Fremsat den 8. november 2023 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Fremsat den 8. november 2023 af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), Sigurd Agersnap (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om retningslinjer og risikovurderinger for brug af kunstig intelligens
Folketinget pålægger regeringen straks at iværksætte et
arbejde vedrørende kunstig intelligens, der medfører, at der
udarbejdes retningslinjer, risikovurderinger og en retfærdig-
hedsprinciperklæring for udviklingen og brugen af kunstig
intelligens.
Beslutningsforslag nr. B 42 Folketinget 2023-24
AX029100
Bemærkninger til forslaget
Generativ kunstig intelligens og sprogmodeller såsom
ChatGPT (OpenAI), Bard (Google) og lignende AI-chatbot-
ter kan bruges som et effektivt og kreativt værktøj, men
skal håndteres med forsigtighed, omhyggelighed og transpa-
rens. Forslagsstillerne mener derfor, at der bør anlægges et
udvidet forsigtighedsprincip, indtil den europæiske AI-for-
ordning er på plads i 2024.
Selv om kunstig intelligens (AI) ikke er nyt, har der været
en rivende udvikling inden for området i de seneste år. Med
ChatGPT, Midjourney, DALL-E og lignende produkter er
denne udvikling blevet bredt ud til et enormt publikum, og
det er blevet muligt for enhver at benytte redskaberne. I
september 2023 kom det derudover frem, at Googles Bard
nu kunne integreres i øvrige tjenester såsom Gmail, Docs,
Google Drive, Google Flights, YouTube og Google Maps
(»Googles AI Bard er lige blevet meget smartere: Fungerer
nu også med Gmail og Docs«, Computerworld, den 19.
september 2023). Udviklingen er et afgørende nybrud, som
kalder på handling.
Der er stor forskel på, hvordan kunstig intelligens ser ud,
og hvordan det bruges. Anvendelsesmulighederne er mange:
Det kan potentielt spille en vigtig rolle i den offentlige for-
valtning, det kan bruges derhjemme for sjov, eller det kan
bidrage til at kurere kræft.
Kunstig intelligens er ligesom anden teknologi hverken
godt eller ondt i sig selv. Det afhænger af, hvordan det
bruges. Men med kunstig intelligens er udviklingen vold-
sommere og accelererende på en måde, vi ikke tidligere
har oplevet. Forslagsstillerne mener derfor, at der er behov
for, at Folketinget som lovgivende magt gør sig en række
overvejelser og sætter nogle hegnspæle for anvendelsen af
kunstig intelligens. Disse hegnspæle bør indledningsvis be-
stå af retningslinjer for myndigheders anvendelse, risikovur-
deringer af kendt anvendelse og principper om retfærdig
anvendelse af den nye teknologi.
Retningslinjer
Det foreslås, at de relevante ministre straks formulerer
retningslinjer til forskellige dele af samfundet. Erhvervs-
ministeren bør eksempelvis udarbejde retningslinjer til lan-
dets virksomheder. Både ingeniørrforeningen IDA, Djøf og
flere eksperter har siden foråret 2023 efterspurgt retnings-
linjer for brugen af AI-modeller på arbejdspladsen (se
f.eks. »ChatGPT udgør sikkerhedsrisiko for virksomheder«,
ida.dk, den 3. maj 2023, »Fagforeninger: Virksomheder bør
have regler for medarbejdernes brug af AI«, Version2, den
21. august 2023, og »Eksperter advarer: Chefer skal sørge
for retningslinjer for brug af AI på arbejdspladsen«, dr.dk,
den 19. juni 2023). Et eksempel på, at udviklingen går hurti-
gere, end virksomhederne får tilpasset sig, er, at virksomhe-
den Samsung i maj 2023 måtte forbyde deres ansatte at bru-
ge ChatGPT, da en medarbejder uforvarende sendte forret-
ningshemmeligheder ind i AI’en (»Milliardkoncern forbyder
Chat GPT efter medarbejderes bommerter«, borsen.dk, den
3. maj 2023).
