede personer og udarbejdelse af en nøjagtig fortegnelse over
tidligere grusomheder på regionalt plan. I EU er der ikke plads til opflammende retorik eller
forherligelse af krigsforbrydere fra nogen side.
Forbindelserne mellem Tyrkiet og Grækenland forværredes indtil begyndelsen af 2023, hvor
den solidaritet, som det græske folk og den græske regering udviste efter jordskælvene i februar
2023, førte til en markant forbedring af forbindelserne. Derefter fulgte udvekslinger på højt
plan, herunder møder på statschefniveau.
I rapporteringsperioden deltog Tyrkiet ikke i uautoriserede boreaktiviteter i det østlige
Middelhav.
At fortsætte dialogen i god tro og afholde sig fra ensidige handlinger, der er i strid med EU's
interesser og krænker folkeretten og EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder, er et
væsentligt krav for at sikre et stabilt og sikkert miljø i det østlige Middelhavsområde og
udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold mellem EU og Tyrkiet.
Tyrkiet forventes entydigt at forpligte sig til at opretholde gode forbindelser til sine nabolande,
overholde internationale aftaler og finde en fredelig løsning på tvister i overensstemmelse med
De Forenede Nationers pagt, herunder om nødvendigt ved hjælp af Den Internationale
Domstol.
EU er fortsat fast besluttet på at forsvare sine og medlemsstaternes interesser og opretholde
regional stabilitet.
Det er af afgørende betydning, at Tyrkiet forpligter sig til og aktivt bidrager til forhandlingerne
om en retfærdig, samlet og holdbar løsning på Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af
FN, som bygger på en føderation bestående af to samfund og to zoner med politisk lighed, og
som er i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd samt i
overensstemmelse med gældende EU-ret og de principper, som EU bygger på. Der bør ikke
træffes ensidige foranstaltninger, som kan skabe spændinger på øen og underminere en
tilbagevenden til forhandlingsbordet. Tyrkiet skal straks ophæve alle foranstaltninger og skridt,
der er taget med hensyn til Varosha siden oktober 2020, som er i strid med relevante
resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd. Tyrkiet skal hurtigst muligt opfylde sin forpligtelse til at
gennemføre tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet fuldt ud og gøre
fremskridt med normaliseringen af forbindelserne med Republikken Cypern. Tyrkiet fortsatte
med at slå til lyd for en tostatsløsning i strid med FN's Sikkerhedsråds resolutioner.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine har haft indvirkning på forbindelserne med landets
bilaterale partnere og nabolande. De ukrainske myndigheder har forsøgt at opretholde og
yderligere styrke samarbejdet og de diplomatiske forbindelser med europæiske lande.
Ukraines forbindelser med landene på Vestbalkan er generelt blevet bedre, dog med
divergerende synspunkter med Serbien og Bosnien-Hercegovinas Republika Srpska-enhed om
deres forbindelser med Rusland. Forbindelserne med Georgien har været under et vist pres,
navnlig på grund af Georgiens manglende tilpasning til sanktionerne mod Rusland. Tyrkiet er
fortsat en strategisk partner for Ukraine gennem vigtige bilaterale økonomiske og
mellemfolkelige bånd, hvilket fremgår af en bilateral visumfri ordning og en frihandelsaftale,
der blev undertegnet i februar 2022. Tyrkiet har også været en fremtrædende deltager i
Ukraines Internationale Krimplatform.
15
Efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine intensiverede Moldova samarbejdet med Ukraine og
Rumænien om humanitær støtte til ukrainske flygtninge, energisikkerhed, transport og
konnektivitet. Siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har Europa-
Kommissionen ydet mere end 48 mio. EUR i humanitær bistand til Moldova for at støtte både
de ukrainske flygtninge, der bor i landet, og de moldoviske familier, der huser dem.
Styrkelsen af det bilaterale samarbejde med Ukraine fortsatte gennem i rapporteringsperioden.
Moldova har udvist solidaritet med Ukraine siden begyndelsen af Ruslands krig, stemt for
relevante resolutioner fra FN's Generalforsamling og tilsluttet sig en række politiske
erklæringer i internationale organisationer, der fordømmer den militære aggression. Landet
husede og støttede et stort antal flygtninge, der i høj grad var afhængige af internationale
humanitære donorer, og støttede aktivt udviklingen af nye handelsruter under initiativet
"solidaritetsbaner". I kølvandet på ødelæggelsen af Kakhovka-dæmningen tilbød Moldova
bilateral bistand til Ukraine for at håndtere de humanitære konsekvenser af katastrofen.
Georgien har haft diplomatiske forbindelser med alle sine naboer undtagen Den Russiske
Føderation siden krigen i 2008. Begge parter deltager i den internationale debat i Genève under
fælles forsæde af EU, FN og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa. Georgien
har indgået et strategisk partnerskab med Tyrkiet. Georgien støtter fortsat Ukraines territoriale
integritet og suverænitet, herunder gennem medsponsorering af FN-resolutioner til støtte for
Ukraine, men landet har ikke tilpasset sig EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland.
Genoptagelsen af flyvninger mellem Rusland og Georgien og sundhedsforholdene i fængslet
for den tidligere georgiske præsident Saakashvili, en ukrainsk statsborger, har ført til yderligere
diplomatiske spændinger.
Ukraine, Moldova og Georgien deltager også fortsat aktivt i Det Østlige Partnerskab.
Territorialt samarbejde gør det muligt for udvidelseslandene at samarbejde indbyrdes og med
EU's nabomedlemsstater inden for centrale sociale og økonomiske sektorer.
Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer skaber mere specifikt muligheder for dialog
og samarbejde på lokalt forvaltningsniveau med inddragelse af lokalsamfund, den private
sektor og civilsamfundsorganisationer. EU-strategien for området omkring Adriaterhavet og
Det Joniske Hav og EU-strategien for Donauområdet fortsatte med at bidrage til samarbejdet
mellem medlemsstaterne og kandidatlandene ved at fremme administrativ kapacitet inden for
forskellige EU-politikker, herunder samhørighedspolitikken, og ved at tilbyde en platform for
samarbejde.
VII. KONKLUSIONER OG HENSTILLINGER
I.
1. I et geopolitisk miljø i hastig forandring har EU vist, at det parat til at vokse med opgaven
ved at styrke sin position på den internationale scene. I overensstemmelse med Unionens
mål om at fremme fred, sine værdier og befolkningernes velfærd er EU's udvidelse fortsat
et effektivt redskab til at fremme demokrati, retsstatsprincippet og respekten for de
grundlæggende rettigheder. Et troværdigt, meritbaseret tiltrædelseperspektiv er den
vigtigste drivkraft bag omstillingen og styrker dermed vores kollektive sikkerhed og
socioøkonomiske velstand. Det er afgørende for at fremme forsoning og stabilitet på det
europæiske kontinent. Historien pålægger EU at arbejde på at fremskynde EU's udvidelse
og fuldføre Unionen.
2. Der er allerede opnået ny fremdrift i EU's udvidelsespolitik. En klar udsigt til EU-
medlemskab for landene på Vestbalkan, Ukraine, Moldova og Georgien er i EU's egen
16
politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske interesse og er afgørende i den nuværende
geopolitiske kontekst.
I Granadaerklæringen19
mindede EU's ledere om, at udvidelse "er en drivkraft for at
forbedre de europæiske borgeres økonomiske og sociale forhold og mindske forskellene
mellem landene og skal fremme Unionens værdigrundlag". De bemærker også, at både EU
og de kommende medlemsstater skal være klar til en yderligere udvidet Union. Med
henblik herpå er Unionen nødt til at skabe det nødvendige interne grundlag og forberede
reformer. Samtidig er det afgørende, at kommende medlemmer intensiverer deres
reformbestræbelser, navnlig på retsstatsområdet, i overensstemmelse med
tiltrædelsesprocessens meritbaserede karakter og med EU's bistand.
3. Der er sket en betydelig udvikling på EU's udvidelsesdagsorden i det seneste år.
Det Europæiske Råd anerkendte Ukraines, Moldovas og Georgiens europæiske
perspektiv. EU's ledere besluttede i juli at give Ukraine og Republikken Moldova status af
kandidatland og at give Georgien samme status, når prioriteterne i Kommissionens
udtalelse om Georgiens ansøgning om medlemskab er blevet behandlet.
På Vestbalkan fandt den første regeringskonference med Albanien og Nordmakedonien
om tiltrædelsesforhandlinger sted i juli 2022 efterfulgt af den analytiske gennemgang af
processen vedrørende gældende EU-ret (screening). I december 2022 gav Det Europæiske
Råd Bosnien-Hercegovina status som EU-kandidatland under forudsætning af, at landet
gennemfører de skridt, der er beskrevet i Kommissionens meddelelse om
udvidelsespolitikken fra oktober 2022. I december 2022 ansøgte Kosovo om EU-
medlemskab. EU nåede i foråret 2023 til enighed om visumliberalisering for Kosovo, som
træder i kraft 1. januar 2024.
4. Alle udvidelseslandene har nu en historisk mulighed for at knytte deres fremtid fast til
Den Europæiske Union. Kommissionen er parat til at fremskynde deres respektive
tiltrædelsesprocesser og sikre, at den næste udvidelse bliver en katalysator for
fremskridt. Tiltrædelse er og vil fortsat være en meritbaseret proces, der fuldt ud
afhænger af de konkrete fremskridt, der gøres af de enkelte lande. Retsstatsprincippet,
økonomien, de demokratiske institutioners funktionsmåde og reformen af den offentlige
forvaltning er fortsat hjørnestenene i udvidelsespolitikken. Landene skal handle med større
beslutsomhed for at gennemføre de nødvendige reformer og gøre håndgribelige og
uigenkaldelige fremskridt med hensyn til de grundlæggende elementer for at kunne udnytte
det nye momentum fuldt ud.
5. Den økonomiske vækst i mange af landene er desuden for langsom, og konvergensen med
EU sker derfor ikke hurtigt nok. Der er behov for målrettede strukturreformer, navnlig for
at frigøre vækstpotentialet i Vestbalkanregionen. Retsstatsprincippet skal styrkes, og
erhvervsklimaet skal forbedres, hvis landene skal kunne tiltrække det investeringsniveau
og opnå den handelsintegration, der er nødvendig for at sætte skub i væksten og bringe
regionen tættere på EU. Kommissionen foreslår derfor parallelt hermed en ny vækstplan
for Vestbalkan20. Planen består af fire søjler, der gensidigt styrker hinanden: i) øget
integration med EU's indre marked, som skal gå hånd i hånd med ii) åbning af markederne
for alle naboer på Vestbalkan og opbygning af et fælles regionalt marked. iii) For at uddybe
de nuværende reformer vil investeringsprioriteter og reformer blive formuleret i
19
Granadaerklæringen.
20
COM(2023) 691 og COM(2023) 692.
17
reformdagsordener for hvert land på grundlag af de økonomiske reformprogrammer. iv)
Gennemførelsen af disse reformer vil frigøre øget finansiel bistand.
Bilaterale spørgsmål, navnlig på Vestbalkan, bremser ikke blot den regionale økonomiske
integration, men forsinker også landenes respektive vej mod EU. Uløste problemer skaber
en risiko for ustabilitet og endda eskalering, som det sås under det voldelige angreb på
Kosovos politi den 24. september i Banjska i det nordlige Kosovo. Det er derfor afgørende,
at der tages fat på udestående spørgsmål, og at de berørte parter finder frem til gensidigt
acceptable løsninger. I den forbindelse opfordres både Kosovo og Serbien indtrængende
til at engagere sig mere konstruktivt i den EU-støttede dialog om gennemførelsen af aftalen
om vejen til normalisering og gennemførelsesbilaget hertil samt andre aftaler, der er indgået
under den EU-støttede dialog, uden yderligere forsinkelse eller forhåndsbetingelser. Dette
omfatter oprettelsen af sammenslutningen/fællesskabet af kommuner med et serbisk flertal.
Normalisering af forbindelserne er en væsentlig forudsætning for begge parters vej mod
EU. De risikerer begge at miste vigtige muligheder, hvis der ikke sker fremskridt.
6. Tyrkiet er fortsat en vigtig partner for Den Europæiske Union på vigtige områder af fælles
interesse. EU har en strategisk interesse i stabile og sikre forhold i det østlige
Middelhavsområde og i udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt berigende
partnerskab med Tyrkiet.
I december 2022 gentog Rådet, at Tyrkiet fortsætter med at bevæge sig længere væk fra
Den Europæiske Union, og at Tyrkiets tiltrædelsesforhandlinger reelt er gået i stå, og at det
ikke kan overvejes at åbne eller lukke yderligere kapitler på nuværende tidspunkt. De
faktiske omstændigheder, der ligger til grund for denne vurdering, har ikke ændret sig. Det
Europæiske Råd opfordrede i juni 2023 den højtstående repræsentant og Kommissionen til
at forelægge Det Europæiske Råd en rapport om status for forholdet mellem EU og Tyrkiet
på grundlag af de instrumenter og muligheder, som Det Europæiske Råd har udpeget, og
med henblik på at kunne komme videre på en strategisk og fremsynet måde. Dette rapport
vil blive forelagt i november 2023. Kommissionen og den højtstående repræsentant vil
orientere Rådet om status for ovennævnte skridt inden udgangen af 2024.
II.
7. For Montenegro anføres myndighedernes politiske engagement i landets EU-
tiltrædelsesproces som en nøgleprioritet for landet og afspejles generelt i relevante politiske
beslutninger. Dette omfatter en fortsat tilpasningsgrad på 100 % i forhold til EU's fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder sanktioner. Montenegro har bidraget til
håndteringen af de blandede migrationsstrømme til EU ved at samarbejde om at
gennemføre EU's handlingsplan for Vestbalkan. I de seneste to år har politisk ustabilitet,
spændinger, de demokratiske og retslige institutioners svage funktion og fraværet af en
egentlig regering imidlertid sat beslutningsprocesserne og gennemførelsen af reformer i stå,
og det har ført til en markant opbremsning i forhandlingerne. Kommissionens vurdering er,
at der i overensstemmelse med forhandlingsrammen for øjeblikket er sikret en overordnet
balance mellem på den ene side fremskridt inden for kapitlerne om retsstaten og på den
anden side fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne på tværs af kapitler.
Prioriteten for yderligere generelle fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne — og inden
man bevæger sig i retning af foreløbig afslutning af andre kapitler eller klynger — er fortsat
opfyldelsen af de foreløbige benchmarks for retsstatsprincippet, der er fastsat i kapitel
23 og 24. For at nå denne milepæl skal Montenegro intensivere sin indsats for at løse de
18
udestående spørgsmål, herunder på de kritiske områder ytringsfrihed og mediefrihed samt
bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, og det skal fremskynde og uddybe
reformerne af retsvæsenets uafhængighed, professionalisme og afhængighed, herunder
udnævnelse af dommere. Konstitueringen af det nye parlament og den nye regering fandt
sted i slutningen af oktober 2023. Den nye regering skal fokusere på at gennemføre vigtige
udestående EU-relaterede reformer, og et velfungerende parlament er afgørende. Arbejdet
skal fokusere på at opbygge bred politisk konsensus om centrale reformer og på at styrke
fokus på centrale resultater for at fremme EU's integrationsdagsorden i praksis.
8. I Serbien steg reformtempoet op efter dannelsen af den nye regering i slutningen af oktober
2022, selv om den politiske udvikling efter de to tragiske masseskyderier i maj 2023 førte
til en midlertidig nedgang i tempoet. På retsstatsområdet tog Serbien skridt til at styrke
retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed med rettidig vedtagelse af den lovgivning, der
gennemfører forfatningsændringerne fra 2022 i praksis. Serbien udarbejdede og vedtog
også ny medielovgivning, hvis gennemførelse kan forbedre de lovgivningsmæssige
rammer betydeligt. Det forbedrede sin tilpasning til EU's visumpolitik og ophævede loven
om særlige procedurer for offentlige indkøb af lineære infrastrukturprojekter. Der er behov
for yderligere arbejde og et langvarigt politisk engagement for at vedtage og gennemføre
de nødvendige reformer på retsstatsområdet. Den retlige ramme, der vil gøre det muligt at
adskille gassektoren, blev indført, men forsinkelserne er nu betydelige. Serbien har indgået
en frihandelsaftale med Kina, hvilket rejser alvorlige spørgsmål. Serbien skal som en
prioritet forbedre sin tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder
restriktive foranstaltninger og erklæringer over for Rusland, og skal afstå fra handlinger og
erklæringer, der strider mod EU's holdninger til udenrigspolitik og andre strategiske
spørgsmål. Efter Kommissionens opfattelse kunne der være opnået langt større fremskridt
i tiltrædelsesforhandlingerne i overensstemmelse med forhandlingsrammen. Der er behov
for konstant opmærksomhed for at bevare den overordnede balance mellem på den ene side
fremskridt inden for kapitlerne om retsstatsforhold og normalisering af forbindelserne med
Kosovo og på den anden side fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne på tværs af kapitler.
Normalisering af forbindelserne er en væsentlig forudsætning på den europæiske vej for
både Serbien og Kosovo, og begge risikerer at miste vigtige muligheder, hvis der ikke sker
fremskridt.
Kommissionen vurderer fortsat, at Serbien har opfyldt benchmarkene for åbning af klynge
3 (konkurrenceevne og inklusiv vækst) på teknisk plan.
Serbiens fremskridt med hensyn til retsstatsprincippet og normaliseringen af forbindelserne
med Kosovo vil fortsat være afgørende for, hvor hurtigt tiltrædelsesforhandlingerne
overordnet set skrider fremad. I det kommende år forventes Serbien utvetydigt at vise, at
det er fast besluttet på at fremme tiltrædelsesprocessen ved at fremskynde sit arbejde med
gennemførelsen af EU-tiltrædelsesrelaterede reformer over hele linjen. Med hensyn til
retsstatsprincippet forventes Serbien at afhjælpe mangler, navnlig på centrale områder som
retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, mediefrihed,
forsamlingsfrihed og den nationale håndtering af krigsforbrydelser. Serbien skal også gøre
en troværdig indsats for at standse desinformation og udenlandsk indblanding og
informationsmanipulation, mindske energisektorens afhængighed af Rusland, styrke
samarbejdet med EU på migrationsområdet og tage ansvar for proaktiv og objektiv
kommunikation om EU. Serbien har bidraget til forvaltningen af de blandede
19
migrationsstrømme til EU ved at samarbejde om at gennemføre EU's handlingsplan for
Vestbalkan.
Serbien er stadig engageret sig i den EU-støttede dialog om normalisering af forbindelserne
med Kosovo, men det er nødt til at udvise et mere seriøst engagement, gøre en større indsats
og indgå kompromiser for at komme videre med normaliseringsprocessen for
forbindelserne med Kosovo. Serbien skal overholde sine dialogforpligtelser og forpligte
sig til fuld gennemførelse af alle tidligere dialogaftaler samt aftalen om vejen til
normalisering og gennemførelsesbilaget hertil. Landet forventes at engagere sig mere
konstruktivt for at muliggøre forhandlinger om den omfattende juridisk bindende
normaliseringsaftale. Serbien forventes også at samarbejde fuldt ud om efterforskningen af
det voldelige angreb på Kosovos politi den 24. september 2023 og angrebene på KFOR den
29. maj. Gerningsmændene bag angrebet skal pågribes og hurtigt retsforfølges, og Serbien
skal samarbejde fuldt ud og tage alle nødvendige skridt i denne henseende.
9. I Nordmakedonien har myndighederne konsekvent erklæret, at EU-tiltrædelse fortsat er
deres strategiske mål. Som forhandlingsland skal Nordmakedonien levere resultater med
hensyn til gennemførelsen af EU-relaterede reformer, herunder inden for klyngen for de
grundlæggende elementer, navnlig retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og organiseret
kriminalitet, reform af den offentlige forvaltning, herunder forvaltning af offentlige
finanser, og offentlige indkøb. En række ændringer af straffeloven, der berører et stort antal
korruptionssager på højt niveau, har givet anledning til alvorlig bekymring. Det er
afgørende, at tilliden til retssystemet styrkes, og at korruption bekæmpes målrettet,
herunder gennem solide dokumenterede resultater i forbindelse med efterforskning,
retsforfølgning og endelig domfældelse i korruptionssager på højt niveau. Landet har
fortsat fuldt ud tilpasset sig alle EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger
efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Nordmakedonien har bidraget til forvaltningen af
de blandede migrationsstrømme til EU ved at samarbejde om at gennemføre EU's
handlingsplan for Vestbalkan.
Nordmakedonien har forpligtet sig til at prioritere iværksættelsen og gennemførelsen af de
relevante forfatningsmæssige ændringer med henblik på at inkludere borgere, der bor inden
for statens grænser, i forfatningen. Landet er et godt eksempel på et multietnisk samfund.
Efter den første regeringskonference om EU-tiltrædelsesforhandlingerne med
Nordmakedonien i juli 2022 er den analytiske gennemgang af gældende EU-ret
(screeningen) forløbet gnidningsløst. Nordmakedonien har engageret sig aktivt og udvist et
stort engagement under screeningsprocessen. Rapporten om screening vedrørende klyngen
for de grundlæggende elementer blev forelagt Rådet i juli 2023.
I lyset af Rådets konklusioner fra juli 2022 ser Kommissionen frem til en hurtig og
beslutsom opfølgning på rapporten om screening vedrørende klyngen for de
grundlæggende elementer, herunder med hensyn til landets køreplaner baseret på
forhandlingsrammen, med henblik på at åbne den første klynge inden årets udgang.
10. I Albanien har myndighederne konsekvent erklæret, at det strategiske mål med EU-
tiltrædelse er landets vigtigste prioritet. Albanien har fortsat gjort fremskridt med
reformerne under klyngen for grundlæggende elementer, herunder med den fortsatte
gennemførelse af den omfattende reform af retsvæsenet. Den specialiserede struktur for
bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (SPAK) har opnået yderligere
20
konkrete resultater. Det gode samarbejde med EU-medlemsstaterne og EU-agenturerne
om bekæmpelse af organiseret kriminalitet fortsatte. Albanien har bidraget til forvaltningen
af de blandede migrationsstrømme til EU ved at samarbejde om at gennemføre EU's
handlingsplan for Vestbalkan.
Som ikkepermanent medlem har Albanien været aktivt engageret i FN's Sikkerhedsråd,
herunder som medunderskriver af resolutioner, der fordømmer Ruslands angrebskrig mod
Ukraine. Med sin fulde tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik har
Albanien udsendt et stærkt signal om det strategiske valg vedrørende EU-tiltrædelse og om
landets rolle som en pålidelig partner.
Efter den første regeringskonference om EU-tiltrædelsesforhandlingerne med Albanien i
juli 2022 er den analytiske gennemgang af gældende EU-ret (screeningen) forløbet
gnidningsløst. Albanien har engageret sig aktivt og udvist et stort engagement under
screeningsprocessen. Rapporten om screening vedrørende klyngen for de grundlæggende
elementer blev forelagt Rådet i juli 2023.
I lyset af Rådets konklusioner fra juli 2022 ser Kommissionen frem til en hurtig og
beslutsom opfølgning på rapporten om screening vedrørende klyngen for de
grundlæggende elementer, herunder med hensyn til landets køreplaner baseret på
forhandlingsrammen, med henblik på at åbne den første klynge inden årets udgang.
11. Kommissionen glæder sig over Bosnien-Hercegovinas reformbestræbelser siden Det
Europæiske Råds møde i december 2022, hvor landet fik kandidatstatus. Kommissionen
glæder sig også over det nye ministerråds hurtige tiltrædelse i januar 2023. De politiske
partiers offentlige engagement i det strategiske mål om europæisk integration har givet
positive resultater.
Der er truffet foranstaltninger hen imod opfyldelsen af nøgleprioriteterne og iværksættelse
af de skridt, der er angivet i Kommissionens henstilling vedrørende kandidatstatus.
Ministerrådet vedtog strategier til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, udarbejdede en
ajourført risikovurdering og en ledsagende handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme, vedtog strategier for migration og terrorisme og
udpegede et tilsynsorgan til gennemførelse af den nationale strategi for behandling af
krigsforbrydelser. Bosnien-Hercegovina har bidraget til forvaltningen af de blandede
migrationsstrømme til EU ved at samarbejde om at gennemføre EU's handlingsplan for
Vestbalkan. Kontaktpunktet med Europol påbegyndte sit arbejde i juni 2023. Landet har
vedtaget love, navnlig om retsvæsenets integritet gennem ændringer af det høje domstols-
og anklageråd, forebyggelse af tortur (udpegelse af ombudsmanden som en national
forebyggende mekanisme), udlændinge og fri adgang til oplysninger, og har vedtaget
kønshandlingsplanen. Tilpasningen til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er blevet
væsentligt forbedret i rapporteringsperioden, men der skal stadig gøres mere med hensyn
til gennemførelsen af restriktive foranstaltninger.
De politiske koalitionspartiers offentlige engagement i det strategiske mål om europæisk
integration har givet positive resultater, siden landet fik kandidatstatus. Samtidig har der
været en negativ udvikling i Republika Srpska-enheden. Enheden opfordrede
forfatningsdommere til at træde tilbage og vedtog i strid med landets forfatning og
retsorden et lovdekret om, at forfatningsdomstolens afgørelser ikke ville blive gennemført.
Enheden genindførte også strafferetlige sanktioner for ærekrænkelse, der begrænser
ytringsfriheden og mediefriheden. Et lovforslag, der er rettet mod civilsamfundsgrupper
21
som "udenlandske agenter", er også under vedtagelse i enheden. Hvis det vedtages, vil det
være endnu et stort tilbageskridt med hensyn til grundlæggende rettigheder. Separatistiske
handlinger, der underminerer landets enhed, suverænitet, territoriale integritet,
forfatningsmæssige orden og folkeretlige retssubjektivitet, underminerer fremskridtene i
EU-tiltrædelsesprocessen.
En række afgørelser fra forfatningsdomstolen er endnu ikke fuldbyrdet fuldt ud, herunder
om statslig ejendom. Begge enheders forsamlinger bør hurtigt udnævne dommere for at
sikre en fuldt sammensat forfatningsdomstol. Landet skal hurtigst muligt at afslutte de
igangværende forfatnings- og valgreformer. Der er stadig behov for reformer for at bringe
forfatningen i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention i
overensstemmelse med Sejdić-Finci-dommen.
Overordnet set skal Bosnien-Hercegovina gøre en yderligere indsats for at opfylde de 14
nøgleprioriteter, der er fastsat i Kommissionens udtalelse om landets ansøgning om EU-
medlemskab, og de skridt, der er angivet i Kommissionens henstilling om kandidatstatus.
Status for gennemførelsen af de 14 nøgleprioriteter er beskrevet i landerapporten.
