Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
inden udgangen af indeværende folketingsår, der gør det
muligt for familiesammenførte voldsudsatte at påberåbe sig
udlændingelovens § 19, stk. 7, i afgørelser om inddragelse
af deres opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i tilfæl-
de, hvor man ikke har haft mulighed for at udvise vilje til at
lade sig integrere.
Formålet med forslaget er at give familiesammenførte
voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig part-
ner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres
opholdstilladelse.
Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2023-24
AX029096
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære rela-
tioner har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvin-
dekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund (»Undersøgelse om
vold i nære relationer 2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj
2022). Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever
i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesam-
menførte med en herboende partner, hvorfor deres opholds-
tilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte
voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste
deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten
til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskilte
kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange fa-
miliesammenførte partnervoldsudsatte bliver hos deres vol-
delige partner.
Det er på trods af at udlændingelovens § 19, stk. 7, faktisk
giver myndighederne mulighed for at forlænge eller undlade
at inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud, hvis
dette skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug og er så ui-
gennemskuelig, at det ifølge forskere er de færreste volds-
udsatte, der tør løbe risikoen (»Frygt for udvisning binder
kvinder til voldelige ægtemænd«, Anika Liversage, Politi-
ken, den 1. december 2021).
En af årsagerne hertil er, at bestemmelsen kun giver mu-
lighed og altså ikke ret til egen opholdstilladelse, selv når
den voldsudsatte kan leve op til bestemmelsens øvrige krav
om dokumentation og integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, (familiesam-
menføring af ægtefæller eller faste samlevere) er betinget
af, at parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv ophører, er
der som udgangspunkt grundlag for at inddrage eller nægte
at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne betingelse for
opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingel-
ovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af undtagelsesbestemmelsen i udlændin-
gelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse
af en opholdstilladelse som familiesammenført til en ægte-
fælle eller fast partner skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge af at
udlændingen eller dennes barn har været udsat for overgreb,
misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden for samlivsophøret,
vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt forholdene er om-
fattet af udlændingelovens § 19, stk. 7. I givet fald kan
Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om at forlænge eller at
undlade at inddrage opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler en sag herom, skal
den voldsudsatte dokumentere voldsudøvelsen, og det skal
sandsynliggøres, at det er den reelle årsag til samlivsophæ-
velsen. Dertil lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte
har udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund,
for eksempel ved at være jobsøgende, modtage danskunder-
visning og deltage aktivt i foreningslivet.
Problemerne ved gældende lovgivning
Mange familiesammenførte kvinder, som lever i voldelige
forhold, isoleres både socialt og økonomisk som en del af
volden. De kan ikke tale dansk og har intet eller et meget
beskedent netværk i Danmark, ofte som et direkte resultat af
volden. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecen-
ter for Velfærd påpeger, at studier viser, at mænd i forhold
til indvandrede kvinder fx bruger taktikker som at hindre
adgang til at lære værtslandets sprog og isolerer dem, for at
de ikke skal opbygge netværk og lære om deres rettigheder
og muligheder« (»Etniske minoritetskvinder og skilsmisse –
med fokus på muslimske praksisser«, VIVE, udgivet den 14.
januar 2020). Derfor kan mange voldsramte i kraft af deres
isolation ikke leve op til kravene om at udvise vilje til at
lade sig integrere.
Ændringsforslag til gældende lovgivning
For at sikre voldsramte bedre mulighed for at forlade en
voldelig partner skal der ikke være et integrationskrav som
forudsætning for opretholdelse af ens opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 19, stk. 7. Herved vil voldsramte ikke
skulle dokumentere deres velvilje til at lade sig integrere,
da mange netop er blevet isoleret som en del af volden
og derfor ikke har haft forudsætningen for at vise denne
velvilje.
2
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre
integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19,
stk. 7.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3