Indenrigsministeren, justitsministeren eller digitaliserings-
ministeren bør ligeledes formulere retningslinjer til kommu-
nerne om kommunale myndigheders og medarbejderes brug
af AI-modeller. Det er nødvendigt, for en nylig kortlægning
fra Datatilsynet peger på, at danske myndigheder har svært
ved at håndtere borgernes databeskyttelse, når de udvikler
og bruger kunstig intelligens, og således ikke lever op til
GDPR (»Datatilsynet dumper myndigheders AI-modenhed i
ny kortlægning«, ING/Compliance, pro.ing.dk, den 5. okto-
ber 2023). Datatilsynet har endvidere netop udgivet en ny
vejledning om offentlige myndigheders brug af AI (»Offent-
lige myndigheders brug af kunstig intelligens – Inden I går
i gang«, Datatilsynet, oktober 2023). Det foreslås derfor, at
den relevante minister i retningslinjerne henviser til Datatil-
synets vejledning og indskærper, at myndighederne straks
skal begynde at arbejde med vejledningen og sikre sig, at
brug af eller planer om brug af kunstig intelligens følger
vejledningen, samt at myndighederne skal anvende et forsig-
tighedsprincip, indtil det er sikret, at deres eventuelle brug
af kunstig intelligens er i overensstemmelse med dataetiske
principper. Forslagsstillerne ønsker at tydeliggøre, at der bør
tages særlige forholdsregler for at beskytte personlige oplys-
ninger, der indsamles og behandles af AI-systemer. Dette
kan omfatte krav om samtykke, begrænsninger i brugen
af personlige oplysninger og sikkerhedsforanstaltninger for
at beskytte personlige oplysninger mod misbrug og hack-
ing. Det bør i den forbindelse indskærpes over for kommu-
nerne, at brug af AI-modeller i offentlig sagsbehandling, der
involverer personhenførbare oplysninger, ikke er tilladt.
Risikovurderinger
Kunstig intelligens medfører mange muligheder, men in-
debærer ligeledes risici for både trivsel, kritisk infrastruktur
og demokratiske processer. Der bør derfor udarbejdes risiko-
vurderinger for de enkelte områder. Det foreslås således,
at Center for Cybersikkerhed skal udarbejde en risikovur-
dering, der undersøger risikoen for angreb på kritisk infra-
struktur, spredning af mis- og disinformation, påvirkning af
demokratiske valg og processer m.v.
Dataetisk Råd skal udarbejde et katalog med risikoprofile-
ring af forskellige typer sagsbehandling inden for det offent-
lige med udgangspunkt i AI-forordningen ud fra et udvidet
forsigtighedsprincip.
Børnerådet eller lignende relevant aktør skal udarbejde en
risikovurdering for børn og unge, eksempelvis i forhold til
»AI-venner« i børnerettede sociale medier såsom Snapchat.
Fairnessprinciperklæring
Det bør være udgangspunktet for al dansk brug af kuns-
tig intelligens, at det skal bruges på retfærdig vis og med
foranstaltninger for at modvirke bias. I USA har man i
den amerikanske AI-lov, »Algorithmic Accountability Act
(AAA)«, indført en erklæring med krav om, at virksomheder
løbende skal evaluere, hvorvidt de udøver nogen form for
forskelsbehandling i forbindelse med databehandling, når
2
det kommer til hudfarve, køn, alder, handicap, religion, so-
cial baggrund m.v. (»Algorithmic Accountability Act: What
tech leaders need to know and do now«, techrepublic.com,
den 28. juli 2022). Dette bør vi også kræve herhjemme, og
det foreslås derfor at skrive fairnessprincipper for kunstig
intelligens ind i produktansvarsloven og forvaltningsloven.
Kunstig intelligens er et spændende nyt værktøj, men vi
skal sikre, at risici ved anvendelsen af den nye teknologi
minimeres. Retningslinjer, risikovurderinger og fairnessprin-
cipper for anvendelse er nødvendige første skridt, som Dan-
mark som samfund kan og bør tage med det samme.
3
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech-Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om retningslinjer og
risikovurderinger for brug af kunstig intelligens
(Beslutningsforslag nr. B 42)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4