Kommissionen anbefaler, at der indledes EU-tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-
Hercegovina, når medlemskabskriterierne er opfyldt i tilstrækkelig grad.
Kommissionen vil aflægge rapport til Rådet om fremskridtene senest i marts 2024.
12. Efter Kosovos ansøgning om EU-medlemskab i december 2022 fortsatte regeringen med
at gå videre med sin EU-reformdagsorden. Kosovo gjorde fremskridt med hensyn til at
imødekomme EU's mangeårige henstillinger om valgreform, hvilket førte til vedtagelsen
af to vigtige valglove. Kosovo skal intensivere sine bestræbelser på at styrke
retsstatsprincippet og den offentlige forvaltning og opbygge energimodstandsdygtighed.
Kosovo har bidraget til forvaltningen af de blandede migrationsstrømme til EU ved at
samarbejde om at gennemføre EU's handlingsplan for Vestbalkan. Visumliberaliseringen
for kosovoske statsborgere forventes at træde i kraft den 1. januar 2024. Situationen i det
nordlige Kosovo er blevet påvirket af flere kriser af varierende intensitet. Kosovoserbere
trådte kollektivt tilbage fra Kosovos institutioner i november 2022. Efter deres udtrædelse
blev der afholdt lokale suppleringsvalg i de fire kommuner i det nordlige Kosovo i april
2023. Den meget lave valgdeltagelse, navnlig blandt kosovoserbere, viste, at disse valg
ikke giver en langsigtet politisk løsning. Det er fortsat bydende nødvendigt at genoprette
en situation, hvor kosovoserbere deltager aktivt i den lokale regeringsførelse, politiarbejdet
og retsvæsenet i det nordlige Kosovo. Der skal afholdes tidlige lokalvalg så hurtigt som
muligt i alle fire kommuner. Disse valg skal organiseres på en fuldstændig inklusiv måde
og med betingelsesløs deltagelse af kosovoserbere. Kosovo skal foretage en nedtrapning i
det nordlige Kosovo ved at reducere Kosovos særlige politistyrkers permanente
tilstedeværelse, og det skal lette eksproprieringen af jord og udsættelse i den nordlige del
af landet.
Kosovo er stadig engageret sig i den EU-støttede dialog om normalisering af forbindelserne
med Serbien, men det er nødt til at udvise et mere seriøst engagement, gøre en større indsats
og indgå kompromiser for at komme videre med normaliseringsprocessen for
forbindelserne med Serbien. Kosovo skal overholde sine dialogforpligtelser og forpligte
sig til fuld gennemførelse af alle tidligere dialogaftaler samt aftalen om vejen til
normalisering og gennemførelsesbilaget hertil. Kosovo forventes at engagere sig mere
konstruktivt for at muliggøre forhandlinger om den omfattende juridisk bindende
22
normaliseringsaftale. Normalisering af forbindelserne er en væsentlig forudsætning på den
europæiske vej for både Serbien og Kosovo, og begge risikerer at miste vigtige muligheder,
hvis der ikke sker fremskridt.
13. Tyrkiet er et kandidatland og en vigtig partner for EU. Landets tiltrædelsesforhandlinger
har været gået i stå siden juni 2018 i overensstemmelse med Det Europæiske Råds
afgørelser, da Tyrkiet fortsat bevægede sig væk fra EU. Dialogen om retsstatsprincippet og
grundlæggende rettigheder er fortsat en integreret del af forbindelserne mellem EU og
Tyrkiet. Afvisningen af at gennemføre visse afgørelser fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol giver fortsat anledning til bekymring. Tyrkiet er en vigtig
regional aktør på det udenrigspolitiske område, som er et vigtigt element i forbindelserne
mellem EU og Tyrkiet, selv om der fortsat er forskellige holdninger til visse
udenrigspolitiske spørgsmål. Tyrkiet opretholdt en meget lav tilpasningsgrad på 10 % i
forhold til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Tyrkiet fordømte Ruslands
angrebskrig mod Ukraine og engagerede sig politisk og diplomatisk, bl.a. ved at fremme
direkte forhandlinger, arbejde med nedtrapning og våbenhvile, lette eksporten af ukrainsk
korn, bistå ved udvekslingen af fanger og yde afgørende og stærk militær bistand til
Ukraine. Tyrkiet afholdt sig imidlertid fortsat fra at tilpasse sig EU's restriktive
foranstaltninger over for Rusland. Tyrkiets retorik til støtte for terrorgruppen Hamas efter
dens angreb på Israel den 7. oktober 2023 er fuldstændig i strid med EU's tilgang.
Landet forventes aktivt at støtte forhandlingerne om en retfærdig, samlet og holdbar løsning
på Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN i overensstemmelse med de relevante
resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og i overensstemmelse med de principper, som EU
bygger på. Det er vigtigt, at Tyrkiet bekræfter sit tilsagn om at deltage i de FN-ledede
forhandlinger om en løsning vedrørende Cypern i overensstemmelse med de relevante
resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, herunder de eksterne aspekter heraf. Tyrkiet skal også
omgående opfylde sin forpligtelse til at sikre fuld og ikkediskriminerende gennemførelse
af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet.
Samarbejdet med Tyrkiet på områder af fælles interesse er fortsat på vigtige områder som
f.eks. terrorbekæmpelse, økonomi, energi, fødevaresikkerhed, migration og transport. EU
har en strategisk interesse i stabile og sikre forhold i det østlige Middelhavsområde og i
udviklingen af samarbejdsbaserede og gensidigt berigende forbindelser med Tyrkiet.
Kommissionen og den højtstående repræsentant vil forelægge en rapport for Det
Europæiske Råd i november 2023, hvori de vil redegøre for yderligere muligheder for at
udvikle disse forbindelser.
14. Kommissionen glæder sig over den betydelige reformindsats, som Ukraine har gjort siden
Det Europæiske Råds møde i juni 2022 på trods af Ruslands angrebskrig. Kommissionen
finder, at Ukraine har gjort store fremskridt med de syv skridt, der er anført i dens udtalelse
fra juni 2022, og har truffet yderligere foranstaltninger for at supplere og opretholde disse
resultater.
Ukraine har indført et gennemsigtigt og meritbaseret forhåndsudvælgelsessystem for
dommerne ved forfatningsdomstolen og har gennemført en menneskerettighedsfokuseret
reform af de retlige forvaltningsorganer. Ukraine bør fortsætte med at gennemføre de
vedtagne love om udvælgelse og udnævnelse af dommere ved de almindelige domstole og
ved forfatningsdomstolen. Ukraine har styrket bekæmpelsen af korruption ved løbende at
23
forbedre sine dokumenterede resultater med hensyn til korruptionsefterforskning og -
domfældelser på en troværdig måde og ved at sikre gennemsigtige udnævnelser af lederne
af de vigtigste antikorruptionsagenturer. Landet har truffet yderligere systemiske
foranstaltninger for at sikre bæredygtigheden af sine bestræbelser på at bekæmpe
korruption, herunder ved at genoprette det elektroniske system til indberetning af aktiver,
om end med visse mangler, og ved at gennemføre det statslige program for bekæmpelse af
korruption.
Ukraine har styrket sin ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge, herunder tilpasningen
af sin lovgivning, navnlig definitionen af politisk udsatte personer, til FATF's standarder,
og har vedtaget en omfattende strategisk plan og handlingsplan for reformen af
retshåndhævelsessektoren. Ukraine har også intensiveret de systemiske foranstaltninger
over for oligarker på områder som f.eks. konkurrence og finansiering af politiske partier,
samtidig med at anvendelsen af antioligarkloven er blevet udsat. Ukraine har tilpasset sin
medielovgivning til EU-retten. Landet har fortsat med at styrke beskyttelsen af nationale
mindretal, navnlig ved at ændre lovgivningen om mindretal og om uddannelse. Der er dog
endnu ikke gennemført yderligere reformer, som Venedigkommissionen har anbefalet.
Disse reformprocesser skal være inklusive ved fuldt ud at inddrage repræsentanterne for de
nationale mindretal i alle de nødvendige skridt.
Selv om indførelsen af militær undtagelsestilstand har ført til en undtagelse fra visse
grundlæggende rettigheder, er de iværksatte foranstaltninger midlertidige og står i et
rimeligt forhold til situationen i landet.
I lyset af de resultater, der er opnået siden juni 2022 under de politiske kriterier — bl.a.
inden for rammerne af de syv trin — opfylder Ukraine efter Kommissionens opfattelse de
kriterier vedrørende institutionel stabilitet, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet,
menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal, som blev fastsat af Det
Europæiske Råd i København i 1993, forudsat at landet fortsætter sine reformbestræbelser
og opfylder de resterende krav under de syv trin. På dette grundlag anbefaler
Kommissionen, at Rådet indleder tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine. Kommissionen
anbefaler endvidere, at Rådet vedtager forhandlingsrammen, når Ukraine har:
− vedtaget den lov om at øge personaleloftet for Ukraines nationale kontor for
bekæmpelse af korruption, som regeringen har foreslået
− fjernet de bestemmelser i loven om forebyggelse af korruption, der begrænser NACP's
beføjelser til fortsat at kontrollere aktiver, der allerede har gennemgået
kontrolprocessen, og som begrænser NACP's beføjelser til at kontrollere ejendom, som
personer har erhvervet, inden de tiltræder den offentlige tjeneste, uden at dette berører
de regler, der gælder for den nationale sikkerhed under krigen
− vedtaget en lov, der regulerer lobbyvirksomhed i overensstemmelse med europæiske
standarder som led i handlingsplanen for bekæmpelse af oligarker
− vedtaget en lov om imødekommelse af Venedigkommissionens resterende henstillinger
fra juni 2023 og oktober 2023 i forbindelse med loven om nationale mindretal og om
imødekommelse af Venedigkommissionens henstillinger i forbindelse med
lovgivningen om nationalsprog, medier og uddannelse.
Ukraine skal fortsætte bekæmpelsen af korruption ved at skabe yderligere dokumenterede
resultater med hensyn til korruptionsefterforskning og -domfældelser.
Kommissionen vil løbende følge fremskridtene og opfyldelsen på alle de områder, der
vedrører indledningen af forhandlinger, og den vil aflægge rapport til Rådet inden marts
24
2024. Kommissionen er parat til at indlede det forberedende arbejde, navnlig den analytiske
gennemgang af gældende EU-ret (screening) og forberedelsen af forhandlingsrammen.
15. Kommissionen glæder sig over den betydelige reformindsats, som Moldova har gjort siden
Det Europæiske Råds møde i juni 2022 på trods af konsekvenserne i Moldova af Ruslands
angrebskrig mod Ukraine. Kommissionen finder, at Moldova har gjort store fremskridt med
de ni skridt, der er anført i dens udtalelse fra juni 2022, og har truffet yderligere
foranstaltninger for at supplere og opretholde disse resultater.
Moldova har indført en ambitiøs screeningsproces for domstole og anklagemyndigheder,
som er grundlaget for landets omfattende reform af retsvæsenet. Landet har reformeret sin
højesteret og sikret, at det øverste retsråd fungerer med godkendte medlemmer. De
institutionelle og lovgivningsmæssige rammer for bekæmpelse af korruption er blevet
reformeret. Landet vedtog ny lovgivning om inddrivelse af aktiver, bekæmpelse af
økonomisk kriminalitet og hvidvask af penge. Efterforskningen af oligarker skred godt
frem, og domme afsagt in absentia gav mulighed for at retsforfølge oligarker, der var
involveret i svig — med betydelige beslaglæggelser af aktiver — som drænede Moldovas
offentlige ressourcer.
Antallet af efterforskede sager vedrørende korruption og organiseret kriminalitet er steget.
Antallet af tilfælde af beslaglagte aktiver tilhørende politisk udsatte personer er også steget.
Moldova har indført en systemisk tilgang til afskaffelse af oligarki med en ambitiøs
handlingsplan. Den nye valglov, straffelov og lov om medier og konkurrence styrker
landets kapacitet til at bekæmpe uretmæssige særinteresser. Moldova har aktivt øget det
internationale samarbejde med EU's medlemsstater og EU-agenturer gennem EU's
støttecenter for indre sikkerhed og grænseforvaltning.
Landet har vedtaget strategier for reform af den offentlige forvaltning, styrket forvaltningen
af de offentlige finanser og indført interinstitutionelle processer, der er nødvendige for at
gennemføre reformerne. På trods af de vanskelige økonomiske forhold hævede det
lønningerne for at fastholde og tiltrække offentligt ansatte. Moldova regulerede sin ramme
for offentlige investeringer, digitaliserede sine offentlige tjenester yderligere og gjorde
fremskridt med den frivillige sammenlægning af lokale myndigheder.
Moldova har efterkommet ODIHR's og Venedigkommissionens henstillinger og inddraget
civilsamfundet i beslutningsprocesserne, herunder gennem en platform for dialog og aktivt
medborgerskab i parlamentet. Det har også styrket beskyttelsen af menneskerettighederne,
herunder ved fuldt ud at gennemføre Istanbulkonventionen i national lovgivning.
I lyset af de resultater, der er opnået siden juni 2022 under de politiske kriterier — bl.a.
inden for rammerne af de ni trin — opfylder Moldova efter Kommissionens opfattelse de
kriterier vedrørende institutionel stabilitet, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet,
menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal, som blev fastsat af Det
Europæiske Råd i København i 1993, forudsat at landet fortsætter sine reformbestræbelser
og opfylder de resterende krav under de ni trin. På dette grundlag anbefaler Kommissionen,
at Rådet indleder tiltrædelsesforhandlinger med Moldova. Kommissionen anbefaler
endvidere, at Rådet vedtager forhandlingsrammen, når Moldova har:
− gjort fortsat betydeligt fremskridt med hensyn til at udnævne godkendte
højesteretsdommere og medlemmer af selvstyrende domstols- og anklageorganer og
25
med hensyn til at udpege en ny offentlig anklager i en meritbaseret og gennemsigtig
proces
− tildelt tilstrækkelige ressourcer og strukturer til Moldovas anklagemyndighed for
korruptionsbekæmpelse
− taget yderligere skridt til afskaffelse af oligarki, herunder gennem relevante
bestemmelser om f.eks. kontantbetalinger og finansielle strømme.
Moldova skal fortsætte bekæmpelsen af korruption ved at skabe yderligere dokumenterede
resultater med hensyn til korruptionsefterforskning og -domfældelser.
Kommissionen vil løbende følge fremskridtene og opfyldelsen på alle de områder, der
vedrører indledningen af forhandlinger, og den vil aflægge rapport til Rådet inden marts
2024. Kommissionen er parat til at indlede det forberedende arbejde, navnlig den
analytiske gennemgang af gældende EU-ret (screening) og forberedelsen af
forhandlingsrammen.
16. Kommissionen glæder sig over Georgiens reformbestræbelser i overensstemmelse med
landets forfatning, ifølge hvilken landets integration i EU skal være en prioritet for landet.
Et overvældende flertal af georgiske borgere støtter landets EU-tiltrædelsesproces. Der er
behov for politisk depolarisering og for, at det regerende parti indgår i en mere positiv
dialog med oppositionspartierne og civilsamfundet for at skabe konsensus om spørgsmål
af national interesse.
Georgien skal intensivere sin indsats for at bekæmpe desinformation og udenlandsk
informationsmanipulation og indblanding i strid med EU's værdier og for at forbedre sin
tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
I forbindelse med de tolv prioriteter, der er anført i Kommissionens udtalelse fra juni 2022,
har Georgien vedtaget lovgivningsmæssige retsakter og politiske tiltag vedrørende
ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af vold mod kvinder, om hensyntagen til Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i forbindelse med retsforhandlinger og
om organiseret kriminalitet. Georgien har udpeget en ny offentlig forsvarer.
Parlamentet har taget visse proceduremæssige skridt for at øge oppositionens kontrol.
Opbygning af stærk konsensus på tværs af de politiske partier vil bidrage til at bekæmpe
polariseringen og fremskynde Georgiens vej mod EU. Der blev vedtaget ændringer af
lovgivningen og parlamentets forretningsorden med hensyn til de statslige institutioners
funktion og ansvarlighed og ændringer af valgsystemet. Reformen af retsvæsenet har
omfattet skridt vedrørende adgang til retsafgørelser, begrundelse for udnævnelse af
dommere, disciplinære foranstaltninger for dommere og udvælgelse af kandidater til
højesteretsdommere, men der er stadig behov for en holistisk reform af det øverste
domstolsråd. Georgien har forelagt denne lovgivning og flere andre centrale retsakter om
valgloven, kontoret for bekæmpelse af korruption, særlige efterforskningstjenester,
persondatabeskyttelsestjenesten samt sin handlingsplan for afskaffelse af oligarki for
Venedigkommissionen med henblik på udtalelse. Der skal desuden indføres et system med
ekstraordinær integritetskontrol med inddragelse af internationale eksperter for alle ledende
stillinger inden for retsvæsenet, og der skal indføres et system med effektiv indberetning af
aktiver.
26
Der blev vedtaget en handlingsplan for afskaffelse af oligarki efter en systemisk tilgang, og
den individualiserede tilgang blev trukket tilbage. Der er oprettet et kontor for bekæmpelse
af korruption. Georgien har udvidet det internationale samarbejde om bekæmpelse af
organiseret kriminalitet. Med hensyn til mediepluralisme blev en mediedirektør tilhørende
oppositionen løsladt fra fængslet efter en præsidentiel benådning, og parlamentet vedtog
ændringer af loven om radio- og TV-virksomhed for at bringe den i overensstemmelse med
EU-retten. Der er vedtaget en strategi for beskyttelse af menneskerettighederne, og en
handlingsplan er blevet udarbejdet. Der blev indgået et samarbejdsmemorandum mellem
parlamentet og visse repræsentanter for civilsamfundet som grundlag for
civilsamfundsorganisationernes deltagelse i den politiske beslutningsproces.
I lyset af de resultater, der er opnået siden juni 2022 bl.a. inden for rammerne af de tolv
prioriteter, anbefaler Kommissionen, at Rådet giver Georgien status som kandidatland,
forudsat at der tages følgende skridt:
− bekæmpe desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding i
strid med EU's værdier
− forbedre Georgiens tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
− yderligere behandle spørgsmålet om politisk polarisering, herunder gennem mere
inklusivt lovgivningsarbejde med oppositionspartier i parlamentet, navnlig om
lovgivning vedrørende Georgiens europæiske integration
− sikre en fri, retfærdig og konkurrencepræget valgproces, navnlig i 2024, imødekomme
OSCE/ODIHR's henstillinger fuldt ud og færdiggøre valgreformer, herunder sikre en
passende repræsentation af vælgerne, i god tid inden valgdagen
− yderligere forbedre gennemførelsen af parlamentarisk kontrol, navnlig af
sikkerhedstjenesterne, og sikre institutionel uafhængighed og upartiskhed for centrale
institutioner, navnlig valgadministrationen, nationalbanken og
kommunikationskommissionen
− fuldføre og gennemføre en holistisk og effektiv reform af retsvæsenet, herunder en
omfattende reform af det øverste retsråd og anklagemyndigheden, gennemføre
Venedigkommissionens henstillinger fuldt ud og følge en gennemsigtig og inklusiv
proces
− forbedre effektiviteten og sikre, at kontoret for bekæmpelse af korruption, den særlige
efterforskningstjeneste og tjenesten for beskyttelse af personoplysninger er uafhængige
og upartiske institutioner, imødekomme Venedigkommissionens henstillinger
vedrørende disse organer i en inklusiv proces og skabe gode dokumenterede resultater
med hensyn til efterforskning af sager om korruption og organiseret kriminalitet.
− Forbedre den nuværende handlingsplan for gennemførelse af en tværsektoriel,
systemisk tilgang til afskaffelse af oligarki i overensstemmelse med
Venedigkommissionens henstillinger og efter en gennemsigtig og inklusiv proces, der
inddrager oppositionspartier og civilsamfundet
− forbedre beskyttelsen af menneskerettighederne, herunder ved at gennemføre en
ambitiøs menneskerettighedsstrategi og sikre forsamlings- og ytringsfrihed, iværksætte
upartiske, effektive og rettidige undersøgelser i tilfælde af trusler mod sikkerheden for
sårbare grupper, mediefolk og civilsamfundsaktivister, retsforfølge bagmænd og
voldsmænd, høre og samarbejde med civilsamfundet med henblik på at inddrage det i
27
lovgivnings- og politikudformningsprocesser på en meningsfuld måde og sikre, at de
kan fungere frit.
VIII. BILAG
1. De grundlæggende elementer i tiltrædelsesprocessen.
2. De vigtigste resultater af den økonomiske plan og investeringsplanen for
Vestbalkan.
3. De vigtigste resultater af den økonomiske plan og investeringsplanen for Ukraine,
Moldova og Georgia.
4. Indikatorer for tredjeparter vedrørende status for demokrati, god
regeringsførelse og retsstatsprincippet i kandidatlande og potentielle
kandidatlande.
5. Statistiske data.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 8.11.2023
COM(2023) 690 final
ANNEXES 1 to 5
BILAG
til
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2023
{SWD(2023) 690 final} - {SWD(2023) 691 final} - {SWD(2023) 692 final} -
{SWD(2023) 693 final} - {SWD(2023) 694 final} - {SWD(2023) 695 final} -
{SWD(2023) 696 final} - {SWD(2023) 697 final} - {SWD(2023) 698 final} -
{SWD(2023) 699 final}
Offentligt
KOM (2023) 0690 - Meddelelse
Europaudvalget 2023
1
Bilag 1. De grundlæggende elementer i tiltrædelsesprocessen
Retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder, de demokratiske institutioners
funktion og reform af den offentlige forvaltning samt de økonomiske kriterier udgør
kernen i de såkaldte "grundlæggende elementer" i EU-tiltrædelsesprocessen. Kvaliteten
af institutioner og forvaltning er grundlaget for at styrke konkurrenceevnen, velstanden og
samfundets velfærd og understøtte evnen til at overholde gældende EU-ret over hele linjen.
Troværdige og uigenkaldelige reformer inden for de grundlæggende elementer er derfor
afgørende for, at udvidelseslandene kan sikre fremskridt på hver deres vej mod tiltrædelse af
EU.
I en række udvidelseslande blev der konstateret visse fremskridt med hensyn til reform af
retsvæsenet, grundlæggende rettigheder og den offentlige forvaltnings funktionsmåde,
herunder forvaltningen af de offentlige finanser. Der blev konstateret en støt intensivering af
arbejdet med de respektive reformdagsordener, navnlig i Moldova og Ukraine. Fremskridtene
hen imod opfyldelsen af de økonomiske tiltrædelseskriterier var generelt for langsomme til
i væsentlig grad at mindske det økonomiske gab i forhold til EU.
Der er gode eksempler i udvidelseslandene på, at reformdagsordener drives fremad med
henblik på at omdanne institutioner og samfund i lyset af muligheden for tiltrædelse af EU.
Der er dog stadig mange hindringer. Selv om det ikke er ensartet på tværs af landene, er der
generelt et negativt og bekymrende mønster af diffus politisk og institutionel modstand mod
forandring, navnlig med hensyn til at styrke bekæmpelsen af korruption. En konsekvent
forpligtelse til at forebygge korruption og opretholde en integritetskultur er fortsat en vigtig
prioritet, herunder ved at mainstreame foranstaltninger til bekæmpelse af korruption på tværs
af de mest sårbare sektorer. De retshåndhævende og retslige organer skal sikres større
beføjelser og den uafhængighed, der er nødvendig for at sikre en meningsfuld og upartisk
bekæmpelse af korruption. Det er bekymrende, at der fortsat forekommer elementer af "state
capture", og at der stadig observeres trusler mod den demokratiske stabilitet, korruption på
højt niveau og utilbørlig indflydelse fra oligarkers side, samtidig med at organiserede
kriminelle netværk forsøger at blande sig i landenes økonomier, politiske systemer,
forvaltninger og mediemiljøer. Alle disse udfordringer skal hurtigst muligt tackles gennem
systemiske og omfattende tilgange.
En nøgleindikator for, at disse tendenser imødegås, er dokumenterede resultater af proaktiv
efterforskning, retsforfølgelse og endelig domfældelse i forbindelse med korruption,
organiseret kriminalitet og hvidvask af penge. Det er vigtigt, at udvidelseslandene
demonstrerer effektiviteten af deres efterforskningsorganer, anklagemyndigheder og
straffedomstole. For at være troværdige bør alle aktører i retsstatskæden skabe solide
resultater gennem målrettede finansielle efterforskninger, der fører til systematisk
konfiskation af udbytte fra strafbare forhold.
Med hensyn til grundlæggende rettigheder er der i nogle af udvidelseslandene gjort visse
fremskridt i retning af en bedre forståelse af betydningen af, at disse rettigheder og
frihedsrettigheder garanteres. Samtidig gør nogle af de senere års negative tendenser sig
fortsat gældende, herunder fortsat udbredt kønsbaseret vold, samtidig med at mediefriheden
fortsat hindres af politiske og økonomiske interesser. Det svækker kontrollen med de
offentlige myndigheder, åbner mulighed for udenlandsk indblanding og underminerer
kommunikationen om EU. I nogle lande er der ved at blive iværksat nogle positive initiativer
vedrørende børns rettigheder og rettigheder for personer med handicap. I praksis påvirkes
beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder imidlertid negativt af utilstrækkelig
2
gennemførelse af love og politikker og klagemekanismernes generelle ineffektivitet. Der er
fortsat udfordringer med hensyn til at sikre effektiv beskyttelse mod alle former for had og
forskelsbehandling, herunder de former, der rettes mod mindretal.
De demokratiske institutioners funktion
Stabile og konsoliderede demokratiske processer er en central søjle i EU-
tiltrædelsesprocessen. Kommissionen er begyndt at gennemføre et styrket og strømlinet
samarbejde med udvidelseslandene om den generelle ramme for demokrati, hvad enten det
drejer sig om valgprocessen, parlamentets funktionsmåde (herunder dets tilsynsrolle i
regeringens resultater og politikudformning og den stadig alt for store afhængighed af
fremskyndede procedurer i mange tilfælde) eller civilsamfundets rolle. De fleste lande var
fortsat berørt af markant politisk polarisering, mangel på samarbejde på tværs af partierne og
indskrænkning af civilsamfundets råderum.
Der blev afholdt flere valg i rapporteringsperioden i udvidelseslandene, herunder i Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Moldova, Montenegro og Tyrkiet. I de fleste lande mangler
der stadig reformer for at imødekomme udestående henstillinger fra Kontoret for
Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og
Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR). Desuden er standarderne fra Sammenslutningen af
Stater mod Korruption (Greco) vedrørende finansiering af politiske partier endnu ikke blevet
behandlet i Nordmakedonien og Bosnien-Hercegovina.
