Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19,
stk. 7
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
inden udgangen af indeværende folketingsår, der gør det
muligt for familiesammenførte partnervoldsudsatte at påbe-
råbe sig udlændingelovens § 19, stk. 7, i afgørelser om ind-
dragelse af deres opholdstilladelse efter samlivsophævelse i
tilfælde, hvor det ikke kan dokumenteres, at den udøvede
vold er den reelle årsag til ophævelsen, såfremt de i øvrigt
kan dokumentere volden.
Formålet med forslaget er at give familiesammenførte
voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig part-
ner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres
opholdstilladelse.
Beslutningsforslag nr. B 39 Folketinget 2023-24
AX029097
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære rela-
tioner har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvin-
dekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund (»Undersøgelse om
vold i nære relationer 2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj
2022). Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever
i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesam-
menførte med en herboende partner, hvorfor deres opholds-
tilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte
voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste
deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten
til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskilte
kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange fa-
miliesammenførte partnervoldsudsatte bliver hos deres vol-
delige partner.
Det er på trods af at udlændingelovens § 19, stk. 7, faktisk
giver myndighederne mulighed for at forlænge eller undlade
at inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud, hvis
dette skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug og er så ui-
gennemskuelig, at det ifølge forskere er de færreste volds-
udsatte, der tør løbe risikoen (»Frygt for udvisning binder
kvinder til voldelige ægtemænd«, Anika Liversage, Politi-
ken, den 1. december 2021).
En af årsagerne hertil er, at bestemmelsen kun giver mu-
lighed og altså ikke ret til egen opholdstilladelse, selv når
den voldsudsatte lever op til bestemmelsens øvrige krav om
dokumentation og integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, (familiesam-
menføring af ægtefæller eller faste samlevere) er betinget
af, at parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv ophører, er
der som udgangspunkt grundlag for at inddrage eller nægte
at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne betingelse for
opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingel-
ovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af undtagelsesbestemmelsen i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse
af en opholdstilladelse som familiesammenført til en ægte-
fælle eller fast partner skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge af at
udlændingen eller dennes barn har været udsat for overgreb,
misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden for samlivsophøret,
vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt forholdene er om-
fattet af udlændingelovens § 19, stk. 7. I givet fald kan
Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om at forlænge eller at
undlade at inddrage opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler en sag herom, skal
den voldsudsatte dokumentere voldsudøvelsen, og det skal
sandsynliggøres, at det er den reelle årsag til samlivsophæ-
velsen. Dertil lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte
har udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund,
for eksempel ved at være jobsøgende, modtage danskunder-
visning og deltage aktivt i foreningslivet.
Problemer ved gældende lovgivning
Forslagsstillerne finder, at kravet om, at man som volds-
ramt skal kunne dokumentere, at et samlivsbrud med en
voldelig partner skyldes volden, er unødvendig strengt og
ikke i overensstemmelse med viden om karakteren af vold i
nære relationer.
De færreste voldsramte forlader deres partner, første gang
de udsættes for vold. Faktisk viser Socialstyrelsens undersø-
gelse af vold i nære relationer fra 2022, at hele 39 pct. af
krisecenterbrugerne har været udsat for vold i mere end 5
år af deres voksenliv, jf. Socialstyrelsens undersøgelse som
omtalt ovenfor.
Det skyldes, at vold i nære relationer ifølge fageksperter
er en kompliceret størrelse, der bl.a. ledsages af manipula-
tion og kontrol, hvilket kan gøre det svært for den voldsram-
te at forlade voldsudøveren. Det betegnes af fageksperter for
»voldsspiralen«, hvorigennem »partnervold [bliver] norma-
liseret og bagatelliseret af både udøveren og den udsatte, da
den langsomt bliver en del af deres hverdag«, hvilket bety-
der, at »den voldsudsatte kvinde handlingslammes og mister
både mod og evner til alene og ved egen kraft at komme ud
af volden« (»Vold mod migrantkvinder i Danmark«, Danner,
udgivet den 26. november 2018). Denne dynamik kan være
endnu mere udtalt for familiesammenførte kvinder, fordi
de mangler ressourcer såsom »netværk, danskkundskaber
og uddannelsesmæssige ressourcer« (»Etniske minoritetskv-
inder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser«,
VIVE, udgivet den 14. januar 2020).
Det kan tillige være livsfarligt at forlade en voldelig part-
ner. Faktisk peger international forskning på, at partnerbrud
er en af de største risikofaktorer for drab (»Det farligste
tidspunkt er, når hun bryder med volden«, danner.dk).
Derfor kan det tage lang tid at finde modet til og mulighe-
den for at forlade forholdet, og det kan nærmest betyde, at
man ikke ophører det på grund af, men faktisk på trods af
volden. Det betyder, at det i sådanne tilfælde er vanskeligt
at bevise, at man forlader partneren på grund af volden,
som man ellers har levet med indtil da. Derfor bør det ikke
være et krav, at man skal godtgøre, at man har forladt en
voldelig partner på grund af volden, såfremt man i øvrigt
kan dokumentere, at man er eller har været udsat for vold i
relationen.
Ændringsforslag til gældende lovgivning
Det foreslås, at der fremsættes lovforslag, der gør det mu-
ligt for familiesammenførte voldsudsatte at påberåbe sig ud-
lændingelovens § 19, stk. 7, i afgørelser om inddragelse af
deres opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i tilfælde,
2
hvor det ikke kan dokumenteres, at samlivsbruddet skyldes
vold, såfremt man i øvrigt kan dokumentere volden.
3
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre
dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens
§ 19, stk. 7.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4