Skriftlig fremsættelse (9. november 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    DH1512

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l76/20231_l76_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (9. november 2023)
    Social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om
    boligforhold, lov om leje af almene boliger og forskellige
    andre love (Refusion af udlejers udgifter til månedlige
    forbrugsmålinger, rettelser som følge af sammenskrivningen
    af lejelovgivningen og tilbudspligt)
    (Lovforslag nr. L 76)
    Lovforslaget udmønter nogle af de dele af ”Aftale om
    Bygge- og boligpolitiske indsatser”, som regeringen (Social-
    demokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folke-
    parti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti,
    Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alter-
    nativet indgik den 15. maj 2023, som forudsætter ændringer
    i lejelovgivningen.
    Lovforslaget indeholder 3 hovedelementer. Lovforslaget
    indeholder for det første en række præciseringer og tilfø-
    jelser til lejeloven, boligforholdsloven og almenlejeloven,
    som skal rette op på fejl opstået i forbindelse med sammen-
    skrivningen af lejelovgivningen. Det skal i den forbindelse
    særligt bemærkes, at der (gen)indsættes hjemmel i lejeloven
    til, at lejen i omkostningsbestemte og gennemgribende mo-
    derniserede lejemål i regulerede kommuner efter aftale kan
    reguleres én gang årligt efter stigningerne i Danmarks Stati-
    stiks nettoprisindeks.
    For det andet foreslås indsat en hjemmel i lejeloven og
    almenlejeloven til, at udlejerne kan få refunderet udgifter,
    som udlejeren må afholde til tredjepart for at opfylde nye
    krav om månedlige leverancer af oplysninger om forbrug
    af varme m.v., hos lejerne. Ændringen foreslås for at sikre
    overensstemmelse mellem lejelovgivningens regler og be-
    kendtgørelse nr. 734 af 23. maj 2022 om energivirksomhe-
    der og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slut-
    kunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.
    For det tredje foreslås en ændring af lejelovens regler
    om tilbudspligt. Det har i praksis vist sig, at det i tilfæl-
    de, hvor flere erhververe erhverver en privat udlejningsejen-
    dom, uden at nogen af erhververne opnår majoritet i de
    selskaber, der ejede ejendommen, er muligt at undgå, at der
    udløses tilbudspligt. Det er hensigten med lovforslaget, at
    sådanne overdragelser omfattes af tilbudspligten.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar
    2024. Dog foreslås det, at forslaget, som vedrører indsættel-
    se af hjemmel i lejeloven til at aftale regulering efter stig-
    ningerne i Danmarks Statistiks nettoprisindeks, skal finde
    anvendelse fra den 1. juli 2022, hvor den nye lejelov og lov
    om boligforhold trådte i kraft.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 76 Folketinget 2023-24
    Social-, Bolig- og Ældremin., j.nr. 2023-1728
    DH001512