SAU alm. del - berigtigelse af svar på MFU spm. 248 om at sammenligne virkningen på Gini-koefficienten ved hhv. procentvise topskattelettelser og forøgelse af afgiften på cigaretter, så konkrete lettelser sammenlignes med en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90 og 100 kr.

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 248 af 25. maj 2023 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Ole Birk Olesen (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
8. november 2023
J.nr. 2023 - 5029
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 248
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 83 sammenligne virk-
ningen på Gini-koefficienten ved hhv. procentvise topskattelettelser og forøgelse af afgif-
ten på cigaretter, så konkrete lettelser sammenlignes med en gennemsnitspris pr. pakke på
60, 70, 80, 90 og 100 kr.?
Svar
Den besvarelse af spørgsmålet, der blev fremsendt til Skatteudvalget den 13. juni 2023,
tog udgangspunkt i besvarelsen af SAU alm. del spm. 83, hvori de ækvivalente virkninger
på Gini-koefficienten af en række forhøjelser af tobaksafgifterne desværre er angivet for
lavt, jf. også berigtigelse af svar på SAU spm. 83 af 16. februar 2023.
I forhold til besvarelsen af SAU spm. 248 indebærer det, at der kan gennemføres større
reduktioner af topskattesatsen, som har omtrent samme virkning på Gini-koefficienten
som de anførte ændringer i afgiften på cigaretter.
Skatteministeriet beklager fejlen. Det samlede svar skal således være følgende:
Af tabel 1 fremgår det, hvor meget topskattesatsen kan reduceres, hvis ændringen i ind-
komstforskellene målt ved Gini-koefficienten omtrent skal være den samme, som ved en
række afgiftsændringer på cigaretter.
Hvis cigaretafgifterne fx forhøjes med 5 kr. pr. pakke til en samlet gennemsnitlig pris på
65 kr., skønnes det at indebære en (ækvivalent) forøgelse af indkomstforskellene målt ved
Gini-koefficienten med omtrent 0,03 pct.-point. Hvis topskattesatsen reduceres med 0,4
pct.-point, skønnes det ligeledes at indebære en ændring i Gini-koefficienten med omtrent
0,03 pct.-point, jf. tabel 1.
Tabel 1. Ændringer i topskattesatsen og cigaretafgifterne med samme fordelingsvirkning målt ved
Gini-koefficienten, 2025 (2023-niveau)
Ændring i
Gini-koef-
ficienten1
Cigaretafgifter
(gennemsnitlig pakkepris 60 kr.)
Topskattesats
(15 pct. med gældende regler)
Æn-
dring
Samlet
pakke-
pris
Umiddel-
bart pro-
venu
Provenu ef-
ter tilbageløb
og adfærd
Ændring
Topskat-
tesats
Umiddel-
bart pro-
venu
Provenu ef-
ter tilbageløb
og adfærd
Pct. point Kr. Kr. Mio. kr. Mio. kr.
Pct.-
point Pct. Mio. kr. Mio. kr.
0,03 5 65 +725 -75 -0,4 14,6 -630 -310
0,05 10 70 +1.475 -300 -0,7 14,3 -1.100 -540
0,10 20 80 +2.925 -1.200 -1,5 13,5 -2.370 -1.170
0,15 30 90 +4.400 -2.725 -2,2 12,8 -3.470 -1.730
0,20 40 100 +5.875 -4.825 -2,9 12,1 -4.575 -2.295
1) Forbrugsskatter, herunder cigaretafgifter, påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de dispo-
nible indkomster. Der beregnes derfor en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten - dvs. udhulingen af de disponible ind-
komsters købekraft omregnes til en tilsvarende virkning på de disponible indkomster.
Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2015-2018 samt egne beregninger på baggrund af 3,3 og 33,3 pct. stik-
prøver af befolkningen i 2018 fremregnet til 2023-niveau. Tal vedrørende cigaretafgifter fremgår også af besvarelse af SAU
(alm. del) – spørgsmål 84 af 16. februar 2023.
Side 3 af 3
Det bemærkes i øvrigt, at topskatten og afgiften på cigaretter har meget forskellige for-
mål, hvor fx afgiften på cigaretter primært sigter på at begrænse forbruget af en sund-
hedsskadelig vare.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes berigtigelse af svar på spørgsmål nr. 83 af 16. februar 2023 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
8. november 2023
J.nr. 2023 - 2401
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 248
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 5
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder
fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper,
der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensio-
nister, funktionærer og direktører, ud fra en gennemsnitspris pr. pakke på 60, 70, 80, 90
og 100 kr.? Det er en opdatering af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 683 (folketings-
året 2020-21).
Svar
I den besvarelse af spørgsmålet, der blev fremsendt til Skatteudvalget den 3. maj 2023,
fremgik det ved en fejl, at de ækvivalente virkninger på Gini-koefficienten af at forhøje
tobaksafgifterne var hhv. 0,01 pct.-point (ved forhøjelse, så en gennemsnitlig pakke ciga-
retter koster 65 kr.), 0,02 pct.-point (70 kr.), 0,04 pct.-point (80 kr.), 0,06 pct.-point (90
kr.) og 0,07 pct.-point (100 kr.).