Med hensyn til det parlamentariske arbejde var polarisering ofte et synligt træk. Manglen
på en effektiv dialog på tværs af partierne resulterede i et længerevarende politisk dødvande
og stagnation i reformerne. Dette blev f.eks. observeret i Montenegro, Albanien,
Nordmakedonien og Georgien. I nogle tilfælde var de parlamentariske debatter præget af
spændinger, krænkende sprogbrug og lejlighedsvise voldelige hændelser, som det var
tilfældet i Georgien og Kosovo. I Ukraine har parlamentet på trods af de ekstraordinære
omstændigheder udvist modstandsdygtighed og stærk politisk vilje, navnlig på områder, der
er afgørende for Ukraines integration med EU. Lovgivningsmæssige opgaver blev udført
systematisk, hvilket sikrede en uafbrudt demokratisk beslutningsproces.
Retsvæsenet og grundlæggende rettigheder
Forankringen af retsstatsprincippet kræver stabile og velfungerende institutioner. Dette
kræver et uafhængigt, upartisk og ansvarligt retssystem af høj kvalitet, som fungerer
effektivt og med tilstrækkelige ressourcer, som ikke er udsat for utilbørlig indblanding
udefra, og hvis afgørelser gennemføres effektivt og rettidigt. Der blev i nogle tilfælde gjort
fremskridt med reformer af retsvæsenet, f.eks. i Albanien, Moldova, Serbien og Ukraine. I
de fleste udvidelseslande er de retslige organer imidlertid stadig udsat for mange udfordringer
og sårbarheder. Politikeres forsøg på offentligt at påvirke eller angribe dommere, navnlig når
de behandler følsomme sager, var fortsat en farlig tilbagevendende praksis i flere lande. En
række institutionelle ordninger havde fortsat en negativ indvirkning på dommeres og
anklageres uafhængighed, og det påvirkede i sidste ende balancen og magtadskillelsen. Som
følge heraf forblev retsvæsenets troværdighed generelt ret lav, og i offentligheden fandt man
generelt, at der var straffrihed for lovovertrædere. I flere lande afslører reformer af
retsvæsenet, at gennemførelseskapaciteten er begrænset, selv om der er politisk vilje.
Efterforskningsmyndighedernes og de retslige myndigheders effektivitet med hensyn til at
skabe troværdige dokumenterede resultater er afgørende for yderligere tiltrædelsesfremskridt.
Der er behov for yderligere reformer af Georgiens retlige ramme for retsvæsenets funktion,
og skridt i den negative retnings skal undgås. Den alvorlige tilbagegang fortsatte i Tyrkiet,
3
og de strukturelle mangler, navnlig i forbindelse med retsvæsenets uafhængighed og manglen
på kontrol og balance i præsidentsystemet, gjorde sig fortsat gældende.
Bekæmpelse af korruption er fortsat en prioritet for regeringerne i udvidelseslandene.
Korruption, herunder korruption på højt plan, er fortsat udbredt, og sammenblanding af
offentlige og private interesser giver fortsat anledning til bekymring. I nogle tilfælde skaber
korruption og påvirkning fra oligarkers side risiko for "state capture" (statslig korruption).
Fremskridtene med hensyn til effektivt at forebygge og bekæmpe korruption går langsomt og
kræver en vedvarende systemisk tilgang og en målrettet indsats i nøglesektorer, der er sårbare
over for korruption. Der er behov for at iværksætte eller fortsætte med at mainstreame
foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i nøglesektorer, foretage målrettede
risikovurderinger for at bidrage til politikudformningen og fremlægge effektive reformplaner.
Der er stadig behov for en stærkere politisk vilje og en klar reformindsats for at forbedre
gennemsigtigheden, skabe en integritetskultur og yderligere udvikle overbevisende
dokumenterede resultater med hensyn til efterforskning, retsforfølgelse og endelig
domfældelse, herunder på højt plan. Der er indført strategier og handlingsplaner for
bekæmpelse af korruption, som skal ajourføres og gennemføres på en systematisk og
struktureret måde, herunder ved hjælp af passende budgetmidler og målrettet overvågning for
at sikre, at de gennemføres effektivt. Offentlige indkøb, finansiering af politiske partier,
forvaltning af offentlige finanser, energi, transport, sundhed, vand, infrastruktur,
naturressourcer og uddannelse er områder, der stadig er særligt udsat for korruption, og som
kræver mere robuste og ambitiøse foranstaltninger. Med hensyn til undertrykkelse giver de
generelt lave resultater anledning til bekymring med hensyn til efterforskningernes
effektivitet og den retslige opfølgning.
I alle udvidelseslandene er de grundlæggende rettigheder generelt forankret og beskyttet
ved lov, men der er stadig udfordringer med hensyn til at sikre, at de gennemføres effektivt.
De lovgivningsmæssige og politiske rammer er gradvist ved at blive færdiggjort som følge af
landenes tiltrædelse af europæiske menneskerettighedsinstrumenter og tilpasning til gældende
EU-ret. Dette er navnlig tilfældet med databeskyttelsesreformer. Gennemførelsen er dog
fortsat langsom, og der er fortsat systemiske huller i finansieringen af de politikker, der er
vedtaget for at styrke beskyttelsen af menneskerettighederne, og det bevirker, at mange
sektorer er afhængige af bidragydere. På grundlag af Albaniens, Nordmakedoniens og
Serbiens erfaringer vil tiltrædelsen af andre kandidatlande til Den Europæiske Unions
Agentur for Grundlæggende Rettigheder bidrage til udviklingen af et omfattende
overvågnings- og dataindsamlingssystem, der sikrer en mere effektiv gennemførelse af
menneskerettighedslovgivning, -politikker og -strategier.
I en stor del af regionen spiller ombudsmandsinstitutionerne og andre uafhængige og
regulerende organer, f.eks. ligestillingsorganer, en central rolle i overvågningen af de
foranstaltninger, som staterne træffer for at respektere, beskytte og overholde
menneskerettighederne i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser. Deres
reelle uafhængighed, ressourcer og kapacitet er dog fortsat utilstrækkelig, og det samme
gælder opfølgningen på deres henstillinger. Regeringerne i regionen er nødt til at følge alle
henstillingerne fra internationale og regionale menneskerettighedsovervågningsorganer
konsekvent, herunder om fængselsforhold og forebyggelse af tortur og mishandling. Dette
gælder navnlig i lande som Nordmakedonien, Moldova og Serbien, hvor henstillingerne fra
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur ikke er blevet behandlet systematisk.
Civilsamfundet supplerer eller erstatter fortsat regeringens indsats for at levere tjenester til
personer i sårbare situationer, f.eks. ved at drive krisecentre for ofre for seksuel og
kønsbaseret vold eller menneskehandel i Albanien og Serbien. På Vestbalkan er de
betænkeligheder og henstillinger, der er fremsat i de tidligere landerapporter, fortsat i vid
4
udstrækning gyldige og skal efterkommes hurtigst muligt. I Tyrkiet forværredes
menneskerettighedssituationen fortsat og giver stadig anledning til alvorlig bekymring,
herunder med hensyn til manglende gennemførelse af visse domme fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, navnlig i Kavala-sagen.
Ytringsfrihed, mediefrihed og mediepluralisme er centrale søjler i et demokratisk samfund
og skal opretholdes. Der var begrænset til ingen fremskridt eller tilbageskridt med hensyn til
at efterkomme tidligere henstillinger i det vestlige Balkan. I flere lande er medielandskabet
præget af dyb politisk polarisering. Pluralisme, uafhængighed og udvikling af professionel
journalistik af høj kvalitet undergraves af mediekoncentration og politisk indflydelse på
medierne i en række lande. Journalister har fortsat dårlige arbejdsvilkår, hvilket kan føre til
selvcensur. Trusler, intimidering og vold mod journalister og nedladende bemærkninger fra
offentligt ansatte giver fortsat anledning til alvorlig bekymring i hele regionen. I nogle lande
gøres der en indsats for at tackle dette fænomen, men alle lande er nødt til at sikre en
systematisk retslig opfølgning af alle sager. Utilstrækkelig beskyttelse af journalister og
ineffektiv opfølgning på sager kan have en dæmpende virkning på udøvelsen af
mediefriheden.
De offentlige radio- og TV-selskabers uafhængighed undergraves generelt af utilstrækkelig
finansiering og politisk indflydelse. Mediemyndighedernes uafhængighed skal sikres,
herunder gennem meritbaserede udnævnelser i ledelsesstrukturerne. Hvis dette ikke er sikres,
som f.eks. i Serbien, skal tilsynsmyndighederne handle upartisk og udøve deres mandater
fuldt ud. Der er også behov for yderligere støtte til, at uafhængige selvregulerende organer
kan fungere effektivt. Alle lande er nødt til at øge gennemsigtigheden i mediefinansieringen.
Bestræbelserne på at bekæmpe russisk desinformation har ført til suspension af
sendetilladelser i Moldova og blokering af webressourcer i Ukraine. I Tyrkiet fortsatte de
alvorlige tilbageskridt med hensyn til ytringsfrihed. Journalister,
menneskerettighedsforkæmpere, advokater, forfattere, oppositionspolitikere, studerende og
brugere af sociale medier blev fortsat systematisk udsat for strafferetlige anklager og
domfældelser.
I de fleste lande har myndighederne arbejdet på at etablere de retlige og institutionelle
rammer for gennemførelsen af forpligtelserne inden for ligestilling mellem kønnene og
bekæmpelse af kønsbaseret vold, navnlig for at gennemføre Istanbulkonventionens
bestemmelser. Konventionen er blevet ratificeret af alle udvidelsespartnere undtagen Kosovo
på grund af statusspørgsmål og Tyrkiet, hvis udtræden blev bekræftet som endelig af landets
statsråd. Der er imidlertid behov for en større indsats for at gøre ligestilling mellem kønnene
til en realitet og sikre politikkernes bæredygtighed. Kønsbaseret vold forekommer fortsat i en
stor del af regionen. Alle lande er nødt til at styrke bistanden til ofre for alle former for vold.
En tendens til øget brug af nedsættende udtryk eller hadefuld tale rettet mod kvindelige
politikere, journalister og menneskerettighedsforkæmpere i den offentlige debat giver
anledning til bekymring, navnlig i Tyrkiet, Montenegro, Serbien og Nordmakedonien. Der er
også tilfælde af hadefuld tale og vold mod lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner,
interkønnede og queerpersoner (LGBTIQ), hvis grundlæggende rettigheder i flere lande ofte
udfordres.
Love og politikker om ikkeforskelsbehandling og bekæmpelse af hadforbrydelser og
hadefuld tale er generelt på plads, men de resterende huller og mangler i lovgivningen,
herunder med hensyn til beskyttede grunde, skal afhjælpes. Ligestillingsorganer og andre
institutioner, der har til opgave at fremme ligebehandling og gennemføre og overvåge
politikker for ikkeforskelsbehandling, skal have tilstrækkelige midler til at opfylde deres
5
mandat, herunder bistand til ofre, gennemførelse af undersøgelser og offentliggørelse af
rapporter og henstillinger.
Selv om der generelt findes mekanismer til styrkelse af børns rettigheder, skal den
interinstitutionelle koordinering forbedres betydeligt i hele regionen, navnlig i Kosovo og
Nordmakedonien, for at sikre effektive børnebeskyttelsessystemer i overensstemmelse med
barnets tarv. Det er fortsat en udfordring at sikre effektiv adgang til uddannelse for børn i
Ukraine og for fordrevne ukrainske børn. Børnevenlige retssystemer skal videreudvikles, og
der skal være adgang til alternativer til frihedsberøvelse, og de skal anvendes mere
systematisk, idet frihedsberøvelse kun anvendes som den absolut sidste udvej og i det
korteste hensigtsmæssige tidsrum. Vold mod børn og tidlige ægteskaber giver fortsat
anledning til alvorlig bekymring. Pålidelige og sammenlignelige data opdelt efter alder og
køn mangler i de fleste tilfælde og er afgørende for at bekæmpe vold mod børn. Fortsat
institutionalisering af børn uden forældreomsorg og af børn og personer med handicap giver
anledning til bekymring i mange lande, navnlig Georgien, Moldova, Ukraine og Bosnien-
Hercegovina. Kun Nordmakedonien har opnået fuld afinstitutionalisering af børn fra store
institutioner. Selv om der gøres en indsats for at styrke mekanismerne til håndhævelse af
rettighederne for personer med handicap, vil der være behov for langt større investeringer
for at sikre fuld overholdelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,
navnlig med hensyn til overgang til pleje i nærmiljøet, en uafhængig tilværelse,
tilgængelighed og inklusion.
Der er stadig stor forskel i beskyttelsen af rettighederne for personer, der tilhører mindretal, i
regionen. De retlige rammer og gennemførelsesmekanismer mangler stadig at blive
færdiggjort i Albanien, Georgien, Moldova og Ukraine, mens henstillinger fra det rådgivende
udvalg for rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal skal efterkommes af
Serbien og Nordmakedonien. Romaerne er fortsat det socialt dårligst stillede samfund og er
ofte ofre for forskelsbehandling, hadmotiverede hændelser samt social og økonomisk
udstødelse.
Retfærdighed, frihed og sikkerhed
Vestbalkan og Tyrkiet er fortsat hotspots for kriminelle aktiviteter og organiserede kriminelle
grupper, der er aktive i EU, og fungerer som et vigtigt transitpunkt for smugling af migranter,
ofre for menneskehandel og ulovlige varer, der kommer ind i EU via forskellige grene af
Balkanruten. Kriminelle og kriminelle netværk fra regionen har også en betydelig indvirkning
på grov og organiseret kriminalitet i andre dele af verden, herunder i Latinamerika og
Sydamerika, hvor de spiller en vigtig rolle i den globale kokainhandel og transporten af
heroin, der smugles til EU, og letter adgangen for ofre for menneskehandel, irregulære
migranter og ulovlige varer til EU-landene. Den kriminelle infrastruktur, der er udviklet til
handel med heroin og syntetisk narkotika, anvendes til kokainhandel på tværs af
Balkanruterne i begge retninger og til havne i Sortehavet.
Organiserede kriminelle grupper fra Moldova og Georgien er aktive inden for smugling af
migranter, organiseret formuekriminalitet, menneskehandel, cyberafhængig kriminalitet, svig
med andre betalingsmidler end kontanter, afgiftssvig, ulovlig handel med skydevåben og
andre relaterede forbrydelser som f.eks. dokumentfalsk. Mange af disse grupper er
polykriminelle, hvilket betyder, at de handler med mere end én ulovlig vare. Ukraine har en
central placering for smugling af ulovlige varer til EU og er også et oprindelses-, transit- og
bestemmelsesland for menneskehandel. På trods af de krigsrelaterede udfordringer, herunder
belastet institutionel kapacitet som følge af betydelige tab af personligt udstyr og reduceret
finansiering til bekæmpelse af organiseret kriminalitet, udviste de relevante ukrainske
institutioner bemærkelsesværdig modstandsdygtighed og operationelle kapaciteter.
6
Siden februar 2022 har Ruslands angrebskrig mod Ukraine haft en betydelig indvirkning på
den regionale kriminalitetssituation, herunder på samarbejdet mellem magtfulde regionale
kriminelle grupper, som stort set er ophørt. Der er dog opstået nye omstændigheder, som
udnyttes af kriminelle grupper i regionen.
Retshåndhævelsessamarbejdet (herunder på operationelt plan) mellem EU og
udvidelseslandene udviklede sig fortsat positivt. Alle landene på Vestbalkan har ratificeret
operationelle aftaler med Europol (undtagen Kosovo, som der er indgået en
samarbejdsordning med) og har adgang til Europols sikre platform for udveksling af
oplysninger (SIENA). Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro,
Nordmakedonien og Serbien har udstationeret forbindelsesofficerer ved Europol i Haag.
Samarbejdet mellem Europol og Tyrkiet er baseret på en strategisk samarbejdsaftale, som
udelukker muligheden for at dele personoplysninger, men letter samarbejdet på en række
områder. En tyrkisk forbindelsesofficer er udstationeret ved Europol, og Tyrkiet er også
tilsluttet SIENA. Ukraine, Moldova og Georgien har også indgået operationelle
samarbejdsaftaler med Europol, er tilsluttet SIENA og har åbnet Europol-
forbindelseskontorer. Udvidelseslandenes deltagelse i EMPACT, den medlemsstatsledede
europæiske tværfaglige platform mod kriminalitetstrusler, fortsatte generelt med at blive
intensiveret, men forblev ujævn. Der er desuden en stigende tendens til, at de operationelle
foranstaltninger ledes eller ledes i fællesskab af udvidelseslandene, hvilket er en meget
positiv udvikling. Alle landene på Vestbalkan deltog sammen med Moldova og Ukraine i en
række fælles aktionsdage med umiddelbare resultater i form af anholdelser af kriminelle og
korrupte embedsmænd, beslaglæggelser og iværksættelse af nye efterforskninger.
Narkotikahandel er fortsat et lukrativt kriminelt marked i udvidelseslandene. Mens den
langsigtede tendens for beslaglæggelser af cannabis på Vestbalkan er nedadgående, er
beslaglæggelsen af kokain (navnlig i søhavne) stigende, mens beslaglæggelsen af heroin stort
set forblev stabil. Med undtagelse af Albanien har alle landene på Vestbalkan eller har indtil
for nylig haft en national narkotikastrategi, i nogle tilfælde ledsaget af en handlingsplan.
Oplysninger om (kvaliteten af) planernes gennemførelse foreligger ikke, da der i langt de
fleste tilfælde ikke foretages nogen evaluering. Tyrkiets nationale strategi og handlingsplan
udløber i år. Moldova og Georgien har vedtaget både nye strategier og handlingsplaner for
narkotika, mens Ukraine ikke har en specifik narkotikastrategi eller -handlingsplan. Der er
behov for en seriøs indsats i regionen med hensyn til oprettelse af nationale
narkotikaobservatorier og nationale systemer for tidlig varsling om nye psykoaktive stoffer.
Kun Serbien har et etableret og operationelt nationalt narkotikaobservatorium. Et nationalt
narkotikaobservatorium er nødvendigt for koordineringen af narkotikainformationssystemet
og er en forudsætning for at blive associeret med EU's Reitox-netværk (Det Europæiske
Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug). Med undtagelse af Serbien er der ikke
etableret andre formelle og/eller operationelle nationale systemer for tidlig varsling om nye
psykoaktive stoffer vedrørende nye psykoaktive stoffer i regionen, hvilket der hurtigst muligt
bør tages hånd om. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
yder langsigtet støtte eller arbejder på grundlag af samarbejdsordninger eller bilaterale aftaler
med udvidelseslandene.
Køreplanen for en omfattende kontrol med håndvåben og lette våben på Vestbalkan senest i
2024 gennemføres fortsat. I maj 2023 blev der opnået politisk enighed om at videreføre
køreplanen efter 2024 med støtte fra Clearinginstitutionen for Kontrol med Håndvåben og
Lette Våben i Sydøst- og Østeuropa (SEESAC). I betragtning af det store og stigende antal
håndvåben og lette våben efter Ruslands omfattende invasion har EU allerede truffet flere
forebyggende foranstaltninger sammen med Ukraine for at imødegå risikoen for
våbenhandel, og Ukraine bør fortsætte sit samarbejde med det internationale
7
retshåndhævelsessamfund for at imødegå disse risici. Dette omfatter støtte fra Europol og Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Ukraines deltagelse i
EMPACT om skydevåben og arbejdet i Den Europæiske Unions rådgivende mission i
Ukraine.
Der blev fortsat, om end i svingende grad, gjort fremskridt med hensyn til bekæmpelse af
menneskehandel i udvidelseslandene. Der er behov for en løbende indsats for at tilpasse og
effektivt gennemføre den relevante gældende EU-ret, herunder forebyggende
foranstaltninger, tidlig identifikation, beskyttelse af og bistand til ofre, effektiv efterforskning
af sager om menneskehandel, retsforfølgning og domfældelse af gerningsmænd.
Udvidelseslandenes respektive dokumenterede resultater med hensyn til proaktiv
efterforskning, retsforfølgelse og endelig domfældelse i sager om organiseret
kriminalitet og korruption, navnlig på højt niveau, er generelt utilstrækkelige og kræver en
vedvarende indsats, selv om de skrider ujævnt frem. Hvidvask af penge bør i stigende grad
efterforskes og retsforfølges som en selvstændig lovovertrædelse. Finansielle efterforskninger
bør anvendes mere intensivt og systematisk til at optrævle organiserede kriminelle grupper og
beslaglægge og konfiskere udbyttet fra strafbare forhold. De seneste sager har endnu en gang
kastet lys over risiciene i forbindelse med organiserede kriminelle gruppers infiltration på alle
niveauer i strafferetskæden. Indsatsen i nogle lande for at styrke deres operationelle kapacitet
og udrydde korruption i deres retslige organer skal omsættes til konkrete resultater. Det er
afgørende at opbygge og konsolidere troværdige dokumenterede resultater, som kan have en
afskrækkende virkning på kriminelle aktiviteter og genoprette borgernes tillid til de
retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet. I Ukraine, Moldova og Georgien bør
bekæmpelsen af det specifikke fænomen "thieves in law" fortsætte.
Albanien skal yderligere styrke sin indsats for at bekæmpe menneskehandel, hvidvask af
penge og korruption på højt niveau og for at modvirke cyberkriminalitet (herunder ved at
kriminalisere seksuelt misbrug af børn online). Konfiskation af aktiver er steget betydeligt,
men omfanget er stadig meget begrænset i forhold til omfanget af beslaglæggelser (som
imidlertid er faldet). Landet mangler stadig et kontor for inddrivelse af aktiver. Der var også
et betydeligt fald i mængden af beslaglagte narkotika. Den specialiserede struktur til
bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet (SPAK) opnåede yderligere resultater
og bør fortsætte med at udvikle de dokumenterede resultater med hensyn til efterforskning og
domfældelser på højt plan. Den vedvarende mangel på fremskridt i bekæmpelsen af
organiseret kriminalitet i Bosnien-Hercegovina giver anledning til alvorlig bekymring.
Kosovo har gjort begrænsede fremskridt med sine samlede dokumenterede resultater med
hensyn til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og bør intensivere sin indsats med hensyn
til proaktiv efterforskning, domfældelse og konfiskation af kriminelle aktiver, som fortsat er
meget lave. I Nordmakedonien er der alvorlig bekymring over utilbørlig ekstern indflydelse
på domstolsrådets og retsvæsenets arbejde. Nogle ændringer af straffeloven, der er vedtaget
gennem en fremskyndet parlamentarisk procedure, påvirker, standser eller afslutter endda et
stort antal korruptionssager på højt niveau. Myndighederne skal også øge deres indsats for at
bekæmpe hvidvask af penge og økonomisk kriminalitet. Montenegro udviste opmuntrende
udvikling i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og arresterede eksempelvis medlemmer
af organiserede kriminelle grupper og højtstående embedsmænd i de retshåndhævende
myndigheder. Dette understreger betydningen af at bekæmpe organiserede kriminelles
infiltration i politiet og retsvæsenet på en konsekvent og beslutsom måde. Manglen på
domfældelser i forbindelse med tobakssmugling, hvidvask af penge, menneskehandel og
cyberkriminalitet samt det meget lave niveau af konfiskation af aktiver er imidlertid
bekymrende. Selv om antallet af domfældelser for økonomisk kriminalitet steg i 2022, var de
udelukkende baseret på tilståelsesaftaler. Serbiens dokumenterede resultater inden for
8
organiseret kriminalitet viser et blandet billede med en stigning i antallet af efterforskninger
og tiltaler (herunder for menneskesmugling), men med et fald i antallet af domme i første
instans og endelige domfældelser og et meget lavt niveau af konfiskation. Tyrkiet øgede sin
deltagelse i fælles operationer med EU's medlemsstater og nabolande, men landet er nødt til
at forbedre bekæmpelsen af hvidvask af penge og økonomisk kriminalitet, herunder
anvendelsen af konfiskation af kriminelle aktiver. Moldova gennemførte en række finansielle
efterforskninger og foretog beslaglæggelser af aktiver (og i mindre omfang konfiskation). Der
er indledningsvis opnået resultater med hensyn til endelige domme, som bør konsolideres. I
Georgien var der en betydelig stigning i antallet af endelige domfældelser af "thieves in law",
og der blev afsagt domme i sager om hvidvask af penge. Ukraine ser nu de første resultater,
men der er behov for en yderligere indsats for at bekæmpe alvorlige former for organiseret
kriminalitet, hvidvask af penge og anden økonomisk kriminalitet.
Samarbejde om terrorbekæmpelse og forebyggelse af radikalisering er relevant for alle
udvidelseslande, men det er fortsat en særlig prioritet for EU's samarbejde med Vestbalkan.
Terrorisme og voldelig ekstremisme i enhver form og uanset oprindelse udgør fortsat en
udfordring og en sikkerhedstrussel. Der blev rapporteret om anholdelser af voldelige
ekstremister og afværgede angreb. På ministerkonferencen om retlige og indre anliggender
mellem EU og Vestbalkan, der blev afholdt i november 2022, gentog man betydningen af at
intensivere de foranstaltninger, der er truffet for at identificere og imødegå de skiftende
trusler som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Den fælles handlingsplan om
terrorbekæmpelse for Vestbalkan er fortsat den vigtigste ramme for samarbejdet med
regionen, der kombinerer politisk engagement med støtte og regelmæssig overvågning. Der
er sket fremskridt i hele regionen, idet Albanien og Nordmakedonien har gennemført de fleste
af tiltagene. Desuden blev der på ministerplan i to lande undertegnet ajourførte
gennemførelsesordninger med fokus på de endnu ikke vedtagne mål i december 2022. De
resterende lande på Vestbalkan forelagde for femte gang nye rapporter om gennemførelsen af
handlingsplanen i første kvartal 2023. Montenegro registrerede også betydelige fremskridt,
og en ajourføring af den bilaterale ordning drøftes med Europa-Kommissionen. Generelt er
der behov for en større indsats for at forebygge alle former for radikalisering, herunder i
fængsler, for at følge op på tidlig prøveløsladelse af voldelige ekstremistiske lovovertrædere
fra fængslet og for effektivt at bekæmpe terrorrelateret og ekstremistisk indhold online. Som
det fremgår af Europols rapport fra 2023 om terrorisme og tendenser, finder rekrutteringen
fortsat sted både online og gennem forsamlinger i uformelle religiøse bygninger samt i
fængselsfaciliteter. Revisionen af de nationale strategier og handlingsplaner er i gang i
Serbien og Albanien og er allerede afsluttet i Bosnien-Hercegovina, Kosovo,
Nordmakedonien og Montenegro. Terrortruslen er fortsat lav i Georgien, Moldova og
Ukraine, og deres antiterrorlovgivning er stort set i overensstemmelse med internationale
standarder. I deres strategiske sikkerhedsrammer anerkendes terrorisme som en trussel, og
der findes specialiserede tjenester. Det operationelle samarbejde med europæiske agenturer
om bekæmpelse af terrorisme er veletableret.
