Fremsat den 9. november 2023 af Aaja Chemnitz (IA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29106

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b44/20231_b44_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. november 2023 af Aaja Chemnitz (IA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om etablering af en offerrådgivning i Grønland
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
    værende folketingsår at træffe de nødvendige tiltag med
    henblik på at sikre etablering og drift af en landsdækkende
    offerrådgivning i Grønland, som kan støtte og rådgive ofre
    og pårørende for kriminalitet, selvmord og ulykker.
    Beslutningsforslag nr. B 44 Folketinget 2023-24
    AX029106
    Bemærkninger til forslaget
    Inuit Ataqatigiit ønsker at styrke retsstillingen for ofre for
    forbrydelser og ulykker i Grønland gennem etablering af en
    offerrådgivning. Offerrådgivningens rolle er at yde støtte til
    ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykker
    samt bistå med vejledning om mulighederne for erstatning,
    psykologhjælp, advokatbistand m.m.
    I Danmark har der eksisteret en offerrådgivning siden
    1998. Det skete som følge af et initiativ i bemærkningerne
    til lov nr. 349 af 23. maj 1997 om ændring af retsplejeloven,
    straffeloven og erstatningsansvarsloven (styrkelse af retsstil-
    lingen for ofre for forbrydelser m.v.), og der findes i dag
    en offerrådgivning i hver politikreds, undtagen i Grønland
    og på Færøerne. Offerrådgivningerne består af 200 frivillige
    rådgivere og er samlet under paraplyorganisationen »Offer-
    rådgivningen i Danmark«, som bl.a. står for uddannelse og
    udvikling (jf. offerraadgivning.dk).
    Etablering af en offerrådgivning i Grønland er en prioritet
    for Naalakkersuisut i 2023. Personfarlig kriminalitet udgør
    41 pct. af det samlede kriminalitetsbillede, og antallet af
    selvmord, volds- og seksualforbrydelser er langt højere end
    i resten af rigsfællesskabet (jf. »Grønland i tal 2022«, Grøn-
    lands Statistik, og »Årsstatistik 2022«, Grønlands Politi.)
    Bag de sørgelige tal gemmer der sig en masse ofre og
    pårørende, som har brug for støtte og rådgivning til at bear-
    bejde de traumatiske oplevelser, og det kan vi som rigsfæl-
    lesskab, samfund og mennesker ikke vende ryggen til.
    Regeringen opfordres derfor til at træffe de nødvendige
    tiltag med henblik på at etablere en offerrådgivning i Grøn-
    land. Det foreslås, at dette sker, ved at den eksisterende
    offerrådgivning i Danmark udvides til også at omfatte Grøn-
    land.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Aaja Chemnitz (IA):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en
    offerrådgivning i Grønland.
    (Beslutningsforslag nr. B 44)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3