Virkningerne skulle i stedet have været angivet som hhv. 0,03 pct.-point (65 kr.), 0,05
pct.-point (70 kr.), 0,10 pct.-point (80 kr.), 0,15 pct.-point (90 kr.) og 0,20 pct.-point (100
kr.).
Skatteministeriet beklager denne fejl. Det bemærkes, at der alene er tale om en korrektion
af de angivne ækvivalente virkninger på Gini-koefficienten. Det samlede svar skal således
være følgende:
Følgende besvarer udover SAU alm. del - spm. 83 også SAU alm. del – spm. 86. Først vi-
ses den skønnede virkning på Gini-koefficienten af de adspurgte forhøjelser af afgiften på
cigaretter. Dernæst vises en række eksempler på afgiftsforhøjelsernes effekt på udvalgte
familietyper med udgangspunkt i Økonomiministeriets familietypemodel.
Med Aftale om finansloven for 2020 blev det aftalt at forhøje tobaksafgifterne svarende til en
gennemsnitlig prisstigning på i alt 19 kr. for en pakke med 20 cigaretter. Det blev aftalt at
forhøje afgifterne over to omgange, således at gennemsnitsprisen på en pakke cigaretter
skønnedes at stige med 14 kr. til ca. 55 kr. fra 1. april 2020 og yderligere med 5 kr. til ca.
60 kr. fra 1. januar 2022. Der vil således ingen effekter være af en gennemsnitlig pris pr.
pakke på 60 kr., da det svarer til en fastholdelse af gældende regler.
Der er i svaret taget udgangspunkt i en forhøjelse af afgiftssatserne gældende fra 1. januar
2024. Det forudsættes samtidig, at afgifterne på røgtobak forhøjes tilsvarende.
Fordelingsvirkninger af forhøjelse af afgift på cigaretter
Afgifter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for
fordelingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den ind-
komst, der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har
dog betydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel ind-
komst, idet afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Beregningstek-
nisk kan en afgiftsændring opgøres som en ækvivalent ændring af den disponible indkomst,
Side 3 af 5
hvorved der kan opgøres en ændring i de ækvivalente indkomstforskelle og dermed en
ækvivalent ændring i Gini-koefficienten.
Det bør bemærkes, at der ved beregning af fordelingsvirkninger tages udgangspunkt i den
umiddelbare virkning af afgiftsændringen. Der tages altså ikke højde for eventuelle afledte
adfærdsvirkninger, der også kan variere på tværs af indkomstgrupper.
Fordelingsvirkningerne er beregnet for en satsstigning i 2024. Eftersom tobaksafgiften
primært er en punktafgift (i kroner), der ikke løbende indekseres, vil fordelingsvirkningen
(når den måles i pct. af de disponible indkomster) reduceres over tid, i takt med at de di-
sponible indkomster stiger.
Stigende cigaretpriser som følge af en afgiftsforhøjelse skønnes at øge indkomstforskel-
lene målt som en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten. Forøgelsen af indkomstforskel-
lene er stigende med afgiftsforhøjelsens størrelse, jf. tabel 1. Det afspejler, at forhøjelse af
afgiften på cigaretter har størst virkning i bunden af indkomstfordelingen.
Tabel 1. Fordelingsvirkninger af højere cigaretpriser
Gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter
65 kr. 70 kr. 80 kr. 90 kr. 100 kr.
Fordelingsvirkning målt ved Gini-
koefficient, pct.-point
0,03 0,05 0,10 0,15 0,20
Anm.: Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster. Der
beregnes derfor en ækvivalent ændring i Gini-koefficienten - dvs. udhulingen af de disponible indkomsters købekraft om-
regnes til en ækvivalent virkning på de disponible indkomster. Opgjort i år 2025.
Kilde: Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse 2015-2018 samt egne beregninger på baggrund af 33,3 pct. stikprøve af
befolkningen i 2018 fremregnet til 2023-niveau.
Virkning på udvalgte typefamiliers privatøkonomi af forhøjelse af afgift på cigaretter
Ministeriernes konsekvensberegninger for familietyper af politikændringer omfatter efter
gængse regneprincipper som udgangspunkt de direkte virkninger på familiernes dispo-
nible indkomster af ændringer i personskatter eller overførsler, som indgår som en del af
forudsætningerne i Økonomiministeriets familietypemodel. Visse typer af skatte- eller af-
giftsændringer – herunder afgifter på nydelsesmidler som fx tobak og alkohol – er ikke
omfattet af de gængse regneprincipper for familietypeberegninger.