Tilpasningen til og den effektive gennemførelse af lovgivningen om bekæmpelse af
finansiering af terrorisme og om bekæmpelse af hvidvask af penge er fortsat svingende.
Der rapporteres om fremskridt med hensyn til lovgivning, strategier og gennemførelse for
Nordmakedonien, mens lovgivningen i Bosnien-Hercegovina stadig afventer godkendelse i
parlamentet, og der skal skabes dokumenterede resultater med hensyn til efterforskning,
retsforfølgning og endelige retsafgørelser. Albanien, som er under FATF's kontrol, har
behandlet alle punkter i handlingsplanen inden for de seneste seks måneder. FATF besluttede
i juni 2023 at foreslå et besøg på stedet, hvilket førte til, at Albanien blev fjernet fra FATF's
grå liste i oktober 2023. FATF vil dog fortsat overvåge, om et albansk frivilligt program for
9
overholdelse af skattereglerne (herunder potentielle amnestier i straffesager) er i
overensstemmelse med FATF's principper og bedste praksis. Tyrkiets retlige ramme bør
bringes i overensstemmelse med punkterne i FATF's handlingsplan, for at landet kan blive
fjernet fra FATF's grå liste. Ukraine, Moldova og Georgien har indført lovgivning, der
kriminaliserer finansiering af terrorisme, men nogle områder mangler stadig at blive tilpasset
Moneyval-henstillingerne og den relevante EU-lovgivning.
De seks partnere på Vestbalkan er i stigende grad opmærksomme på betydningen af en solid
ramme for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Kosovo, Montenegro og Serbien har udarbejdet
passende lovgivning på dette område, mens denne lovgivning kun delvist findes i Bosnien-
Hercegovina.
De fleste partnere på Vestbalkan har hjemsendt fremmedkrigere og familiemedlemmer fra
det nordøstlige Syrien. Bosnien-Hercegovina har udtrykt vilje til at hjemsende alle
udenlandske fremmedkrigere. Selv om der findes retlige bestemmelser om retsforfølgning af
fremmedkrigere, når de vender tilbage, var der store forskelle i de effektive retsforfølgning i
regionen. Bosnien-Hercegovina retsforfulgte syv tilbagesendte fremmedkrigere, mens de seks
ledsagende kvinder fik betingede domme. Albanien efterforsker aktuelt ni sager om
statsborgere, der stadig befinder sig i det nordøstlige Syrien, uden at der indtil videre er rejst
tiltale mod de 37 kvinder og børn, der indtil videre er blevet hjemsendt. Montenegro har
retsforfulgt en statsborger, der vendte tilbage efter den russiske invasion af Ukraine i 2014.
Disse domme er kendetegnet ved lempelige strafudmålinger, hvilket giver anledning til
bekymring. Med hensyn til udrejse for at deltage i den russiske krig mod Ukraine
rapporterede ingen af landene på Vestbalkan, at deres borgere var rejst til udenlandske
kampområder i den seneste tid. Dette gjaldt dog ikke Albanien, som rapporterede, at en af
landets statsborgere var rejst for at kæmpe i Ukraine. Åbne kilder rapporterede dog om
personer, der var udrejst fra regionen til Ukraine.
På grund af de vedvarende trusler fra forskellige terrorgrupper fortsatte Tyrkiet med at
prioritere kampen mod PKK og opløsningen af Gülenbevægelsen. PKK er fortsat på EU's
liste over personer, grupper og enheder, der er involveret i terrorhandlinger. Tyrkiet har også
fortsat sit aktive samarbejde om terrorbekæmpelse med det internationale samfund som
medlem af den globale koalition mod ISIS, Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse og
Europarådets Ekspertkomité vedrørende Terrorisme. Som medformand for arbejdsgruppen
om udenlandske terrorkrigere under den globale koalition mod ISIS gav Tyrkiet også adgang
til sit luftrum og sine faciliteter til koalitionens terrorbekæmpelsesoperationer i Irak og
Syrien. Samtidig bør Tyrkiets myndigheder sikre, at landets antiterrorlovgivning og dens
anvendelse er i overensstemmelse med retsstatsprincippet og respekterer de grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder. Tyrkiet bør bringe sin antiterrorlovgivning i
overensstemmelse med EU's standarder og overholde Venedigkommissionens udtalelse
vedrørende loven om forebyggelse af finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben.
Hybride trusler
Hybride trusler, herunder desinformation, udenlandsk informationsmanipulation og
indblanding og cyberangreb, navnlig mod kritisk infrastruktur, er fortsat en politisk og
sikkerhedsmæssig udfordring for udvidelseslandene. Efter en kraftig stigning sidste år efter
Ruslands angrebskrig mod Ukraine udgør disse trusler fortsat en betydelig risiko for både EU
og udvidelseslandene. Som reaktion på den nylige tildeling af kandidatstatus til Ukraine og
Moldova og europæisk perspektiv til Georgien fortsætter forskellige aktører, navnlig
russisksponsorerede, med at udfordre EU's troværdighed og undergrave offentlighedens tillid
til demokratiske institutioner. Disse aktører er fortsat involveret i informationsmanipulation
10
og indblanding direkte eller gennem stedfortrædere, idet de ofte synkroniserer deres
handlinger med bevidste forstyrrelser i forskellige sektorer og udnytter sårbarheder.
Omfanget af desinformation og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding er
vokset betydeligt siden sidste år. Efterhånden som den omfattende russiske invasion af
Ukraine udviklede sig, gjorde spredningen af forskellige Kreml-fortællinger i
udvidelseslandene det samme med varierende resultater. Disse er særligt effektive i Serbien,
hvor en del af de lokale medier og nogle populære politiske kræfter udbreder prorussiske
fortællinger, herunder i hele Vestbalkanregionen. Trods en betydelig indsats er
modstandsdygtigheden over for disse trusler fortsat svag på grund af ringe mediekendskab,
lav tillid til institutioner, begrænset uafhængig og professionel journalistik og et lavt niveau
af mediefrihed. Efter beslutningen om at anerkende et europæisk perspektiv for Ukraine,
Moldova og Georgien og give Moldova og Ukraine kandidatstatus har disse tre lande
ligeledes været mål for en ny bølge af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding,
der primært har til formål at miskreditere ambitionerne om at blive medlem af EU og give
Vesten skylden for den nuværende situation i regionen. I Georgien forsøgte en specifik gren
af denne desinformation at antyde, at Vesten søger at åbne en "anden front" mod Rusland fra
Georgien. Mere aktiv afsløring (debunking) fra myndighedernes side ville være
hensigtsmæssig.
Cybersikkerhed og cyberrobusthed er fortsat en central prioritet i alle udvidelseslande.
Nogle få lande rapporterede om cyberangreb i løbet af året med omfattende konsekvenser for
den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester. Der blev gjort fremskridt med
tilpasningen til gældende EU-ret inden for cybersikkerhed i Albanien, Nordmakedonien,
Montenegro, Ukraine og Moldova. En cybersikkerhedskonference på højt plan — Towards a
resilient cyberspace in the Western Balkans — blev afholdt i juni 2023 i Bruxelles. En anden
dialog om cybersikkerhed mellem EU og Ukraine fandt sted i fysisk format i september 2022.
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Moldova, Montenegro og Tyrkiet afholdt valg i
rapporteringsperioden. I den kommende periode vil der blive afholdt valg i Nordmakedonien,
Ukraine, Moldova og Georgien. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at forebygge
og imødegå forsøg på indblanding fra tredjelandes og ikkestatslige aktørers side.
Udenlandske direkte investeringer blev også intensiveret i alle lande med undtagelse af
Ukraine. Der mangler stadig solide rammer for kontrol med udenlandske direkte
investeringer i overensstemmelse med EU's forordning om screening af udenlandske direkte
investeringer i de fleste udvidelseslande, bortset fra Moldova, som har indført et system.
Migration
Den russiske angrebskrig mod Ukraine har ført til en stigning i antallet af ukrainske
flygtninge, og lande som navnlig Moldova samt Montenegro, Serbien, Albanien og
Nordmakedonien har spillet en afgørende rolle som værtslande.
Irregulær migration er fortsat en betydelig udfordring for både Vestbalkan og Tyrkiet,
navnlig bekæmpelsen af smugling af migranter og menneskehandel. Ifølge Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) nåede det samlede antal irregulære
grænsepassager ved EU's ydre grænser fra Vestbalkan i 2022 op på ca. 144 100. Dette var en
samlet stigning på 134 % i forhold til 2021 (61 600) Fra begyndelsen af året til den 31. juli
2023 faldt det samlede antal irregulære indrejser fra Vestbalkan til EU imidlertid
sammenlignet med samme periode i 2022. I de første syv måneder af 2023 blev der
konstateret ca. 52 200 irregulære grænsepassager på Vestbalkanruten, hvilket er 26 % mindre
end i samme periode året før. I 2022 og i de første syv måneder af 2023 kom de fleste
migranter fra Syrien, Afghanistan og Tyrkiet.
11
De vigtigste faktorer, der påvirker det store antal personer, der ankommer med fly fra Tyrkiet
og Serbien, er: i) visumfrie ordninger, ii) den korte tid, det tager at krydse regionen, dvs. i
gennemsnit otte dage i 2022 sammenlignet med 53 i 2021 ifølge Den Internationale
Organisation for Migration (IOM), iii) de relativt lave priser, som smuglernetværk opkræver
for at krydse regionen, og iv) de større vanskeligheder ved at komme ind i EU via andre ruter
(f.eks. det vestlige Middelhavsområde).
Europa-Kommissionens politiske mål er at støtte de lande på Vestbalkan, der står over for
migrationspres i regionen, som potentielle fremtidige EU-medlemsstater. I overensstemmelse
med EU's handlingsplan for Vestbalkan er denne støtte i vid udstrækning rettet mod at
forbedre grænseforvaltningen, asylproceduren og modtagelseskapaciteten, bekæmpe
smugling af migranter, øge tilbagetagelsessamarbejdet og tilbagesendelser af irregulære
migranter uden opholdsret til deres oprindelseslande og styrke asyl- og
beskyttelsessystemerne og modtagelseskapaciteten samt opnå tilpasning af visumpolitikken.
Ifølge Frontex tilbagesendte EU's medlemsstater i 2022 5 962 tredjelandsstatsborgere til
Vestbalkan, hvilket er 22 % mere end i 2021. Albanien var det vigtigste bestemmelsesland
for disse tilbagesendelser efterfulgt af Serbien og Nordmakedonien. Frem til 8. juni 2023 var
der ifølge IOM desuden ca. 3 657 migranter og flygtninge i regionens modtagelsescentre og
ca. 700 uden for modtagelsesfaciliteterne. Til sammenligning lå den samlede
modtagelseskapacitet på ca. 12 172 pladser. Vestbalkan deltager i det regionale operationelle
partnerskab om bekæmpelse af smugling, der blev lanceret i november 2022 for at støtte
retshåndhævelse og retsligt samarbejde om bekæmpelse af kriminelle smuglernetværk og for
at øge grænseforvaltningskapaciteten.
Indtil september 2023 ankom der 22 421 irregulære migranter fra Tyrkiet til EU (herunder
Grækenland, Italien og Bulgarien) sammenlignet med 22 821 ankomster i samme periode i
2022. Antallet af migranter, der ankom til Grækenland, steg med 123 %, mens der var et
væsentligt fald på søruten til Italien (med 55 %). Antallet af ankomster til Cypern via den
grønne linje faldt betydeligt med 42 %.
Erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016 var stadig den vigtigste ramme for samarbejdet om
migration og gav fortsat resultater på trods af fortsatte udfordringer i forbindelse med
gennemførelsen af erklæringen. Tyrkiet spillede også fortsat en central rolle i håndteringen af
migration langs den østlige Middelhavsrute. Tyrkiet fortsatte sin enorme indsats for at huse
3,6 millioner flygtninge fra Syrien og andre lande, og EU opretholdt sin betydelige støtte.
EU-faciliteten for flygtninge i Tyrkiet havde mobiliseret 6 mia. EUR, hvoraf 5,1 mia. EUR
var blevet udbetalt pr. september 2023. Efter en mellemfinansiering på 535 mio. EUR i 2020
fortsatte Kommissionen gennemførelsen af den pakke på 3 mia. EUR, som Rådet havde
anmodet om.
Visumliberalisering er fortsat et effektivt redskab til at lette mellemfolkelige kontakter og til
at støtte reformer i det vestlige Balkan og i Ukraine, Moldova og Georgia på områderne for
retlige anliggender, sikkerhed og grundlæggende frihedsrettigheder. Som bekræftet i 2023-
rapporten inden for rammerne af mekanismen til suspension af visumfritagelsen1
skal
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Nordmakedonien2
, Serbien, Georgia, Moldova
og Ukraine sikre en yderligere tilpasning af visumpolitikken til EU's lister over visumpligtige
tredjelande, navnlig for så vidt angår de tredjelande, der frembyder risici for irregulær
1
COM(2023) 730 final.
2
Nordmakedonien opnåede en næsten fuldstændig tilpasning af sin visumpolitik til EU's lister. Kun ét
land (Tyrkiet), hvis statsborgere skal have visum for at rejse ind i EU, har en visumfri aftale med
Nordmakedonien.
12
migration til EU eller for EU's sikkerheden. Tilpasning af visumpolitikken til EU er stadig
afgørende for, at disse partneres visumfrie ordninger med EU kan fungere godt. Tyrkiet
gjorde ingen fremskridt med hensyn til at opfylde de stadig udestående benchmarks i
køreplanen for visumliberalisering i rapporteringsperioden.
Reform af den offentlige forvaltning
Kvaliteten af den the offentlige forvaltning og de lovgivningsmæssige rammer er afgørende
for EU's langsigtede konkurrenceevne3
. I mange år har Europa-Kommissionen systematisk
vejledt og støttet potentielle EU-medlemsstater i, hvordan man opbygger stabile og
velfungerende offentlige forvaltninger på grundlag af de fem principper om god
politikudformning, forvaltning af den offentlige forvaltning, effektiv statslig organisation og
klare ansvarslinjer, gnidningsløs og borgerorienteret levering af tjenesteydelser og forsvarlig
forvaltning af de offentlige finanser. Udvidelseslandene engagerer sig aktivt i støtten, men de
fleste mangler fortsat det nødvendige politiske engagement og lederskab til at tackle de mere
følsomme reformer, der vil påvirke en kultur, der overvejende bygger på klientelisme, og
opbygge mere stabile og professionelle strukturer og systemer. De fleste reformer er i dag
mere kosmetiske end væsentlige. Hvis landene ikke begynder at ændre den fremherskende
forvaltningskultur, vil deres offentlige forvaltninger fortsat kæmpe for at tiltrække og
fastholde talenter for at koordinere og levere de politikker, tjenester og investeringer, der er
nødvendige for at opbygge langsigtet velstand og samfundsmæssig velfærd.
Generelt er udvidelseslandene i bedste fald moderat forberedt med hensyn til kvaliteten af
deres offentlige forvaltning. I rapporteringsperioden var reformfremskridtene generelt meget
begrænsede. De fleste henstillinger fra tidligere år finder stadig anvendelse. Et typisk mønster
er, at et formelt retligt og institutionelt grundlag for en professionel forvaltning i det mindste
delvis er på plads, men ikke anvendes systematisk. De fleste lande har indført eller ajourfører
aktuelt strategier for reform af den offentlige forvaltning (undtagen Tyrkiet).
Gennemførelsen af dem er imidlertid svingende og fører ofte ikke til bæredygtige reformer
eller har en varig indvirkning på opbygningen af en bedre offentlig forvaltning.
For Ukraine er der elementer af fremskridt, men der er stadig udfordringer på grund af
krigsomstændighederne. Georgien og Moldova har gjort visse fremskridt med hensyn til at
styrke deres offentlige forvaltninger efter vedtagelsen af en reform af den offentlige
forvaltning og tilhørende handlingsplaner.
God politisk koordinering og udvikling er fortsat grundlaget for reformer af den offentlige
forvaltning. Udvidelseslandene skal systematisk basere politikker og lovgivning på data og
dokumentation, udforme lovgivning og politikker på en inklusiv høringsmåde og vurdere
deres potentielle virkninger. God planlægning og en hensigtsmæssig procedure for den
politiske dagsorden vil skabe tillid, modstandsdygtighed og mere forudsigelige
lovgivningsmæssige rammer for borgere og virksomheder.
Med hensyn til forvaltning af menneskelige ressourcer og offentlig forvaltning kæmper de
fleste lande stadig med at udvikle og systematisk gennemføre et gennemsigtigt,
sammenhængende og retfærdigt lønsystem samt et meritbaseret rekrutterings-,
forfremmelses- og afskedigelsessystem. Disse reformer er nødvendige for at tiltrække og
fastholde motiveret og kvalificeret personale og skabe en professionel og velfungerende
offentlig tjeneste. Forvaltningen af sådanne reformer har dog tendens til at være meget
følsom. For at opnå fremskridt er det afgørende at forstå forskellige interessenters interesser
og bekymringer og formidle bred støtte.
3
COM(2023) 168 final og COM(2023) 667 final.
13
Effektiv statslig organisation og ansvarlighed hæmmes stadig af manglende fremskridt
med hensyn til at strømline de statslige strukturer og fastlægge klare ansvarslinjer mellem
ministerier og underordnede organer (i Bosnien-Hercegovina, Albanien, Kosovo,
Nordmakedonien, Serbien og Moldova). Forvaltningsdomstolenes kapacitet og kvaliteten af
afgørelserne er utilstrækkelig til at sikre enkeltpersoners ret til forvaltningsmæssig
retfærdighed (i Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Moldova).
Kvaliteten af tilsynsorganerne varierer, og der følges ikke systematisk op på henstillinger,
hvilket begrænser effektive kontrolforanstaltninger og muligheder for systemiske
forbedringer. En forbedring af forvaltningen på flere niveauer kræver bedre samarbejde og
koordinering mellem nationale, regionale og lokale myndigheder, sikring af tjenestekvalitet
på alle niveauer og tilpasning af det forvaltningsmæssige ansvar til ressourcer og
kapacitet. Da det er vigtigt at sikre både en passende balance mellem centrale, regionale og
lokale myndigheder og en sammenhængende anvendelse af regler, procedurer og standarder
på tværs af alle niveauer i den offentlige forvaltning, er der behov for en større indsats i alle
lande.
Levering af digitale forvaltningstjenester er fortsat det mest område på dagsordenen for
reform af den offentlige forvaltning, navnlig i Albanien, Serbien og Ukraine, der er længst
fremme. De andre lande har endnu ikke indhentet dem. Alle landene skal dog fortsat sikre, at
offentlige tjenester er lige tilgængelige for mennesker, der ikke har de fornødne digitale
midler eller færdigheder. Der er også plads til yderligere at strømline forvaltningsprocesserne
og mindske den reguleringsmæssige byrde for offentligheden og virksomhederne.
Manglende effektivitet og integritet i det offentlige finansforvaltningssystem undergraver
tilliden og påvirker både genereringen af offentlige indtægter og udgiftsforvaltningen i de
fleste udvidelseslande. Budgetgennemsigtighed og effektivitet i de offentlige udgifter er
afgørende spørgsmål, især i en tid med stigende finanspolitiske stramninger. Der er stadig for
mange smuthuller i de offentlige indkøbssystemer til at sikre en effektiv fordeling af
skatteydernes penge. En kultur med ledelsesansvar og intern og ekstern revision vil sikre
bæredygtigheden af et lands finanser, men dette er endnu ikke normen. Kvaliteten af
forvaltningen af aktiver og investeringer skal forbedres i langt højere grad, inden
udvidelseslandene kan lukke infrastrukturgabet i forhold til EU's medlemsstater og høste
fordelene ved et fremtidigt EU-medlemskab, herunder finansiering af investeringer.
Civilsamfundet
Et frit og stærkt civilsamfund er et centralt element i ethvert demokratisk system. I
udvidelseslandene er der et aktivt og dynamisk civilsamfund, der overvåger regeringernes
indsats og bidrager til politikudformningen. Civilsamfundsorganisationer er også fortsat
leverandører af tjenester, navnlig bistand til mennesker i sårbare situationer, og deltager i den
humanitære reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine.
Forenings- og forsamlingsfriheden er forankret i de retlige rammer og er generelt udbredt.
Der er dog stadig behov for reformer for fuldt ud at efterleve internationale standarder, og
gennemførelsen skal være langt mere konsekvent. Civilsamfundet står over for et konstant
pres, og dets råderum til at operere frit er blevet stadig mindre på grund af restriktioner for
menneskerettighedsforkæmperes og civilsamfundets aktiviteter. Brugen af strategiske
retssager mod offentligt engagement, herunder offentligt ansattes, er i alarmerende stigning i
Serbien og Bosnien-Hercegovina og ses også i andre lande som f.eks. Albanien. På samme
måde er det afgørende, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke misbruges og f.eks. udnyttes til
at ramme politiske modstandere eller kritikere gennem antiterrorlovgivning i Tyrkiet, fri
adgang til oplysninger i Montenegro og endnu ikke ophævede overdrevne kontrol- og
rapporteringsregler om forebyggelse af hvidvask af penge i Kosovo. Den mest bekymrende
14
tendens hænger imidlertid sammen med udviklingen af "love om udenlandske agenter", der
fører til stigmatisering og undertrykkelse af civilsamfundsorganisationer. Disse er blevet
fremsat i Republika Srpska-enheden i Bosnien-Hercegovina og i Georgien (men blev
efterfølgende trukket tilbage i Georgien på grund af internationalt og lokalt pres).
Der skal gøres betydelige fremskridt — f.eks. i Georgien, Serbien, Montenegro, Bosnien-
Hercegovina og Kosovo — for at forbedre tilgængeligheden og gennemsigtigheden af
offentlige midler, som bør fordeles på grundlag af objektive kriterier. Selv om den retlige
ramme for filantropi og donationer blev forbedret i Moldova, er der stadig ikke vedtaget
lovgivning om frivilligt arbejde i Albanien og Montenegro. Procedurerne for registrering af
civilsamfundsorganisationer skal forbedres, herunder i Albanien, Nordmakedonien og
Montenegro.
Selv om der findes politikker til styrkelse af et befordrende miljø for civilsamfundet eller for
regeringssamarbejde med civilsamfundet i Albanien, Kosovo, Nordmakedonien eller
Ukraine, er gennemførelsen af disse politikker utilstrækkelig og afhænger ofte af
donorfinansiering. I den politiske beslutningsproces anerkender de fleste lande
civilsamfundets værdifulde bidrag. Der findes også mekanismer for åbne offentlige høringer,
men den måde, hvorpå de anvendes, skal forbedres. Der er fortsat svagheder i de
institutionaliserede mekanismer for samarbejde mellem civilsamfundet og regeringen. Det er
afgørende, at regeringerne sikrer betingelserne for civilsamfundsorganisationernes
meningsfulde og inklusive deltagelse i den politiske beslutningsproces.
Økonomi
Efter Ruslands omfattende invasion af Ukraine i februar 2022 stod de ti udvidelsesøkonomier
over for store økonomiske og sociale udfordringer. I Ukraine faldt BNP med 29,1 % i 2022,
da landet som helhed blev alvorligt ramt af Ruslands angrebskrig, som lagde et betydeligt
pres på den makroøkonomiske stabilitet. Væksten i BNP i Vestbalkanregionen aftog til 3,2 %
i 2022 fra et opsving på 7,7 % efter den recession, som covid-19 forårsagede i 2021.
Omfanget af afmatningen varierede imidlertid på tværs af økonomierne, idet realvæksten i
BNP faldt til 6,1 % i Montenegro, 5,6 % i Tyrkiet, 4,8 % i Albanien, 4 % i Bosnien-
Hercegovina, 3,5 % i Kosovo, 2,3 % i Serbien og 2,1 % i Nordmakedonien. I Moldova faldt
BNP kraftigt med 5,9 %, og i Georgien fortsatte væksten i BNP på tocifret niveau (10,1 %).
Forskellene i den økonomiske vækst i landene skyldtes hovedsagelig de direkte og indirekte
konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine, herunder dens indvirkning på handelsforbindelser,
energi, fødevarepriser og migration. De økonomiske udsigter for de ti økonomier er fortsat
præget af stor usikkerhed om krigens yderligere indvirkning på vækst, beskæftigelse og
social samhørighed.
I 2022 vedtog landene finanspolitiske foranstaltninger for at afbøde de økonomiske
konsekvenser af krigen og de stigende energi- og fødevarepriser. Da energipriserne er faldet
betydeligt fra deres toppunkt, bør foranstaltningerne nu gradvist udfases, samtidig med at det
bør sikres, at den finanspolitiske konsolidering opretholdes, og at den sociale beskyttelse er
målrettet mod dem, der har brug for den. Inflationen på Vestbalkan og i Moldova og
Georgien begyndte at aftage fra sit toppunkt i efteråret 2022 efter en betydelig stigning. I
Tyrkiet aftog inflationen også i første halvår 2023, efter at det globale prispres kombineret
med en uortodoks pengepolitik udløste en stor depreciering af liraen og øgede inflationen til
det højeste niveau i over 20 år (over 85 % i oktober 2022). I Ukraine førte forstyrrelser i
forsyningskæderne, højere produktionsomkostninger og trykning af penge fra
nationalbankens side til finansiering af krigen til en kraftig stigning i inflationen og nåede et
højdepunkt på 26,6 % ved udgangen af 2022, inden den begyndte at falde.
15
Arbejdsmarkederne på Vestbalkan og i Tyrkiet var fortsat kendetegnet ved generelt lav
aktivitet (især blandt kvinder og unge), høj ledighed og hjerneflugt blandt faglærte
arbejdstagere. Der er fortsat et strukturelt misforhold mellem udbudte og efterspurgte
kvalifikationer som følge af underinvestering i menneskelig kapital og svage
uddannelsessystemer. Dette kræver mere aktive arbejdsmarkedspolitikker, en styrket toparts-
og trepartsdialog mellem arbejdsmarkedets parter og investeringer i opkvalificering og
omskoling. I den forbindelse forpligtede partnerne på Vestbalkan sig i 2021 til at oprette
ungdomsgarantiordninger efter EU-modellen. I midten af 2023 havde de fleste af disse lande
nedsat tværministerielle ekspertgrupper, der skulle udarbejde gennemførelsesplaner. Tre
lande havde allerede vedtaget deres planer, og nogle var allerede begyndt at afprøve
ordningen i 2023. Arbejdsmarkederne i Moldova og Georgien klarede sig relativt godt i 2022
og nød godt af ankomsten af kvalificerede flygtninge, der flygtede fra Ruslands krig mod
Ukraine og mobiliseringen i Rusland, selv om der stadig er strukturelle svagheder. Et højt
niveau af uformel beskæftigelse er dog fortsat et centralt problem i alle partnerlande. I
Ukraine påvirkede flygtningestrømmene og interne fordrivelser sammen med den enorme
kapitalødelæggelse drastisk arbejdsmarkedet, som allerede var kendetegnet ved en relativt lav
erhvervsfrekvens og hjerneflugt. Der vil være behov for en enorm indsats for at genopbygge
et velfungerende arbejdsmarked og afhjælpe manglen på færdigheder, når krigen slutter. En
styrkelse af den sociale dialog, herunder kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter, vil
være afgørende i denne henseende.
