Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL),
Anne Hegelund (EL), Peder Hvelplund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give partnervoldsudsatte familiesammenførte ret til egen
opholdstilladelse ved samlivsbrud
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
inden udgangen af indeværende folketingsår, som giver fa-
miliesammenførte partnervoldsudsatte ret til at få forlænget
eller ikke at få inddraget deres opholdstilladelse ved samliv-
sbrud, såfremt de kan leve op til de øvrige krav i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7.
Formålet med forslaget er at give familiesammenførte
voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig part-
ner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres
opholdstilladelse.
Beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2023-24
AX029098
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære rela-
tioner har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvin-
dekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund (»Undersøgelse om
vold i nære relationer 2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj
2022). Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever
i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesam-
menførte med en herboende partner, hvorfor deres opholds-
tilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte
voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste
deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten
til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskilte
kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange fa-
miliesammenførte partnervoldsudsatte bliver hos deres vol-
delige partner.
Det er på trods af, at udlændingelovens § 19, stk. 7, fak-
tisk giver myndighederne mulighed for at forlænge eller
undlade at inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud,
hvis dette skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug og er så ui-
gennemskuelig, at det ifølge forskere er de færreste volds-
udsatte, der tør løbe risikoen (»Frygt for udvisning binder
kvinder til voldelige ægtemænd«, Anika Liversage, Politi-
ken, den 1. december 2021).
En af årsagerne hertil er, at bestemmelsen kun giver mu-
lighed og altså ikke ret til egen opholdstilladelse, selv når
den voldsudsatte kan leve op til bestemmelsens øvrige krav
om dokumentation og integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, (familiesam-
menføring af ægtefæller eller faste samlevere) er betinget
af, at parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv ophører, er
der som udgangspunkt grundlag for at inddrage eller nægte
at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne betingelse for
opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingel-
ovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af undtagelsesbestemmelsen i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse
af en opholdstilladelse som familiesammenført til en ægte-
fælle eller fast partner skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge af at
udlændingen eller dennes barn har været udsat for overgreb,
misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden for samlivsophøret,
vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt forholdene er om-
fattet af udlændingelovens § 19, stk. 7. I givet fald kan
Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om at forlænge eller at
undlade at inddrage opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler en sag herom, skal
den voldsudsatte dokumentere voldsudøvelsen, og det skal
sandsynliggøres, at det er den reelle årsag til samlivsophæ-
velsen. Dertil lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte
har udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund,
for eksempel ved at være jobsøgende, modtage danskunder-
visning og deltage aktivt i foreningslivet.
Problemer ved gældende lovgivning
Det faktum, at bestemmelsen anvendes så sjældent, skyl-
des formentlig først og fremmest, at for få kender mulighe-
den, og hernæst, at dem, der gør, sjældent tør løbe risikoen
ved at miste deres opholdstilladelse ved et samlivsbrud og
derfor vælger at blive i voldelige forhold. Det skyldes ifølge
forskere, at bestemmelsen stiller høje krav til dokumentation
og integrationsvillighed, men også, at muligheden for at op-
retholde sin opholdstilladelse selv i tilfælde, hvor den volds-
udsatte lever op til disse høje krav, stadig ikke er garante-
ret. Seniorforsker hos VIVE – Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd Anika Liversager påpeger, at
bestemmelsen er »så uigennemskuelig, at kvinder i praksis
ikke tør læne sig op ad den«, jf. artiklen i Politiken som
omtalt ovenfor.
Ændringsforslag til gældende lovgivning
Det foreslås, at udlændingelovens § 19, stk. 7, omformu-
leres således, at familiesammenførte voldsudsatte skal have
ret til – og ikke bare mulighed for – at få forlænget eller
ikke at få deres opholdstilladelse inddraget ved samlivsbrud,
hvis de lever op til de øvrige krav for anvendelse af bestem-
melsen.
2
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give
partnervoldsudsatte familiesammenførte ret til egen
opholdstilladelse ved samlivsbrud.
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3