Det kræver således konkrete antagelser om de enkelte familietypers cigaretforbrug, hvis
en hypotetisk forhøjelse af afgiften på cigaretter skal omsættes til virkninger for konkrete
familietyper. Det er i den aktuelle besvarelse valgt – som en helt summarisk, beregnings-
mæssig antagelse – at illustrere virkningen af de respektive hypotetiske afgiftsforhøjelser
ved at forudsætte et dagligt cigaretforbrug på 20 stk. om dagen for alle voksne i alle de be-
tragtede familietyper. Dette afspejler ikke en konkret vurdering af de enkelte familietypers
faktiske rygevaner, men er alene en beregningsmæssig antagelse.
Med de nævnte antagelser udgør den ekstra afgiftsbetaling det samme beløb i kroner pr.
voksen i alle de betragtede familietyper. Den ekstra afgiftsbetaling vil dog udgøre en
Side 4 af 5
højere andel af den disponible indkomst, jo mindre den disponible indkomst er i ud-
gangspunktet, jf. figur 1.
Det bør bemærkes, at en stor del af befolkningen ikke ryger. De ekstra omkostninger ved
at ryge gælder således de familier, der ryger. Beregningerne er ikke relevante for familier,
uanset type, hvor der ikke ryges. Undersøgelsen Danskernes Rygevaner 2022 viser, at 13 pct.
af de 15-79-årige ryger dagligt, mens 6 pct. ryger lejlighedsvist.
Figur 1. Ekstra årlig omkostning ved en gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter på 70 kr. for
udvalgte familietyper med et forudsat dagligt cigaretforbrug på en pakke (20 stk.) per voksen (2023-
niveau, 2025-regler)
Anm.: Se anm. til tabel 2.
De ekstra omkostninger i kroner og pct. af disponibel indkomst i en række scenarier
fremgår af tabel 2. Disse scenarier dækker et dagligt forbrug af cigaretter pr. voksen på en
hel pakke (20 stk.) samt afgiftsforhøjelser, der vil medføre en gennemsnitlig pakkepris på
hhv. 70, 80, 90 og 100 kr.
0
1
2
3
4
0
1.000
2.000
3.000
4.000
Enlig
kontant-
hjælps-
modtager
Enlig
arbejder
Enlig
pensionist
Pensionist-
par
Kontant-
hjælps-
familie
Arbejder-
familie
Funktionær-
familie
Direktør-
familie
Kr. pr. voksen Pct. af disponibel indkomst
Kr. Pct.
Side 5 af 5
Tabel 2. Ekstra årlig omkostning ved rygning givet en række tobaksafgiftsforhøjelser i kroner og andel
af disponibel indkomst for udvalgte familietyper (2023-niveau, 2025-regler)
Pris for en pakke cigaretter
Forudsat
disponibel
indkomst
70 kr. 80 kr. 90 kr. 100 kr.
kr. pct. kr. pct. kr. pct. kr. pct. kr.
Enlig kontanthjælpsmodtager 3.650 3,2 7.300 6,5 10.950 9,7 14.600 12,9 113.097
Enlig arbejder 3.650 1,4 7.300 2,8 10.950 4,1 14.600 5,5 264.260
Enlig pensionist 3.650 1,9 7.300 3,9 10.950 5,8 14.600 7,8 187.485
Pensionistpar 3.650 2,4 7.300 4,9 10.950 7,3 14.600 9,7 150.403
Kontanthjælpsfamilie 3.650 2,4 7.300 4,9 10.950 7,3 14.600 9,7 150.444
Arbejderfamilie 3.650 1,2 7.300 2,4 10.950 3,6 14.600 4,8 303.583
Funktionærfamilie 3.650 0,9 7.300 1,8 10.950 2,6 14.600 3,5 413.455
Direktørfamilie 3.650 0,7 7.300 1,4 10.950 2,0 14.600 2,7 539.395
Anm.: I tabellen er alle kronebeløb beregnet som kroner pr. voksen i husstanden. De forudsatte disponible indkomster for de
viste familietyper afhænger (udover beskæftigelsesstatus og arbejds- eller overførselsindkomst) af det forudsatte antal hjem-
meboende børn og deres alder, boligtype, gæld og pensionsopsparing mv. De tre enlige familietyper forudsættes at bo i leje-
bolig. Den enlige kontanthjælpsmodtager forudsættes desuden at være over 30 år, mens den enlige pensionist forudsættes at
have en ATP. Det viste pensionistpar forudsættes at bo i ejerbolig samt have én ATP. De resterende fire familietyper med to
voksne forudsættes at have to børn (ét i børnehave og ét i SFO). Kontanthjælpsfamilien forudsættes at bo i lejebolig, imens de
resterende tre forudsættes at bo i ejerbolig. En direktørfamilie består af én direktør og én funktionær. Forbrugsskatter påvirker
ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter indkomstskat mv.
Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel på baggrund af Økonomisk Redegørelse, august 2022 samt egne beregninger.
Disponible indkomster er opgjort via familietypemodellen med 2025-regler i 2023-niveau.