Det er i stigende grad vigtigt, at alle ti udvidelsesøkonomier fremskynder strukturreformer,
så der kan skabes en holdbar genopretning på mellemlang sigt, og så der kan opnås
fremskridt med hensyn til at opfylde de to økonomiske kriterier for EU-medlemskab: at sikre
velfungerende markedsøkonomier og at vise evnen til at håndtere konkurrencepresset og
markedskræfterne i EU.
Med hensyn til fungerende markedsøkonomier kan ingen af landene på Vestbalkan i
øjeblikket anses for at have en fuldt fungerende markedsøkonomi, og
overholdelsesniveauerne varierer på trods af fremskridt i nogle lande. Bosnien-Hercegovina
befinder sig fortsat på et tidligt stadium i forberedelserne og har ikke gjort fremskridt i løbet
af det seneste år, men de fleste af de andre partnere har gjort visse eller gode fremskridt med
opbygningen af velfungerende markedsøkonomier og nået et moderat eller godt
forberedelsesniveau. Tyrkiets markedsøkonomi er langt fremme, men der er fortsat alvorlig
bekymring over, hvordan den fungerer, da den modvirker centrale elementer som f.eks.
gennemførelsen af pengepolitikken og de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer. Der
er siden valget taget skridt til at løse nogle af disse problemer. Moldova og Ukraine befinder
sig på et tidligt stadium/et vist forberedelsesniveau, mens Georgien er moderat forberedt.
Med hensyn til evnen til at håndtere konkurrencepresset og markedskræfterne er det kun
Tyrkiet, der har et godt forberedelsesniveau. Serbien, Montenegro og Nordmakedonien er
moderat forberedt, Albanien og Georgien har et nået vist forberedelsesniveau, Bosnien-
Hercegovina og Moldova befinder sig på et tidligt stadium/et vist forberedelsesniveau, mens
Kosovo og Ukraine befinder sig på et tidligt stadium.
Graden af gennemførelse af de politiske retningslinjer vedtaget i fællesskab forværredes på
Vestbalkan og Tyrkiet og faldt fra 50,8 % i 2020 til 42,9 % i 2021 og til 40,8 % i 2022.
Gennemførelsen af de politiske retningslinjer er afgørende for, at landene kan tilpasse deres
økonomier yderligere til EU's og forberede deres fremtidige deltagelse i EU's ramme for
koordinering og overvågning af økonomiske og sociale politikker. Der er behov for at øge
den finanspolitiske holdbarhed, fremme udviklingen af menneskelig kapital og opbygge
modstandsdygtighed over for fremtidige stød. Der bør fortsat gøres en indsats for at fremme
den digitale og den grønne omstilling, forbedre erhvervsklimaet og uddybe den regionale
16
økonomiske integration baseret på EU-standarder for at tiltrække investeringer og sætte skub
i den økonomiske vækst.
17
Bilag 2. Gennemførelse af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan
Gennemførelsen af den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan (EIP)4
, som
blev vedtaget den 6. oktober 2020, er godt på vej. Planen sigter mod at opnå en tættere
integration og at bygge bro over den socioøkonomiske kløft mellem regionen og EU, støtte
den grønne og den digitale omstilling og bringe Vestbalkan tættere på EU's indre marked.
Planen gennemføres ved hjælp af en pakke på 9 mia. EUR i EU-tilskud og garantifaciliteten
for Vestbalkan, som forventes at tiltrække op til 20 mia. EUR i investeringer.
Disse investeringers indvirkning på regionens økonomi forventes at blive forstærket af
håndgribelige fremskridt i gennemførelsen af programmerne vedrørende det fælles regionale
marked og de økonomiske reformer samt fortsatte fremskridt på retsstatsområdet og med
forvaltningen af de offentlige finanser og reformen af den offentlige forvaltning.
Indtil videre har EU godkendt eller givet tilsagn om finansiering på 4,29 mia. EUR i
tilskud og forventes at mobilisere mere end 10,76 mia. EUR i investeringer fra andre
kilder. Dette omfatter finansiering af 54 flagskibsprojekter under investeringsrammen for
Vestbalkan (WBIF), bilaterale foranstaltninger og flerlandeforanstaltninger under
instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og IPARD (IPA til udvikling af landdistrikter) til
støtte for landbrugsforanstaltninger. EU har desuden godkendt, at der stilles 21 garantier
under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+) med henblik på at
mobilisere betydelige investeringer gennem banker og internationale
finansieringsinstitutioner.
Med investeringer i transportforbindelser fokuseres der på at udvikle den nødvendige
infrastruktur til vej-, jernbane- og vandvejstransport i overensstemmelse med prioriteterne for
de transeuropæiske transportnet. Her fokuseres der også på at opgradere og gøre eksisterende
infrastruktur grønnere for at bidrage til intelligente mobilitetsløsninger i overensstemmelse
med den grønne dagsorden.
Centrale flagskibsprojekter, der er godkendt under investeringsrammen for Vestbalkan
(WBIF) som led i den økonomiske plan og investeringsplanen for Vestbalkan (EIP),
fokuserer på: i) jernbanekorridoren X mellem Serbien og Bulgarien, ii) fredsmotorvejen, der
forbinder Kosovo og Serbien, iii) korridor Vc-motorvejen i Bosnien-Hercegovina, der
forbinder landet med Adriaterhavet, Ungarn og Kroatien, iv) den blå motorvej i Albanien, v)
korridor VIII-motorvejen i Nordmakedonien og vi) andre motorvejs- og jernbaneforbindelser
og omfartsveje i regionen.
Disse projekter supplerer de konnektivitetsinvesteringer, der er vedtaget i de foregående år,
hvoraf flere er blevet afsluttet i de seneste måneder. Disse omfatter korridor Vc Tarcin-
motorvejen og Ivan-tunnelen i Bosnien-Hercegovina og korridor IV Bar-Vrbnica-
jernbanestrækningen i Montenegro.
I samarbejde med det permanente sekretariat for transportfællesskabstraktaten fortsætter
regionen også med at arbejde på reformforanstaltninger ved at gennemføre fem
sektorspecifikke handlingsplaner (jernbaner, veje, trafiksikkerhed, transportlettelse og
vandvejstransport og multimodalitet) og strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet for
Vestbalkan. Den femårige rullende arbejdsplan, som de seks partnere har godkendt, er et
supplerende planlægningsredskab for de reformer og infrastrukturinvesteringer, som regionen
skal prioritere i de kommende år.
4
COM(2020) 641 final.
18
Gennemførelsen af disse handlingsplaner og moderniseringen af den eksisterende
infrastruktur støttes gennem programmet for sikker og bæredygtig transport på 80 mio. EUR,
der blev vedtaget af det operationelle udvalg for WBIF i juni 2023. Dette finansierer
intelligente og bæredygtige mobilitetsløsninger gennem dekarbonisering og digitalisering.
Efter den vellykkede indførelse af "grønne baner" i regionen under covid-19-pandemien
oprettes der også lignende grønne og blå baner (ved sørejser) mellem Vestbalkan og EU-
landene som led i foranstaltningerne for at lette transporten. De afprøves i øjeblikket med
Grækenland, Italien og Kroatien, og der forhandles om baner ved grænsen mellem Serbien og
Ungarn.
Endelig er der som led i forslaget om revision af forordningen om det transeuropæiske
transportnet (TEN-T) oprettet en Vestbalkankorridor, som indgår i det samlede net og delvis i
hovednettet. Dette viser EU's engagement i konnektivitet i regionen, som betragtes som en
integreret del af EU's transportnet.
Med hensyn til finansiel bistand til bæredygtig transport under EIP er der indtil videre blevet
godkendt 1,74 mia. EUR inden for rammerne af WBIF, som er forpligtet under de bilaterale
programmer og flerlandeprogrammerne under IPA. Dette forventes at mobilisere yderligere
5,7 mia. EUR fra andre kilder.
Flagskibsprojekter vedrørende omstilling til ren energi og konnektivitet har fokus på
investeringer i vedvarende energikilder, renoveringsbølgen vedrørende energieffektivitet og
fremme af omstillingen fra kul. Energisikkerhed og diversificering af forsyningen støttes
også.
I oktober 2022 bebudede Kommissionen en energistøttepakke på 1 mia. EUR til regionen.
Halvdelen af dette beløb er målrettet støtte til sårbare sociale grupper og virksomheder, og
den anden halvdel går til at fremskynde energiomstillingen, navnlig gennem investeringer i
energieffektivitetsforanstaltninger, diversificering af forsyningen og produktion af
vedvarende energi. Størstedelen af den direkte støtte blev udbetalt i begyndelsen af 2023,
samtidig med at investeringerne prioriteres og vedtages i løbet af 2023.
Det operationelle udvalg for WBIF har indtil videre vedtaget 18 EIP-investeringsprojekter
med fokus på opførelse af solcelleanlæg (f.eks. i Albanien, Kosovo og Nordmakedonien),
vindmølleparker (f.eks. i Serbien), rehabilitering af vandkraftværker (f.eks. i Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Serbien), eltransmissionsnet (f.eks. den
transbalkanske eltransmissionskorridor) og energieffektivitet. EU støtter og tilvejebringer
også investeringer i gassammenkoblinger for at sikre en bedre diversificering af
energikilderne.
For at fremme vedvarende energi og energieffektivitet og støtte fremskridt inden for
renovering af offentlige og private bygninger tilførte Kommissionen yderligere 100 mio.
EUR til det regionale energieffektivitetsprogram gennem en bidragsaftale, der blev
undertegnet i december 2022. Finansieringen på 45 mio. EUR til en særlig garantifacilitet for
projekter, der hovedsagelig vedrører energieffektivitet og vedvarende energi, modtog en
positiv udtalelse fra det operationelle udvalg for WBIF i april 2022 og er under forhandling.
I december 2022 vedtog landene på Vestbalkan energi- og klimamål for 2030 i henhold til
energifællesskabstraktaten. På dette grundlag er de i øjeblikket i gang med at udarbejde deres
respektive nationale energi- og klimaplaner, der fastlægger de skridt, der skal tages for at nå
disse mål. Kommissionen og energifællesskabet er også i dialog med landene på Vestbalkan
om at udvikle et regionalt emissionshandelssystem som led i deres tiltrædelsesproces.
19
Omstillingen fra kul i regionen, som er stærkt afhængig af fossile brændstoffer, vil være en
stor socioøkonomisk udfordring. Kommissionen har derfor støttet samarbejdsplatformen for
kulregioner under omstilling i landene på Vestbalkan og Ukraine, der afspejler et lignende
EU-initiativ. En lang række bilaterale udvekslinger med EU's regioner har allerede fundet
sted, mens andre planlægges.
Med hensyn til finansiel bistand til ren energi under EIP er der indtil videre blevet godkendt
617 mio. EUR inden for rammerne af WBIF, som er forpligtet under de bilaterale
programmer og flerlandeprogrammerne under IPA. Dette forventes at mobilisere yderligere
1,3 mia. EUR fra andre kilder.
Det operationelle udvalg for WBIF har desuden udtalt sig positivt om at stille seks garantier
for åben adgang, som forventes at generere betydelige investeringer i energiinfrastruktur,
effektivitet og omstilling. Kontrakterne er i øjeblikket under forhandling.
EIP-prioriteterne inden for transport og energi supplerer indsatsen inden for miljø og
klimaændringer. Sammen bidrager de til gennemførelsen af den grønne dagsorden for
Vestbalkan, der blev vedtaget sammen med EIP og godkendt af Vestbalkans ledere gennem
Sofiaerklæringen i november 2020. Dagsordenen for de fem søjler bygger på
lovgivningsmæssige reformer og investeringer i regionen for at bringe den i
overensstemmelse med ambitionerne i den europæiske grønne pagt, navnlig inden for
energiomstilling, forebyggelse af forurening, den cirkulære økonomi, beskyttelse af
biodiversitet og bæredygtig fødevareproduktion. Gennemførelsen af dagsordenen fremmes af
EIP-flagskibsprojekterne vedrørende bæredygtig transport, energiomstilling og affalds- og
spildevandshåndtering.
Regionen gennemfører aktuelt en detaljeret handlingsplan for dagsordenen, som lederne
godkendte på Brdotopmødet i oktober 2021. Selv om Det Regionale Samarbejdsråd fortsat
spiller en central rolle i koordineringen af regionale initiativer under den grønne dagsorden,
har Kommissionen etableret et regionalt program — EU4Green — med et budget på 11 mio.
EUR sammen med det østrigske miljøagentur for at hjælpe de enkelte partnere med at arbejde
med deres egne strategier og reformer.
Ud over de tidligere nævnte energi- og transportprojekter har EU-støttede investeringer til
fordel for den grønne dagsorden fokus på affalds- og spildevandshåndtering, den cirkulære
økonomi, miljøbeskyttelse og bæredygtigt landbrug. Under flagskibsprojekt 7 har det
operationelle udvalg for WBIF og Kommissionen indtil videre godkendt finansiering til syv
investeringsprojekter vedrørende vand- og spildevandshåndtering i alle seks partnerlande
(herunder i hovedstæderne Podgorica, Skopje, Beograd og Sarajevo) og tre programmer til
støtte for affaldshåndtering (i Albanien, Nordmakedonien og Serbien). Der findes også en
række bilaterale programmer om biodiversitet og miljøbeskyttelse i specifikke områder
(f.eks. Prespa-søen). Der findes også et regionalt program til bekæmpelse af forurening i
byerne, som støtter borgmesterpagten for klima og energi og hjælper byerne med at udarbejde
planer og gennemføre pilotprojekter på dette område.
Den grønne omstilling på området for landbrugsfødevarer gennemføres i vid udstrækning
gennem IPARD. Der er indtil videre afsat 152 mio. EUR under EIP til at støtte
moderniseringen af bæredygtig fødevareproduktion.
Med hensyn til finansiel bistand til miljøbeskyttelse og klimaændringer under EIP er der
indtil videre blevet godkendt 633 mio. EUR inden for rammerne af WBIF, som er forpligtet
under de bilaterale programmer og flerlandeprogrammerne under IPA og IPARD. Dette
forventes at mobilisere yderligere 685 mio. EUR fra andre kilder.
20
Det operationelle udvalg for WBIF har desuden udtalt sig positivt om at stille fire garantier
for åben adgang i forbindelse med den grønne omstilling, der er rettet mod bæredygtig
omstilling af byer, kulstofdræn og grønne obligationer. Kontrakterne er under udarbejdelse
med henblik på undertegnelse i 2023.
EIP støtter også regionens digitale omstilling gennem teknisk bistand og investeringer. Der
fokuseres her på de lovgivningsmæssige reformer, der fremmer udviklingen af et marked for
digitale tjenester, og på at fremme investeringer i innovative digitale løsninger og digital
infrastruktur. Der er indtil videre blevet godkendt to projekter under WBIF vedrørende
bredbånd i Serbien og IKT-laboratorier i Albanien.
Med hensyn til reform af de retlige rammer opretholder Kommissionen en årlig
reguleringsdialog om digital politik med regionen og støtter de regelmæssige digitale
topmøder på højt plan med landene på Vestbalkan. På dialogmødet den 30. juni 2023
undertegnede Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien associeringsaftaler
vedrørende programmet for et digitalt Europa (DIGITAL). Ved at deltage DIGITAL vil
landene kunne deltage i netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter, der
støtter virksomheder og den offentlige sektor i den grønne og den digitale omstilling. De seks
lande tilsluttede sig erklæringen om internettets fremtid i 2022, som fastlægger visionen og
principperne for et pålideligt internet. Regionen er også fuldt ud inddraget i arbejdet i
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk
Kommunikation.
Kommissionen bidrog sammen med Det Regionale Samarbejdsråd til at sikre den regionale
roamingaftale, som førte til indførelsen af en ordning for roaming til hjemmetakst i regionen
pr. 1. juli 2021. Den første frivillige nedsættelse af dataroamingtaksterne for de førende
operatører i EU og på Vestbalkan trådte i kraft 1. oktober 2023. Operatørerne blev også enige
om en yderligere gradvis nedsættelse af taksterne i de kommende år med henblik på at bringe
priserne tæt på en ordning for roaming til hjemmetakst senest i 2028.
Sideløbende hermed fremmer EU udviklingen af nye digitale løsninger inden for forskellige
aspekter af økonomien på Vestbalkan, herunder transport, energi, logistik, forvaltning, handel
osv. Et vigtigt initiativ til fremme af sådanne løsninger er det årlige Balkathon, som belønner
innovative digitale omstillingsprojekter.
Et regionalt program, EU4Digital, er under udarbejdelse. Det har et budget på 15 mio. EUR
og forventes gennemført om tre år. Programmet har til formål at supplere det fælles regionale
markeds igangværende arbejde med det regionale digitale område, som bygger på målene i
den digitale dagsorden for Vestbalkan.
Cybersikkerhed er fortsat et vigtigt element i EIP. Der er foretaget en vurdering af regionens
cybersikkerhedsbehov, og der afholdes en række arrangementer om teknisk bistand gennem
instrumentet for teknisk bistand og informationsudveksling (TAIEX) med henblik på at
opbygge beredskab over for cyberhændelser.
Med hensyn til finansiel bistand til den digitale omstilling under EIP er der indtil videre
blevet godkendt 50 mio. EUR inden for rammerne af WBIF, som er forpligtet under de
bilaterale programmer og flerlandeprogrammerne under IPA. Dette forventes at mobilisere
yderligere 240 mio. EUR fra andre kilder.
Det operationelle udvalg for WBIF har desuden godkendt, at der stilles en garanti for åben
adgang på dette område: platformen for digital omstilling.
Støtte til den private sektor fokuserer på målrettet finansiering gennem særlige
garantifaciliteter for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), så de kan starte, innovere
21
og blive konkurrencedygtige. Tilsvarende støtte ydes også til landbrugsvirksomheder i
landdistrikterne gennem IPARD-instrumentet.
Der skal skabes de rette betingelser for udvikling og vækst i den private sektor, navnlig for
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Dette er kernen i den årlige dialog
om økonomisk politik med partnerne på Vestbalkan gennem de økonomiske
reformprogrammer (ERP) og de deraf følgende henstillinger om den økonomiske politik, der
er i overensstemmelse med prioriteterne i EIP.
Støtte til den private sektor, der især er rettet mod at fremme innovation og styrke den
dobbelte grønne og den digitale omstilling, ydes i øjeblikket gennem seks særlige
blandingsordninger for den private sektor: Go Green-programmet for SMV'er,
klimaprogrammet, grøn finansiering med henblik på inklusion, bæredygtig adgang til
finansiering for iværksættere og Go Digital and Green for Growth, som fremmer grøn
långivning.
Kommissionen støtter også WB6 Chambers Investment Forum, som fremmer de økonomiske
interesser i og uden for Vestbalkan. Den finansierer navnlig programmet for udvikling af
regionale leverandører, som har til formål at lette etableringen af forbindelser/muligheder for
indenlandske leverandører.
Endelig iværksatte Kommissionen en række initiativer under garantien for Vestbalkan som en
del af den bredere Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD+). Dette omfatter ti
garantiordninger, hvorunder der ydes generel vækstfinansiering til SMV'er og en facilitet for
risikodeling inden for landbruget samt fremme af inklusiv vækst og den dobbelte omstilling.
Disse er i øjeblikket under kontraktindgåelse.
Med hensyn til finansiel bistand til udvikling af den private sektor under EIP er der indtil
videre blevet godkendt 341 mio. EUR inden for rammerne af WBIF, som er forpligtet under
de bilaterale programmer og flerlandeprogrammerne under IPA. Dette forventes at mobilisere
yderligere 2,1 mia. EUR fra andre kilder.
Det sjette prioriterede område, der støttes af EIP, er udvikling af menneskelig kapital og
innovation, herunder unge, uddannelse og inddragelse af innovation. I juli 2021 godkendte
ministrene for regionen en erklæring, der forpligter deres lande til at overholde principperne i
den europæiske søjle for sociale rettigheder og til at gennemføre flagskibet vedrørende
ungdomsgaranti i EIP. På topmødet mellem EU og Vestbalkan i oktober 2021 blev der
lanceret en omfattende dagsorden for innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom og
sport (innovationsdagsordenen).
Ungdomsgarantien er en aktiveringsordning, der skal sikre, at unge på Vestbalkan modtager
et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller et
praktikophold inden for en vis periode, efter at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det
formelle uddannelsessystem. Ordningen kræver reformer og kapacitetsopbygning inden for
uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse, arbejdsformidling og social beskyttelse.
Alle partnerne på Vestbalkan, undtagen Bosnien-Hercegovina (hvor arbejdet er i gang), har
vedtaget nationale planer for gennemførelse af ungdomsgarantien og etableret
koordineringsmekanismer, og nogle er allerede i gang med at afprøve dem.
Siden slutningen af 2022 har EU's peer-to-peer-facilitet for teknisk bistand, SOCIEUX+,
været tilgængelig for landene på Vestbalkan. Denne facilitet har fokus på beskæftigelse,
arbejdskraft og social beskyttelse og yder kortsigtet bistand til partnerlandenes nationale og
lokale institutioner, der arbejder i de støtteberettigede sektorer. Der er i øjeblikket 26
igangværende foranstaltninger på Vestbalkan, hovedsagelig vedrørende social beskyttelse
samt arbejde og beskæftigelse.
22
Dagsordenen for Vestbalkan vedrørende innovation, forskning, uddannelse, kultur, ungdom
og sport fortsætter med at bane vejen for et tættere samarbejde på disse politikområder. En
lang række samarbejdsbestræbelser mellem EU's medlemsstater og partnerne på Vestbalkan
har styrket centrale områder som f.eks. støtte til modernisering af videregående
uddannelsessystemer, industrisamarbejde og intelligent fremstilling, styrkelse af
innovationsøkosystemer, uddannelse af sundhedspersonale, digitalisering og cybersikkerhed.
Innovationsdagsordenens vigtigste gennemførelsesinstrument er Horisont Europa-
programmet, som alle seks partnere på Vestbalkan nu er associeret med. Regionen har også
adgang til faciliteten for FTU-politik og har øget deres engagement og deltagelse i EU's
forskningsinitiativer som f.eks. COST og EUREKA. Nordmakedonien og Serbien er
associeret med Erasmus+, mens fire andre partnere nyder godt af støtte fra den internationale
dimension af Erasmus+-programmet. Siden 2023 har alle videregående
uddannelsesinstitutioner fra Vestbalkan kunnet deltage i Erasmus+-initiativet vedrørende
Europauniversiteter som fuldgyldige partnere. Europauniversiteterne er tværnationale
alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner, der udvikler langsigtet strukturelt og
strategisk samarbejde, skaber fremtidens universiteter og fremmer europæiske værdier og
europæisk identitet. Partnerne på Vestbalkan er også fuldt ud tilknyttet EU-initiativer på
kulturområdet, herunder programmet Et Kreativt Europa og initiativet om et nyt europæisk
Bauhaus. Dette initiativ fremmer innovation, bæredygtighed, inklusion og æstetik i
infrastruktur og andre projekter og er navnlig relateret til gennemførelsen af den grønne
dagsorden.
EU's bistand på dette område omfatter også et tæt samarbejde med landene på Vestbalkan om
sundhed. Regionen er fortsat inddraget i arbejdet i EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed og
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og har adgang til
fælles indkøb af lægemidler og medicinsk udstyr. EU finansierer et projekt om
modstandsdygtighed over for sundhedskriser på Vestbalkan og et investeringsprojekt
vedrørende udvidelse af universitetets børnehospital i Beograd.
Med hensyn til finansiel bistand til udvikling af menneskelig kapital under EIP er der indtil
videre blevet godkendt 368 mio. EUR inden for rammerne af WBIF, som er forpligtet under
de bilaterale programmer og flerlandeprogrammerne under IPA. Dette forventes at mobilisere
yderligere 477 mio. EUR fra andre kilder.
Disse seks prioriteter under EIP understøttes — og deres virkning forstærkes — af regionens
tilsagn (og the EU's støtte) om at etablere et fælles regionalt marked på Vestbalkan baseret på
de fire frie bevægeligheder. Et stort gennembrud i slutningen af 2022 var indgåelsen af tre
aftaler om fri bevægelighed for personer i regionen. En vellykket gennemførelse heraf vil
gøre fremme rejser og anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser og visse
erhvervsmæssige kvalifikationer. EU støtter udviklingen af det fælles marked gennem Det
Regionale Samarbejdsråd og CEFTA.
Endelig er den økonomiske plans og investeringsplanens succes betinget af, at alle partnere
gennemfører bedste praksis på retsstatsområdet og inden for forvaltning af de offentlige
finanser og investeringer og fremmer en professionel og effektiv offentlig forvaltning.
23
Bilag 3. Gennemførelse af den økonomiske plan og investeringsplanen for Ukraine,
Moldova og Georgia
I 2021 lancerede EU og dets fem østlige partnere en økonomisk plan og investeringsplan
for Det Østlige Partnerskab5
(EIP). Formålet med planen er at støtte den økonomiske
genopretning efter to år med en socialt og økonomisk skadelig sundhedskrise. Planen har
også til formål at skabe grøn og digital omstilling, som er nødvendig for at opbygge
innovative, miljømæssigt bæredygtige, socialt inklusive og modstandsdygtige økonomier.
Siden begyndelsen af Ruslands uprovokerede angrebskrig mod Ukraine har EIP fået en hel
ny socioøkonomisk betydning og politisk relevans. Den er blevet en integreret del af EU's
reaktion på konsekvenserne af krigen mod Ukraine, idet den tilvejebringer den likviditet og
mobiliserer de investeringer, der er nødvendige for at hjælpe Ukraines — og Moldovas —
økonomi med at forblive flydende. EIP er også en del af EU's støtte til at integrere disse to
lande — og Georgien — i EU's økonomi og energimarkeder, digitale markeder og
transportmarkeder. Planen er en vigtig mekanisme til at lette deres tiltrædelsesbestræbelser,
så de kan nyde godt af fordelene ved europæisk integration.
Planens ambition er at mobilisere op til 17 mia. EUR i investeringer i regionen i 2021-2027
ved at udnytte EU-tilskud og -garantier på i alt 2,3 mia. EUR. Støtteforanstaltninger og
teknisk støtte er også en del af gennemførelsen af EIP.
