DIU alm. del - svar på spm. 131 om EU-Kommissionens forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 131 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har stillet til justitsministeren
den 20. september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-
Nielsen (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Udvalget for Digitalisering og It
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. november 2023
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Emil Lykke Gregersen
Sagsnr.: 2023-0032/51-0047
Dok.: 2985305
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
DIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 131
Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 131 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Digitalisering
og It:
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen er enig i, at
EU-Kommissionens forslag til forordning om regler til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, det
såkaldte chatkontrol-forslag, ikke er i overensstemmelse med
EU’s Charter for grundlæggende rettigheders principper om
retten til privatliv?”
Svar:
Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 et forslag til forordning om
regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Forslaget
– der fortsat er genstand for forhandlinger i Rådet – har til formål at
harmonisere kravene til udbydere af onlinetjenester på det indre marked.
Forslaget indebærer bl.a., at tjenesteudbydere forpligtes til at vurdere og
minimere risikoen for, at deres tjenester udnyttes eller anvendes til seksuelt
misbrug af børn. Der lægges med forslaget op til, at udbyderne skal indrette
deres tjenester efter den foretagne risikovurdering ved at træffe afbødende
foranstaltninger samt løbende at indberette om de iværksatte
foranstaltninger til nationale myndigheder.
Det følger af forslaget, at en domstol eller en uafhængig myndighed udpeget
af medlemsstaten på anmodning fra myndighederne vil kunne udstede et
tidsmæssigt afgrænset opsporingspåbud til den enkelte udbyder, såfremt det
vurderes, at udbyderen ikke selv er i stand til i tilstrækkeligt omfang at sikre,
at tjenesten eller dele heraf ikke anvendes til seksuelt misbrug af børn.
Udstedelse af et opspringspåbud forudsætter, at der er en betydelig risiko
for, at der på tjenesten foregår seksuelt misbrug af børn i betydeligt omfang,
og at påbuddet i øvrigt må anses for at være proportionalt. I den forbindelse
indgår en vurdering af, om årsagerne til udstedelsen af opsporingspåbuddet
opvejer de negative konsekvenser for alle berørte parters rettigheder og
legitime interesser, navnlig under hensyntagen til behovet for at sikre en
rimelig balance mellem disse parters grundlæggende rettigheder. Påbuddet
skal endvidere målrettes og præciseres på en sådan måde, at de nævnte
negative konsekvenser er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for
at imødegå den betydelige risiko, der er for, at tjenesten anvendes med
henblik på seksuelt misbrug af børn online.
Side 3/3
Opsporingsforpligtelsen indebærer, at den enkelte udbyder tilgår og
foretager en målrettet opsporing, f.eks. en scanning, af indholdet af al
kommunikation på dennes tjenester eller dele heraf. Denne opsporing vil
være målrettet, i det omfang det følger af påbuddet, og med de garantier, der
i øvrigt fastsættes i forordningen.
Forslaget medfører således, at et opsporingspåbud altid vil være rettet mod
en specifik udbyder, og – hvor det er relevant – en berørt del af udbyderens
tjeneste, ligesom påbuddet alene vil være målrettet specifikt materiale eller
typer af kommunikation, der angår seksualforbrydelser mod børn. Et
opsporingspåbud vil desuden være tidsmæssigt afgrænset til, hvad der er
strengt nødvendigt, og kan maksimalt fastsættes til 24 måneder, hvis det
vedrører udbredelse af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og 12
måneder, hvis det vedrører grooming af børn. Et påbud indebærer endvidere,
at udbyderne skal indberette potentielt seksuelt misbrug af børn til det
foreslåede EU-center, der gennemgår og validerer materialet og fjerner
eventuelle falske positiver, før EU-centeret sender materialet videre til de
nationale myndigheder. Derudover er der lagt op til en klageadgang for
såvel tjenesteudbydere som brugerne.
Forordningsforslaget indeholder desuden en række krav til den anvendte
opsporingsteknologi, herunder at teknologierne ikke afslører indholdet af
brugernes kommunikation og sikrer beskyttelsen af privatliv og persondata,
ligesom det eksplicit fremgår af forslaget, at de anvendte teknologier
udelukkende må anvendes med det formål at efterkomme
opsporingspåbuddet.
Forslagets forhold til grundlæggende rettigheder er et centralt tema for de
igangværende forhandlinger i Rådet, og forslaget er løbende under
forhandlingerne blevet tilpasset i denne henseende. Fra dansk side er der
fortsat særligt fokus på, at forslaget rammer den rette balance mellem på den
ene side respekten for brugernes grundlæggende rettigheder og på den anden
side forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Forordningsforslaget er fortsat genstand for forhandling i Rådet, og det
spanske formandskab arbejder på at imødekomme flere af de bekymringer,
der er rejst.