Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX29096

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/beslutningsforslag/b38/20231_b38_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
    Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),
    Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
    inden udgangen af indeværende folketingsår, der gør det
    muligt for familiesammenførte voldsudsatte at påberåbe sig
    udlændingelovens § 19, stk. 7, i afgørelser om inddragelse
    af deres opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i tilfæl-
    de, hvor man ikke har haft mulighed for at udvise vilje til at
    lade sig integrere.
    Formålet med forslaget er at give familiesammenførte
    voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig part-
    ner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres
    opholdstilladelse.
    Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2023-24
    AX029096
    Bemærkninger til forslaget
    Ifølge Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære rela-
    tioner har næsten halvdelen af kvinder på de danske kvin-
    dekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund (»Undersøgelse om
    vold i nære relationer 2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj
    2022). Disse kvinder bor på krisecentre, fordi de ellers lever
    i voldelige forhold. Mange af disse kvinder er familiesam-
    menførte med en herboende partner, hvorfor deres opholds-
    tilladelser er samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte
    voldsudsatte i en sårbar situation, da de risikerer at miste
    deres opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
    Læg hertil, at de herved kan risikere at miste kontakten
    til deres børn og at blive hjemsendt til lande, hvor fraskilte
    kvinder er meget dårligt stillede. Det betyder, at mange fa-
    miliesammenførte partnervoldsudsatte bliver hos deres vol-
    delige partner.
    Det er på trods af at udlændingelovens § 19, stk. 7, faktisk
    giver myndighederne mulighed for at forlænge eller undlade
    at inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud, hvis
    dette skyldes vold.
    Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug og er så ui-
    gennemskuelig, at det ifølge forskere er de færreste volds-
    udsatte, der tør løbe risikoen (»Frygt for udvisning binder
    kvinder til voldelige ægtemænd«, Anika Liversage, Politi-
    ken, den 1. december 2021).
    En af årsagerne hertil er, at bestemmelsen kun giver mu-
    lighed og altså ikke ret til egen opholdstilladelse, selv når
    den voldsudsatte kan leve op til bestemmelsens øvrige krav
    om dokumentation og integrationsvillighed.
    Gældende lovgivning
    En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9,
    stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, (familiesam-
    menføring af ægtefæller eller faste samlevere) er betinget
    af, at parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv ophører, er
    der som udgangspunkt grundlag for at inddrage eller nægte
    at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne betingelse for
    opholdstilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingel-
    ovens § 19, stk. 1.
    Det fremgår dog af undtagelsesbestemmelsen i udlændin-
    gelovens § 19, stk. 7, at der ved afgørelse om inddragelse
    af en opholdstilladelse som familiesammenført til en ægte-
    fælle eller fast partner skal tages særligt hensyn til, om
    opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge af at
    udlændingen eller dennes barn har været udsat for overgreb,
    misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
    Hvis sådanne årsager er baggrunden for samlivsophøret,
    vurderer Udlændingestyrelsen, hvorvidt forholdene er om-
    fattet af udlændingelovens § 19, stk. 7. I givet fald kan
    Udlændingestyrelsen træffe afgørelse om at forlænge eller at
    undlade at inddrage opholdstilladelsen.
    Når Udlændingestyrelsen behandler en sag herom, skal
    den voldsudsatte dokumentere voldsudøvelsen, og det skal
    sandsynliggøres, at det er den reelle årsag til samlivsophæ-
    velsen. Dertil lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte
    har udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund,
    for eksempel ved at være jobsøgende, modtage danskunder-
    visning og deltage aktivt i foreningslivet.
    Problemerne ved gældende lovgivning
    Mange familiesammenførte kvinder, som lever i voldelige
    forhold, isoleres både socialt og økonomisk som en del af
    volden. De kan ikke tale dansk og har intet eller et meget
    beskedent netværk i Danmark, ofte som et direkte resultat af
    volden. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecen-
    ter for Velfærd påpeger, at studier viser, at mænd i forhold
    til indvandrede kvinder fx bruger taktikker som at hindre
    adgang til at lære værtslandets sprog og isolerer dem, for at
    de ikke skal opbygge netværk og lære om deres rettigheder
    og muligheder« (»Etniske minoritetskvinder og skilsmisse –
    med fokus på muslimske praksisser«, VIVE, udgivet den 14.
    januar 2020). Derfor kan mange voldsramte i kraft af deres
    isolation ikke leve op til kravene om at udvise vilje til at
    lade sig integrere.
    Ændringsforslag til gældende lovgivning
    For at sikre voldsramte bedre mulighed for at forlade en
    voldelig partner skal der ikke være et integrationskrav som
    forudsætning for opretholdelse af ens opholdstilladelse efter
    udlændingelovens § 19, stk. 7. Herved vil voldsramte ikke
    skulle dokumentere deres velvilje til at lade sig integrere,
    da mange netop er blevet isoleret som en del af volden
    og derfor ikke har haft forudsætningen for at vise denne
    velvilje.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Rosa Lund (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ændre
    integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19,
    stk. 7.
    (Beslutningsforslag nr. B 38)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3