I september 2023 var der mobiliseret et samlet beløb på 6,2 mia. EUR gennem bilaterale og
regionale tilskud, blandingsoperationer og garantier til støtte for EIP-prioriteter i Ukraine,
Moldova og Georgien. 3,5 mia. EUR af dette beløb anvendes til at støtte gennemførelsen af
flagskibsprojekter i de enkelte lande. Antallet af investeringer, der hidtil er mobiliseret under
EIP, udgør 40 % af målbeløbet på 17 mia. EUR i investeringer, der skal mobiliseres. I første
halvår 2023 steg de investeringer, der blev mobiliseret takket være planen, hurtigt. Med
indgåelsen af nye garantiaftaler med finansielle partnerinstitutioner under EFSD+-
instrumentet forventes gennemførelsen af planen at accelerere yderligere.
Bæredygtig transport
Bæredygtig transportkonnektivitet har været en central prioritet i regionen, siden det østlige
partnerskab blev lanceret i 2009. I december 2021 fornyede EU og dets østlige partnere deres
tilsagn om at styrke de centrale transportforbindelser med fokus på den vejledende udvidelse
af TEN-T-hovednettet, herunder forbindelser på tværs af Sortehavet. Forbedringer af vigtige
luft-, vej-, jernbane- og søtransportforbindelser samt indre vandveje har et enormt potentiale
til at stimulere bæredygtig økonomisk udvikling, markedsintegration og grænseoverskridende
handel i regionen og mellem regionen og EU. Siden 2021 er der blevet mobiliseret 1,2 mia.
EUR til støtte for transportkonnektiviteten.
I Ukraine og Moldova har EU levet op til sit tilsagn om at støtte gennemførelsen af
initiativet om solidaritetsbaner mellem EU og Ukraine. Solidaritetsbaner er prioriterede
transportakser, der forbinder Ukraine og Moldova med EU. De er den vigtigste rute for
handel med vigtige varer fra og til Ukraine, og de er blevet en livline for landets økonomi.
Kommissionen har arbejdet sammen med EU's medlemsstater, Ukraine, Moldova,
internationale partnere og virksomheder samt transportvirksomheder om at udvide og
forbedre solidaritetsbanernes funktion. Kommissionen fokuserer på at reducere transport- og
logistikomkostningerne langs solidaritetsbanerne gennem strømlinede procedurer,
opgradering af infrastrukturen og udnyttelse af alle ruters fulde potentiale. I den forbindelse
5
SWD(2021) 186 final.
24
vil ni projekter under Connecting Europe-faciliteten med samlet EU-støtte på næsten 250
mio. EUR opgradere jernbane- og vejstrækninger mellem nabomedlemsstater (Ungarn,
Polen, Rumænien og Slovakiet) samt Ukraine og Moldova.
I 2022 arbejdede Kommissionen sammen med de moldoviske myndigheder, Den Europæiske
Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
om at støtte genopretningen af nord-syd-jernbaneaksen. Hovedformålet er at forbedre
kapaciteten i det moldoviske jernbanenet, der dækker ca. 128 km på korridoren Vălcineț-
Ocnița-Ungheni-Chișinău-Căinari, navnlig med hensyn til vægtnormer og rejsehastighed.
Dette supplerer kortsigtede investeringer, der har til formål hurtigt at opgradere
hovedgrænseovergangsstedet mellem Ukraine og Slovakiet og købe udstyr som f.eks.
scannere og generatorer til prioriterede grænseovergangssteder mellem Ukraine og EU's
medlemsstater. Kommissionen mobiliserede 20 mio. EUR i tilskud gennem det
udenrigspolitiske instrument sammen med et lån på 12 mio. EUR fra EBRD.
I Georgien fortsatte EU og EIB med at investere i den øst-vestgående motorvej med fokus
på "sorte pletter", som er vejstrækninger, hvor antallet af trafikulykker og trafikdræbte er
særligt højt. EU og EIB vil fortsat støtte udviklingen af denne afgørende korridor med et
samlet beløb på 446 mio. EUR (herunder 16,8 mio. EUR i tilskud). Til støtte for
flagskibsprojekt 2 i Georgien iværksatte EU også en omfattende
gennemførlighedsundersøgelse med henblik på at vurdere den kommercielle levedygtighed af
yderligere færge-/feederlinjer mellem Georgien og Bulgarien over Sortehavet.
I november 2022 fik Ukraine, Moldova og Georgien status som observatørdeltagere i
transportfællesskabets organer. Dette vil medføre konkrete fordele for landene med hensyn
til gennemførelsen af den relevante EU-ret på transportområdet og udviklingen af det
vejledende TEN-T-net på deres områder samt udveksling af god praksis med de regionale
partnere på Vestbalkan og i EU's medlemsstater. Det permanente sekretariat for
transportfællesskabstraktaten er allerede begyndt at samarbejde med observatørdeltagerne på
forskellige niveauer for at indføre dem i transportfællesskabets arbejde, inddrage dem i
arbejdet i de tekniske udvalg for transportfællesskabstraktaten og kickstarte arbejdet med
nogle af de vigtigste resultater af transportfællesskabstraktaten (f.eks. handlingsplanerne for
jernbaner, veje, vejsikkerhed, transportlettelse, vandvejstransport og multimodalitet).
Moldova og Ukraine blev associeret med Connecting Europe-faciliteten i henholdsvis maj og
juni 2023. Dette forventes at føre til et styrket samarbejde i transportsektoren og at støtte
gennemførelsen af det udvidede TEN-T.
Lettere adgang til finansiering for SMV'er
Siden lanceringen af EIP har EU aktivt støttet sine østlige partneres bestræbelser på at
kickstarte deres økonomier efter to meget vanskelige år med nedlukninger og
handelsforstyrrelser som følge af covid-19. EU har lagt særlig vægt på at imødekomme
mikrovirksomheders og små og mellemstore virksomheders finansieringsbehov ved at
mobilisere 1,5 mia. EUR i kreditlinjer og erhvervsrådgivningstjenester for at hjælpe dem med
at genstarte deres aktiviteter, genvinde tabte markedsandele og digitalisere og modernisere
deres aktiviteter. EU-støttede kreditlinjer giver bedre lånevilkår for mikrovirksomheder og
små og mellemstore virksomheder, navnlig ved at foreslå længere løbetider, reducerede krav
til sikkerhedsstillelse, skræddersyet teknisk bistand og investeringsincitamenter. EU gav i
samarbejde med BGK Ukraine en garanti på 10 mio. EUR for at muliggøre fornyet
långivning til SMV'er, der ikke ville være berettiget til ny finansiering på grund af risici i
forbindelse med den igangværende krig.
Handelslettelser
25
I oktober 2022 lancerede EU Det Østlige Partnerskabs handelshelpdesk, som har til formål
at lette virksomhedernes adgang til handelsrelaterede oplysninger. Helpdesken er en
onlineportal med detaljeret adgang til markedsoplysninger (gældende eksport- og
importforordninger, toldmæssige og ikketoldmæssige foranstaltninger, afgifter, skatter,
procedurer osv.), handelsstatistikker og analytisk indsigt i potentialet på de nationale
markeder i EU og Det Østlige Partnerskab. Der er gennemført undersøgelser af
ikketoldmæssige foranstaltninger (lovgivningsmæssige og proceduremæssige) i hvert land for
at identificere hindringer for handel med varer og tjenesteydelser og fremsætte anbefalinger
til, hvordan de kan overvindes.
Gennemførelsen af projektet EU4Business: Connecting Companies fortsatte i 2022 og
begyndelsen af 2023. Projektet har til formål at fremme handelsforbindelser og
virksomhedspartnerskaber i de østlige partnerlande ved at bygge bro mellem SMV'er og
erhvervsstøtteorganisationer i EU og deres partnere i Det Østlige Partnerskab. Der blev
udviklet en mobilitetsordning, som gav mulighed for udveksling mellem SMV'er og
erhvervsstøtteorganisationer fra begge regioner.
Bæredygtig energi og dekarbonisering af økonomier
Siden lanceringen af det europæiske innovationspartnerskab er der gjort betydelige
fremskridt på det yderst vigtige område for bæredygtig energi, hvor der allerede er
mobiliseret 1,6 mia. EUR i investeringer i hele den østlige partnerskabsregion.
I 2022 fortsatte EU4Energy-programmet med at støtte Ukraine, Moldova og Georgien i
opbygningen af deres retlige og reguleringsmæssige rammer på energiområdet. Programmet
hjalp også de østlige partnere med at skabe et gunstigt miljø for udvikling af vedvarende
energi og grønnere energimiks. Programmet spillede en central rolle med hensyn til at bistå
Ukraine og Moldova i det europæiske net af transmissionssystemoperatørers
eftersynkroniseringsproces. Det støttede også Ukraine i den igangværende genopbygning af
landets energisystem og bidrog til forsyningssikkerheden i regionen.
Samarbejdet med Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) blev
videreført. Formålet var at identificere betingelser og hindringer for udvikling og integration
af vedvarende energikilder i landene i Det Østlige Partnerskab.
I Ukraine fortsatte det EU-støttede flagskibsinitiativ under Den Europæiske
Energieffektivitetsfond (EEEF) (104 mio. EUR dækket af EU) med succes med at
gennemføre sit program for investeringer i energieffektivitet i ejendomme med flere
lejligheder. Ved udgangen af marts 2023 havde EEEF involveret næsten 80 000 husstande,
og 261 projekter var helt eller delvist afsluttet i ejendomme med flere lejligheder (over 80 %
af disse var gennemgribende renoveringer). I 2022 indførte EEEF et nyt
"restaureringsprogram", som støtter hurtig reparation af beboelsesejendomme med
krigsskader, der ikke påvirker de bærende konstruktioner.
Som led i partnerskabet med Østeuropa inden for energieffektivitet og miljø (E5P)
medfinansierede EU flere EBRD-ledede projekter om energieffektivitet og fjernvarme i
Ukraine. Projekter vedrørende fjernvarmerehabilitering omfatter Zhytomyr, Ternopil, Lviv,
Lutsk og Chernivtsi med et samlet budget på ca. 110 mio. EUR og et EBRD-lånebidrag på 48
mio. EUR. Der gennemføres aktuelt energieffektivitetsprojekter i offentlige bygninger i
Dnipro med et budget på 39 mio. EUR, herunder et EBRD-lånebidrag på 20 mio. EUR. EIB
lancerede i marts 2023 et stort nyt program for renovering af offentlige bygninger i Ukraine
(op til 1 000 hospitaler og skoler) med tilskud fra EU og E5P-programmet. Dette vil nu også
omfatte aspekter, der ikke vedrører energieffektivitet,, f.eks. sikkerhedsrum, bedre
brandsikkerhedsforanstaltninger og forbedret adgang for handicappede. Et vigtigt
26
arbejdsforløb, der blev indledt i 2022 og stadig er i gang, omfatter to EU-finansierede
nødhjælpsprogrammer vedrørende boliger til internt fordrevne.
I Moldova blev energieffektivitetsprogrammet undertegnet i 2022 (finansieret af et tilskud på
15 mio. EUR og to lån på 30 mio. EUR fra EBRD og EIB). Det er det første landsdækkende
energieffektivitetsinitiativ i Moldova. De vigtigste kategorier af bygninger, der er omfattet af
programmet, er offentlige bygninger, der ejes af staten og/eller kommunerne. De samlede
investeringer anslås at beløbe sig til ca. 94 mia. EUR. Programmet for energieffektivitet i
offentlige bygninger i Chişinău, der blev finansieret under E5P-programmet, gik ind i anden
fase af gennemførelsen og har til formål at renovere 119 offentlige bygninger. Den første fase
af fjernvarmeprojektet i Balti (med et samlet budget på 11 mio. EUR, heraf EBRD-lån på 7
mio. EUR) blev afsluttet, og anden fase er i gang (med et samlet budget på 18 mio. EUR,
heraf EBRD-lån på 14 mio. EUR).
I Georgien blev et partnerskabsprojekt med energireguleringskommissionen, der blev
gennemført af et konsortium ledet af Østrig og Tyskland, afsluttet i april 2023. Det omfattede
aktiviteter til fremme af energimarkedets udvikling, herunder fremme af Georgiens nationale
energi- og vandforsyningsmyndigheds rolle i markedsregulering, integration af vedvarende
energi og energieffektivitet. I 2021-2022 blev der ydet EU-støtte på 135 mio. EUR til
Moldova for at hjælpe de mest sårbare befolkningsgrupper med at håndtere de stigende
energiomkostninger og støtte landets langsigtede socioøkonomiske genopretning,
energisikkerhed og energiomstilling. Ukraines energistøttefond, der forvaltes af
energifællesskabets sekretariat og ledes sammen med Europa-Kommissionen, har finansieret
leveringen af avanceret gasudstyr til en værdi af næsten 7,6 mio. EUR til Ukraines
gastransmissionssystemoperatør for at genopbygge beskadigede anlæg og anlæg i befriede
områder.
I Georgien blev der under E5P gennemført et energieffektivitetsprojekt for skoler i
bjergområder (tilskud på 2,6 mio. EUR). Et parallelt program til forbedring af
energieffektiviteten i offentlige bygninger, som har modtaget et tilskud på 13 mio. EUR fra
EU, gennemføres af KfW og EBRD.
Finans- og teknologioverførselscentret for klimaændringer — EU4Climate, der drives af
EBRD, hjælper SMV'er og midcapselskaber med at reducere deres indvirkning på miljøet
samt deres energi- og vandomkostninger ved at indføre innovative og grønne teknologier.
Det igangværende EU4Climate-program har hjulpet partnerlandene med at forbedre
politikkerne for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og bevæge sig i retning af en
klimarobust lavemissionsøkonomi i overensstemmelse med Parisaftalen. Der er iværksat et
nyt projekt med Det Europæiske Miljøagentur som gennemførelsespartner for at hjælpe
Georgien, Moldova og Ukraine med at etablere et effektivt forvaltningssystem for
klimaindsatsen.
Forvaltning af naturaktiver, klima og miljø
I 2022 nød investeringer i den cirkulære økonomi godt af finansiering, der blev frigjort
gennem støtte til SMV'er. Dette blev ledsaget af reguleringsmæssig støtte og
rådgivningstjenester til virksomheder, primært gennem EU4Environment-programmet. I
Ukraine fortsatte EU med at støtte oprettelsen af ordninger for udvidet producentansvar for
forskellige affaldsstrømme. Desuden blev der udarbejdet kort over industriaffald for
regionerne i Georgien og Ukraine. I Moldova blev der gennemført forudgående
gennemførlighedsvurderinger med henblik på at omdanne den økonomiske frizone Valkanes
og industriparken Tracom til miljøindustriparker. I Moldova blev en vurdering af de
eksisterende ordninger for udvidet producentansvar afsluttet, og der blev fremsat politiske
27
henstillinger. Disse omfattede henstillinger om at forbedre den retlige ramme for
gennemførelse af udvidet producentansvar for affald fra elektrisk og elektronisk udstyr og
udtjente batterier. Med hensyn til reguleringsmæssig støtte modtog Georgien bistand til at
ajourføre landets nationale affaldsstrategi for 2016-2030 og udvikle en ny national
affaldshåndteringsplan for 2022-2026. Regeringen vedtog disse dokumenter i august 2022.
De omfatter ajourførte mål, behandler spørgsmål vedrørende bionedbrydeligt og farligt affald
og skitserer kravene til ordninger for udvidet producentansvar.
Med hensyn til rådgivningsstøtte blev der udviklet miljøinnovationsvurderinger og
køreplaner for fem SMV'er fra vin- og beklædningssektoren i Moldova takket være
samarbejde med organisationen for iværksætterudvikling. Otte georgiske SMV'er fra
landbrugssektoren og fra hotel- og restaurationsbranchen modtog lignende rådgivningsstøtte.
Produkterne fra tre eksportorienterede virksomheder i Ukraine og fem eksportorienterede
virksomheder i Georgien vurderes efter metoden for produkters miljøaftryk.
Vandinfrastrukturen i Ukraine, Moldova og Georgien har konstant lidt under manglende
kapitalinvesteringer, vedligeholdelse og reparation. EIP arbejder derfor på yderligere at
opgradere vandforsyning og sanitet og bidrage til at gennemføre vandområdeplaner i praksis.
Der er flere investeringsprojekter i gang i Ukraine, Moldova og Georgien med støtte fra EU. I
forbindelse med Ruslands angrebskrig har EU-midler hjulpet 6,9 millioner mennesker i
Ukraine med igen at få adgang til rent vand. EU har mobiliseret finansiering til investeringer
i vandinfrastruktur i samarbejde med flere internationale finansielle institutioner, herunder
AFD, EIB, EBRD, KfW og NEFCO.
For at yde teknisk støtte til reformer og investeringer i vandsektoren blev gennemførelsen af
vand- og dataprogrammet under EU4Environment lanceret i begyndelsen af 2022 og gav de
første resultater. Processen med nationale politiske dialoger om vand blev genoptaget i alle
partnerlande. Under programmet blev udviklingen af nye vandområdeplaner iværksat i
Georgien, og arbejdet med vandområdeplanen for Dnipro i Ukraine fortsatte. Støtte til
identifikation af investeringer i skovbrug, biodiversitet og naturbeskyttelse befinder sig i en
indledende fase. Ukraine og Moldova har imidlertid gjort fremskridt på dette område gennem
deres tiltrædelse af EU's LIFE-program.
Støtte til identifikation af investeringer i skovbrug og beskyttede områder befinder sig i en
indledende fase.
Digital infrastruktur og digitale tjenester
Gennem EIP har EU forpligtet sig til at mobilisere op til 1,5 mia. EUR i offentlige og
private investeringer med henblik på at støtte den digitale omstilling i regionen i
overensstemmelse med EU's standarder. Planen indeholder også en række
flagskibsinitiativer vedrørende digital konnektivitet, som i fællesskab er blevet udpeget som
investeringsprioriteter hos de østlige partnere. Disse projekter indgår i den bredere Global
Gateway-strategi.
Siden lanceringen af EIP har EU arbejdet aktivt sammen med europæiske og internationale
finansielle institutioner, EU's medlemsstater og den private sektor for at støtte digitale
projekter i regionen. Dette omfatter udrulning af hurtigt og økonomisk overkommeligt
internet i landdistrikterne i Georgien samt forberedelse af grundlaget for etablering af et
digitalt kabel, der forbinder EU med Georgien og Sydkaukasus gennem Sortehavet. EU's
engagement i disse projekter har været afgørende for at sikre, at de overholder EU's digitale
standarder, navnlig med hensyn til cybersikkerhed (5G-værktøjskassen) og åben adgang til
internettet.
28
Inden for den digitale økonomi blev der som led i EU4Digital-initiativet gennemført ni
pilotaktiviteter mellem EU's medlemsstater og Ukraine, Moldova og Georgien om e-handel,
e-told og e-signatur for at forbedre adgangen til EU's digitale indre marked. Kommissionen
lettede indgåelsen af frivillige roamingaftaler mellem teleoperatører i EU og Ukraine og
Moldova, hvilket gav borgerne og virksomhederne håndgribelige fordele.
Der blev udviklet nationale bredbåndsstrategier i Moldova og Georgien for at fremme
investeringer i højhastighedsinternet til overkommelige priser i regionen. Dette omfattede en
saminvestering på 70 mio. EUR fra EIB og Verdensbanken i Georgien til etablering af
bredbånd i landdistrikterne. Prisen på international konnektivitet for forsknings- og
uddannelsesinstitutioner er faldet med 70 % i de seneste år. Derudover blev der oprettet to
ultrahurtige digitale motorveje (op til 400 Gbps) mellem EU, Moldova og Ukraine for at
lette samarbejdet inden for forskning og innovation, herunder deltagelse i Horisont Europa.
I Ukraine har den yderligere finansiering, der er mobiliseret, siden Rusland indledte sin
angrebskrig, støttet landets modstandsdygtige digitale omstilling, herunder interoperabilitet
mellem registre, elektronisk identitet, der er i overensstemmelse med EU's standarder, og
databackup. Støtten hjælper også med at tilpasse Ukraines lovgivning til EU's relevante
roamingregler, så landet kan tilslutte sig det europæiske område for roaming til hjemmetakst.
Sundhed og sundhedssystemer
I Moldova ydede EU's og Verdenssundhedsorganisationens vaccineudrulningsprojekt teknisk
støtte til sundhedsministeriet og andre interessenter i forbindelse med udviklingen af planer
for levering af vaccinationstjenester, nationale beredskabsplaner for immunisering og en
risikovurdering i forbindelse med det land, der tager imod flygtninge. Der blev afsat
ressourcer til indkøb af kølekæde- og IT-udstyr. Dette omfattede computere og udstyr til de
nationale lagre og ti regionale vaccinelagre samt 15 køretøjer til de nationale
sundhedsmyndigheders tilsynsbesøg. EU støttede kommunikationskampagner i ti af de 37
distrikter med den laveste vaccinationsdækning.
I Georgien blev der ydet målrettet teknisk bistand til udvikling af en protokol for kvalitativ
formativ forskning i immunisering og en integreret uddannelsespakke for sundhedspersonale
om rutinemæssig immunisering og covid-19-vaccination. EU-WHO-projektet leverede også
kølekædeudstyr for at styrke vaccinelagringsinfrastrukturen på nationalt plan og distriktsplan.
Menneskelig kapital
Støtte til uddannelsesreformer, herunder grunduddannelse, videregående uddannelse,
erhvervsuddannelse og livslang læring, er et centralt fokusområde for EIP. Tilvejebringelse
af muligheder for udveksling af unge og studerende (f.eks. gennem Erasmus+) og større
investeringer i forskningskapacitet er centrale dele af EIP's støtte til udvikling af menneskelig
kapital.
Med hensyn til udveksling af studerende fik 3 507 studerende fra Ukraine, Moldova og
Georgien mulighed for at studere på universiteter i EU i 2022, og 429 studerende fik
mulighed for at studere på et af de tre landes universiteter. I alt 2 504 akademiske
medarbejdere opholdt sig på et andet europæisk universitet, og 1 864 akademiske
medarbejdere opholdt sig på et af de tre landes universiteter.
I Ukraine har EU længe støttet uddannelsessektoren på generelt fire områder: støtte til
uddannelse på primær- og sekundærtrinnet og reformen af den nye ukrainske skole (2 mio.
EUR), støtte til reform af erhvervsuddannelserne (16 mio. EUR som teknisk bistand) og
renovering (21 mio. EUR) af skolerne og støtte til videregående uddannelse gennem tilskud
29
til universiteter, der blev fordrevet i 2014 på grund af den russiske aggression i det østlige
Ukraine (forskellige tilskud, 10 mio. EUR).
Den russiske angrebskrig mod Ukraine har ført til en justering af den eksisterende støtte og
yderligere prioriteter for at muliggøre nødhjælp (f.eks. elgeneratorer til
erhvervsuddannelsesskoler). EU har desuden: i) renoveret skoler — 66 mio. EUR i
budgetstøtte (sammen med 34 mio. EUR via projekter forvaltet af Europa-Kommissionen), ii)
indkøbt skolebusser (14 mio. EUR) og iii) under "U-LEAD with Europe Phase II: Local
School Rehabilitation for Resilience" ydet 5 mio. EUR til et projekt, der har til formål at gøre
krigsramte kommuner til modstandsdygtige udbydere af lokale offentlige tjenester, navnlig
uddannelse, for at afbøde de lokale konsekvenser af den russiske angrebskrig mod Ukraine.
I 2022 ydede EU 12 mio. EUR i støtte til uddannelse og beskæftigelse i Moldova, hvoraf 10
mio. EUR var målrettet mod uddannelse for at forbedre kvaliteten og relevansen af
uddannelse og muligheder for livslang læring for alle. De resterende 2 mio. EUR blev
anvendt til at forbedre de retlige rammer, politikker og kapacitet med henblik på at øge
adgangen til arbejdsmarkedet og forbedre arbejdsvilkårene i landet.
I Georgien har programmet for kompetenceudvikling og matchning af arbejdsmarkedets
behov (48,5 mio. EUR) til formål at støtte styrkelsen af færdigheder, der matcher den private
sektors behov, ved at øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne. I 2022 blev der udbetalt 7
mio. EUR under programmets budgetstøttekategori. Der blev gjort særlige fremskridt med
indførelsen af en ny metode til udvikling af erhvervsuddannelser for at bringe Georgiens
system tættere på EU's og internationale standarder.
30
Indekser
INDIKATORER FOR TREDJEPARTER VEDRØRENDE STATUS FOR DEMOKRATI, GOD REGERINGSFØRELSE OG RETSSTATSPRINCIPPET I
KANDIDATLANDE OG POTENTIELLE KANDIDATLANDE6
Albanien
Bosnien-
Hercegovina
Kosovo
Nordmaked
onien
Montenegro Serbien Tyrkiet Georgien Moldova Ukraine
Nations in Transit 2023 —
Democracy Scores, Freedom
House
https://freedomhouse.org/count
ries/nations-transit/scores
Samlet antal
point: 46/100
(2022: 46/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Samlet antal
point: 37/100
(2022: 38/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Samlet antal
point: 38/100
(2022: 38/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Samlet antal
point: 48/100
(2022: 47/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Samlet antal
point: 46/100
(2022: 47/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Samlet antal
point: 46/100
(2022: 46/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Ikke relevant
Samlet antal
point: 34/100
(2022: 35/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Samlet antal
point: 36/100
(2022: 35/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Samlet antal
point: 39/100
(2022: 39/100)
Status:
overgangsordnin
g eller
hybridordning
(2022:
overgangsordnin
g eller
hybridordning)
Freedom in the World 2023 —
Global Freedom Score,
Freedom House
https://freedomhouse.org/count
ries/freedom-world/scores
Samlet antal
point: 67/100
(2022: 67/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Samlet antal
point: 52/100
(2022: 53/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Samlet antal
point: 60/100
(2022: 56/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Samlet antal
point: 68/100
(2022: 67/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Samlet antal
point: 67/100
(2022: 67/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Samlet antal
point: 60/100
(2022: 62/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Samlet antal
point: 32/100
(2022: 32/100)
Status: ikke frit
(2022: ikke frit)
Samlet antal
point: 58/100
(2022: 58/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Samlet antal
point: 62/100
(2022: 62/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Samlet antal
point: 50/100
(2022: 61/100)
Status: delvis frit
(2022: delvis
frit)
Democracy Index 2022 —
Economist Intelligence Unit
https://www.eiu.com/n/campaig
ns/democracy-index-2022/
Samlet antal
point: 6,41/10
(2021: 6,11/10)
Placering:
64/167
(2021: 68/167)
Type af regime:
mangelfuldt
demokrati
(2021:
mangelfuldt
Samlet antal
point: 5,00/10
(2021: 5,04/10)
Placering:
97/167
(2021: 95/167)
Type af regime:
hybridordning
(2021:
hybridordning)
Ikke relevant
Samlet antal
point: 6,10/10
(2021: 6,03/10)
Placering:
72/167
(2021: 73/167)
Type af regime:
mangelfuldt
demokrati
(2021:
mangelfuldt
demokrati)
Samlet antal
point: 6,45/10
(2021: 6,02/10)
Placering:
61/167
(2021: 74/167)
Type af regime:
mangelfuldt
demokrati
(2021:
mangelfuldt
demokrati)
Samlet antal
point: 6,33/10
(2021: 6,36/10)
Placering:
68/167
(2021: 63/167)
Type af regime:
mangelfuldt
demokrati
(2021:
mangelfuldt
Samlet antal
point: 4,35/10
(2021: 4,35/10)
Placering:
103/167
(2021: 103/167)
Type af regime:
hybridordning
(2021:
hybridordning)
Samlet antal
point: 5,20/10
(2021: 5,12/10)
Placering:
90/167
(2021: 91/167)
Type af regime:
hybridordning
(2021:
hybridordning)
Samlet antal
point: 6,23/10
(2021: 6,10/10)
Placering:
69/167
(2021: 69/167)
Type af regime:
mangelfuldt
demokrati
(2021:
mangelfuldt
demokrati)
Samlet antal
point: 5,42/10
(2021: 5,57/10)
Placering:
87/167
(2021: 86/167)
Type af regime:
hybridordning
(2021:
hybridordning)
6
Tabellen viser tredjeparters seneste placering og/eller pointtal. Yderligere henvisning til data fra den foregående vurdering vises i parentes, hvis en sådan foreligger.
