Ændringsforslag, fra transportministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag til L19 - Forslag til lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l19/bilag/4/2776218.pdf

1
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til lov om rammerne for arealanvendelsen i
Københavns Lufthavn, Kastrup
(L 19)
Af transportministeren:
Til § 4
1) I stk. 3 ændres »og Ellehammersvej« til: », Ellehammersvej og Kystvejen« og efter »bilag 1, og« indsættes
ordene: »disse områder«.
[Præcisering for at skabe overensstemmelse med kortbilag og sproglig præcisering]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det følger af den foreslåede § 4, stk. 3, at arealanvendelsesbegrænsningen i den foreslåede § 4, stk. 2, ikke skal
finde anvendelse for de områder i nordafsnittet, som er beliggende nord for Lufthavnsboulevarden og
Ellehammersvej, og de områder i østafsnittet, som er beliggende øst for Kystvejen, jf. markeringen i bilag 1, og
dermed alene skal være underlagt begrænsninger i medfør af relevant planlovgivning m.v.
Det foreslås med ændringsforslaget at præcisere den foreslåede § 4, stk. 3, således at det fremgår, at
arealanvendelsesbegrænsningen i den foreslåede § 4, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for de områder i
nordafsnittet, som er beliggende nord for Lufthavnsboulevarden, Ellehammersvej og Kystvejen, og de områder i
østafsnittet, som er beliggende øst for Kystvejen, jf. markeringen i bilag 1, og at disse områder dermed alene skal
være underlagt begrænsninger i medfør af relevant planlovgivning m.v.
Ændringsforslaget har til formål at skabe overensstemmelse mellem ordlyden af den foreslåede § 4, stk. 3, og det
til lovforslaget vedlagte kortbilag. På kortbilaget er det markeret, at to øvrige områder i nordafsnittet – foruden
områderne, som er beliggende nord for Lufthavnsboulevarden og Ellehammersvej – ligeledes er undtaget fra
arealanvendelsesbegrænsningen i den foreslåede § 4, stk. 2. Disse to områder bør derfor indgå i ordlyden af den
foreslåede § 4, stk. 3.
Offentligt
L 19 - Bilag 4
Transportudvalget 2023-24
2
Ændringsforslaget har derudover til formål sprogligt at præcisere den foreslåede § 4, stk. 3, således at det fremgår
klart, at det er de oplistede områder i bestemmelsen, der er undtaget arealanvendelsesbegrænsningen i den foreslåede
§ 4, stk. 2, og ikke arealanvendelsesbegrænsningen i sig selv, der er undtaget.


Til TRU - Ændringsforslag til L19 - Forslag til lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l19/bilag/4/2776217.pdf

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
7. november 2023
2022-2363
Ændringsforslag til L 19 – Forslag til lov om
rammerne for arealanvendelsen i Københavns
Lufthavn, Kastrup
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering ændringsforslag til
L 19 – Forslag til lov om rammerne for arealanvendelsen i Køben-
havns Lufthavn, Kastrup.
De foreslåede ændringer er af præciserende karakter. Det foreslås
med ændringsforslaget at præcisere formuleringen af den foreslå-
ede § 4, stk. 3, således at det fremgår, at den med lovforslaget fore-
slåede arealanvendelsesbegrænsning i § 4, stk. 2, heller ikke finder
anvendelse for området i nordafsnittet, som er beliggende nord for
Kystvejen. Dette foreslås med henblik på at skabe overensstem-
melse mellem ordlyden af lovbestemmelsen og det vedlagte kortbi-
lag til lovforslaget. Det foreslås endvidere at foretage en sproglig
præcisering af den foreslåede § 4, stk. 3.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
L 19 - Bilag 4
Transportudvalget 2023-24