31
demokrati) demokrati)
Det internationale
pressefrihedsindeks for 2023 —
Journalister uden grænser
https://rsf.org/en/index
Samlet antal
point: 57,86/100
(2022:
56,41/100)
Placering:
96/180
(2022: 103/180)
Samlet antal
point: 65,43/100
(2022:
65,64/100)
Placering:
64/180
(2022: 67/180)
Samlet antal
point: 68,38/100
(2022:
67,00/100)
Placering:
56/180
(2022: 61/180)
Samlet antal
point: 74,35/100
(2022:
68,44/100)
Placering:
38/180
(2022: 57/180)
Samlet antal
point: 74,28/100
(2022:
66,54/100)
Placering:
39/180
(2022: 63/180)
Samlet antal
point: 59,16/100
(2022:
61,51/100)
Placering:
91/180
(2022: 79/180)
Samlet antal
point: 33,97/100
(2022:
41,25/100)
Placering:
165/180
(2022: 149/180)
Samlet antal
point: 61,69/100
(2022:
59,30/100)
Placering:
77/180
(2022: 89/180)
Samlet antal
point: 77,62/100
(2022:
73,47/100)
Placering:
28/180
(2022: 40/180)
Samlet antal
point: 61,19/100
(2022:
55,76/100)
Placering:
79/180
(2022: 106/180)
Rule of Law Index 2022 —
World Justice Project
https://worldjusticeproject.org/
rule-of-law-index/global/2022/
Samlet antal
point: 0,49/1
(2021: 0,49/1)
Samlet
placering:
87/140
(2021: 83/139)
Samlet antal
point: 0,52/1
(2021: 0,52/1)
Samlet
placering:
70/140
(2021: 72/139)
Samlet antal
point: 0,56/1
(2021: 0,55/1)
Samlet
placering:
57/140
(2021: 60/139)
Samlet antal
point: 0,53/1
(2021: 0,53/1)
Samlet
placering:
63/140
(2021: 64/139)
Ikke relevant
Samlet antal
point: 0,49/1
(2021: 0,49/1)
Samlet
placering:
83/140
(2021: 81/139)
Samlet antal
point: 0,42/1
(2021: 0,42/1)
Samlet
placering:
116/140
(2021: 117/139)
Samlet antal
point: 0,60/1
(2021: 0,61/1)
Samlet
placering:
49/140
(2021: 49/139)
Samlet antal
point: 0,52/1
(2021: 0,51/1)
Samlet
placering:
68/140
(2021: 73/139)
Samlet antal
point: 0,50/1
(2021: 0,51/1)
Samlet
placering:
76/140
(2021: 74/139)
Worldwide Governance
Indicators 2022 — Retsstaten,
Verdensbankgruppen
http://info.worldbank.org/gove
rnance/wgi/
Percentilplacerin
g: 47,17/100
Percentilplacerin
g: 41,5/100
Percentilplacerin
g: 39,62/100
Percentilplacerin
g: 50,00/100
Percentilplacerin
g: 48,58/100
Percentilplacerin
g: 49,06/100
Percentilplacerin
g: 36,79/100
Percentilplacerin
g: 56,60/100
Percentilplacerin
g:
41,98/100
Percentilplacerin
g:
18,87/100
Worldwide Governance
Indicators 2022 —
Forvaltningseffektivitet,
Verdensbankgruppen
http://info.worldbank.org/gove
rnance/wgi/
Percentilplacerin
g: 56,60/100
Percentilplacerin
g: 12,74/100
Percentilplacerin
g: 44,34/100
Percentilplacerin
g: 49,53/100
Percentilplacerin
g: 51,42/100
Percentilplacerin
g: 57,08/100
Percentilplacerin
g:
43,87/100
Percentilplacerin
g: 72,64/100
Percentilplacerin
g: 40,57/100
Percentilplacerin
g: 33,02/100
32
Worldwide Governance
Indicators 2022 — Bekæmpelse
af korruption,
Verdensbankgruppen
http://info.worldbank.org/gove
rnance/wgi/
Percentilplacerin
g: 38,68/100
Percentilplacerin
g: 25,94/100
Percentilplacerin
g: 47,17/100
Percentilplacerin
g: 43,87/100
Percentilplacerin
g: 50,94/100
Percentilplacerin
g: 35,38/100
Percentilplacerin
g: 34,91/100
Percentilplacerin
g: 72,17/100
Percentilplacerin
g: 42,92/100
Percentilplacerin
g: 29,25/100
Corruption Perceptions Index
2022 — Transparency
International
https://www.transparency.org/
en/cpi/2022
Pointtal: 36/100
(2021: 35/100)
Placering:
101/180
(2021: 110/180)
Pointtal: 34/100
(2021: 35/100)
Placering:
110/180
(2021: 110/180)
Pointtal: 41/100
(2021: 39/100)
Placering:
84/180
(2021: 87/180)
Pointtal: 40/100
(2021: 39/100)
Placering:
85/180
(2021: 87/180)
Pointtal: 45/100
(2021: 46/100)
Placering:
65/180
(2021: 64/180)
Pointtal: 36/100
(2021: 38/100)
Placering:
101/180
(2021: 96/180)
Pointtal: 36/100
(2021: 38/100)
Placering:
101/180
(2021: 96/180)
Pointtal: 56/100
(2021: 55/100)
Placering:
41/180
(2021: 45/180)
Pointtal: 39/100
(2021: 36/100)
Placering:
91/180
(2021: 105/180)
Pointtal: 33/100
(2021: 32/100)
Placering:
116/180
(2021: 122/180)
33
STATISTISKE DATA (pr. 31/08/2023), del 1 (Albanien — Montenegro)
Demografi Note
Albanien
Bosnien-
Hercegovina
Kosovo Nordmakedonien Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Samlet befolkning (1 000
indb.)
2 846 s 2 830 s : : 1 782 s 1 798 s 2 076 s 2 069 s 622 s 621 s 447 485
s
447 001
bps
Andel af den samlede
befolkning i alderen 15-64 (%)
68,4 s 68,2 s : : 67,1 s 67,3 s 69,3 s 69,1 s 66,5 s 66,2 s 64,3 ps 64,1 bps
Bruttotal for naturlige
befolkningsændringer (pr.
1 000 indbyggere)
0,2 - 1,2 : : 7,4 ep : - 3,2 - 5,1 - 0,3 - 3,4 - 2,5 ep - 2,7 bep
Forventet levetid ved fødslen,
mænd (år)
75,2 73,6 : : : : 72,2 71,1 b 73,2 70,8 77,5 ep 77,2 bep
Forventet levetid ved fødslen,
kvinder (år)
79,6 77,7 : : : : 76,7 75,5 b 78,8 77,0 83,2 ep 82,9 bep
Arbejdsmarked Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Erhvervsfrekvens for personer
i alderen 20-64: Andel af
befolkningen i alderen 20-64,
der er erhvervsaktiv (%)
I alt 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 75,3 ew 75,1 ew 62,3 bw 63,4 bw 42,9 w 43,9 w 70,5 70,5 w 67,2 64,7 w 77,6 78,4 b
Mænd 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 83,9 ew 84,2 ew 75,4 bw 76,7 bw 63,0 w 63,8 w 82,5 83,2 w 74,6 71,7 w 83,6 84,0 b
Kvinder 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 66,9 ew 66,3 ew 49,1 bw 50,0 bw 23,1 w 24,4 w 58,2 57,4 w 59,9 57,8 w 71,7 72,9 b
Beskæftigelsesfrekvens i
aldersgruppen 20-64 (% af
den samlede befolkning)
I alt 1) 2) 3) 4) 5) 6) 66,3 ew 66,3 ew 52,5 bw 52,6 bw 32,3 w 35,1 w 59,1 59,5 w 55,2 54,2 w 72,2 73,1 b
Mænd 1) 2) 3) 4) 5) 6) 74,0 ew 74,6 ew 64,9 bw 66,0 bw 48,8 w 51,9 w 68,9 69,5 w 61,7 59,8 w 78,0 78,5 b
Kvinder 1) 2) 3) 4) 5) 6) 58,8 ew 58,3 ew 40,0 bw 39,1 bw 16,0 w 18,5 w 49,0 49,2 w 48,8 48,7 w 66,5 67,6 b
Personer i alderen 15-24 år,
som ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, % af
befolkningen i denne
aldersgruppe
1) 2) 8) 5) 4) 9) 26,6 w 24,0 w 21,6 w 19,9 w 33,6 w 32,1 w 19,6 17,9 w 21,1 20,2 w 11,1 10,8 b
34
Arbejdsmarkedet (fortsat) Note
Albanien
Bosnien-
Hercegovina
Kosovo Nordmakedonien Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Personer i alderen 15-29 år,
som ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, % af
befolkningen i denne
aldersgruppe
1) 2) 8) 5) 4) 9) 27,9 w 26,1 w 25,9 w 25,1 w 40,4 w 36,6 w 26,2 24,3 w 26,6 26,5 w 13,8 13,1 b
Beskæftigelse fordelt på
hovedsektorer
Landbrug, skovbrug og fiskeri
(%)
1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 36,1 ew 33,8 ew 12,0 bw 9,4 bw 4,8 w 2,8 w 12,0 s 11,5 w 7,5 s 6,4 w 4,3 s 3,8 bs
Industri (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 13,4 ew 13,8 ew 23,9 bw 24,4 bw 16,3 w 14,8 w 23,9 s 23,9 w 10,1 s 10,2 w 18,2 s 18,0 bs
Byggeri og anlæg (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 7,0 ew 8,1 ew 9,5 bw 9,1 bw 11,1 w 10,5 w 6,9 s 6,8 w 8,3 s 6,7 w 6,6 s 6,6 bs
Tjenesteydelser (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 43,5 ew 44,3 ew 54,7 bw 57,0 bw 67,9 w 71,9 w 57,1 s 57,7 w 73,5 s 76,7 w 70,1 s 70,9 bs
Personer ansat i den offentlige
sektor som andel af den
samlede beskæftigelse,
personer i alderen 20-64 (%)
11) 12) 13) 5) 4) 15,5 ew 16,3 ew 19,1 bw 19,8 bw 28,7 w 28,3 w 24,4 w 25,6 w 30,5 w 32,7 w : :
Personer ansat i den private
sektor som andel af den
samlede beskæftigelse,
personer i alderen 20-64 (%)
14) 1) 13) 2) 5) 84,5 ew 83,7 ew 80,9 bw 80,2 bw 71,3 w 71,7 w 75,6 w 74,4 w 65,6 w 63,7 w : :
Arbejdsløshed (% af den
samlede arbejdsstyrke)
I alt 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
11,8 ew 11,6 ew 15,9 bw 17,4 bw 25,8 w 20,6 w 16,4 15,7 w 17,9 16,6 w 7,1 7,1 b
Mænd 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
11,6 ew 11,4 ew 14,2 bw 14,4 bw 23,4 w 18,9 w 16,7 16,4 w 17,5 17,1 w 6,8 6,8 b
Kvinder 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
12,0 ew 11,8 ew 18,6 bw 22,0 bw 32,2 w 24,9 w 15,9 14,6 w 18,4 15,9 w 7,4 7,4 b
Unge i alderen 15-24 1) 2) 3) 4) 5) 6) 26,5 ew 27,1 ew 36,6 bw 38,3 bw 49,1 w 38,0 w 35,7 36,4 w 36,0 37,1 w 16,8 16,7 b
Langtidsledige (>12 måneder) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
7,0 ew 7,3 ew 11,9 bw 13,7 bw 18,4 w 14,5 w 12,4 12,5 w 13,4 11,0 w 2,5 2,8
Gennemsnitlig nominel
månedlig løn (EUR)
17) 18) 19) 20) 21) 6) 434 sw 474 sw 489 sw 510 sw 466 sw 484 sw 441 sw 466 sw 524 sw 532 sw : :
35
Uddannelse Note
Albanien
Bosnien-
Hercegovina
Kosovo Nordmakedonien Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt:
procentdel af befolkningen i
alderen 18-24, som højst har
afsluttet en
sekundæruddannelse på
første trin og ikke er i gang
med yderligere uddannelse
(%)
1) 2) 8) 5) 4) 15,6 w 17,4 w 4,7 w 4,7 w 7,8 w 7,0 w 5,7 4,6 w 3,6 6,7 w 9,9 9,8 b
Offentlige udgifter til
uddannelse i forhold til BNP
(%)
6) 22) 23) 3,3 psw 3,1 sw 4,3 sw : 4,6 sw 4,3 sw : : : : 5,0 d :
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år, som højst
har afsluttet en
sekundæruddannelse på
første trin, i alt
1) 2) 3) 4) 5) 6) 24) 17,9 w 17,2 w 5,8 bw 6,1 bw 10,2 w 9,8 w 6,1 4,9 w : 2,8 w 15,7 15,6 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år, som højst
har afsluttet en
sekundæruddannelse på
første trin, mænd
1) 2) 3) 4) 5) 6) 18,5 w 18,4 w 5,8 bw 6,8 bw 9,1 w 10,3 w 5,9 4,9 w : 3,4 w 18,5 18,1 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år, som højst
har afsluttet en
sekundæruddannelse på
første trin, kvinder
1) 2) 3) 4) 5) 6) 17,4 w 16,1 w 5,9 bw 5,3 bw 11,5 w 9,4 w 6,2 4,9 w : 2,2 w 12,9 12,9 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år med en
sekundæruddannelse på
andet trin eller en
postsekundær ikke-
tertiæruddannelse, i alt
1) 2) 3) 4) 5) 6) 51,5 w 56,3 w 84,2 bw 84,5 bw 78,8 w 75,6 w 85,2 88,8 w 83,3 85,2 w 66,8 65,7 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år med en
sekundæruddannelse på
andet trin eller en
postsekundær ikke-
tertiæruddannelse, mænd
1) 2) 3) 4) 5) 6) 60,2 w 65,0 w 86,1 bw 86,5 bw 83,1 w 78,4 w 89,0 91,8 w 85,7 87,6 w 67,5 66,3 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år med en
sekundæruddannelse på
andet trin eller en
postsekundær ikke-
1) 2) 3) 4) 5) 6) 42,4 w 48,1 w 82,3 bw 82,4 bw 73,8 w 72,6 w 81,1 85,7 w 80,6 82,6 w 66,0 65,1 b
36
tertiæruddannelse, kvinder
Procentdel af befolkningen i
alderen 30-34 år med en
tertiæruddannelse, i alt
1) 2) 3) 4) 5) 6) 33,2 ew 32,1 ew 28,4 bw 28,8 bw 29,1 w 32,3 w 39,7 36,9 w 38,4 39,0 w 41,1 41,9 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 30-34 år med en
tertiæruddannelse, mænd
1) 2) 3) 4) 5) 6) 26,7 ew 25,4 ew 23,2 bw 23,9 bw 28,1 w 30,8 w 34,3 31,8 w 35,1 34,9 w 36,0 36,6 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 30-34 år med en
tertiæruddannelse, kvinder
1) 2) 3) 4) 5) 6) 40,0 ew 39,3 ew 34,0 bw 34,0 bw 30,3 w 34,0 w 45,3 42,3 w 41,7 43,0 w 46,2 47,2 b
37
Nationalregnskaber Note
Albanien
Bosnien-
Hercegovina
Kosovo Nordmakedonien Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Bruttonationalprodukt
I løbende priser (mio. EUR) 6) 23) 13 310 15 157 p 17 756 19 995 6 772 7 958 10 852 11 688 p 4 186 4 955 13 471 0
71
14 567 20
4
Pr. indbygger (EUR) 6) 23) 4 690 5 390 p : : 3 800 s 4 426 s 5 240 e 5 672
sw
6 740 8 000 30 050 32 520
I købekraftsstandarder (PPS)
pr. indbygger
9 213 10 296 p 10 200 : : : 11 349 e : 13 436 15 538 30 054 32 524
I købekraftsstandarder (PPS)
pr. indbygger, i forhold til EU-
gennemsnittet (EU-27 = 100)
30,7 31,7 33,1 s : : : 37,8 : 44,7 47,8 100 100
Reel årlig ændring (mængde)
sammenlignet med det
foregående år (%)
6) 23) - 3,5 p : - 3,0 7,4 - 5,3 10,7 - 4,7 3,9 p - 15,3 13,0 - 5,6 5,6
Bruttoværditilvækst fordelt på
hovedsektorer
Landbrug, skovbrug og fiskeri
(%)
6) 23) 25) 21,9 21,1 p 7,0 6,0 8,9 8,6 9,8 8,4 p 9,1 8,0 1,8 1,8
Industri (%) 6) 23) 25) 12,8 12,9 p 22,8 24,5 24,1 23,6 19,8 19,6 p 13,5 12,5 19,7 20,0
Byggeri og anlæg (%) 6) 23) 25) 10,2 10,9 p 5,4 5,1 9,3 10,6 6,0 6,3 p 7,3 5,8 5,5 5,5
Tjenesteydelser (%) 6) 23) 25) 55,2 s 55,2 ps 64,7 s 64,3 s 57,7 s 57,2 s 64,3 s 65,8 ps 70,0 s 73,8 s 73,0 s 72,7 s
Betalingsbalance Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Udenlandske direkte
nettoinvesteringer (ind- og
udgående), netto (mio. EUR)
63) 64) 59) 65) 66) 893,6 s 988,8 s 322,2 w 459,8 w 286,6 w 320,4 w 154,7 w 387,5 w 470,5 w 581,6 w c -
318 026,0
s
Udenlandske direkte
nettoinvesteringer (ind- og
udgående), netto (% af BNP)
63) 64) 67) 23) 6,71 s 6,52 ps 1,84 sw 2,41 sw 4,23 s 4,03 s 1,45
psw
3,32 ps 11,24
sw
11,74
sw
c - 2,18 s
Udenlandske direkte
nettoinvesteringer (ind- og
udgående) i forhold til EU-27
(mio. EUR)
68) 59) 65) 69) 66) 506,8 s 652,5 s 226,3 w 186,8 w 135,6 s 189,1 s 11,1 w 390,0 s 92,9 w 180,1 w c - 56 205,8
s
Udenlandske direkte
nettoinvesteringer (ind- og
udgående) i forhold til EU-27
(% af BNP)
68) 70) 23) 3,81 s 4,30 sp 1,29 sw 0,98 sw 2,00 s 2,38 s 0,10
psw
3,34 sp 2,22 sw 3,64 sw c - 0,39 s
Overførsler i % af BNP 71) 72) 23) 5,06 s 5,02 ps 7,26 s 7,78 s 14,47 s 14,49 s 3,07 s 2,95 ps 6,26 s 6,82 s 0,15 s 0,14 s
38
Udenrigshandel med varer Note
Albanien
Bosnien-
Hercegovina
Kosovo Nordmakedonien Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Andel af eksporten til EU-27-
lande i værdi af den samlede
eksport (%)
26) 27) 74,7 s 72,2 s 72,4 s 72,8 s 34,5 s 31,5 s 77,5 s 77,1 s 37,7 s 31,1 s : :
Andel af importen fra EU-27-
lande i værdi af den samlede
import (%)
26) 27) 57,9 s 54,4 s 60,8 s 58,9 s 45,8 s 44,3 s 46,3 s 46,2 s 44,2 s 45,7 s : :
Handelsbalance (i mio. EUR) 26) 28) 27) - 2 670 - 3 533 - 3 254 - 3 744 - 2 822 - 3 929 - 1 818 - 2 678 - 1 739 - 2 067 215 288 55 040
International handel med varer
og tjenesteydelser i forhold til
BNP
Import (% af BNP) 6) 23) 37,2 44,7 p 47,9 53,9 53,9 65,2 70,5 82,3 p 61,0 62,2 42,8 46,7
Eksport (% af BNP) 6) 23) 22,7 31,3 p 34,2 42,2 21,7 33,4 57,8 66,2 p 26,0 42,8 46,4 50,5
Offentlige finanser Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Offentlige overskud
(+)/Underskud (−) (%)
29) 30) 31) 23) - 6,8 w - 6,8 fw - 5,3 w : - 5,2 w : - 8,1 w : - 10,7
ew
: - 6,7 - 4,8
Offentlig gæld (%) 32) 29) 33) 31) 34)
23)
72,7 w 76,7 fw 36,6 w w 21,8 w : 51,2 w : 103,1 w : 90,0 88,0
39
Finansielle indikatorer Note
Albanien
Bosnien-
Hercegovina
Kosovo Nordmakedonien Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Årlig ændring i forbrugerpriser
(%)
35) 36) 37) 38) 2,2 d 2,3 d - 1,1 w 2,0 w 0,2 d 3,4 d 1,2 d 3,4 d - 0,5 d 2,5 d 0,7 2,9
Privat gæld, konsolideret, i
forhold til BNP (%)
39) 40) : : - 1,2 w : : : : : : : : :
Samlet udlandsgæld, i forhold
til BNP (%)
41) 42) 43) 44) 23) 64,2 s 64,4 ps 64,3 sw 60,1 sw 37,2 sw 37,4 sw 78,7 s 81,9 ps 221,6 s 191,5 s : :
Samlet gæld i udenlandsk
valuta, i forhold til BNP (%)
45) 66 w : : : : : : : 17 w : : :
Rente for udlån (et år), pr. år
(%)
46) 47) 48) 49) 50)
51) 52)
6,05 w 5,91 w 3,05 w 3,20 w 6,21 w 5,96 w 2,00 w 1,75 w 5,84 w 5,66 w : :
Rente for indlån (et år), pr. år
(%)
46) 53) 48) 54) 55)
50) 56) 57)
0,40 w 0,48 w 0,07 w 0,05 w 1,49 w 1,33 w 0,15 w 0,15 w 0,40 w 0,35 w : :
Værdi af reserveaktiver
(inklusive guld) (mio. EUR)
48) 41) 42) 43) 58)
59)
3 942,4
w
4 972,2
w
7 091,0
w
8 359,1
w
900,8 w 1 100,3
w
3 359,9
w
3 643,3
w
1 738,5
w
1 748,8
w
: :
Internationale reserver —
ækvivalens i importmåneder
60) 48) 41) 42) 61)
62)
9,6 sw 17,0 sw 10,0 sw : 3,0 sw : 5,3 sw : 8,2 sw : : :
40
Erhvervsliv Note
Albanien
Bosnien-
Hercegovina
Kosovo Nordmakedonien Montenegro EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Industriproduktionsindeks
(2015 = 100)
73) 74) 75) 76) 89,5 w 113,0 w 96,7 106,2 : : 102,4 103,9 105,8 110,3 98,5 107,5
Infrastruktur Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Jernbanenettets tæthed
(strækninger i drift pr. 1 000
km²)
77) 78) 79) 80) 81)
82)
7,8 sw 7,8 s 19,9 sw 19,9 sw 30,5 sw 30,5 sw 26,9 s 26,9 s 18,0 s 18,0 s : :
Motorvejsnet (km) 83) 22 25 218 218 137 w 137 w 335 335 z z : :
Energi Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Nettoenergiimport i forhold til
BNP
84) 1,7 s 2,7 ps 2,7 s 3,5 s 4,2 s 6,7 s 4,8 s 7,7 ps 2,6 s 4,1 s 1,6 s 2,7 s
41
STATISTISKE DATA (pr. 31/08/2023), del 2 (Serbien — Ukraine)
Demografi Note
Serbien Tyrkiet Georgien Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Samlet befolkning (1 000
indb.)
6 927 s 6 872 s 83 155 s 83 614 s 3 717 s 3 729 s 2 640 s 2 597 ps 41 733 s 41 419 s 447 485
s
447 001
bps
Andel af den samlede
befolkning i alderen 15-64 (%)
64,8 s 64,5 s 67,8 s 67,7 s 64,5 s 64,2 s : 66,7 ps 67,6 s 67,4 s 64,3 ps 64,1 bps
Bruttotal for naturlige
befolkningsændringer (pr.
1 000 indbyggere)
- 8,0 - 10,9 : : - 1,1 - 3,8 - 3,8 ep : - 7,8 - 10,7 e - 2,5 ep - 2,7 bep
Forventet levetid ved fødslen,
mænd (år)
71,6 70,0 : : : : : : : : 77,5 ep 77,2 bep
Forventet levetid ved fødslen,
kvinder (år)
77,5 75,7 : : : : : : : : 83,2 ep 82,9 bep
Arbejdsmarked Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Erhvervsfrekvens for personer
i alderen 20-64: Andel af
befolkningen i alderen 20-64,
der er erhvervsaktiv (%)
I alt 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 72,5 75,0 b 58,7 61,2 bw 63,2 bw 64,5 w 51,1 w 52,8 w 72,0 w 71,9 w 77,6 78,4 b
Mænd 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 79,9 82,6 b 79,8 82,3 bw 74,0 bw 76,2 w 55,5 w 57,8 w 78,4 w 78,2 w 83,6 84,0 b
Kvinder 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 65,2 67,4 b 37,5 40,0 bw 52,8 bw 53,4 w 47,0 w 48,1 w 66,0 w 66,0 w 71,7 72,9 b
Beskæftigelsesfrekvens i
aldersgruppen 20-64 (% af
den samlede befolkning)
I alt 1) 2) 3) 4) 5) 6) 65,9 66,7 b 51,0 53,9 bw 51,1 bw 50,6 w 49,1 w 51,1 w 65,2 w 64,8 w 72,2 73,1 b
Mænd 1) 2) 3) 4) 5) 6) 72,9 74,2 b 70,1 73,6 bw 58,7 bw 58,1 w 53,1 w 55,6 w 70,8 w 70,8 w 78,0 78,5 b
Kvinder 1) 2) 3) 4) 5) 6) 58,9 59,3 b 32,0 34,1 bw 43,9 bw 43,5 w 45,5 w 46,9 w 60,0 w 59,3 w 66,5 67,6 b
Personer i alderen 15-24 år,
som ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, % af
befolkningen i denne
aldersgruppe
1) 2) 8) 5) 4) 9) 15,9 16,4 b 28,3 24,7 bw 28,5 bw 26,8 w 17,6 w 17,2 w 15,5 w 14,3 w 11,1 10,8 b
42
Arbejdsmarkedet (fortsat) Note
Serbien Tyrkiet Georgien Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Personer i alderen 15-29 år,
som ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, % af
befolkningen i denne
aldersgruppe
1) 2) 8) 5) 4) 9) 20,0 18,8 b 32,0 28,4 bw 35,1 bw 34,6 w 26,0 w 26,4 w 20,0 w 19,8 w 13,8 13,1 b
Beskæftigelse fordelt på
hovedsektorer
Landbrug, skovbrug og fiskeri
(%)
1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 14,6 s 15,0 bs 17,6 s 17,2 bw 19,8 bw 18,9 w 21,1 w 21,5 w 14,1 w 14,1 w 4,3 s 3,8 bs
Industri (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 22,6 s 23,7 bs 20,5 s 21,3 bw 11,4 bw 11,3 w 14,6 w 14,4 w 17,8 w 18,2 w 18,2 s 18,0 bs
Byggeri og anlæg (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 5,4 s 6,0 bs 5,7 s 6,2 bw 6,9 bw 7,8 w 7,2 w 7,7 w 7,0 w 7,0 w 6,6 s 6,6 bs
Tjenesteydelser (%) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 10) 57,5 s 55,3 bs 56,2 s 55,3 bw 61,9 bw 62,1 w 57,1 w 56,4 w 61,1 w 60,7 w 70,1 s 70,9 bs
Personer ansat i den offentlige
sektor som andel af den
samlede beskæftigelse,
personer i alderen 20-64 (%)
11) 12) 13) 5) 4) 26,4 w 25,8 w 17,7 w 16,9 bw 23,5 bw 24,3 w 29,6 w 28,6 w : : : :
Personer ansat i den private
sektor som andel af den
samlede beskæftigelse,
personer i alderen 20-64 (%)
14) 1) 13) 2) 5) 73,6 w 74,2 w 82,3 w 83,1 bw 76,5 bw 75,7 w 70,4 w 71,4 w : : : :
Arbejdsløshed (% af den
samlede arbejdsstyrke)
I alt 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
9,1 11,1 b 13,2 12,0 bw 18,5 bw 20,6 w 3,8 w 3,2 w 9,5 w 9,8 w 7,1 7,1 b
Mænd 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
8,8 10,2 b 12,4 10,7 bw 20,2 bw 22,7 w 4,3 w 3,9 w 9,8 w 9,5 w 6,8 6,8 b
Kvinder 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
9,5 12,1 b 14,9 14,8 bw 16,2 bw 17,8 w 3,3 w 2,5 w 9,1 w 10,1 w 7,4 7,4 b
Unge i alderen 15-24 1) 2) 3) 4) 5) 6) 26,6 26,4 b 25,1 22,6 bw 39,4 bw 42,9 w 10,9 w 9,2 w 19,3 w 19,1 w 16,8 16,7 b
Langtidsledige (>12 måneder) 1) 2) 3) 4) 5) 6) 15)
16)
4,5 4,9 3,3 3,7 bw 5,8 bw 7,2 w 0,7 w 0,8 w 2,0 w 2,4 w 2,5 2,8
Gennemsnitlig nominel
månedlig løn (EUR)
17) 18) 19) 20) 21) 6) 706 sw 772 sw 384 sw 256 sw 296 sw 372 sw 376 sw 447 sw 334 sw 453 sw : :
43
Uddannelse Note
Serbien Tyrkiet Georgien Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt:
procentdel af befolkningen i
alderen 18-24, som højst har
afsluttet en
sekundæruddannelse på
første trin og ikke er i gang
med yderligere uddannelse
(%)
1) 2) 8) 5) 4) 5,6 6,3 b 26,7 23,0 bw 8,2 w 7,3 w 16,9 w 19,6 w : : 9,9 9,8 b
Offentlige udgifter til
uddannelse i forhold til BNP
(%)
6) 22) 23) 3,5 sw 3,3 psw 4,0 3,5 sw 3,8 psw 3,6 sw : : 5,4 sw : 5,0 d :
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år, som højst
har afsluttet en
sekundæruddannelse på
første trin, i alt
1) 2) 3) 4) 5) 6) 24) 6,4 6,7 b 34,4 29,5 bw 7,9 w 7,3 w 21,2 w 23,3 w 2,9 w 2,7 w 15,7 15,6 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år, som højst
har afsluttet en
sekundæruddannelse på
første trin, mænd
1) 2) 3) 4) 5) 6) 6,0 7,7 b 36,7 31,6 bw 8,3 w 7,4 w 24,5 w 27,3 w 3,1 w 2,9 w 18,5 18,1 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år, som højst
har afsluttet en
sekundæruddannelse på
første trin, kvinder
1) 2) 3) 4) 5) 6) 6,8 5,7 b 32,2 27,3 bw 7,5 w 7,2 w 18,0 w 19,4 w 2,8 w 2,5 w 12,9 12,9 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år med en
sekundæruddannelse på
andet trin eller en
postsekundær ikke-
tertiæruddannelse, i alt
1) 2) 3) 4) 5) 6) 85,4 85,3 b 43,1 47,8 bw 77,3 w 77,2 w 69,4 w 68,2 w 54,9 w 55,2 w 66,8 65,7 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år med en
sekundæruddannelse på
andet trin eller en
postsekundær ikke-
tertiæruddannelse, mænd
1) 2) 3) 4) 5) 6) 87,5 86,3 b 45,3 51,1 bw 82,4 w 84,0 w 68,7 w 66,4 w 59,6 w 58,9 w 67,5 66,3 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 20-24 år med en
sekundæruddannelse på
andet trin eller en
postsekundær ikke-
tertiæruddannelse, kvinder
1) 2) 3) 4) 5) 6) 83,2 84,1 b 40,8 44,5 bw 71,3 w 70,2 w 70,2 w 69,9 w 50,0 w 51,3 w 66,0 65,1 b
44
Procentdel af befolkningen i
alderen 30-34 år med en
tertiæruddannelse, i alt
1) 2) 3) 4) 5) 6) 33,0 35,3 b 33,1 35,5 bw 38,2 w 35,5 w 31,5 w 31,8 w 57,1 w 58,0 w 41,1 41,9 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 30-34 år med en
tertiæruddannelse, mænd
1) 2) 3) 4) 5) 6) 27,1 27,7 b 33,9 36,1 bw 33,6 w 32,3 w 24,3 w 28,6 w 49,7 w 51,4 w 36,0 36,6 b
Procentdel af befolkningen i
alderen 30-34 år med en
tertiæruddannelse, kvinder
1) 2) 3) 4) 5) 6) 39,1 43,2 b 32,2 35,0 bw 42,7 w 38,9 w 38,2 w 34,7 w 64,8 w 64,8 w 46,2 47,2 b
45
Nationalregnskaber Note
Serbien Tyrkiet Georgien Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Bruttonationalprodukt
I løbende priser (mio. EUR) 6) 23) 46 815 53 329 626 742 689 547 13 871
w
15 732
w
10 116
w
11 569
w
137 133
w
168 710
w
13 471 0
71
14 567 20
4
Pr. indbygger (EUR) 6) 23) 6 790 7 800 7 520 8 190 3 726 w 4 242 w 3 839 w 4 424 w 3 285 w 4 077 w 30 050 32 520
I købekraftsstandarder (PPS)
pr. indbygger
12 812 14 349 18 325 20 337 : : 12 977
w
16 069
w
: : 30 054 32 524
I købekraftsstandarder (PPS)
pr. indbygger, i forhold til EU-
gennemsnittet (EU-27 = 100)
42,6 44,2 61,0 62,7 : : : : : : 100 100
Reel årlig ændring (mængde)
sammenlignet med det
foregående år (%)
6) 23) - 0,9 7,5 1,9 11,4 - 6,8 w 10,5 w - 8,3 w 13,9 w - 3,8 w 3,4 w - 5,6 5,6
Bruttoværditilvækst fordelt på
hovedsektorer
Landbrug, skovbrug og fiskeri
(%)
6) 23) 25) 7,6 7,6 7,5 6,2 8,3 w 7,4 w 10,8 w 12,3 w 10,8 w 12,7 w 1,8 1,8
Industri (%) 6) 23) 25) 23,4 23,0 25,6 29,1 15,5 w 17,0 w 15,2 w 14,7 w 20,9 w 23,8 w 19,7 20,0
Byggeri og anlæg (%) 6) 23) 25) 6,6 7,3 5,9 5,7 8,7 w 7,5 w 11,5 w 9,3 w 3,3 w 3,2 w 5,5 5,5
Tjenesteydelser (%) 6) 23) 25) 62,4 s 62,2 s 61,0 s 59,1 s 67,5 w 68,1 w 62,5 w 63,6 w 65,0 w 60,3 w 73,0 s 72,7 s
Betalingsbalance Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Udenlandske direkte
nettoinvesteringer (ind- og
udgående), netto (mio. EUR)
63) 64) 59) 65) 66) 2 938,5
w
3 656,9
w
3 942,6
s
5 832,2
s
498,7 w 783,6 w 133,4 w 322,7 w - 50,8 w 6 351,5
w
c -
318 026,0
s
Udenlandske direkte
nettoinvesteringer (ind- og
udgående), netto (% af BNP)
63) 64) 67) 23) c 6,86 s 0,63 s 0,85 s 3,60 sw 4,98 sw 1,32 sw 2,79 sw - 0,04
sw
3,76 sw c - 2,18 s
Udenlandske direkte
nettoinvesteringer (ind- og
udgående) i forhold til EU-27
(mio. EUR)
68) 59) 65) 69) 66) c 1 801,0
s
140,6 s 600,5 s 178,9 w 189,7 w : : - 691,7
w
4 748,7
w
c - 56 205,8
s
Udenlandske direkte
nettoinvesteringer (ind- og
udgående) i forhold til EU-27
(% af BNP)
68) 70) 23) c 3,38 s 0,02 s 0,09 s 1,29 sw 1,21 sw : : - 0,50
sw
2,81 sw c - 0,39 s
Overførsler i % af BNP 71) 72) 23) 4,81 s : 0,02 s : 7,34 sw 8,65 sw 8,87
dpsw
: 0,75
psw
: 0,15 s 0,14 s
46
Udenrigshandel med varer Note
Serbien Tyrkiet Georgien Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Andel af eksporten til EU-27-
lande i værdi af den samlede
eksport (%)
26) 27) 66,2 s 65,8 s 41,1 s 41,1 s 20,9 ew 16,9 sw 66,4 sw 62,5 sw : : : :
Andel af importen fra EU-27-
lande i værdi af den samlede
import (%)
26) 27) 55,6 s 53,9 s 33,1 s 31,1 s 23,0 ew 22,9 sw 45,6 sw 46,6 sw : : : :
Handelsbalance (i mio. EUR) 26) 28) 27) - 5 019 - 6 279 - 42 293 - 38 925 - 3 838
sw
- 5 171
sw
- 2 572
sw
- 2 166
sw
- 4 438
sw
: 215 288 55 040
International handel med varer
og tjenesteydelser i forhold til
BNP
Import (% af BNP) 6) 23) 56,5 62,3 32,2 35,5 56,6 w 59,6 w 51,4 w 57,8 w 40,3 w 41,9 w 42,8 46,7
Eksport (% af BNP) 6) 23) 48,2 54,5 28,7 35,3 37,3 w 43,2 w 27,9 w 30,6 w 38,8 w 40,7 w 46,4 50,5
Offentlige finanser Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Offentlige overskud
(+)/Underskud (−) (%)
29) 30) 31) 23) - 8,0 w - 4,2 ew - 4,7 w : - 9,3 w - 6,3 w - 5,1 ew 0,0 ew - 5,4 w - 3,3 w - 6,7 - 4,8
Offentlig gæld (%) 32) 29) 33) 31) 34)
23)
57,7 w 57,5 ew 39,8 w : 60,1 w 49,6 w 33,1 w 32,6 w 60,4 w 49,0 w 90,0 88,0
47
Finansielle indikatorer Note
Serbien Tyrkiet Georgien Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Årlig ændring i forbrugerpriser
(%)
35) 36) 37) 38) 1,8 d 4,0 d 12,3 d 19,6 d 5,2 w 9,6 w 3,8 w 5,1 w 2,7 w 9,4 w 0,7 2,9
Privat gæld, konsolideret, i
forhold til BNP (%)
39) 40) : : 13,0 w 7,6 w : : : : : : : :
Samlet udlandsgæld, i forhold
til BNP (%)
41) 42) 43) 44) 23) c 75,8 s 60,4 sw 54,3 sw 135,5
sw
124,0
sw
65,5 sw 66,9 sw 74,6 sw 67,8 sw : :
Samlet gæld i udenlandsk
valuta, i forhold til BNP (%)
45) : : : : : : : : : : : :
Rente for udlån (et år), pr. år
(%)
46) 47) 48) 49) 50)
51) 52)
1,90 w 1,90 w 16,25 w 22,79 w 8,52 w 9,46 w 5,15 w 8,50 w 7,89 w 7,67 w : :
Rente for indlån (et år), pr. år
(%)
46) 53) 48) 54) 55)
50) 56) 57)
0,10 w 0,10 w 13,51 w 17,85 w 8,46 w 9,13 w 0,15 w 4,50 w 7,22 w 6,95 w : :
Værdi af reserveaktiver
(inklusive guld) (mio. EUR)
48) 41) 42) 43) 58)
59)
13 491,7
w
16 454,5
w
81 937,5
w
94 006,1
w
3 532,4
w
3 787,3
w
3 082,9
w
3 445,8
w
23 711,1
w
27 294,4
w
: :
Internationale reserver —
ækvivalens i importmåneder
60) 48) 41) 42) 61)
62)
6,1 sw : 4,9 sw 6,3 sw 5,4 sw 4,8 sw 7,1 sw : : : : :
48
Erhvervsliv Note
Serbien Tyrkiet Georgien Moldova Ukraine EU-27
2020 2021 2020 2021 2020 2021 2019 2020 2021 2020 2021 2020
Industriproduktionsindeks
(2015 = 100)
73) 74) 75) 76) 111,0 118,5 115,4 135,6 : : 107,1 w 120,3 w 102,7 w 105,0 w 98,5 107,5
Infrastruktur Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Jernbanenettets tæthed
(strækninger i drift pr. 1 000
km²)
77) 78) 79) 80) 81)
82)
37,9 sw 38,1 sw 13,3 sw 13,5 sw 22,6 sw 22,2 sw 34,0 sw 34,0 sw 32,8 sw 32,7 sw : :
Motorvejsnet (km) 83) 928 928 w 3 523 3 532 208 w 263 w : : 15 w 15 w : :
Energi Note 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021 2020 2021
Nettoenergiimport i forhold til
BNP
84) 2,9 s 4,0 s 3,3 s 5,2 s 1,0 sw 1,8 sw : : : : 1,6 s 2,7 s
Kilde: Eurostat og/eller de statistiske myndigheder i udvidelseslandene
: = foreligger ikke
b = brud i serie
c= fortrolig værdi
d = definition er forskellig
e = anslået værdi
f = prognose
p = foreløbig
s = skøn fra Eurostat
w = data, der leveres af og under den nationale statistikmyndigheds ansvar, og som offentliggøres "som de foreligger" og uden garanti med hensyn til deres kvalitet og overholdelse af
EU's statistiske metodologi
z = ikke relevant og derfor lig med 0
Fodnoter:
1) Nordmakedonien: Den nye IESS-forordning er ikke blevet gennemført.
2) Bosnien-Hercegovina: Siden januar 2020 er arbejdsstyrkeundersøgelsen i Bosnien-Hercegovina blevet løbende gennemført i løbet af året med kvartalsvis offentliggørelse af data. Fra
2020 gennemføres der også en procedure for vægtkalibrering på grundlag af befolkningsskøn fordelt på femårige aldersgrupper og køn.
3) Bosnien-Hercegovina: Fra januar 2021 begyndte Bosnien-Hercegovinas statistiske kontor at anvende den nye, ændrede metode i arbejdsstyrkeundersøgelsen. Revisionen af
undersøgelsen fandt sted på grundlag af og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets nye forordning, som trådte i kraft den 1. januar 2021. Med indførelsen af den
nye, ændrede metode i arbejdsstyrkeundersøgelsen fra januar 2021 opstod der brud i de dataserier, der blev offentliggjort i det foregående år.
4) Tyrkiet: * I HLFS er serien ikke sammenlignelig med de foregående år på grund af justeringerne i definitionen, omfanget og udformningen af undersøgelsen i 2021.
5) Tyrkiet: Årlige resultater af arbejdsstyrkeundersøgelsen.
6) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte.
7) Ukraine: Notering af antallet af erhvervsaktive personer er fra 2019 baseret på arbejdsstyrken.
8) Bosnien-Hercegovina: Fra 2020 og fremefter foretages arbejdsstyrkeundersøgelsen hvert kvartal, hvilket fører til brud i serierne i forhold til resultaterne fra tidligere år. Med
indførelsen af den nye, ændrede metode i arbejdsstyrkeundersøgelsen (forordning (EU) 2019/1700, gennemførelsesforordning (EU) 2019/2240) fra januar 2021 opstod der brud i de
49
dataserier, der blev offentliggjort i det foregående år. Det betyder, at dataene for 2020 og 2021 heller ikke er sammenlignelige.
9) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte.
10) Georgien: Efter 2020 — NACE Rev. 2; før 2020 — NACE Rev. 1.1.
11) Montenegro: Dataene vedrører antallet af ansatte i den offentlige sektor som andel af det samlede antal beskæftigede.
12) Nordmakedonien: I den offentlige sektor er følgende data medtaget: Andet (blandet, kollektivt, stat, udefineret).
13) Bosnien-Hercegovina: Den offentlige sektor omfatter hovedafdeling O, P og Q i NACE rev. 2, mens den private sektor omfatter andre NACE-hovedafdelinger.
14) Montenegro: Brud i serien, da det tidligere kun var de ansatte, der besvarede dette spørgsmål; Siden 2018 har alle beskæftigede besvaret dette spørgsmål.
15) Ukraine: Personer på 15 år og derover.
16) Georgien: Personer på 15 år og derover.
17) Serbien: Lønninger er hentet fra administrative kilder (skatteforvaltningens optegnelser). Gennemsnitslønnen beregnes på grundlag af den samlede periodiserede indtjening for
rapporteringsmåneden og antallet af fuldtidsækvivalenter (FTE).
18) Albanien: Informationskilde: Generaldirektoratet for beskatning, bidragydere til sociale sikringsordninger. INSTAT's beregning.
19) Bosnien-Hercegovina: Nettoindtjening.
20) Tyrkiet: Kilde: Undersøgelse om indkomstforhold og levevilkår.
21) Moldova: Omfatter enheder med mindst én ansat.
22) Georgien: BNP beregnes i henhold til SNA 2008.
23) Georgien: Baseret på SNA 2008.
24) Georgien: Personer uden uddannelse er ikke medregnet.
25) Georgien: Beregninger i overensstemmelse med NACE Rev. 2.
26) Moldova: Januar-august.
27) Georgien: Data omregnet til EUR af Eurostat.
28) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte.
29) Albanien: Prognoser fra finans- og økonomiministeriet.
30) Ukraine: Ændrede kontantdata (håndbog vedrørende statistikker over offentlige finanser 2014).
31) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte.
32) Montenegro: Foreløbige data. Resultaterne offentliggøres inden udgangen af marts 2021.
33) Bosnien-Hercegovina: Ved årets slutning (31. december).
34) Ukraine: Statsgæld og statsgaranteret gæld.
35) Bosnien-Hercegovina: Forbrugerprisinflation.
36) Moldova: Forbrugerprisinflation.
37) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte.
38) Georgien: Forbrugerprisinflation.
39) Bosnien-Hercegovina: Data for monetære finansielle institutioner.
40) Tyrkiet: Dataene omfatter gældsinstrumenter og lån.
41) Bosnien-Hercegovina: Baseret på IMF's betalingsbalancemanual, sjette udgave.
42) Tyrkiet: Gennemsnit af den vekselkurs, der er anvendt ved omregningen til euro.
50
43) Moldova: Omregnet fra USD til EUR ved hjælp af valutakurser ved årsafslutning ifølge Moldovas nationalbank.
44) Ukraine: Aktiver og gæld omregnet fra USD til EUR ved hjælp af krydskurser ved udgangen af rapporteringsåret.
Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt besatte.
45) Albanien: Udlandsgæld (herunder udenlandske direkte investeringer).
46) Montenegro: Vægtet gennemsnitlig effektiv rente, udestående beløb, årligt.
47) Albanien: Vægtet gennemsnitssats anvendt på nye 12-måneders lån i løbet af den pågældende måned, ved 12-måneders løbetid.
48) Nordmakedonien: Ved årets slutning (31. december).
49) Bosnien-Hercegovina: Satser for kortfristede lån i national valuta for ikkefinansielle selskaber (vægtet gennemsnit).
50) Moldova: Renten er fastsat af Moldovas nationalbank (NBM) siden 2001. NBM anvender "rentekorridormetoden": Den højeste rente anvendes på dag-til-dag kreditter, og den laveste
anvendes på indlån på anfordring. Værdier ved årets udgang.
51) Ukraine: Gennemsnitlig vægtet rente på alle instrumenter i nationalbankens refinansiering.
52) Georgien: Refinansiering af kreditauktioner.
53) Albanien: Indlånsrentesatserne er den vægtede gennemsnitlige sats for nye indlån godkendt i løbet af den pågældende måned, for 12 måneders løbetid.
54) Bosnien-Hercegovina: Satser for anfordringsindskud i national valuta for husholdninger (vægtet gennemsnit).
55) Tyrkiet: Gennemsnit af månedsdata. Facilitet for indlån på anfordring.
56) Ukraine: Fordeling af indlånsbeviser fra Ukraines nationalbank.
57) Georgien: CD-auktioner.
58) Ukraine: Aktiver og gæld omregnet fra USD til EUR ved hjælp af krydskurser ved udgangen af rapporteringsåret.
59) Ukraine: Data for det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt besatte, er ikke
medtaget.
60) Albanien: Ultimo august 2021
Januar-juni 2021.
61) Tyrkiet: Gennemsnit af den vekselkurs, der er anvendt ved omregningen til euro.
Pr. tredje kvartal 2021.
Pr. oktober 2021
62) Moldova: Omregnet fra USD til EUR ved hjælp af valutakurser ved årsafslutning ifølge Moldovas nationalbank.
Omregnet fra USD til EUR ved hjælp af årlige gennemsnitlige valutakurser ifølge Moldovas nationalbank.
63) Bosnien-Hercegovina: Baseret på IMF's betalingsbalancemanual, Asset — Liability Approach.
64) Moldova: Omregnet fra USD til EUR ved hjælp af årlige gennemsnitlige valutakurser ifølge Moldovas nationalbank.
65) Ukraine: Ukraines nationalbank har siden 2021 forbedret indsamlingen af udenlandske direkte investeringer, hvor ikkefinansielle selskabers reinvesterede indtjening er blevet
indarbejdet i data om strømme og beholdninger af udenlandske direkte investeringer. Derfor blev betalingsbalance-, IIP- og FDI-data for 2015-2020 revideret.
66) Ukraine: Ukraines nationalbank har siden 2021 forbedret indsamlingen af udenlandske direkte investeringer, hvor lån mellem forbundne virksomheder er blevet indarbejdet i data om
strømme og beholdninger af udenlandske direkte investeringer. Derfor blev betalingsbalance-, IIP- og FDI-data for 2015-2020 revideret.
67) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte. Ukraines nationalbank har siden 2021 forbedret indsamlingen af udenlandske direkte investeringer, hvor ikkefinansielle selskabers reinvesterede indtjening er blevet
indarbejdet i data om strømme og beholdninger af udenlandske direkte investeringer. Derfor blev betalingsbalance-, IIP- og FDI-data for 2015-2020 revideret.
68) Bosnien-Hercegovina: Baseret på IMF's betalingsbalancemanual, sjette udgave og OECD's benchmarkdefinition af udenlandske direkte investeringer — 4. udgave.
69) Ukraine: FDI-dataene blev genberegnet under hensyntagen til EU-27-medlemsstaterne, eksklusive Det Forenede Kongerige.
70) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte. FDI-dataene blev genberegnet under hensyntagen til EU-27-medlemsstaterne, eksklusive Det Forenede Kongerige.
Ukraines nationalbank har siden 2021 forbedret indsamlingen af udenlandske direkte investeringer, hvor lån mellem forbundne virksomheder er blevet indarbejdet i data om strømme
og beholdninger af udenlandske direkte investeringer. Derfor blev betalingsbalance-, IIP- og FDI-data for 2015-2020 revideret.
71) Moldova: Omregnet fra USD til EUR ved hjælp af årlige gennemsnitlige valutakurser ifølge Moldovas nationalbank.
51
Personlige overførsler.
72) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte.
Tidligere data.
73) Albanien: Aktivitet B_D.
74) Moldova: Fra og med 2016 er mængdeindekset for industriproduktionen sæsonkorrigeret efter antal arbejdsdage og sæsonudsving, og tidsserierne er blevet korrigeret.
75) Ukraine: Justering for virkningen af de dynamiske indeksseriers kalenderdage på den gennemsnitlige månedlige basisværdi. (2016) gennemføres ved hjælp af DEMETRA+-
programmet med TRAMO/SEATS-metoden.
76) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte.
77) Dataene er hentet fra Republic Geodetic Authority.
78) Bosnien-Hercegovina: Indvande anslås til 210 km².
79) Tyrkiet: Kun hovedlinjer.
Arealværdierne beregnes på grundlag af Corine-klassifikationer og er tilpasset til LUCAS. Produktionsperioden for Corine-data er seks år.
80) Moldova: Herunder Transnistrien-regionen.
Pr. årets udgang.
81) Moldova: Herunder Transnistrien-regionen.
Pr. årets udgang.
Herunder vådområder.
82) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte. Data fra statstjenesten for geodæsi, kartografi og matrikler i Ukraine.
Data angives i henhold til den nye klassifikation af områdetyper.
83) Ukraine: Dataene omfatter ikke det midlertidigt besatte område i den selvstyrende republik Krim, byen Sevastopol og de dele af regionerne Donetsk og Luhansk, der er midlertidigt
besatte.
84) Georgien: Data omregnet til EUR af Eurostat.
Baseret på SNA 2008.